Kortlægning og evaluering af diabetesskoler i Danmark

Kortlægning og evaluering af diabetesskoler i Danmark Sundhedsstyrelsen August 2006

Indholdsfortegnelse FORORD...4 RESUMÉ...5 1 INDLEDNING...8 1.1 BAGGRUND...8 1.2 FORMÅLENE MED KORTLÆGNINGEN OG EVALUERINGEN...11 1.3 ORGANISERING...12 2 DATAINDSAMLING...12 2.1 DELUNDERSØGELSE 1...13 2.2 DELUNDERSØGELSE 2...14 2.3 DELUNDERSØGELSE 3...15 3 FOREBYGGENDE INDSATSER I KOMMUNER OG AMTER...17 3.1 GENEREL FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE...18 3.2 GENEREL FOREBYGGELSE I AMTSLIGT REGI...19 3.3 PATIENTRETTET FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE...21 3.4 PATIENTRETTET FOREBYGGELSE I AMTERNE...24 3.5 SAMMENFATNING...28 4 DIABETESSKOLER I DANMARK...29 4.1 UDVÆLGELSE AF RESPONDENTER...29 4.2 ORGANISERING OG STRUKTUR...31 4.3 UNDERVISNINGSTILBUD OG -FORLØB...33 4.4 MÅLGRUPPEN FOR UNDERVISNINGEN PÅ DIABETESSKOLERNE...35 4.5 TILRETTELÆGGELSE AF UNDERVISNINGEN OG DENS INDHOLD...38 4.6 PERSONALESAMMENSÆTNINGEN PÅ DIABETESSKOLERNE...42 4.7 EVALUERING AF UNDERVISNINGEN...46 4.8 OPFØLGNING OG DET VIDERE FORLØB...48 4.9 TILBUD OM DIABETESSKOLE I KOMMUNALT REGI...49 4.10 IGANGVÆRENDE/FREMTIDIGE INITIATIVER...50 4.11 SAMMENFATNING...50 5 INITIATIVER INDEN FOR FRIVILLIGSEKTOREN...52 5.1 MOTIVATIONSGRUPPER...52 5.2 INITIATIVER INDEN FOR MOTION I DIABETESFORENINGENS REGI...53 6 UNDERSØGELSE BLANDT PATIENTERNE PÅ DIABETESSKOLERNE...54 6.1 STRUKTUR FOR RAPPORTERING AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSERNE...54 6.2 BAGGRUNDSDATA FOR UNDERSØGELSERNE BLANDT DIABETIKERNE...54 6.3 KENDSKAB TIL DIABETESSKOLEN SAMT HENVISENDE INSTANS...57 6.4 VENTETID...59 6.5 UNDERVISNINGENS VARIGHED...59 6.6 UNDERVISNINGSTIDSPUNKTET...61 6.7 PÅRØRENDES DELTAGELSE I UNDERVISNINGEN...62 6.8 EVALUERING AF DIABETESSKOLERNE...63 6.9 DIABETIKERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN...66 6.10 SAMMENFATNING AF STATUS BLANDT PATIENTERNE PÅ DIABETESSKOLERNE...75 7 KAPACITET PÅ DIABETESSKOLERNE I DANMARK...77 7.1 KAPACITET PÅ DIABETESSKOLERNE...77 7.2 KAPACITET I FORHOLD TIL DIABETESPRÆVALENS OG -INCIDENS FORDELT...81 PÅ AMTER...81 2

7.3 KAPACITET I FORHOLD TIL MÅLGRUPPER...84 7.4 KAPACITET I FORHOLD TIL UNDERVISNINGSLÆNGDE...86 7.5 SAMMENFATNING AF KAPACITETEN...87 8 KONKLUSION...88 REFERENCER...91 3

Forord Sundhedsstyrelsen har hermed fornøjelsen af at udsende rapporten Kortlægning og evaluering af diabetesskoler i Danmark. Rapporten, som er udarbejdet af MUUSMANN Research & Consulting, er resultatet af ét af projekterne under temaet kompetenceudvikling og egenomsorg i Diabetespuljen 2004, hvor Sundhedsstyrelsen udmøntede knap 20 mio. kr. til en række projekter om forbedring af diabetesbehandlingen i Danmark. Udmøntningen skete som en del af realiseringen af Handlingsplan om diabetes fra 2003. Rapporten giver en oversigt over forebyggende indsatser i amter og kommuner, kortlægger omfanget af diabetesskoler i Danmark og foretager en overordnet evaluering af diabetesskolerne og en analyse af kapaciteten på diabetesskolerne. Rapporten peger på en række overvejelser, der bør gøres fremadrettet i forbindelse med diabetesskolerne herunder erfaringsudveksling mellem skolerne, samarbejde med behandlere, rammer for undervisningen, kapacitetsudbygning og forskning i effekterne af forskellige undervisningsformer. Rapporten skal ses i sammenhæng med andre, generelle initiativer om patientundervisning og -inddragelse, fx rapporterne Patientskoler og gruppebaseret patientundervisning en litteraturgennemgang med fokus på metoder og effekter og Patientuddannelse at leve med kronisk sygdom. Rapporten udsendes til blandt andre amterne og H:S, regionerne og kommunerne som inspiration til det videre arbejde med patientundervisning på diabetesområdet og på andre områder. Rapporten vil desuden sammen med den øvrige dokumentation på området indgå i Sundhedsstyrelsens arbejde med inddragelse af patienten såvel inden for diabetesbehandlingen som i indsatsen over for andre kroniske sygdomme. København, august 2006. Lone de Neergaard Enhedschef Formand for diabetesstyregruppen 4

Resumé Baggrund Type 2-diabetes er i hastig fremmarch med en forventet markant stigning i antallet af patienter inden for de kommende decennier. Såvel bedre medicinsk behandling af type 2-diabetes som livsstilsændringer hos den enkelte diabetiker vil mindske risikoen for udvikling af senkomplikationer. Patientundervisning vurderes som en central og ligeværdig intervention, på linie med medikamentel behandling, til at opnå bedre behandling og livsstilsændringer hos den enkelte patient (Willaing et al., 2005). Der er i mange år blevet efterlyst evidens for effekterne af gruppebaseret patientundervisning. Willaing et al. (2005) fremhæver, at patientinvolverende undervisning anbefales frem for deduktiv undervisning - dog som oftest uden at anbefalingen begrundes. Patientundervisning synes generelt at give en bedre effekt på glykæmisk kontrol, vægt og lipidprofil. Der er imidlertid ingen klar evidens for hvilken undervisningsmetode, der giver de bedste resultater. Derimod rapporteres der generelt om øget vidensniveau blandt diabetikere, der har gennemgået et undervisningsforløb. Formål Formålene med nærværende kortlægning og evaluering er konkret følgende: at skabe et samlet overblik over omfanget af diabetesskoler i Danmark. at opnå viden om og erfaring med organisering, struktur, undervisningsformer og patienttilfredshed blandt en række udvalgte diabetesskoler i Danmark. at tilvejebringe en samlet viden om den indsats, der udøves over for patienter - både ud fra et forebyggelsesperspektiv, men også ud fra et behandlingsperspektiv. Målet hermed er, at erfaringer med forebyggelse, behandling og vejledning af diabetikere såvel som organisatoriske løsninger kan udbredes til flere patienter og potentielt set forbedres i fremtiden. Et yderligere formål med kortlægningen og evalueringen af diabetesskolerne i Danmark er derudover at analysere og vurdere behovet for diabetesskoler i Danmark (kapacitetsvurdering). Metode Kortlægningen og evalueringen er baseret på de tre nedenstående delundersøgelser: DELUNDERSØGELSE Delundersøgelse 1 - spørgeskemaundersøgelse blandt alle landets amter og kommuner Delundersøgelse 2 - spørgeskemaundersøgelse blandt alle landets sygehuse samt uddybende interviews med udvalgte diabetesskoler FORMÅL at afdække kommunernes og amtskommunernes/h:s generelle politik og indsatser i forhold til diabetes og forebyggelse heraf og til diabetesskoler. Kortlægning af den organisatoriske effekt af diabetesskoler med hensyn til: 5

Delundersøgelse 3 - indledende samt opfølgende spørgeskemaundersøgelse blandt diabetikerne på udvalgte diabetesskoler Udbredelsen af diabetesskoler i sygehusregi. Diabetesskolernes organisering, indsatser, kompetenceudvikling, undervisningstilbud og undervisningsform. Diabetesskolernes personalesammensætning og personaletilfredshed. Hvorledes løsninger, læring og kompetenceudvikling formidles og forankres. Diabetesskolernes finansiering og økonomiske forudsætninger. Baggrunden for fremmøde på diabetesskolen Den oplevede kompetenceudvikling/læring og mulighed for egenomsorg. Tilfredshed med diabetesskolernes undervisning og organisering. Motivation for undervisning, ændret livsstil og behandling før og efter undervisningsforløbet. Resultaterne af delundersøgelse 1-3 Spørgeskemaundersøgelsen blandt alle landets amter og kommuner (delundersøgelse 1) viser, at der på det kommunale område er et stykke vej endnu, førend alle kommuner tilbyder forebyggelse, genoptræning og rehabilitering. Nogle kommuner er godt i gang med forebyggende indsatser, men i en lang række kommuner findes der ikke forebyggende indsatser - hverken i form af en overordnet politik for forebyggelse eller deciderede forebyggende aktiviteter. Delundersøgelsen viser desuden som forventet, at diabetesskoler og specifikke aktiviteter i relation til patientundervisning for type 2- diabetikere kun i begrænset omfang varetages af kommunerne. Set på tværs af amterne synes der at være stor forskel på antallet af tilbud til diabetespatienter og indholdet heraf. Diabetes udgør dog en sygdom, som amterne prioriterer højt - både i forhold til patientundervisning og forebyggelse generelt. Undersøgelsen blandt diabetesskolerne i sygehusregi samt de efterfølgende gennemførte interviews med udvalgte diabetesskoler viste, at størstedelen af diabetesskolerne er organiseret enten under medicinsk afdeling eller en decideret endokrinologisk afdeling, ofte i forbindelse med afdelingernes ambulatorier. I relation til de henvisende instanser til diabetesskolerne viste undersøgelsen, at de mest gængse henvisningsveje er henholdsvis de praktiserende læger, ambulatorierne og sygehusindlæggelser. I relation til evalueringen af undervisningen benytter en mindre del af skolerne deciderede effektmål i form af blandt andet blodsukkermåling, kolesterol- og blodtryksmåling samt måling af HbAlc. De fleste diabetesskoler vurderer dog, at størstedelen af diabetikere opnår et vist udbytte af undervisningen uden at kunne dokumentere, hvorvidt det øger patienternes livskvalitet. Som tilfældet er med anvendelsen af deciderede effektmål, er der ikke så mange skoler, der konkret gennemfører opfølgning på patienterne efter det afsluttede kursusforløb, idet den egentlige opfølgning som oftest forventes at foregå i praksissektoren. 6

Diabetikerne udviser generelt tilfredshed med undervisningsforløbet og undervisningstidspunktet. Dog viste den indledende spørgeskemaundersøgelse, at næsten halvdelen af diabetikerne vurderede, at de havde behov for yderligere undervisning end den, de modtog på diabetesskolen, hvilket indikerer, at der er behov for en eller anden form for opfølgning enten fra den praktiserende læges side eller fra diabetesskolen. Den opfølgende spørgeskemaundersøgelse viser, at opfølgningen/kontrollen af diabetespatienterne i overvejende grad foretages af den praktiserende læge, mens andre faggrupper i mindre grad indgår i denne opfølgning/kontrol. Kapaciteten på diabetesskolerne I forhold til kapaciteten på diabetesskolerne har kortlægningen vist, at diabetesskolerne i overvejende grad har kapacitet til at varetage undervisningen af de diabetikere, der bliver henvist. Kapaciteten ved diabetesskolerne skal ligeledes ses i sammenhæng med, at flere diabetesskoler efterlyser flere henvisninger fra praksissektoren. Såfremt antallet af henvisninger stiger i takt med, at flere type 2-diabetikere får tilbud om undervisning, vil den nuværende undervisningskapacitet på diabetesskolerne ikke være tilstrækkelig. Diabetesskoler i et fremadrettet perspektiv På baggrund af resultaterne af denne kortlægning og evaluering af diabetesskoler i Danmark er der grundlag for nedenstående overvejelser omkring den fremtidige organisering af diabetesskolerne i Danmark, herunder samspillet i mellem dem. Igangsættelse af erfaringsudveksling/netværk diabetesskolerne i mellem - f.eks. i forhold til holdundervisning af diabetikere med anden etnisk baggrund end dansk samt holdstørrelser og kursusvarighed. Sikre at tovholderfunktionen (shared care) og dermed ansvaret for opfølgning af patienten er klart defineret, herunder sikre et tæt samspil mellem diabetesskolerne og de praktiserende læger. Fremadrettet drøftelse af mindstemål for undervisningens længde, indhold, praksis, etc. ved de enkelte diabetesskoler i Danmark. Dette i sidste ende med det overordnede mål at sikre ens vilkår og muligheder for diabetespatienterne i Danmark. Opfølgning af kapacitetsudbygningen i takt med at nye retningslinier for behandling af diabetikere udvikles og ikke mindst i takt med, at stadig flere får stillet diagnosen type 2-diabetes. Iværksættelse af forskning på feltet med det formål at dokumentere effekten af henholdsvis holdundervisning og opfølgning efter afsluttet diabetesskole samt eventuelle forskelle i effekt som følge af undervisningsforløbets længde. 7

1 Indledning 1.1 Baggrund Type 2-diabetes er i hastig fremmarch med en forventet markant stigning i antallet af patienter inden for de kommende decennier. I Danmark vurderes der at være et sted mellem 200.000 og 300.000 personer med type 2-diabetes - op imod halvdelen udiagnosticerede - mens antallet af patienter med type 1-diabetes insulinkrævende diabetes svarer til ca. 10 % af alle diabetestilfælde, dvs. omkring 25.000 patienter (Sundhedsstyrelsen, 2003a). Det skønnes, at antallet af nye tilfælde af type 2-diabetes per år er ca. 10.000 til 20.000 patienter (Sundhedsstyrelsen, 2003a, b). Type 2-diabetes giver ofte ikke anledning til symptomer de første mange år. Senkomplikationer som følge af diabetes er den væsentligste årsag til, at diabetes giver gener for den enkelte diabetiker, ligesom behandling af senkomplikationer udgør en væsentlig omkostning for samfundet. Type 2-diabetikere har en betydelig øget morbiditet og mortalitet sammenlignet med ikke-diabetikere. Det kommer primært af, at diabetessygdommen giver øget risiko for hjerte-kar sygdomme samt komplikationer i nervesystemet, nyrerne og øjnene. God glykæmisk kontrol, kontrol af blodtryk samt andre parametre forsinker dog udviklingen af disse senkomplikationer og bidrager dermed til at opretholde livskvaliteten for den enkelte patient. Således er en tidlig forebyggende indsats mod diabetiske senkomplikationer af afgørende betydning for patienternes sygdomsforløb. Oplæring af den enkelte patient i forhold til håndtering af diabetessygdommen er vigtigt for at sikre en god kontrol med sygdommen og derved reducere risikoen for at udvikle diabetiske senkomplikationer. Såvel bedre medicinsk behandling af type 2-diabetes som livsstilsændringer hos den enkelte diabetiker vil mindske risikoen for udvikling af senkomplikationer. Patientundervisning vurderes som en central og ligeværdig intervention, på linie med medikamentel behandling, til at opnå bedre behandling og livsstilsændringer hos den enkelte patient (Willaing et al., 2005). I 2001 viste en kortlægning af den generelle forebyggelsesindsats på de danske sygehuse, at 24 % af de relevante sygehusafdelinger havde tilknyttet diabetesskoler, og at 68 % tilbød holdundervisning (Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse, 2001). Kortlægningen undersøgte dog helt overordnet antallet af skoler, mens mere specifikke forhold omkring effekt, organisation, personalesammensætning, undervisningsform, og patienttilfredshed ikke blev belyst. Der er i mange år blevet efterlyst evidens for effekterne af gruppebaseret patientundervisning. Inden for det seneste år er der dog publiceret to litteraturgennemgange vedrø- 8

rende evidensen for patientskoler generelt, samt diabetesskoler specifikt (Willaing et al., 2005; Deakin et al., 2005). De litteraturreviews, der indgår i Willaing et al. (2005), rapporterer at øget viden om type 2-diabetes ikke er tilstrækkeligt til at sikre patienten bedre metabolisk kontrol og ændret livsstil. Willaing et al. (2005) fremhæver, at patientinvolverende undervisning anbefales frem for deduktiv undervisning - dog som oftest uden at anbefalingen begrundes. Patientundervisning synes generelt at give en bedre effekt på glykæmisk kontrol, vægt og lipidprofil. Der er imidlertid ingen klar evidens for hvilken undervisningsmetode, der giver de bedste resultater. Derimod rapporteres der generelt om øget vidensniveau blandt diabetikere, der har gennemgået et undervisningsforløb. Effekten varierer i forhold til ændret livsstil og compliance. Det samme gælder effekt på HbA1c (langtidsblodsukker), hvor nogle studier finder en markant reduktion, mens andre studier finder en meget svag reduktion i HbA1c (Willaing et al., 2005). Patientundervisning giver ingen negativ effekt i forhold til psykosociale mål, dvs. patienterne får det ikke værre med deres sygdom som følge af undervisningen. Med udgangspunkt i litteraturgennemgangen af Willaing et al. (2005) er der ikke forskningsmæssigt grundlag for anbefaling af en bestemt undervisningsmodel, sammensætning af undervisningshold, målgruppe eller hyppighed af sessioner. Der findes en række anbefalinger omkring længerevarende undervisningsforløb, men uden dog at længden defineres og uden klar dokumentation for anbefalingen. Et nyligt Cochrane-collaboration review af Deakin et al. (2005) omhandler effekten af gruppebaseret undervisning i self-management strategier for type 2-diabetikere. Deakin et al. (2005) viser en signifikant positiv effekt for diabetikere, der deltager i gruppeundervisning sammenlignet med individuel undervisning. Den positive effekt er af varierende styrke alt efter på hvilket tidspunkt, der måles. Effekten viser sig blandt andet i form af forbedret blodsukkerniveau, øget viden om diabetes, reduceret blodtryk, vægt og reduceret behov for farmakologisk behandling af sygdommen. Deakin et al. (2005) påpeger dog også, at der er behov for mere forskning på området med henblik på at opnå stærkere evidens for effekten af gruppebaseret undervisning. Norris et al. (2002) fandt tidligere, at HbA1c reduceres for patienter, der modtager undervisning, og at hyppighed og længde på kontakt påvirker graden af den positive effekt. Samtidig viste det sig, at effekten på HbA1c reduceres allerede efter 4-6 måneder. For at fastholde den positive effekt er det nødvendigt med påmindelser og opfølgning af patienterne efter afsluttet undervisningsforløb. 1.1.1 Hvad er en patientskole? Ved en patientskole forstås en skolelignende funktion, hvor patienter eller andre i risikogruppen modtager undervisning og supervision i forhold til en specifik sygdom, livsstil, etc. 9

I litteraturen beskrives to hovedretninger inden for patientundervisning (Willaing et al., 2005). Den medicocentriske retning danner udgangspunkt for patientundervisning og fokuserer på forbedret compliance - altså at patienter i øget omfang følger den anbefalede medicinske behandling. Den psykosocialt orienterede retning fokuserer på, at patienten gennem undervisningen skal opnå bedre kontrol over sin situation og hverdagen som kronisk syg. Begge hovedretninger har til formål at forbedre patientens helbredsmæssige situation - enten gennem optimeret brug af de anbefalede (og ordinerede) mediciner og efterlevelse af anbefalinger eller gennem øget handlekompetence og evne til problemløsning. Undervisningen i patientskoler i dag er ofte en kombination af de to retninger. 1.1.2 Hvad er en diabetesskole? Der er forskellige måder at definere en diabetesskole på, idet der findes mange organisationsformer for patientundervisning til type 2-diabetikere. Nærværende kortlægning og evaluerings tre vigtigste kriterier for at definere undervisningstiltag i relation til diabetesskoler er følgende: Gruppeundervisning Sygdomsspecifik undervisning Sundhedsprofessionelle undervisere. Disse tre krav til inklusion af diabetesskoler i undersøgelsen skulle være opfyldt for at medtage skoler. I nærværende kortlægning er der både inkluderet diabetesskoler med overvejende fokus på medicinsk eller psykosocial indgangsvinkel eller begge dele. Som udgangspunkt er der ikke foretaget en egentlig afgrænsning af udvælgelse af tilbud til diabetespatienter på baggrund af hvornår i en patients sygdomsforløb diabetesskolen tilbydes. Begrundelsen herfor er, at det som udgangspunkt har været hensigten at definere en diabetesskole så bredt som muligt for ikke at udelukke initiativer, der efterfølgende kunne vise sig at være relevante. Dette skal ligeledes ses i lyset af et af formålene med kortlægningen, som er at få tegnet et retvisende billede af omfanget af kapaciteten på diabetesskolerne i Danmark. Det kan dog ikke udelukkes, at der kan være undervisningstilbud til diabetespatienter, som betegnes diabetesskoler, men som ikke opfylder kravene til inklusion i denne evaluering. Det kan for eksempel være undervisningstiltag rettet mod diabetikere, der udføres af sundhedsprofessionelle, men hvor der ikke indgår holdundervisning, idet der er tale om individuel supervision, og som derfor ikke opfylder ovennævnte definition af en diabetesskole. Ligeledes eksisterer der holdundervisning for patienter med livsstilssygdomme, hvor underviserne er sundhedsprofessionelle, men som ikke opfylder kravet om, at undervisningen skal være sygdomsspecifik. Eksempler på dette kan være Motion på recept, 10

der i en række af landets amt og kommuner tilbydes til og rettes mod blandt andet type 2-diabetikere. Endvidere findes der holdbaserede tiltag, der er målrettet diabetikere, men hvor der foregår relativt begrænset undervisning, eller hvor underviserne ikke nødvendigvis er sundhedsprofessionelle. Det kan eksempelvis være motivationsgrupper i Diabetesforeningens regi eller selvhjælpsgrupper i blandt andet kommunalt regi. Tiltag, der svarer til de oven for beskrevne, defineres ikke i dette projekt som diabetesskoler. Det skal dog understreges, at tilbudene ikke nødvendigvis er mindre relevante og værdifulde af den grund. Dette skal primært ses i lyset af, at omfanget såvel som variationen af eksisterende tilbud er meget vigtig, i og med at type 2-diabetikere har forskellige behov. Uden at det dog har haft indflydelse på inklusionen af diabetesskolerne har flere af diabetesskolernes undervisere anført visse problemstillinger i relation til at benævne den foreliggende patientundervisning for "skole". Den primære begrundelse herfor har været, at "man ikke sender voksne mennesker på skole", hvorfor termen "diabeteskursus" i mange tilfælde foretrækkes frem for "diabetesskole". I denne evaluering anvendes termen "skole" om alle kursus- og skoletilbud, der opfylder inklusionskriterierne som beskrevet oven for. Betegnelsen "diabetesskole" anvendes da også i praksis for størstedelen af de tilbud, der eksisterer. 1.2 Formålene med kortlægningen og evalueringen Formålene med nærværende kortlægning og evaluering er følgende: at skabe et samlet overblik over omfanget af diabetesskoler. at opnå viden om og erfaring med organisering, struktur, undervisningsformer og patienttilfredshed blandt en række udvalgte diabetesskoler i Danmark. at tilvejebringe en samlet viden om den indsats, der udøves over for patienter - både ud fra et forebyggelsesperspektiv, men også ud fra et behandlingsperspektiv. Målet hermed er, at erfaringer med forebyggelse, behandling og vejledning af diabetikere såvel som organisatoriske løsninger kan udbredes til flere patienter og potentielt set forbedres i fremtiden. Et yderligere formål med kortlægningen og evalueringen af diabetesskolerne i Danmark er derudover at analysere og vurdere behovet for diabetesskoler i Danmark (kapacitetsvurdering). Desuden er kortlægningen af diabetesskolerne i Danmark vigtig set i lyset af strukturreformen, hvor ansvaret for forebyggelse og rehabilitering i større grad kommer til at 11

ligge hos kommunerne. Dette kunne tænkes ligeledes at komme til at gælde inden for diabetesområdet, hvor diabetesskoler i fremtiden for eksempel kan tænkes ind i kommunale sundhedscentre eller lignende. Nærværende kortlægning kan i denne sammenhæng bidrage med at samle de foreliggende erfaringer og organiseringer af diabetesskolerne i Danmark til brug for den fremtidige organisering af indsatsen i kommuner og regioner. 1.3 Organisering Kortlægningen og evalueringen af diabetesskoler i Danmark er gennemført i perioden fra januar 2005 til april 2006 af MUUSMANN Research & Consulting på vegne af Enheden for Planlægning, Sundhedsstyrelsen. Projektleder har været partner og evaluerings- og analysechef, PhD, Peter Bo Poulsen, MUUSMANN. Derudover har følgende personer medvirket fra MUUSMANN Research & Consulting: chefkonsulent, MPH, Ingrid Willaing, konsulent, MI, Kari Widding-Lien og konsulent, cand. ling. merc., Maja Aaquist. MUUSMANN har i kortlægningen og evalueringen haft sin egen rådgivende ekspertgruppe: Jordemoder, MPH, Jane Tribler, leder af diabetesskolen i Frederiksborg Amt. 1. reservelæge, PhD, Catherine Hauerslev Foss, Århus. Overlæge, Anne Elisabeth Jarløv, Frederiksberg Hospital. 2 Dataindsamling Kortlægningen og evalueringen er baseret på tre delundersøgelser med brug af såvel kvantitative som kvalitative metoder. De tre delundersøgelser er: Spørgeskemaundersøgelse blandt alle landets amter og kommuner. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle landets sygehuse samt uddybende interview med udvalgte diabetesskoler. Spørgeskemaundersøgelse blandt diabetikere ved udvalgte diabetesskoler. Der er i alt anvendt fem forskellige spørgeskemaer, som specifikt er blevet udarbejdet til brug for denne kortlægning og evaluering af diabetesskolerne i Danmark. Spørgeskemaerne er udarbejdet efter anerkendte principper for sådanne undersøgelser (Nachmias et al., 1996; Sigmund et al., 2000). 12

Af hensyn til datamængden er der i størst muligt omfang anvendt lukkede spørgsmål. Spørgeskemaet i delundersøgelse 1 indeholdt dog flere åbne spørgsmål på grund af det begrænsede antal undersøgelsesenheder der var, jf. udsendelsen til amterne. Spørgeskemaerne i delundersøgelse 1 og 2 blev udsendt postalt til henholdsvis kommuner, amter og sygehuse. I forbindelse med delundersøgelse 3 blev det første spørgeskema uddelt til diabetikerne i forbindelse med de gennemførte kursusforløb på udvalgte diabetesskoler. Et opfølgende spørgeskema blev tre måneder senere sendt til de diabetikere, som havde givet tilladelse hertil. Med henblik på at sikre en så høj svarprocent som muligt blandt respondenterne i delundersøgelse 1 og 2, blev der vedlagt et følgebrev fra Sundhedsstyrelsen og MUUSMANN. Til respondenterne i delundersøgelse 3 (diabetikere) blev der vedlagt et følgebrev fra MUUSMANN. De anvendte spørgeskemaer fremgår af bilag 1-5. 2.1 Delundersøgelse 1 I første delundersøgelse blev der udsendt spørgeskemaer til alle landets kommuner og amter/h:s. Formålet hermed var med udgangspunkt i forvaltningsniveauet: at afdække kommunernes og amtskommunernes/h:s generelle politik og indsatser i forhold til diabetes og forebyggelse heraf. at kortlægge kommunernes og amtskommunernes/h:s politik og indsatser i forhold til diabetesskoler. Der blev udarbejdet to spørgeskemaer (amt/h:s og kommuner), der blev fremsendt til øverste forvaltningschef (sundheds- eller socialchef), hvorefter organisationens referencesystem afgjorde, hvem der var egnet til at besvare spørgeskemaet. Spørgeskemaerne fremgår af bilag 1 (til kommunerne) og bilag 2 (til amterne/h:s). Besvarelserne fra Københavns og Frederiksberg Kommuner indgår i resultaterne for den kommunale del, mens besvarelserne fra Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S) indgår i den amtslige del. De overordnede temaer for spørgeskemaerne til amter/h:s og kommuner var generelt: Overordnet politik for forebyggelse Generel forebyggende indsats Patientrettet forebyggelse. 13

2.2 Delundersøgelse 2 I delundersøgelse 2 blev der udsendt spørgeskemaer til alle landets sygehuse med henblik på at kortlægge den organisatoriske effekt af diabetesskolerne med hensyn til: Udbredelsen af diabetesskoler i sygehusregi. Diabetesskolernes organisering, indsatser, kompetenceudvikling, undervisningstilbud og undervisningsform. Diabetesskolernes personalesammensætning og personaletilfredshed. Hvorledes løsninger/læring/kompetenceudvikling formidles og forankres. Diabetesskolernes finansiering og økonomiske forudsætninger. Spørgeskemaet fremgår af bilag 3. De overordnede temaer for spørgeskemaet til sygehuse var: Organisation og struktur af diabetesskoler Kapacitet Undervisningstilbud og -forløb Målgruppe Undervisningens form og indhold Personalesammensætning. I forlængelse af spørgeskemaundersøgelsen blev der gennemført en række interviews på udvalgte diabetesskoler. Forud for interviewene blev der udarbejdet en interviewguide til brug for de semistrukturerede interview. Denne fremgår af bilag 6. Formålet med interviews var dels at kvalitetsikre besvarelserne i spørgeskemaundersøgelserne, og dels at få uddybet kvantitative data her fra. Følgende overordnede temaer indgik i interviewet: Diabetesskolens organisation, struktur og finansiering Undervisningstilbud og -forløb Antal pladser (kapacitet) Målgruppe Undervisningens indhold Evaluering af undervisningen Opfølgning og det videre forløb Personale. 14

Initialt blev der opstillet en række kriterier for udvælgelsen af undersøgelsesenheder (diabetesskoler) til interviewundersøgelsen. Hovedkriterierne var følgende: Geografisk spredning Organisatorisk tilhørsforhold Pædagogiske principper og metode Patientmålgruppe. I forbindelse med den konkrete udvælgelse blev der lagt vægt på, at skolerne skulle have en vis geografisk spredning, hvorfor der blev inviteret diabetesskoler til at deltage i interviewundersøgelsen fra samtlige amter, hvor der på undersøgelsestidspunktet var etableret diabetesskoler. Selv om de fleste diabetesskoler er organisatorisk tilknyttet ambulatorier eller medicinske afdelinger på sygehusene, er der desuden lagt vægt på, at skoler med anden organisationsform indgår i interviewundersøgelsen. To eksempler herpå er Ørbæk Kommunes diabetesskole - som den eneste kommunale diabetesskole - og Frederiksborg Amts diabetesskole, der er organiseret under Praksisadministrationen i sundhedsforvaltningen. På baggrund af spørgeskemaet til diabetesskolerne er udbredelsen af de pædagogiske metoder søgt belyst. Der er derfor lagt vægt på, at skoler med brug af specifikke pædagogiske metoder er repræsenteret i interviewundersøgelsen. Der er ligeledes lagt vægt på, at diabetesskole, som ikke tilbyder undervisning af nydiagnosticerede patienter, også indgår i interviewundersøgelsen. I alt blev 22 diabetesskoler inviteret til at deltage i interviewundersøgelsen, hvor af 19 diabetesskoler takkede ja til at deltage. Endelig er der gennemført interview med Diabetesforeningen med henblik på at afdække aktiviteter i privat/frivilligt regi. 2.3 Delundersøgelse 3 Delundersøgelse 3 tager udgangspunkt i den enkelte diabetiker (diabetiker), på udvalgte diabetesskoler (jf. delundersøgelse 2) som undersøgelsesenhed, med henblik på at undersøge følgende: Baggrunden for fremmøde på diabetesskolen (henvisning, annoncer, opfordring fra venner og familie osv.). Den oplevede kompetenceudvikling/læring og mulighed for egenomsorg. Tilfredshed med diabetesskolernes undervisning og organisering. 15

Motivation for undervisning, ændret livsstil og behandling før og efter undervisningsforløbet. De overordnede temaer for spørgeskemaet til diabetikerne var: Henvisende instans Ventetid Undervisningsforløb og indhold Tilfredshed med undervisning Motivation til at ændre vaner. Indledningsvis blev de udvalgte diabetikere bedt om at udfylde et første spørgeskema på diabetesskolen (i forbindelse med undervisningen). Derudover fik diabetikerne mulighed for at deltage i en opfølgende spørgeskemaundersøgelse, såfremt de var interesserede heri og yderligere gav samtykke hertil. Denne opfølgning blev gennemført postalt tre måneder efter. Målet hermed var at belyse diabetikernes tilfredshed, motivation, læring, etc., og om patienterne forsat benyttede sig af diabetesskolerne. Der indgik én rykkerrunde ved det postalt udsendte spørgeskema 16

3 Forebyggende indsatser i kommuner og amter I dette kapitel præsenteres resultaterne fra undersøgelserne i amter og kommuner med henblik på de overordnede politikker for forebyggelse samt igangværende indsatser af generel forebyggende karakter og patientrettet forebyggelse, idet der primært er fokus på diabetes. Der blev udsendt i alt 267 spørgeskemaer til landets kommuner. I alt 221 kommuner besvarede skemaet, hvilket giver en svarprocent på 83 %. Samtlige landets 13 amter, Bornholms Regionskommune og Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S) har besvaret spørgeskemaet til amter (100 %). Det skal bemærkes, at ovennævnte aktører samlet set betegnes som amter i indeværende kortlægning og evaluering. Spørgeskemaet er udfyldt af en af kommunerne/amterne udpeget person. Generel forebyggelse Med generel forebyggelse menes initiativer, der går på tværs af diagnose- og patientgrupper og dermed omfatter både patienter såvel som udsatte grupper. Generel forebyggelse kan eksempelvis omfatte aktiviteter inden for tobak, alkohol, kost og motion. Disse faktorer har betydning for udviklingen samt forløbet af livsstilssygdomme. Den generelle forebyggelse er således ikke rettet mod specifikke patientgrupper, men mod mennesker der ud fra en sundhedsfaglig vurdering kan have nytte af undervisning og støtte (Træden et al., 2001). Den generelle forebyggelse har som formål både at forhindre, at sygdom udvikles samt forbedre sygdomsforløb og forebygge senkomplikationer som følge af sygdom. Patientrettet forebyggelse Patientrettet forebyggelse omtales også som specifik forebyggelse. Patientrettet forebyggelse er rettet mod specifikke diagnoser eller grupper af patienter. Patientrettede forebyggelsesaktiviteter omfatter som oftest flere elementer fra generel forebyggelse. (Træden et al., 2001) Forebyggelsen har til hensigt at begrænse omfanget og konsekvenserne af sygdommen. Indsatserne kan være rettet mod patienter med én specifik diagnose som for eksempel kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) eller diabetes, men kan ligeledes være rettet mod patienter med relaterede lidelser - eksempelvis patienter der har behov for hjerterehabilitering. Forskellen mellem patientrettet forebyggelse og generel forebyggelse er, at generel forebyggelse sker før sygdom udvikles (bliver symptomatisk), og retter sig ikke mod nogen specifik diagnose eller patientgruppe, som patientrettet forebyggelse gør. 17

3.1 Generel forebyggelse i kommunerne 27 % af kommunerne angiver, at de har en overordnet politik for sygdomsforebyggelse blandt borgerne. Andelen af kommuner, der har igangværende forebyggelsesindsatser, er dog større. Omkring halvdelen af kommunerne har igangværende aktiviteter i relation til kost, motion og faldforebyggelse, mens 26 % iværksat indsatser i relation til alkohol og tobak (Tabel 3.1). Tabel 3.1. Har kommunen igangværende generelle forebyggelsesindsatser inden for følgende områder? Ja Nej Ved ikke Antal besvarelser i alt Motion 48 % 48 % 4 % 206 Faldforebyggelse 47 % 47 % 6 % 203 Kost 43 % 53 % 4 % 209 Overvægt 39 % 56 % 5 % 209 Rygning 26 % 70 % 5 % 200 Alkohol 26 % 69 % 5 % 198 To-tredjedele af kommunerne har således igangværende generelle forebyggelsesindsatser på et eller flere af de seks områder (tobak, alkohol, kost, motion, overvægt og faldforebyggelse), mens en tredjedel af kommunerne ikke har iværksat nogen indsatser, jf. tabel 3.2. Tabel 3.2. Generelle forebyggelsesindsatser i danske kommuner. Antal forebyggelsesindsatser Antal kommuner (n=221) Procentvis fordeling Ingen 73 34 % 1 29 13 % 2 36 16 % 3 24 11 % 4 20 9 % 5 14 6 % 6 24 11 % Motion er det område, hvor flest kommuner tilbyder undervisning/vejledning til patienter/borgere, idet 44 % af kommunerne har iværksat aktiviteter her. Der tilbydes endvidere undervisning/vejledning i forhold til kost, faldforebyggelse og overvægt i 34-36 % af kommunerne. Rygning og alkohol er med mindre fokus, idet henholdsvis 17 % af kommunerne har iværksat aktiviteter i relation til rygning, og 14 % af kommunerne har aktiviteter i relation til alkoholområdet. Dette resultat er i nogen grad sammenfaldende med, hvad Netværk for forebyggende sygehuse i Danmark undersøgte i 2001, hvor 18

rygning og kost netop var de områder, hvor der var iværksat flest aktiviteter i kommunerne, mens der var iværksat færrest aktiviteter vedrørende alkohol (Træden et al., 2001). Tabel 3.3. Har kommunen undervisningsaktiviteter/-tilbud til patienter/borgere inden for følgende områder? Ja Nej Ved ikke Antal samlede besvarelser Motion 44 % 53 % 3 % 217 Kost 36 % 61 % 3 % 213 Faldforebyggelse 35 % 62 % 3 % 212 Overvægt 34 % 61 % 5 % 210 Tobak 17 % 77 % 5 % 207 Alkohol 14 % 81 % 5 % 205 Note: procent er afrundet, sum 100 %. Motion på recept er et tilbud, hvor praktiserende læger kan henvise patienter til motion som behandling. Tilbudet er allerede etableret eller under opbygning i mange kommuner. I Nordjyllands Amt er det endda hensigten, at Motion på recept skal fungere som et fokuseret tilbud til borgere med type 2-diabetes. Men generelt vil udsatte grupper og borgere med andre diagnoser, der ligeledes kunne have behov for og nytte af motion, modtage samme tilbud. I nærværende kortlægning og evaluering betragtes Motion på recept derfor ikke alene som et tilbud rettet mod diabetes, men derimod som et tilbud, der beskæftiger sig med forebyggelse på et bredere og mere generelt plan. Endvidere udgør holdundervisning ikke nødvendigvis en del af Motion på recept. 3.2 Generel forebyggelse i amtsligt regi I undersøgelsen af amterne fokuseres der, som ved kommunerne, på generel forebyggelse, herunder på områder som rygning, alkohol, kost, overvægt, motion og faldforebyggelse. Endvidere er en række kroniske diagnoser og specifikke patientområder fokus for de patientrettede forebyggelsesindsatser. Tabel 3.4 viser, at den generelle forebyggelse i det amtslige regi er veludbygget. Alle amter angiver, at de har iværksat generelle forebyggelsesindsatser i forhold til rygning, og næsten alle amter har ligeledes iværksat initiativer i forhold til alkohol, kost, overvægt og motion. Omvendt har halvdelen af amterne igangsat generelle forebyggende indsatser i forhold til faldforebyggelse. 19

Tabel 3.4. Har amterne/h:s/regionskommunen iværksat generelle forebyggelsesindsatser inden for følgende områder? Tobak Alkohol Kost Overvægt Motion Faldforebyggelse Bornholms Regionskommune * * * * Frederiksborg Amt * * * * Fyns Amt * * * Københavns Amt * * * * Nordjyllands Amt * * * * * * Ribe Amt * * * * Ringkøbing Amt * * * * * Roskilde Amt * * * * * * Storstrøms Amt * * * * * * Sønderjyllands Amt * * * * Vejle Amt * * * * * * Vestsjællands Amt * * * * * * Viborg Amt * * * * * * Århus Amt * * * * * H:S * * * * * * I alt 15 12 13 14 13 8 Note: * = ja. Den generelle forebyggelse kombineres i amtsligt regi med undervisningstilbud til borgerne (Tabel 3.5). Alle amter har iværksat undervisningstilbud rettet mod rygning. Undervisningstilbud rettet mod motion, kost, overvægt og alkohol eksisterer tillige i de fleste amter/h:s. 20

Tabel 3.5. Har amterne/h:s/regionskommunen undervisningsaktiviteter/-tilbud til patienter/borgere inden for følgende områder? Tobak Alkohol Kost Overvægt Motion Faldforebyggelse Bornholms Regionskommune * * * * Frederiksborg Amt * * * * * Fyns Amt * * * * Københavns Amt * * * Nordjyllands Amt * * * * * * Ribe Amt * * * Ringkjøbing Amt * * * * * Roskilde Amt * * * * * * Storstrøms Amt * * * * * * Sønderjyllands Amt * * * Vejle Amt * * * * * * Vestsjællands Amt * * * * * Viborg Amt * * * * Århus Amt * * * * * * H:S * * * * * * I alt 15 10 12 14 13 8 Note: * = ja. 3.3 Patientrettet forebyggelse i kommunerne Jævnfør tabel 3.6 har 23-25 % af kommunerne iværksat patientrettet forebyggelse i relation til graviditet, barsel og geriatri. 21 % har iværksat patientrettede indsatser i relation til diabetes, og 20 % har igangværende indsatser rettet mod osteoporose, mens 17 % har indsatser i relation til ryglidelser. Indsatser i relation til psykosocial intervention, KOL, selvmord, hjerterehabilitering, astma og allergi findes i mellem 1-12 % af kommunerne. Samlet set har 46 % af kommunerne ingen patientrettede forebyggelsesindsatser (Tabel 3.7). 21

Tabel 3.6. Har kommunen igangværende patientrettede forebyggelsesindsatser inden for følgende områder? Procent Nej Ved ikke Antal besvarelser i alt Geriatri 25 % 68 % 8 % 204 Graviditet og barsel 23 % 58 % 19 % 206 Diabetes 21 % 74 % 5 % 214 Osteoporose 20 % 76 % 5 % 210 Rygge 17 % 75 % 8 % 208 Psykosocial intervention 12 % 77 % 11 % 205 KOL 8 % 88 % 3 % 209 Selvmord 6 % 86 % 8 % 205 Hjerterehabilitering 4 % 89 % 7 % 206 Astma 2 % 90 % 8 % 208 Allergi 1 % 90 % 9 % 207 Andre 12 % 88 % - 221 Tabel 3.7. Patientrettede forebyggelsesindsatser i kommunerne. Antal forebyggelsesindsatser Antal kommuner (n=221) Procentvis fordeling Ingen 101 46 % 1 47 21 % 2 27 12 % 3 13 6 % 4 20 9 % 5-11 13 6 % De diagnoseområder, som den enkelte kommune fokuserer på i forhold til patientbehandling, er: diabetes, graviditet og barsel, osteoporose, geriatri, ryglidelser, KOL, psykosocial intervention, hjerterehabilitering, selvmord, astma og allergi. Resultatet heraf er vist i tabel 3.8. 22

Tabel 3.8. Tilbyder kommunen patientundervisning inden for følgende områder? Ja Nej Ved ikke I alt Diabetes 20 % 76 % 3 % 212 Graviditet og barsel 16 % 70 % 15 % 206 Osteoporose 15 % 81 % 4 % 210 Geriatri 13 % 81 % 6 % 209 Rygge 13 % 80 % 7 % 208 Andre 7 % 93 % - 221 KOL 6 % 90 % 3 % 209 Psykosocial intervention 6 % 86 % 8 % 208 Hjerterehabilitering 4 % 91 % 5 % 206 Selvmord 4 % 88 % 7 % 204 Astma 2 % 93 % 5 % 206 Allergi 2 % 92 % 6 % 206 Note: procent er afrundet, sum 100 %. Diabetespatienterne er med 20 % den patientgruppe, der i størst omfang tilbydes patientrettet undervisning. Dette stemmer godt overens med, at der i 21 % af landets kommuner tilbydes patientrettet forebyggelse i forhold til diabetes. Også patientundervisning ved graviditet og barsel er relativt udbredt. Inden for andre områder viser der sig en lavere grad af tilstedeværelse af tilbud. Dog ses der generelt en tendens til, at der foregår mindre patientrettet undervisning i kommunerne, jf. nedenfor. 58 % af kommunerne tilbyder ikke patientrettet forebyggelse i form af undervisning. Omvendt har 20 % af kommunerne undervisningstilbud inden for ét af områderne, mens 23 % tilbyder patientundervisning inden for to eller flere områder (Tabel 3.9). Tabel 3.9. Patientrettede undervisningstilbud i kommunerne. Antal undervisningstilbud Antal kommuner (n=221) Procentvis fordeling Ingen 127 58 % 1 44 20 % 2 18 8 % 3 10 5 % 4 11 5 % 5-9 11 5 % Note: procent er afrundet, sum 100 %. Resultaterne fra kortlægningen viser, at der ikke er nogen sammenhæng mellem kommunens størrelse og antal forebyggende tilbud og undervisningstilbud i kommunen. Det samme gør sig gældende ved opdeling i by- og landkommuner, hvor denne undersøgelse ikke har vist nogen sammenhæng mellem beliggenhed og antal aktiviteter. I alt syv ud af 221 kommuner angiver, at de har etableret en diabetesskole og angiver en kontaktperson for tilbudet. I alt 20 kommuner har angivet en kontaktperson for en 23

diabetesskole. Ved efterfølgende telefonisk kontakt til de 20 kommuner, viser det sig dog, at det kun er Ørbæk Kommune, der har igangværende tilbud svarende til denne kortlægnings definition af en diabetesskole. Endvidere har Præstø Kommune et igangværende tilbud med en selvhjælpsgruppe, der arrangeres af kommunens diabetessygeplejerske. Yderligere har Nibe Kommune planlagt et kursus for overvægtige type 2- diabetikere med fokus på motion og livsstil. Dette tilbud er dog sat i bero på grund af etablering af Motion på recept i regi af almen praksis. I relation til diabetesskolerne har flere kommuner henvist til motivationsgrupper og andre initiativer i Diabetesforeningens regi. Disse tilbud er dog ikke kommunale tilbud, men tilbud i frivilligt regi fra en patientforening. Udbredelse, omfang og erfaringer herfra beskrives i kapitel 5 "Initiativer i frivilligt regi". 3.4 Patientrettet forebyggelse i amterne I undersøgelsen fokuseres der på, hvorvidt amterne har en overordnet politik for patientrettet forebyggelse samt patientundervisning, såvel som hvordan denne overordnede politik for patientforebyggelse udmøntes. I amtsligt regi foregår der en række aktiviteter vedrørende patientrettet forebyggelse. For eksempel arbejder Vejle Amt på at ensrette patientforebyggelsen via etablering af patientskoler. I Roskilde Amt screenes risikopatienter for type 2-diabetes, og der er udarbejdet anbefalinger for hvilke borgere/patienter der skal screenes, og hvordan. I H:S er der tillige flere projekter vedrørende målrettet patientrettet forebyggelse, bl.a. udgående hospital. Frederiksborg Amt har formuleret service- og resultatmål, og der er iværksat initiativer vedrørende standarder for forebyggelse i forhold til livsstilsrelaterede forhold - både generel, ikke-sygdomsspecifik og sygdomsspecifik forebyggelse. Nærværende undersøgelse viser, at alle amter tilbyder patientrettet forebyggelse i relation til diabetes. Det viser sig ligeledes, at de store grupper af kroniske lidelser er pænt repræsenterede i forhold til patientrettede forebyggelsesaktiviteter i amterne (jf. bilag B2). I relation til tre af de store livsstilssygdomme - diabetes, hjertekarsygdomme og KOL - synes der generelt at eksistere veludbyggede tilbud inden for patientrettet forebyggelse i amtsligt regi. Hvad angår patientundervisning inden for livsstilssygdomme synes tilbudet mindst udbygget i Bornholms Regionskommune, Fyns Amt, Ringkjøbing amt og Roskilde Amt, der alle kun tilbyder undervisning inden for diabetes og ikke inden for KOL og hjerterehabilitering, mens dette i Sønderjyllands Amt ikke er tilfældet for KOL. 24

3.4.1 Amternes politik i forhold til patientundervisning Syv af landets amter har etableret en overordnet politik i forhold til patientundervisning, jf. bilag B1. Heraf har Frederiksborg, Nordjyllands og Århus Amter en overordnet politik for patientundervisning, der gælder for hele amtet, mens det i Bornholms Regionkommune, Fyns og Roskilde Amter, samt i H:S er de enkelte sygehuse og institutioner, der selv står bag disse politikker. I de tre amter med en overordnet politik for hele amtet synes patientundervisningen at være veludbygget. Århus Amt tilbyder patientundervisning til 10 ud af de 11 nævnte patientgrupper, mens Nordjyllands og Frederiksborg Amter tilbyder patientundervisning til henholdsvis 9 og 8 ud af 11 patientgrupper, jf. bilag B2. Tilbudene i de fire andre amter, hvor beslutningen om politikker har været mere decentral, er mere varierende. H:S tilbyder, som den eneste, patientundervisning inden for samtlige af de 11 nævnte patientgrupper. Roskilde og Fyns Amter tilbyder patientundervisning inden for henholdsvis 8 og 5 patientområder, mens Bornholms Regionskommune tilbyder patientundervisning inden for 6 af patientgrupperne. I de resterende amter, der slet ikke har nogen overordnet politik for patientundervisningen, viser det sig, at tilbudene om patientundervisning er mindre udbygget. Selv om der er en stor variation i udbudet af tilbud om patientundervisning i disse amter, synes der således at være en sammenhæng mellem det at have en overordnet politik i forhold til forebyggelse og omfanget af tilbud vedrørende patientrettet forebyggelse, jf. bilag B2 for nærmere detaljer. I forhold til diabetesområdet angiver alle amter, at den patientrettede forebyggelse i høj grad eller i nogen grad er koordineret. Undersøgelsen viser endvidere, at der eksisterer et udstrakt samarbejde inden for diabetesområdet. I fem amter samarbejder sygehuse/stabsfunktioner omkring den forebyggende indsats, og i ni amter samarbejder sygehuse/stabsfunktioner med praksissektoren, idet praksiskonsulentordningen er involveret i koordineringen af diabetesforebyggelsen. Fire amter har fastsat en strategi for opsporing af nye tilfælde af type 2-diabetes (Tabel 3.10). Det viser sig imidlertid, at der i de fleste amter er iværksat initiativer med det formål at opstille en strategi for opsporing af nye type 2-diabetes tilfælde. Dog befinder en del amter sig på et tidligt stadie i denne proces. Der er tillige stor forskel på indholdet og abstraktionsniveauet i de forskellige amters strategier. Roskilde Amt præsenterer den mest udførligt beskrevne og mest detaljerede strategi for screening, idet amtet har en handlingsplan for screening af personer med risiko for at udvikle type 2-diabetes, hvor målgrupperne er fastlagt. Disse målgrupper er: overvæg- 25

tige, personer med højt blodtryk, hjertekarsygdomme og patienter med højt kolesterolniveau. Der screenes både i sygehus-regi og i almen praksis. Tabel 3.10. Har amtet fastsat en strategi med det formål at opspore nye tilfælde af type 2- diabetes? Ja Nej Ved ikke Bornholms Regionskommune * Frederiksborg Amt * Fyns Amt * Københavns Amt * Nordjyllands Amt * Ribe Amt * Ringkjøbing Amt * Roskilde Amt * Storstrøms Amt * Sønderjyllands Amt * Vejle Amt * Vestsjællands Amt * Viborg Amt * Århus Amt H:S * I alt 4 9 1 Samtlige amter tilbyder undervisning til diabetespatienter, og 13 amter angiver at have etableret en eller flere diabetesskoler (Tabel 3.11). 26

Tabel 3.11. Har amtet etableret en diabetesskole? Ja Nej Bornholms Regionskommune * Frederiksborg Amt * Fyns Amt * Københavns Amt * Nordjyllands Amt * Ribe Amt Ringkjøbing Amt * Roskilde Amt * Storstrøms Amt * Sønderjyllands Amt * Vejle Amt * Vestsjællands Amt * Viborg Amt * Århus Amt * H:S * I alt 13 1 Derudover foregår der undervisning af diabetespatienter andre steder end på diabetesskolerne. Jævnfør tabel 3.12 er undervisningen af diabetespatienter i fire amter tilrettelagt både med individuel undervisning og holdundervisning. I to amter er undervisningen primært tilrettelagt som individuel undervisning. 27

Tabel 3.12. Hvordan er undervisningen af type 2-diabetikere i amtet primært tilrettelagt? Holdundervisning Individuel undervisning Bornholms Regionskommune * Frederiksborg Amt * Fyns Amt Københavns Amt * Nordjyllands Amt * * Ribe Amt Ringkjøbing Amt * * Roskilde Amt * Storstrøms Amt * Sønderjyllands Amt * Vejle Amt * Vestsjællands Amt * * Viborg Amt * Århus Amt * H:S * * I alt 11 6 Note: Besvarelser for amter/regionskommune, der har sat kryds i både holdundervisning og individuel undervisning, er medtaget i begge kategorier. 3.5 Sammenfatning Resultaterne af nærværende delundersøgelse viser, at der på det kommunale område er et stykke vej endnu, førend alle kommuner tilbyder forebyggelse, genoptræning og rehabilitering. Nogle kommuner er godt i gang med forebyggende indsatser, men i en lang række kommuner findes der ikke forebyggende indsatser - hverken i form af en overordnet politik for forebyggelse eller i form af deciderede forebyggende aktiviteter. Delundersøgelsen viser desuden som forventet, at diabetesskoler og specifikke aktiviteter i relation til patientundervisning for type 2-diabetikere kun i begrænset omfang varetages af kommunerne. Set på tværs af amterne synes der at være stor forskel på antallet af tilbud til diabetespatienter og indholdet heraf. Nogle amter har mange tilbud inden for både generel forebyggelse og patientrettet forebyggelse. Diabetes er en sygdom, som amterne prioriterer højt - både i forhold til patientundervisning og forebyggelse generelt. 28