Sektorredegørelse Center for Job & Socialservice

Sektorredegørelse Center for Job & Socialservice Socialcentret og Jobcenter Greve blev sammenlagt pr. 1. januar 2010 til Center for Job & Socialservice. Selvom der er mange snitflader mellem social- og beskæftigelsesområdet, er områderne reguleret ud fra forskellige regel- og lovsæt og rummer forskellige opgavetyper. Ansvaret for socialindsatsen og beskæftigelsesindsatsen er følgelig også delt på hvert sit politiske udvalg. I Center for Job & Socialservice har vi derfor vurderet, at det er mest hensigtsmæssigt at inddele sektorredegørelsen i to separate afsnit for henholdsvis det sociale område og beskæftigelsesområdet. Først dog en kort præsentation af centrets administrative område: DET ADMINISTRATIVE OMRÅDE 1 - Beskrivelse af det administrative område Budgetområde 1.01 Administration Omfatter udgifter til centrets centrale administration inden for såvel det sociale område som beskæftigelsesområdet, primært lønudgifter. Hovedparten af medarbejderne er beskæftiget med direkte borgerrelaterede opgaver som myndighedsopgaver, råd & vejledning og sagsbehandling i øvrigt. DET SOCIALE OMRÅDE 1 - Beskrivelse af socialområdet Budgetområde 5.01 Retsbestemte sikringsydelser Omfatter hovedsagelig merudgifter til voksne efter servicelovens 100, men derudover også udgifter til enkeltydelser og sygebehandling efter aktivloven. Budgetområde 5.02 Voksne og handicap Omfatter udgifter efter serviceloven til voksne med særlige behov. Det drejer sig hovedsagelig om udgifter til forskellige former for støtte i eget hjem til borgere med nedsat funktionsevne, særlige botilbud, forsorgshjem og krisecentre, beskyttet beskæftigelse, aktivitets- og samværstilbud samt misbrugsbehandling. I det vedtagne budget 2011 (-14) indgik en beslutning om generelt at udarbejde kvalitetsstandarder på hele det specialiserede socialområde for voksne med henblik på at få en klar beskrivelse af serviceniveau og politisk stillingtagen hertil. Arbejdet med at beskrive serviceniveau og kvalitetsstandarder er igangsat i 2011, og fortsætter i 2012-13, og indgår i budgettet som en forretningsmæssig investering, hvor der i 2½ år investeres 500.000 kr. årligt i en nyoprettet projektstilling, der skal forestå arbejdet med kvalitetsstandarderne. Projektstillingen er budgetteret på budgetområde 1.01 Administration. Til gengæld er det forudsat, at beskrivelse og politisk drøftelse af serviceniveau kan resultere i en besparelse på budgetområde 5.02. Det er samtidig forudsat, at besparelsen vil stige med årene. På budgetområde 5.02 er der således indarbejdet en rammebesparelse på 1,350 mio. kr. i 2012, stigende til 1,9 mio. kr. i 2013 og 2,0 mio. kr. fra 2014. CENTER FOR JOB & SOCIALSERVICE 1 10.05.2011

Nedenfor følger en kort beskrivelse af de udgiftsområder, som Job & Socialservice har ansvaret for på budgetområde 5.02. Overskrifterne i beskrivelsen kan genfindes i talbilaget til denne sektorredegørelse, så det er muligt at se det budget, der er afsat til det pågældende område. Lejetab i boliger for særlige målgrupper Job & Socialservice har 100 % anvisningsret til boliger for særlige målgrupper og hæfter derfor også for eventuel tomgangsleje. Det drejer sig om følgende boliger: Boligtype Adresse Antal boliger Boliger i boligfællesskaber Freyas Kvarter 21 Boliger i boligfællesskaber Skoleholmen 10 Individuelle boliger Freyas Kvarter 16 I alt 47 Der har været en del ledige boliger i Freyas Kvarter siden byggeriet blev taget i brug og der er stadig ledige boliger. SSU orienteres løbende om udlejningsstatus, og har også besluttet at arbejde på at få ledige boliger besat med nye målgrupper. Som en del af det vedtagne budget 2011 (-14) blev det således besluttet at ændre boligfællesskabet for fysisk handicappede i Freyas Kvarter 40-42 til et boligfællesskab for ældre med kognitive begrænsninger, og i december 2010 besluttede Byrådet at etablere et boligfællesskab for yngre autister i Freyas Kvarter 2, der tidligere var et boligfællesskab for psykisk syge. Specialpædagogisk bistand til voksne Omfatter udgifter til landsdækkende specialrådgivningsinstitutioner for særlige handicapgrupper. Institutionerne finansieres objektivt af landets kommuner efter befolkningstal. Omfatter desuden udgifter til forskellige former for specialpædagogisk bistand, rådgivning og specialundervisning primært i forhold til mennesker med kommunikationshandicap (tale, hørelse, syn). Ydelserne til borgerne leveres helt overvejende af Center for Specialundervisning (CSU) i Roskilde. Betaling til CSU sker i form af en abonnementsordning, hvor de 6 brugerkommuner (Greve, Køge, Lejre, Roskilde, Solrød, Stevns) betaler efter befolkningsstørrelse. Abonnementet dækker ydelser til både børn og voksne. Ved vedtagelsen af Budget 2010 (-13) besluttede Byrådet, at Greve Kommune skal arbejde på at få ændret modellen med finansiering via abonnement til fordel for en model, hvor der betales efter kommunernes faktiske forbrug af CSU s ydelser. Budget 2011 og efterfølgende år blev på den baggrund reduceret med 0,6 mio. kr. Det har dog ikke været muligt at skabe tilslutning hos de andre brugerkommuner til at få ændret abonnementsmodellen. Særlige klubtilbud Omfatter udgifter efter servicelovens 36 til særlige klubber for unge med betydelig og varigt nedsat funktionsevne. Borgere i særlige klubtilbud SL 36 April 2011 Antal borgere 1 Gennemsnitspris pr. helårsplads (1.000 kr.) 17 CENTER FOR JOB & SOCIALSERVICE 2 10.05.2011

Borgerstyret personlig assistance (BPA), SL 96 Omfatter udgifter til BPA efter servicelovens 96, der ydes som tilskud til ansættelse af hjælpere ved pleje, overvågning og ledsagelse til borgere med betydeligt og varigt nedsat funktionsevne. Det er en betingelse, at borgeren er i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne. Forholdsvis få borgere får hjælp efter 96, men udgiften pr. borger er til gengæld betydelig med en gennemsnitspris på netto ca. 1,1 mio. kr. BPA, SL 96 April 2011 Antal borgere med BPA 7 Forventet tilgang, sager under behandling 1 Borgere i alt incl. forventet tilgang 8 Støtte i eget hjem, SL 85 Omfatter udgifter til forskellige former for støtte og vejledning i eget hjem efter servicelovens 85. Efter 85 ydes hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og udvikling af færdigheder til borgere med betydeligt nedsat funktionsevne eller særlige sociale problemer. Eksterne tilbud uden for Greve Kommune Støtte efter SL 85 April 2011 Borgere i eksternt 85 tilbud 48 Omregnet til helårsborgere 46,5 Gennemsnitspris (1.000 kr.) 343 Omfanget af støtte efter 85 spænder meget bredt og bevilges som udgangspunkt konkret og individuelt til den enkelte borger. Bevillingen kan således gå fra nogle få timer om måneden til hjælp i døgndrift. Dette illustreres også af, at udgiftsintervallet for de 48 borgere går fra ca. 0,008 mio. kr. årligt til ca. 2,3 mio. kr. årligt. Egen drift i PPV Pædagogisk Psykiatrisk Vejledningscenter (PPV) yder støtte efter servicelovens 85 til visiterede borgere med bopæl i Greve Kommune. Pr. april 2011 yder PPV vejledning og støtte til 107 borgere. Omfanget af støtten afhænger af borgerens funktionsniveau, og er derfor opdelt i 6 forskellige ydelsespakker: V 0-ydelsen på 1-3 timer pr. måned V 1-ydelsen på max 1½ time pr. uge V 2-ydelsen på 2-3 timer pr. uge V 3-ydelsen på 4 timer pr. uge V 4-ydelsen på 6-8 timer pr. uge V 5-ydelsen på mere end 8 timer pr. uge PPV skal inden for eget budget dække op til 8 timer ugentlig. Hvis støtten overstiger 8 timer pr. uge, skal dette bevilges konkret af Job & Socialservice, der så refunderer PPV udgiften efter konkret opgørelse og regning. Forsorgshjem og krisecentre Omfatter udgifter til borgeres ophold på forsorgshjem/herberg og krisecentre. Både på forsorgshjem og krisecentre er det forstanderen, der træffer afgørelse om borgerens optagelse. CENTER FOR JOB & SOCIALSERVICE 3 10.05.2011

Antal forskellige borgere i alt med ophold på forsorgshjem og krisecentre Hele 2009 Hele 2010 Forsorgshjem 21 28 Krisecentre 10 12 Behandling for alkohol- og stofmisbrug Omfatter udgifter til alkoholbehandling og behandling for stofmisbrug. Det er både ambulant behandling, dagbehandling og døgnbehandling. Borgere i misbrugsbehandling April 2011 Antal borgere i behandling i alt (*) 169 (*) (*) Heraf 29 unge under 18 år i Omega. Af det samlede budget til behandling for alkohol- og stofmisbrug går 15 % til driften af Greve Rusmiddelcenter og 11 % til driften af Omega. I alt 26 % af budgettet går således til driften af Greve Kommunes egne tilbud, hvilket er en bevidst politisk prioritering ud fra et ønske om at kunne give kvalificerede tilbud i eget kommunalt regi til borgere med misbrugsproblemer. Greve Rusmiddelcenters tilbud: Afklaring Visitation til relevant behandling Udarbejdelse af social handleplan Ambulante samtaler Øreakupunktur efter NADA-modellen Støttekontaktpersonordning (se senere under kontaktperson og ledsageordninger) Omega tilbyder samtaler og undervisning til: Unge med misbrugsproblemer Unge der kommer fra familier med misbrugsproblemer Pårørende til unge med misbrug Omega er organisatorisk en del af Familiehusene i Center for Børn & Familier men finansieres helt overvejende af det årlige driftstilskud på ca. 1,050 mio. kr. fra Greve Rusmiddelcenter. Længerevarende botilbud Omfatter udgifter efter servicelovens 108 til længerevarende botilbud til borgere med betydelig og varigt nedsat funktionsevne. Borgerne har behov for omfattende hjælp til almindelige daglige funktioner, herunder hjælp til pleje, omsorg og behandling. Der er tale om omkostningstunge døgntilbud. Udgifterne til længerevarende botilbud lægger beslag på mere end en tredjedel (37 %) af budgettet i Job & Socialservice på budgetområde 5.02. Greve Kommune driver ikke selv botilbud efter 108. Borgere i længerevarende botilbud April 2011 Antal borgere 65 Omregnet til helårsborgere 64,6 Gennemsnitspris pr. helårsborger (1.000 kr.) 847 Visiterede borgere på venteliste 3 CENTER FOR JOB & SOCIALSERVICE 4 10.05.2011

Botilbud til midlertidigt ophold Omfatter udgifter efter servicelovens 107 til midlertidige botilbud til borgere med betydelig nedsat funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Der er hovedsagelig tale om døgntilbud, hvoraf en del er omkostningstunge. Greve Kommune driver ikke selv botilbud efter 107. Borgere i midlertidige botilbud April 2011 Antal borgere i midlertidige botilbud 40 Omregnet til helårsborgere 35,5 Gennemsnitspris pr. helårsborger (1.000 kr.) 658 Visiterede borgere på venteliste 1 Kontaktperson og ledsageordninger Omfatter udgifter efter servicelovens 99 til støtte- og kontaktperson til borgere med sindslidelser, borgere med et stof- eller alkoholmisbrug og borgere med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig (hjemløse). Opgaven for støtte- og kontaktpersonordningerne er ved opsøgende arbejde at opbygge og skabe kontakt til de mest socialt udsatte og isolerede sindslidende, misbrugere og hjemløse, som ikke selv magter at kontakte de etablerede tilbud. Støtte- og kontaktpersonordningen er uvisiteret og kan foregå anonymt. Eksterne tilbud uden for Greve Kommune Støtte- og kontaktpersonordning efter 99 er en støtteform, som Greve Kommune selv kan tilbyde til borgere med behov for det. Som udgangspunkt er støtte- og kontaktperson derfor ikke et tilbud, kommunen køber af andre. Hvis borgere flytter til andre kommuner med refusionstilsagn fra Greve Kommune, skal Greve refundere opholdskommunens udgifter til støtte- og kontaktperson. Egen drift i PPV Pædagogisk Psykiatrisk Vejledningscenter (PPV) yder støtte- og kontaktperson til borgere med en sindslidelse og til unge, der vurderes at have risiko for at udvikle en sindslidelse. Tilbuddet om støtte- og kontaktpersonordning er placeret i tilknytning til Skoleholmen, og ydes som f.eks. hjemmebesøg. Tilbuddets varighed er 3 måneder, hvor der etableres kontakt til borgeren, hvorefter borgeren visiteres til en V-ydelse efter Servicelovens 85. Støtte- og kontaktpersonordningen er beskrevet i PPV s ydelseskatalog, der er godkendt af Social- og Sundhedsudvalget. Udvalget vil i 2011 få forelagt et revideret ydelseskatalog til politisk godkendelse. Egen drift i GRC Også Greve Rusmiddelcenter (GRC) yder støtte- og kontaktperson. Målgruppen for GRC er borgere med et alkohol- eller stofmisbrugsproblem og borgere med særlige sociale problemer, herunder hjemløse. Borgere med støtte efter SL 99 April 2011 Borgere i andre kommuner 0 Borgere med støtte fra PPV 5 (*) Borgere med støtte fra GRC 25 (*) Opgørelsesmetode er ændret i 2011, og kan således ikke sammenlignes med tidligere år. CENTER FOR JOB & SOCIALSERVICE 5 10.05.2011

Beskyttet beskæftigelse Omfatter udgifter efter servicelovens 103 til beskyttet beskæftigelse til borgere, som på grund af betydelig nedsat funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, og som ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning. Greve Kommune driver ikke selv tilbud med beskyttet beskæftigelse. Beskyttet beskæftigelse April 2011 Antal borgere 39 Helårspris, gennemsnit (1.000 kr.) 102 Aktivitets- og samværstilbud Omfatter udgifter efter servicelovens 104 til aktivitets- og samværstilbud til borgere med betydelig nedsat funktionsevne eller sociale problemer. Aktivitets- og samværstilbud tilbydes for at opretholde eller forbedre personlige færdigheder eller livsvilkår. Eksterne tilbud uden for Greve Kommune Pr. april 2011 betaler Greve Kommune for 57 borgere i eksterne aktivitets- og samværstilbud uden for Greve Kommune. De eksterne tilbud er for mange forskellige målgrupper og for borgere med vidt forskellig grad af nedsat funktionsevne. Som et eksempel på et dyrt eksternt tilbud kan nævnes de aktivitets- og samværstilbud, der gives i forbindelse med et døgntilbud for borgere med meget betydelig nedsat funktionsevne, fx et længerevarende botilbud efter SL 108. (Udover betalingen for botilbuddet skal der også betales for aktivitets- og samværstilbuddet). Som et eksempel på et mindre omkostningstungt tilbud kan nævnes et klubtilbud en eller to aftener om ugen for en nogenlunde selvhjulpen borger. Den gennemsnitlige helårsudgift for et eksternt aktivitets- og samværstilbud udgør ca. 0,217 mio. kr. årligt. Spændet i tilbudsviften illustreres dog af, at gennemsnitsudgiften dækker et udgiftsinterval fra ca. 0,017 mio. kr. årligt til ca. 0,5 mio. kr. årligt. Af samme grund er det ikke hensigtsmæssigt at lægge budget udelukkende på baggrund af gennemsnitsudgifter på dette område. Egen drift i PPV Pædagogisk Psykiatrisk Vejledningscenter (PPV) tilbyder aktivitets- og samværstilbud efter servicelovens 104 til borgere i PPV s målgrupper med bopæl i Greve Kommune. Der er både dagtilbud, aftentilbud og weekendtilbud. Tilbuddene har til huse i PPV s aktivitetshuse på Rådhusholmen og i Freyas Kvarter. Pr. april 2011 er 162 borgere registreret i aktivitets- og samværstilbuddene i PPV. Aktivitets- og samværstilbuddene er beskrevet i PPV s ydelseskatalog, der er godkendt af Social- og Sundhedsudvalget. Udvalget vil i 2011 få forelagt et revideret ydelseskatalog til politisk godkendelse. I det vedtagne Budget 2011 (-14) indgår en reduktion i antallet af ugentlige åbningsdage i PPV s aktivitets- og samværstilbud. På Rådhusholmen reduceres fra 5 til 2 ugentlige åbningsdage, og i Freyas Kvarter reduceres fra 4 til 2 ugentlige åbningsdage. Den reducerede åbningstid medfører en besparelse på 1,014 mio. kr. årligt. Som en konsekvens at den nedsatte åbningstid bliver det muligt at samle alle PPV s aktivitets- og samværstilbud i Aktivitetshuset i Freys Kvarter. Derfor opsiges PPV s lokaler på Rådhusholmen med henblik på at spare huslejen på ca. 0,7 mio. kr. CENTER FOR JOB & SOCIALSERVICE 6 10.05.2011

årligt. Lejemålet opsiges pr. 30.04.12, som i henhold til lejekontrakten er den tidligst mulige opsigelsesdato. Øvrige sociale formål Omfatter udgifter til midlertidig husly efter servicelovens 80 til husvilde enlige eller familier. Handicaprådet Omfatter udgifter til Handicaprådets mødevirksomhed. Lægekonsulenter og ekstern konsulentbistand Omfatter udgifter til de deltidsansatte lægekonsulenter og til anden faglig konsulentbistand i forbindelse med borgersagsbehandlingen. 2 - Udfordringer og tilhørende indsatsområder på socialområdet Udfordring: Stigende udgifter som følge af flere brugere Centrets opgaver på det sociale område er relateret til voksne med særlige behov, dvs. borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og borgere med særlige sociale problemer. Kommunens opgaver og forpligtelser på området fremgår af Lov om social service (serviceloven). Serviceloven er en rammelov. Det betyder, at kommunen har pligt til at iværksætte hjælp og støtte til voksne med særlige behov men det er op til kommunen at beslutte, hvilken hjælp der skal iværksættes. Flere af landets kommuner oplever en stor udfordring med at styre økonomien på det såkaldte specialiserede socialområde, herunder indsatsen for voksne med særlige behov. Kommunerne oplever således en kraftig stigning i udgifterne, og en del kommuner har også oplevet store budgetoverskridelser. Greve Kommune har ikke oplevet budgetoverskridelser i hverken 2008 eller 2009. I 2010 var der en budgetoverskridelse på 2,3 mio. kr. Dette forventes at blive væsentlig større i 2011. Udviklingen i perioden 2008-11 fremgår af nedenstående oversigt fra ECO-nøgletal. (Tabellen omfatter de fleste men ikke alle poster - på området voksne med særlige behov) TILBUD TIL VOKSNE MED SÆRLIGE BEHOV UDVIKLING I UDGIFTERNE 2008-2011 Greve Kommune 2008 2009 2010 2011 Alle nøgletal er opgjort pr. 18+ årig 5.35.40 Rådgivning og rådgivningsinstitutioner 19 19 22 202 5.38.42 Botilbud mv. til personer med særlige sociale Problemer 75 52 82 51 5.38.44 Alkoholbehandling og behandlingshjem for Alkoholskadede 64 82 79 102 5.38.45 Behandling af stofmisbrugere 161 151 178 146 5.38.50 Botilbud til længerevarende ophold 959 1.194 1.391 1.331 5.38.52 Botilbud til midlertidigt ophold 419 449 550 506 5.38.53 Kontaktperson- og ledsagerordninger 136 155 130 157 5.38.58 Beskyttet beskæftigelse 101 115 124 108 5.38.59 Aktivitets- og samværstilbud 352 371 368 367 Tilbud til voksne med særlige behov i alt kr. pr. 18+ årig 2.286 2.588 2.923 2.971 I alt, hele landet 3.651 3.970 4.057 4.058 CENTER FOR JOB & SOCIALSERVICE 7 10.05.2011

Som det fremgår af ovenstående tabel, er udgiften pr. +18-årig i løbende priser steget fra 2.286 kr. til 2.971 kr., svarende til en stigning på 30 %. Til sammenligning er den almindelige p/lfremskrivning i samme periode på ca. 9 %. På nogle punkter minder de styringsmæssige og økonomiske udfordringer på det specialiserede socialområde om udfordringerne på sundhedsområdet: Levealderen er længere, nye diagnoser og nye behandlingsmuligheder. Ifølge SFI (Det nationale forskningscenter for velfærd) var der i 1995 8,1 personer med alvorligt handicap pr. 1.000 indbyggere. I 2005 var tallet steget til 23,1 personer pr. 1.000 indbyggere. I 2000 var antallet af personer i behandling for ADHD på lidt under 2.200 personer. I 2010 er tallet steget til lidt under 25.000 personer. Greve Kommunes udgifter til voksne med særlige behov ligger dog fortsat på et lavt niveau sammenlignet med andre, hvilket fremgår af nedenstående oversigt fra ECO-nøgletal: BUDGET 2011 VOKSNE MED SÆRLIGE BEHOV Greve Kommune Saml. gruppen Region Sjælland Hele Landet Alle nøgletal er opgjort pr. 18+ årig 5.35.40 Rådgivning og rådgivningsinstitutioner 202 86 118 152 5.38.42 Botilbud mv. til personer med særlige sociale problemer 51 68 62 82 5.38.44 Alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede 102 103 80 83 5.38.45 Behandling af stofmisbrugere 146 210 157 196 5.38.50 Botilbud til længerevarende ophold 1.331 1.768 1.799 1.761 5.38.52 Botilbud til midlertidigt ophold 506 895 991 934 5.38.53 Kontaktperson- og ledsagerordninger 157 112 97 104 5.38.58 Beskyttet beskæftigelse 108 305 239 254 5.38.59 Aktivitets- og samværstilbud 367 455 435 494 Tilbud til voksne med særlige behov i alt kr. pr. 18+ årig 2.971 4.003 3.978 4.058 Den helt store økonomiske udfordring for SSU er og bliver det stigende antal voksne med særlige behov, som kommunen ifølge serviceloven er forpligtet til at tage sig af. Hovedparten af de voksne borgere med særlige behov er endnu forholdsvis unge. Bl.a. illustreret af, at ud af de aktuelle 65 borgere i længerevarende botilbud er ca. 40 borgere (altså næsten 2/3) under 40 år og at gennemsnitsalderen for de 20 dyreste borgere blot er 30½ år. Den aldersmæssige sammensætning betyder, at afgangen på voksenområdet er mindre end tilgangen. En tilgang der særligt i forhold til de dyreste foranstaltninger kommer fra unge med handicap og unge med andre særlige behov, der overgår fra børneparagrafferne på BUU s budget til voksenparagrafferne på SSU s budget. Indsatsområder Økonomiske konsekvenser fra ung til voksen Greve Kommunes udgifter til voksne med særlige behov (det specialiserede socialområde) ligger på et lavt niveau. Men som det også fremgår, er Greve Kommunes udgifter på området steget væsentligt udover den almindelige pris- og lønudvikling siden 2008. Den antalsmæssige stigning skyldes især en tilgang til voksenområdet nedefra altså unge med et handicap eller unge med andre særlige behov, der fylder 18 år. Styring og prioritering er vigtig, hvis udgiftsvæksten skal nedbringes. En forudsætning for styring og prioritering er, at der er et godt økonomisk overblik også over hvilke udgifter, der kan forventes i de kommende år. I den sammenhæng skal der udvikles styringsredskaber, der kan CENTER FOR JOB & SOCIALSERVICE 8 10.05.2011

medvirke til at få endnu bedre overblik over de økonomiske konsekvenser af overgangen fra ung til voksen. I centeraftalen 2011 for Job & Socialservice (aftalestyringen) indgår et projekt om Fra ung til voksen. Formålet med det projekt er at sikre en god overgang i sagsbehandlingen, når unge ved det 18. år skal overdrages fra unge- til voksenområdet. I projektet er der fokus på at forbedre og systematisere sagsgange og procedurer i forbindelse med overgangen. Projektet er ført videre fra 2009 og 2010, hvor det primære fokus har været rettet mod at sikre en god sagsovergang for borgeren, de pårørende og de involverede rådgivere i henholdsvis Børn & Familier og Job & Socialservice. Det fokus skal fastholdes men det skal fra 2011 suppleres af et økonomisk fokus. Det bliver således et indsatsområde at indarbejde en procedure, der understøtter bestræbelserne på at vurdere og beregne de økonomiske konsekvenser på SSU s budget, når borgere med særlige behov overgår fra ungeområdet til voksenområdet. Kvalitetsstandarder og generelt større gennemsigtighed i budgettet I Greve Kommunes koncept for budgetstyring indgår 2 årlige Økonomi- og Aktivitetsrapporter med beskrivelse af aktivitetstal på centrale områder, herunder udviklingen i udgifter, brugerantal, gennemsnitspriser mv. ØA-rapporterne medvirker til at skabe overblik og gennemsigtighed. Til budgetmæssig gennemsigtighed hører også et gennemsigtigt og klart beskrevet serviceniveau. Greve Kommune har et klart beskrevet og politisk godkendt - serviceniveau på de ydelser, hvor kommunen selv udfører opgaverne. Det gælder i udstrakt grad alle ydelser og aktiviteter i PPV (Pædagogisk Psykiatrisk Vejledningscenter), og det gælder også ydelserne i Greve Rusmiddelcenter. Ydelseskataloget i PPV er dog under revidering, og det nye serviceniveau vil blive forelagt SSU til politisk godkendelse i 2011. På det specialiserede socialområde er Greve imidlertid en udpræget køberkommune, sådan at en stor del af indsatsen for voksne med særlige behov foregår i særlige døgn- og dagtilbud, der drives af andre kommuner, af en region eller af private/selvejende institutioner. For disse udenbys tilbud har Greve Kommune typisk ikke et beskrevet serviceniveau bl.a. fordi Greve Kommune i mange tilfælde ikke har været handlekommune for borgeren kun betalingskommune. Med en lovændring pr. 1. august 2010 er der imidlertid ændret på reglerne om handle- og betalingskommuner, sådan at der fremover bliver sammenhæng mellem visitationskompetence og finansieringsansvar. Lovændringen og konsekvenserne for Greve Kommune blev behandlet i SSU på mødet den 16. august 2010. Lovændringen og ikke mindst den økonomiske udfordring på området aktualiserer yderligere behovet for at få defineret og beskrevet serviceniveauet på hele det specialiserede socialområde. Det er et indsatsområde for 2011 og de efterfølgende 2-3 år. I det vedtagne Budget 2011 (-14) indgår derfor en forretningsmæssig investering om at udarbejde kvalitetsstandarder på hele det specialiserede socialområde. Det ønskes ligeledes vedtaget som et kvalitetsmål for 2012 og 2013. Flere lokale tilbud mest kvalitet for pengene Området voksne med særlige behov er kendetegnet ved, at ændringer i f.eks. visitationspraksis er lang tid om at slå igennem, fordi der skal tages hensyn til borgerens retssikkerhed og dermed hørings- og ankemuligheder. Borgere i længerevarende botilbud kan f.eks. i udgangspunktet ikke flyttes, medmindre det er til et tilsvarende længerevarende botilbud. Greve Kommune overtog ikke botilbud eller dagtilbud fra Roskilde Amt i forbindelse med Kommunalreformen i 2007, og er derfor kun driftsherre for ganske få tilbud, bl.a. boligfællesskaber og aktivitets- og samværstilbud. CENTER FOR JOB & SOCIALSERVICE 9 10.05.2011

At være en udpræget køberkommune giver udover ovennævnte udfordring i forhold til at beskrive serviceniveau en udfordring i forhold til begrænset kendskab til borgernes behov. I 2011 igangsættes derfor et arbejde omkring revisitation af alle borgere i eksterne tilbud, hvilket bl.a. vil give et bedre kendskab til sagsstammen og dermed også et bedre indblik i, hvilke behov borgeren har. Det vil sige, hvordan er tilbudsviften nu, og hvordan skal den være fremadrettet hvad mangler for, at det kan realiseres. Viften med egne lokale tilbud er udvidet i de seneste to år, bl.a. i PPV og i Greve Rusmiddelcenter, og der er politisk fokus på at fortsætte den vej. I løbet af 2011 skal PPV s ydelseskatalog derfor revurderes bl.a. med henblik på en omlægning af ressourcerne, så PPV kan rumme flere af de borgere, som p.t. er i eksterne tilbud. Konkret ønskes indsatsområdet udmøntet dels i to kvalitetsmål vedrørende revisitation hhv. opkvalificering og udvidelse af Greve Rusmiddelcenter og dels i et forslag til en budgetbemærkning til Budget 2012 (-15) om, at grundlaget for at etablere døgntilbud i eget regi analyseres nærmere. Udfordring: At ramme det rigtige og realistiske budget Som nævnt står Greve Kommune i 2011 og årene frem over for store økonomiske udfordringer på området voksne med særlige behov efter i flere år ikke at have oplevet budgetoverskridelser. Det kan være svært at forudse præcis, hvordan antallet af borgere med særlige behov udvikler sig. F. eks. hvornår en borger på venteliste får plads i det tilbud han/hun er visiteret til, eller hvornår en ung handicappet er klar til at flytte fra forældrene til egen bolig i et særligt botilbud for voksne. Og nogle begivenheder kan simpelthen ikke forudses, f.eks. borgere der pludselig får behov for særlige tilbud som følge af trafikulykke, pludselig opstået hjerneskade el.lign. Sådanne uforudsigelige begivenheder kan let medføre, at en borger går fra at være ganske almindelig selvforsørgende til at blive førtidspensionist og have brug for et særligt botilbud til 1 mio. kr. om året eller mere. Udfordringen er således at have et budget, der på den ene side er robust nok til at dække faktiske og nødvendige udgifter til kendte nuværende borgere, forventede udgifter til kendte borgere på vej og en enkelt uforudsigelig udgift eller to. Men som på den anden side ikke binder flere budgetmidler end nødvendigt og dermed medvirker til at sætte andre kommunale udgiftsområder under pres. Indsatsområde Trods udfordringen med præcis at forudse det fremtidige behov og dermed de fremtidige udgifter skal der fortsat holdes fokus på at skabe så realistisk sammenhæng som muligt mellem budget og behov. Det skal bl.a. ske ved at Vurdere, beregne og beskrive de økonomiske konsekvenser af de faglige vurderinger om fremtidig pladsbehov, således at beregninger og beskrivelser indgår i den ordinære budgetlægningsproces. Styrke overblikket over de økonomiske konsekvenser, der er forbundet med overgangen fra ung til voksen, jf. indsatsområdet herom. Arbejde videre med at etablere større gennemskuelighed om budgettets forudsætninger med hensyn til borgertal og gennemsnitspriser på alle relevante paragraffer i serviceloven. CENTER FOR JOB & SOCIALSERVICE 10 10.05.2011

3 Leverancer på socialområdet Aktivitetsrapport Aktivitetstal 1 Borgerstyret personlig assistance (BPA) efter servicelovens 96 1 Beskrivelse Aktivitetstal Antal borgere med bevilget BPA efter 96 Korrigeret nettobudget 2011 (mio. kr.) Indhold -7,5 Tallet viser aktuelt borgerantal på 96 + antal sager under behandling (sager på vej) Bemærkning Bevillingskompetencen på 96 ligger hos centerchef for Job & Socialservice, men SSU skal orienteres om alle nybevillinger Kommentar Nedenstående figur viser udviklingen i antallet af borgere med aktuel 96-bevilling, hvor Greve er betalingskommune. Derudover vises antallet af borgere, der har en ansøgning om 96- bevilling under behandling. Som det fremgår, er relativt få borgere bevilget BPA efter 96, men til gengæld er hjælpen til den enkelte borger omfattende. Figur 1: Antal borgere med BPA efter 96 8 7 6 5 4 3 2 Antal borgere Ansøgninger under behandling 1 0 mar-2010 sep-2010 nov-2010 jan-2011 Budgetkonsekvenser Det afsatte budget kan rumme udgifter til de nuværende 7 borgere + en nettotilgang på 1 borger. Hvis ansøgningen under behandling resulterer i en konkret bevilling, kan udgiften således holdes inden for det afsatte budget til 96. 1 96: Borgerstyret personlig assistance ydes som tilskud til dækning af udgifter ved ansættelse af hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse til borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har et behov, som gør det nødvendigt at yde denne ganske særlige støtte. CENTER FOR JOB & SOCIALSERVICE 11 10.05.2011

Aktivitetstal 2 Varige botilbud, servicelovens 108 Beskrivelse Aktivitetstal Antal borgere i varige botilbud 108 Korrigeret nettobudget 2011 (mio. kr.) Indhold -48,5 Tallet viser antallet af borgere i varige botilbud, borgere på venteliste + gennemsnitsprisen. Bemærkning Der er kun medtaget de borgere, hvor Greve Kommune er betalingskommune Kommentar Nedenstående figur 1 viser udviklingen i antallet af borgere, der aktuelt bor i varige botilbud efter serviceloven og hvor Greve Kommune er betalingskommune. Derudover er opgjort antallet af helårspladser. I beregningen af helårspladser indgår borgerne kun med den periode, der skal betales for, dvs., der tages højde for de ændringer, der sker i løbet af året (fx tæller en borger der indskrives i varigt botilbud pr. 1. april med 0,75 helårsplads). Endelig fremgår også borgere på venteliste dvs. borgerne er visiteret til et varigt botilbud, men venter på en plads. Som det fremgår, er der en jævn stigning i antallet af borgere. Opgjort som helårspladser har der været tale om en stigning fra 57,0 pladser i marts måned 2010 til nu 62,9 pladser i januar 2011. Altså en stigning på 5,9 helårspladser i løbet af ca. 10 måneder. Ventelisten er i samme periode faldet fra 7 til 4 borgere. I figur 2 vises udviklingen i gennemsnitsprisen pr. helårsplads. Gennemsnitsprisen for en helårsplads svinger inden for et interval på ca. 800.000 875.000 kr. Ved indgangen til 2011 er gennemsnitsprisen 860.000 kr. (Baseret på 2010-takster, idet nye takster for 2011 for en del botilbuds vedkommende ikke kendes i skrivende stund) Figur 1: Varige botilbud, antal borgere og venteliste 70 60 50 40 30 20 Antal borgere Antal helårsborgere Borgere på venteliste 10 0 mar-2010 sep-2010 nov-2010 jan-2011 CENTER FOR JOB & SOCIALSERVICE 12 10.05.2011

Figur 2: Varige botilbud, gennemsnitspris 1.000.000 900.000 800.000 700.000 600.000 500.000 400.000 300.000 200.000 100.000 0 mar-2010 sep-2010 nov-2010 jan-2011 Gennemsnitspris pr. helårsborger (mio. kr.) Budgetkonsekvenser Stigningen i antal helårspladser medfører, at budget 2011 til varige botilbud er under pres. Under forudsætning af en uændret gennemsnitspris på 860.000 kr. kan budgettet rumme betaling for ca. 60 helårspladser. Som det fremgår af figur 1 ovenfor bruges der allerede ved indgangen til 2011 62,9 helårspladser, og samtidig er 4 borgere på venteliste. Derfor må der forventes en merudgift til varige botilbud. Området vil indgå i en samlet sag om økonomien på det specialiserede socialområde for voksne, hvor budgettet generelt er under pres i 2011. Aktivitetstal 3 Midlertidige botilbud, servicelovens 107 Beskrivelse Aktivitetstal Antal borgere i midlertidige botilbud 107 Korrigeret netto-budget 2011 (mio. kr.) Indhold -18,1 Tallet viser antallet af borgere i midlertidige botilbud, borgere på venteliste + gennemsnitsprisen Bemærkning Der er kun medtaget de borgere, hvor Greve Kommune er betalingskommune Kommentar Nedenstående figur 1 viser udviklingen i antallet af borgere, der aktuelt bor i midlertidigt botilbud efter serviceloven og hvor Greve Kommune er betalingskommune. Derudover er opgjort antallet af helårspladser. I beregningen af helårspladser indgår borgerne kun med den periode, der skal betales for, dvs., der tages højde for de ændringer, der sker i løbet af året (fx tæller en borger der indskrives i midlertidigt botilbud pr. 1. april med 0,75 helårsplads). Endelig fremgår også borgere på venteliste dvs. borgerne er visiteret til et midlertidigt botilbud, men venter på en plads. Som det fremgår, varierer antallet af borgere i midlertidige botilbud henover året. Set over hele perioden marts 2010 til januar 2011 er antallet dog næsten status quo. Opgjort som helårspladser har der været tale om en stigning fra 34,3 pladser i marts måned 2010 til nu 34,7 pladser i CENTER FOR JOB & SOCIALSERVICE 13 10.05.2011

januar 2011. Også ventelisten varierer henover året, men set over hele perioden marts 2010 til januar 2011 er den uændret på 4 personer. I figur 2 vises udviklingen i gennemsnitsprisen pr. helårsplads. Gennemsnitsprisen for en helårsplads svinger inden for et interval på ca. 560.000 635.000 kr. Ved indgangen til 2011 er gennemsnitsprisen 634.000 kr. (Baseret på 2010-takster, idet nye takster for 2011 for en del botilbuds vedkommende ikke kendes i skrivende stund) Figur 1: Midlertidige botilbud, antal borgere og venteliste 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 mar-2010 sep-2010 nov-2010 jan-2011 Antal borgere Antal helårsborgere Borgere på venteliste Figur 2: Midlertidige botilbud, gennemsnitspris 660.000 640.000 620.000 600.000 580.000 Gennemsnitspris pr. helårsborger 560.000 540.000 520.000 mar-2010 sep-2010 nov-2010 jan-2011 Budgetkonsekvenser Budgettet til midlertidige botilbud blev overskredet i 2010, og også budget 2011 er under pres. Under forudsætning af en uændret gennemsnitspris på ca. 634.000 kr. kan budgettet rumme betaling for ca. 30 helårspladser. Som det fremgår af figur 1 ovenfor, bruges der allerede ved indgangen til 2011 34,7 helårspladser, og samtidig er 4 borgere på venteliste. Derfor må der forventes en merudgift til midlertidige botilbud. Området vil indgå i en samlet sag om økonomien på det specialiserede socialområde for voksne, hvor budgettet generelt er under pres i 2011. CENTER FOR JOB & SOCIALSERVICE 14 10.05.2011

Aktivitetstal 4 Alkoholbehandling og behandling for stofmisbrug Beskrivelse Aktivitetstal Antal borgere i behandling for alkohol og/eller stofmisbrug Korrigeret Indhold netto-budget 2011 (mio. kr.) -9,0 mio. kr. Tallet viser antal borgere i aktuel behandling for alkoholmisbrug og/eller stofmisbrug Bemærkning Alkoholbehandling og stofmisbrugsbehandling ses under ét Kommentar Nedenstående figur viser udviklingen i antallet af Greveborgere der aktuelt er i behandling for alkohol- eller stofmisbrug. Herudover viser figuren, hvor mange af disse borgere, der er visiteret til døgntilbud, og det fremgår også, hvor mange af borgerne der er under 18 år. I tallet indgår borgere i behandling i både eksterne tilbud og i kommunens egne tilbud: Greve Rusmiddelcenter og Omega. Som det fremgår, har der siden marts 2010 været et svagt stigende antal borgere i behandling til gengæld er antallet af borgere i døgntilbud, som er den dyreste behandlingsform, generelt lavt. Figur 1: Antal borgere i behandling for alkohol- og stofmisbrug 160 140 120 100 80 60 40 20 Antal borgere i behandling i alt Heraf i døgntilbud Heraf unge under 18 år i Omega 0 mar-2010 sep-2010 nov-2010 jan-2011 Budgetkonsekvenser Ingen bemærkninger. CENTER FOR JOB & SOCIALSERVICE 15 10.05.2011

4 Kvalitetskontrakt Tidligere politisk godkendte servicemål Fokusområde: Pædagogisk Psykiatrisk Vejledningscenter Kvalitetskontrakt Mål Veje til målet Borgere, der visiteres til individuel vejledning fra Pædagogisk Psykiatrisk Vejledningscenter, tilbydes altid at få en fast vejleder. Vejlederens fremmøde hos borgeren må maksimalt afvige +/- 2 minutter i forhold til den aftalte tid. Ved afvigelse på mere end 2 minutter skal borgeren altid kontaktes. Borgernes behov for vejledning bliver koblet på den/ de vejledere, der har kompetence til optimal at kunne løse en vejledningsopgave. Status for målopfyldelse Alle vejledere har mobiltelefoner, hvilket betyder de hurtigt kan melde afbud til en borger. Så fremmøde hos borgeren maksimalt afviger +/- 2 minutter i forhold til den aftalte tid. Vejlederen planlægger sine besøg ud fra en logistisk tilgang, dvs. samler besøg i et afgrænset område og på bestemte dage. Det er ikke længere muligt at tilbyde alle borgere en fast vejleder. Besparelser i PPV har betydet venteliste og manglende afklaring af ressourcetilførsel. Det har været nødvendigt at etablere åben rådgivning, så borgere på venteliste har kunnet få en minimums støtte. Flere borgere har været utilfredse over manglende besøg i hjemmet. Opfølgning på målopfyldelse Det har ikke været muligt at sikre at fremmøde hos borgeren maksimalt måtte afvige +/- 2 minutter i forhold til den aftalte tid. Det har kunnet lade sig gøre med afvigelse +/- 5 minutter. Vejret har stor indflydelse på forsinkelser, da vejlederne cykler rundt eller tager det offentlige, som ikke altid passer i tid til besøg. Forsinkelse rammer især borgere i egen bolig. PPV kan ikke længere opfylde målet om, at borgere, der visiteres til individuel vejledning fra Pædagogisk Psykiatrisk Vejledningscenter, altid tilbydes en fast vejleder. I 2011 vil serviceniveauet blive ændret og der vil blive forelagt et nyt ydelseskatalog til politisk godkendelse. Målet vurderes ikke længere relevant. Forslag til nye kvalitetsmål Fokusområde: Revisitation (Center for Job og Socialservice) Kvalitetskontrakt Mål Veje til målet Revisitation af handicappede borgere med bopæl i andre kommuner med henblik på at tilbyde dem bolig/dagtilbud i Greve Kommune under hensyntagen til borgerens retssikkerhed, og at det er fagligt økonomisk forsvarligt. Viften med egne lokale tilbud er udvidet i de seneste to år, bl.a. i PPV, og der er politisk fokus på at fortsætte den vej, jf. Social- og Sundhedsudvalgets overordnede strategi om Flere lokale tilbud mest kvalitet for pengene. I 2011 igangsættes et arbejde omkring revisitation af alle borgere i eksterne tilbud, hvilket bl.a. vil give et bedre kendskab til sagsstammen og dermed også et bedre indblik i, hvilke behov borgeren CENTER FOR JOB & SOCIALSERVICE 16 10.05.2011

har. Der er lavet en prioriteret rækkefølge i forhold til revisitation af de enkelte paragraffer. Alle sager skal være revisiteret inden udgangen af 2011. Status for målopfyldelse Opfølgning på målopfyldelse Som konsekvens af strategien er det foreslået til Budget 2012 (- 15), at grundlaget for at etablere døgntilbud i eget regi skal analyseres nærmere. Status for målopfyldelse opgøres første gang senest i forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet for 2013. Opfølgning på målopfyldelse opgøres første gang senest i forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet for 2013. Fokusområde: Kvalitetsstandarder og beskrivelse af serviceniveau (Center for Job og Socialservice) Kvalitetskontrakt Mål Veje til målet Der skal udarbejdes beskrivelse af og politisk vedtages serviceniveauer på det specialiserede socialområde, det vil sige alle servicelovens paragraffer vedrørende voksne med særlige behov. Med Byrådets vedtagelse af Budget 2011 (-14) blev processen igangsat til opstart maj 2011, bl.a. ved ansættelse af en kvalitetskonsulent til at forestå arbejdet. Social- og Sundhedsudvalget vil løbende få forelagt beskrivelser og forslag til fastsættelse af serviceniveauer. Status for målopfyldelse Opfølgning på målopfyldelse Ved udgangen af 2013 er alle paragraffer beskrevet, og der er udarbejdet kvalitetsstandarder med politisk vedtagne serviceniveauer. Status for målopfyldelse opgøres første gang senest i forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet for 2013. Opfølgning på målopfyldelse opgøres første gang senest i forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet for 2013. Fokusområde: Opkvalificering og udvidelse af lokal behandlingsindsats på rusmiddelområdet Kvalitetskontrakt Mål Veje til målet Greve Rusmiddelcenter opkvalificerer og udvider Greve Kommunes lokale behandlingsindsats på rusmiddelområdet. Der ansættes en psykolog i Greve Rusmiddelcenter for en midlertidig periode på 2½ år, fra medio 2011 til udgangen af 2013. Psykologen skal bl.a. foretage psykologiske screeninger med henblik på kvalificering af visitationsgrundlag og foretage individuelle terapeutiske samtaleforløb. Det er målet, at der ved udgangen af 2011 skal være afholdt 60 samtaleforløb, stigende til 70 samtaleforløb i løbet af 2012. Status for målopfyldelse Opfølgning på målopfyldelse Pr. april 2011 er der foretaget 13 samtaleforløb. Status for målopfyldelse opgøres første gang senest i forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet for 2013. Opfølgning på målopfyldelse opgøres første gang senest i forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet for 2013. CENTER FOR JOB & SOCIALSERVICE 17 10.05.2011

BESKÆFTIGELSESOMRÅDET 1 - Beskrivelse af beskæftigelsesområdet Opgaver på beskæftigelsesområdet Center for Job & Socialservice varetager beskæftigelsesindsatsen i forhold til arbejdsløshedsdagpengemodtagere, start- og kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere, revalidender, modtagere af introduktionsydelse, ledighedsydelse, ledige på fleksjob og i skånejob, samt beskæftigelsesindsatsen i forbindelse med integration af indvandrere. Derudover bevilger centret arbejdsredskaber og hjælpemidler til personer i arbejde eller personer, der skal integreres på arbejdsmarkedet, herunder personer med handicap. Ca. 5.000-5.500 borgere har årligt kontakt med centrets beskæftigelsesdel, hvilket svarer til 6800 forløb. Centret varetager også alle beskæftigelsesrettede opgaver i forhold til virksomhederne, herunder rekruttering af arbejdskraft, rådgivning og vejledning, arbejdsfastholdelse samt etablering af fleksjob, skånejob, løntilskud, virksomhedspraktik og voksenlærlingeaftaler. Derudover bidrager centret i forbindelse med virksomheders varsling af afskedigelser i større omfang. Organisering af beskæftigelsesindsatsen Center for Job & Socialservice tror på, at de bedste resultater, for både borgere og virksomheder, opnås gennem en indsats, der udelukkende tager udgangspunkt i borgerne og virksomhedernes behov. Derfor er beskæftigelsesindsatsen organiseret i tværfaglige teams for henholdsvis nyledige (Jobteam), borgere som har behov for en forstærket indsats (Afklaringsteam) og sygedagpengemodtagere (Fastholdelsesteam). De tre teams består af både rådgivere, virksomhedskonsulenter og kursusledere, der sammen skal sikre en sammenhængende indsats for borgerne. Center for Job & Socialservice har i sit nye organisationsdesign valgt at styrke det tværgående samarbejde med en teamleder til hvert team, der på tværs af teams skal sikre effektivitet og sammenhæng i indsatsen for borgere, der fx går fra at være ledig til sygemeldt eller fra Jobteam til Afklaringsteam for forstærket indsats. På virksomhedssiden har centret valgt at styrke indsatsen af virksomhedsservice på tværs af de enkelte teams for at sikre systematik, kvalitet og resultater i virksomhedskonsulenternes samarbejde med lokale virksomheder om såvel virksomhedsnær aktivering af ledige som rekruttering af arbejdskraft. Dette arbejde understøttes af Lokalt Beskæftigelsesråd, der i marts 2010 valgte at finansiere ansættelse af en LBR-konsulent, der har som en af sine hovedopgaver at udvikle centrets virksomhedsservice og samarbejde med lokale virksomheder. Lovgivning på beskæftigelsesområdet I beskæftigelsesindsatsen anvender Center for Job & Socialservice primært Lov om Aktiv beskæftigelsesindsatsen og Lov om Ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Den demografiske udvikling på beskæftigelsesområdet Som det fremgår af tabel 2 forventes antallet af borgere i den erhvervsdygtige alder at falde med 760 personer fra 2010 til 2012. Tabel 1: Prognose for borgere i Greve mellem 16-64 år 1998 2007 2008 2009 2010 2011 2012 33.335 30.789 30.651 30.652 30.653 30.306 29.893 Kilde: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland (1. halvår 2010) CENTER FOR JOB & SOCIALSERVICE 18 10.05.2011

Udvikling i forsørgelsesgrupper på beskæftigelsesområdet Den økonomiske krise og kraftige stigning i ledigheden har betydet, at et større antal personer i 2009 har modtaget offentlig hjælp til forsørgelse sammenlignet med 2008. Som det fremgår af nedenstående tabel skyldes stigningen i ledigheden overvejende en fordobling i antallet af a- dagpengemodtagere fra 340 i 2008 til 631 i 2009 og 919 helårs fuldtidspersoner i 2010. Tabel 2: Udviklingen i antallet af fuldtidspersoner i henholdsvis 2008, 2009 og 2010. Forsørgelsesgrupper i fuldtidspersoner Antal i 2008 Antal i 2009 Antal i 2010 Forsikrede ledige 340 631 919 Arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, match 1-3 Ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, match 4-5 117 193 225 353 360 395 Introduktionsydelse 11 13 11 Revalidender og forrevalidender 69 70 60 Sygedagpengemodtagere 760 687 693 Ledighedsydelse 69 93 98 Fleksjob 429 422 428 I alt 2148 2469 2829 Førtidspension 1710 1731 1728 Forsørgede i alt 3858 4200 4557 Kilde: Jobindsats Egne tilbud og indkøb på beskæftigelsesområdet I 2009 har Byrådet vedtaget, at Center for Job & Socialservice skal hjemtage forløb hos anden aktør og udvide antallet af virksomhedspraktikker på kommunale arbejdspladser/institutioner med 164 helårspladser for dels at opnå øget aktiveringsgrad inden for det eksisterende budget til aktiveringsindsatsen, dels at opnå øget statsrefusion. Center for Job & Socialservice har derfor igangsat en proces med udvikling af aktive tilbud til kommunens ledige borgere udover de aktive tilbud for især unge og sygemeldte, som centret i dag selv står for i jobværkstedet på Centerholmen og Jobcentrets aktive tilbud i Håndværkerbyen. Byrådet vedtog i december 2010 en rokadeplan som betyder at der til Job&Socialservice bliver stillet 4 undervisningslokaler til rådighed for aktivering. Job&Socialservice 2 aktiveringstilbud på henholdsvis Greveager og Centerholmen er opsagt, således at der er tale om en nettoudvidelse på 2 undervisningslokaler til den aktivering som skal insources. Indtil centret får stillet lokaliteterne til de nye aktive tilbud til rådighed og således kan påbegynde rekrutteringsprocessen af nye kursusledere til at oprette tilbuddene, benytter centret en række eksterne aktører for at kunne tilbyde ledige borgere deres rettidige tilbud og således opnå større statsrefusion. CENTER FOR JOB & SOCIALSERVICE 19 10.05.2011

2 - Udfordringer og tilhørende indsatsområder på beskæftigelsesområdet Udfordringer på beskæftigelsesområdet Refusionsændring på beskæftigelsesområdet. Efter at byrådet i oktober vedtog budgettet for 2011-2014, indgik et flertal i folketinget en ny finanslovsaftale, som betød en refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet. Refusionsomlægningen betyder for mange kommuner at de vedtagne budgetter for 2011-2014 ikke kan holdes, idet nogle kommuner vil miste penge på omlægningen, som er trådt i kraft 1. januar 2011. De væsentligste ændringer i refusionsomlægningen er, at: - Statens direkte refusion på forsørgelsesydelserne arbejdsløshedsunderstøttelse, kontanthjælp og sygedagpenge nedsættes, og i stedet kompenseres kommunerne under et over bloktilskuddet samt beskæftigelsestilskuddet (forsikrede ledige) for den nedsatte refusion. Det betyder at kommuner med en højere ledighed end landsgennemsnittet, vil stå til at miste penge på refusionsomlægningen. - Tidligere kunne kommuner opnå højere refusion fra staten, når en ledig eller sygemeldt blev aktiveret. For forsikrede ledige kunne der opnås 75 % statsrefusion, og for sygedagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere 65 %. Ved refusionsomlægningen er dette ændret, således at kommunerne kun kan opnå 50 % statsrefusion, når en ledig eller sygemeldt har været i virksomhedsrettet aktivering, eller uddannelse. Hvis den ledige eller sygemeldte er i et vejlednings-, jobsøgnings- eller afklaringsforløb, kan kommunen kun få 30 % statsrefusion (25 % for forsikrede ledige), hvilket også gives hvis den ledige eller sygemeldte ikke er i aktivering. De kommuner som har haft en aktiveringsgrad over landsgennemsnittet, og som i stor udstrækning har gjort brug af vejlednings-, jobsøgnings- eller afklaringsforløb, vil de stå til at miste penge på refusionsomlægningen. - Endelig er rammen hvortil staten yder refusion med 50 % til aktiveringstilbud, nedsat med cirka en 1/3 del, fra omkring 21.000 kr. på helårsmodtager som modtager arbejdsløshedsunderstøttelse, kontanthjælp eller sygedagpenge, til knapt 14.000 kr. om året. Baggrunden for dette er at staten vil begrænse kommunernes brug af vejlednings-, jobsøgnings- eller afklaringsforløb, og i stedet få kommunerne til at fokusere på virksomhedsrettede tilbud, som også er dem der giver de bedste resultater i forhold til at opnå selvforsørgelse. Det forventes at Greve Kommune vil opnå et positivt resultat af refusionsomlægningen. Dette skyldes at Greve Kommune har en ledighed der er lavere end landsgennemsnittet, og en lavere aktiveringsgrad end landsgennemsnittet hvad angår brug af vejlednings-, jobsøgnings- eller afklaringsforløb. Greve Kommune står dog også overfor visse udfordringer, idet Byrådet i 2009 i forbindelse med budgetvedtagelsen for 2010-2013, besluttede at en del af de vejlednings-, jobsøgnings- eller afklaringsforløb som blev købt hos eksterne leverandører skulle insources, med henblik på at øge antallet af aktiverede indenfor den samme rådighedsramme til aktivering. Job & Socialservice har imidlertid først i forbindelse med beslutning i Byrådet i december 2010 fået tildelt lokaler på Hundige Skolen, som forventes at kunne tages i brug sidst på foråret 2011. Job & Socialservice har dog på baggrund af refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet, valgt at reducere ønsket til antallet af lokaler til vejlednings-, jobsøgnings- eller afklaringsforløb på grund af nedsættelse af rammen, hvortil staten yder 50 % til beskæftigelsesrettede tilbud, samt nedsættelsen af refusion til aktiverede i vejlednings-, jobsøgnings- eller afklaringsforløb. CENTER FOR JOB & SOCIALSERVICE 20 10.05.2011