AARHUS UNIVERSITET - AGROBIOLOGI Bedre fodereffektivitet og gode slagtekroppe hos krydsningskvæg Improved feed efficiency and good carcasses of crossbreed cattle Bachelorprojekt Monica Hasselholdt Bach - 201304255 10-06-2016 AGROBIOLOGI BACHELORPROJEKT (15 ECTS) VEJLEDER: MOGENS VESTERGAARD, INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB HUSDYRERNÆRING OG FYSIOLOGI AFLEVERET D. 10 JUNI 2016
Forord Denne rapport er af omfanget 15 ECTS og er skrevet som afsluttende bachelorprojekt på uddannelsen Agrobiologi ved Aarhus Universitet. Projektet blev påbegyndt den 25. januar 2016 og afsluttet den 10. juni 2016. Projektet omhandler anvendelsen af kødkvægssæd på malkekøer til produktion af krydsningskalve, hvor fokus er på produktions- og slagtekvalitetsdata hos racerene Dansk Holstein tyrekalve og kødkvæg x Dansk Holstein krydsningskalve, herunder både kvie- og tyrekalvekrydsninger. Området belyses gennem udleverede resultater fra forsøg udført i 2013/2014. Baggrunden for projektet er, at brugen af kønssorteret sæd til avl af Dansk Holstein kvier til udskiftning på de genetisk bedste malkekøer er steget, hvilket giver mulighed for krydsning med kødkvægracer på de genetisk mindre overlegne køer i malkekvægbesætningen. Af de krydsningsavlede kalve, der fødes, vil den ene halvdel af kalvene sandsynligvis være tyre og den anden halvdel være kvier, det er derfor vigtigt at vide, hvordan kviekalvene præsterer, hvis de fodres og opdrættes ligesom tyrekalvene. Ligeledes er det interessant at se, hvordan de krydsningsavlede kalve præsterer i forhold til racerene Dansk Holstein tyrekalve, som er basis for den største del af produktionen af slagtekalve i Danmark. En særlig tak skal lyde til min vejleder Mogens Vestergaard, Institut for husdyrvidenskab Husdyrernæring og Fysiologi, AU, for at have bidraget med råd og vejledning gennem hele forløbet. d. 10. juni 2016 Monica Hasselholdt Bach Side 1 af 49
Abstrakt Dansk Den stigende anvendelse af kønssorteret sæd på de bedste køer i malkekvægbesætningen forventes at medføre en øget anvendelse af sæd fra kødkvægracetyre på de genetisk mindre overlegne køer i malkekvægbesætningen, med det formål at avle malkekvæg x kødkvæg krydsningskalve, der kan indgå i okse- og kalvekødsproduktionen. Formålet med denne opgave var at undersøge og sammenligne produktions- og slagtekvalitetsdata hos krydsningsavlede tyrekalve (BULX) og krydsningskviekalve (HEIX), efter Dansk Blåkvæg- og Limousine tyre, samt racerene Dansk Holstein tyrekalve (HOL), opdrættet intensivt og slagtet ved 12 måneders alderen. Den gennemsnitlige vægt af slagtekroppen for HOL, BULX og HEIX var henholdsvis 258,0 kg, 324,7 kg og 260,2 kg. Desuden blev der fundet følgende for slagtekroppens EUROP-form- og EUROP-fedme klassificering; 3,6, 8,2 og 6,4 og 2,8, 3,0 og 3,2 for henholdsvis HOL, BULX og HEIX. BULX viste sig at være HOL og HEIX overlegen i forhold til både den gennemsnitlige daglig tilvækst og fodereffektivitet. Desuden opnåede, både tyreog kviekalvekrydsningerne en højere pris pr. kg og en højere pris pr. kalv, end de racerene Dansk Holstein tyrekalve. Det konkluderes, at der ved krydsning mellem malkekvægracen Dansk Holstein og kødkvægracerne Limousine og Dansk Blåkvæg, avles tyre- og kvieafkom, der udmærker sig til anvendelse i den intensive kødproduktion, når de slagtes ved 12 måneders alderen. Side 2 af 49
English The increasing use of sexed semen on the best cows in the dairy herd is expected to result in an increased use of semen from beef breed bulls on the genetically less superior cows in the dairy herd, with the aim to breed dairy x beef cross calves which can be included in the beefand veal production. The purpose of this assignment was to examine and compare the production- and carcass quality data of crossbred bull calves (BULX) and crossbred heifer calves (HEIX), after Danish Blue bulls and Limousine bulls, and of purebred Danish Holstein bull calves (HOL), reared intensively and slaughtered at 12 months of age. The average weight of the carcass for HOL, BULX and HEIX were 258,0 kg, 324,7 kg and 260,2 kg respectively. Furthermore, the following for the carcass EUROP-conformation- and EUROP-fatness classification were found; 3,6, 8,2 and 6,4 and 2,8, 3,0 and 3,2 for HOL, BULX and HEIX respectively. The BULX was shown to be superior to HOL and HEIX in relation to both the average daily gain and the feed efficiency. In addition, crossbred bull- and heifer calves achieved a higher price per kg and an increased price per calf than the purebred Danish Holstein bull calves. It is concluded that crossbreeding dairy breeds of Danish Holstein with beef cattle breeds of Limousine and Danish Blue cattle results in offspring that excel in the intensive meat production when slaughtered at 12 months of age. Side 3 af 49
Indholdsfortegnelse Forord... 1 Abstrakt... 2 Dansk... 2 English... 3 Introduktion... 5 I. Slagtekalve- og ungtyreproduktion i Danmark... 5 II. Krydsningskvæg... 5 Baggrund og Formål... 7 I. Hypoteser... 7 Potentiale/fordele ved at anvende kødracesæd til malkekvæg... 8 I. Foderoptagelse og Fodereffektivitet... 8 II. Tilvækst... 12 III. Slagtekvalitet... 14 Opsummering... 17 Genetisk- og fænotypisk korrelation... 17 Konsekvenser for landmanden... 19 Materiale og Metode... 24 Tyre... 24 Sundhed... 24 Statistik... 26 Resultater... 27 Diskussion... 34 Konklusion... 40 Perspektivering... 41 Appendiks... 42 Litteraturliste... 44 Side 4 af 49
Introduktion I. Slagtekalve- og ungtyreproduktion i Danmark Gennem kvægavlen og specialisering er der sket en udvikling mod specialiserede kød- og malkeracer. Både mælkeproduktionen og kødproduktionen spiller en væsentlig rolle i husdyrproduktionen i Europa, både i den økologiske- og konventionelle husdyrproduktion. Kvier af malkekvægracer anvendes hovedsageligt til udskiftning i besætningen, men en andel anvendes også til slagtning. Der er imidlertid sket en nedgang i antallet af malkekøer på grund af regulering af mælkeproduktionen som følge af mælkekvoten, hvilket har reduceret antallet af kvæg til rådighed for okse- og kalvekødsproduktionen (Huuskonen et al., 2013). EU s mælkekvote ophørte dog i 2015, hvilket har medført flere malkekøer og en stigende produktion, men har også ført til et kraftigt fald i mælkeprisen (Anonym, 2015). Tyrekalve af malkeracer anvendes primært til kødproduktion, enten i fødselsbesætningen, eller, som for en stor del af tyrekalvenes vedkommende, i andre besætninger (Vestergaard and Fisker, 2008). I Danmark bliver de fleste nyfødte tyrekalve af racen Dansk Holstein opdrættet intensivt og slagtet, enten som slagtekalve (op til 10 måneders alderen) under konceptet Dansk Kalv, eller som ungtyre (over 10 måneders alderen). Der blev i 2015 slagtet omkring 68.000 kalve under produktionskonceptet Dansk Kalv (Mogensen, 2016), hvor der stilles en række særlige krav til opstaldning, fodring og management. I de seneste år har specialiserede slagtekalveog ungtyreproduktioner vundet indpas, og der findes omkring 200 specialiserede slagtekalveog ungtyrebesætninger, der producerer over 300 kalve om året, enkelte producerer omkring 3.000 slagtekalve om året (Nielsen et al., 2008, Vestergaard and Fisker, 2008). II. Krydsningskvæg Markedet og forbrugernes præferencer for kød er under konstant udvikling, og landmændene efterspørger dyr med bedre præstationer og højere fodereffektivitet (Woodward and Fernandez, 1999). Det er derfor interessant at undersøge alternative kødproduktionssystemer blandt andet ved at se på egenskaber hos dyrene, både i forhold til det levende dyrs præstationer og karakteristika ved slagtekroppen. Den 1. maj 2007 blev anvendelsen af kønssorteret sæd (KSS) kommercielt frigivet, og der er siden sket en stigning i anvendelse af KSS, alene siden 2012 er der sket en stigning i anvendelsen på 34 % (Sylvest, 2014). Gennem inseminering af de bedste malkekøer med X- Side 5 af 49
kromosomberiget sæd og dermed produktion af kvieopdræt til besætningen, åbnes spørgsmålet om, hvordan de resterende malkekøer i besætningen skal insemineres. Landmanden kan her vælge at inseminere de restende malkekøer med ikke-kønsbestemt sæd fra tyre af malkekvægrace, hvilket medfører et højt antal kvier i forhold til behovet for udskiftning. Et alternativ ville derfor være at inseminere de restende malkekøer med ikkekønsbestemt sæd fra en tyr af kødkvægrace. Inden for både svine- og fjerkræsproduktionen er anvendelse af krydsninger som produktionsdyr en alminelig strategi, der er imidlertid ikke set samme systematiske brug af krydsninger inden for kvægproduktionen. Alligevel blev der allerede i 1957, ved Statens Husdyrbrugs forsøg (dengang Landsøkonomisk Forsøgslaboratorium), påbegyndt forsøg med henblik på at finde en race, som var velegnet til brugskrydsninger med Jersey køer, og i begyndelsen af halvfjerdserne skete der en stigende interesse for at krydse med kødracetyre i RDM- og SDM besætninger, grundet et ønske om at belyse forskellige kødracers indflydelse på kælvningsforløbet hos malkekoen og kødproduktionsegenskaberne hos krydsningskalvene (Liboriussen et al., 1982). Anvendelse af ikke-kønssorteret sæd fra en tyr af kødkvægrace vil sandsynligvis resultere i, at halvdelen af de krydsningsavlede kalve, der fødes, vil være tyre og den anden halvdel være kvier. Det er derfor også interessant ved krydsningsavl at belyse kønnets indflydelse på vækst og kødproduktionsegenskaber samt kønnets indflydelse på kælvningsforløbet hos malkekoen, da det er velkendt, at der forekommer betydelige forskelle i forhold til både kælvningsforløbet, vækstevne og egenskaber ved slagtekroppen mellem køn. Gennem anvendelse af sæd fra tyre af kødkvægrace på malkekvæg kombineres favorable egenskaber fra to racer, der er genetisk forskellige fra hinanden, men har komplementære kvaliteter (Dal Zotto et al., 2009). Krydsning mellem malkekvæg- og kødkvægracer er tidligere blevet undersøgt af flere forfattere (Nelson et al., 1982, Liboriussen et al., 1982), og i nyere undersøgelser er det fundet, at kroppe fra kødkvæg x malkekvæg krydsninger er mere værdifulde (på grund af tungere kalve og højere pris ved salg) end kroppe fra racerene malkekvæg (Dal Zotto et al., 2009), der ofte er karakteriseret ved at have en lav vægt af slagtekroppen og kød af mindre værdi (Nogalski et al., 2014). Side 6 af 49
Baggrund og Formål Baggrunden for forsøget er, at brugen af kønssorteret sæd til avl af Dansk Holstein kvier til udskiftning på de genetiske bedste malkekøer er steget. I besætninger, med lav udskiftning og god reproduktion vil der derfor være en del malkekøer til rådighed for, for eksempel produktion af krydsningskalve ved brug af kødkvægracer på de genetisk mindre overlegne malkekøer i malkekvægbesætningen. Af de krydsningsavlede kalve, der fødes, vil den ene halvdel af kalvene sandsynligvis være tyre og den anden halvdel være kvier. Det er derfor vigtigt at vide, hvordan kviekalvene præsterer, hvis de fodres og opdrættes ligesom tyrekalvene, ved for eksempel at se på tilvækst og fodereffektivitet. Ligeledes er det vigtigt at se på, hvordan de krydsningsavlede kalve præsterer i forhold til racerene Dansk Holstein tyrekalve, som er basis for den største del af produktionen af slagtekalve i Danmark. Formålet med opgaven er derfor at undersøge og sammenligne produktions- og slagtekvalitetsdata hos Dansk Holstein tyrekalve og kødkvæg x Dansk Holstein krydsningskalve, herunder både kvie- og tyrekalvekrydsninger slagtet ved 12 måneders alderen. I. Hypoteser Der opstilles følgende hypoteser: 1. Vi forventer, at vægten at slagtekroppen er højere for krydsningskalvene, af begge køn, end Dansk Holstein tyrekalvene. 2. Vi forventer, at krydsningskalvene, af begge køn, har en bedre EUROP-form klassificering sammenlignet med Dansk Holstein tyrekalvene. 3. Vi forventer, at krydsningstyrekalvene har en bedre EUROP-form klassificering sammenlignet med krydsningskviekalvene. 4. Vi forventer, at krydsningskviekalvene har højere EUROP-fedme klassificering sammenlignet med tyrekalvene. 5. Vi forventer, at krydsningstyrekalvene har en bedre fodereffektivitet end krydsningskviekalvene. 6. Vi forventer, at krydsningstyrekalvene har en bedre fodereffektivitet end Dansk Holstein tyrekalvene. Side 7 af 49
7. Vi forventer, at krydsningstyrekalvene har en højere gennemsnit daglig tilvækst i perioden 4 mdr. til slagtning sammenlignet med både Dansk Holstein tyrekalvene og krydsningskviekalvene. Potentiale/fordele ved at anvende kødracesæd til malkekvæg I. Foderoptagelse og Fodereffektivitet Foderoptagelsen og fodereffektiviteten er vigtige egenskaber i både mælkeproduktionen og kødproduktionen, og målet i begge produktioner er at fodre kvæget så effektivt som muligt, idet god fodereffektivitet både har miljømæssige- og økonomiske fordele. I kødproduktionen er fodereffektiviteten udtrykt som dyrets evne til at omsætte foder til vækst, og udtrykkes som regel som foderforbruget pr. kg. tilvækst (FE/kg tilvækst). Foderoptagelsen er en vigtig komponent for fodereffektiviteten, fordi fodereffektiviteten kan forbedres, enten via reduktion i foderoptagelsen, uden at ændre på det salgsbare produkt/vægten, ved at øge produktiviteten uden at øge foderoptagelsen (Hill, 2012), eller ved at øge tilvæksten mere end foderoptagelsen. Fodereffektiviteten påvirkes desuden af andre faktorer end foderoptagelsen, herunder optagelseskapaciteten og fordøjeligheden af foderet, samt selve rationens sammensætning. Derudover kan sygdom og stress direkte og indirekte påvirke en række mekanismer med virkning på fodereffektiviteten (Kristensen, 2004). Køn: Foruden overstående generelle forhold, har kvægets køn også betydning for fodereffektiviteten. Kvier har generelt en lavere vækstkapacitet og samtidig et højere foderforbrug sammenlignet med tyre. I en undersøgelse af Angus tyre- og kvier af Tanner et al. (1967) fandt man en fodereffektivitet (kg foder/kg tilvækst) på 3,6 og 4,4 for henholdsvis tyre og kvier. Side 8 af 49
Vægt, kg Figur 1. Gennemsnitlig daglig tilvækst og fodereffektivitet hos Angus tyre- og kvier (Tanner et al., 1967) 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Gennemnitlig daglig tilvækst og fodereffektivitet hos tyre og kvier Gennemsnitlig Daglig tilvækst, kg kg foder/kg tilvækst Tyre Kvier På overstående figur (figur 1) er den gennemsnitlige daglige tilvækst og fodereffektiviteten for tyre og kvier afbilledet (Tanner et al., 1967). En sammenhæng mellem daglig tilvækst og fodereffektivitet ses, idet jo større tilvækst dyret har, jo mindre foder pr. kg tilvækst kræves. Det er derved understreget, at kvierne kræver mere foder pr. kg tilvækst sammenlignet med tyrene, det vil sige, at fodereffektiviteten er dårligere for kvierne. Dette resultat er i overensstemmelse med resultater fra nyere undersøgelser af Bures and Barton (2012) og Steinwidder et al. (2007), der ligeledes fandt, at tyre har en bedre fodereffektivitet sammenlignet med kvier. Omkring kønsmodenhed sker der adfærdsmæssige ændringer, som for eksempel uro blandt kvierne i forbindelse med brunst, der fører til nedsat foderoptagelse (Halli et al., 2015), hvilket kan være medvirkende til den reducerede fodereffektivitet fundet i undersøgelser af Hill et al. (1988) og Dahlke and Gunn (2015). I USA har det vækstfremmende middel, Melengestrol acetat, MGA, længe været anvendt grundet dets brunsthæmmende virkning (Sides et al., 2009, BLOSS et al., 1966). Gennem undertrykkelse af brunst bliver kvierne mere effektive til at konvertere foder til tilvækst (O'Brien et al., 1968, Kreikemeier and Mader, 2004). I en undersøgelse af O'Brien et al. (1968) fandt man, at kvierne, der fik tildelt 0,3 mg melengestrolacetat i foderet, var 11 % mere effektive til at udnytte deres foder sammenlignet med kvier fodret uden MGA supplering. Side 9 af 49
Ved kønsmodenhed sker der ligeledes ændringer i kroppen, som blandt andet påvirker fedtaflejringen, som følge af østrogener (Squires, 2003). Denne fedtaflejring sker tidligere og er mere udtalt hos kvier end hos tyre, muligt for at levere energi til eventuel fostervækst og den efterfølgende laktation (Jones, 2004). Det er niveauet og forholdet mellem kønshormonerne, specielt højt østrogen niveau i blodet hos kvierne, der er forbundet med fedtaflejringen. Leptin er et hormon, der produceres i fedtcellerne afhængigt af fedtdepoternes størrelse (Foote et al., 2016). Det vil sige, dets større fedtdepoter dets større koncentration af leptin. Leptin virker gennem det centrale nervesystem til at reducere appetitten, hvilket resulterer i reduceret foderoptagelse og samtidig et øget energiforbrug (Foote et al., 2016). Det betyder, at kvierne gradvist æder mindre relativt til tyrene, samtidig med at de er mindre og federe end tyrene (Foote et al., 2016). Fedtaflejring er en energikrævende proces og mere energikrævende end proteinaflejring, hvorfor fodereffektiviteten er dårligere hos kvier sammenlignet med tyre. Race: Ligesom der er forskel i foderoptagelse og fodereffektiviteten mellem køn, fandt Pfuhl et al. (2007) forskelle i fodereffektiviteten på tværs af racerne Charolais og Holstein. Resultatet af undersøgelsen var, at Charolais tyrene i undersøgelsen optog 7,6 % mindre tørstof per kg tilvækst sammenlignet med Holstein tyrene og havde derfor en bedre fodereffektivitet end Holstein tyrene (Pfuhl et al., 2007). Lignende resultater er fundet af Schenkel et al. (2004) og Olesen et al. (2004), hvor det er vist, at der findes betydelige racebetingede forskelle i forhold til foderoptagelse og fodereffektivitet. Det er i undersøgelsen af Olesen et al. (2004) vist, at ungtyre af racen Simmental har den største foderoptagelse (7,6 FE pr dag), mens ungtyre af racen Limousine har den laveste foderoptagelse (5,8 FE pr. dag), når det måles på fravænnede kalve (6 mdr.). På nedestående figur (figur 2) ses fodereffektiviteten for en række forskellige racer, herunder Limousine, Hereford, Simmental og Sortbroget Dansk malkerace (SDM). Side 10 af 49
Fodereffektivitet, FE/kg tilvækst Figur 2. Fodereffektivitet på tværs af racer a,b 6,6 6,4 6,2 6 5,8 5,6 5,4 5,2 5 Fodereffektivitet på tværs af race 5,58 5,9 6,17 Limousine Hereford Simmental Sortbroget Dansk Malkerace 6,5 Limousine Hereford Simmental Sortbroget Dansk Malkerace a Værdierne er fra Olesen et al. (2004) b Fodereffektiviteten er målt over perioden fra fravænning (6 mdr.) til slagtning (13 mdr.) for ungtyre. Figur 2 illustrerer tydeligt, at der er racemæssige forskelle i fodereffektiviteten. I de 4 racer beskrevet, findes den bedste fodereffektivitet, det vil sige det laveste forbrug af foderenheder per kg tilvækst, hos kødkvægracen Limousine med en fodereffektivitet, der er omkring 14 % bedre sammenlignet med SDM, der har det højeste forbrug af foderenheder per kg. tilvækst og derved den dårligste fodereffektivitet. Med disse genetiske forskelle mellem racerne, kan der opnås genetiske forbedringer i forhold til fodereffektiviteten gennem krydsning mellem malkekvægracer og kødkvægracer. Denne antagelse understreges af resultater af Gungor et al. (2003) og Juniper et al. (2007), der har fundet, at krydsninger mellem kødkvægracer og malkekvægracer er mere effektive til at konvertere foder til tilvækst sammenlignet med racerene malkekvæg (tabel 1). Side 11 af 49
Tabel 1. Fodereffektivitet (FCR = kg tørstof/kg tilvækst) for Holstein Friesian (HF) og Simmental x HF (SHF) a Race FCR HF SHF 7,79 6,76 a Værdierne er fra Juniper et al. (2007) II. Tilvækst Vækst beskrives ofte som en forøgelse i størrelse, vægt og dimensioner af dyret (Jones, 2004), og et dyrs vækstevne kan udtrykkes på flere måder, blandt andet som den totale levende vægt eller som vægtforøgelsen per tidsenhed, for eksempel den gennemsnitlige daglige tilvækst. Dyrets vækst er påvirket af mange faktorer herunder udskillelse af væksthormon (GH), vækstfaktorer (især IGF-1) og kønshormoner. Køn: Dyrets køn har en væsentlig indflydelse på vækstmønstre af både muskler og fedt (Jones, 2004), og generelt gælder det, at tyre vokser hurtigere end kvier og er ligeledes større ved fødsel. I en undersøgelse af Tanner et al. (1967) fandt man, at tyrekalvene var 1,8 kg tungere end kviekalvene ved fødsel. I samme undersøgelse fandt man, at tyrene var betydeligt tungere end kvierne ved fravænning, derved ses der allerede inden kønsmodenhed en kønsforskel i forhold til vækst. Selvom der forekommer forskelle allerede ved fødsel og ved fravænning, er det foreslået at forskellen i tilvækst er større omkring kønsmodenhed (Robertso.Is et al., 1970), idet forskellen mellem køns tilvækst har vist sig at opstå primært på grund af effekten af steroid hormonerne, produceret i gonaderne (Purchas, 1991). Kønshormonerne, androgener og østrogener, virker indirekte på vækst ved at øge plasmaniveauet af væksthormon (GH) (Purchas, 1991) og IGF-1, der begge er involverede i vækst af muskler og knogler (Nedbal et al., 2000, Ropke et al., 1994). Østrogen er, foruden deres stimulerende effekt på muskelvækst, også relateret til epifyse-lukning (Roche and O'Callaghan, 1984) og er derved med til at stoppe knoglernes længdevækst. Derudover er GH koncentrationen, som stimulerer IGF-1 produktionen, generelt højere hos tyre (Ropke et al., 1994, Gettys et al., 1988), hvorfor tyre har større vækst end kvier. Yderligere sker der hos tyrene en aromatisering af testosteron til Side 12 af 49
østrogen i ekstratestikulære væv, for eksempel muskler, som stimulerer GH-receptorer i leveren, hvilket resulterer i forøget IGF-1 udskillelse (Schwarz et al., 1992). IGF-1 spiller ikke kun en vigtig rolle for somatisk vækst, men også for den negative feedback af GH-udskillelsen (Romero et al., 2012), således regulerer IGF-1 væksthormon udskillelsen og bidrager derfor til opretholdelse at homeostasen. Desuden er dyrenes udnyttelse af foderet også væsentligt for dyrets tilvækst. Under forudsætning af, at dyrene fodres ens, og at de altså har samme foderoptagelse, antages det, at dyr, som udnytter foderet godt, alt andet lige vil have en god tilvækst. I overstående afsnit (afsnit I), fandt vi, at kvier udnytter foderet dårligere end tyre, idet kvierne har et større foderforbrug per kg. tilvækst. Der ses altså en sammenhæng mellem dyrets fodereffektivitet og tilvækst. Race: I tidligere undersøgelser omkring forskelle i vækstevne mellem racer vises det, at der forekommer betydelige racebetingede variationer i vækstevnen (Schenkel et al., 2004, Olesen et al., 2004). I en undersøgelse foretaget af Pfuhl et al. (2007) fandt man, at Charolais tyre havde en gennemsnitlig daglig tilvækst på 1377 g, mens Holstein tyrene havde en gennemsnitlig daglig tilvækst der var 13 % lavere. I nedestående tabel (tabel 2) angives forskellige racers gennemsnitlige daglige tilvækst (g/dag) fra fravænning (6 mdr.) til slagtning (13 mdr.). Tabel 2. Ungtyrenes gennemsnitlige daglige tilvækst (g/dag) (Olesen et al., 2004) Race Gennemsnitlig Daglig Tilvækst (g/dag) Limousine 1074 Simmental 1234 Hereford 1082 SDM 967 Tabel 2 giver et tydeligt billede af, at der er forskelle i tilvækst blandt de forskellige racer af kvæg. Den største gennemsnitlige tilvækst findes hos racen Simmental, mens den laveste tilvækst er fundet hos malkekvægracen SDM. I undersøgelsen af Pfuhl et al. (2007) fandt man, Side 13 af 49
foruden den lavere daglige tilvækst hos Holstein tyrene, at Holstein tyrene havde mere subkutant-, intramuskulært- og viseralt fedt sammenlignet med tyre af kødkvægsracen Charolais, som derimod havde en større proteinaflejring, hvilket generelt er karakteristisk for kødkvægracerne (Pfuhl et al., 2007). Resultaterne af Olesen et al. (2004) og Pfuhl et al. (2007) afspejler derved malkekvægracens evne som malkekvæg, da deponering af fedt er væsentlig, idet fedt anvendes som energikilde til mælkeproduktionen. Deponeringen af fedt sker dog på bekostning af den gennemsnitlige daglige tilvækst (Sprinkle et al., 1998). Ligesom med fodereffektivitet indikerer overstående tabel (tabel 2), at der er raceforskelle, hvilket tyder på, at der kan opnås genetiske forbedringer, i forhold til tilvæksten, gennem krydsning mellem malkekvægracer og kødkvægracer. Undersøgelser af Huuskonen et al. (2013) viser denne forbedring, da resultatet af denne undersøgelse viser, at krydsningsavl blandt andet med kødkvægsracerne Blonde d Aquitaie, Limousine, Charolais og Simmental på Holstein-Friesian giver afkom med en højere daglig tilvækst sammenlignet med racerene malkekvier (tabel 3). Tabel 3. Daglig nettotilvækst (g/dag) for racerene Holstein-Friesian (Hol) og Hol x kødkvægsrace krydsningsavlede kvier (Ab = Aberdeen Angus, Ba = Blonde d Aquitaine, Ch = Charolais, Hf = Hereford, Li = Limousine og Si = Simmental) a Race Hol x Hol Hol x Ab Hol x Ba Hol x Ch Hol x Hf Hol x Li Hol x Si Tilvækst af slagtekrop (g/dag) 399 441 *** 480 *** 503 *** 455 *** 469 *** 468 *** a Værdierne er fra Huuskonen et al. (2013); *** (P < 0,001) III. Slagtekvalitet Slagteudbyttet beskrives ved slagteprocenten, som er slagtekroppens vægt i procent af levende vægt, mens slagtekroppens kvalitet kan beskrives ved klassificering af kroppens form og fedme (Liboriussen et al., 1982). De Europæiske oksekødsproducenter betales for vægten af deres dyr, samt slagtekroppens kropsbygning/muskelfylde og slagtekroppens fedmegrad (Eriksson et al., 2003). EUROP Klassificeringssystemet er et system til klassificering af kreaturkroppen. Formklassificeringen af slagtekroppen beskriver kropsbygningen/muskelfylden. Under det europæiske system er der 5 hovedklasser, der Side 14 af 49
angiver kropsbygningen/muskelfylden repræsenteret med bogstaverne E, U, R, O og P. Bogstaverne repræsenterer en trinvis skala, der spænder fra E, der repræsenterer den bedste kropsbygning/muskelfylde af kreaturet, til P der repræsenterer den dårligste kropsbygning/muskelfylde af kreaturet (Hickey et al., 2007). Hver hovedklasse er opdelt i tre underklasser, det vil sige en samlet skala på 15 klasser (E+ =15, E, E-, U+, U, U-, R+, R = 8, R-, O+, O, O-, P+, P, P- = 1) (Anonym, 2016b). Fedmeklassificeringen beskriver mængden af fedt på ydersiden af slagtekroppen og i brysthulen og inddeles i 5 klasser repræsenteret af numrene 1 til 5, hvor 1 betegner meget lidt/ringe talgdække, mens klassen 5 betegner meget fedt (Hickey et al., 2007), hvor hele slagtekroppen er dækket med talg (Anonym, 2016b). Køn: Som beskrevet, anvendes både tyrene og de kvier, der ikke skal bruges til udskiftning i malkekvægbesætningen, til kødproduktionen i Danmark, og det er derfor interessant at undersøge forskellen i slagtekvaliteten mellem kønnene, da forskellen mellem disse er afgørende for prisen. Kvier har tendens til at producere slagtekroppe med mindre muskelmasse og højere fedme klassificering end slagtekroppe fra tyre (Squires, 2003). Denne antagelse er i overensstemmelse med resultater fundet af Tanner et al. (1967), vist i tabel 4. Som vist, er der fundet store forskelle i vægt af slagtekroppen, marmoreringsscore samt forskelle i muskelfylde mellem kønnene. Det fremstår tydeligt heraf, at tyre producerer slagtekroppe med højere vægt, bedre kropsform og væsentlig mindre fedt sammenlignet med kvierne. Tabel 4. Klassificering af slagtekroppen på tværs af køn (Tanner et al., 1967) Tyre Kvier Vægt af slagtekrop, kg 260,8 207,3 Formklassificering 11,4 10,9 Marmorerings score 3,7 5,2 I opgavens tidligere afsnit er det beskrevet, hvordan dyrets køn spiller en betydelig rolle for vækstmønstre af både muskler og fedt. Dette viser sig blandt andet ved, at fedtaflejringen og muskeltilvæksten er forskellig mellem kønnene, hvor fedtaflejring, på grund af høje koncentrationer af østrogen i kviers blod sammenlignet med tyre, medfører større Side 15 af 49
fedtaflejring, som ligeledes sker tidligere hos kvierne (Jones, 2004). Derudover er det beskrevet, hvordan kvier har en lavere vækst end tyre. Den tidligere og mere udtalte fedtaflejring, samt den lavere vækst hos kvierne, forklarer således, hvorfor der findes en højere vægt af slagtekroppen samt lavere fedme-klassificering hos tyrene, når tyrene og kvierne slagtes ved samme alder. Den bedre formklassificering hos tyrene kan ligeledes forklares ved hjælp af opgavens tidligere afsnit, afsnit II omkring tilvækst, på grund af tyrenes højere koncentrationer af GH og IGF-1 og derved øget muskeltilvækst. For at forbedre kviernes vækst og formklassificering samt reducere fedtindholdet i slagtekroppen, kan kvier behandles med androgener, ligesom tyre kan behandles med østrogene forbindelser for at øge slagtekroppens fedtindhold (Squires, 2003, Hancock et al., 1991) Race: Ligesom, der beskrevet ovenfor, forekommer forskelle i slagtekvalitet mellem køn, forekommer der også forskelle i slagtekvalitet, når der sammenlignes på tværs af forskellige racer. Ved sammenligning mellem racerene Charolais tyre og Holstein tyre, slagtet ved 18 måneders alderen, fandt Pfuhl et al. (2007), at Holstein tyrene var 84,7 kg lettere end Charolais tyrene ved slagtning. I samme undersøgelse (Pfuhl et al., 2007) fandt man, at Holstein tyrene havde større marmoreringsscore samt mere subkutant, intramuskulært og viseralt fedt, der afspejler Holsteinracens evne som malkerace, da deponering af fedt er væsentligt, idet fedt anvendes som energikilde til mælkeproduktionen. I en undersøgelse af Hickey et al. (2007) fandt man, at Charolais havde den højeste gennemsnitlige vægt af slagtekroppen, mens Belgisk Blå havde den højest gennemsnitlige form klassificering af slagtekroppen. Hereford viste sig at have den højeste EUROP-fedme klassificering. Derudover viste resultatet af Hickey et al. (2007), ligesom resultatet af Pfuhl et al. (2007), at Holstein klassificeres med en lav EUROP-formklassificering sammenlignet med kødkvægracerne. Af resultaterne i dette afsnit indikeres det således, at der er forskelle mellem racerne, hvilket tyder på, at der gennem krydsning af racerne, for eksempel malkekvæg x kødkvæg, kan opnås Side 16 af 49
genetiske forbedringer i forhold til egenskaber ved slagtekroppen sammenlignet med racerene malkekvæg. Undersøgelser af Keane et al. (1989) viste, at der gennem krydsning mellem Friesian x Limousine og Friesian x Blonde d Aquitaine opnås en bedre EUROP-form klassificering sammenlignet med racerene Friesian stude. Huuskonen et al. (2013) fandt ligeledes, at der opnås en højere vægt af slagtekroppen ved krydsning mellem malkekvæg x kødkvæg. I en undersøgelse af Liboriussen et al. (1982) fremgår det af resultatet, at racerene SDM har signifikant højere indhold af fedt i slagtekroppen sammenlignet Belgisk Blåhvidt x malkerace krydsninger. Ved at anvende krydsninger mellem malkekvæg og kødkvæg vil prisen (kr./kg) og markedsprisen (kr./kalv) derved øges og resultere i en større økonomisk omsætning ved salget af kalve, når der sammenlignes med racerene malkekvægkalve, hvorved slagtekalveproduktionen må antages at blive mere rentabel. Opsummering Af overstående afsnit omkring fodereffektivitet, tilvækst og egenskaber ved slagtekroppen illustreres det, at der forekommer betydelige racemæssige og kønsmæssige forskelle. Ved at have kendskab til de racemæssige forskelle, kan der med fordel anvendes krydsninger mellem malkekvægracer og kødkvægracer til kødproduktion, på grund af de positive effekter på både fodereffektivitet, tilvækst og egenskaber ved slagtekroppen. Der forekommer dog forskelle mellem tyre og kvier i forhold til disse egenskaber. Krydsningskvierne viser dog, ligesom krydsningstyre- og stude, betydelige forbedringer i forhold til tilvækst og egenskaber ved slagtekroppen, sammenlignet med kvier af malkerace (Huuskonen et al., 2013). Genetisk- og fænotypisk korrelation Verdensbefolkningen stiger, hvilket samtidig øger efterspørgslen på fødevarer. Det forventes, at efterspørgslen på fødevarer i 2050 vil være omkring 70 % større end efterspørgslen i 2010 (Berry and Crowley, 2013). Denne stigning i verdensbefolkningen og den tilsvarende øgede efterspørgsel kræver en øget og mere effektiv produktion. Effektiv produktion af animalsk protein til konsum er derfor et vigtigt mål for husdyrproduktionen, og en måde at opnå dette mål er blandt andet ved at forbedre sammensætningen af husdyrenes slagtekrop (Kause et al., 2015). Rentabiliteten af kødproduktionen afhænger dog både af input og output (Arthur et al., 2001). Alligevel har en stor del af selektionen, inden for både kødkvæg og malkekvæg, været fokuseret på at øge mængden produkterne, og der er taget mindre hensyn til de ekstra inputs, som er nødvendige for at opnå dette. Foder er dog en stor udgift i kød- såvel som Side 17 af 49
mælkeproduktionen. Undersøgelser af andre arter, for eksempel svin og fjerkræ, har vist, at produktionsomkostningerne kan reduceres betydeligt ved at forbedre fodereffektiviteten (Arthur et al., 1997), og derfor antages det også, at samme effekt vil ses ved at forbedre fodereffektiviteten hos kvæg gennem både forbedret management, men også gennem forbedret genetik (Berry and Crowley, 2013). Mange kvantitative egenskaber er mere eller mindre afhængige af hinanden, det vil sige, at der er en sammenhæng, korrelation, mellem disse. Den fasthed, med hvilken to egenskaber er knyttet til hinanden, måles med korrelationskoefficienten (r), der kan antage alle værdier mellem -1 og +1. For egenskaber, der er fuldstændig uafhængige af hinanden, er r lig med 0, er r derimod lig med 1 eller -1, er der fuldstændig sammenhæng mellem to egenskaber. Hvis r er større end 0, vil ændring i den ene egenskab bevirke, at den anden bevæger sig i samme retning. Er r mindre end 0, vil ændring i den ene egenskab medføre, at den anden egenskab bevæger sig i modsatte retning. Genetiske- og fænotypiske korrelationer mellem fodereffektivitet (FCR), foderoptagelse (FI), samt den gennemsnitlige daglige tilvækst (ADG), fundet af Arthur et al. (2001), er vist i nedestående tabel (tabel 5). Tabel 5. Genetisk (rg) korrelation (over diagonal, ± SE) og fænotypisk (rp) korrelation for vækst, foderoptagelse og fodereffektivitet (Arthur et al., 2001) Egenskaber a ADG FI FCR ADG - 0,54 ± 0,06-0,62 ± 0,06 FI 0,41-0,31 ± 0,07 FCR -0,74 0,23 - a Forkortelser for egenskaber: ADG = gennemsnitlig daglig tilvækst; FI = daglig foderoptagelse; FCR = fodereffektivitet. Af tabel 5 fremgår det, at der både er genetisk (rg) og fænotypisk (rp) korrelation mellem den gennemsnitlige daglige tilvækst og foderoptagelsen, samt at foderoptagelsen er korreleret med fodereffektiviteten. Positiv korrelation er fundet mellem foderoptagelsen og den gennemsnitlige daglige tilvækst, hvilket indikerer, at selektion for tilvækst vil medføre at foderoptagelsen stiger, mens den negative korrelation fundet mellem fodereffektiviteten og den gennemsnitlige daglige tilvækst indikerer, at hurtigt voksende dyr ligeledes har en tendens til at have en god fodereffektivitet. Det er desuden interessant at kende korrelationer mellem overstående egenskaber og egenskaber ved slagtekroppen. I en undersøgelse af Crowley et al. (2011) fandt man en Side 18 af 49
negativ genetisk korrelation mellem slagtekroppens form-klassificering og fodereffektiviteten (-0,46), samt mellem fodereffektiviteten og slagtekroppens vægt (-0,34), hvilket indikerer, at selektion for forbedret fodereffektivitet må forventes at resultere i både forbedret form-klassificering af slagtekroppen, samt øget vægt af slagtekroppen. Imidlertid har undersøgelser af Hickey et al. (2007) fundet en positiv genetisk korrelation mellem slagtekroppens vægt og slagtekroppens fedme-klassificering (0,26), hvorfor selektion mod højere vægt af slagtekroppen også forventes at medføre øget talgdække. Det er foruden kendskab til de racemæssige og kønsmæssige forskelle i forbindelse med foderoptagelse, fodereffektivitet, tilvækst og egenskaber ved slagtekroppen, væsentligt at have kendskab til og vurdere, hvorledes disse egenskaber er korrelerede, da de påvirker hele systemets effektivitet. Der er således, af overstående illustreret, hvordan der gennem selektion kan opnås forbedret fodereffektivitet, vækst og egenskaber ved slagtekroppen. Konsekvenser for landmanden Når det skal besluttes, hvilken kødkvægrace der skal anvendes til krydsning med malkekvæg, er det foruden egenskaberne belyst i overstående afsnit omkring fodereffektivitet, tilvækst og slagtekvalitet også nødvendigt at vurdere andre aspekter i forbindelse med produktionen af krydsningskalve. Aspekter, der er nødvendige at vurdere i forbindelse med produktionen af krydsningskalve, er blandt andet: Forhold i forbindelse med kælvning Drægtighedslænge Ydelse Disse egenskaber berører malkekoen og dermed malkekvægbesætningen, og såfremt disse egenskaber påvirkes negativ, er der risiko for, at der ikke vil blive produceret krydsningskalve. Kælvning er en stressfuld tid i koens liv, og niveauet af stress påvirkes af høj fødselsvægt, dystocia og dødsfødsler (Fouz et al., 2013). Vanskeligheder i forbindelse med kælvning påvirker også omkostningerne i mælkeproduktionen gennem flere faktorer, herunder Side 19 af 49
reduceret mælkeydelse og mindsket sundhed hos køerne, samt på grund af den tabte værdi af døde kalve og køer (McGuirk et al., 2007, Fouz et al., 2013). Undersøgelser viser, at kalvedødeligheden øges med graden af kælvningsvanskeligheder (McGuirk et al., 2007) (tabel 6). Tabel 6. Forhold mellem kælvningsvanskeligheder og kalvedød (McGuirk et al., 2007) Kælvningsvanskeligheder Kalvedødelighed, % Ingen Let Alvorlig 2,6 9,1 51,8 Krydsning mellem malkekvægracer og kødkvægsracer kan påvirke kælvningsforløbet i både heldig og uheldig retning. I et studie af (Fouz et al., 2013) (tabel 7) undersøgte man anvendelse af kødracesæd til inseminering af malkeracer for blandt andet at vurdere kælvningsvanskeligheder efter avl med racerene Holstein tyre eller ved krydsningsavl med kødracetyrer på malkekøer. Tabel 7. Kælvningsvanskeligheder i Holstein køer som funktion af racen anvendt til inseminering (Fouz et al., 2013) Kælvningsvanskeligheder (%) Faderrace Nem kælvning Lette problemer Assisteret kælvning Vanskelig kælvning Ekstrem vanskelig kælvning/kejsersnit Holstein 80,3 17,1 2,0 0,2 0,3 Limousine 76,5 20,1 2,7 0,5 0,3 Belgisk Blå 73,1 23,0 3,0 0,6 0,3 Blonde 77,4 19,6 2,3 0,4 0,3 Ud af alle kælvningerne, er 80,3 % af kælvningerne hos de racerene Holsteinkrydsninger klassificeret som nemme. Ikke helt samme billede ses ved anvendelse af kødracesæd, her er andelen af nemme kælvninger mindre, og en større procentdel klassificeres under kategorierne lettere problemer -, assisterede - og vanskelige kælvninger. Når der sammenlignes mellem faderracerne, ses det største problem med kælvningsvanskeligheder, når der krydses med Belgisk Blåkvæg efterfulgt af Limousine og Blonde (Fouz et al., 2013). Side 20 af 49
Faderracens indflydelse på kælvningsforløbet kan i vid udstrækning forklares ved dens indflydelse på krydsningskalvenes fødselsvægt (Andersen and Plum, 1965, Liboriussen et al., 1982). Undersøgelser viser, at kalve af krydsninger med blandt andet racerne Charolais og Belgisk Blåhvidt giver kalve med en høj fødselsvægt og ligeledes en høj procentdel af assisterede kælvninger, hvorimod andre racer, som for eksempel Hereford og Angus, udmærker sig til krydsning, idet de giver lette kælvninger, hvilket kan tilskrives deres krydsningsafkoms lave fødselsvægt (Liboriussen et al., 1982). Fødselsvægten er imidlertid påvirket af den enkelte tyr, hvorfor valget af tyr indenfor race er vigtigt. I denne sammenhæng er kendskab til den enkelte tyrs fødselsindeks nyttigt, idet tyrens fødselsindeks er et udtryk for tyrens evne til at give letfødte og livskraftige afkom. I forbindelse med krydsningsavl bør der, for at undgå kælvningsbesvær og dødsfødsler, således vælges tyre, hvis fødselsindeks ikke giver grundlag for kælvningsbesvær. Det skal dog nævnes, at kælvningsforløbet også påvirkes af andre faktorer end nævnte, herunder også koens alder, kalvens køn, samt om der er tale om enkelt- eller tvillingefødsel (Fouz et al., 2013). Drægtighedslængden, defineret som antal dage fra undfangelsen til efterfølgende kælvning, påvirkes af mange faktorer, herunder koens alder ved kælvning, kalvens køn, samt om der er tale om enkelt- eller tvillingefødsel (Norman et al., 2009). Forskelle i drægtighedslængde er også fundet mellem forskellige racer. De fleste malkeracer har en gennemsnitlig drægtighedslængde på 280 dage, dog med enkelte undtagelser, for eksempel hos malkeracen Brown Swiss, som har en gennemsnitlig drægtighedslængde på omkring 10 dage længere end den gennemsnitlige drægtighedslængde (Andersen and Plum, 1965). Inden for kødkvægsracerne ses der også stor variation i drægtighedslængden, herunder blandt andet omkring 273 dage for Aberdeen Angus og omkring 288 dage for racen Simmental (Andersen and Plum, 1965). Af tabel 8 ses drægtighedslængder for Holstein køer, som funktion af racen brugt til inseminering. Drægtighedslængden er i tabel 8 vist at være betydeligt længere for krydsningerne Holstein x Limousine, Holstein x Galician Blonde, Holstein x Charolais og Holstein x Belgisk Blå, sammenlignet med krydsningerne Holstein x Holstein og Holstein x Hereford, hvor krydsningen Holstein x Holstein har den laveste drægtighedslængde (Liboriussen et al., 1982, Fouz et al., 2013). Side 21 af 49
Tabel 8. Gennemsnitlig drægtighedslængde, målt i dage, af Holstein malkekøer som funktion af racen brugt til inseminering (Liboriussen et al., 1982, Fouz et al., 2013). Faderrace Gennemsnitlig drægtighedslængde, dage Holstein 279 Limousine 285 Belgisk Blå 284 Galician Blonde 284 Hereford 282 Charolais 287 Undersøgelser har vist et forhold mellem fødselsvægt og det antal dage fosteret bæres i livmoderen, og i undersøgelser heraf, er der fundet en positiv genetisk korrelation mellem disse to egenskaber (Andersen and Plum, 1965, Mujibi and Crews, 2009, Jeyaruban et al., 2016). Dette betyder, at egenskaberne fødselsvægt og drægtighedslængde er afhængige af hinanden, hvorved ændring i drægtighedslængde vil bevirke af fødselsvægten bevæger sig i samme retning. Det vil sige, jo længere drægtighedsperioden er, dets større er kalvene også ved fødsel. Som beskrevet, ses der en sammenhæng mellem kalvenes fødselsvægt og kælvningsforløbet, og Jamrozik et al. (2005) fandt, at drægtighedslængden er ufordelagtig genetisk korreleret med både dødsfødsler og dystocia. Det vil sige, jo længere drægtighedsperiode jo større kalve, dets flere tilfælde af både dødsfødsler og dystocia. Denne sammenhæng ses tydeligt gennem det her anvendte materiale, idet drægtighedsperioden, som allerede nævnt, er længere for køer insemineret med blandt andet Belgisk blå, Limousine og Galician Blonde, og disse har ligeledes, når der sammenlignes med køer insemineret med Holstein tyre, en større procentdel kælvninger, hvor assistance har været nødvendig. Med øget brug af kønssorteret kviekalve-sæd på de bedste malkekøer i besætningen, forventes det, at flere køer vil blive insemineret med sæd fra kødkvægracer (Nielsen et al., 2008). Trods det, at der her ikke sigtes mod at avle udskiftnings kviekalve, spiller mælkeproduktionen stadig en væsentlig rolle for producenten, idet koen stadig indgår i mælkeproduktionen efter kælvning. I forbindelse her med har undersøgelser vist, at vanskeligheder omkring kælvning er kendt for, foruden allerede nævnte konsekvenser, at have en ugunstig effekt på mælkeproduktionen (McGuirk et al., 2007). Side 22 af 49
Tabel 9. Tab i mælk, fedt og protein udbyttet som funktion af dystocia for anden gangs kælvere (Dematawewa and Berger, 1997) Egenskab Dystocia score a, b 1 2 3 4 5 Mælk, kg 0,00 23,49 25,41 221,03 ** 449,22 ** Fedt, kg 0,00 0,54 2,06 5,98 * 14,40 * Protein, kg 0,00 0,75 3,96 10,86 ** 27,10 ** a Dystocia score: 1 = ingen problemer, 2 = let assistance, 3 = assistance påkrævet, 4 = betydelig assistance nødvendig, and 5 = ekstreme vanskeligheder. b Skøn over ikke-assisterede kælvninger er sat til 0. * P < 0,05 og ** P < 0,01 Overfor ses en tabel for kælvningsforløbets effekt på mælkeydelsen samt fedt- og proteinindholdet i mælken. Af tabel 9 ses det, at dystocia har en signifikant effekt på mælkeproduktionen, både i forhold til mælkeudbyttet samt protein- og fedtindholdet. Det illustreres her, hvordan tabene i mælkeydelse, fedt- og proteinindhold er stigende, jo vanskeligere kælvningsforløbet har været. Som allerede nævnt, har undersøgelser vist, at krydsning mellem kødkvæg- og malkekvægracer kan medføre højere fødselsvægt og ligeledes en høj procentdel af assisterede kælvninger, hvilket således giver grundlag for en negativ effekt på mælkeydelsen samt fedt- og proteinindholdet i mælken. Denne antagelse understreges af Byskov (2013), der undersøgte mælkeydelsen hos Holstein køer efter kælvning af krydsningskalve. Resultatet af undersøgelsen er, at Holstein køer, som har født en kalv efter en kødkvægstyr, har en signifikant lavere ydelse og indhold af fedt og protein de første 100 dage efter kælvning (Byskov, 2013). For at krydsning med kødracer i malkekvægholdet kan blive en succes, er det, som illustreret i overstående afsnit, nødvendigt at udvælge kødkvægstyre, som foruden at forbedre slagtekvaliteten også giver lette kælvninger for at sikre koen og kalvens sundhed og velfærd, samt at sikre en rentabel produktion for mælkeproducenten. Side 23 af 49
Materiale og Metode Materialet omfattede 30 kalve fordelt på tre grupper med hver 10 individiver. Grupperne er følgende: Racerene Dansk Holstein tyrekalve Limousine x Dansk Holstein krydsninger af begge køn Dansk Blåkvæg x Dansk Holstein krydsninger af begge køn De racerene Dansk Holstein tyrekalve anvendes som reference/kontrolgruppe. Tyre I dette projekt blev Limousine tyren Klarlund Osval (stb. Nr. 75889) samt Blåkvægstyren Sdr. Skovens Tornado (Stb. Nr. 78240) anvendt. Avlsværdiindeks for de to tyre er vedlagt i appendiks (appendiks 2). Fødselsindekset (Føds.) for en tyr er et udtryk for tyrens evne til at give letfødte og livskraftige afkom, i forhold til tyrene anvendt i forsøget ligger Kl. Osval under racens gennemsnit (99). Sdr. Skovens Tornado ligger derimod over gennemsnittet (135) for racen og er derfor karakteriseret ved letfødte kalve. For slagteindekset (Slagt), beregnet ud fra slagtekroppens form (EUROP) og U-tallet, ses det i appendiks 2, at Tornado ligger under racens gennemsnit (97), mens Kl. Osval ligger over gennemsnit for racen (119). Lignende billede ses når vækstindekset (Vækst) vurderes. Sundhed I undersøgelsen blev en enkelt af de racerene Dansk Holstein tyrekalve behandlet for lungebetændelse. En krydsningskviekalv og en Dansk Holstein tyrekalv døde under forsøget af ukendte årsager, samt en enkelt krydsningstyrekalv blev aflivet under forsøget grundet nedsat trivsel. I forbindelse med slagtning kan der også hentes informationer om besætningens sundhed, her ses der på slagtefund, for hvilke der kan have betydning for både foderoptagelse, fodereffektiviteten og væksten hos dyrene. I denne undersøgelse ses ingen bemærkninger fra slagteriet, hvorfor dyrenes produktions- og slagtekvalitetsdata ikke antages at være påvirket af sygdomme. Side 24 af 49
Derudover blev enkelte dyr testet for faderskabs/racekombination, grundet fænotyper, der gjorde, at der var mistanke om, at de var resultat af fejlinseminering, blandt andet var et par af krydsningstyrekalvene karakteriseret ved lav slagtevægt og lav EUROP-form klassificering sammenlignet med de andre krydsningstyrekalve, hvilket indikerer at disse muligvis er racerene Dansk Holstein tyrekalve. Indsættelse og Opstaldning fra mælkefodringsperioden til slagtning Fra indsættelse ved 2-3 ugers alderen (reelt var der kalve på 7 til 30 dage ved ankomst) og de følgende 5-6 uger (mælkefodringsperioden til fravænning) behandles alle kalvene ens og er opstaldet sammen i kalvestald. Først på det tidspunkt dyrene blev flyttet til ungdyrstalden, blev fordelingen delt i racer. Kalvene blev fodret med mælkeerstatning (850 g/d), græs-hø og koncentrat indtil fravænning ved 8-ugers alderen. Efter fravænningen blev dyrene flyttet til en ungdyrstald, hvor dyrene gradvist blev tilvænnet til et høj-energi TMR baseret på pelleteret kraftfoder, kolbemajsensilage, valset byg, sukkerroemelasse, sojaskrå og rapsskrå, som blev fodret ad libitum, indtil dyrene havde en kropsvægt (BW) på 200 kg. Fra 200 kg BW, blev kraftfoderpillerne taget ud af TMR og denne foderblanding fortsatte til og med slagtning. Foderoptagelsen måles ved, at der i mælkeperioden (i kalvestalden) foretages individuelle foderregistreringer via Calvex mælkeautomater, øvrig optagelse af foderemner registreres ikke. I ungdyrstalden foretages individuelle foderregistreringer via Insentec kasser, dvs. at registrering af halm og andre foderemner tildelt på foderbord i ungdyrstalden ikke registreres. Af hensyn til den løbende produktionsstyring, udarbejdes der opgørelser over tilvækst i forsøget. Kalvene dobbeltvejes ved ankomst til kalvestald/karantænestald dagen efter fravænning, samt dobbeltvejes umiddelbart efter overflytning til ungdyrstald. Når den endelige foderregistrering påbegyndes (ca. 4 måneder), dobbeltvejes kalvene. I ungdyrstalden foretages vejningerne ca. hver 14. dag. Ved overflytning til ungdyrstalden dobbeltvejes dyrene, og disse vægte bruges til den endelige holdinddeling. Desuden foretages vejning to på hinanden følgende dage ved levering til slagtning. Kalvene vejes dagen før og på slagtedagen inden afsendelse fra KFC. Side 25 af 49
Kalvene slagtes hos Danish Crown i Aalborg, her vurderes slagtekvaliteten i form af EUROP form- og fedme og vægt af slagtekroppen. Alle kalvene i forsøget slagtes ved 12 måneders alderen. Statistik De eksperimentelle enheder var 9 racerene Dansk Holstein tyrekalve, 9 tyrekalve krydsninger og 9 kviekalve krydsninger, der slagtes ved 12 måneders alderen. De betragtede egenskaber er foderoptagelse, foderudnyttelse, daglig tilvækst, alder ved ankomst, alder ved slagtning, vægt ved ankomst, fravænning og slagtning, gennemsnitlig daglig tilvækst i perioderne; ankomst til fravænning, fravænning til 4 mdr. og 4 mdr. til slagtning. Derudover betragtes egenskaber ved slagtekroppen, herunder slagtekroppens vægt, EUROP-form- og EUROPfedmeklassificering, samt kiloprisen og prisen pr. kalv. Resultaterne blev vurderet ved mindste kvadraters gennemsnit, med følgende model: Model: Fe_dg fe_increment dgl_increment = Y = µ + BEH + Dyrnr(BEH) + FeedPer + BEH FeedPer + ε Model: ankald, ald_slagt, ankvgt, vgtfrv, kfcvgt, adg_ank_frv, adg_frv_4, adg_4_slgt, DCslgtvgt, Form, Fedme, kgpris og Totalkr. = Y = µ + BEH + ε Hvor µ er det samlede gennemsnit. SAS-GLM proceduren er anvendt, idet korrelationen mellem de gentagne målinger (feedper: 4-6, 6-8, 8-10 og 10-12) bestemt i mixed-proceduren, vurderes som usystematiske og små. Gældende i analysen er, at forskelle er statistisk signifikante hvis P<0,05. Side 26 af 49