SÅDAN GØR VI Omlægning er ikke en spareøvelse Side 1 Elevernes selvværd i fokus på Nibe Skole Side 3 Vigtigt at være opmærksom på de ekskluderende faktorer Side 5 Temadag om inklusion Side 6 November/december 2011 Tema: Inklusion Midlerne overføres til skolerne Når omlægningen fra specialtilbud til Det er værd at huske, at der stadig vil være 722 almentilbud er tilendebragt, vil 148 ud specialpladser tilbage, når vi er færdige med at af 870 specialtilbud i skolevæsenet omlægge specialtilbud til almentilbud. Der er altså være omlagt til almentilbud. Inklusions- ikke tale om, at vi nedlægger specialtilbuddene. team skal understøtte udslusningen af Der er heller ikke tale om en spareøvelse. Midlerne eleverne og medvirke til en succesfuld overføres til skolerne i den takt, vi omlægger spe- inklusion. cialpladserne, siger udviklingschef Carsten Friis, Skoleafdelingen. Sådan gør vi Udsendes elektronisk til lærere, pædagoger, skoleledelser og øvrige pædagogiske medarbejdere ved Aalborg Kommunale Skolevæsen Redaktion Chefkonsulent Bent Bengtson (ansv.) Områdechef Hans Jørgen Nielsen-Kudsk Udviklingskonsulent Helle Truesen Porsdal Journalist Tinka Brøndum Foto: Marianne Andersen Layout Grafiker Lise Særker Forslag mailes til htp-kultur@aalborg.dk Næste blad udkommer januar 2012 Planlægningen af inklusionsindsatsen har ført til mange møder mellem chefpsykolog Sven Thomsen, PPR Aalborg (tv), udviklingschef Carsten Friis og områdechef Hans Jørgen Nielsen-Kudsk. Fortsættes side 2
Tema: Inklusion Sven Thomsen: Der er elever, som kan blive mere livs- Carsten Friis: Midlerne overføres til skolerne i den takt, vi Hans Jørgen Nielsen-Kudsk: Reelt drejer det sig om, at duelige ved ikke at blive skærmet. omlægger specialpladserne. 35 elever skal flyttes til almentilbud. I dag får de 50 folkeskoler i kommunen tilsam- Tanken er, at disse fagfolk og praktikere skal men timer svarende til 13,9 mio. kr. til elever med indgå i lokale inklusionsteam sammen med eksem- særlige behov. Når omlægningen af de 148 pladser pelvis inklusionsvejleder, kompetencecenter og trumforstyrrelser, indlæringsvanskeligheder eller fysiske handicap. Vi har fire velfungerende AKT-centre på Nr. er tilendebragt fra skoleåret 2014/2015, vil de blive trivselsperson, så klasseteamene kan få rådgiv- Uttrup Skole, Gl. Lindholm Skole, Seminarieskolen tildelt timer svarende til 41,4 mio. kr. Hertil kommer, ning og sparring i i forhold til konkrete elever. og Tornhøjskolen. Omlægningen medfører, at vi 149 specialpladser omlægges oplagt at bevare AKT-centret på Tornhøjskolen, da at skolerne får dækket funktionstillægget, hvis de ønsker at have en inklusionsvejleder. Skolerne får lukker to af dem til sommer. Syd for fjorden var det ligeledes mulighed for at trække på rådgivning fra I år er 12 pladser omlagt, idet 12 nyvisiterede ele- Seminarieskolen skal huse et af de to nye 10. forskellige inklusionsteam. ver, som tidligere ville være visiteret til specialtil- Klassecentre og får brug for ekstra plads. Nord for Vi mener oprigtigt, at der er en gruppe elever, bud, er visiteret til almenskolen. I køreplanen for fjorden er det besluttet at bevare AKT-centret på som kan blive mere livsduelige ved ikke at blive den fortsatte omlægning ligger, at 92 specialplad- Nr. Uttrup Skole, der ligger centralt i Nørresundby skærmet. Vi tror på, at de kommer til at fungere ser omlægges fra august 2012, og at yderligere 44 og har en lang tradition for at inkludere, siger Hans mere aktivt i samfundet, når de får mulighed for at omlægges fra august 2013. Jørgen Nielsen-Kudsk. være del af et betydende fællesskab i en almindelig Reelt svarer det til, at 35 elever skal flyttes fra Omlægningen medfører ligeledes, at AKT-klas- klasse. Men selvfølgelig er der en grænse. Eleven specialtilbud til almentilbud samtidig med, at antal- sen på Hou Skole overflyttes til Hals Skole til som- skal have et udbytte af undervisningen, og eleven let af pladser derudover reduceres med i alt 113, mer, og at kontaktklasserne på Langholt Skole må ikke føle sig marginaliseret, siger chefpsykolog fordi der nyvisiteres færre. Efter indfasningen på nedlægges. De tilbageværende elever indskrives i de to år er antallet af specialpladser således redu- kommunens øvrige K-klasser. Sven Thomsen, PPR Aalborg. Når vi er færdige med at omlægge pladser, vil der rundt regnet være en inklusionselev i hver 7. ceret med 148, forklarer områdechef Hans Jørgen Nielsen-Kudsk, Skoleafdelingen. klasse på skolerne. Det er væsentligt at få afdra- En anden følge af inklusionsindsatsen er, at indskrivning i en K-klasse, en ADHD-klasse eller en AKT-klasse fremover skal gå fra at være permanent matiseret antallet af elever, der skal inkluderes. Det To AKT-centre lukkes til at have karakter af et treårigt kursusforløb. Det er også væsentligt, at lærere og forældre kan føle Alle 38 pladser i læseprojekterne på Vestbjerg sidste år anvendes til gradvis inkludering i almen- sig sikre på, at vi følger op på alle elever, som Skole, Gug Skole og Højvangskolen nedlægges, skolen, med mindre det vurderes at være bedst for inkluderes. da vurderingen er, at elever med læseproblemer i eleven at få forlænget opholdet i specialklassen. dag kan tilgodeses ved anvendelse af it til kom- Carsten Friis oplyser, at alle lærere og pædago- Inklusionsteam kan støtte penserende undervisning i almenskolen. Herud- ger i de berørte specialtilbud er garanteret fortsat Baseret på de gode erfaringer med det specialpæda- over er det især elever med AKT-problematikker, ansættelse. For at holde alle muligheder for opti- gogiske SPT-team for elever med autismespektrum- der tænkes inkluderet i almenklasserne. mal overførsel af deres kompetencer åbne, er der forstyrrelser vil PPR og Skoleafdelingen i de kom- Det er hensigten at omlægge 66 AKT-pladser og mende måneder sammensætte centrale inklusions- nedlægge Højvangskolens særlige AKT-praktik- team med fagfolk og erfarne praktikere fra special- klasse, hvor hovedparten af de 8 pladser bliver pædagogikken og almenpædagogikken inden for ledige til sommer. Desuden omlægges enkelte henholdsvis ADHD-, AKT-, kontakt- og læseområdet. specialpladser for elever med ADHD, autismespek- indført ansættelsesstop på skolerne. 2
Tema: Inklusion Inklusion handler om alle elever Elevernes selvværd og individuelle behov er omdrejningspunktet for inklusionsindsatsen på Nibe Skole. Vi har den holdning, at man ikke kan blive uddannet bredt til at arbejde med inklusion. Indsatsen skal tage udgangspunkt i den enkelte situation og det individuelle behov. Vi har mange kompetente lærere på skolen og har ingen planer om at tilrettelægge fælles kurser. Vi vil hellere tilbyde målrettede kurser til team, der står med konkrete udfordringer og har behov for viden for at kunne støtte en elev, siger afdelingsleder Ann Christina Raunsbæk, Nibe Skole. Eksempelvis har vi en elev med et stort høretab. Hans høretab gør, at han kan have svært ved at følge med i alt, hvad der bliver sagt i kammerat gruppen. Han kom til os fra en anden skole, hvor hans adfærd gav mange konflikter. Vi har derfor valgt at bruge ressourcer på at give hele lærerteamet et kursus i høretab og de tekniske og pædagogiske udfordringer, der er forbundet med at undervise en elev, som ikke kan høre. Tradition for inklusion Nibe Skole er blandt de skoler, der tænker meget i inklusion. I disse år er skolen i gang med at oprus te på it-området, så undervisningen kan gøres mere visuel til gavn for såvel almindelige elever som elever med særlige behov. Målet er at få udbygget antallet af computere og få elektroniske tavler i alle klasselokaler. Skolen har en specialklasserække inden for AKT-området, og der er tradition for at udsluse specialklasseelever til normalklasserne i den udstrækning, det er muligt. Der er også tradition for, at lærerne i normalklasserne sparrer formelt og uformelt med lærere i AKT-klasserne om specialpædagogiske problemstillinger. Ser på den enkelte elev Som trivselsperson og AKT-lærer er Charlotte Korsholm central i inklusionsarbejdet. Hun er tilknyttet skolens kompetencecenter, som også beskæftiger en lærer med særlig viden om indlæringsvanskeligheder. Charlotte Korsholm mener ligesom Ann Christina Raunsbæk, at det er vigtigt at se på den enkelte elev og de tiltag, der kan igangsættes for at afhjælpe elevens vanskeligheder. Vi lægger vægt på, at inklusion handler om hele klassen. Det handler om, hvordan vi kan tilrettelægge undervisningen, så alle elever tilgodeses. Derfor er det også vigtigt, at lærerne kan få rådgivning af kompetencecentret og på ABC-møderne med PPR. Der skal være ressourcer til at tilrettelægge og følge op på individuelle tiltag i forhold til enkelte elever, siger Charlotte Korsholm. Charlotte Korsholm sparrer med lærerne, hvis der er behov for at få planlagt særlige undervisningstiltag. I forhold til AKT-elever kan det f.eks. være at arbejde med piktogrammer, som styrker overblikket, der kan udarbejdes individuelle undervisningsskemaer, og der kan tænkes i at indrette skærmede elevarbejdspladser i klasserne. Inklusion kan også handle om, at en elev ikke er i klassen i enkelte lektioner. Hvis der er aktiviteter, eleven ikke kan magte, er det bedre, at eleven sidder og arbejder hos mig eller en anden på kompetencecentret, siger Charlotte Korsholm, som arbejder meget forebyggende. Hun etablerer jævnligt samtalegrupper, hvis der er trivselsproblemer i en klasse, ligesom hun har haft samtalegrupper for f.eks. stille piger og elever i sorg. Trivselsperson og AKT-lærer Charlotte Korsholm arbejder ofte med hele klassen eller som her med pigerne fra en klasse, der har brug for støtte til at fungere bedre socialt. Individuelle samtaler Nibe Skole har gode erfaringer med at lægge støttetimer uden for klassen. Især i de større klasser har støtten ofte karakter af samtaler, hvor Charlotte Korsholm taler med eleverne om deres vanskeligheder og om effekten af forskellige tiltag. Fortsættes side 4 3
Tema: Inklusion Jeg arbejder med den narrative tilgang, hvor det fulgte støttetimer med. Vi blev enige om, at støtte- har mange støttetimer i klassen. Da jeg overtog ikke er eleven, der er problemet, men selve proble- timerne skulle ligge uden for klassen, da det bety- ham, havde han knap nok indlært bogstaverne. Nu met, der er problemet. Hvad gør du, når vreden duk- der meget for ham at indgå i klassen på lige vilkår formår han at deltage ved en mundtlig tekstgen- ker op? Kan det være en ide, at der er en stol på et med de andre elever, fortæller Helene Thorndahl, nemgang. Han har synsproblemer, men på det roligt sted, hvor du kan sidde og køle af? Er det godt der er klasselærer i 9.b. seneste har vi fået ham i gang ved computeren. at få lov til at løbe en tur? Hvis koncentrationen svig- Helene Thorndahl har lagt kræfter i at få de ter, kan det så hjælpe, hvis vi aftaler, at du arbejder andre elever i klassen til at modtage den nye elev Han bruger CD-ord og indtaler stile og andre opgaver på bånd, fortæller Hanne Pihl. 20 minutter og så holder en pause? Jeg følger op og godt, og efter en lidt forsigtig start sagde han ja til Han er en populær dreng, som blomstrer i spørger ind til, hvad der virker, og hvad vi ellers kan at deltage i værkstedsaktiviteter op til skolefesten. klassen. Det har hele tiden været vigtigt for ham gøre. På den måde får samtalerne karakter af en art Han deltog også i festen, selvom han først havde ikke at skulle i en specialklasse. Han har lektie- coaching, hvor eleven selv inddrages i løsningen af sagt, at han ikke ville. Det er tydeligt, at han udvik- hjælp, og hans forældre lægger et stort arbejde i at problemet. Jeg synes også, vores familieklasser er gode, ler sig socialt, at han er glad for at gå i klassen, og hjælpe ham med lektierne derhjemme, så jeg at lærernes indsats gør en forskel. synes ikke, det er så svært at undervise ham. Vi når vi taler inklusion. Vi har flere gange etableret Det fungerer rigtigt godt med de fire ugentlige drøfter hvert år, om min klasse er det bedste tilbud familieklasser som et tilbud til forældre, hvis børn er støttetimer, hvor en kollega hjælper ham fagligt og til ham, men så længe han trives og gør fremskridt, på vej ud i marginalisering. Når forældrene arbejder taler med ham om, hvordan det går. Det er en posi- skal han ikke flyttes. Lige nu er det jo helt fanta- sammen med deres børn i et forløb, hvor skole og tiv oplevelse for hele klassetemaet at følge hans stisk, at han er begyndt at få et skriftsprog, siger Hanne Pihl. hjem har fælles fokuspunkter, kan der ske virkelig udvikling, men det har selvfølgelig også betydning, store fremskridt, siger Charlotte Korsholm. at han er kommet ind i en velfungerende klasse med elever, som forstår at tage hensyn til ham. Planen er Selvværdet er det centrale Indsatsen har værdi nu, at han skal starte på en ungdomsuddannelse Når Ann Christina Raunsbæk skal definere en I begyndelsen af dette skoleår modtog skolen en efter sommerferien, siger Helene Thorndahl. dreng, der har ADHD. Han har gået i specialklasse grænse for inklusion, er disse drenge gode eksempler. De to elever er inkluderede, fordi de har det på en anden skole gennem hele skoleforløbet. Blomstrer i klassen Herefter gik han kortvarigt på en efterskole, men Hanne Pihl, klasselærer på 6. årgang, har en elev godt i deres klasser. Selvværdet er det helt centrale for os. Hvis vi da det ikke fungerede, ønskede forældrene, at han med behov for en helt anden type individuelt tilret- kan se, at en elev trives i klassen og har det godt kunne komme ind i en almindelig 9. klasse på Nibe telagt støtte. Drengen har store indlæringsvanske- med kammeraterne, vil vi strække os meget langt Skole. Målet er at give ham et år, hvor det primært ligheder, og siden Hanne Pihl overtog klassen for for at strikke en indsats sammen, der kan hjælpe handler om at afprøve og styrke hans sociale kom- tre år siden, har hun altid skullet tænke i to hold eleven til at blive i klassen. Men man skal ikke petencer i større sammenhænge. opgaver. Når man bliver stillet over for sådan en opga- Når jeg planlægger, hvad eleverne skal arbej- inkludere for enhver pris. Vi har også haft elever, der oplever sig så meget anderledes, at det fører til ve i en klasse med 23 elever, er det vigtigt, at opga- de med, har jeg en særlig kolonne, hvor jeg skriver, lavt selvværd, men som blomstrer op og nu trives ven er veldefineret. Jeg vidste, at mit fokus skulle hvad han skal lave. Det er et stort arbejde, men jeg rigtigt fint i en AKT-klasse. ligge på drengens sociale kompetencer, og at der sparrer med kompetencecentret og PPR, og han Helene Thorndahl: Det har været positivt for hele klasse- Hanne Pihl: Det er et stort arbejde at planlægge under- Ann Christina Raunsbæk: Hvis en elev trives i klassen, teamet at opleve, hvor godt det går med den nye elev i visningen for en elev med indlæringsvanskeligheder, vil vi strække os langt for, at eleven kan blive i klassen. klassen. men det er fantastisk at følge fremskridtene. 4
Tema: Inklusion Hvilke forhold hæmmer inklusion? I indsatsen for at inkludere er det vigtigt at være opmærksom på de ekskluderende faktorer, mener afdelingsleder Flemming Engel, PPR Aalborg. Det er en kendsgerning, at mennesker udvikler sig gennem sociale relationer, og at det har afgørende betydning for børns sundhed, velbefindende og udvikling, at de oplever at være fuldgyldige medlemmer af velfungerende sociale fælleskaber. Det er samtidig en kendsgerning, at stadig flere børn ekskluderes fra de almindelige fællesskaber og tilbydes at blive en del af særlige og relativt isolerede fællesskaber. Ovennævnte paradoks er et blandt flere, som afdelingsleder Flemming Engel, PPR Aalborg, fremdrager i et oplæg om inklusion i et pædagogisk og psykologisk perspektiv. Flemming Engel finder det væsentligt, at skolerne retter blikket mod de ekskluderende faktorer, når de taler om den inkluderende skole. For hvorfor er det blevet sådan, at den almene skole ikke kan inkludere så mange børn, som den kunne tidligere? Snævert normalitetsbegreb Der er sket noget med vores normalitetsopfattelse. Normaliteten og dens modsætning afvigelsen er afhængig af tid og kultur. Når der tales om afvigelse, siges der både noget om individet og om samfundet, herunder skolen. I vores tid er normalitetsbegrebet blevet mere snævert, siger Flemming Engel. Professor Svend Brinkmann fra Aalborg Universitet taler i bogen Det diag - nosticerede liv om patalogisering af hverdagsproblemer. Vi finder stadig flere børn, der afviger fra det normale og som efterfølgende skal udsættes for noget specielt. Men vi skal huske, at en diagnose kun er en delbeskrivelse og et øjebliksbillede af et barn. Vi må ikke anskue barnet ud fra en endimensionel opfattelse af, at det mangler noget, og at alle problemer er iboende i barnet. Barnets vanskeligheder kan også ligge i opvæksten eller i vores samspil med barnet, siger Flemming Engel. Salamancaerklæringen 1994 Inklusion er ikke et nyt begreb. I Salaman caerklæringen den internationale erklæring om børns ret til uddannelse konstateres det bl.a., at:.almindelige skoler, der har denne inklusive orientering, er det mest effektive middel til at bekæmpe diskrimination, skabe trygge fællesskaber, bygge det inklusive samfund og opnå uddannelse til alle. Desuden giver de langt de fleste børn en ordentlig uddannelse og forøger dermed hele uddannelsessystemets effektivitet og ressourceudnyttelse. (kap. 2) Vi taler om børn med AKT-vanskeligheder, men burde hellere tale om børn i AKT-vanskeligheder, for årsagen til vanskelighederne kan ofte findes i barnets miljø. Vi taler om børn med læringsvanskeligheder, men vi burde sige i læringsvanskeligheder, for måske kan barnet bedre tilegne sig læring, hvis vi tilrettelægger undervisningen anderledes. Den snævre normalitetsopfattelse er ikke kun til skade for de elever, der ekskluderes. Den er til skade for alle elever, fordi den mindsker mangfoldigheden på skolerne. Vi må gøre op med mangelsynet og have genskabt mangfoldigheden, for det er en stor social kompetence at kunne omgås mange forskellige mennesker. Stærekassesyndromet Flemming Engel påpeger, at der er flere forhold i skolernes organisation, der kan medvirke til eksklusion. For det første er der stærekassesyndromet nemlig det forhold, at så længe, der er specialforanstaltninger, vil der altid være nogle, der synes, at der er elever, der bør flyttes til disse klasser. For det andet er der budgetmodellerne, som indtil nu har bygget på, at et barn skal udpeges, for at skolen kan få ressourcer til at støtte barnet. Derfor finder han det positivt, at der fremover lægges flere ressourcer ud lokalt til at fremme inklusionen. For det tredje er der det forhold, at skolerne i forbindelse med præstations - målinger skal offentliggøre prøveresultater. Den uheldige konsekvens af dette krav er, at skoler helt urimeligt kan få et dårligt ry, hvis de er meget inkluderende og satser på, at alle elever skal gå til afgangsprøver. Dette paradoks må skolerne leve med og prøve at se bort fra. Der er flere forhold i undervisningen, som kan have en ekskluderende effekt. Den megen fokusering på abstrakt og teoretisk læring, projektarbejde og ansvar for egen læring er god for velfungerende elever, men ikke for elever, der har svært ved selv at organisere. Hyppige skift af aktiviteter, voksne, lokaler og kammerater kan også være en stor udfordring for nogle elever. Jeg mener ikke, at man skal fjerne bestemte arbejdsformer. Jeg mener, at lærere og pædagoger bør overveje, om de kan variere undervisningsformerne og arbejde mere med undervisningsdifferentiering, hvor stoffet bearbejdes på forskellig vis. Måske kan nogle elever arbejde mere struktureret, mens andre laver projektarbejde, siger Flemming Engel. Værdigrundlaget for Aalborg Kommunale Skolevæsen Børn og unge har lige adgang til en skole, hvor de voksne i holdning og handling respekterer barnet og den unges ret til som individuelt og socialt menneske at blive mødt, at være der, hvor det er, og at udvikle sig og lære dertil, hvor det kan. Fortsættes side 6 5
Tema: Inklusion Fællesskabet skal genopfindes Flemming Engel mener, der er behov for en ny strategi, som udvider det almindelige. En strategi, der erstatter den velkendte, hvor man først ekskluderer en elev og bagefter forsøger at almindeliggøre eleven gennem specialundervisning. Vi må genopfinde fællesskabet og stoppe den nuværende individualisering, så flere børn kan være en del af fællesskabet, og færre skal skærmes og stå udenfor. Der findes ingen endegyldige svar på, hvordan vi løser opgaven. Skolerne skal tænke i organisations- og kulturudvikling og finde lokale svar på lokale udfordringer. Rundt på skolerne er der masser af kompetente lærere og pædagoger, der kan sprede erfaringer til kollegerne og afdramatisere opgaven. Jeg oplever lærere, som siger, at de har fået et ADHD-barn i klassen. De er nervøse for, om de kan undervise barnet godt nok, selvom de underviste barnet kompetent, indtil det fik diagnosen. En diagnose påpeger nogle vanskeligheder, men det er omgivelsernes reaktion, der har betydning for, hvor stort et handicap vanskelighederne bliver for barnet. Vi skal overveje, hvordan og hvornår vi tænker afvigelse, for risikoen for stigmatisering er stor, siger Flemming Engel. Den usynlige klassekammerat Flemming Engel opfordrer skolerne til at være opmærksomme på den usynlige klassekammerat nemlig forældrene, som uden at være fysisk til stede i klassen kan have afgørende indflydelse på, hvad der sker i klasserummet. Forældrene til de almindelige elever kan være løftestangen for en vellykket inklusion, for inkluderende forældrene skaber inkluderende børn. Derfor finder han det vigtigt, at skolen inddrager forældrene i inklusionsdebatten og bibringer dem en forståelse af, at mangfoldigheden i skolen er til glæde for alle elever. For at være sikker på, at det bliver retfærdigt, får I alle samme opgave at klatre op i træet Vellykket temadag om inklusion I Vadum, Vestbjerg, Vester Hassing, Gandrup og Nr. Uttrup har skolerne planer om at udvide trivselsforummerne til også at omfatte repræsentanter fra byernes børnehaver. I Vodskov vil skolen invitere de fire daginstitutioner med i arbejdet med LP-modellen, og i Grindsted-Langholt-området er det intentionen at skabe et samlet trivselstilbud fra vuggestue/dagpleje til børnehave og skole. Ovenstående tiltag er blot nogle af de initiativer, der er opstået i kølvandet på en temadag om inklusion i Udvidet Lederteam Nord den 10. november. Lederteamet havde inviteret institutionsledere, PPR-medarbejdere, rådgivere fra familiegrupperne og områdets sundhedsplejersker med til arrangementet, hvor hovedformålet var at få skabt et fælles sprog og en fælles forståelse for inklusion og inklusionsindsatsen. De godt 100 deltagere blev bl.a. delt i grupper, hvor alle fagområder var repræsenteret. Grupperne arbejdede med en opdigtet case om en familie med problematikker, som involverede de forskellige faggrupper. Efterfølgende drøftede grupperne, hvordan samarbejdet kunne styrkes, så der opnås en rød tråd i inklusionsarbejdet. Flere påpegede, at håndbogen På tværs er et godt redskab, når der skal drøftes inklusion i den enkelte institution, fordi den er med til at understøtte den fælles tilgang og det fælles sprog. Kirsten Dall, skoleleder på Vadum Skole og medarrangør af temadagen, fremhæver, at parterne fik øget kendskabet til hinandens arbejdsområder, ligesom de fik aftalt flere fælles initiativer. På baggrund af tilbagemeldinger fra temadagen har Udvidet Lederteam Nord besluttet at sætte fokus på forældresamarbejdet ved næste års temadag. Skole- og Kulturforvaltningen Skoleafdelingen Godthåbsgade 8 9400 Nørresundby Tlf. 99 31 41 00 Fax 99 31 40 87 www.aalborgkommune.dk skole-kultur@aalborg.dk