4Kløverskolen. SFo. Regnbuen og Smørhullet. Mål og Indhold



Relaterede dokumenter
SFO - rammer for Mål og Indhold

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Formålet med mål- og indholdsbeskrivelserne er at gøre det pædagogiske og faglige arbejde i skolefritidsordningerne mere synligt og konkret.

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Læreplan for Selmers Børnehus

Børnene skal blive i stand til at udvikle deres kreativitet og fantasi og udvikles med deres personlige kompetencer.

Kulturelle udtryksformer

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Kulturelle udtryksformer

De fysiske og indholdsmæssige rammer for SFO Ulkebøl.

Pædagogiske læreplaner

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Alsidige personlige kompetencer

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Pædagogisk læreplan for vuggestuen

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Læreplaner. Vores mål :

Mål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Pædagogiske lærerplaner for Børnehaven Løven.

Pædagogisk læreplan Rollingen

Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO

Pædagogiske. Læreplaner. Vuggestuen Troldhøj Temaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Læringsforståelse. Sociale kompetencer.

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE

Hvordan vi i dagligdagen arbejder med læreplanerne. Barnets alsidige og personlige udvikling.

Pædagogiske læreplaner isfo

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2013 SCT. IB SKOLE`S BØRNEHAVE

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej Thisted

Mål- og indholdsbeskrivelse for Trongårdsskolens SFO

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Kulturelle udtryksformer. Et barn i Smørblomsten skal opleve

Pædagogisk læreplan

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE

BEVÆGELSESPOLITIK STESTRUP BØRNEGÅRD - ET STED MED ÅBNE VIDDER SUNDHED OG BEVÆGELSE SKAL VÆRE SJOVT STESTRUP BØRNEGÅRD

Vi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN.

Vuggestuens lærerplaner

At barnet føler sig tryg i institutionen. At barnet føler sig respekteret med de følelser, han/hun har

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN

Voksne der understøtter barnets evne og anerkender barnet, for den det er. Voksne der er respektfulde i deres omgangstone og måde at være på.

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN

Pædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset

Læreplaner. Dokumentation: Billeder Opvisninger

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation

Læreplan for alsidige personlige udvikling

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO

BORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Fatkaoplysninger. Institutionens navn: Tovværkets Børnegård. Adresse: Grådybet 75, 6700 Esbjerg. Telefonnummer:

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Mål - og indholdsbeskrivelse. for. Fårup SFO

Pædagogiske læreplaner:

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Vi bruger disse pædagogiske læringsmål i vores læreplansarbejde.

Evaluering af pædagogiske læreplaner

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Mål for GFO i Gentofte Kommune

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER

Pædagogiske Læreplaner

STESTRUP BØRNEGÅRDS LÆREPLAN 2010 TEMA: SOCIALE KOMPETENCER

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer.

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

Pædagogisk læreplan for Stadil Vedersø Børnehus

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Formål og indhold for SkoleFritidsOrdning

Pædagogiske principper SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Pædagogisk Læreplan

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogisk læreplan for KROGÅRDENS BØRNEHAVE

SOCIALE KOMPETENCER PERSONLIGE KOMPETENCER

Mål for Forårs-SFO på Tarup Skole Børn og forældre skal opleve Forårs-SFO en som en glidende overgang fra børnehus til skole.

Transkript:

4Kløverskolen SFo Regnbuen og Smørhullet Mål og Indhold 2012/2013

Forord Skolefritidsordningerne er et pædagogisk tilbud til eleverne inden for skolens rammer, og bidrager til at opfylde folkeskolens formål ved at fremme børns trivsel, udvikling og læring. Med SFO rammer for Mål og Indhold er der skabt en overordnet fælles kommunal ramme for udviklingen af lokale beskrivelser af mål og indhold for skolefritidsordningerne i Nyborg Kommune. Formålet med beskrivelserne er, at målsætninger og indhold i SFO-arbejdet synliggøres og kommunikeres tydeligt til borgerne, naturligvis især til forældre til børn i skolefritidsordningerne ved kommunens skoler. Beskrivelserne vil bidrage til synliggørelse og styrkelse af samarbejdet på flere niveauer: Styrkelse af samarbejdet med forældrene Styrkelse af samarbejdet blandt personalet i skolefritidsordningen Styrkelse af samarbejdet mellem undervisningsdel og fritidsdel på den enkelte skole Styrkelse af samarbejdet mellem kommunens skolefritidsordninger Styrkelse af samarbejdet mellem SFO/skole og daginstitutioner Styrkelse af det tværfaglige samarbejde om børn med særlige behov SFO-tilbuddet er en del af Nyborg Kommunes samlede tilbud på børne- ungeområdet, og skal ses i sammenhæng med: Visioner for folkeskolen, vedtaget i Byrådet 29.4.2008 Sammenhængende børne- ungepolitik, vedtaget i Byrådet 9.9.2008 Handleplan for det tværfaglige samarbejde om børn og unge med særlige behov Alle tre dokumenter kan findes på www.nyborg.dk Det er mit ønske, at SFO- rammer for Mål og Indhold bliver et godt redskab i det videre arbejde med udvikling af skolefritidsordningerne i Nyborg Kommune, til glæde for både forældre, børn og de pædagogiske medarbejdere på skolerne. Kaj Refslund Formand for Børne- og Familieudvalget Byrådet, Nyborg Kommune

Indledning 4kløverskolen består af 2 afdelinger Regnbuen afd. Ørbæk og Smørhullet afd. Frørup. Der udarbejdes en fælles Mål og Indhold, men den daglige praksis er meget individuel, p.g.a. institutionsstørrelse (Regnbuen med ca. 120 børn og Frørup med ca. 73 børn) forskellige personalegrupper og forskel på lokalområde. Nyborg Kommune har valgt, at Mål og Indholdsbeskrivelserne skal dække de samme temaer, som vi kende fra daginstitutionernes Læreplaner. Derudover er der udarbejdet beskrivelser om lektietilbud, samarbejde mellem undervisningsdel og sfo, overgang fra daginstitution til sfo samt børn med særlige behov. Der er udarbejdet beskrivelser for alle 6 temaer samt de 4 særlige temaer ud fra SMTTEmodellen. Vi har valgt for hvert skoleår at sætte særligt fokus på 1-2 temaer. Derudover arbejder vi konstant med sociale og personlige kompetencer, sproglige kompetencer, kulturelle udtryksformer og natur og naturfænomener, som en integreret del af det daglige arbejde. Fokusområderne evalueres sidst på skoleåret. Vi har i skoleåret 2012/2013 valgt at sætte fokus på temaet:

Særlige temaer Lektietilbud Lektiecafé, hvor barnet har mulighed for, sidst på dagen, hvor der er ro, at sidde med lektier. Det er en frivillig ordning, som barnet laver aftaler med sine forældre om. Sfo-personalet er ikke ansvarlig for, hvorvidt barnet laver lektier eller ej. Har barnet behov for lektiehjælp, har skolen mulighed for at tilbyde lektiehjælp, hvor der er en lærer tilstede. Samarbejde - Vi ønsker et samarbejde med undervisningsdelen. Det er vigtigt for børnene, at der er sammenhæng kognitivt, socialt og indlæringsmæssigt. - Indskolingsmøder 2 til 3 x årligt med lærerne ønskeligt. - Daglig overlevering lærer sfo forældre. - Vi deltager i klasseforældremøder med skolen efter behov. - Vi deltager i forældresamtaler med skolen efter behov. - Vi deltager i udarbejdelse af elevplaner. - Vi deltager i fælles kurser med lærerne i indskolingen. Overgange/sammenhænge Der samarbejdes med den lokale børnehave i henhold til principperne i samarbejdsplanen Overgang fra daginstitution til skole/sfo. Derudover besøger børnehaven Regnbuen/Smørhullet flere gange i løbet af foråret. Børnehavebørnene opfordres til at starte i Regnbuen/Smørhullet den 1. august, så de har tid til at lære Regnbuen/Smørhullet og de voksne at kende inden skolestarten. Børn med særlige behov At tværfaglige- og netværksmøder er med deltagelse af lærere og sfo-personale. PPR-indstillinger udarbejdes i fællesskab. At der er et tæt samarbejde mellem lærer og pædagog. At vi har en anerkendende tilgang, således at vi fokuserer på barnets ressourcer og styrker. At der afholdes forældresamtaler, når der er behov.

De seks temaer Krop og bevægelse Sammenhæng: Krop og bevægelse er en vigtig del af børnenes udvikling. For at skabe de rette betingelser for indlæring, er den motoriske udvikling og fysiske stimuli vigtige redskaber. At skabe aktiviteter, der retter fokus på krop og bevægelse i SFOén er en væsentlig del af barnets fysiske og psykiske vælvære, selvværd og identitet. Da barnets krop er et komplekst sammensat sanseapparat, skal det udfordres både sanseligt og motorisk. Mål Tegn At give børnene lysten til at bevæge sig, både fin og grov motorisk, samt give dem mulighed for, at opleve glæden ved at lære at kontrollere sin egen krop. At tilbyde aktiviteter, hvor det er muligt at udvikle bevægelighed, styrke og udholdenhed. At børnene skal opleve glæden ved at være fysisk aktive både alene og i fællesskabet. At børnene bliver i stand til selv at videreudvikle lege, således at de når egne grænser. At børnene bliver stimuleret sanseligt gennem forskellige materialer og redskaber. At børnene opnår en forståelse for kroppens funktioner. At bruge skolen, inde og ude, naturen samt lokalområdet til fysisk udfoldelse. At give børnene viden om sund kost og god hygiejne. Når børnene bruger legeredskaber. Når der er stor tilslutning til de voksenstyrede aktiviteter. Når børnene er forventningsfulde til den ugentlige båldag. Når børnene forespørger på bevægelsesaktiviteter. Når børnene i den fri leg ofte leger bevægelseslege. Når børnene af sig selv vasker hænder. Tiltag/status Engagerede voksne. Daglige voksenstyrede bevægelseslege. Tilbud om aktiviteter i hal/gymnastiksal. Udendørsmaterialer der udfordre børnene motorisk. -Trampolin, kørertøjer, rulleskøjter, klatremuligheder, kælke, bolde, waveboards etc.

Udendørs fri leg Indendørs bevægelse via it-udstyr (Wii og Xbox). Deltagelse i bevægelses arrangementer rundt i kommunen. Ture ud af huset til natur skønne områder, med mulighed for løb og leg. Vi laver bål én gang om ugen, hvor børnene oplever forskellige smagsoplevelser. Vi beder børnene vaske hænder inden de spiser og efter toiletbesøg Evaluering Vi har besluttet, at krop og bevægelse fortsat skal være et indsatsområde i såvel Regnbuen som Smørhullet, således at det fortsætter som et integreret element i pædagogikken i det daglige arbejde. Sociale kompetencer Sammenhæng: Sociale kompetencer udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre. I SFO en er de vigtigste fællesskaber i forhold til barnets udvikling af sociale kompetencer især venskaber, legerelationer og gruppetilhørsforhold. Mål Tegn At være social fleksibel. At være social sensitiv og udvikle indfølingsevne. At udvikle respekt, ansvarlighed og være aktivt deltagende i fællesskaber. At kunne kommunikere og udvikle en begyndende forståelse for demokrati gennem medinddragelse. At lære at samarbejde og derigennem blive udfordret af andre børn og voksne. At udvikle evnen til at etablere og vedligeholde venskaber. At udvikle evnen til at lege sammen med børn med andre normer og værdier end deres egne. Dvs. at respekterer forskellighed. Når børnene er omsorgsfulde for hinanden. Når børnene leger på tværs af alder og køn. Når børnene lytter til hinanden. Når børnene begår sig i fællesskabet. Når børnene har legeaftaler udenfor SFOén. Når børnene tør at være uenige. Når børnene udviser empati. Når børnene har venskaber. Når børnene er glade og trives. Når børnene leger uden voksenstyring. Når barnet selv søger fællesskabet.

Tiltag/status At vi er tydelige rollemodeller der tør vise følelser. At der er få men tydelige regler. At der er dialog, samtale og konfliktløsning. At der er ture ud af huset. At de kan deltage i både hallen og gymnastiksal. At de prøver af spille teater. At de prøver træværkstedet. At der er plads til fri leg. At der er spil i forskellige former. -(wii, computer, brætspil, familiespil, x-box m.m.). At der er et opdragende miljø. Personlige kompetencer Sammenhæng: Børnenes personlige kompetencer styrkes og udvikles i SFO en ved, at børnene indgår i værdifulde fællesskaber med andre børn og voksne. I disse fællesskaber skabes muligheden for, at barnet kan udvikle sine personlige kompetencer som individ og som en del af et fællesskab altså at være værdifuld i forhold til sig selv og fællesskabet. Mål Tegn Give udtryk for egne følelser. Reflektere og tage ansvar i forhold til sig selv og andre. Bruge fantasi, nysgerrighed og kreative evner. Tage initiativ og træffe valg samt fastholde disse. Sætte sig mål, fordybe sig og erfare egne fremskridt samt få anerkendelse for disse af voksne og børn. Blive set som individ og som en del af gruppen. Opnå selvværd. Vise ansvarlighed i fht til sig selv og andre på alderssvarende niveau ved at stå ved egne handlinger og udtalelser. Kan løse konflikter på alderssvarende niveau. Kan hente hjælp, når der er behov for det. Er hjælpsom overfor kammeraterne. Kan vise omsorg for andre børn. Være empatiske overfor andre. Planlægge og gennemføre både legeaktiviteter og kreative aktiviteter. Indgå og overholde aftaler. Have mod på at kaste sig ud i nye, ukendte aktiviteter. At turde være forskellig fra mængden. At kende egne grænser.

At sige til og fra på en ordentlig måde. Kan træffe valg ud fra egne erfaringer og lyst. Tiltag/status Anerkendende tilgang til den enkelte såvel som gruppen. At give børnene mulighed for selv at skabe rum til de små grupper. Være anerkendende i konfliktløsningen sammen med børnene. Give sig tid til den enkelte og de små grupper. Se børnene udfolde sig f.eks. i dans, sang, teater, kreative aktiviteter og andre arenaer legeplads, hal og boldbane At give plads til forskellighed. At lære børnene at udfordre sig selv i forhold til egne grænser Kulturelle udtryksformer Sammenhæng: Kulturel viden handler om viden i forhold til ens egen kulturelle baggrund og viden om andre kulturelle baggrunde Ligeledes kan kulturel viden og værdier være oplevelser og udfordringer af æstetiske udtryk. Børnenes udvikling af identitet, både socialt og personligt hænger sammen med de kulturelle værdier og udtryksformer, de oplever. Ligeledes handler det om at fremme børnenes kreativitet gennem indtryk og oplevelser. At udbrede børnenes kendskab til deres/hinandens familie, tro og nationalitet. Mål Tegn Aktivt at kunne opsøge, nyde og skabe æstetiske indtryk og udtryk. Lysten til at eksperimentere med og afprøve sig selv i forhold til forskellige kulturelle udtryksformer og oplevelser. Lysten til at gå på opdagelse i litteratur, musik, teater og billeder. At eksperimentere og udforske forskellige materialer og redskaber. At møde voksne og andre børn, som selv er nysgerrige kulturbrugere og -bærere samt skabe rum for at kunne snakke om kultur, forskellighed og værdier. At have adgang til materialer og redskaber, herunder ofså moderne medier som f.eks. IT, film og spillekonsoller. At kunne vise deres kulturelle udtryk overfor andre. At værne om eksisterende traditioner og højtider, men samtidig være åben for at indføre nye. Børnene laver danse-, sang- og teateroptræden. At børnene selv er opsøgende i det kreative værksted tegne, male, smykkefremstilling, formgivning, kreative konstruktioner med. f.eks. genbrugsmaterialer mm.

At børnene udviser stor fantasi i egne kreative udtryk. Kreerer små bøger på egen hånd. Hører musik/synger. Bruger spillekonsoller og pc. At børnene finder nye sider af sig selv, og har mod på at udforske den. At børnene gerne selv vil udstille. At børnene har fortællerlyst. At vi støtter dem i deres nysgerrighed. Tiltag/status Rum, hvor børnene kan lave danse-, sang- og teateroptræden. Der er etableret et kreativt værksted, hvor børnene både kan være skabende på egen hånd tegne, male, smykkefremstilling, formgivning, kreative konstruktioner med. f.eks. genbrugsmaterialer mm og deltage i voksenstyrede, planlagte kreative processer. Vi tilstræber vide rammer og højt til loftet i de kreative udtryk. Mulighed for at kreere små bøger. Flere musikanlæg. Der er Wii, playstation, og pc. Udstilling med børnenes egne kreative udtryk. Arrangering af ture ud af huset, så børnene oplever andre udtryksformer. Natur og naturfænomener Sammenhæng. Natur og naturfænomener er et tema, som rummer rig mulighed for leg, læring og udvikling. Forskellige fokusområder i naturen skaber grundlag for børns forståelse af naturen og dens mangfoldighed. Ved at rette fokus på aktiviteter i naturen. kan vi voksne være med til, at skabe en større viden og forståelse for børnene om naturen og om de muligheder, som naturen giver os. I SFO en skal det være et mål, at lære børnene værdien af at behandle naturen med omsorg og respekt, samt være med til at skabe nysgerrighed og viden om, hvordan man bruger naturen i de omgivelser vi bevæger os i. Derudover skal børnene have en forståelse af naturfænomener i et bredt perspektiv som f.eks. vinden, tyngdekraft m.fl. Hvordan kan vi som ansvarlige voksne skabe aktiviteter, der retter fokus på naturen og naturfænomener i SFOén, med henblik på at udvikle børnenes fysiske og psykiske velvære, identitet og ikke mindst sociale kompetencer? Mål At børnene kommer ud og oplever og mærker de 4 årstider på kendte og ukendte steder. At børnene kommer ud og afprøver og eksperimenterer med forskellige ting i naturen. At de føler tryghed samt glæde ved at opholde sig i naturen.

At give børnene større forståelse for naturen og miljøet, samt respekt for dette. At de føler glæde ved at komme ud i naturen og få stimuleret deres sanser. At pirre deres nysgerrighed og udfordre deres kendskab og viden om naturfænomener. Tegn At barnet selv vælger udeaktiviteter. At barnet gerne deltager i voksenstyret udendørsaktiviteter. At børnene opholder sig meget ude og er gode til selv at starte aktiviteterne. At børnene viser interesse og stiller spørgsmål i forhold til naturen. At barnet selv søger udfordringer i forhold til forskellige naturaktiviteter. At barnet vise hensyn og respekt for naturen og miljøet. Når barnet gerne deltager i bålaktiviteter. Tiltag/status Obligatoriske udedage med voksenstyrede legeaktiviteter snelege, strandture, boldbaner, skov, naturlegeplads, legeplads. Udeleg uanset vejr. Sanse- og motoriklege. Udflugter og ture ud af huset. At flytte de kreative aktiviteter ud i en udendørs arena. Lave bålaktiviteter. At børnene har adgang til relevante opslagsbøger. Sprog Sammenhæng: Sproget bruges til at udtrykke ønsker, tanker, følelser og nysgerrighed samt til at forstå andre. Børn benytter mange forskellige slags sprog, f.eks verbale, nonverbale, skriftsprog, tegnsprog og billedsprog. I SFO en skal børnene bl.a. øge deres ordforråd og udvikle nuancer i sproget. At kunne udtrykke sig er en del af, at kunne udvikle og fastholde sin egen identitet. Mål Udvikle evnen til respektfuldt at kunne kommunikere med og aflæse andre. Udvikle evnen til at forstå sprogets mangfoldighed. Blive udfordret til at fortælle, fabulere, lytte, genfortælle og eksperimentere med sproget. Benytte sig af at kunne begynde at læse og skrive. Indgå i samtale og dialog på alderssvarende måde og med passende sproglige udtryk.

Bruge sproget til at blive en del af de demokratiske processer og få medindflydelse. Tegn Når barnet bliver bedre/er gode til at forklare sig kan sætte ord på tanker og følelser. Kan forstå og bruge længere sætninger. Kan løse konflikter verbalt konstruktivt og alderssvarende. Kan aftale og udvikle lege. Optræde med teater, sang og musik. Forsøger sig/leger med skriftsproget. Tiltag/status Individuelle samtaler såvel som gruppesamtaler. Give sig tid til at lytte og spørge ind til de ting, børnene fortæller. Være åben, anerkendende og spørgende, når vi hjælper barnet i konfliktsituationer. Højtlæsning, historie- og eventyrfortælling. Rollespil/kampleg. Fokus på hvordan taler vi sammen. Spille spil Anerkende børnesproget og hjælpe med at udvikle det. Bruger bibliotek flittigt. Samlinger, hvor alles meninger og tilkendegivelser respekteres og alle opfordres til at deltage aktivt.