Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus

Relaterede dokumenter
Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych.

Spørgeskema om symptomer efter indlæggelse for hjertesygdom

Spørgeskema om din nyresygdom

Opfølgningsspørgeskema

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom

Hjertepatienters behov for psykosocial støtte i rehabiliteringen. med særligt fokus på angst og depression

Afsluttende spørgeskema

Hjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d

Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d

Angst-lidelser og angst-behandling

National klinisk retningslinje

Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato åå mm-dd

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Spørgeskema Edinburgh og Gotland-skalaen. Sundhedstjenesten

Beck Depression Inventory (BDI)

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Risikerer jeg at brænde ud TEST

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse

Netværksmøde for indtastere i Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase (DHRD) Klinisk Diætist Birgitte Møllegaard Bertelsen

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

RCADS Dansk. Sæt venligst en cirkel omkring det ord, som passer bedst til hvor ofte disse ting sker for dig. Der er ingen rigtige eller forkerte svar.

Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre

HVORDAN DU VINDER OVER

Spørgeskema til effektmåling projekt Apovideo

INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder

Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde

Hjerterehabilitering i Danmark lige nu! v/lene Joensen Akademisk medarbejder Sundhed og Forebyggelse

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

INFORMATION TIL FORÆLDRE

Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Helle Spindler, PhD

INFORMATION TIL FORÆLDRE

Pårørende, tabu og arbejdsmarked

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker

Skema: Præ Version: Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH

Inddragelse af pårørende - et kvalitetsudviklingsprojekt Onkologisk klinik RH

Undgår du også tandlægen?

Korttidskontakter i Sundhedsvæsenet

Præsentation og svar på spørgsmål om Familie- og pårørendepakken. LKT-Palliation, marts Henrik Larsen

Job og Aktiv Jobcenter Kolding

WHOQOL-100. Vejledning. I dette spørgeskema bliver du spurgt om, hvordan du opfatter din livskvalitet, dit helbred og andre områder af dit liv.

DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer.

Psykiatrisk komorbiditet ved epilepsi; hvad gør man ved det.?

INFORMATION TIL FAGPERSONER

Rådgivning Region syd

Resultater fra en landsdækkende patientundersøgelse

Belastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft

PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens

Skema: Follow-up Version: Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH

Aktiv Patientstøtte. DRG-konference Projektleder, Annette Lunde Stougaard,

KOALA KOALA KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER

Spørgeskema Dine erfaringer med medicin

Projekt PUST. Psykologisk Unge-STøtte. Center for Inklusion/PPR Odense Kommune. KL konference Projekt Ungdomsuddannelse København

Indhold. Systemændringer i PAS og WebPAS Pr. 10. juni 2015

Kontrolforløb evidens eller vanetænkning? Kræftpatientens syn på kontrolforløb. Janne Lehmann Knudsen Kræftens Bekæmpelse 9.

Fra forskningsbaseret evidens til klinisk praksis Implementering af rehabilitering i kommuner. Hjerterehabilitering som case

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Fra evidens til anbefalinger

INFORMATION TIL FAGPERSONER

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse

Når du skal starte med sondemad derhjemme. Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013.

Resume af forløbsprogram for depression

Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler?

Forslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2.

Palliativ indsats og hjerteinsufficiens

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING

FÆLLES FOR alle kurserne

IUniversitätsklinikum I

Website til reducering af selvmordstanker

Transkript:

Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus

Hjertepatienter med depression har signifikant højere morbiditet og mortalitet end hjertepatienter uden depression Depression er 3 gange så hyppig hos hjertepatienter, - sammenlignet med resten af befolkningen Milani & Lavie, 2007, Khawaja et al, 2009

Ingen sikker evidens for at psykosocial intervention bedrer overlevelse

Depression er en medvirkende faktor til at patienterne ikke gennemfører deres hjerterehabilitering Gennemført hjerterehabilitering: - bedre overlevelse og livskvalitet - mindsker antallet af genindlæggelser et al 2006 Casey et al, 2008, Zwisler

DCS (NBV) DHRD NKR ESC/AHA

Hvad betyder HADS? Hospital Anxiety and Depression Scale Hvorfor bruge HADS? - Valideret - Fundet egnet til hjertepatienter

Hvordan ser det ud?

1) Jeg føler mig anspændt: Næsten hele tiden 3 Meget af tiden 2 Engang imellem 1 Slet ikke 0 2) Jeg nyder stadig de ting, som jeg tidligere har nydt: Helt, som jeg plejer 0 Ikke helt så meget 1 Kun lidt 2 Næsten ikke 3 3) Jeg er bange for, at der skal ske noget frygteligt: Helt bestemt og meget voldsomt 3 Ja, men det er ikke så slemt 2 Lidt, men det bekymrer mig ikke 1 Slet ikke 0 4) Jeg kan le og se det morsomme i en situation: Lige så meget, som jeg plejer 0 Ikke helt så meget nu 1 Helt klart ikke så meget nu 2 Slet ikke 3 5) Jeg gør mig bekymringer: En stor del af tiden 3 Meget af tiden 2 Engang imellem, men ikke så tit 1 Kun lejlighedsvis 0 6) Jeg føler mig glad: Slet ikke 3 Ikke så tit 2 Nogle gange 1 Det meste af tiden 0 7) Jeg kan sidde roligt og føle mig afslappet: Helt bestemt 0 Som regel 1 Ikke så tit 2 Slet ikke 3 8) Jeg føler det som om jeg fungerer langsommere: Næsten hele tiden 3 Meget ofte 2 Nogle gange 1 Slet ikke 0 9) Jeg føler mig bange, som om jeg har "sommerfugle i maven": Slet ikke 0 Lejlighedsvis 1 Temmelig tit 2 Meget ofte 3 10) Jeg har mistet interessen for mit udseende: Fuldstændig 3 Jeg er ikke så omhyggelig, som jeg burde være 2 Måske er jeg knap så omhyggelig som før 1 Jeg er lige så omhyggelig, som jeg altid har været 0 11) Jeg føler mig rastløs, som om jeg hele tiden skal være i bevægelse: Virkelig meget 3 Temmelig meget 2 Ikke særlig meget 1 Slet ikke 0 12) Jeg glæder mig til ting, som skal ske: Lige så meget som før 0 Noget mindre, end jeg plejer 1 Helt klart mindre end tidligere 2 Næsten ikke 3 13) Jeg får en pludselig fornemmelse af panik: Særdeles tit 3 Temmelig ofte 2 Ikke særlig ofte 1 Slet ikke 0 14) Jeg kan nyde en god bog eller et radio/tv-program: Ofte 0 Nogle gange 1 Ikke særlig tit 2 Meget sjældent 3

HADS scorer for risikoen for at udvikle angst og depression 0-7 point: Lav risiko 8-10 point: Mulig risiko 11-21 point: Høj risiko

Ptt med kognitive problemer Ptt med sprogbarrierer Ptt med demens Ptt med psykiatriske diagnoser

Indskrevet som et punkt i Region Sjællands Forløbsprogram for Kronisk Hjertesygdom Implementeret i hjerterehabiliteringen på Roskilde Sygehus fra december 2011

Barrierer (Smolderen et al 2011) Anbefalinger (Smolderen et al 2011) Indsatser i Roskilde Manglende viden Mere undervisning/viden Målrettet og struktureret undervisningsprogram Mange andre gøremål Gøres obligatorisk ift ptforløb/dokumentation Indskrevet i standardtekst Uklarhed i arbejdsgange Manglende ejerskab på arbejdsgange Usikkerhed omkring pt s reaktioner Klar og tydelig arbejdsgange Automatisk arbejdsgang for viderehenvisning Feedback Udarbejdelse af detaljeret instruks Enkel procedure for viderehenvisning Regelmæssig diskussion/feedback Database

HADS udleveres ved spl-konsultation 6 uger efter udskrivelse dokumenteres i journal vha standardtekst Pt udfylder HADS hjemme og returnerer i frankeret svarkuvert indenfor 1 uge HADS tastes i database - dokumenteres i journal med scorer + evt intervention (standardtekst) Såfremt pt er i højrisiko kontaktes denne via afdelingens psykolog og der lægges plan udfra denne samtale Ellers gives svar via samtale med rehab-læge

100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% Antal ikke besvaret Antal besvaret 30% 20% 10% 0% Dec11- Febr12 Mar-Maj Juni-August Sept-Nov Dec12- Febr13

100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% Antal ikke udleveret Antal ikke besvaret Antal besvaret 30% 20% 10% 0% Dec11- Febr12 Mar-Maj Juni-August Sept-Nov Dec12- Febr13

120 100 100 86 80 60 40 20 8 6 0 Alle (n=629) Lav risiko (n=544) Mulig risiko (n=50) Høj risiko (n=35)

120 100 100 80 79 60 40 20 12 9 0 Alle (n= 629) Lav risiko (n=494) Mulig risiko (n=76) Høj risiko (n= 59)

Depression (n=35) Angst (n=59) Kvinder 43% 51% Alder > 80 år 11% 3% I arbejde 20% 20% Pensionister 57% 56% Mellemlang videre udd 20% 15% Fysisk aktiv 45% 41%