Januar 2014 SLUTEVALUERING KVIS forsøgsprogrammet Koordineret Virksomhedsrettet Indsats for Sygedagpengemodtagere kategori 2
KVIS slutevaluering 2014 Indhold Indledning 3 Del I. Konklusioner og hypoteser 5 Konklusion - hvad virker?... 7 Hypoteser...10 Del II. Hvilke elementer i indsatsen giver effekt? 11 1. Tidlig tværfaglig afklaring...12 2. Individuel sygeopfølgningsplan...17 3. Et virksomhedsrettet tilbud...21 Del. III. Metode og dataindsamling 26 Introduktion til den statistiske metode til analyse af effekt...26 Surveydata fra WEB registreringen samt de kvalitative data...30 Del. IV. Beskrivelse af de 14 modelprojekter 34 Brønderslev "Koordineret virksomhedsrettet indsats for personer på sygedagpenge"...35 Greve Vi samler kræfterne...41 Herning "Koordineret indsats for sygedagpengemodtagere"...47 Hillerød "Rehabilitering til job"...53 Holbæk "Rask gennem virksomhedsindsats "...59 Rebild "Tidlig intervention for sygemeldte med psykiske problemstillinger"...65 Ringkøbing-Skjern "Hurtigt tilbage til jobbet"...71 Rødovre "Tidlig Arbejdsmarkedsfastholdelse"...77 Stevns Afklaring og aktivt tilbud på arbejdspladsen inden uge 4...83 Svendborg "Intensivt kontaktforløb og aktivt tilbud for ansatte i Svendborg Kommune"...89 Syddjurs "Tværfaglig afklaring og koordineret intensivt kontaktforløb"...95 Thisted Tilbage på Sporet... 101 Vejle "KO-MO-indsats for nysygemeldte" (Koordineret og mobil)... 107 Aarhus "Ny-sygemeldte hurtigt tilbage i job"... 113-2 -
KVIS slutevaluering 2014 Indledning Dette er slutevalueringen af Arbejdsmarkedsstyrelsens forsøgsprogram KVIS - Koordineret Virksomhedsrettet Indsats for Sygedagpengemodtagere kategori 2. Slutevalueringen skal på baggrund af effekter, resultater og erfaringer fra KVIS belyse, hvilken indsats, der virker - og videregive viden i form af kvalificerede hypoteser, der efterfølgende kan testes i nye forsøg. Kort om KVIS forsøgsprogrammet KVIS blev igangsat af Arbejdsmarkedsstyrelsen og finansieret af puljen til udvikling af den sociale indsats. Formålet var at få mere viden om hvilken indsats, der virker for nye sygedagpengemodtagere i kategori 2, som har modtaget sygedagpenge i op til 8 uger. Forsøgsprogrammets modelprojekter blev udvalgt, så de havde forskellige delmålgrupper, samarbejdspartnere, organiseringer og indsatser for at sammenligne projekternes effekt og resultater - og dermed øge kvaliteten af viden fra forsøgsprogrammet. Alle modelprojekter skulle tilbyde deltagerne: 1. en tidlig og tværfaglig afklaring 2. en individuel opfølgningsplan - og koordineret indsats - med fokus på tilbagevenden til arbejdsmarkedet 3. et virksomhedsrettet tilbud. Målet var, at flest mulige sygemeldte hurtigst muligt vendte tilbage i job eller alternativt blev delvist raskmeldt. Der blev udvalgt 14 modelprojekter, som alle blev igangsat den 1.10.2011 og var afsluttet den 31.03. 2013. Projekterne var fordelt på store, mellemstore og mindre kommuner i de fire Beskæftigelsesregioner. De deltagende jobcentre var: Brønderslev, Greve, Hillerød, Herning, Holbæk, Rebild, Ringkøbing-Skjern, Rødovre, Stevns, Svendborg, Syddjurs, Thisted, Vejle og Aarhus. Puljen var på godt 26 millioner kr., i alt har 2.827 personer deltaget med en gennemsnitspris per deltager (forsøgsmidler) på 9.197 kr. Undervejs i forsøget er der udarbejdet en midtvejsevaluering og to delnotater om de foreløbige resultater og erfaringer. KVIS forsøget er implementeret som beskrevet i forsøgsrammen. Der har været det forventede antal deltagere, som har modtaget forsøgsprogrammets indsats, heraf er knap halvdelen vendt tilbage til fuld beskæftigelse. Alle deltagere har modtaget en tidlig og tværfaglig afklaring. 8 ud af 10 deltagere har fået en individuel opfølgningsplan. 5 ud af 10 deltagere har været i delvis raskmelding eller i virksomhedspraktik i projektperioden. - 3 -
KVIS slutevaluering 2014 Evalueringsdesign DISCUS har udarbejdet slutrapporten. Metrica har som led i evalueringen udarbejdet en arbejdsrapport - som indgår i slutrapporten - hvor de 14 modelprojekters effekt er analyseret. På baggrund heraf er udvalgt de projekter, hvor der er effekter til en mere indgående analyse og beskrivelse i denne slutrapport. Det drejer sig om 8 projekter. Data Der indgår tre typer data i slutevalueringen. Der refereres til alle tre datatyper i rapporten: Effektmålinger, udarbejdet af Metrica på baggrund af data fra DREAM databasen Kvantitative data fra KVIS forsøgets eget WEB registreringssystem med registrering af alle 2.827 deltagere: deres profil, indsatsen i projektet - og afsluttende status Kvalitative data fra interviews med de medvirkende jobcentre. Læsevejledning Slutrapporten består af fire dele: Del I er en kort præsentation af hovedkonklusioner og kvalificerede hypoteser ifht. fremtidige indsatser og forsøg. Del II beskriver centrale elementer i de 8 modelprojekter, hvor der er signifikant positiv effekt på beskæftigelse. Der redegøres for, hvad der efter evaluators vurdering har skabt effekt. Hvad der virker: 1. i en tidlig og tværfaglig afklaring 2. i en individuel opfølgningsplan - og koordineret indsats - med fokus på tilbagevenden til arbejdsmarkedet 3. i et virksomhedsrettet tilbud. Del III er en introduktion til metoden. Der gives en oversigt over de 14 KVIS projekter og resultaterne af effektmålingen - med en introduktion til metoden for effektmålingen. Ligeledes gives en oversigt over projekternes resultater i følge KVIS forsøgets eget WEB registreringssystem - med en kort præsentation til dette registreringssystem. Endelig følger en kort introduktion til indsamling af kvalitative de data. Del IV beskriver hvert af de 14 modelprojekter. Præsentationen af hvert modelprojekt består af: faktaboks med projektets målgruppe, antal deltagere osv. kort om projektgennemførelse: hvad er afprøvet, hvilke aktører har deltaget, hvordan var rolle- og ansvarsfordelingen Metrica's vurdering af projektets effekt projektets resultater og erfaringer, understøttet af udvalgte diagrammer med data for projektet. Der er ikke en beskrivelse af alle 14 projekter, men i stedet præsenteres dét, som har fungeret bedst. - 4 -
KVIS slutevaluering 2014 Del I. Konklusioner og hypoteser I dette afsnit præsenteres hovedkonklusionerne fra evaluering af KVIS forsøget. Afsnittet afsluttes med kvalificerede hypoteser, der kan anvendes som inspiration i det videre arbejde med målgruppen, bl.a. i yderligere forsøg. Konklusioner og hypoteser er udarbejdet på baggrund af målinger af beskæftigelseseffekten af forsøgsprogrammet i de 14 medvirkende jobcentre - og med inddragelse af data fra KVIS forsøgets eget WEB registreringssystem samt kvalitative data fra interviews med de 14 medvirkende kommuner. Effektmåling Beskæftigelseseffekten i hvert af de 14 projekter er opgjort af Metrica. Effekten er opgjort på jobcentrets samlede målgruppe af sygemeldte i kategori 2 (ikke udelukkende på deltagere i KVIS forsøgsprogrammet). Analysen foretages vha. en statistisk model, og det anvendte datasæt er DREAM-databasen. Modellen bygger på en række statistiske forudsætninger, der bliver belyst nærmere i del III af rapporten. Opgørelsen er sket ved dels at sammenligne med de 14 jobcentres indsats før KVIS forsøget og dels at sammenligne hvert jobcenter med sammenlignelige jobcentre både før og i projektperioden (For nærmere beskrivelse af metode og dataindsamling, se del III af rapporten). Effektmålingen viser, illustreret i tabel 1, at 8 af de 14 projekter har haft signifikant positiv effekt på overgang fra sygedagpenge til ordinær beskæftigelse. 3 projekter har ikke haft signifikant effekt, og 3 projekter har haft negativ signifikant effekt på beskæftigelse (For nærmere beskrivelse af effektberegningerne for de 14 projekter, se skema side 31 i del III). I denne del I samt i del II af rapporten sættes fokus på de 8 projekter, der har haft signifikant positiv effekt på beskæftigelse, mens del IV omhandler alle 14 projekter. Tabel 1. Opsummering af projekternes effekt på målgruppens overgang til ordinær beskæftigelse. Rangeret efter effekt-størrelse. Kommune Effekt af projekt på overgang til ordinær beskæftigelse * Hillerød + Holbæk + Brønderslev + Svendborg + Greve + Herning + Rødovre + Aarhus + Stevns (+) Ringkøbing-Skjern (+) Vejle (-) Thisted - Syddjurs - Rebild - * + og - minus angiver en statistisk signifikant positiv eller negativ effekt. Hvis tegnet er i parentes, er effekten ikke statistisk signifikant. - 5 -
KVIS slutevaluering 2014 Resultatopgørelse Der er i de 14 projekter foregået registrering for hver enkelt deltager i KVIS forsøgets eget WEB registreringssystem. Resultatopgørelser fra WEB registreringen for de 14 projekter er opsummeret nedenfor. Alle 8 projekter, der viser positiv effekt i effektmålingen (tabel 1), har fået en stor andel af deltagerne i job iflg. WEB registreringen. Tabel 2. Resultatopgørelse fra WEB registreringen. Projekterne er opstillet som i tabel 1. Kommune Visiteret Opfølnings- Plan Virksomhedsforløb Raskmeldt til job Afmeldt til andet * Antal % Antal % Hillerød 152 150 95 107 70 % 45 30 % Holbæk 222 200 104 93 42 % 129 58 % Brønderslev 55 52 33 23 42 % 32 58 % Svendborg 49 38 20 35 71 % 14 29 % Greve 273 273 122 137 50 % 136 50 % Herning 304 283 172 102 34 % 202 66 % Rødovre 160 133 111 68 43 % 92 58 % Aarhus 438 304 233 237 54 % 201 46 % Stevns 299 128 102 134 45 % 165 55 % Ringkøbing- 164 150 130 97 59 % 67 41 % Skjern Vejle 342 292 185 194 57 % 148 43 % Thisted 198 189 79 18 9 % 181 91 % Syddjurs 112 99 64 21 19 % 91 81 % Rebild 58 35 21 7 12 % 51 88 % Godt 1/3 blev afmeldt til ledighed, ca. 1/3 var fortsat sygemeldte ved forsøgets afslutning, og de resterende var enten for syge til at deltage i projektet, flyttet til anden kommune, på barsel, indstillet til pension eller andet Tabel 2 viser, hvor mange deltagere, der er visiteret til hvert af de 14 projekter; hvor mange deltagere, der har fået udarbejdet en opfølgningsplan samt hvor mange deltagere, der har gennemgået et virksomhedsforløb. Til højre ses, hvor mange af de sygemeldte, der er raskmeldt til job, som andel af antal visiterede til projektet. For fx Hillerød er 152 visiterede til KVIS projektet, 70 % af disse er raskmeldt til job, og 30 % er afmeldt til andet. Der er relativt stor forskel på, hvor succesfulde projekterne har været ifht. at få sygemeldte tilbage til raskmelding i job. Svendborg og Hillerød har fået ca. 70 % af deltagerne raskmeldt til job, mens Rebild og Thisted har fået omkring 10 % raskmeldt til job. For to sidstnævnte projekter gælder, at deltagerne var hhv. sygemeldte med alvorlige psykiske lidelser og hhv. at en stor andel af deltagergruppen var sygemeldte fra ledighed. Tre projekter (Stevns, Ringkøbing-Skjern og Vejle) har haft succesfulde resultater med deres deltagere jf. WEB registreringen, uden at det er slået igennem i effekt-målingen. Se del III af rapporten for forklaring. Udover denne resultatopgørelse er der også trukket data fra WEB registreringen til brug for evalueringen, fx om deltagernes situation ved sygemelding (sygemeldt fra job eller fra ledighed), om arbejdsgiverinddragelse, om inddragelse af fagpersoner, om mål i indsatsplaner, om sundhedsindsats o.a. Disse data indgår under de relevante konklusioner i rapporten. (For nærmere beskrivelse af WEB registreringssystemet, se del III af rapporten). - 6 -
KVIS slutevaluering 2014 Konklusion - hvad virker? Hovedkonklusionen er, at forsøgsindsatsen har virket ifht. at bringe sygemeldte tilbage til beskæftigelse: Der er en signifikant positiv beskæftigelseseffekt i 8 af de 14 projekter. Den anden konklusion er, at tidlig indsats har virket: I de 8 projekter med signifikant beskæftigelseseffekt er den første afklarende samtale gennemsnitlig afholdt før uge 6 efter sygemeldingen. Altså væsentligt før lovkravet om 8 uger. Den tredje konklusion er, at arbejdsgiverinddragelse har virket: I de 8 projekter har arbejdsgiver været inddraget i afklaringen hos 34 % af de deltagere, der var sygemeldt fra job. Til sammenligning har TTA projektet inddraget arbejdsgiverne i afklaringen i 13 % af alle sagerne I de 8 projekter har arbejdsgiver været inddraget i udarbejdelse af opfølgningsplanen hos 49 % af de deltagere, der havde en arbejdsgiver. Til sammenligning har TTA projektet opgjort, at arbejdsgiverinddragelse generelt på landsplan sker for 9 % af alle sygemeldte kategori 2. Hvad virker i forsøgsprogrammet? For målgruppen af sygemeldte kategori 2 Forsøgsindsatsen har virket for sygemeldte med lettere psykiske lidelser i form af stress og/eller depression, for sygemeldte med komplekse lidelser (især psykiske) samt deltagere med fysiske lidelser med behov for genoptræning. Der har ikke været deltagere med alvorlige behandlingskrævende psykiske lidelser i de 8 projekter. Det kan derfor ikke konkluderes, hvorvidt forsøgsprogrammets indsats vil virke for den målgruppe. Forsøgsindsatsen har ikke i væsentlig grad bidraget til, at sygemeldte fra ledighed er kommet i beskæftigelse. Opgørelse fra WEB registreringen på deltagerne i de 8 projekter viser, at det langt overvejende er sygemeldte fra job, der kommer (tilbage) i job via forsøgsindsatsen. En virksomhedsrettet indsats Det er ikke muligt at belyse beskæftigelseseffekten af de tre elementer i forsøgsprogrammet hver for sig, da de har fungeret som en sammenhængende indsats for deltagerne. Det er evaluators klare vurdering, at effekten af forsøgsprogrammet i de 8 projekter er skabt af, at det er lykkedes at gøre indsatsen virksomhedsrettet fra den allerførste samtale med den sygemeldte og at holde indsatsen virksomhedsrettet gennem hele forløbet for den enkelte deltager. Virksomhedsfokus har været introduceret og fastholdt i den tidlige og tværfaglige afklaring - samt i udarbejdelse af opfølgningsplanen med mål for tilbagevenden til beskæftigelse og videre i den koordinerede indsats. Og virksomhedstilbud har været prioriteret frem for andre tilbud. - 7 -
KVIS slutevaluering 2014 Det vurderes, at den virksomhedsrettede indsats i de 8 projekter er blevet styrket af et ledelsesmæssigt fokus i jobcentret og af en prioritering af virksomhedssamarbejdet. For deltagerne i de 8 projekter er beskæftigelsesvinklen blev styrket gennem coachsamtaler med de sygemeldte om tilbagevenden til beskæftigelse, ved at jobkonsulenterne kom tidligt på banen - samt af muligheden for at inddrage fysioterapeuter og psykologer, også på arbejdspladsen, når tilbagevenden var sket. En tidlig og tværfaglig afklaring Arbejdsgiverinddragelse er sket i langt større omfang end normalt allerede i afklaringen (se ovenfor). Dette har medvirket til at gøre afklaringen virksomhedsrettet - og har bidraget positivt til, at de konkrete muligheder for tilbagevenden til arbejdspladsen er kommet tidligt på banen. Fagpersoners deltagelse i den tidlige og tværfaglige afklaring er sket med det klare formål at afklare, hvad den sygemeldtes sygdom, behandling og medicinering har af betydning for tilbagevenden til beskæftigelse. Desuden har sygedagpengesagsbehandler og den sygemeldte støttet sig til fagpersonerne, i beslutningen om den sygemeldte kunne vende tilbage til arbejdspladsen - og hvor tidligt. Den enkelte fagperson blev inddraget alt efter den sygemeldtes sygdom - hhv. psykiater, psykiatrisk lægekonsulent, psykiatrisk sygeplejerske, psykolog, fysioterapeut samt coach. En individuel opfølgningsplan med fokus på tilbagevenden til arbejdsmarkedet Den virksomhedsrettede tidlige og tværfaglige afklaring har bidraget til, at der for mange deltagere kunne sættes konkrete mål i opfølgningsplanen for tilbagevenden til beskæftigelse: I 56 % af opfølgningsplanerne i de 8 projekter er der sat konkrete mål for gradvis tilbagevenden til job via delvis raskmelding eller virksomhedspraktik Målene har vist sig at være realistiske i 2/3 af planerne i de 8 projekter (registreret ved deltagernes afmelding til beskæftigelse eller andet) I gennemsnit er målene sat 4 uger efter den første afklaringssamtale, altså 10 uger efter sygemelding Målene er for langt hovedparten af deltagerne aftalt mundtligt under samtalerne og efterfølgende skrevet ind i de eksisterende opfølgningsplaner i Workbase og Opera. Arbejdsgiverinddragelse er sket i halvdelen af opfølgningsplanerne i de 8 projekter. Her har sygemeldtes arbejdsgiver medvirket i at sætte konkrete mål for tilbagevenden. Arbejdsgiveren har bidraget afgørende i udarbejdelse af planen, så målet i højere grad kunne rettes mod beskæftigelse og i mindre omfang mod sygdom og sociale forhold. Der er store forskelle de 8 projekter imellem, hvor stor en andel af opfølgningsplanerne, der indeholdt konkrete mål for tilbagevenden til beskæftigelse, og hvor stor en andel der indeholdt mål for behandling. Mål for hhv. beskæftigelse og behandling synes at udelukke hinanden på den måde, at opfølgningsplaner med mål for behandling ofte ikke indeholdt konkrete mål for (gradvis) tilbagevenden til beskæftigelse. En del deltagere kunne efter afklaring ikke umiddelbart genoptage arbejdet helt eller delvist. De blev visiteret til fysisk træning, genoptræning, psykologsamtaler eller andet sundhedstil- - 8 -
KVIS slutevaluering 2014 bud - eller fortsatte med de coachsamtaler, de var påbegyndt under afklaringen. I alle tilbud var målet, at deltageren blev i stand til at modtage et virksomhedsrettet tilbud. Et virksomhedsrettet tilbud Der er sket en tilbagevenden til egen arbejdsplads med fuld raskmelding for 14 % af deltagerne i de 8 projekter uden brug af et virksomhedstilbud som delvis raskmelding eller virksomhedspraktik. 5 % er vendt tilbage efter den tidlige og tværfaglige afklaring 9 % er vendt tilbage efter udarbejdelse af en individuel opfølgningsplan og en koordineret indsats. Delvis raskmelding blev anvendt for 34,5 % af deltagerne i de 8 projekter, for deltagere sygemeldte fra beskæftigelse drejer det sig om 51%. Delvis raskmelding har især drejet sig om nedsat arbejdstid (hovedparten på mellem 10 og 20 timer om ugen, men op mod 1/3 under 10 timer om ugen) samt om frigørelse fra arbejdsopgaver. Virksomhedspraktik - evt. før en delvis raskmelding - er anvendt for et fåtal (8 % af deltagerne i de 8 projekter). Sundhedstilbud sideløbende med gradvis tilbagevenden er anvendt for mere end halvdelen af deltagerne i de 8 projekter, der vendte gradvist tilbage til arbejdspladsen. Det har typisk været coachsamtaler, samtaler med psykolog, fysioterapeut - og i et projekt genoptræning. Virksomhedspraktik for sygemeldte fra ledighed ser ud til at have et vist potentiale: En mindre andel på 14 % af de sygemeldte ledige fra de 8 projekter kom i virksomhedspraktik. Af dem blev 10 % efterfølgende ansat på samme eller på en anden arbejdsplads. Rammebetingelser for indsatsen for forsikrede ledige (fx regler for virksomhedspraktik for forsikrede ledige) vanskeliggør en virksomhedsrettet indsats for sygemeldte ledige. - 9 -
KVIS slutevaluering 2014 Hypoteser Konklusionerne peger på en række hypoteser for en indsats for sygemeldte i kategori 2. Hypoteserne er forsøgets konklusioner omskrevet til udsagn, der vil kunne efterprøves i nye forsøg. 1. Hele indsatsen skal være virksomhedsrettet - fra første samtale. 2. Den første afklarende samtale skal afholdes tidligt - før 6. sygeuge. 3. Målgruppen skal være sygemeldte fra job - der kan være tale om sygemeldte med psykiske eller fysisk lidelser, eller med en kombination af psykiske og fysiske lidelser. Dog ikke sygemeldte med alvorlige behandlingskrævende psykiske lidelser. 4. Sygemeldtes arbejdsgiver skal så vidt muligt inddrages - dels i afklaringen, dels i at sætte mål for tilbagevenden til beskæftigelse og dels ved at stille arbejdspladsen til rådighed for den sygemeldtes tilbagevenden. 5. I den tidlige tværfaglige afklaring skal der deltage en eller flere af følgende fagpersoner: psykolog, psykiater, coach, jobkonsulenter - afhængigt af årsagen til sygemelding, som fremgår af oplysningsskemaet eller af første samtale. Fagpersoner skal bidrage til afklaring af den sygemeldtes sygdom, behandling, medicinering o.a. ifht. beskæftigelse - og i den forbindelse drøfte muligheder og betingelser for tilbagevenden til job. 6. Efter afklaringen skal der sættes konkrete mål for tilbagevenden til beskæftigelse i en individuel sygeopfølgningsplan. Der skal være skarp adskillelse af resultatmål og aktivitetsmål. Opfølgningsplanen skal også fungere som plan for optrapning i tid ved tilbagevenden i delvis raskmelding. 7. Virksomhedstilbud i form af delvis raskmelding og virksomhedspraktik skal prioriteres i jobcentret frem for andre tilbud, når der ikke kan ske direkte tilbagevenden til jobbet med fuld raskmelding. 8. Før tilbagevenden til arbejdspladsen kan der igangsættes en sundhedsindsats i form af fysisk træning, fysioterapeut, genoptræning, psykologsamtaler eller coachsamtaler. Hovedfokus i sundhedsindsatsen skal være på tilbagevenden til beskæftigelse. Der skal gives mulighed for deltagelse i samme typer af sundhedstilbud parallelt med tilbagevenden. 9. Hvis tilbagevenden til sygemeldtes egen arbejdsplads viser sig ikke at være en mulighed, skal det prioriteres at de sygemeldte ledige/opsagte deltager i virksomhedspraktik på en anden arbejdsplads som led tilbagevenden til beskæftigelse. - 10 -
KVIS slutevaluering 2014 Del II. Hvilke elementer i indsatsen giver effekt? I del II beskrives centrale elementer i de 8 modelprojekter, hvor der er signifikant positiv effekt på beskæftigelse. Der redegøres for, hvad der er gennemført, og hvad der efter evaluators vurdering har skabt effekt. Hvad virker: 1. i en tidlig og tværfaglig afklaring 2. i en individuel opfølgningsplan - og koordineret indsats - med fokus på tilbagevenden til arbejdsmarkedet 3. i et virksomhedsrettet tilbud Der er i del II både fokus på fælles elementer og variationer i indsatsen i de 8 projekter, hvor der er positiv effekt. Den efterfølgende del III beskriver indsatsen og resultater i alle 14 projekter. Indsatsen før KVIS forsøget Den positive effekt på beskæftigelse i de 8 projekter betyder, at en højere andel af nysygemeldte kategori 2 er vendt tilbage til beskæftigelse i KVIS perioden, sammenlignet med de 8 jobcentres indsats før KVIS forsøget og sammenlignet med sammenlignelige jobcentre både før og i projektperioden. Derfor bad evaluator ved opstarten af KVIS forsøget ledelsen i de 8 jobcentre redegøre for hovedtrækkene i den hidtidige indsats for kategori 2. Før KVIS blev igangsat i efteråret 2011 havde de 8 jobcentre på forskellig vis arbejdet med den virksomhedsrettede indsats for den eller de delmålgrupper, der blev omfattet af deres KVIS projekt. Der var før KVIS forsøget et vist ledelsesmæssigt fokus på en virksomhedsrettet indsats og brug af delvis raskmelding, men samtidig var der er en del organisatoriske, holdningsmæssige og praktiske barrierer for den virksomhedsrettede indsats i de 8 jobcentre. Indsatsen i de 8 jobcentre bestod typisk af et 10-12 timers aktiveringstilbud med bl.a. fysisk træning samt af holdundervisning eller individuelle samtaler om egen sygdomssituation, smertehåndtering o.a. Den generelle vurdering i jobcentrene var, at de sygemeldte var tilfredse med tilbuddene, men at indsatsen ikke bragte den sygemeldte væsentlig tættere på beskæftigelse. I perioden lige op til KVIS forsøget var der taget skridt til at opprioritere den virksomhedsrettede indsats for nysygemeldte, og jobcentrene ønskede - med deltagelse i KVIS forsøget - at styrke den virksomhedsrettede indsats. De ønskede mere kontakt og dialog med ledelsen på de sygemeldtes arbejdspladser tidligt i forløbet, og de ønskede øget anvendelse af delvis raskmelding. De afsluttende interviews med ledelserne i de 8 jobcentre viser, at deltagelse i KVIS har medvirket til at nedbryde de ovennævnte barrierer. Følgende elementer har alle efter jobcentrenes - og evaluators vurdering - bidraget til at øge graden af virksomhedsrettet indsats: Ledelsesmæssigt fokus og en klar udmelding om, at målgruppen ikke kunne deltage i andre beskæftigelsestilbud end i virksomhedstilbud - 11 -
KVIS slutevaluering 2014 Coaches havde løbende samtaler med de sygemeldte om beskæftigelse og om, hvad der var af barrierer for tilbagevenden til job. Disse samtaler blev holdt skarpt adskilt fra ret og pligt samtaler hos sagsbehandlerne Jobkonsulenter og/eller andre medarbejdere med viden og faglighed om beskæftigelse deltog i afklaringen. Så tidligt i forløbet det kunne lade sig gøre, blev der fastsat mål for tilbagevenden i opfølgningsplanen Jobkonsulent blev koblet på de sygemeldte ledige meget tidligt i forløbet, og man satte fokus på virksomhedspraktik som primær indsats Fysioterapeut, psykolog eller psykiater kunne inddrages i tilrettelæggelse af tilbagevenden til job. Ligeledes kunne fysioterapeut og psykolog komme ud på arbejdspladsen ifm. gradvis tilbagevenden til job og rådgive om arbejdspladsindretning osv. Virksomhedsfokus har således været introduceret og fastholdt i den tidlige og tværfaglige afklaring - samt i udarbejdelse af opfølgningsplanen med mål for tilbagevenden til beskæftigelse - og videre i den koordinerede indsats. Virksomhedstilbud har været prioriteret frem for andre tilbud, hvilket efter evaluators vurdering har været altafgørende for den positive effekt i de 8 jobcentre Det kan konkluderes, at: den virksomhedsrettede indsats er overordnet blevet styrket ved: ledelsesmæssigt fokus, coachsamtaler om tilbagevenden til beskæftigelse og uden myndighed og jobkonsulenter tidligt på banen - og mulighed for at inddrage fysioterapeuter, psykologer eller psykiater, også på arbejdspladsen. I det følgende belyses KVIS indsatsen nærmere i de 8 jobcentre. 1. Tidlig tværfaglig afklaring Den første indsats for deltagerne var tidlig tværfaglig afklaring, jf. forsøgets programindsats. Citat fra forsøgsprogrammet: Den tidlige tværfaglige indsats skal tage konkret udgangspunkt i borgerens situation. Borgerens barrierer for tilknytning til arbejdsmarkedet skal afklares i tre spor i prioriteret rækkefølge: en beskæftigelsesmæssig afklaring afklaring af sundhedsspørgsmål og afklaring af evt. sociale forhold, der står i vejen for job. Tidlig indsats - fokus på visitering Tidlig kontakt til sygemeldte antages at have betydning for, om sygemeldte vender tilbage til beskæftigelse. Det er derfor vha. forsøgets WEB registrering undersøgt, hvor tidligt deltagerne er visiteret til de 8 projekter efter sygemeldingen. Projekterne har på forskellig vis arbejdet med at optimere visitering, så jobcentermedarbejderen hurtigst muligt får kontakt til de sygemeldte, der kan være i projektets målgruppe. WEB registreringen viser, at deltagerne i de 8 projekter i gennemsnit har haft første samtale i projektet 41 dage efter 1. sygedag, svarende til knap 6 uger. KVIS projektet i Svendborg skiller sig ud ved i gennemsnit at have deltagerne til samtale 24 dage efter 1. sygedag. - 12 -
KVIS slutevaluering 2014 I Svendborg indgik jobcentret en aftale med lederne i den kommunale ældrepleje om visitering af deltagere tidligt i sygeforløbet. Når lederen havde en medarbejder til sygesamtale eller på anden måde kontakt til sygemeldte, og lederen vurderede, at den sygemeldte tilhørte KVIS projektets målgruppe, sendte lederen en henvisning til koordinatoren hos anden aktør, som jobcentret samarbejder med. Koordinatoren screenede og indkaldte borgeren til første samtale i projektet. I samtalen deltog en fysioterapeut eller en psykolog, afhængigt af sygemeldingsårsagen. Dette skete senest 4 uger efter første sygedag, og i nogle tilfælde efter kun 1 eller 2 ugers sygemelding. Der ses ikke et klart mønster i, hvor hurtigt de 8 projekter i gennemsnit har deltagerne til samtale, og hvor stor effekt projekterne har på beskæftigelse. Således havde Hillerød projektet, som er det projekt med størst effekt på beskæftigelse, i gennemsnit deltagerne til samtale 43 dage efter sygemeldingen - og det samme går igen i de øvrige projekter. Det kan konkluderes, at kontakten til den sygemeldte i gennemsnit skal ske i 6. sygeuge, men det kan ikke konkluderes, at kontakten skal være tidligere. Generelt blev deltagerne visiteret til de 8 projekter på baggrund af det oplysningsskema, som en sygemeldt skal sende til jobcentret - og/eller ved den første lovpligtige sygesamtale i jobcentret. To projekter anvendte jobcenterets eksterne parter ved visitering. Som nævnt brugte Svendborg ledere i ældreplejen til at spotte sygemeldte i projektets målgruppe, hvor visiteringen i Hillerød skete i forbindelse med forundersøgelser ved genoptræningen i det kommunale sundhedscenter. I Hillerød var projektindsatsen organiseret som et samarbejde mellem jobcentret og den kommunale træningssektion. Jobcentret havde ansvar for kontaktforløb, opfølgning og iværksættelse af relevant beskæftigelsesindsats, mens træningssektionen stod for genoptræningsforløb og ergonomisk rådgivning. Hovedparten af deltagerne blev visiteret til projektet i forbindelse med forundersøgelse i træningssektionen, hvor to jobkonsulenter var til stede 4 dage ugentligt. Kort efter blev den sygemeldte indkaldt til en samtale med en jobkonsulent. Samtalen fandt sted i træningssektionen evt. med deltagelse af træningssektionens fysioterapeut. Ifølge jobcentrenes ledelse og projektmedarbejderne har den tidlige indsats været helt afgørende for resultaterne. Tidlig indsats betød for det første, at den sygemeldte selv troede på tilbagevenden. Og for det andet, at der oftere var en arbejdsplads at vende tilbage til, også selvom sygeforløbet blev langvarigt, primært fordi den sygemeldtes arbejdsgiver oplevede, at der blev igangsat en fastholdelsesindsats. Dette understøttes af data fra WEB registreringen, hvor andelen af opsagte sygemeldte er stigende jo længere gennemsnitlig varighed der er fra 1. sygedag til 1. samtale i projektet. (Andelen af sygemeldte fra en arbejdsplads, der var opsagt fra job ved visitationen til de 8 projekter varierer mellem 4 % og 22 % af deltagerne. Og andelen af opsagte er som sagt stigende, jo længere tid der går fra 1. sygedag til visitation til projektet). Ligeledes vurderer projekterne, at en tidligere indsats - alt andet lige - betød, at den sygemeldte havde en mere positiv indstilling til at skulle vende tilbage til sin arbejdsplads i delvis raskmelding som led i indsatsen. Det kan konkluderes, at: En tidlig indsats har positiv betydning for andelen af sygemeldte, der vender tilbage til beskæftigelse. Og at kontakten til den sygemeldte skal ske ca. 6 uger efter først sygedag. - 13 -
KVIS slutevaluering 2014 Målgrupperne Der var nogen variation i delmålgrupperne i de 8 projekter. Deltagerne var både sygemeldte med fysiske såvel som psykiske lidelser. Der kan derfor ikke på baggrund af data drages entydige konklusioner om, hvorvidt forsøgsprogrammets indsats virker bedre eller dårligere for specifikke delmålgrupper, fx kun for sygemeldte med arbejdsbetinget stress. Det er dog bemærkelsesværdigt, at der er opnået størst effekt i projektet i Hillerød, hvor målgruppen var sygemeldte med lidelser i bevægeapparatet (ryg, knæ, skuldre ol.), og hvor kun få procent af deltagerne samtidig havde en psykisk lidelse. Målgrupperne i de 8 projekter var sygemeldte med: Psykiske lidelser 4 projekter (Greve, Aarhus, Herning, Holbæk) var for sygemeldte med psykiske lidelser eller sygemelding af psykisk karakter. Hovedparten af deltagerne i de 4 projekter var sygemeldt med både stress og depression. Fysiske lidelser 1 projekt (Hillerød) var primært for sygemeldte med fysiske lidelser. Inklusionskriteriet var sygemeldt med behov for genoptræning pga. muskel- og skeletlidelser, og psykisk lidelse var ikke et eksklusionskriterium for deltagelse. Både fysiske og psykiske lidelser 3 projekter (Rødovre, Svendborg, Brønderslev) havde sygemeldte med en kombination af både fysiske og psykiske lidelser - det ene projekt havde sygemeldte med fysisk eller psykisk lidelse som målgruppe, det andet havde udelukkende deltagere fra ældreplejen, og det tredje havde deltagere med komplekse forløb, hvor sagsbehandleren var i tvivl om tilbagevenden til beskæftigelse var forsvarligt. Opgørelser viser, at der var ca. 30 % sygemeldte fra ledighed i 4 af de 8 projekter, 10-20 % sygemeldt fra ledighed i 3 af projekterne og 0 sygemeldt fra ledighed i et projekt (Svendborg). Deltagere i de 8 projekter, som var sygemeldt fra ledighed og som blev raskmeldt i forsøgsperioden, blev primært raskmeldt til ledighed og ikke til beskæftigelse. Det er projekternes - og evaluators - vurdering, at forsøgsindsatsen ikke har bidraget væsentligt til at få sygemeldte ledige i beskæftigelse. Det kan konkluderes, at: Forsøgsindsatsen virker for en bred gruppe af sygemeldte, for sygemeldte med lettere psykiske lidelser i form af stress og/eller depression, for sygemeldte med komplekse lidelser (psykiske) samt især deltagere med fysiske lidelser med behov for genoptræning. Der er ikke deltagere med alvorlige behandlingskrævende psykiske lidelser blandt deltagerne i de 8 projekter. Det kan derfor ikke konkluderes, hvorvidt forsøgsprogrammets indsats vil virke for den målgruppe. Forsøgsindsatsen har ikke i væsentlig grad bidraget til, at sygemeldte fra ledighed er kommet i beskæftigelse. - 14 -
KVIS slutevaluering 2014 Afklaringen af de sygemeldte Afklaringen foregik generelt ved, at den sygemeldte blev indkaldt til en samtale, hvor han/hun udover en jobcentermedarbejder (sagsbehandler, jobkonsulent eller coach) mødte en fagperson, som medvirkede i afklaringen. Fagpersonerne har både medvirket til at udrede forløbet op til sygemeldingen, sygdomsårsagen og ikke mindst til at vurdere, om det var forsvarligt for den sygemeldte at vende tilbage til beskæftigelse (både nuværende beskæftigelse og evt. anden beskæftigelse). Ifølge projekterne gav det ro og tryghed for den sygemeldte og for jobcentermedarbejderen, når der var eksperter med i afklaringen. Desuden bidrog eksperterne med vigtig faglig viden, som jobcentermedarbejder og den sygemeldte kunne bruge videre i forløbet. Det sidste var et vigtigt element i den efterfølgende indsats, idet sagsbehandleren blev klædt på til at tage dialogen med den sygemeldte og den sygemeldtes læge - og den sygemeldte blev selv klar over, om tilbagevenden til arbejdspladsen var mulig og tilrådelig. Følgende kombination af fagpersoner blev afprøvet i de 8 projekter: 1. Brønderslev: på skift blev inddraget en psykolog, fysioterapeut og socialfaglig koordinator 2. Greve: et team med psykiater, coach og/eller rådgiver 3. Herning: forløbskoordinator (sagsbehandler) kunne inddrage den psykiatriske lægekonsulent/-sygeplejerske 4. Hillerød: jobkonsulent og fysioterapeut 5. Holbæk: coach med udgangspunkt i en Garudaprofil 6. Rødovre: forløbskoordinator (sagsbehandler) kunne henvise til psykiater, arbejdsmediciner, fysioterapeut eller coach 7. Svendborg: coach samt psykolog eller fysioterapeut 8. Aarhus: virksomhedskonsulent kunne inddrage sundhedsfaglig ekspertise i form af sociallæge, sundhedscoach eller psykolog. Afklaringen skete som nævnt i form af en samtale, der som udgangspunkt svarede til de øvrige sygeopfølgningssamtaler i jobcentret, men med stærkt fokus på genoptagelse af arbejdet. I Holbæk blev de sygemeldte afklaret ved hjælp af en profiltest, og i Hillerød tog man udgangspunkt i en international klassifikationsmodel, IFC, der tager afsæt i funktionsevne frem for diagnose. I begge projekter er der som nævnt forholdsvis høj effekt på beskæftigelse. Når en sygemeldt i Holbæk var visiteret til projektet, blev vedkommende henvist til et afklaringsforløb ved anden aktør, med opstart cirka 7-8 uger efter første sygedag. Her blev der udarbejdet en afklarende Garudaprofil på borgeren, der blev anvendt som afsæt for afklaringsforløbet. Senest 14 dage efter første samtale i jobcentret blev der afholdt en rundbordssamtale med deltagelse af borger, coach fra anden aktør og jobkonsulent. På baggrund af denne blev der udarbejdet en handlings- Kontakt til sundhedssystemet og opfølgningsplan, før der den beskrev tidlige borgerens tværfaglige mål og videre afklaring forløb mod tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Arbejdsgiveren blev så vidt muligt inddraget i udarbejdelse af planen, ligesom relevante sundhedsfaglige kompetencer blev inddraget efter behov. Deltagerne havde stort set alle haft kontakt til sundhedssystemet som led i undersøgelse eller behandling, før de blev visiteret ind i projekterne. Data fra WEB registreringen viser, at - 15 -
KVIS slutevaluering 2014 99 % af deltagerne i 7 af de 8 projekter havde haft kontakt til sundhedssystemet, før den afklarende samtale. I Svendborg, hvor der var en meget tidlig indsats og visitering via arbejdsgiver, havde 34 % af deltagere ikke haft kontakt til sundhedssystemet før samtalen i projektet. I de samtaler, hvor der har været en sundhedsfaglig person med i afklaringen, drejede fagpersonens dialog med den sygemeldte og jobcentermedarbejderen sig også om, hvilken betydning den medicin eller de oplysninger den sygemeldte havde fået fra fx sin praktiserende læges havde for hans/hendes tilbagevenden til beskæftigelse. Fx om det var muligt/tilrådeligt at vende tilbage til et travlt miljø med mange deadlines, eller om der var bivirkninger ved medicinen, der skulle tages højde for ved tilbagevenden til job (fx træthed, kvalme, koncentrationsbesvær). Den drøftelse og det faglige input fra fagpersonen var ifølge projekterne altafgørende for, hvorvidt både den sygemeldte og jobcentermedarbejderen kunne vurdere om - og i givet fald på hvilket tidspunkt - det var forsvarligt for den sygemeldte at vende tilbage til arbejdspladsen. Arbejdsgiveren med i afklaringen Mere end 90 % af de sygemeldte med en arbejdsgiver havde selv haft kontakt til deres arbejdsgiver før visitation til projektet, jf. WEB registreringen. De havde typisk været til én sygesamtale, eller talt med arbejdsgiveren i telefonen om sygeforløbets varighed. De sygemeldtes arbejdsgivere har deltaget i afklaringen i en relativ stor andel, i gennemsnit i 34 % af de sygeforløb, hvor der var en arbejdsgiver at vende tilbage til ved sygemeldingen. I projektet med den højeste arbejdsgiverinddragelse i afklaringen, var arbejdsgiveren inddraget i 46 % af afklaringerne. Det er jobcentrenes vurdering, at arbejdsgiverne har deltaget i afklaringen i KVIS projekterne i langt højere grad end i normalindsatsen. Denne vurdering bakkes op af TTA forsøgets opgørelse, som viser, at arbejdsgiveren var inddraget i afklaringen i 13 % af sagerne i TTA. I de tilfælde, hvor arbejdsgiver ikke blev inddraget i afklaringen, skyldtes det ifølge projekterne, enten at sygemeldte og arbejdsgiver allerede havde lagt plan for tilbagevenden, eller at sygemeldte ikke ønskede arbejdsgiveren inddraget (fx på grund af mobning på arbejdspladsen, frygt for fyring på længere sigt pga. langvarigt dårligt helbred). Endelig har jobcentermedarbejderne også spillet en rolle i potentialet for at inddrage arbejdsgiveren fuldt ud i afklaringen, idet interviews med projekternes medarbejdere viser, at nogle sagsbehandlere først valgte at inddrage arbejdsgiverne, når de sygemeldte var fuldt afklarede, idet de ønskede at kunne give arbejdsgiverne klar besked allerede ved deres første henvendelse. Jobcentrene vurderer, at arbejdsgiverens deltagelse i afklaringen har haft meget stor betydning for de opnåede resultater: arbejdsgiverens deltagelse var med til at skærpe både den sygemeldte og jobcentermedarbejderens fokus på beskæftigelse - 16 -
KVIS slutevaluering 2014 fastholdelsesmulighederne blev udvidet og de mål for tilbagevenden, der blev sat i opfølgningsplanerne, blev kvalificeret samtalen kom oftere til at dreje sig om konkrete muligheder for tilbagevenden frem for om sygdom og diagnose. Projekterne erfarede, at mange sygemeldte, før arbejdspladsen blev taget med på råd, havde en opfattelse af, at der ikke fandtes arbejdsopgaver i virksomheden, som de grundet deres helbredstilstand kunne varetage. der skabtes større tryghed og sygdomsforståelse hos arbejdsgiveren. Det kan konkluderes, at: De fagpersoner, som har deltaget i afklaringen af den sygemeldte - psykiater, psykolog, fysioterapeut samt psykiatrisk lægekonsulent, psykiatrisk sygeplejerske, coach - har med deres faglighed bidraget positivt til afklaringen af den sygemeldte og til sygemeldtes kontakt til det øvrige sundhedsvæsen. Sygemeldtes arbejdsgiver har i højere grad end sædvanligt for sygeforløb for kategori 2 sygemeldte deltaget i afklaringen. Arbejdsgiverens deltagelse har bidraget positivt til afklaringen af den sygemeldte samt skærpet fokus på muligheder for tilbagevenden. Det vurderes, at både de nævnte fagpersoner og sygemeldtes arbejdsgivers deltagelse i afklaringen har været afgørende for de opnåede resultater. 2. Individuel sygeopfølgningsplan Næste element i KVIS forsøgsprogrammet var en individuel opfølgningsplan. Citat fra forsøgsprogrammet: Jobcentermedarbejderen skal i samarbejde med den sygemeldte (og evt. den fagperson der deltog i afklaringen og/eller sygemeldtes arbejdsgiver) udarbejde en opfølgningsplan med mål for beskæftigelse og med beskrivelse af de aktiviteter, der skulle sættes i gang for, at den sygemeldte kan vende hurtigst muligt tilbage i arbejde. Udarbejdelse af den individuelle sygeopfølgningsplan skal ske i tæt forlængelse af afklaringen, og have udgangspunkt i den viden der fremkom i afklaringen. Varighed Der gik i gennemsnit 72 dage fra deltagernes 1. sygedag, til der blev sat mål for tilbagevenden i en sygeopfølgningsplan, svarende til ca. 10 uger. I Svendborg, hvor den sygemeldtes arbejdsgiver tog kontakt til jobcentret, når de vurderede, at den sygemeldte medarbejder matchede målgruppen, gik der i gennemsnit 55 dage fra sygemeldingen, til der var sat mål for tilbagevenden. Dette projekt brugte kortest tid til at sætte mål for tilbagevenden. - 17 -
KVIS slutevaluering 2014 Der er tilsyneladende et mønster i, hvor hurtigt det i gennemsnit er lykkedes at sætte mål for beskæftigelse i opfølgningsplanen, og om projekterne har effekt på overgangen til beskæftigelse, samt effektstørrelsen. Nedenfor er listet gennemsnit for antal dage fra sygemelding, til der er sat mål for tilbagevenden til beskæftigelse og data fra tabel 1 fra del I, hvor projekterne er rangeret efter effekt-størrelse. Af denne nye tabel fremgår det, at projekter med størst effekt samtidig er de projekter, hvor der i gennemsnit er færrest dage fra sygemelding, til der er sat mål for tilbagevenden. Der er ikke en entydig sammenhæng, men tilsyneladende et mønster, som giver grund til at antage, at jo tidligere der kan sættes mål for tilbagevenden til beskæftigelses, jo højere effekt kan der opnås. Tabel 3. Opsummering af projekternes effekt på målgruppens overgang til ordinær beskæftigelse. Rangeret efter effekt-størrelse. Kommune Effekt af projekt på overgang til ordinær beskæftigelse * Gennemsnit antal dage fra sygemelding til der er sat mål for tilbagevenden Hillerød + 63 Holbæk + 64 Brønderslev + 65 Svendborg + 55 Greve + 83 Herning + 73 Rødovre + 82 Aarhus + 87 Stevns (+) 77 Ringkøbing-Skjern (+) 63 Vejle (-) 83 Thisted - 96 Syddjurs - 151 Rebild - 111 * + og - minus angiver en statistisk signifikant positiv eller negativ effekt. Hvis tegnet er i parentes, er effekten ikke statistisk signifikant. Det kan konkluderes, at: Der kan generelt sættes mål for tilbagevenden til beskæftigelse ca. 10 uger efter 1. sygemelding svarende til ca. 4 uger efter den tidlige tværfaglige afklaring er påbegyndt. Det antages, at jo tidligere der kan sættes mål for tilbagevenden, jo højere effekt på beskæftigelse. Skabelon for sygeopfølgningsplanen Alle 8 projekter har anvendt den skabelon for sygeopfølgningsplan, som er at finde i KMD Opera eller Workbase. Projekterne har kun i begrænset omfang udviklet nye modeller for sygeopfølgningsplaner. - 18 -
KVIS slutevaluering 2014 WEB registreringen viser, at der i 56 % af sygeopfølgningsplanerne i de 8 projekter blev sat konkrete mål for gradvis tilbagevenden til job via delvis raskmelding eller virksomhedspraktik, og at der i planerne indgik en beskrivelse af en konkret opfølgningsindsats samt af borgerens egen indsats. Ligeledes viser data i WEB registreringen, at målene i 62 % af opfølgningsplanerne har været realistiske - opgjort på den måde, at de planlagte indsatser jf. WEB registreringen er gennemført, aktører inddraget og tidsplan overholdt når deltagerne afslutter forsøget fordi de vender tilbage til beskæftigelse eller andet. Det tyder på, at målene i opfølgningsplanerne generelt er realistiske. Det var svingende fra projekt til projekt, hvor stor en andel af deltagerne, der fik sat mål for gradvis tilbagevenden til egen arbejdsplads. I Svendborg blev der i 80 % af opfølgningsplanerne sat mål for gradvis tilbagevenden til egen arbejdsplads gennem delvis raskmelding, og i andre projekter ca. 20 % (fx Holbæk). Den omvendte fordeling gør sig gældende med mål for helbredsmæssig behandling i opfølgningsplanerne. Tendensen i de 8 projekter er, at jo højere andel, hvor der er sat mål for gradvis tilbagevenden til egen arbejdsplads, jo lavere andel har mål for helbredsmæssig behandling som aktivitet. Der er dog ikke entydig sammenhæng mellem, hvor høj en andel der har sat mål for gradvis tilbagevenden til beskæftigelse i opfølgningsplanen, og størrelsen af effekt på tilbagevenden til beskæftigelse. Grundlaget for at sætte mål var de samme redskaber, der blev anvendt i afklaringen. Fx satte sagsbehandlerne i Holbæk mål for tilbagevenden på baggrund af resultaterne af den test, der blev gennemført ifm. afklaringen. Og i Hillerød og Herning udfyldte den sygemeldte et spørgeskema med vurdering af egen situation og forventninger til tilbagevenden, hvorefter målene i sygeopfølgningsplanen blev sat. Endelig blev der i Brønderslev sat mål for tilbagevenden i et arbejdsnotat til sygemeldte og sagsbehandleren, samt i et særskilt notat til arbejdsgiveren (hvor fortrolige oplysninger om den sygemeldte var udeladt) med helt eksakte mål. Men udover dette, blev der ikke udviklet specielle værktøjer eller skabeloner til at sætte mål og aftale aktiviteter i planen. Det kan konkluderes, at: På baggrund af afklaringen kan der generelt sættes realistiske mål for tilbagevenden til beskæftigelse. Målene aftales oftest mundtligt til samtalerne og skrives ind i de eksisterende skabeloner for sygeopfølgningsplaner. I 4 af de 8 projekter er der arbejdet med værktøjer til at sætte mere konkrete mål for tilbagevenden. Arbejdsgiverens bidrag til at sætte mål for tilbagevenden Som nævnt i afsnit 1 om den tidlige tværfaglige afklaring, har inddragelse af arbejdsgiverne haft stor betydning for fastholdelsesmulighederne, og det gælder også i arbejdet med opfølgningsplanerne. I de 8 projekter har arbejdsgiver været inddraget i udarbejdelse af opfølgningsplanen hos 49 % af de deltagere, der havde en arbejdsgiver. Til sammenligning har TTA projektet opgjort, at arbejdsgiverinddragelse generelt på landsplan sker for 9 % af alle sygemeldte kategori 2. I projektet med størst arbejdsgiverinddragelse blev 58 % af arbejdsgiverne inddraget. Dette var projektet i Herning. - 19 -
KVIS slutevaluering 2014 I Herning blev den sygemeldte tilknyttet en fast forløbskoordinator, som senest 1 uge fra visitationstidspunktet afholdte en individuel, afklarende samtale med borgeren med fokus på genoptagelse af arbejdet. Den psykiatriske lægekonsulent blev inddraget i alle sager og fungerede primært som rådgiverens sparringspartner og vejleder. Derudover blev andre relevante samarbejdspartnere inddraget efter behov (fastholdelseskonsulent, psykiatrisk speciallæge, psykiatrisk sygeplejerske mfl.). Den sygemeldte udarbejdede herefter selv en individuel opfølgningsplan med beskrivelse af mål og aktiviteter, som blev fulgt op af forløbskoordinatoren hver 14 dag. Hvis sygemeldte havde en arbejdsgiver, kontaktede fastholdelseskonsulenten arbejdspladsen for at aftale tilbagevenden til job og klæde arbejdspladsen på til at kunne håndtere en medarbejder, der vender tilbage med psykisk lidelse. Der tilstræbtes besøg på sygemeldtes arbejdsplads. Både jobcentermedarbejdere og arbejdsgivere fik undervisning i håndtering af psykisk lidelse. Alene arbejdsgiverens deltagelse i samtalen betød, ifølge projekterne, at samtalen oftere blev drejet ind på konkrete arbejdsopgaver og funktioner, end når borger og sagsbehandler afholdt samtalen alene. Opfølgningsplan og de opstillede mål og indsatser blev mere specifikke og realistiske, når arbejdsgiver var inddraget, fordi arbejdsgiverne: hurtigt kunne afgøre om fx delvis raskmelding eller omplacering til andre opgaver var realistisk selv bidrog med idéer til arbejdsopgaver eller omplaceringsmuligheder i virksomheden, som hverken sagsbehandler eller den sygemeldte var opmærksomme på. I de opfølgningsplaner, hvor arbejdspladsen var involveret fra begyndelsen og sygemeldtes leder var med til at sætte mål for tilbagevenden, var målene mere rettet mod beskæftigelse og handlede i mindre grad om sygdom og sociale forhold. Det kan konkluderes, at: I halvdelen af opfølgningsplanerne er sygemeldtes arbejdsgiver med til at sætte mål for tilbagevenden. Arbejdsgiveren kan bidrage afgørende i udarbejdelse af planen, idet målene i hyppigere grad rettes mod beskæftigelse og i mindre omfang mod sygdom og sociale forhold. En stikprøve af opfølgningsplanerne viser dog, at der er en række udfordringer ved at sætte skriftlige mål for tilbagevenden til beskæftigelse. Nogle af de skriftlige mål var konkrete og beskæftigelsesrettede, mens en del andre var ukonkrete procesdelmål, som blev forvekslet med beskrivelser af aktiviteter til at nå beskæftigelsesmålet, fx deltagelse i motionstilbud, henvisning til fysioterapeut eller fremskaffelse af oplysninger fra sundhedssystemet. Se evt. tidligere delnotat fra KVIS om opfølgningsplaner. Det kan konkluderes, at: Der er potentiale i, at jobcentermedarbejderne bliver bedre til at opstille relevante mål og til at adskille mål fra aktiviteter. - 20 -
KVIS slutevaluering 2014 3. Et virksomhedsrettet tilbud Virksomhedstilbud som delvis raskmelding og virksomhedspraktik blev prioriteret højt i forsøgsprogrammet. Citat fra forsøgsprogrammet: Målet med den virksomhedsrettede indsats er selvforsørgelse, og indsatsen skal afpasses efter den enkeltes situation: hvis den sygemeldte er sygemeldt fra job, skal arbejdspladsen så vidt muligt inddrages i indsatsen for arbejdsfastholdelse for sygemeldte uden en arbejdsgiver (enten sygemeldte fra ledighed eller opsagte), skal jobcentrene så vidt muligt igangsætte en virksomhedsrettet indsats i en praktikvirksomhed. Jobcentret skal sikre, at en beskæftigelsesrettet indsats bliver tilrettelagt parallelt med en evt. sundhedsmæssig eller social indsats. Jobcentret skal holde en tæt kontakt med den sygemeldte under hele forløbet - og der skal være et klart fokus på job, gradvis tilbagevenden og virksomhedsrettede tilbud, herunder delvis raskmelding eller alternativt virksomhedspraktik på egen arbejdsplads. Tilbagevenden direkte til fuld raskmelding Ikke alle deltagere havde brug for det tredje element i forsøgsprogrammet. Der er sket en tilbagevenden til egen arbejdsplads med fuld raskmelding for 14 % af deltagerne i de 8 projekter uden brug af et virksomhedstilbud som delvis raskmelding eller virksomhedspraktik. 5 % er vendt tilbage efter den tidlige og tværfaglige afklaring 9 % er vendt tilbage efter udarbejdelse af en individuel opfølgningsplan og en koordineret indsats. Jf. projektmedarbejderne skete direkte tilbagevenden til fuld beskæftigelse hyppigere i de forløb, hvor arbejdsgiveren havde været inddraget ifm. den tidlige tværfaglige afklaring eller i at sætte mål for tilbagevenden til beskæftigelse, sammenlignet med forløb hvor arbejdsgiveren ikke var inddraget. Fx i projektet i Svendborg hvor en stor del af deltagerne endte med at starte direkte i fuld raskmelding. Det kan konkluderes, at: En mindre andel af sygemeldte ikke har behov for virksomhedsrettet tilbud, men kan starte direkte i fuld raskmelding. Det gælder især de forløb, hvor arbejdsgiveren har været inddraget. Varighed Projekterne har i gennemsnit haft 42,5 % af deltagerne i et virksomhedstilbud, hovedparten i delvis raskmelding og en mindre andel på ca. 8 % i virksomhedspraktik.. Det kan være interessant at se, hvor mange dage der i gennemsnit gik fra sygemeldingen til opstart af virksomhedsrettet tilbud i de 8 projekter, med henblik på tilrettelæggelse af kommende forsøg. - 21 -