August 2013 ØKONOMIAFTALEN FOR 2014 Budgetforslag 2014 BUDGETBILAG IV Endelig indtægtsbudgettering Serviceramme i henhold til økonomiaftale BRØNDBY KOMMUNE CENTRALFORVALTNINGEN
Indhold 1 INDLEDNING... 2 1.1 FOKUS OG INDHOLD... 2 1.2 STATUS OG RESUME... 2 2 ØKONOMIAFTALEN FOR 2014... 4 2.1 BAGGRUND FOR ÅRETS AFTALE VÆKSTPLAN DK OG FÆLLES FORSTÅELSE... 4 2.1.1 Ekstraordinært finansieringstilskud igen i 2014, men ikke fremover... 4 2.1.2 Ingen midtvejsregulering af budgetgarantien i 2013... 5 2.1.3 Sanktionsmekanismerne gælder fortsat dog ikke for anlæg... 5 2.1.4 Ændret pris- og lønforudsætning i 2013 gevinst bliver i kommunekasserne... 6 2.1.5 Skattepulje... 6 2.2 SERVICEUDGIFTER SERVICERAMMEN PÅ LANDSPLAN... 6 2.3 ANLÆGSUDGIFTER INGEN ANLÆGSRAMME, MEN BEHOV FOR KOORDINERING... 7 2.4 FOLKESKOLEREFORMEN... 8 2.5 AFTALENS ØVRIGE INDHOLD... 8 2.5.1 Ændringer af reglerne vedr. kvalitetsfonden... 8 2.5.2 Fortsat fokus på kvalitetsforbedringer i dagtilbud... 8 2.5.3 Økonomistyringsprojekt God økonomistyring i kommunerne... 9 3 HOVEDOVERSIGT MV....10 3.1 GENNEMGANG AF VÆSENTLIGSTE ÆNDRINGER...10 3.1.1 Udgiftsside...10 3.1.2 Indtægtsside...10 3.2 PRÆSENTATION AF HOVEDOVERSIGT...11 3.3 PRÆSENTATION AF LIKVIDITETSPROGNOSE...12 4 SERVICERAMME...14 4.1 TILPASNING AF SERVICERAMME I HENHOLD TIL ØKONOMIAFTALEN FOR 2014...14 4.1.1 Korrektioner, første del (før pris- og lønfremskrivning)...15 4.1.2 Pris- og lønregulering...16 4.1.3 Korrektioner, anden del (efter pris- og lønfremskrivning)...16 4.2 PRÆSENTATION AF BRØNDBY KOMMUNES SERVICERAMME...17 4.3 PRÆSENTATION AF ØKONOMIUDVALGETS SERVICERAMME...20 5 REDUKTIONS- OG UDVIDELSESBLOKKE...22 6 IKKE-INDREGNEDE SAGER MED ØKONOMISK KONSEKVENS I 2014-2017...24 7 PULJEANSØGNINGER (SÆRTILSKUDSPULJER, 17 OG 19)...25 8 NØGLETAL FOR BUDGETLÆGNINGSPROCESSEN...26 9 INDSTILLING TIL ØKONOMIUDVALGET...28 1
1 Indledning Budgetbilagene er Centralforvaltningens opsamling på beslutninger med betydning for budgetlægningen, og er desuden en løbende opdatering til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen om den igangværende budgetlægningsproces. Budgetbilagene følger budgetlægningen fra start til slut. Den primære information i budgetbilagene er konsekvensberegninger i forhold til balance mellem udgifter og indtægter i kommunens budget (hovedoversigt, finansiel balance og likviditetsprognose) samt konsekvensberegninger i forhold til kommunens overholdelse af de aftaler, som bliver indgået mellem KL og Regeringen (f.eks. serviceramme, anlægsramme og investeringsniveau på kvalitetsfondsområderne). Herudover fastsætter budgetbilagene tidsplan og budgetproces samt regler og retningslinjer for budgetlægningen og formidler information vedrørende væsentlige begivenheder omkring den kommunale økonomi. 1.1 Fokus og indhold På Kommunalbestyrelsens møde tirsdag d. 13. august 2013 behandles budgetforslaget for 2014-2017 i henhold til indholdet i Økonomiaftalen for 2014. Før Økonomiudvalgets møde onsdag d. 7. august 2013 afholdes temadag (budgetseminar) for hele Kommunalbestyrelsen kl. 08:00-10:00, hvor konsekvenserne af Økonomiaftalen for 2014 gennemgås og drøftes. Med Aftale om kommunernes økonomi for 2014 (herefter benævnt Økonomiaftalen for 2014), som blev indgået mellem Regeringen og KL torsdag d. 13. juni 2013, er en række væsentlige politiske, økonomiske og juridiske forudsætninger for budgetlægningen for 2014 endeligt fastlagte. Med disse forudsætninger i hænde forbedres mulighederne for at vurdere Brøndby Kommunes økonomiske situation i henhold til det administrative budgetforslag for 2014 samt overslagsårene 2015, 2016 og 2017 væsentligt. For det første er der med Økonomiaftalen for 2014 fastlagt forudsætninger for en rimelig præcis indtægtsbudgettering for 2014, herunder f.eks. fastlæggelsen af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag i 2014 samt størrelsen på blok- og balancetilskud til kommunerne i 2014. Ligeledes er forudsætningerne for indtægtsprognoser/indtægtsbudgettering for overslagsårene 2015, 2016 og 2017 forbedret som følge opdaterede økonomiske skøn og afklaringer af visse politiske forhold. For det andet er der med Økonomiaftalen for 2014 fastlagt en ramme for kommunernes serviceudgifter under ét (serviceramme på landsplan), hvorudfra det er muligt at danne en mere præcis lokal serviceramme for Brøndby Kommune. Hertil kommer bl.a. forudsætninger omkring anlægsudgifter/anlægsniveau og kvalitetsfonden. Ligeledes giver Økonomiaftalen for 2014 noget mere klarhed over bl.a. økonomien omkring den store opgave med at implementere Folkeskolereformen (Aftale om et fagligt løft af folkeskolen). Herudover indeholder økonomiaftalen en række andre væsentlige aftaleelementer på de forskellige service- og fagområder. 1.2 Status og resume Status for budgetlægningen er følgende. Driftsresultatet i 2014 udviser et overskud på 77,092 mio. kr., hvilket er en væsentlig forbedring siden Budgetbilag III, hvor der blot var tale om et overskud på 46,224 mio. kr. 2
Den primære årsag til forbedringen er væsentlige reduktioner af driftsudgifterne som følge af en række særlige administrative korrektioner, herunder også en nedjustering af PL-fremskrivningen som følge af lavere PL-udvikling i 2013. Hertil kommer en mindre forbedring af kommunens indtægter i 2014. For overslagsårene 2015-2017 er der tale om mindre forbedringer i 2015 og 2016, mens driftsresultatet er forværret i 2017. Resultatet i 2014 udviser et underskud på 0,992 mio. kr., hvilket også er en væsentlig forbedring siden Budgetbilag III, hvor der var tale om et underskud på 32,015 mio. kr. De primære årsager til forbedringen er (stort set) identiske med driftsresultatet, idet der ikke er ændret mærkbart i anlægsudgifterne mv. For overslagsårene 2015-2017 er tendensen den samme som for driftsresultatet. Finansiel balance i 2014 udviser et underskud på 19,001 mio. kr., hvilket i lighed med driftsresultat og resultat er en væsentlig forbedring siden Budgetbilag III, hvor der var tale om et underskud på 50,024 mio. kr. De primære årsager til forbedringen er (stort set) identiske med driftsresultatet, idet der ikke er ændret mærkbart i anlægsudgifterne mv. For overslagsårene 2015-2017 er tendensen den samme som for driftsresultatet og resultatet. Servicerammen i 2014 udviser en overskridelse på 4,807 mio. kr., hvilket er en mindre forværring siden Budgetbilag III, hvor der var tale om en overskridelse på 4,009 mio. kr. De primære årsager til forværringen er netto-effekten af en forværring af rammen bl.a. som følge af en højere DUT-nøgle for Brøndby Kommune i 2014, jf. afsnit 4.1, og en række nedjusteringer af serviceudgifterne som følge af en række særlige administrative korrektioner. Der udarbejdes, som bekendt, ikke en serviceramme for overslagsårene 2015-2017. Likviditetsprognose udviser et forløb, som ligner det, som blev præsenteret i Budgetbilag III. Dog er udviklingen knap så negativ primært grundet de bedrede forventninger til 2014. For overslagsårene 2015-2017 forventes der fortsat betydelige træk på likviditeten. Der kan i øvrigt henvises til kapitel 8 vedr. nøgletal for budgetlægningen, hvoraf en opstilling med samtlige af de ovenfor nævnte elementer fremgår. 3
2 Økonomiaftalen for 2014 Med indgåelsen af Økonomiaftalen for 2014 mellem Regeringen og KL torsdag d. 13. juni 2013 er de overordnede rammer for budgettet for 2014 fastlagt. Aftalen bygger på den såkaldte fælles forståelse, som Regeringen og KL nåede til enighed omkring i februar i forbindelse med Regeringens Vækstplan DK. 2.1 Baggrund for årets aftale Vækstplan DK og fælles forståelse Den fælles forståelse mellem Regeringen og KL i forbindelse med Vækstplan DK indebar højere anlægsudgifter modsvaret af tilsvarende lavere serviceudgifter. Allerede i forbindelse med den fælles forståelse mellem Regeringen og KL lå følgende hovedpunkter for årets økonomiaftale således klar: Servicerammeberegningen tager udgangspunkt i budget 2013 Serviceudgifterne for 2014 reduceres med 2 mia. kr. på landsplan i forhold til budget 2013 Serviceudgifterne for 2014 udgør bunden for perioden 2014-2017 Anlægsudgifterne for 2014 øges med 2 mia. kr. på landsplan i forhold til budget 2013 Disse punkter har dannet baggrund for det videre arbejde med Økonomiaftalen for 2014. Regeringen har i øvrigt indgået aftale om fastsættelsen af fireårige udgiftslofter for stat, kommunerne og regioner i perioden 2014-2017, som vil udgøre rammerne for samarbejdet mellem staten og kommunerne (Regeringen og KL) i de kommende år. Udgiftslofterne er fastsat i henhold til budgetloven og under hensyntagen til efterlevelse af EU s Stabilitets- og Vækstpagt. Herudover har forhandlingerne i år været præget af de parallelle forhandlinger om Folkeskolereformen. 2.1.1 Ekstraordinært finansieringstilskud igen i 2014, men ikke fremover Kommunerne bliver igen i 2014 tildelt et ekstraordinært finansieringstilskud på 3 mia. kr. på landsplan. Det ekstraordinære tilskud fortsætter dog ikke i overslagsårene 2015-2017. I indtægtsbudgetteringen havde KL tidligere skønnet et ekstraordinært finansieringstilskud på 1,5 mio. kr. i overslagsårene 2015-2017 dette tilskud er nu fjernet, og Brøndby Kommunes andel heraf indgår altså ikke i indtægtsbudgetteringen for overslagsårene. Det ekstraordinære finansieringstilskud tildeles igen i 2014 for at undgå, at visse kommuner kommer i likviditetsmæssige vanskeligheder. Regeringen har dog i forhandlingerne påpeget, at det kan konstateres, at likviditeten i de senere år (siden medio 2010) har været stigende i den samlede kommunale sektor, og at et stadigt mindre antal kommuner slås med lav likviditet opgjort efter kassekreditreglen. Heroverfor har KL fremført, at undersøgelser viser, at meget af likviditeten er bundet op på konkrete anlægsprojekter, samt at Regeringens anlægsloft/anlægsramme har bidraget til denne ophobning af likviditet. Foruden de 3 mia. kr. i ekstraordinært finansieringstilskud medfører aftalen også, at der afsættes en lånepulje på 0,5 mia. kr. til kommuner med lav likviditet. Brøndby Kommune har ikke ansøgt denne lånepulje, da kommunens faktiske likviditet er blandt landets højeste pr. indbygger, selvom meget af denne likviditet i praksis er bundet (disponeret) til planlagte anlægsprojekter. Det vurderes ikke realistisk eller umiddelbart relevant for kommunen at ansøge om lån fra netop denne pulje. 4
2.1.2 Ingen midtvejsregulering af budgetgarantien i 2013 I forbindelse med Økonomiaftalen for 2013 blev det aftalt, at man i forbindelse med forhandlingerne om 2014 skulle foretage en vurdering af en midtvejsregulering af budgetgarantien i 2013. Konklusionen på denne vurdering er blevet, at der ikke foretages nogen midtvejsregulering af 2013. Dette skyldes ifølge KL følgende. For en midtvejsregulering talte: Flere overførselsudgifter en oprindeligt forudsat Imod en midtvejsregulering talte: Kommunerne får lov til at beholde gevinsten ved de lavere PL-forudsætninger i 2013 Kommunerne har fået overfinansiering i 2013 og får igen i 2014 Kommunerne har fået lov at beholde gevinsten efter lockouten af skolelærerne Imod-punkterne vejede altså tungest, og derfor foretages der ingen midtvejsregulering i 2013. 2.1.3 Sanktionsmekanismerne gælder fortsat dog ikke for anlæg Med Økonomiaftalen for 2014 gælder de kendte sanktionsmekanismer vedr. udgifter og indtægter som udgangspunkt fortsat 1. På indtægtssiden sanktioneres den enkelte kommune, såfremt den ønsker at hæve skatten, med en individuel sanktion på 75 pct. af provenuet i første år, 50 pct. af provenuet i andet og tredje år og 25 pct. af provenuet i fjerde år. Det resterende provenu (fx 25 pct. i første år osv.) betales kollektivt af kommunerne. Statens indtægter fra sanktionen benyttes til at sænke bundskatten, således at det samlede skattetryk i landet forbliver uændret 2. På udgiftssiden (drift, serviceudgifter) sanktioneres kommunerne krone for krone, såfremt de ikke overholder den aftalte ramme for serviceudgifterne (bedre kendt som servicerammen) både i budget og i regnskab. Sanktionen kan samlet omfatte op til 3 mia. kr. af det kommende bloktilskud til kommunerne, og fordeles 40 pct. kollektivt og 60 pct. individuelt for de kommuner, hvor serviceudgifterne har overskredet det aftalte eller budgetlagte niveau. Fordelingen sker i henhold til den enkelte kommunes andel af den samlede overskridelse for de kommuner, som overskrider (bruttooverskridelsen) 3. På udgiftssiden (anlæg, brutto) kan finansministeren beslutte, at en andel af bloktilskuddet på op til 1 mia. kr. kun udbetales til kommunerne, såfremt kommunernes budgetterede bruttoanlægsudgifter efter finansministerens vurdering svarer til de forudsætninger, der har ligget til grund for fastsættelsen af tilskuddet (bloktilskuddet, red.). Loven indeholder umiddelbart ikke bestemmelser i forhold til bruttoanlægsudgifterne ved regnskabsaflæggelsen. Det følger dog af Økonomiaftalen for 2014, at der ikke er fastsat et egentligt loft over anlægsudgifterne, og at der således heller ikke er tilknyttet en sanktion til kommunernes budgetterede anlægsudgifter, som det ellers er muliggjort i loven, jf. afsnit 2.3. 1 Jf. Lov om kommunal udligning og generelle tilskud 14, stk. 5 og 6 samt 14a. 2 Lov nr. 477 af 17. juni 2008, Lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelse af den kommunale skatteudskrivning samt lov nr. 709 af 25. juni 2010, Lov om ændring af lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelse af den kommunale skatteudskrivning (Ændring af perioden for individuelle nedsættelser af bloktilskuddet mv.). 3 Lovbekendtgørelse nr. 561 af 19. juni 2009, Bekendtgørelse af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner samt lov nr. 585 af 18. juni 2012, Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner (Indførelse af skærpede sanktioner for kommuner ved overskridelse af budgetterne og mulighed for individuel afregning af de betingede bloktilskud). 5
Af budgetloven følger fra og med 2014 et nyt krav om driftsbalance. Grundlæggende er kravet, at der i budgettet skal være overskud på den løbende drift, således at det ikke er muligt at finansiere et højere udgiftsniveau på driften ved likviditetsforbrug eller lignende. Brøndby Kommune har i 2014, i henhold til det administrative budgetforslag, ikke problemer med at leve op til dette krav. I overslagsårene 2015-2017 indikerer hovedoversigten/resultatopgørelsen, jf. kapitel 3, at kommunen kan blive udfordret i forhold til at opretholde et tilstrækkeligt driftsresultat. 2.1.4 Ændret pris- og lønforudsætning i 2013 gevinst bliver i kommunekasserne På baggrund af overenskomstforliget på det offentlige arbejdsmarked blev der ændret i pris- og lønforudsætningerne i marts måned 2013. Denne ændring, som primært vedrørte udviklingen i lønningerne (art 1) har stor betydning for kommunerne, som isoleret set i 2013 sparer 1,4 mia. kr. på landsplan. For Brøndby Kommune er besparelsen vedr. lønninger opgjort til 11,9 mio. kr. Øvrige prisændringer er ikke reguleret i det korrigerede budget for 2013, og må forventes, at skabe uforbrugte beløb i regnskabet for 2013. Op til forhandlingerne om Økonomiaftalen for 2014 har der i kommunale kredse været en forventning/formodning om, at Regeringen ville kræve en midtvejsregulering af 2013 på baggrund af den nævnte besparelse. Dette er med Økonomiaftalen for 2014 ikke blevet tilfældet pengene bliver altså i kommunekasserne, og bidrager isoleret set til at styrke likviditeten. 2.1.5 Skattepulje Med Økonomiaftalen for 2014 er der endnu engang afsat en skattepulje på 250 mio. kr., som fordeles mellem en ramme på 250 mio. kr. til skattestigninger, og tilskud på 250 mio. til skattenedsættelser. Tilskuddet, som tildeles ved nedsættelse af indkomstskat, grundskyld og/eller dækningsafgift på forretningsejendomme, udgør 75 pct. i 2014, 50 pct. i 2015 og 2016 og 25 pct. i 2017. Staten betaler tilskuddet. 2.2 Serviceudgifter servicerammen på landsplan Økonomiaftalen for 2014 fastsætter rammen for de kommunale serviceudgifter (servicerammen) til 230,541 mia. kr. eksklusiv nye opgaver som følge af årets lov- og cirkulæreprogram. Udgangspunktet for serviceudgifterne i Økonomiaftalen for 2014 er oprindeligt vedtaget budget 2013 fratrukket 2 mia. kr. som følge af Vækstplan DK, jf. ovenfor og tidligere budgetbilag. Især tre forhold har således afgørende betydning for servicerammen i 2014. For det første reduceres udgangspunktet med -2 mia. kr. som følge af Vækstplan DK. For det andet medfører de nedjusterede/ændrede pris- og lønforudsætninger i 2013 som følge af bl.a. de offentlige overenskomster, at udgangspunktet skal reduceres med yderligere - 1,8 mia. kr. For det tredje så løftes servicerammen for 2014 med 0,2 og 0,3 mia. kr. til henholdsvis folkeskolereformen og sundhedsområdet. Det bemærkes, at der ikke tilføres ramme for de 300 mio. kr., som kommunerne tildeles ekstraordinært i forbindelse med folkeskolereformen, ligesom der heller ikke tilføres ramme til det ekstraordinære finansieringstilskud på 3 mia. kr. Nedenfor gennemgås samtlige punkter (rækker) i tabel 1 herunder. 6
Tabel 1. Beregning af serviceudgifter (serviceramme) på landsplan. Serviceudgifter Budget 2013 (13-pl) 230.963 1 Reduktion sfa. Vækstplan DK -2.000 2 Ændrede pris- og lønforudsætninger i 2013-1.805 Serviceudgifter Korrigeret Budget 2013 (13-pl) 227.158 3 Pris- og lønfremskrivning 2013-2014 2.953 4 Udfasning af 60-årsreglen for lærere 94 5 Folkeskolereform 204 6 Løft til sundhedsområdet ("nær sundhed") 300 7 Befordring -100 8 DUT bagudrettet (skæv DUT mv.) -68 Serviceudgifter Økonomiaftale 2014 230.541 Note: Eksklusiv lov- og cirkulæreprogram Anm.: Opgjort i mio. kr. 1. punkt er en reduktion af udgangspunktet for servicerammen for 2014 (oprindeligt vedtaget budget 2013) med -2 mia. kr. som følge af Vækstplan DK, og den fælles forståelse mellem Regeringen og KL fra januar/februar 2013, jf. ovenfor og tidligere budgetbilag. 2. punkt er en reduktion af udgangspunktet for servicerammen for 2014 (oprindeligt vedtaget budget 2013) med -1,8 mia. kr. som følge af de ændrede pris- og lønforudsætninger som bl.a. fulgte i kølvandet på de nye offentlige overenskomster. Herefter fremgår det korrigerede udgangspunkt for servicerammen for 2014 korrigeret budget 2013 i 13-pris- og lønniveau. 3. punkt er en pris- og lønfremskrivning af det korrigerede udgangspunkt fra 2013- til 2014-niveau. Dette medfører et løft på 2,953 mia. kr. 4. punkt er et løft af rammen med 94 mio. kr. som følge af lovindgrebet i konflikten mellem KL og Lærernes Centralorganisation. Løftet skal dækkes kommunernes merudgifter til den lønforbedring, der gives som kompensation for udfasningen af 60-årsreglen (aldersreduktionen). 5. og 6. punkt er løft af rammen på i alt 504 mio. kr. fordelt mellem 204 mio. kr. vedrørende folkeskolereformen (helårsvirkningen er 407 mio. kr. fra og med 2015) og 300 mio. kr. til en styrket kommunal indsats på sundhedsområdet, som det også var tilfældet i sidste års økonomiaftale. 7. punkt er en nedjustering på -100 mio. kr. i henhold til de gevinster, som er forbundet med effektiviseringer af befordringsområdet. 8. punkt er en nedjustering på -68 mio. kr. som følge af DUT-sager fra tidligere år, som har en anderledes profil fremadrettet. Her til kommer reguleringer i henhold til årets Lov- og cirkulæreprogram (DUT mv.) 2.3 Anlægsudgifter ingen anlægsramme, men behov for koordinering Med Økonomiaftalen for 2014 er Regeringen og KL enige om, at der i 2014 ikke er et loft over det aftalte anlægsniveau på 18,1 mia. kr. Det betyder, at der i 2014 ikke er en sanktion knyttet til kommunernes budgetterede anlægsudgifter. Det er dog imidlertid forudsat, at kommunerne i fællesskab arbejder for at overholde det aftalte niveau. KL pointerer, at det er vigtigt, at budgetlægningen for 2014 her benyttes til at vise, at kommunerne er i stand til at holde en aftale uden brug af sanktioner mv. 7
2.4 Folkeskolereformen Forhandlingerne om folkeskolereformen har også spillet væsentligt ind på forhandlingerne om Økonomaftalen for 2014. Reformen træder i kraft fra skoleåret 2014/2015. Den overordnede hensigt med folkeskolereformen er at skabe en sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning. Skoledagen skal udvides til 30 timer ugentligt i indskolingen (0.-3. klasse), 33 timer ugentligt på mellemtrinnet (4.-6. klasse) og 35 ugentligt i udskolingen. Regeringen og KL er enige om, at der med reformen skal omprioriteres, således at lærerne indenfor den almindelige arbejdstid i gennemsnit underviser 2 klokketimer mere om ugen. Lærernes ændrede arbejdstid kan sammen med frigjorte ressourcer fra SFO bidrage til finansieringen af reformens øgede timetal. Herudover spiller en række forhold ind i den enkelte kommune, såsom: Afstand mellem faktisk undervisningstimetal i kommunen og det nye krav i reformen Lærernes undervisningsandel i kommunen SFO, herunder kapacitet, dækningsgrad, normeringer, forældrebetalingsandel mv. Herudover er Regeringen og KL enige om, at kommunernes serviceramme løftes med 204 mio. kr. i 2014 og 407 mio. kr. i 2015 og frem. Derudover vil kommunernes bloktilskud ekstraordinært blive løftet med 300 mio. kr. i 2014, 600 mio. kr. i 2015 og 2016 samt 300 mio. kr. i 2017. Det bemærkes, at der ikke gives serviceramme til disse midler. Dette ekstraordinære løft af bloktilskuddet vil blive fordelt på baggrund af objektive kriterier for kommuner med økonomiske udfordringer.. Økonomi- og Indenrigsministeriet udarbejder relevante kriterier med henblik på at foretage en udmelding medio august. 2.5 Aftalens øvrige indhold Foruden de overordnede forhold vedrørende den kommunale økonomi omkring service- og anlægsramme samt årets væsentligste faglige emne folkeskolereformen indeholder Økonomiaftalen for 2014 også en række andre emner. Udvalgte emner gennemgås i nærværende afsnit. 2.5.1 Ændringer af reglerne vedr. kvalitetsfonden Kvalitetsfondsbestemmelserne har været et tema i forhandlingerne om Økonomiaftalen for 2014. Resultatet er blevet, at kvalitetsfonden består, og at der i 2014 udmøntes 2 mia. kr. fra fonden, men reglerne om det kommunale medfinansieringskrav på 50 pct. og deponering, hvis kravet ikke opfyldes, bortfalder. Det betyder for det første, at alle kommuner får det fulde tilskud udbetalt i 2014, og for det andet, at de hidtidige deponeringsregler ikke længere er gældende. Nuværende deponerede midler frigives. Brøndby Kommune har pt. ikke nogen deponerede kvalitetsfondsmidler. Regeringen og KL er enige om, at kommunerne også i 2014 skal prioritere investeringer på kvalitetsfondsområderne højt. Regeringen og KL vil i foråret 2015 gøre status over kommunernes anvendelse af kvalitetsfondsmidlerne i 2014. 2.5.2 Fortsat fokus på kvalitetsforbedringer i dagtilbud Der er fortsat fokus på kvalitetsforbedringer i dagtilbud som følge af de 500 mio. kr. som blev tilført med Økonomiaftalen for 2013. Området har høj prioritet for Regeringen, og alle penge skal 8
udmøntes. KL har gennemført en undersøgelse, som viser, at kommunerne har udmøntet 465 mio. kr. KL vil i efteråret 2013 følge op på anvendelsen af de 500 mio. kr., og på baggrund heraf gøres der sammen med Regeringen status på aftalen. I foråret 2014 vil der være drøftelser mellem Regeringen og KL. 2.5.3 Økonomistyringsprojekt God økonomistyring i kommunerne KL og Regeringen aftalte i forbindelse med Økonomiaftalen for 2013 at gennemføre et fælles projekt om god økonomistyring i kommunerne som led i Projekt god økonomistyring i den offentlige sektor. I regi af dette projekt er der i det forløbne år gennemført en kortlægning af økonomistyringen i ti kommuner. Resultatet er et langsigtet målbillede for god økonomistyring i kommunerne, som bl.a. bygger på følgende konklusioner i kort form: Rammestyring skal fortsat være udgangspunktet for kommunernes økonomistyring, Understøtte økonomifunktionernes arbejde med at styrke indsigten i ressourceanvendelsen Øget fokus på budgetforudsætninger, væsentlige udgiftsdrivere og brug af periodisering Udvikling af flerårs-perspektivet gennem brug af økonomiske målsætninger Videreudvikling af den løbende budgetopfølgning med henblik på løbende prioriteringer Tidlig dialog med decentrale enheder om økonomi, aktiviteter og forventet regnskabsresultat Hurtigere regnskabsafslutning/regnskabslukning Bedre anvendelse af benchmarking til identificering af effektiviseringspotentiale. Regeringen og KL er enige om, at målbilledet skal være retningsgivende for nogle fælles indsatser, som skal videreudvikle den kommunale økonomistyring. Målbilledet skal endvidere bidrage til, at den kommunale økonomistyring understøtter den statslige udgiftsstyring af den offentlige sektor. På baggrund af projektet er der mellem Regeringen og KL enighed om, at følgende indsatser med virkning fra 2014 skal understøtte arbejde med at implementere målbilledet: Langsigtede finansielle målsætninger samt målsætninger for eksempelvis drift og anlæg Levering af månedlige forbrugstal til Danmarks Statistik Hurtigere godkendelse af kommunale årsregnskaber. 9
3 Hovedoversigt mv. I nærværende kapitel 3 præsenteres en hovedoversigt/resultatopgørelse for budgetforslaget for 2014 samt overslagsårene 2015, 2016 og 2017 efter de seneste økonomiske og politiske forudsætninger er faldet på plads med Økonomiaftalen for 2014. Endvidere indeholder kapitlet en likviditetsprognose for 2013 og perioden 2014-2017. 3.1 Gennemgang af væsentligste ændringer Nedenfor gives en overordnet gennemgang af de ændringer, herunder særlige administrative korrektioner, som er foretaget siden Budgetbilag III. 3.1.1 Udgiftsside På udgiftssiden er der siden Kommunalbestyrelsens behandling af Budgetbilag III i juni måned, foretaget følgende særlige administrative korrektioner. Tabel 2. Særlige administrative korrektioner, siden Budgetbilag III. - opgjort i 1.000 kr., 2014-pl Udv./Forv. BF2014 BO2015 BO2016 BO2017 Driftsudgifter, service Forsikringer* ØU/CF 3.300 3.300 3.300 3.300 Nulstilling af DUT-pulje 2013 (service) ØU/KD 2.028 3.001 3.001 3.001 Oprettelse af DUT-pulje 2014 (service) ØU/KD 1.293 1.430 1.275 1.275 Det specialiserede socialområde børn BØU/BKI -5.000-5.000-5.000-5.000 Rengøring, Brøndbyøster Skole BØU/BKI -1.000-1.000-1.000-1.000 Ældreområdet SSU/SSF -1.600-1.600-1.600-1.600 Det specialiserede socialområde voksne SSU/SSF -2.000-2.000-2.000-2.000 Grunddataprogram (LC-program) TMU/TF 280 330 250 250 Movia-budget TMU/TF -886-886 -886-886 Driftsudgifter, service i alt -3.585-2.425-2.660-2.660 Driftsudgifter, ikke-service Oprettelse af DUT-pulje 2014 (ikke-service) ØU/KD 1.661 1.367 1.638 1.638 Sundhedsområdet SSU/SSF -6.055-5.311-4.649-4.449 Beskæftigelsesområde/Jobcenter BSU/SSF -10.002-8.021-7.030-6.535 Driftsudgifter, ikke-service i alt -14.396-11.965-10.041-9.346 Pris- og lønskøn KL's nye PL-skøn juli 2013, reguleret for ændrede PL-forudsætninger i 2013, jf. skrivelse G.1-3 Alle/alle -5.838-6.011-5.991-5.951 Pris- og lønskøn i alt -5.838-6.011-5.991-5.951 Total -23.819-20.401-18.692-17.957 *Der gøres opmærksom på, at beløbet er et øjeblikkeligt skøn, for stigningen i kommunens udgifter til forsikring. Den reelle stigning kan risikere at blive højere end det nævnte beløb. 3.1.2 Indtægtsside På indtægtssiden er der siden Kommunalbestyrelsens behandling af Budgetbilag III i juni måned blevet udmeldt statsgarantien for 2014, hvorved indtægtssiden ligger så godt som fast i 2014. For overslagsårene har KL på baggrund af Økonomiaftalen for 2014 udsendt en ny version af skatte- og tilskudsmodellen, hvorigennem Centralforvaltningen af beregnet en prognose for kommunens indtægter fra skatter, tilskud og udligning i overslagsårene 2015, 2016 og 2017. Der henvises i øvrigt til Underbilag A om indtægtsbudgettering. 10
3.2 Præsentation af hovedoversigt Tabel 3 nedenfor viser en opdateret hovedoversigt/resultatopgørelse for budgetforslaget for 2014 samt overslagsårene 2015, 2016 og 2017. For en uddybning af uddybning af tabellens rækker, A-L, henvises til Budgetbilag I. Tabel 3. Hovedoversigt/resultatopgørelse for budgetforslag 2014 samt overslagsårene 2015, 2016 og 2017. A B Opgjort i 1.000 kr. (netto) Budgetforslag 2014 11 Budgetoverslag 2015 Budgetoverslag 2016 Budgetoverslag 2017 Indtægter Skatter -1.539.787-1.594.006-1.605.038-1.631.148 Tilskud og udligning* -976.070-931.537-968.692-989.942 Indtægter i alt -2.515.857-2.525.543-2.573.730-2.621.090 Driftsudgifter (ekskl. forsyningsvirksomhed)** Byudvikling, miljø og transport*** 97.547 98.130 98.130 98.285 Undervisning og kultur 453.549 454.062 453.241 452.945 Sundhedsområdet 197.317 198.334 199.194 199.564 Sociale opgaver og beskæftigelse 1.406.306 1.420.864 1.433.751 1.443.117 Fællesudgifter og administration 274.857 268.927 262.974 264.000 Pris- og lønstigninger, driftsudgifter 0 45.832 93.098 142.269 Driftsudgifter i alt 2.429.576 2.486.149 2.540.388 2.600.180 C Driftsresultat før finansiering -86.281-39.394-33.342-20.910 D Renter mv. 9.189 9.674 10.190 10.740 E RESULTAT AF ORDINÆR DRIFTSVIRKSOMHED -77.092-29.720-23.152-10.170 Anlægsudgifter (ekskl. forsyningsvirksomhed) Byudvikling, miljø og transport*** 50.879 53.542 61.115 40.404 Undervisning og kultur 18.287 6.296 6.296 6.296 F Sundhedsområdet 0 0 0 0 Sociale opgaver og beskæftigelse 3.048 27.145 1.022 1.022 G Fællesudgifter og administration 5.935 1.266 1.170 1.170 Pris- og lønstigninger, anlægsudgifter 0 1.412 2.245 2.385 Anlægsudgifter i alt 78.149 89.661 71.848 51.277 Jordforsyning Drift -1.085-1.085-1.085-1.085 Anlæg 0 5.147 5.147 5.147 Pris- og lønstigninger, jordforsyning 0 64 129 195 Jordforsyning i alt -1.085 4.126 4.191 4.257 H RESULTAT AF DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE -28 64.067 52.887 45.364 Forsyningsvirksomheder Drift (indtægter - udgifter) 1.020 1.961 1.961 1.961 I Anlæg (indtægter - udgifter) 0 0 0 0 Pris- og lønstigninger, forsyningsvirksomheder 0 55 112 170 RESULTAT AF FORSYNINGSVIRKSOMHEDER 1.020 2.016 2.073 2.131 J RESULTAT I ALT 992 66.083 54.960 47.495 Balanceforskydninger Optagelse af lån -3.300-20.343-3.300-3.300 K L Afdrag på lån 19.274 19.339 23.743 23.743 Øvrige balanceforskydninger 2.035 2.035 2.035 2.035 Balanceforskydninger i alt 18.009 1.031 22.478 22.478 FINANSIEL BALANCE (TILGANG/FORBRUG AF LIKVIDE AKTIVER) Anm.: - (minus) = overskud/indtægt * Inkl. refusion af købsmoms 19.001 67.114 77.438 69.973
** Netto mht. diverse indtægter og statsrefusion *** Ekskl. Jordforsyning 3.3 Præsentation af likviditetsprognose Tabel 4 nedenfor viser en prognose for kommunens likviditet i 2013 og perioden fra 2014-2017. Tabel 4. Likviditetsprognose for 2013 samt perioden 2014-2017. - opgjort i 1.000 kr. (netto) 12 KORR. VEDT. B2013* BF2014 BO2015 BO2016 BO2017 A LIKVIDITET PRIMO 261.253 191.402 184.636 126.649 47.857 B Resultat -43.647-992 -66.083-54.960-47.495 Balanceforskydninger mv. Optagelse af lån 30.355 3.300 20.343 3.300 3.300 C Afdrag på lån -19.201-19.274-19.339-23.743-23.743 Øvrige balanceforskydninger -6.617-2.035-2.035-2.035-2.035 Balanceforskydninger mv. i alt 4.537-18.009-1.031-22.478-22.478 Balanceforskydninger u.f. budget Optagelse af lån 0 13.000 10.500 0 0 D Afdrag på lån 0-520 -940-940 -940 Øvrige balanceforskydninger 0 0 0 0 0 Balanceforskydninger u.f. budget i alt 0 12.480 9.560-940 -940 E Renter u.f. budget 0-245 -433-414 -396 Korrektioner Likviditetstab UDK -38.965 0 0 0 0 F Servicepulje forventes ikke anvendt 0 0 0 0 0 Budgetopfølgning pr. 31. maj 2013 inkl. midtvejsregulering 8.224 0 0 0 0 Særtilskudspuljer, 17 og 19 0 0 0 0 0 Korrektioner i alt -30.741 0 0 0 0 G LIKVIDITET ULTIMO 191.402 184.636 126.649 47.857-23.452 *I forhold til den likviditetsopgørelse for 2013, der præsenteres i Økonomisk Redegørelse, kan der være afvigelser, idet likviditetsopgørelsen for 2013 i Økonomisk Redegørelse alene indregner rent politisk bevilgede forhold, mens ovenstående likviditetsopgørelse for 2013 også indregner forskellige Korrektioner (forventninger til fremtiden, række F). I øvrigt er der i ovenstående foretaget en mindre korrektion af Optagelse af lån (række C) idet der optræder 9,300 mio. kr. i det korrigerede budget, som ikke forventes hjemtaget. Centralforvaltningen gør opmærksom på, at der er tale om en prognose, og ikke en eksakt forudsigelse af udviklingen i kommunens likviditet. Prognosen bygger på den primære forudsætning, at det forventes/antages, at de realiserede forbrug (i regnskaberne) vil udvikle sig i henhold til budgetterne. Det vil sige, at prognosen forudsætter, at budgetterne anvendes fuldt ud i hvert år hverken mere eller mindre, og at der ikke overføres beløb mellem årene. Mindreforbrug og/eller overførsler mellem årene kan ændre prognosens udgangspunkt og forløb. Foruden denne primære forudsætning er der indlagt en række sekundære forudsætninger omkring lånoptagelse samt renter og afdrag, som det antages, at kommunen vil gøre brug af. Endvidere fortages der en række korrektioner for elementer, som antages at være sandsynlige hændelser. Disse hændelser er udenfor/uafhængige af det budget, som Kommunalbestyrelsen pt. har afgivet bevilling til. Erfaringer viser fra tidligere år viser, at det ikke er sandsynligt, at ovennævnte forudsætninger holder stik fuldstændigt. Der kan ofte konstateres afvigelser i regnskabet i forhold til det budgetterede, og ligeledes er det normal kutyme, at der overføres væsentlige beløb mellem årene, ikke mindst på anlæg. Nedenfor gennemgås de enkelte rækker i likviditetsprognosen.
Række A Likviditet primo Viser likviditeten primo året. I 2013 er denne lig med ultimolikviditeten fra regnskab 2012. I de efterfølgende år sættes denne lig med den beregnede likviditet ultimo året før, jf. række G. Række B Resultat Viser årets resultat, som det fremgår af resultatopgørelsen/hovedoversigten. For 2013 hentes resultatet fra det korrigerede vedtagne budget 2013, dvs. inkl. tillægsbevillinger og overførsler fra 2012. Række C Balanceforskydninger i.f. budget Viser årets balanceforskydninger inden for budgettet, hvilket primært vil sige optagelse af lån og afdrag på lån, men også en række mindre poster vedr. forskydninger i kortfristet gæld og tilgodehavender. Tallene er identiske med rækkerne nederst i hovedoversigt/resultatopgølse, hvor den finansielle balance (tilgang/forbrug af likvide aktiver) opgøres. Række D Balanceforskydninger u.f. budget Viser årets balanceforskydninger uden for budgettet, hvilket primært vil sige forventet optagelse af lån og afdrag på lån. Her er tale om en række skønnede poster, som kun medregnes, da det forventes, at kommunen vil gøre brug af disse finansielle instrumenter. Der kan endvidere let forekomme forskydninger i lånoptagelsen i forbindelse med, at anlægsprojekter skubbes, eller først afsluttes endeligt senere end forventet. Afdragsprofilen/udgiften til afdrag på lån er som udgangspunkt beregnet under den forudsætning, at eventuelle lån bliver optaget som 25-årige fastforrentede obligationslån med en rente på 2,5 pct. (annuitetslån). Række E Renter u.f. budget Viser årets renteudgifter uden for budgettet, hvilket primært vil sige forventede renteudgifter, som følge af forventet optagelse af lån, jf. række D ovenfor. Renteprofilen/renteudgiften er som udgangspunkt beregnet under den forudsætning, at eventuelle lån bliver optaget som 25-årige fastforrentede obligationslån med en rente på 2,5 pct. (annuitetslån). Række F Korrektioner Viser en række punkter, som sandsynligvis vil påvirke kommunens likviditet uagtet budgettet i øvrigt. De væsentlige poster vedrører et forventet likviditetstab på baggrund af etableringen af Udbetaling Danmark, som medfører bortfald af en række forskudsvise refusioner samt en forventet efterregulering i 2013, som følge af lavere udgifter til områderne under beskæftigelsestilskuddet end forudsat. Række G Likviditet ultimo Viser prognosens beregnede likviditet ultimo året. Er lig med summen af A + B + C + D + E + F. 13
4 Serviceramme I nærværende kapitel 4 præsenteres en opdateret beregning af servicerammen for 2014. I forhold til Budgetbilag III, som blev behandlet i Kommunalbestyrelsen i juni, er servicerammeberegningen opdateret med følgende forhold: Økonomiaftalen for 2014 Særlige administrative korrektioner (skema 3 ere) Som følge af Økonomiaftalen for 2014 er den overordnede ramme for kommunernes serviceudgifter under ét på landsplan fastlagt. Herudfra er det muligt at udregne en lokal serviceramme for Brøndby Kommune efter den kutyme og præcedens, som er dannet på området siden indførelsen af servicerammestyringen. Herudover er der foretaget en række særlige administrative korrektioner af udgiftssiden i det administrative budgetforslag, som påvirker kommunens budgetterede serviceudgifter i 2014, jf. afsnit 3.1. I de kommende afsnit redegøres der for omregningen af den overordnede serviceramme på landsplan til en lokal serviceramme for Brøndby Kommune. Herudover omregnes den lokale serviceramme for hele Brøndby Kommune til en udvalgsfordelt serviceramme for kommunens politiske udvalg. For Økonomiudvalget udregnes en forvaltningsfordelt serviceramme. Endvidere sammenholdes de budgetterede serviceudgifter i det administrative budgetforslag for 2014 med servicerammen for 2014, hvorudfra der gives et billede af, hvorvidt Brøndby Kommune (og/eller de enkelte udvalg) over- eller underskrider servicerammen. Med henvisning til sanktionsmekanismerne, jf. bl.a. Budgetbilag I, gøres der opmærksom på, at kommunerne skal overholde servicerammen både ved budgetvedtagelse og ved regnskabsaflæggelse. Sker dette ikke, vil kommunerne blive pålagt økonomiske sanktioner i form af beskæring af bloktilskuddet, som både rammer kollektivt og individuelt, hvilket giver den enkelte kommune et stærkt incitament til ikke at bidrage til en eventuel samlet overskridelse på landsplan. Der gøres dog opmærksom på, at sanktioner kun kommer på tale, såfremt kommunerne under ét overskrider den samlede ramme på landsplan, hvorfor én kommune godt kan overskride, såfremt en anden eller flere andre kommuner underskrider med et tilsvarende eller større beløb. 4.1 Tilpasning af serviceramme i henhold til Økonomiaftalen for 2014 Tabel 5 nedenfor viser de samlede korrektioner (ikke fordelt i henhold til politisk udvalg), som er foretaget for at omregne den samlede serviceramme på landsplan til en lokal service serviceramme for Brøndby Kommune. Opgørelsen af den lokale serviceramme tager udgangspunkt i den enkelte kommunes oprindeligt vedtagne budget for 2013 for serviceudgifter, som i Brøndby Kommune udgør 1.707,408 mio. kr. Herefter foretages en række korrektioner, som kan opdeles imellem: Korrektioner før PL-fremskrivning (i 13-pl) PL-fremskrivning Korrektioner efter PL-fremskrivning (i 14-pl) Nedenfor vil de enkelte korrektioner blive gennemgået. 14
Tabel 5. Korrektioner af serviceramme i henhold til Økonomiaftale for 2014, samlet (kolonne F, G og H). Opgjort i 1.000 kr., serviceudgifter Brøndby Landsplan Opr. vedt. Budget 2013 (13-pl) 1.707.408 230.962.931 Korrektioner før PL-fremskrivning (13-pl) Reduktion sfa. Vækstplan DK -14.785-2.000.000 Ændrede pris- og lønforudsætninger i 2013-13.341-1.804.637 Korrektioner før PL-fremskrivning (13-pl) i alt -28.126-3.804.637 Opr. vedt. Budget 2013 inkl. korrektioner 1.679.282 227.158.294 PL-fremskrivning 2013-2014 i pct. 1,3% 1,3% PL-fremskrivning 2013-2014 i 1.000 kr. 21.831 2.953.058 Opr. vedt. Budget 2013 inkl. korrektioner og PL-stigning (14-pl) 1.701.113 230.111.352 Korrektioner efter PL-fremskrivning (14-pl) Udfasning af 60-årsreglen for lærere 694 94.000 Folkeskolereform 1.506 204.000 Løft til sundhedsområdet ("nær sundhed") 2.214 300.000 Befordring -738-100.000 DUT bagudrettet (skæv DUT) -502-68.000 DUT fremadrettet (LC-program) -2.988-404.831 Korrektioner efter PL-fremskrivning (14-pl) i alt 186 25.169 Serviceramme for Brøndby Kommune total (14-pl) 1.701.298 230.136.521 Note: DUT-nøgle, Brøndby Kommune 0,738 % Bemærk, at DUT-nøglen for Brøndby Kommune er steget til 0,74 pct. fra tidligere omkring 0,67 pct. 4. 4.1.1 Korrektioner, første del (før pris- og lønfremskrivning) Første del af korrektioner foretages før PL-fremskrivning (13-pl) det vil sige korrektioner, som foregår i 2013-pris- og lønniveau. Reduktion sfa. Vækstplan DK Det første skridt i beregningen af den lokale serviceramme at fratrække Brøndby Kommunes andel af 2 mia. kr., som servicerammen på landsplan er reduceret med som følge af Regeringens pakke Vækstplan DK. For Brøndby Kommune medfører dette en nedregulering af rammen på -14,785 mio. kr. Reduktionen fordeles forholdsmæssigt mellem alle udvalg, jf. tabel 8. Ændrede pris- og lønforudsætninger i 2013 Regeringen og KL er i forbindelse med indgåelse af Økonomiaftalen for 2014 enige om et nyt skøn for pris- og lønforudsætningerne i 2013. Både forventningerne til lønfremskrivningen og prisfremskrivningen er nedjusteret mærkbart i forhold til de forventninger, der lå til grund for Økonomiaftalen for 2013, og dermed for det oprindeligt vedtagne budget 2013. Skønnet for lønudviklingen er 4 Forklaringen på, at Brøndby Kommunes DUT-nøgle er steget forholdsvis meget fra 2013 til 2014 er teknisk. DUT-nøglen er et udtryk for, hvor meget en kommune kompenseres, når kommunerne f.eks. pålægges merudgifter (negativ kompensation ved mindreudgifter), inkl. udligningseffekten heraf. Hvis kommunerne pålægges meropgaver for 1 mia. kr., vil man hæve udgiftsbehovet i udligningssystemet med 1 mia. kr. og hæve bloktilskuddet med 1 mia. kr. Gevinsten (kompensationen) til den enkelte kommune vil afhænge af de mange parametre i udligningssystemet særligt hvad den pågældende kommunes udgiftsbehov opgøres til i udligningssystemet (her spiller det socioøkonomiske indeks bl.a. en rolle). Forklaringen på DUT-nøglens stigning fra 2013 til 2014 er specifikt, ifølge KL, at Brøndby Kommune i udligningsberegningerne for 2014 ikke går i overudligning, hvilket kommunen ellers plejer at gøre. Kommunen plejer at betale et overudligningsbidrag for ikke at overskride reglen om, at ændringer i en kommunes udskrivningsgrundlag ikke må udløse modgående ændringer i udligning på mere end 92 % af skatteprovenuet ved ændringen. Når kommunen ikke længere går i overudligning, betyder det at kommunens samlede gevinst/tab, når alle tal har været gennem udligningsberegningerne, vil være større. Derfor en højere DUT-nøgle. Overordnet set er en højere DUT-nøgle udtryk for, at en kommune modtager større kompensation alle effekter inkluderet - i tilfælde af, at kommunernes udgiftsbehov under ét stiger. Eller omvendt må afgive mere, når udgiftsbehov falder. Når DUT-nøglen bruges til at udregne beskæringer i serviceramme med, vil den give os en lavere ramme. 15
nedjusteret fra 1,44 pct. til 0,54 pct., mens skønnet for prisudviklingen er nedjusteret fra 1,75 pct. til 1,16 pct. Samlet er PL-skønnet nedjusteret fra 1,5 pct. til 0,7 pct., svarende til et fald på 0,8 procentpoint. På landsplan giver dette en samlet nedjustering af rammen på -1,8 mia. kr., hvilket for Brøndby Kommune opgøres til -13,341 mio. kr. Reduktionen fordeles forholdsmæssigt mellem alle udvalg, jf. tabel 8. Budgetforslaget for 2014-2017 er tilpasset de ændrede pris- og lønforudsætninger i 2013. Jf. afsnit 3.1 og tidligere budgetbilag. Korrektioner før PL-fremskrivningen altså i 13-pl er nu foretaget, og servicerammen for Brøndby Kommune er i alt nedjusteret med 28,126 mio. kr. (13-pl) og står på 1.679,282 mio. kr. (13-pl). 4.1.2 Pris- og lønregulering Herefter skal der nu foretages den egentlige pris- og lønfremskrivning fra 2013 til 2014. Den samlede PL-stigning for serviceudgifter er i Økonomiaftalen for 2014 opgjort til 1,3 pct. Dette giver en stigning på 2,9 mia. kr. på landsplan, som servicerammen løftes med, hvilket kan omregnes til et løft af Brøndby Kommunes serviceramme på 21,831 mio. kr. Løftet fordeles forholdsmæssigt mellem alle udvalg, jf. tabel 8. Servicerammen for Brøndby Kommune inkl. korrektioner før PL-fremskrivning og inkl. selve PLfremskrivningen står herefter på 1.701,113 mio. kr. (14-pl). 4.1.3 Korrektioner, anden del (efter pris- og lønfremskrivning) Anden del af korrektioner foretages efter PL-fremskrivning (14-pl) det vil sige korrektioner, som foregår i 2014-pris- og lønniveau. Udfasning af 60-årsreglen for lærere Servicerammen løftes med 0,1 mia. kr. på landsplan som følge af lovindgrebet i konflikten mellem KL og Lærernes Centralorganisation. For Brøndby Kommune kan dette omregnes til 0,694 mio. kr., som rammen løftes med. Løftet tilføres Børneudvalgets ramme, jf. tabel 8. Folkeskolereform Servicerammen løftes med 204 mio. kr. på landsplan som følge af enigheden om den samlede økonomi i folkeskolereformen. For Brøndby Kommune kan dette omregnes til 1,506 mio. kr. Løftet tilføres Børneudvalgets ramme, jf. tabel 8. Løft til sundhedsområdet ( nær sundhed ) Servicerammen løftes med 300 mio. kr. til sundhedsområdet, som det også var tilfældet i 2013. For Brøndby Kommune kan det omregnes til 2,214 mio. kr. Løftet tilføres Social- og Sundhedsudvalgets ramme, jf. tabel 8. Befordring Servicerammen reduceres med 100 mio. kr. på landsplan som følge af de gevinster, der er forbundet med effektiviseringer af befordringsområdet. For Brøndby Kommune omregnes dette til 0,738 mio. kr. 16
Reduktionen fordeles forholdsmæssigt mellem alle udvalg, jf. tabel 8. DUT bagudrettet (skæv DUT) Endelig skal serviceramme korrigeres for de sager på lov- og cirkulæreprogrammet fra tidligere år, som har en skæv profil fra 2013 til 2014 samt et par yderligere mindre reguleringer. På landsplan er tale om en reduktion på -68 mio. kr., som for Brøndby Kommune kan opgøres til 0,502 mio. kr. Reduktionen fordeles ligeligt mellem alle udvalg, jf. tabel 8. DUT fremadrettet (LC-program) Servicerammen skal reguleres for de ændrede og nye opgaver, som er kommet til siden vedtagelsen af budget 2013. På landsplan reduceres rammen med 405 mio. kr., hvilket kan omregnes til -2,988 mio. kr. for Brøndby Kommune. En stor sag vedrørende høreapparater er allerede udmøntet af Social- og Sundhedsforvaltningen, hvorfor DUT-konsekvensen på -4,322 mio. kr. placeres under Social- og Sundhedsudvalget. En række mindre sager (udgifter) kræver ikke udmøntning. Restbeløbet på 1,293 mio. kr. (servicedelen) placeres under Økonomiudvalget/Kommunaldirektøren Lov- og Cirkulæreprogram 2014 mv. (DUT 2014). Kommunens forvaltninger vil løbende, i samarbejde med Centralforvaltningen, arbejde med at udmønte de dele af DUT-reguleringen, som er relevante for Brøndby Kommune. Såfremt en udmøntning ikke er mulig eller ikke findes nødvendig, afregnes restbeløbet med kassebeholdningen i budgetopfølgning medio-ultimo 2014. Korrektioner efter PL-fremskrivningen altså i 14-pl er nu foretaget, og servicerammen for Brøndby Kommune er i alt opjusteret med 0,186 mio. kr. (14-pl) og lander endegyldigt på 1.701,298 mio. kr. (14-pl). 4.2 Præsentation af Brøndby Kommunes serviceramme Tabel 6 nedenfor viser den udvalgsfordelte serviceramme for 2014 sammenholdt med det udvalgsfordelte administrative budgetforslag for 2014 (for serviceudgifter). Nedenfor gennemgås de enkelte kolonner i tabellen. Kolonne A Opr. vedt. budget for 2013 (serviceudgifter) Viser Brøndby Kommunes oprindeligt vedtagne budget for 2013 for serviceudgifter fordelt efter politiske udvalg. Under Økonomiudvalget er Løn- og barselspuljer samt Tjenestemandspension udskilt for sig selv. Kolonne B - Demografikorrektion Viser demografikorrektionen, som er foretaget på baggrund af kommunens seneste befolkningsprognose. For en uddybning henvises til Budgetbilag I og II. Kolonne C Demografikorrektion, fordeling af merudgift 17
Viser fordelingen af merudgifter som følge af demografikorrektionen. Der styres her efter et nulvækstprincip, hvilket medfører, at selv demografiafhængige merudgifter skal modsvares af mindreudgifter på andre områder. Derfor finansierer samtlige politiske udvalg merudgifter som følge af demografikorrektionen, hvorefter den samlede serviceramme holdes neutral i overensstemmelse med servicerammen på landsplan. Tabel 6. Servicerammen for 2014 i henhold til Økonomiaftalen for 2014, fordelt efter politiske udvalg. A B C D E F G H I J - Opgjort i 1.000 kr. (netto) Opr. vedt. budget for 2013 (serviceudgifter) Demografikorrektion Demografikorrektion, fordeling af merudgift Omplaceringer Korrektioner før PLfremskrivning, jf. tabel 5 og 8 PLfremskrivning 2013-2014 Korrektioner efter PLfremskrivning, jf. tabel 5 og 8 Serviceramme for 2014 (A+B+C+D+ E+F+G+H) Budgetforslag for 2014 (serviceudgifter) Forskel* (I-H) Økonomiudvalg 215.655 - -544 25-3.552 2.758-164 214.178 218.819 4.641 Løn- og barselspuljer 25.231 - - - -416 323 0 25.138 15.098-10.040 Tjenestemandspensioner 56.256 - - - -927 719 0 56.049 56.374 325 Lov- og cirkulæreprogram 2013 mv. (DUT 2013) -3.714 - - - 61-49 0-3.701 0 3.701 Lov- og cirkulæreprogram 2014 mv. (DUT 2014) - - - - - 0 1.293 1.293 1.293 0 Teknik- og Miljøudvalg 114.966 - -290 60-1.894 1.470-46 114.265 109.093-5.172 Børneudvalg 667.256-260 -1.684 - -10.992 8.531 1.692 664.543 664.964 421 Idræts- og Fritidsudvalg 29.892 - -75-60 -492 382-23 29.624 30.040 416 Kulturudvalg 26.111 - -66 - -430 334-20 25.929 26.177 248 Social- og Sundhedsudvalg 566.083 4.373-1.429-25 -9.325 7.238-2.539 564.376 575.185 10.809 Beskæftigelsesudvalg 9.672 - -24 - -159 124-7 9.605 9.062-543 I alt 1.707.408 4.113-4.113 0-28.126 21.831 185 1.701.298 1.706.105 4.807 * Bemærk, at positiv betyder rammeoverskridelse og negativ (-) betyder rammeunderskridelse. For en gennemgang af række A-C henvises til tidligere budgetbilag. Kolonne D Omplaceringer Viser effekten af en række varige omplaceringer mellem de politiske udvalg, jf. tabel 7 nedenfor. 18
Tabel 7. Omplaceringer (kolonne D). Beskrivelse Opgjort i hele 1.000 kr. Omplaceret fra Omplaceret til Beløb i 2013-priser Forsikringer Social- og Sundhedsudvalget Økonomiudvalget 25 El, vand og varme Idræts og Fritidsudvalget Teknik- og Miljøudvalget 60 Kolonne E Korrektioner før PL-fremskrivning, jf. tabel 5 og 8 Viser de korrektioner af servicerammen, som foretages før PL-fremskrivning altså i 13-pl. Det drejer sig om: Reduktion sfa. Vækstplan DK Ændrede pris- og lønforudsætninger i 2013 Udregningen fremgår af tabel 5, og fordelingen på udvalg fremgår af tabel 8. Kolonne F PL-fremskrivning 2013-2014 Viser pris- og lønfremskrivningen fra 2013 til 2014. Kolonne G Korrektioner efter PL-fremskrivning, jf. tabel 6 og 9 Viser de korrektioner af servicerammen, som foretages efter PL-fremskrivning altså i 14-pl. Det drejer sig om: Udfasning af 60-årsreglen for lærere Folkeskolereform Løft til sundhedsområdet ( nær sundhed ) Befordring DUT bagudrettet (skæv DUT) DUT fremadrettet (LC-program) Udregningen foregår af tabel 5, og fordelingen fremgår af tabel 8. Kolonne H Servicerammen for 2014 (A+B+C+D+E+F+G+H) Viser den endegyldige serviceramme for 2014 i henhold til Økonomiaftalen for 2014 fordelt efter politiske udvalg. Kolonne I Budgetforslag for 2014 (serviceudgifter) Viser budgetforslaget for 2014 for serviceudgifter fordelt efter politiske udvalg. Kolonne J Forskel (J-I) Viser forskellen mellem budgetforslaget for 2014 for serviceudgifter (kolonne J) og servicerammen for 2014 (kolonne I). Bemærk, at plus betyder rammeloverskridelse, og minus (-) betyder rammeunderskridelse. 19