Kvalitetsrapport Hørsholm skolevæsen Skoleåret 2010-2011
Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 4 LÆSEVEJLEDNING... 5 HØRSHOLM KOMMUNES SKOLER HER OG NU... 6 HØRSHOLM SKOLE... 6 USSERØD SKOLE... 7 RUNGSTED SKOLE... 9 VALLERØDSKOLEN... 10 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING AF DET FAGLIGE NIVEAU... 13 SKOLEVÆSENETS FAGLIGE NIVEAU... 13 HØRSHOLM SKOLES FAGLIGE NIVEAU... 16 USSERØD SKOLES FAGLIGE NIVEAU... 17 RUNGSTED SKOLES FAGLIGE NIVEAU... 18 VALLERØDSKOLENS FAGLIGE NIVEAU... 19 RESULTATER... 21 VURDERING AF 9. KLASSES AFGANGSPRØVER (SE BILAG 1A)... 21 VURDERING AF 10. KLASSES AFGANGSPRØVER (SE BILAG 1B)... 22 VURDERING AF TEST (SE BILAG 1C)... 23 UDDANNELSESVALG (SE BILAG 1D)... 24 DE PÆDAGOGISKE PROCESSER... 25 LØBENDE EVALUERING AF ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN... 25 ELEVERNES INDDRAGELSE I UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE... 27 SKOLE-HJEMSAMARBEJDET... 29 BESLUTNINGER OM ANVENDELSE AF ELEVPLANER... 31 DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND... 32 HOLDDANNELSE... 35 UNDERVISNINGEN I DANSK SOM ANDETSPROG... 37 SKOLENS RAMMEBETINGELSER... 39 KLASSETRIN, SPOR OG ELEVER... 39 SFO... 39 ELEVFRAVÆR... 39 LÆRERSTILLINGER OG UNDERVISNING... 40 UDGIFTSNIVEAU... 40 SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND... 41 UNDERSØGELSER 2010-2011 (SE BILAG 3)... 42 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BLANDT FORÆLDRE 2011... 42
OPFØLGNING... 44 SIDSTE ÅRS KVALITETSRAPPORT... 44 KOMMUNALT BESLUTTEDE INDSATSOMRÅDER... 45 KLAGEFREKVENS... 50 UDVIKLINGS- OG HANDLEPLAN 2011... 51 INDSATSER AFFØDT AF KVALITETSRAPPORTEN... 51 SKOLENS EGNE MÅL... 51 KOMMUNALT BESLUTTEDE INDSATSER... 51 Side 3
Indledning Folkeskolen er en kommunal opgave. Ifølge folkeskoleloven har den enkelte kommunalbestyrelse det overordnede ansvar for kommunens skolevæsen herunder tilsynspligt. Det er fra centralt hold besluttet, at dette tilsyn skal have form af en kvalitetsrapport. Formålet med kvalitetsrapporten er: at styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage dens ansvar for folkeskolen ved at tilvejebringe dokumentation om det kommunale skolevæsen at give kommunalbestyrelsen grundlag for at tage stilling til det faglige niveau på kommunens folkeskoler og træffe beslutning om opfølgning hvad dette angår at bidrage til at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling mellem aktørerne i det kommunale skolevæsen at bidrage til åbenhed om skolernes kvalitet Kvalitetsrapporten skal indeholde: En sammenfattende vurdering af det faglige niveau på den enkelte skole og for det samlede skolevæsen i kommunen Vurderingen baseres på oplysninger om: o resultater (karakterer, testresultater, overgangsfrekvenser m. v) o rammebetingelser (antal skoler, elever, timer m.v.) o pædagogiske processer (evaluering, skole-hjem-samarbejde m.v.) Oplysninger om opfølgningen på den foregående kvalitetsrapport.. Side 4
Læsevejledning Rapporten er bygget op over fem kapitler, der kommer omkring temaer som er obligatoriske for kvalitetsrapporten. Kapitlernes konklusioner er beskrevet først i kapitlet. For læsevenlighedens skyld findes talmaterialet i bilag. Dog er vigtige tal, der underbygger konklusioner og pointer, fremhævet i teksten. Kapitel 1: Hørsholms skoler her og nu Kommunens fire folkeskoler præsenteres herunder fakta, status på året der gik og skolernes udviklingsperspektiver. Kapitel 2: Sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau Kapitlet er en vurdering af det faglige niveau på den enkelte skole og af skolevæsenet som helhed. Vurderingen er primært baseret på kapitlerne 3-5: Resultater, De pædagogiske processer og Skolens rammebetingelser og kan læses som rapportens konklusioner. Kapitel 3: Resultater Her fremlægges resultater af test, afgangsprøver og overgangsfrekvenser fra det samlede skolevæsen fra den enkelte skole i kommunen. Der foretages en vurdering af resultaterne og peges på udviklingspotentialer på tværs af alle fire skoler. Kapitel 4: Skolens rammebetingelser Skolernes rammebetingelser er beskrevet med udgangspunkt i kommunale nøgletal. Udvalgte nøgletal analyseres på baggrund af sammenligninger med andre kommuner. Kapitel 5: De pædagogiske processer Inden for fokusområderne Evaluering, Skole-hjemsamarbejdet, Den specialpædagogiske bistand og Undervisning i dansk som andetsprog beskrives de pædagogiske processer på den enkelte skole. Der foretages en vurdering af skolevæsenet som helhed inden for hvert område, og der peges på udviklingspotentialer. Kapitel 6: Undersøgelser 2010-2011 Der er foretaget en forældretilfredshedsundersøgelse for skoleåret 2010-11. Pointerne fra undersøgelsen fremlægges i dette kapitel. Kapitel 7: Målopfølgning Der følges op på målene fra det forgangne skoleår. Det drejer sig om mål affødt af sidste års kvalitetsrapport, Kommunalt besluttede indsatsområder (faglige, organisatoriske, økonomiske) og klagefrekvens. Kapitel 8: Udviklings og handleplan 2010 Udfyldes senere deadline 31. marts jf. bekendtgørelsen. Side 5
Kapitel 1 Hørsholm Kommunes skoler her og nu Følgende kapitel er en beskrivelse af skolernes profil herunder en kort beskrivelse af opgaver, medarbejdere, status og udviklingsperspektiver. Kapitlet er baseret på skolernes egne kvalitetsrapporter 2010/11, men er en komprimeret udgave heraf. For flere perspektiver og nuanceringer henvises derfor til skolernes hjemmeside, hvor kvalitetsrapporten findes. Desuden skal det påpeges, at også skolernes egne rapporter er nedslag i en skolevirkelighed, der rummer andet og meget mere end det beskrevne. Hørsholm Skole Hørsholm Skole er en 3-4 sporet skole fra 0.- 9. klasse, men har dog kun 2 klasser på 2. klassetrin. Skolen har pr. 1. august 2011 729 elever, hvoraf 229 går i SFO og 214 i klub. Der er i indeværende skoleår ansat pædagogiske medarbejdere (lærere, pædagoger, medhjælpere, børnehaveklasseledere) svarende til 83,0 fuldtidsstillinger, administrative medarbejdere (sekretærer, servicemedarbejdere/ledere) svarende til 4 fuldtidsstillinger samt en ledelse bestående af 2 afdelingsledere, en SFO-leder, en souschef og en skoleleder alle på fuld tid. ADHD-klasser Organisatorisk er kommunens ADHD-tilbud placeret på Hørsholm Skole og omfatter en særlig afdeling for elever, som har fået stillet diagnosen ADHD. I skoleåret 2011/2012 har afdelingen 3 klasser indskoling, mellemtrin og udskoling - fordelt med 6, 3 og 6 elever i hver klasse. Status og udviklingsperspektiver Ude- og indearealer I august 2010 påbegyndtes renovering af skolens gamle A-bygninger - en renovering der skulle sikre tidssvarende pædagogiske læringsrum samt en bygningsmasse, hvor indeklima og energiforbrug ville være fremtidssikret og visionært. A-bygningen er taget i brug fra september 2011, men der har været problemer med bl.a. støv i klasseværelserne. Skoleledelsen ser frem til, at der findes løsninger på de uforudsete udfordringer og at de nyrenoverede udearealer genetableres. Side 6
Pædagogisk - og faglig udvikling Skolens kommunikationspolitik er efterhånden implementeret og er en væsentlig del af skole-hjemsamarbejdet og sikrer dialog og information. Forebyggende tiltag i indskolingen som Tidlig Læsning og TIM (Tidlig Indsats i Matematik) skal på sigt reducere specialundervisningen, øge muligheden for inklusion og øge fagligheden for alle elever. TIM har nu kørt et skoleår, og det er skoleledelsens vurdering, at indsatsen bærer frugt. I det kommende skoleår arbejdes der med faglig læsning, inklusion, og skolens sundhedspolitik videreudvikles. Med en ny leder i SFO bliver der sat fokus på videreudvikling og nytænkning af SFO. Økonomi Ledelsen fremhæver, at besparelsen i budget 2010-2013 betyder, at der for det kommende skoleår kun vil være få midler til videreuddannelse og færre puljetimer. Besparelsen ses dog også som en god anledning til et kritisk blik på alle funktioner og rutiner, og som fremmende for innovative løsninger. Igen i år ser det ud til, at varmeudgiften overstiger det afsatte budget, hvilket forventes at skulle hentes via færre timer til eleverne (lønudgifter) eller færre undervisningsmidler. For yderligere perspektiver og nuanceringer se skolens kvalitetsrapport på www.horsholmskole.horsholm.dk Usserød Skole Usserød Skole er en tresporet skole fra 0.- 9. klasse, men har dog kun 2 klasser på 0. og 9. klassetrin. Skolen har pr. 1. august 2011 632 elever, hvoraf 176 går i SFO. Der er i indeværende skoleår ansat pædagogiske medarbejdere (lærere, pædagoger, medhjælpere, børnehaveklasseledere samt støttepædagoger) svarende til ca. 65 fuldtidsstillinger, hvoraf støttepædagogerne pt. udgør ca. 1½ stilling. Hertil kommer administrative medarbejdere (sekretærer, servicemedarbejdere/ledere) svarende til 3,6 fuldtidsstillinger samt en ledelse bestående af en SFO-leder, tre afdelingsledere samt en skoleleder alle på fuld tid. Specialklasserækken Elever med særlige behov fra hele kommunen undervises i specialklasser på Usserød Skole. I skoleåret 2011/12 rummer specialklasserækken fire specialklasser med i alt 20 elever. Side 7
Status og udviklingsperspektiver LP-modellen For tredje år arbejdes der med LP-modellen (læringsmiljø og pædagogisk analyse), og til efteråret gennemføres en ny kortlægningsundersøgelse af læringsmiljøet. I slutningen af skoleåret 2011-2012 skal det vurderes, om skolen er udlært inden for LP-modellen. Navnlig skal der fokus på at sikre, at de løsninger grupperne vælger i de konkrete situationer, er baseret på viden og ikke på synsninger. Effekt: Skolen har ændret sin AKT-praksis, hvilket bl.a. er begrundet i, at færre elever har brug for intensiv AKT-bistand. Skolen vurderer, at det er LP-modellens fortjeneste at der bliver færre konfrontationer mellem parterne i undervisningen. Cooperative Learning Der arbejdes med Cooperative Learning, der tilbyder arbejdsmetoder, som kan ses som den konkrete udmøntning af LP-modellen. Usserød skoles model for skolestart Skoleåret 2009-10 var det første skoleår, hvor den endelige klassedannelse først skete til påske. Undervejs er skolen blevet klogere på klassedannelseskriterierne. Tidligere tog man udgangspunkt i børnenes gode legerelationer og nu tages i stedet udgangspunkt i læringsrelationer. Modellen betyder, at alle årgangens elever lærer hinanden godt at kende, og dette er et rigtig godt udgangspunkt for holddannelse og samarbejde på tværs af årgangen fremover. Forældrenes evaluering af skolestartsmodellen viser, at langt de fleste børn og forældre har haft en god skolestart. Kollegial supervision Der er blandt lærerne stor interesse for i højere grad at bruge kolleger som rådgivere og sparringspartnere omkring undervisningen. Skoleåret 2011-2012 startede ud med et fælles kursusforløb. Kurset bliver fulgt op til januar. Skemaer for lige og ulige uger For det kommende skoleår har skoleledelsen valgt at arbejde med forskellige skemaer for lige og ulige uger. Dette giver større mulighed for at samle undervisningen i moduler, hvilket giver ro på skoledagen med færre skift af fag og lærere. For yderligere perspektiver og nuanceringer se skolens kvalitetsrapport på www.usserodskole.horsholm.dk Side 8
Rungsted Skole Rungsted Skole er en 2-sporet skole fra 0.- 9. klasse. Skolen har pr. 1. august 2011 457 elever, hvoraf 153 går i SFO og 202 i klub. Der er i indeværende skoleår ansat pædagogiske medarbejdere (lærere, pædagoger, medhjælpere, børnehaveklasseledere) svarende til 49,0 fuldtidsstillinger, administrative medarbejdere (sekretærer, servicemedarbejdere/ledere) svarende til 3,5 fuldtidsstillinger samt en ledelse bestående af 3 afdelingsledere og en skoleleder alle på fuld tid. Desuden er der ansat tre flyvere i det fælles Flyverkorps. Flyverkorpset er de servicemedarbejdere, som på skift tilser og lukker alle skoler om aftenen og i weekender. Flyverne hjælper desuden Musikskolen en dag om ugen og er på skift en ekstra hånd på de fire skoler i dagtimerne. Modtageklasse Modtageklassen på Rungsted Skole er for elever med et andet modersmål end dansk, der kommer til Hørsholm kommune, og hvis forældre har planlagt at blive i Danmark. Undervisningen i modtageklassen er fremadrettet mod en fremtid i en almindelig klasse på én af Hørsholms fire folkeskoler. Der er tilknyttet 7 elever i modtageklassen. Status og udviklingsperspektiver Organisationen Den nye organisering af SFO-ledelsen har skabt et endnu tættere samarbejde mellem skoledelen og fritidsdelen og mellem lærere og pædagoger. I de kommende år forventes det, at pædagogerne vil få flere opgaver i skoledelen, bl.a. i form af støttefunktioner i forhold til inkluderede elever med behov for støtte. Allerede fra det kommende skoleår bruges pædagogerne til at støtte enkeltintegrerede elever i skoletiden. Pædagogisk- og faglig udvikling Elevernes læringsmiljø har været det overordnede tema for skolens pædagogiske udvikling de seneste år. Der har særligt været fokus på læreren som tydelig leder af læringsmiljøet og på de gode relationer mellem eleverne og mellem medarbejdere og børn. Resultatet af dette arbejde er mere ro og god stemning omkring skolen og meget få konflikter i hverdagen. Skolen har genopbygget Resursecenteret og udarbejdet en beskrivelse af dets tankesæt og konkrete tilbud til normalundervisningen. Der er desuden formuleret en ny trivselspolitik for skolen, som bygger på tankerne om inklusion. I de enkelte klasser arbejdes fortsat med differentiering af undervisningen, bl.a. som holddeling på tværs af en årgang og med hjælp fra Resursecenteret. De kommende år vil skolen arbejde videre med inklusionen, bl.a. i forhold til forældregruppen. Desuden sættes fokus på fagligheden, bl.a. gennem en opprioritering af fagud- Side 9
valgsarbejdet, hvor skolens ledelse vil deltage aktivt i arbejdet (som proceskonsulenter) fra næste skoleår Skolens bygninger Med bygning af ny hal ved Rungsted Skole og de deraf følgende renoveringer er alle skolens faglokaler (bortset fra musiklokalet) nu moderniseret inden for de seneste år. I de kommende år skal der ses på udearealer, både de grønne områder og skolegårdene. Desuden vil der blive igangsat et arbejde med at forbedre indeklimaet i klasselokalerne. For yderligere perspektiver og nuanceringer se skolens kvalitetsrapport på www.rungstedskole.horsholm.dk Vallerødskolen Vallerødskolen er en 3-4-sporet skole fra 0.-10. klasse. Skolen har pr. 1. august 2011 827 elever, hvoraf 156 går i SFO og 75 i klub. Der er i indeværende skoleår ansat pædagogiske medarbejdere (lærere, pædagoger, medhjælpere, børnehaveklasseledere) svarende til 80,68 fuldtidsstilling (inklusive timer til vidtgående specialundervisning), administrative medarbejdere (sekretærer, servicemedarbejdere/ledere) svarende til 4 fuldtidsstillinger samt en ledelse bestående af 3 afdelingsledere, en SFO leder og en skoleleder alle på fuld tid. 10. klasse Kommunens 10. klassetilbud er placeret på Vallerødskolen. For at målrette et undervisningsforløb, der bedst muligt tilgodeser den enkelte elevs behov, er der oprettet to typer af 10. klasseforløb: 10. E henvender sig til elever, der overvejer at starte på en erhvervsuddannelse efter 10. klasse 10. X henvender sig til elever, der ønsker at starte på en gymnasial uddannelse efter 10. klasse Status og udviklingsperspektiver Om- og tilbygning Skolen fremstår efter om- og tilbygningen i 2009-2010 med fysiske rammer, der på en lang række områder er udvidede og stærkt forbedrede herunder Pædagogisk Service Center, administrationen og nye klasserum. Side 10
Ved ombygningen af skolen flyttede Hørsholm Ungdomsskole ind i Vallerødsskolens bygninger. Skolerne deler sekretariat og Ungdomsskolens undervisning og klubtilbud foregår med udgangspunkt i Vallerødskolens lokaler. Samarbejdet har været givtigt for begge parter og særligt klubfaciliteterne har givet et løft til de store elevers forhold på Vallerødskolen. Samtidigt har skolen, Ungdomsskolen og SSP et tæt samarbejde omkring store elever, der har vist sig meget frugtbart. Pædagogisk - og faglig udvikling Skolens velfungerende teamsamarbejde og afdelingsstruktur er grundlaget for det pædagogiske arbejde på skolen. I 2010/11 har skolen arbejdet med Cooperative Learning, som nu er en fast del af skolens praksis og bruges på alle årgange og i alle klasser. For 10. klasserne er der udarbejdet en ny struktur herunder etablering af erhvervsklasser i samarbejde med Skolestyrelsen. Omstruktureringen af 10. klasse har været vellykket, hvilket ikke mindst skyldes en stor og engageret indsats af lærerteamet omkring 10. klasse. Det skal understreges at 10. E ikke er en erhvervsklasse forstået som en specialklasse, men at begge 10. klasser er almenklasser, hvis undervisning retter sig mod to forskellige målgrupper. Det ser ud til, at 10. klasse i fremtiden får en udfordring med flere støttekrævende elever, hvorfor konceptet for 10. klasse løbende bør evalueres i forhold til elevgruppen. I skoleåret 2009/10 er der udarbejdet en model for udskudt klassedannelse i børnehaveklasserne. Det har været et meget professionelt og grundigt arbejde fra de deltagende børnehaveklasseledere og skolepædagoger, der har resulteret i en god proces, nogle gode og velfungerende klasser samt et udvidet årgangssamarbejde på 0. årgang. Som følge af vedtagne besparelser i budget 2011 for Hørsholm Kommune, har Vallerødskolen gennemført en proces, hvor skolens fire 1. klasser blev lagt sammen til tre. Efter en turbulent proces virker klasserne nu til at være godt fungerende og klar til det nye skoleår. Der har på skolen desuden været en proces, der har forberedt implementeringen af de øvrige besparelser vedtaget i forbindelse med budget 2011 i Hørsholm. Specialpædagogiske kompetencer AKT-lærerene på skolen har udarbejdet en trivselsplan, der indeholder en mobbestrategi og rammesætter både det forebyggende og det indgribende trivselsarbejde på skolen. Planen bliver grundlaget for den øgede indsats omkring trivsel, som skolen iværksætter i skoleåret 2011/2012. Skolen har opbygget en særlig ekspertise qua mange enkeltintegrerede børn med bl.a. fysiske handicaps og ADHD, som forsøges anvendt i den almene specialundervisning og i normalundervisningen. Udviklingen af skolens Kompetencecenter fortsættes - både på AKT-området og i den faglige specialundervisning. Der er uddannet to læsevejledere, der Side 11
har udviklet en læsepolitik, som skal vejlede og inspirere lærerkollegiet. Hvis ressourcerne er til stede, vil denne udvikling følges op med uddannelse af vejledere på andre felter, f.eks. matematik, naturfag, sprog. Udviklingsperspektiver Udviklingsperspektiver for det kommende skoleår på Vallerødskolen er bl.a. etablering af læseklasse, indsats omkring øget trivsel, indsats omkring faglig læsning, forbedring af skolegården, videreudbygning af arbejdet med Cooperative Learning, deltagelse i et forsøgsprojekt omkring tidlig indsats i specialmatematik, pilotskole for en ny undervisningsportal i udskolingsdansk for Gyldendal mm. For yderligere perspektiver og nuanceringer se skolens kvalitetsrapport på www.valleroedskole.horsholm.dk Side 12
Kapitel 2 Sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau Kapitlet omfatter en sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau på skolerne i Hørsholm både en vurdering af det samlede skolevæsen og af den enkelte skole. Det faglige niveau skal i denne sammenhæng forstås som andet end karakterer og testresultater. Vigtige pointer fra kapitlerne: Resultater, De pædagogiske processer og Rammebetingelser ligger til grund for vurderingen, og kapitlet kan læses som rapportens konklusioner. Ønskes uddybninger, henvises til de respektive kapitler. Vurderingen indebærer en påpegning af styrker og udviklingspotentialer på skoleområdet som helhed. Skolevæsenets faglige niveau På baggrund af resultaterne ved folkeskolens afgangsprøver, læsetest, vurdering af pædagogiske processer og givne rammebetingelser kan det konkluderes, at skolerne i Hørsholm har et meget tilfredsstillende fagligt niveau. En analyse af folkeskolens faglige kvalitet foretaget af KREVI 1 viser, at Hørsholm Kommune er landets mest effektive skolesystem. I gennemsnit kan landets folkeskoler øge fagligheden med 13 %. Det uudnyttede potentiale er mindst i Hørsholm med kun 2,7 %. Data er baseret på de karakterer hver enkelt folkeskoleelev har opnået ved afgangseksamen i 9. klasse i perioden fra 2007 til 2009. Karakterer er korrigeret for sociale baggrunde. Resultater Kommunens folkeskoleelever klarer sig rigtigt godt i test og til prøver. Skolernes faglige niveau må samlet set vurderes som højt. Resultaterne ligger for den største dels vedkommende fra middel og op efter, og der er relativt få elever, der scorer lavt. Se de eksakte tal i bilag 1A+B og læs mere om resultater i Kapitel 3. Pædagogiske processer Opsamling på kommunalt plan inden for områderne 1) evaluering herunder medinddragelse af eleverne, 2) skole-hjemsamarbejdet herunder anvendelsen af elevplaner og 3) den socialpædagogiske bistand: 1 Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut Side 13
Evalueringer er blevet en integreret del af skolernes praksis. Der bruges mangeartede værktøjer og metoder til evaluering af både de faglige og sociale mål - her iblandt forskellige former for test, logbøger, portfolio og elevsamtaler. Skole-hjemsamarbejdet er over en årrække i højere grad blevet digitaliseret via SkoleIntra og digitale elevplaner. Fra kommende skoleår halveres tiden til skolehjemsamtaler, hvilket har betydet, at skolerne har nytænkt og reorganiseret arbejdet. Både skolebestyrelser og kontaktforældre betragtes som vigtige medspillere i et velfungerende skole-hjemsamarbejde. Der arbejdes fortsat på at udvikle og organisere skolernes socialpædagogiske bistand i Resursecentre/Kompetencecentre (skolerne bruger forskellige betegnelser). I disse centre samles alle lærerkompetencer inden for specialundervisning, AKT (Adfærd, Kontakt og Trivsel) og dansk som andetsprog i et samlet netværk. Alle fire skoler anvender i stigende grad holddeling som metode til at differentiere undervisningen, og flere skoler eksperimenterer med kønsopdelt undervisning. Rammebetingelser I år er den gennemsnitlige klassekvotient på 22,5, hvilket er på niveau med de foregående år (22,3, 22,4 og 22,8 i henholdsvis 2007/08, 2008/09 og 2009/10). Andelen af lærere med en linjefagsuddannelse er meget høj (88,5 %) og 99 % af planlagte timer i kommunen gennemføres. I gennemsnit er der 6 elever pr. nyere computer, hvilket betyder, at lidt flere elever end tidligere skal deles om en computer. I kommunen har vi meget få børn med dansk som andetsprog 66 i alt. Læs om flere nøgletal i Kapitel 3. Styrker Engagement: Det er skolernes styrke, at de har engagerede medarbejdere og ledelser, der løbende formår at arbejde målrettet med pædagogiske principper og udvikle skolerne i en retning, der bidrager til at fastholde og højne skolernes faglighed. Trivsel: Generelt forlader Hørsholms unge folkeskolen med resultater fra afgangsprøven, der er bedre end landsgennemsnittet, og det er ikke alene et udtryk for, at skolerne prioriterer fagligheden højt. Høje karakterer er også et udtryk for, at eleverne trives i gode læringsmiljøer. Forældreundersøgelsen, som fremlægges i kapitel 6, underbygger, at eleverne er glade for at gå i skole og har gode relationer til både lærere og kammerater på skolen. Side 14
Udviklingspotentialer Kvalitetsrapporten understreger, at Hørsholm kommune kan glæde sig over gode og velfungerende skoler, men rapporten giver også anledning til at pege på områder, som kan forbedres og bidrage til at løfte det faglige niveau endnu højere op. Den videre indsats: Det fysiske klasserum Rengøringsstandard og vedligehold af skolen Inklusion Elevfravær Det fysiske klasserum I forældreundersøgelsen scorer skolerne lavt på forældrenes tilfredshed i relation til tidssvarende klasselokaler. Klasserummet er en vigtig del af skolens læringsmiljø, og skal jf. skolepolitikken inspirere børn og unge til fortsat læring. Et godt udgangspunkt for det videre arbejde er at give stemme til eleverne. Det kunne være interessant at få indsigt i, om eleverne har samme oplevelse af deres klasselokaler, og hvordan de forestiller sig, at klasselokalet evt. kan forbedres. Forbedringernes karakter afhænger af de økonomiske forudsætninger. Rengøringsstandard og vedligehold af skolen Forældreundersøgelsen viser, at forældrene er utilfredse med rengøringstandarder og vedligehold af skolerne. Mht. rengøringen er skolerne afhængige er de aftaler der er indgået mellem rengøringsvirksomhed og kommunen. Inklusion Alle skoler har igangsat en proces mod en systematisering og udvikling af fælles strategier og værktøjer på egen skole. Der ligger et stort uudnyttet potentiale i videndeling skolerne i mellem. Det er hensigten, at en fælles central strategi vil skabe fælles forståelse, bedre kendskab til hinandens arbejdsmetoder og mulighed for en fælles målrettet indsats til gavn for børn og deres læringsmuligheder. Elevfravær Alle skoler har et elevfravær der ligger meget tæt på 10 % eller over. Det er højt, og på gymnasiale uddannelser er elevfravær på over 10 % ikke accepteret. Det anbefales, at skolerne drøfter det høje elevfravær, og hvordan det kan nedbringes. Ovenstående områder drøftes og omsættes til konkrete mål og indsatser i forbindelse med udarbejdelse af kvalitetsrapportens udviklings- og handleplan, som færdiggøres inden udgangen af januar 2011. Side 15
Hørsholm Skoles faglige niveau På baggrund af karakterniveau, læsetest, forældretilfredshedsundersøgelse, skolens egen kvalitetsrapport og igangværende indsatser på forskellige områder kan det konstateres, at det faglige niveau og engagement på Hørsholm Skole er højt. Skolens særlige fokusområder er bl.a. faglig læsning, inklusion, sundhedspolitik og SFO-området, hvor en ny leder står i spidsen. Resultater Skolens samlede gennemsnit fra 9. klasses afgangsprøve ligger i år på 8,03, men også over en årrække konsoliderer skolen sig på et tilfredsstillende niveau. Læsetesten ligger langt over landsgennemsnittet, hvilket også har gjort sig gældende de seneste år. I de nationale test placerer skolen sig også over middel. Pædagogiske processer Skolens fokusområder inden for områderne 1) evaluering herunder medinddragelse af eleverne, 2) skole-hjemsamarbejdet herunder anvendelsen af elevplaner og 3) den socialpædagogiske bistand: Elevplaner, elevsamtaler og testning danner grundlag for den løbende evaluering og eleverne inddrages i opsætning af egne læringsmål. Fremadrettet sættes der yderligere fokus på inddragelse af eleverne i undervisningens tilrettelæggelse. Skolens nye kommunikationspolitik og de digitale elevplaner spiller en central rolle i skole-hjemsamarbejdet. Skolens Kompetencecenter er kernen i den specialpædagogiske indsats og varetages af en række vejledere. Der arbejdes med holddeling og 2-lærerordning i det omfang, det er økonomisk muligt. Rammebetingelser nøgletal Skolens gennemsnitlige klassekvotient er på 22,2, hvilket er lidt lavere end de seneste par år. Skolen gennemfører tæt på alle planlagte undervisningstimer, og andelen af linjefagsuddannede lærere er høj. 99 % af undervisningen af børn med særlige behov varetages af lærere med en linjefagsuddannelse eller lignende kompetencer, hvilket er højt i sammenligning med kommunens andre skoler. Skolen har ingen elever, der modtager dansk som andetsprog. Se flere nøgletal i bilag 2 og læs mere i kapitel 5. Side 16
Usserød Skoles faglige niveau På baggrund af karakterniveau, læsetest, forældretilfredshedsundersøgelse, skolens egen kvalitetsrapport og en stor vilje blandt ansatte til fortsat at udvikle skolen, kan det konstateres, at det faglige niveau på Usserød Skole er højt. Nogle af de udviklingsarbejder, som skolen har på dagsordenen, er kollegial supervision, Cooperative Learning, tilrettelæggelse af undervisningen i moduler og fortsat implementering af LP-modellen. Resultater Skolens samlede gennemsnit for 9. klasses afgangsprøve ligger på 6,89, hvilket er lavere end gennemsnittet sidste år, og på samme niveau som forrige år. Resultatet af årets læsetest er rigtig flot - markant over gennemsnittet og med flere a-læsere end ved sidste års test. Pædagogiske processer Skolens fokusområder inden for områderne 1) evaluering herunder medinddragelse af eleverne, 2) skole-hjemsamarbejdet herunder anvendelsen af elevplaner og 3) den socialpædagogiske bistand: Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen har mange former på skolen, og på skolens Intra henvises til en række forskellige metoder. Skolen afprøver i øjeblikket det it-baserede evalueringssystem Vokal. Eleverne inddrages i undervisningen med henblik på at styrke relevansen og sikre et større udbytte af undervisningen. Skole-hjemsamarbejdet udføres på forskellige måder, hvoraf den hyppigst anvendte er kontakten mellem forældre og lærere via SkoleIntra. Som noget nyt er der udarbejdet et årshjul for skole-hjemsamarbejdet. Evalueringssystemet Vokal kan anvendes ved elevsamtaler og som information til forældre. Skoleledelsen har flyttet midler fra de indgribende til forebyggende indsatser og prioriterer holddannelsen. Der er afsat ekstra ressourcer til holddannelse i de praktisk-musiske fag. Hvad angår AKT, har skolen lagt forebyggende forløb i form af kurser ud på alle årgange, ligesom der er afsat ressourcer til særlige kursusforløb med forældre. Der udarbejdes individuelle handleplaner for specialundervisningselever. Rammebetingelser nøgletal Skolens klassekvotient på 21,8 ligger lidt lavere end kommunens gennemsnit på 22,5. Side 17
Skolen gennemfører 98,2 % af planlagte undervisningstimer. Skolen arbejder med så ren en afdelings- og teamstruktur som muligt, hvilket for eleven betyder færre læreskift på en skoledag. Derfor er andelen af lærere med linjefagsudddannelse, primært i indskolingen, lidt lavere end kommunens gennemsnit. Andelen er dog samlet set stigende. Skolen har forholdsvis mange børn med dansk som andetsprog og har kommunens laveste elevfraværsprocent. Se flere nøgletal i bilag 2 og læs mere i kapitel 5. Rungsted Skoles faglige niveau På baggrund af karakterniveau, læsetest, forældretilfredshedsundersøgelse, skolens egen kvalitetsrapport og fokus på fortløbende udvikling fremstår Rungsted Skole som en veldrevet skole, hvor det faglige niveau er konsolideret på et højt niveau. Skolen har særligt fokuseret på ledelsesstruktur mellem fritids- og skoledel, læringsmiljø herunder læreren som tydelig læringsleder, relationsarbejde og opbygning af skolens Resursecenter. Resultater Skolens samlede gennemsnit for 9. klasses afgangsprøve ligger på 8,44 og har også over en årrække leveret et højt gennemsnit. I læsetesten ligger skolen langt over landsgennemsnittet og med en stor andel af A-læsere (hurtiglæsere med få eller ingen fejl). Skolen har et omfattende testsystem, hvor alle elever årligt testes i dansk og matematik ved hjælp af standardiserede prøver. Pædagogiske processer Skolens fokusområder inden for områderne 1) evaluering herunder medinddragelse af eleverne, 2) skole-hjemsamarbejdet herunder anvendelsen af elevplaner og 3) den socialpædagogiske bistand: Der anvendes en stor vifte af evalueringsmetoder herunder test, observationer, samtaler og logbog. I den daglige undervisning benyttes ofte web-baserede evalueringsværkstøjer. Eleverne inddrages i planlægning af undervisningen inden for de rammer, som læreren opstiller og i stigende grad i forhold til alder. Skole-hjemsamarbejdet fungerer på tre niveauer: 1)Samarbejdet med skolebestyrelse omkring overordnede temaer, 2) samarbejdet omkring den enkelte klasse og 3) samarbejdet omkring det enkelte barn. Skolens elevplaner indeholder mål og evaluering af elevens faglige og personlige udvikling samt arbejdsindsats. Skolens Resursecenter prioriterer den forebyggende og foregribende indsats. Holddannelse som en metode til undervisningsdifferentiering foregår i den daglige undervisning, både inden for klassens normale ressourcer og med ekstra ressourcer i form af en holdlærer/pædagog eller en lærer fra Resursecenteret. Side 18
Rammebetingelser nøgletal Skolens klassekvotient ligger på 22,6, hvilket er gennemsnitligt for kommunen. Andelen af linjefagsudannede lærere er høj, og meget tæt på 100 % af skolens planlagte timer gennemføres. Skolens udgifter til undervisningsmidler er lidt højere end gennemsnittet. Skolen har kun 2 elever, der modtager dansk som andetsprog. Se flere nøgletal i bilag 2 og læs mere i kapitel 5. Vallerødskolens faglige niveau På baggrund af karakterniveau, læsetest, forældetilfredshedsundersøgelse, skolens egen kvalitetsrapport og en lang række af udviklingstiltag, der fortsat skal sikre en positiv udvikling af skolen, kan det konstateres, at det faglige niveau på Vallerødskolen er højt og tilfredsstillende. Blandt udviklingstiltagene kan nævnes udskudt klassedannelse, trivselsplan, udvikling af AKT-området og den faglige specialundervisning. Resultater Skolens samlede gennemsnit for 9. klasses afgangsprøve ligger på 7,83 og har over en årrække ligget på et stabilt højt niveau. I 10. klasse er gennemsnittet i år på 5,95, hvilket er lavere end sidste års gennemsnit, men langt højere end gennemsnittet inden 10. klasses omstrukturering. Læsetesten i 3. klasse markerer et niveau, der er over gennemsnittet. Der arbejdes med en lang række andre test, der bruges fremadrettet i planlægningen af undervisningen og som et vigtigt grundlag for undervisningsdifferentiering. Pædagogiske processer Skolens fokusområder inden for områderne 1) evaluering herunder medinddragelse af eleverne, 2) skole-hjemsamarbejdet herunder anvendelsen af elevplaner og 3) den socialpædagogiske bistand: Den løbende evaluering retter sig dels mod de sociale mål og dels de faglige mål. De sociale mål evalueres via elevhandleplaner, klassesamtaler i klassens tid, ved elevsamtaler og på teammøder. De faglige mål evalueres via test, SkoleIntra, portfolio, logbog mm. Test og evalueringer inddrages i det fremadrettede arbejde med elevernes læring. Elevernes inddragelse drøftes løbende mellem lærere og afdelingsledere på afdelingsmøder, årgangsteammøder og storteammøder. Der afholdes årligt to skole-hjemsamtaler og to forældremøder. Skolen har udarbejdet et nyt digitalt koncept for elevplaner. De nye elevplaner er fremadrettede, og der er fokus på den enkelte elevs potentialer, og hvordan eleven selv, forældrene og skolen kan støtte op om udviklingen af potentialerne. Fra skoleåret 2009/2010 har Vallerødskolen samlet tiltag, der kræver særlige personalemæssige kompetencer i et Kompetencecenter. Det drejer sig om den fagli- Side 19
ge specialundervisning, AKT-området, tosprogsundervisningen, læse-skrivevejlederfunktionen, elevmæglerordningen og 20 stk. 2-området. Rammebetingelser nøgletal Skolens klassekvotient ligger på 23,4 og er kommunens højeste. Tæt på alle timer gennemføres, og skolen har en høj andel af linjefagsuddannede lærere (92,9 %). Vallerødskolen er den skole med flest elever, der modtager dansk som andetsprog. Elevfraværet er gennemsnitligt for kommunen. Se flere nøgletal i bilag 2 og læs mere i kapitel 5. Side 20
Kapitel 3 Resultater I dette kapitel fremlægges resultater af test og karakterer fra 9. og 10. klasse afgangsprøve. Når der i disse test og afgangsprøver måles på faglighed, er det værd at bemærke, at det er en snævert defineret faglighed, der måles på. Eksempelvis indfanger afgangsprøverne ikke elevernes meget store IT-færdigheder, udbyttet af skolernes mange tværfaglige projekter eller elevernes evne til at indgå i demokratiske processer blot for at nævne et par eksempler. Desuden skal opmærksomheden rettes mod, at skolernes elevsammensætning varierer fra skole til skole og fra år til år og afspejles i testresultater og karakterer. Vurdering af 9. klasses afgangsprøver (se bilag 1A) Afgangsprøverne viser igen i år et meget højt niveau i 9. klasse. Kommunens samlede gennemsnit for 2011 i de obligatoriske fag er på 7,56, hvilket er et lille fald i forhold til sidste års gennemsnit på 7,66. Landsgennemsnittet for 2011 er endnu ikke tilgængeligt, men i 2010 var gennemsnittet er på 6,43. I år er kommunens laveste gennemsnit i de obligatoriske fag i skriftlig dansk på 6,81, hvilket er pænt over landsgennemsnittet på 6,1. Det er ikke en gennemgående tendens set over en årrække at skolerne scorer lavest i skriftlig dansk. Sidste år var den laveste score i mundtlig kemi/fysik. Kommunens højeste snit er i mundtlig engelsk på 9,04, hvor landsgennemsnittet ligger på 7,0. Set over en 3-årig periode er kommunens gennemsnit meget stabilt. I perioden 2009-2011 varierer gennemsnittet fra 7,56-7,66 med en forholdsvis lille spredning mellem fagene. Alt i alt giver ovenstående anledning til at konkludere, at elever i Hørsholm Kommune klarer sig rigtigt godt til 9. klasses afgangsprøve. Hørsholm Skole Karaktergennemsnittene for de afholdte prøver ligger i feltet 6,29 for mundtlig fransk, (når dansk orden ikke medregnes) til 9,36 i den obligatoriske projektopgave. Det samlede gennemsnit ligger på 8,03, hvilket stort set er på niveau med sidste års gennemsnit på 8,07. Sidste år scorede eleverne lavest i dansk skriftlig (5,98) og højest i historie (10,09). Side 21
Usserød Skole Karaktergennemsnittene for de afholdte prøver ligger i feltet 5,33 i mundtlig historie til 8,85 i den obligatoriske projektopgave. Det samlede gennemsnit ligger på 6,89, hvilket er lavere end sidste års gennemsnit på 7,59, men næsten på niveau med forrige års snit på 7,2 Sidste år scorede eleverne ligeledes lavest i fysik/kemi (5,46) og højest i fransk mundtlig (9,75) Rungsted Skole Karaktergennemsnittene for de afholdte prøver ligger i feltet 6,84 i matematik problemløsning til 12 i skriftlig engelsk. Det samlede gennemsnit ligger på 8,44, hvilket er lidt lavere end sidste år, hvor gennemsnittet var på 8,75, men højere end forrige års snit på 8. Sidste år scorede eleverne lavest i fysik/kemi (7,5) og højest i skriftlig geografi (10,79). Vallerødskolen Karaktergennemsnittene for de afholdte prøver ligger i feltet 6,08 i skriftlig dansk til 10,13 i mundtlig engelsk. Det samlede gennemsnit ligger på 7,75, hvilket er lidt lavere end sidste års gennemsnit på 8,09. Sidste år scorede eleverne lavest i fysik kemi (6,34) og højest i skriftlig geografi (10,33) Vurdering af 10. klasses afgangsprøver (se bilag 1B) Til 10. klasses afgangsprøve opnåede eleverne et gennemsnit i de obligatoriske fag på 5,95. Det er et fald i forhold til det meget flotte resultat fra 2010 på 6,9, men stadig langt højere end Hørsholms gennemsnit fra 2009 på 4,44. Landsgennemsnittet for 2011 er endnu ikke tilgængeligt, men en sammenligning med landsgennemsnittet fra 2010 på 5,6 indikerer, at Hørsholms 10.klasser fortsat klarer sig bedre end landsgennemsnittet, hvilket med elevgruppens sammensætning in mente er absolut tilfredsstillende. Når tilbudsfagene inkluderes i beregningen af 10. klassernes gennemsnit er resultatet lidt bedre i år (6,24) end sidste år (6,14). Det ser således ud til, at den nye 10.klasses struktur med henholdsvis en gymnasial forberedende linje og en erhvervsrettet linje fortsat bærer frugt. Side 22
Vurdering af test (se bilag 1C) Læseprøven i 3. klasse Med årets læseresultater for eleverne i tredje klasse placerer 91 % af eleverne sig som gode læsere. Det er et lille fald i forhold til sidste års meget flotte læseresultater, men stadig langt over landsgennemsnittet på 74 %. 56 % af eleverne placerer sig i den bedste gruppe, hvad angår tempo og sikkerhed mod 31 % på landsplan. Kun 3 % af eleverne betegnes som ustabile læsere og placerer sig i de dårligste kategorier. Nationale tests Samlet set ligger Hørsholms skolevæsen som forventet over middel i de nationale test. Testene bruges fremadrettet med henblik på at tilrettelægge indsatser for klassen/den enkelte elev, hvis testene viser, at der er et behov. Sprogscreening Pr. 1.august 2009 blev det obligatorisk for alle skoler at foretage vurderinger af børnenes sprog i starten af børnehaveklassen. Kommunens fire folkeskoler har længe sprogtestet eleverne i børnehaveklassen, men det nye lovkrav har afstedkommet, at der nu er udarbejdet en fælles Hørsholm model. Alle involverede lærere har fået et kursus i brugen af det nye testmateriale. Sprogvurderingen skal bruges til planlægning af undervisningen i børnehaveklassens temaer med udgangspunkt i det enkelte barns sproglige kompetencer og forudsætninger. Den er et redskab, som skal give børnehaveklasselederen bedre grundlag for at differentiere undervisningen under hensyntagen til såvel det enkelte barns som hele gruppens sproglige kompetencer. Evalueringen af den fælles Hørsholm model viser, at lærerne oplever en tidligere opsporing af elever med sprogvanskeligheder. Andre test Foruden læsetest, nationale test og sprogscreening arbejder de fleste skoler med en række andre test, der også bruges fremadrettet i planlægningen af undervisningen. Alle testene er et vigtigt grundlag for undervisningsdifferentieringen. På alle skoler findes resurse-/kompetencecentre, hvor der er tilknyttet lærere, som er specialiseret i at hjælpe/støtte elever, der bl.a. scorer lavt i testene. Hjælpen gives i form af støtte i klassen og holdundervisning eller i særlige tilfælde individuel undervisning i nogle timer om ugen. Side 23
Uddannelsesvalg (se bilag 1D) Set over en årrække er overgangsfrekvensen til de gymnasiale uddannelser høj i Hørsholm kommune - også i sammenligning med kommuner som Allerød, Furesø og Rudersdal. Andelen af elever der vælger henholdsvis 10. klasse og gymnasium efter 9. klasse er nogenlunde status quo. Vallerødskolen har formået at fastholde samme store tilslutning til 10. klasse som i 2009, hvor omstrukturering af 10. klasse i en gymnasial forberedende linje og en erhvervsrettet linje blev gennemført. Der er en lille stigning i andelen af elever, der har valgt en erhvervsuddannelse efter 9. klasse, og lidt færre elever der placerer sig i kategorien andet, som bl.a. dækker over produktionsskole og udlandsophold. Side 24
Kapitel 4 De pædagogiske processer I nærværende kapitel beskrives områderne Evaluering, Elevinddragelse Skolehjemsamarbejdet, Elevplaner, Den specialpædagogiske bistand og Undervisningen i dansk som andetsprog, som det foreskrives i bekendtgørelsen. Der foretages en vurdering af hvert område, og i den forbindelse fremhæves udviklingspotentialer. Skolernes pædagogiske processer omfatter naturligvis andet end ovennævnte områder. At drive en skole er overordnet en pædagogisk proces, hvor alle valg og fravalg har betydning for skolens praksis og konsekvenser af den ene eller anden art. Valg og fravalg skal være båret af det overordnede ønske om at give Hørsholms elever de maksimale betingelser for en god skolegang med mulighed for udvikling og læring. Dette kan opfyldes ad flere veje. Inden for rammen af Kommunalbestyrelsens overordnede beslutninger har skolerne pædagogisk metodefrihed og arbejder dermed også forskelligt. Der henvises til skolernes egne kvalitetsrapporter samt kapitel 1 og 6 for beskrivelser af flere nuancer og beskrivelser af de pædagogiske processer og projekter, der kendetegner den enkelte skole. Løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Vurdering og udviklingspotentialer Løbende evalueringer af elevernes udbytte af undervisningen er efterhånden blevet en integreret del af skolernes praksis. Der bruges mangeartede værktøjer og metoder til evaluering af både de faglige og sociale mål - her iblandt forskellige former for test, logbøger, portfolio og elevsamtaler. Resultatet af den løbende evaluering giver information til lærere, elever og forældre om, i hvilket omfang undervisningen har givet det forventede resultat, og på hvilken måde den videre undervisning kan planlægges og gennemføres. Der kan fortsat arbejdes med, at den enkelte elev bliver en aktiv deltager i mål- og evalueringsprocessen omkring egen læring, ligesom en evalueringssystematik fortsat kan prioriteres. Yderligere skal der arbejdes mod målopfyldelse af skolepolitikkens målsætninger vedr. temaet Evaluering Hørsholm Skole Hørsholm Skole indførte forrige år nye digitale elevplaner, som bl.a. danner grundlag for den løbende evaluering. Yderligere evalueres via elevsamtaler og test. Al testning har et fremadrettet pædagogisk mål og skal bidrage til en rimelig undervisningsdifferentiering, og er også en del af den faglige kvalitetssikring. Side 25
De nationale tests er blevet en forankret rutine, hvor eleverne på alle klassetrin testes i forskellige fag. Det undersøges, om skolens eget testprogram på visse områder kan erstattes af de nationale test. Usserød Skole Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen har mange former på skolen og på skolens Intra henvises til en række forskellige metoder. Skolen deltager hen over sommeren 2012 i udvikling af et it baseret evalueringssystem Vokal, der gør det muligt for lærerne i alle fag ved enkle tastetryk at registrere elevernes faglige standpunkt ud fra de gældende trinmål. Systemet bruger ikke karakterer, men beskrivelser, og den højeste vurdering er, at eleven kan lære andre. Denne vurdering har skolen særligt fokus på, idet den udtrykker et så stort fagligt overskud hos eleven, at man bør stille større faglige udfordringer. Sammen med skolens udpegede evalueringsvejleder vil ledelsen og pædagogisk udvalg i efteråret beslutte, om det afprøvede system, skal indføres på skolen. Rungsted Skole Der anvendes en stor vifte af evalueringsmetoder fra test, observationer og samtaler til, at eleverne præsenterer resultaterne og produkterne af deres arbejde. I nogle undervisningsforløb opsamles evalueringerne i logbog eller portfolio. Ud over de nationale obligatoriske test gennemfører Rungsted Skole årlige test af alle elever i dansk og matematik. Testresultaterne opsamles af skolens læse- og matematikvejledere, som efterfølgende afholder en opfølgningskonference med klassetrinnets faglærere. I den daglige undervisning benyttes i stigende grad web-baserede evalueringsværktøjer samt værktøjer, som er tilgængelige på skolens personaleintranet. Resultaterne og øvrige observationer opsamles i intranettets klasselog, som klassens team har adgang til, og disse danner baggrund for dialogen med elever og forældre om elevens faglige og personlige udvikling og nye mål. Elevsamtalerne (mellem lærer og den enkelte elev) afholdes systematisk før elevplan og skole-hjemsamtale, og her inddrages eleven i fastsættelse af egne nye mål (personlige og faglige). Herudover foregår en løbende dialog mellem lærere og de enkelte elever, fx i differentierede undervisningsforløb, hvor eleverne arbejder individuelt eller i grupper. I hele arbejdet med den løbende evaluering lægges der vægt på, at målene er tydelige, og at de er kendte af eleven. Side 26
Vallerødskolen Den løbende evaluering retter sig dels mod de sociale mål og dels de faglige mål. I teamene koordineres og planlægges den løbende evaluering. Herudover udføres den i et vist omfang af faglærerne på egen hånd. De sociale mål evalueres via elevhandleplaner, klassesamtaler i klassens tid, ved elevsamtaler og på teammøder. Der evalueres derudover på teamsamtaler med afdelingslederne. De faglige mål evalueres både via test og andre evalueringsformer. Skolen anvender både de obligatoriske nationale test, kommunale og egne test. Testene følges op og bruges fremadrettet i den videre tilrettelæggelse af undervisningen. Foruden test evalueres ved hjælp af eksempelvis SkoleIntra, portfolio, logbog m.m. Skolen har ikke fælles aftaler om bestemte evalueringsmodeller ud over test. Derfor kan der forekomme variation i omfanget af og brugen af evalueringsværktøjer. Tilbagemeldinger på de faglige mål gives løbende i forbindelse med undervisningen, ved elevsamtaler og ved skole-hjemsamtaler. I SFO arbejdes der med handleplaner omkring elever med særlige sociale problemstillinger. Der arbejdes med systematisk evaluering i forbindelse med emner og værksteder. Endelig evalueres der på månedlige børnemøder. Samtlige medarbejdere i SFO har i skoleåret 2010/11 gennemgået et kursus omhandlende evaluering og dokumentation. Fremadrettet vil der arbejdes med at sætte mål for, dokumentation og evaluering af det pædagogiske arbejde i SFO. Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Vurdering og udviklingspotentialer Det er et af skolepolitikkens mål, at børn og unge aktivt inddrages i beslutninger omkring skole- og fritidsdel. Erfaringen viser, at jo større indflydelse eleverne har haft på tilrettelæggelse og indhold, jo større engagement og selvstændighed lægges der i arbejdet. På alle skoler arbejdes der for at inddrage eleverne i undervisningens tilrettelæggelse, men indsatsen kunne med fordel systematiseres i højere grad. Som del af den demokratiske dannelse er der på kommunalt plan tilrettelagt et demokratiprojekt for 9. klasserne, der skal øge elevernes interesse for demokrati, styrke deres deltagelsesmuligheder og rette opmærksomheden mod demokrati på lokalplan. Projektet afsluttes med et demokratispil, Valget er dit, samt et dialogmøde mellem 9. klasserne og lokalpolitikere. Hørsholm Skole Via elevplanerne og -samtalerne samt den efterfølgende opsætning af læringsmål inddrages eleverne i undervisningens tilrettelæggelse. Derudover er den daglige dialog mel- Side 27
lem lærer og elev et vigtigt udgangspunkt for inddragelsen. I de kommende år vil der blive arbejdet mere systematisk med elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse. Derudover er elevrådene en vigtig funktion i relation til inddragelsen. På Hørsholm skole er der både et elevråd for mellemtrinnet og for udskolingen, mens man i indskolingen arbejder med børnemøder, der ruster de små til det kommende elevrådsarbejde. Elevrådene har stået bag en række sociale arrangementer og skal fremover gennemføre undervisningsmiljøundersøgelser blandt skolens elever. Desuden inddrages elevrådet i planlægningen af forskellige arrangementer på skolen. Usserød Skole Det er ledelsens vurdering, at skolen er på rette vej i relation til elevinddragelsen. Forældreundersøgelsen viser, at langt hovedparten af de deltagende forældre vurderer, at deres barn har en passende indflydelse på undervisningen. Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse skal ses som et element til at gøre undervisningen mere relevant og dermed udbytterig for eleverne. I denne sammenhæng bør der også kigges på organiseringen af undervisningen, herunder holddannelse. Rungsted Skole Eleverne inddrages i planlægning af undervisningen inden for de rammer, som læreren opstiller og i stigende omfang i forhold til deres alder. I indskolingen kan eleverne f.eks. vælge mellem flere opgaver eller vælge samarbejdspartner, på mellemtrinnet kan eleven f.eks. vælge et særligt tema og en bestemt fremlæggelsesform inden for et fælles emne. I udskolingen bliver elevernes indflydelse større. Eleverne er medinddraget, når der skal laves opgivelser til afgangsprøverne. I samme forbindelse udarbejder eleverne synopser til dansk og sprogfag som udgangspunkt for prøverne hermed har de stor indflydelse på, hvad de skal eksamineres i. Det bliver mere og mere udbredt, at eleverne har indflydelse på de i undervisningen anvendte arbejdsformer, herunder ikke mindst hvordan temaerne afsluttes og evalueres. Vallerødskolen Elevernes inddragelse drøftes løbende mellem lærere og afdelingsledere på afdelingsmøder, årgangsteammøder og storteammøder. Emnet har desuden været på dagsordenen til teamsamtaler i efteråret 2010. En øget grad af elevinddragelse er ét af skolens egne mål. Side 28