jobcenter Læsø Beskæftigelsesplan 1 2016
Indhold Kapitel 1: Om Beskæftigelsesplan 2016... 1 Kapitel 2: De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer... 3 Kapitel 3: Læsø Kommunes samlede strategi på beskæftigelsesområdet... 5 Kapitel 4: Ministermål 1... 7 Kapitel 5: Ministermål 2... 8 Kapitel 6: Ministermål 3... 10 Kapitel 7: Ministermål 4... 12 2
Kapitel 1: Om Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er Læsø Kommunes plan for, hvordan vi vil imødekomme de beskæftigelsespolitiske udfordringer, der forventes at være i 2016. Formålet med Læsø Kommunes beskæftigelsesplan er at sikre sammenhæng mellem de beskæftigelsespolitiske udfordringer, de politiske mål og prioritering af indsatsen. I Beskæftigelsesplan 2016 tilrettelægger og fastsætter Læsø Kommune med udgangspunkt i ministerens 4 fastsatte mål, de lokale beskæftigelsespolitiske udfordringer og hermed jobcentrets beskæftigelsesindsats. Det sker inden for de budget- og ressourcemæssige rammer, som udmeldes via det kommunale budget og de rammer, som følger af lovgivningen. Beskæftigelsesministeren har for 2016 udmeldt følgende beskæftigelsespolitiske mål: Ministermål 1: Flere unge skal have en uddannelse Uddannelse er en afgørende forudsætning for at fastholde en solid tilknytning til arbejdsmarkedet både nu og i fremtiden. Derfor skal der fortsat være fokus på at understøtte kontanthjælpsreformens intention om, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, der kan give dem de nødvendige kompetencer til at komme i beskæftigelse. Nytilkomne unge indvandrere og flygtninge under 30 år uden uddannelse skal fremover fra starten af integrationsprogrammet have en indsats med uddannelsesfokus. For unge med særlige faglige, sociale eller helbredsmæssige behov, herunder unge med funktionsnedsættelser, skal der være den nødvendige hjælp og støtte til at opnå en uddannelse. Ministermål 2: Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere eller ind på arbejdsmarkedet bl.a. gennem en styrket tværfaglig indsats Beskæftigelsesgraden er betydeligt lavere blandt nogle grupper end andre. Det gælder eksempelvis personer med funktionsnedsættelser, herunder psykiske lidelser, samt gruppen af indvandrere og flygtninge. Årsagen kan blandet andet være, at nogle borgere i udkanten af arbejdsmarkedet har sammensatte problemer, der kræver en tværfaglig indsats. Det er således afgørende for implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen, reformen af sygedagpenge og en styrket integrationsindsats for nytilkomne flygtninge og familiesammenførte, at kommunerne prioriterer en forebyggende, helhedsorienteret og tværfaglig indsats. Det skal blandt andet understøtte, at flere kan deltage i forløb på virksomheder og dermed styrke chancen for på sigt at få et ordinært job. Ministermål 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes Langtidsledigheden er fortsat en stor udfordring, idet borgere, der tilbringer længere perioder i ledighed, har sværere end andre ved at genvinde fodfæste på arbejdsmarkedet. Det gælder særligt seniorer, der har en større risiko for at ende i langtidsledighed end andre ledige. Udfordringen med langtidsledighed skal også ses i lyset af den toårige dagpengeperiode, der stiller yderligere krav om en tidlig og forebyggende indsats. 1
Beskæftigelsesreformen har som et væsentlig formål at forebygge og nedbringe langtidsledigheden gennem en tidlig individuel indsats, der kan ruste den enkelte til varig beskæftigelse. Det forudsætter blandt andet en styrket indsats for målrettet at opkvalificere og uddanne de ledige, der har mindst uddannelse, så de får de nødvendige kompetencer og kan komme tilbage på arbejdsmarkedet. Ministermål 4: Indsatsen for bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder skal styrkes Der er behov for at styrke jobcentrenes samarbejde med virksomhederne for herigennem at kunne levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft samt uddannelse og opkvalificering. Der er også et stærkt behov for at arbejde målrettet med at undgå fremtidige flaskehalse på arbejdsmarkedet. Et godt samarbejde mellem jobcentrene og virksomhederne er desuden afgørende for at kunne tilbyde flere udsatte borgere en virksomhedsrettet indsats samt at fastholde personer med nedsat arbejdsevne eller sygdom på deres arbejdsplads. De fire såkaldte ministermål er en videreførelse af målene fra 2015, da de nuværende mål efter beskæftigelsesministerens mening sætter fokus på områder, hvor der også i 2016 er et særligt behov for en styrket indsats, ligesom målene understøtter implementeringen af de reformer, som regeringen har iværksat og vil iværksætte på beskæftigelsesområdet. Budgettet for de indsatser, der iværksættes for at opnå målene i Beskæftigelsesplan 2016, indarbejdes i forhold til Læsø Kommunes budget for 2016. Læsø Kommunes Beskæftigelsesplan 2016 tager udgangspunkt i forholdene på Læsø. Samtidig lever den op til Arbejdsmarkedsstyrelsens krav. Beskæftigelsesplanen er forsøgt formuleret så præcis, overskuelig og kortfattet som muligt. Tallene i Beskæftigelsesplan 2016 stammer hovedsagligt fra: www.jobindsats.dk, www.brnordjylland.dk, http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1680 2
Kapitel 2: De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer Arbejdsstyrken er naturligvis et centralt omdrejningspunkt for udviklingen på arbejdsmarkedet. Arbejdsstyrken omfatter både de beskæftigede og de ledige og er dermed et udtryk for det samlede udbud af arbejdskraft, der er i kommunen. Befolkningstallet på Læsø er, i kontrast til alle prognoser, steget i løbet af 2015. Denne stigning skyldes tilflytning af personer i alle aldersgrupper, og således også flere i den erhvervsaktive alder. I 2015 modtog Læsø to flygtningefamilier, og der er hermed kommet en ny lille gruppe, der på kortest muligt sigt skal tilknyttes arbejdsmarkedet. Det er naturligvis for tidligt at vurdere om denne positive udvikling vil fortsætte i de kommende år. De samlede beskæftigelsesmæssige udfordringer er imidlertid ikke ændret nævneværdigt i forhold til tidligere år. Konsulentfirmaet Implement Consulting har i 2015 udarbejdet en beskrivelse af det samlede udfordringsbillede for Læsø, herunder bl.a. forventningerne til udviklingen i arbejdsstyrken. Implement Consulting, 2015 Faldet i arbejdsstyrken er en væsentlig udfordring. Også fordi prognoser viser, at befolkningen i aldersgruppen 16-64 år vil fortsætte med at falde frem mod 2026. Hvis arbejdsstyrken fortsætter med at falde, og hvis efterspørgslen efter arbejdskraft begynder at stige, kan der være risiko for, at der opstår flaskehalse på endnu flere områder. Læsø Kommune har sammen med det lokale erhverv taget initiativ til, at antallet af uddannelsespladser på Læsø forøges. Der er p.t. 11 lærlinge i Læsøs virksomheder, og det er målet, at dette tal øges til 30. Det kræver et samarbejde mellem erhvervsskolerne og virksomhederne, således at muligheder 3
for at oprette praktikpladser ikke begrænses af f.eks. de sæsonproblematikker, der er et vilkår for mange virksomheder på Læsø, specielt inden for turisterhvervene. Læsø Kommunes bidrag til samarbejdet kunne være at sikre gode boligmuligheder og tilbud om et aktivt fritidsliv til de unge. 4
Kapitel 3: Læsø Kommunes samlede strategi på beskæftigelsesområdet Beskæftigelsespolitikken i Danmark er under forandring. Folketinget har igangsat initiativer, som giver anledning til at prioritere anderledes i beskæftigelsesindsatsen i landets kommuner. Indtil nu har kommunernes økonomi på beskæftigelsesområdet, groft skåret, været baseret på opfyldelse af en række proceskrav. I de kommende år vil fokus flyttes fra proces til effekt. F.eks. gøres kommunernes refusion af ydelser så som dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge fra staten afhængig af de lediges varighed på ydelsen. Det betyder, at jo længere tid en borger er ledig, jo højere andel af ydelsen skal kommunerne medfinansiere. Derudover ændres statsrefusionen i forbindelse med kommunernes indkøb af aktiviteter til borgerne som f.eks. jobsøgningskurser (vejledning og afklaring). Ændringen medfører et incitament til kommunerne til at aktivere ledige i virksomhederne (virksomhedspraktik, privat løntilskud og nytteindsats). Flere undersøgelser har også vist, at den hurtigste vej tilbage i beskæftigelse ofte går gennem en privat løntilskudsansættelse. Læsø Kommune vedtog i 2012 en strategi for Læsø Kommunes kommende indsats på beskæftigelsesområdet, baseret på en rapport udarbejdet af en tværfaglig projektgruppe, der bl.a. fik til opgave at afdække mulighederne for at reducere udgifterne på social- og beskæftigelsesområdet gennem tværfagligt samarbejde. Denne strategi skal revurderes med udgangspunkt i en endnu mere klar fundering i en virksomhedsrettet indsats. Målsætninger, som er besluttet i Læsø Kommunes integrationspolitik, udbredes til den generelle indsats, således at der f.eks. i løbet af 2 uger skal etableres kontakt mellem virksomhed og den borger, der henvender sig i Jobcenteret. Det er en særlig og væsentlig forudsætning på Læsø i forhold til denne målsætning, at Læsøs ledige ofte i forvejen har en tilknytning til arbejdsmarkedet, men det optimale er, at tilknytningen sker med henblik på ordinært arbejde, sekundært med henblik på at en løsere tilknytning til virksomheden erstattes af en mere fast tilknytning. I 2016 er det er derfor nødvendigt at have et særligt fokus på dette, således at det kan vurderes, hvorledes disse mange delvist ledige, hjælpes nærmere til fuldtidsjob. Styrkelse af det tværfaglige samarbejde som overordnet strategi for indsatserne Indsatserne på beskæftigelsesområdet er baseret på et tværfagligt og koordineret samarbejde mellem: beskæftigelsesindsatsen, uddannelsesindsatsen, sundhedsindsatsen og den sociale indsats. På Læsø samarbejder repræsentanter for de overordnede fagområder og de praktiserende læger. Formålet med den tidlige indsats er at drage fordel af lokalkendskabet. Målet med indsatsen er, at sikre den kortest mulige vej til varig selvforsørgelse. Da der nu, senest med beskæftigelsesreformen, er kommet store lovændringer på samtlige beskæftigelsespolitiske områder, og da der i 2015 er sket organisationsændringer på socialområdet i Læsø Kommune samtidig med, at der er vedtaget beslutninger og handleplaner, er den strategiske indsats fastlagt således: 5
organiseringen af beskæftigelsesområdet i Læsø Kommune med forpligtende samarbejde med Frederikshavn Kommune skal evalueres. der prioriteres en indsats, hvor medarbejderne i jobcenter agerer jobagenter og er fokuseret på helhedsorienteret indsats den enkelte borger vil allerede ved første kontakt blive mødt med forventning om virksomhedstilknytning Læsø oplever befolkningsfremgang og en massiv udfordring med at få besat stillinger med krav om mellemlang eller lang uddannelse. øget fokus på bosætning, erhvervs- og udviklingstiltag Implementering af den nye refusionsordning. 6
Kapitel 4: Ministermål 1 Flere unge skal have en uddannelse Uddannelse er en afgørende forudsætning for at fastholde en solid tilknytning til arbejdsmarkedet både nu og i fremtiden. Derfor skal der fortsat være fokus på at understøtte kontanthjælpsreformens intention om, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, der kan give dem de nødvendige kompetencer til at komme i beskæftigelse. Nytilkomne unge indvandrere og flygtninge under 30 år uden uddannelse skal fremover fra starten af integrationsprogrammet have en indsats med uddannelsesfokus. For unge med særlige faglige, sociale eller helbredsmæssige behov, herunder unge med funktionsnedsættelser, skal der være den nødvendige hjælp og støtte til at opnå en uddannelse. Målgruppe for mål 1: Unge uden uddannelse omfatter alle dagpengemodtagere og job- og indsatsklare uddannelseshjælpsmodtagere under 30 år. Det er stadig et positivt vilkår, at størsteparten af de unge forlader Læsø for at starte uddannelse på fastlandet. Derfor antager vi, at de unge ledige uden kompetencegivende uddannelse, som er blevet fastboende på Læsø enten ikke har et ønske om at tage en uddannelse, eller umiddelbart ikke magter at tage en uddannelse på ordinære vilkår, og dette fordrer en mere håndholdt indsats. Afdækning og beskrivelse af de konkrete udfordringer, som Læsø står over for. Et antal unge på Læsø modtager en ydelse som følger af, at der ikke har opnået en tilknytning til uddannelsessystemet og dermed SU-systemet eller et fast fuldtidsarbejde i en virksomhed. Af tabellen fremgår antallet af unge i denne situation. personer personer, som begynder på uddannelse personer, som begynder i beskæftigelse Læsø Ydelsesgrupper i alt Jun 2015 11 0 4 Jul 2015 8 0 1 Aug 2015 7 0 0 Kilde: AMANDA, Arbejdsmarkedsportalen, RAM, Resultatdata, AMFORA Hovedparten modtager imidlertid A-kasse-ydelse, og der er således ingen forventning om, at denne gruppe påbegynder uddannelse. Ofte er der endda en deltidstilknytning til en virksomhed. Det statistiske grundlag er derfor for lille til at beslutte og beskrive egentlig måltal. 7
Kapitel 5: Ministermål 2 Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere eller ind på arbejdsmarkedet bl.a. gennem en styrket tværfaglig indsats Beskæftigelsesgraden er betydeligt lavere blandt nogle grupper end andre. Det gælder eksempelvis personer med funktionsnedsættelser, herunder psykiske lidelser, samt gruppen af indvandrere og flygtninge. Årsagen kan blandet andet være, at nogle borgere i udkanten af arbejdsmarkedet har sammensatte problemer, der kræver en tværfaglig indsats. Det er således afgørende for implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen, reformen af sygedagpenge og en styrket integrationsindsats for nytilkomne flygtninge og familiesammenførte, at kommunerne prioriterer en forebyggende, helhedsorienteret og tværfaglig indsats. Det skal blandt andet understøtte, at flere kan deltage i forløb på virksomheder og dermed styrke chancen for på sigt at få et ordinært job. Det er regeringens mål, at færre skal modtage offentlig forsørgelse, og at flere skal opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er derfor vigtigt, at kommunerne understøtter implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen og reformen af sygedagpenge. Kommunerne skal prioritere en forebyggende, tværfaglig og sammenhængende indsats, så den enkelte borger kan blive hjulpet til en tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet vil ligeledes sætte fokus på vigtigheden af, at der gøres en tidligere og bedre indsats for at bringe langtidssygemeldte tilbage i job, ligesom målet vil understøtte integrationsindsatsen, idet ikke-vestlige indvandrere er overrepræsenteret i gruppen af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse. Tværgående indsats overfor ledige med problemer udover ledighed Nogle af modtagerne af kontanthjælp, ledighedsydelse, sygedagpenge og a-dagpenge har problemer udover ledighed. Disse problemer kan kategoriseres som personlige og sociale problemer, sygdom, psykiske lidelser, misbrug og kriminalitet. Karakteristisk for disse grupper er lav uddannelse og inaktivitet i forhold til at ændre på egen situation. Ifølge Sundhedsstyrelsens Nationale Sundhedsprofil 2013 er det grupper med lav uddannelse, der i særlig grad er i risikozonen for livsstilssygdomme på grund af usundt kostmønster, rygning og overvægt. Gruppen er ydermere kendetegnet ved at have tilpasset sig et lavt økonomisk forsørgelsesniveau. For de unges vedkommende gælder, at de aldrig har haft et ordinært arbejde. Konsekvenserne er, at disse grupper risikerer at blive marginaliseret på arbejdsmarkedet. Især gruppen af unge kan være i stor risiko for marginalisering. Der er i mange tilfælde tale om sårbare unge med et lavt selvværd, som er fanget i en negativ spiral, og hvor de ofte kæmper med flere problemstillinger samtidig. Kompleksiteten i problemstillingerne betinger derfor en indsats, der er kendetegnet ved en tværfaglig og individuel tilpasset tilgang. 8
Læsø Kommunes konkrete mål for indsatsen Udgangspunktet er, at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet. På Læsø modtager ca. 275 personer en lønkompenserende ydelse. Fordelingen af ydelser ser sådan ud: perso ner Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken 16-66 år fuldtidspersoner Læsø Ydelsesgrupper i alt Okt 2014 289 252 31,5 Okt 2015 274 249 31,1 A-dagpenge Okt 2014 57 28 3,6 Okt 2015 44 25 3,1 Arbejdsmarkedsydelse Okt 2014. 1 0,1 Okt 2015 4 4 0,5 Kontanthjælp Okt 2014 8 7 0,8 Okt 2015 10 9 1,1 Uddannelseshjælp Okt 2014 6 5 0,7 Okt 2015. 1 0,1 Revalidering Okt 2014 3 3 0,4 Okt 2015 3 3 0,4 Sygedagpenge Okt 2014 29 19 2,4 Okt 2015 33 25 3,1 Ressourceforløb Okt 2014 6 6 0,7 Okt 2015 7 7 0,9 Ledighedsydelse Okt 2014 6 6 0,7 Okt 2015 4 3 0,4 Fleksjob Okt 2014 18 18 2,2 Okt 2015 23 23 2,9 Førtidspension Okt 2014 87 87 10,9 Okt 2015 90 90 11,2 Efterløn Okt 2014 75 71 8,9 Okt 2015 62 59 7,4 Kilde: Registeret for arbejdsmarkedsstatistik (RAM), AMANDA, Kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer, AMFORA, KMD's sygedagpengeregister, KMD's register for sociale pensioner Hvis man fraregner grupperne A-dagpenge, sygedagpenge, ledighedsydelse, flexjob, efterløn og pension, der som udgangspunkt har eller ikke skal have en tilknytning til arbejdsmarkedet er antallet af ydelsesmodtagere ca. 24. Det er afgørende for målopfyldelsen, at der hele tiden fokuseres på, at borgere uden tilknytning til arbejdsmarkedet introduceres gennem tilbud, der sikrer en vis tilknytning, og at borgere med f.eks. deltidstilknytning fastholdes i stadigt stigende omfang. Arbejdet koncentreres med udgangspunkt i individuelle handleplaner, hvor der er fokus på at klargøre den enkelte til at opnå parathed til at møde arbejdsmarkedet, og at den egentlige arbejdsmarkedstilknytning er ikke aktuel for denne gruppe. Der etableres mentorordninger for den enkelte, og der tilbydes deltagelse i forskellige socialpædagogiske forløb med f.eks. hjemmevejleder og visiterede aktivitetstilbud. Der er så få i målgruppen, at et konkret måltal ikke er aktuelt at arbejde med. 9
Kapitel 6: Ministermål 3 Langtidsledigheden skal bekæmpes Langtidsledigheden er fortsat en stor udfordring, idet borgere, der tilbringer længere perioder i ledighed, har sværere end andre ved at genvinde fodfæste på arbejdsmarkedet. Det gælder særligt seniorer, der har en større risiko for at ende i langtidsledighed end andre ledige. Udfordringen med langtidsledighed skal også ses i lyset af den toårige dagpengeperiode, der stiller yderligere krav om en tidlig og forebyggende indsats. Beskæftigelsesreformen har som et væsentlig formål at forebygge og nedbringe langtidsledigheden gennem en tidlig individuel indsats, der kan ruste den enkelte til varig beskæftigelse. Det forudsætter blandt andet en styrket indsats for målrettet at opkvalificere og uddanne de ledige, der har mindst uddannelse, så de får de nødvendige kompetencer og kan komme tilbage på arbejdsmarkedet. Læsø Kommunes strategier for indsatsen Indsatsen overfor denne målgruppe skal som det gør sig gældende for ledige på kanten af arbejdsmarkedet ligeledes koncentreres om at gøre målgruppen omstillings- og uddannelsesparate og om at etablere private og offentlige virksomhedspraktikker, der har til formål at træne eller genoptræne den enkeltes personlige kompetencer og faglige færdigheder, således at de bliver i stand til at påtage sig et arbejde på ordinære vilkår, og hvis dette ikke er muligt i jobs med løntilskud. Læsø Kommunes konkrete mål for indsatsen Det er vigtigt, at jobcenteret har fokus på at sikre en tidlig og forebyggende indsats over for de ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige, således at flere igen får fodfæste på arbejdsmarkedet. Nedenstående tabel viser antallet af personer på Læsø, der er registreret ledige og som modtager A-dagpenge: Læsø Okt 2013 personer Gnsn. varighed, uger fuldtidspersoner 58 2,1 31 3,8 Okt 2014 56 1,9 26 3,3 Okt 2015 44 2,0 22 2,8 Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken 16-66 år Kilde: Registeret for arbejdsmarkedsstatistik (RAM), AMANDA 10
En tilsvarende oversigt over personer, der modtager kontanthjælp, ser sådan ud: Læsø Ledighed og aktivering (bruttoledighed) personer Gnsn. varighed, uger Okt 2013 15 3,6 12 Okt 2014 8 3,9 7 Okt 2015 10 3,8 9 fuldtidspersoner Kilde: Kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer, AMFORA let af ledige og langtidsledige har udviklet sig således fra 2013 2015: Læsø Ydelsesgrupper i alt A-dagpenge Kontanthjælp langtidsledige fuldtidspersoner langtidsledige personer bruttoledige personer 2013 4 4 63 6,3 2014 4 4 65 6,2 2015 4 4 73 5,5 2013 2. 56 3,6 2014 2. 62 3,2 2015 2. 68 2,9 2013 2. 7 28,6 2014 2. 3 66,7 2015 2. 5 40,0 Andel langtidsledige personer ift. bruttoledige personer Kilde: Registeret for arbejdsmarkedsstatistik (RAM), AMANDA, Arbejdsmarkedsportalen, kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer, AMFORA Der kan ikke ses nogen positiv udvikling fra 2013 til 2015, men tallene i målgruppen er så små, at konkrete måltal er uanvendelige. 11
Kapitel 7: Ministermål 4 Indsatsen for bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder skal styrkes Der er behov for at styrke jobcentrenes samarbejde med virksomhederne for herigennem at kunne levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft samt uddannelse og opkvalificering. Der er også et stærkt behov for at arbejde målrettet med at undgå fremtidige flaskehalse på arbejdsmarkedet. Et godt samarbejde mellem jobcentrene og virksomhederne er desuden afgørende for at kunne tilbyde flere udsatte borgere en virksomhedsrettet indsats samt at fastholde personer med nedsat arbejdsevne eller sygdom på deres arbejdsplads. Afdækning og beskrivelse af de konkrete udfordringer, som Læsø står over for Der er naturligvis forbindelse med Ministermål 4 et særligt behov for et øget fokus på virksomhedssamarbejdet. Jobcentrene skal levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft, uddannelse og opkvalificering samt fastholdelse af medarbejdere f. eks. i forbindelse med længerevarende sygemelding. Som en af de tidligere viste tabeller fortæller, så er arbejdsstyrken på Læsø kendetegnet ved at op imod halvdelen er ufaglærte. Virksomhederne på Læsø kan bl.a. derfor have vanskeligheder med at rekruttere arbejdskraft med relevante faglige og/ eller personlige kompetencer. Denne problemstilling kan bl.a. afhjælpes gennem et udvidet samarbejde mellem Jobcenteret og virksomhederne. Virksomhederne skal motiveres til at påtage sig et medansvar for at være med til at løfte en beskæftigelsespolitisk opgave ved at stille virksomhedspraktikpladser, løntilskudsjob og voksenlærlingepladser til rådighed til gavn for både de ledige og for virksomhederne selv. En del virksomheder har allerede påtaget sig dette medansvar. Jobcenter Læsø ønsker fortsat vækst i samarbejdet med de lokale virksomheder, og vi ønsker at kunne udligne perioderne, hvor virksomhedspraktik og løntilskud benyttes, så det i højere grad udspringer af borgerens behov for aktivering, end det billede, som vi ser det i dag, hvor efterspørgslen på virksomhedsrettet aktivering efterspørges af virksomhederne hen over foråret, hvor service og turismeerhvervene gør sig klar til den kommende sæson. Læsø Kommunes strategier for indsatsen Læsø vil følge op på tidligere indsats og arbejde på at skabe en endnu tættere kontakt til virksomhederne gennem henvendelser omkring etablering af virksomhedspraktikker, løntilskudsjob, voksenlærlingepladser. Herudover er indgangsvinklen til virksomhederne også at servicere deres behov for rekruttering og selektion, samt for viden om interne muligheder for efteruddannelse og opkvalificering ved brug af SVU, VEU godtgørelse og jobrotation. 12
Samtidig er der et presserende behov for at styrke dialogen om fremtidens behov for arbejdskraft indenfor specifikke områder, som f.eks. Læsø Fiskeindustri, Læsø Kommune, men også ved f.eks. Læsø Salt samt på minkfarmene. Det er derfor en vigtig opgave for Jobcenter Læsø i 2016 at fortsætte dialogen med virksomhederne, og bidrage med viden og ressourcer til at understøtte udviklingen således, at jobcenter Læsø bliver i stand til at arbejde med udviklingsplaner for de ledige, der målrettet peger frem mod opkvalificering af ledige til at kunne varetage de arbejdsopgaver, som virksomhederne får svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft til. Læsø Kommunes konkrete mål for indsatsen I samarbejde med virksomhederne er det Læsø Kommunes mål at øge såvel kvaliteten som kvantiteten af virksomhedspraktikkerne. Det betyder, at det uddannelses- og opkvalificeringsmæssige aspekt og indhold prioriteres, og at virksomhederne får mere tid til at oplære og afprøve virksomhedspraktikanterne med henblik på en mulig fast tilknytning til arbejdspladsen, og at han/hun får en udvidet mulighed for at prøve kræfter inden for erhvervet og om muligt få en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. 13