ØKONOMIAFTALEN FOR 2015

Transkript

1 August 2014 ØKONOMIAFTALEN FOR 2015 Budgetforslag BUDGETBILAG IV Hovedpunkterne i økonomiaftalen Indtægtsbudgettering i henhold til statsgarantien Serviceramme i henhold til økonomiaftalen BRØNDBY KOMMUNE CENTRALFORVALTNINGEN

2 Indhold 1 INDLEDNING FOKUS OG INDHOLD STATUS OG RESUME ÆNDRINGER I INVESTERINGSOVERSIGTEN ØKONOMIAFTALEN FOR BAGGRUND OG RAMMER FOR ÅRETS AFTALE NORMALISERING AF ANLÆGSNIVEAUET OVERORDNEDE RESULTATER AF ÅRETS AFTALE Ekstraordinært finansieringstilskud igen-igen i 2015, men ikke fremover Midtvejsvurdering af Anlægsniveau i Skattepulje og skatteramme Sanktionsmekanismerne gælder stadigvæk dog ikke for anlæg Fem mindre opgaver overflyttes til Udbetaling Danmark, mens fem store opgaver bliver i kommunerne Redningsberedskabet effektivisering Befordring effektivisering Nær sundhed sammenhængende sundhedsvæsen Beskæftigelsesreform og refusionsomlægning SERVICERAMMEN PÅ LANDSPLAN RESULTATOPGØRELSE M.V PRÆSENTATION AF VÆSENTLIGE ÆNDRINGER Indtægtssiden indtægtsprognose i henhold til statsgarantien Udgiftssiden særlige administrative korrektioner og besparelser PRÆSENTATION AF RESULTATOPGØRELSE PRÆSENTATION AF LIKVIDITETSPROGNOSE SERVICERAMME TILPASNING AF SERVICERAMME I HENHOLD TIL ØKONOMIAFTALEN FOR Fra budget 2014 til aftale Korrektioner før PL-fremskrivning (i 2014-pl) PL-fremskrivning Korrektioner efter PL-fremskrivning (i 2015-pl) Særlige sager på servicerammen nær sundhed, befordringsområdet og beredskabsområdet Fordeling på udvalg PRÆSENTATION AF BRØNDBY KOMMUNES SERVICERAMME PRÆSENTATION AF ØKONOMIUDVALGETS SERVICERAMME REDUKTIONS- OG UDVIDELSESBLOKKE (FORSLAG TIL AKTIVITETSÆNDRINGER) PULJEANSØGNINGER (SÆRTILSKUDSPULJER, 17 OG 19) NØGLETAL FOR BUDGETLÆGNINGSPROCESSEN INDSTILLING TIL ØKONOMIUDVALGET

3 1 Indledning Budgetbilagene er Centralforvaltningens opsamling på beslutninger med betydning for budgetlægningen, og er desuden en løbende orientering til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen om den igangværende budgetlægningsproces. Budgetbilagene følger budgetlægningen fra start til slut, og leverer generel information om såvel den politiske som den administrative del af budgetlægningen. Den primære information vedrører overordnede forudsætninger for budgetlægningen og overordnede konsekvensberegninger i forhold til balancen mellem indtægter og udgifter i kommunens budget (finansiel balance, resultatopgørelse og likviditetsprognose mv.) samt konsekvensberegninger i forhold til kommunens overholdelse af de aftaler, som indgås mellem Kommunernes Landsforening (KL) og Regeringen (serviceramme, anlægsramme osv.). 1.1 Fokus og indhold På Kommunalbestyrelsens møde onsdag den 20. august 2014 behandles budgetforslaget for særligt med vægt på indholdet i Økonomiaftalen for Mandag den 11. august 2014 afholdes budgettemadag (ekstraordinært udvidet økonomiudvalgsmøde) for hele Kommunalbestyrelsen kl Med Aftale om kommunernes økonomi for 2015 (i øvrigt benævnt Økonomiaftalen for 2015), som blev indgået mellem Regeringen og KL tirsdag den 3. juni 2014, er en række væsentlige politiske, økonomiske og juridiske forudsætninger for budgetlægningen for 2015 endeligt fastlagte. Med disse forudsætninger i hænde forbedres mulighederne for at vurdere Brøndby Kommunes samlede økonomiske situation i relation til det administrative budgetforslag for 2015 samt overslagsårene 2016, 2017 og 2018 mærkbart. For det første er der med Økonomiaftalen fastlagt forudsætningerne for en rimelig præcis indtægtsbudgettering for 2015, herunder f.eks. fastlæggelsen af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag i 2015 samt enigheden om den kommunale balance, herunder blok- og balancetilskud til kommunerne, i Ligeledes er forudsætningerne for indtægtsprognoser/indtægtsbudgettering for overslagsårene 2016, 2017 og 2018 forbedret som følge af opdaterede økonomiske skøn mv. For det andet er der med Økonomiaftalen for 2015, og herunder enigheden om den kommunale balance i 2015, fastlagt en ramme for kommunernes serviceudgifter under ét (den såkaldte serviceramme på landsplan), hvorudfra det er muligt at danne en mere præcis lokal serviceramme for Brøndby Kommune. Hertil kommer blandt meget andet forudsætninger omkring niveaet for anlægsudgifterne i 2015 og brugen af eventuelle sanktionsmekanismer i forbindelse med kommunernes budgetlægning og regnskabsaflæggelse for Herudover indeholder økonomiaftalen som vanligt en række andre væsentlige aftaleelementer på de forskellige service-, fag- og politikområder. 1.2 Status og resume Status for budgetlægningen er følgende. Driftsresultat i 2015 udviser et overskud på 128,095 mio. kr., hvilket er en markant forbedring siden Budgetbilag III, hvor driftsresultatet viste et overskud på 63,219 mio. kr. 2

4 Årsagen til forbedringen er hovedsageligt højere indtægter fra selskabsskat, jf. afsnit og vedlagte Underbilag A. Herudover er der foretaget en række administrative korrektioner, jf. afsnit Der er desuden indlagt nye skøn for pris- og lønudviklingen. Resultat i 2015 udviser et overskud på 49,172 mio. kr., hvilket er en markant forbedring siden Budgetbilag III, hvor der var tale om et underskud på 16,128 mio. kr. Årsagen til forbedringen er den samme som for driftsresultatet, jf. ovenstående, i og med at der ikke er ændret i anlægsudgifterne (udover det nye pris- og lønskøn som er indarbejdet). Finansiel balance i 2015 udviser et overskud (tilgang af likvide aktiver) på 22,741 mio. kr., hvilket er en markant forbedring siden Budgetbilag III, hvor der var tale om et underskud på 38,928 mio. kr. Årsagerne til forbedringen er de samme som ovenstående. Servicerammen i 2015 udviser en underskridelse på -0,209 mio. kr., hvilket er en forbedring siden Budgetbilag III, hvor der var tale om en overskridelse på 0,648 mio. kr. Årsagerne er, at selve rammen som følge af økonomiaftalen er løftet med godt 0,4 mio. kr., mens budgetforslaget (for serviceudgifter) er reduceret med godt 0,4 mio. kr. Grundene til løftet af rammen er flere, jf. kapitel 4, herunder bl.a. at der tages udgangspunkt i det aftalte niveau for 2014 og ikke det budgetterede niveau for For så vidt angår faldet i budgetforslaget (for serviceudgifter) skyldes det primært det nye pris- og lønskøn. Likviditetsprognosen udviser et forløb som, er forbedret siden Budgetbilag III. Årsagen til forbedringen er den samme som ovenstående. Det kan bl.a. bemærkes, at der er tale om en stigning i likviditeten i Ændringer i investeringsoversigten Centralforvaltningen gør opmærksom på, at der er kendskab til, at Teknisk Forvaltning arbejder med en større sag omkring ændringer i kommunens investeringsoversigt (anlægsbudgettet). Teknisk Forvaltning påtænker, at ansøge om flytning af en række anlægsprojekter (rådighedsbeløb), hvor nogle fremrykkes til 2014, mens andre udskydes til 2015 eller Der er tale om ændringer i et vist omfang, men primært/kun flytninger mellem årene. Disse ændringer er ikke indregnet i oversigter, tabeller og andet talmateriale i nærværende budgetbilag, da sagen først forelægges de politiske udvalg i august, og derfor tidligst kan få bevillingsmæssig konsekvens efter kommunalbestyrelsens møde i september. 3

5 2 Økonomiaftalen for 2015 Med indgåelsen af Økonomiaftalen for 2015 mellem Regeringen og KL tirsdag den 3. juni 2014 er de overordnede rammer for budgettet for 2015 fastlagt. Økonomiaftalen fastsætter således både størrelsen af bloktilskuddet, servicerammen og anlægsniveauet. Ligeledes foreligger det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. I nærværende kapitel gennemgås hovedpunkterne i forhandlingerne om og resultaterne af Økonomiaftalen for 2015, med fokus på de områder med konkrete økonomiske konsekvenser. 2.1 Baggrund og rammer for årets aftale normalisering af anlægsniveauet KL var i forløbet op til de egentlige forhandlinger på de regionale møder, på borgmestermøderne og på repræsentantskabsmødet blevet opfordret klart til at følge to overordnede temaer: Videreførelse af anlægsniveaet Videreførelse af den ekstraordinære finansiering Fra Regeringen side var fokus op til forhandlingerne underskuddene på de offentlige finanser, som kører lige til grænserne i budgetloven og EU s Finanspagt 1. Således forventes underskuddet på den faktiske saldo at ramme 3,0 pct. af BNP i 2015, mens underskuddet på den strukturelle saldo (renset for konjunkturer mv.) forventes at ramme 0,4 pct. af BNP. I forlængelse heraf og i lyset af det spirende opsving i dansk økonomi var Regeringen skeptisk overfor KL s krav. Regeringen, repræsenteret ved finansminister Bjarne Corydon (S), argumenterede for en normalisering af anlægsniveauet, og at de finansierings-/likviditetsproblemer, som enkelte kommuner måtte stå i, kunne håndteres via særtilskudspuljer o.lign. Endvidere påpegede Regeringen, at kommunernes regnskab 2013 for serviceudgifter lå 4,9 mia. kr. under budget 2013 dog kun 2,8 mia. kr. under, når der tages højde den fælles forståelse om at flytte 2 mia. kr. fra drift til anlæg i forbindelse med Regeringens Vækstplan DK. Heroverfor påpegede KL betydningen af lærerkonflikten og behovet for at budgettere med reserver grundet sanktionsmekanismerne. Herudover var forhandlingerne i år været præget af bl.a. Regeringens for vækstudspil, beskæftigelsesreform og debatten om overflytning af yderligere områder til Udbetaling Danmark. Endvidere blev organiseringen af beredskabsområdet et centralt emne, ligesom udgangspunktet for beregningen af servicerammen som vanligt var i fokus. Der blev også drøftet videreudviklingen af et sammenhængende sundhedsvæsen. 2.2 Overordnede resultater af årets aftale Nedenfor gennemgås de overordnede resultater af Økonomiaftalen for 2015, med fokus på de områder, som har konkrete økonomiske konsekvenser Ekstraordinært finansieringstilskud igen-igen i 2015, men ikke fremover Kommunerne bliver igen i 2015 tildelt et ekstraordinært finansieringstilskud på 3 mia. kr. på landsplan. Finansieringstilskuddet fordeles i 2015 mellem 2 mia. kr. til alle kommuner til fordeling efter befolkningstal og 1 mia. kr. til fordeling mellem kommuner med særlige udfordringer. Kriterierne for fordelingen af sidstnævnte er: Et højt strukturelt underskud og 1 Finanspagten/Vækst- og Stabilitetspagten tilsiger, at underskuddet på medlemslandenes offentlige finanser ikke må overstige 3 pct. af BNP for den faktiske saldo og 0,5 pct. af BNP for den strukturelle saldo. 4

6 Et lavt beskatningsniveau Således er den aktuelle likviditet altså ikke et kriterium for fordelingen af disse midler. På denne baggrund kan det siges, at man undgår at belønne kommuner med lav likviditet, som i øvrigt har sunde rammevilkår. Regeringen argumenterede undervejs for, at der overordnet set er rigeligt likviditet i de kommunale kasser, og at hovedparten af kommunerne er med. Heroverfor påpegede KL, at meget af likviditeten er disponeret allerede, samt at en manglende håndtering af visse kommunernes likviditetsudfordringer kunne kaste nogle kommuner ud i alvorlige og akutte vanskeligheder Midtvejsvurdering af 2014 Regeringen og KL foretog i forbindelse med forhandlingerne en midtvejsvurdering af overførslerne i Det seneste skøn for overførsler viser et forbrug i 2014, der er 2,5 mia. kr. under aftalen for Årsagerne er bl.a. kontanthjælpsreformen, ressourceforløb og generelt lavere ledighed. Der foretages ikke en midtvejsregulering, og en væsentlig mængde penge vil derfor ende i de kommunale kasser, hvis skønnene holder stik. Der kan dog være betydelige forskelle fra kommune til kommune, og der bør være opmærksomhed på en eventuel senere efterregulering Anlægsniveau i 2015 Som tidligere nævnt argumenterede KL for en videreførelse af anlægsniveauet fra 2014, mens Regeringen ønskede en normalisering af niveauet. Resultatet blev et anlægsniveau på 17,5 mia. kr. brutto, hvilket er 0,6 mia. kr. lavere end i Der er ikke noget decideret loft for anlæg i 2015, men der er en klar politisk forpligtelse til at budgettere i overensstemmelse med aftalen. KL vil sørge for en koordineret proces mellem kommunerne i forbindelse med den faseopdelte budgetlægning. Der er fri disponering over alle anlægsmidler, og således ingen formelle krav til anvendelsen af midler på kvalitetsfondsområderne, som det har været tilfældet tidligere år Skattepulje og skatteramme Der afsættes igen i år en pulje til skattenedsættelser, og en ramme til skatteforhøjelser. Staten betaler tilskuddet til puljen, der bidrager til delvis finansiering af eventuelle sænkelser af skatten. Systemet fungerer således, at for at nogle kommuner skal kunne hæve skatten, skal andre kommuner nedsætte den tilsvarende, således at det samlede kommunale skattetryk holdes i ro. For at give kommuner, som måtte overveje at sætte skatten ned, et incitament til at gøre dette, finansierer staten en pulje, som kan dække 75 pct. af provenutabet i første år, 50 pct. af provenutabet i andet og tredje år og 25 pct. af provenutabet i fjerde år. Følgende skatter er dækket af henholdsvis skattepuljen og skatterammen: 1) indkomstskat, 2) grundskyld og 3) dækningsafgift Sanktionsmekanismerne gælder stadigvæk dog ikke for anlæg Sanktionsmekanismerne vil stadigvæk være gældende i 2015, jf. Budgetbilag I, dog ikke for anlæg, hvor der ikke er et egentligt loft, men et politisk håndslag om, at kommunerne gennem koordinering vil sørge for at budgettere i overensstemmelse med aftalens forudsætninger. 5

7 For så vidt angår serviceudgifterne, er Regeringen og KL enige om, at eventuelle sanktioner vedrørende 2015, i form af beskæring af bloktilskuddet, vil blive udmålt i forhold til det aftalte niveau for serviceudgifter også når regnskabet for 2015 skal aflægges Fem mindre opgaver overflyttes til Udbetaling Danmark, mens fem store opgaver bliver i kommunerne Der har været foretaget en analyse af følgende udbetalingsområder: Kontanthjælp (ca. 500 årsværk) Sygedagpenge (ca. 378 årsværk) Helbredstillæg (ca. 83 årsværk) Økonomisk friplads (ca. 82 årsværk) Beboerindskudslån (ca. 60 årsværk) Internationale opgaver (ca. 40 årsværk) Fleksydelse (ca. 25 årsværk) Begravelseshjælp (ca. 15 årsværk) Delpension (ca. 4 årsværk) Efterlevelseshjælp (ca. 2 årsværk) Op til forhandlingerne havde Regeringen været ude med ønske om at flytte op mod ni yderligere opgaver til Udbetaling Danmark. KL påpegede i forhandlingerne, at meget af sagsbehandlingen på flere af områderne var præget af integreret sagsbehandling. Resultatet er blevet, at de fem sidstnævnte områder bliver overført til Udbetaling Danmark (i alt ca. 86 årsværk), med en forventet idriftsættelse 1. maj De endelige snitflader vil blive afklaret i september Der forventes et fald i administrationsbidraget til Udbetaling Danmark fremover. Det er dog uklart præcist, hvor stort faldet bliver, og hvornår kommunerne får meddelelse herom Redningsberedskabet effektivisering Regeringen og KL er nået til enighed om, at der gennem en forenkling af organiseringen på beredskabsområdet kan opnås effektiviseringsgevinster, samtidig med at der fortsat fastholdes et højt serviceniveau. Det kan/skal bl.a. ske ved at samle de nuværende 87 kommunale enheder i større enheder og ved at sikre en mere hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem det kommunale og statslige beredskab. Der skal fremadrettet være en dialog om arbejdsdelingen. På baggrund heraf er det aftalt, at kommunerne senest den 1. januar 2016 skal have etableret beredskaberne i nye tværkommunale samarbejder i form af op til 20 beredskabsenheder. Regeringen og KL er enige om, at det kommunale bloktilskud nedreguleres med 50 mio. kr og 75 mio. kr. i 2016 og fremefter (via DUT-regulering) og endvidere 100 mio. kr. fra 2015 og frem (via servicerammen, jf. afsnit 2.3 og 3.1). De 100 mio. kr. prioriteres til et løft af det nære sundhedsvæsen, jf. afsnit , 2.3 og 3.1, og bliver således i kommunerne. Parallelt med de kommunale effektiviseringer vil statens ramme for beredskabet også blive reduceret med 25 mio. kr. i 2015, 75 mio. kr. i 2016 og 125 mio. kr. i Befordring effektivisering I Økonomiaftalen for 2014 blev Regeringen og KL enige om, at kommunerne kan frigøre ressourcer ved en mere effektiv opgavevaretagelse på befordringsområdet. Gevinsterne kan indhøstes både 6

8 gennem forbedrede udbud og forbedret planlægning af kørslen i kommunerne mv. Effektiviseringspotentialet blev i sidste års aftale fastsat til 100 mio. kr. i 2014 stigende til 430 mio. kr. i Med Økonomiaftalen for 2015 forventes det, at kommunerne finder yderligere 100 mio. kr. på befordringsområdet, som dog prioriteres til et løft af det nære sundhedsvæsen, jf. afsnit 2.2.9, 2.3 og 3.1, og derved bliver i kommunerne Nær sundhed sammenhængende sundhedsvæsen Regeringen, KL og Danske Regioner arbejder med et fælles ønske om at skabe et sundhedsvæsen, hvor patienterne oplever et mere sammenhængende forløb fra almen praksis over sygehusene og til den kommunale plejesektor. På baggrund heraf blev der i Økonomiaftalen for 2014 prioriteret 300 mio. kr. til det nære sundhedsvæsen i kommunerne. Med Økonomiaftalen for 2015 er Regeringen og KL enige om at prioritere yderligere 350 mio. kr. til nær sundhed i kommunerne. De 350 mio. kr. skal bidrage til at forfølge de overordnede mål: Færre uhensigtsmæssige genindlæggelser Færre forebyggelige indlæggelser Færre uhensigtsmæssige akutte korttidsindlæggelser Færre færdigbehandlede patienter, der optager sengepladser på sygehusene Den mere konkrete udmøntning i form af målsætninger mv. skal fremgå af sundhedsaftalerne for , som vil indeholde et mere forpligtende samarbejde mellem regioner og kommuner. De 200 mio. kr. ud af løftet på i alt 350 mio. kr. finansieres af kommunerne selv gennem effektivisering af henholdsvis befordrings- og beredskabsområdet, jf. afsnit og samt 2.3 og 3.1 om servicerammen Beskæftigelsesreform og refusionsomlægning Regeringen havde inden forhandlingerne fremlagt udspil til en beskæftigelsesreform, hvorom man senere har indgået aftale med Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti. Regeringen og KL er enige om, at reformen styrker det kommunalpolitiske ansvar for beskæftigelsesindsatsen og sikrer friere rammer for beskæftigelsesindsatsen. I reformudspillet indgår en refusionsomlægning, der styrker kommunernes tilskyndelse til at hjælpe ledige i beskæftigelse. Refusionsomlægningen sigter umiddelbart mod en model med ens refusionsprocent på tværs af ydelser med faldende refusionsprocent over tid: Periode 0-4 uger 5-13 uger uger uger 1-3 år over 3 år Pct. 80 % 40 % 40 % 30 % 20 % 20 % Refusionsomlægningen vil have byrdefordelingsmæssige konsekvenser, og Regeringen og KL er derfor enige om, at disse konsekvenser skal varetages ved korrektioner i udligningssystemet. Derfor skal der gennemføres et nyt arbejde i Finansieringsudvalget i regi af Økonomi- og Indenrigsministeriet med henblik på at foretage en samlet vurdering af de ændringer, der er behov for efter Servicerammen på landsplan Økonomiaftalen for 2015 fastsætter niveauet for de kommunale serviceudgifter i 2015 og dermed servicerammen til 234,6 mia. kr. eksklusiv nye opgaver som følge af årets lov- og cirkulæreprogram (DUT fremadrettet). Udgangspunktet for serviceudgifterne i Økonomiaftalen for 2015 er niveaet i aftalen for Tidligere har der været en betydelig debat omkring, hvorvidt udgangspunktet skulle være aftale eller 7

9 budget. Serviceudgifterne i budget 2014 lå på landsplan 76 mio. kr. under serviceudgifterne i aftale Tabel 1 nedenfor viser opstillingen af servicerammen for 2015 på landsplan. Tabel 1. Serviceramme 2015 på landsplan. Serviceudgifter, budget 2014 (14-pl) Løft fra budget 2014 til aftalen Serviceudgifter, aftale 2014 (14-pl) Løft, jf. folkeskolereform Ændret pris- og lønforudsætning Serviceudgifter, aftale 2014 korrigeret (14-pl) Pris- og lønfremskrivning heraf kompensation for afskaffelse af 60 års regel Modregning af 60 års regel DUT bagudrettet (skæv DUT mv.) Digitalisering Løft til sundhedsområdet ("nær sundhed") Befordringsområdet, effektivisering Beredskabsområdet, effektivisering -100 Serviceudgifter, aftale 2015 (15-pl) Anm.: Opgjort i mio. kr. Note: Eksklusiv årets lov- og cirkulæreprogram ( fremadrettet DUT ). Punkt 1 løfter servicerammen fra de budgetlagte serviceudgifter i 2014 til det aftale niveau for serviceudgifterne i aftalen for Punkt 2 er en opjustering med 203 mio. kr. som følge af det løft til folkeskolereformen på samlet 400 mio. kr., som KL og Regeringen var enige om ved sidste års økonomiaftale. Serviceudgifterne blev således allerede løftet de første knap 200 mio. kr. sidste år. Punkt 3 er en regulering i forhold til ændrede forventninger til pris- og lønudviklingen (pl). Det aftalte niveau for serviceudgifterne i 2014 tog udgangspunkt i en pl-stigning fra på 1,3 pct. for serviceudgifterne, mens den aktuelle opgørelse udviser en stigning på kun 1,2 pct. fra for serviceudgifterne. Udgifterne korrigeres dermed ned med 0,1 procentpoint, svarende til 227 mio. kr. Herved fremgår det korrigerede udgangspunkt for servicerammen for 2015 i 2014-pl. Punkt 4 er en pris- og lønfremskrivning til 2015-pl. Den aktuelle forventning til pl-stigningen fra er på 1,9 pct. for serviceudgifterne. Imidlertid medfører udfasningen af 60-årsreglen for folkeskolelærere merudgifter for kommunerne for 225 mio. kr., hvorfor pl-stigningen fra på serviceudgifterne bliver 2,0 pct., svarende til 4,602 mia. kr. Punkt 5 er en teknisk modregning i forhold til punkt 4, og skyldes, at kommunerne allerede blev kompenseret delvist for 60-årsreglen (vedr. pensionering af folkeskolelærere) i Derfor trækkes de 94 mio. kr. ud af servicerammen igen, som kommunerne fik sidste år. Derved er kommunerne fuldt kompenseret. Punkt 6 vedrører bagudrettet DUT, dvs. DUT-sager med en skæv profil fra tidligere års lov- og cirkulæreprogrammer. Disse sager medfører en nedjustering på 80 mio. kr. 8

10 Punkt 7 vedrører digitalisering og kommunernes medfinansiering af en række fællesoffentlige digitaliseringsprojekter, herunder grunddataprogrammet, mobil NemID og Digital Post. Samlet set nedjusteres servicerammen med 60 mio. kr. Punkt 8 vedrører den styrkelse af det nære sundhedsvæsen, som KL og regeringen er enige om. Servicerammen opjusteres herved med 350 mio. kr. Punkt 9 betyder dog, at kommunerne selv skal finde en del af finansieringen til styrkelsen af det nære sundhedsvæsen ved at frigøre 100 mio. kr. på befordringsområdet, som er en udløber af sidste års økonomiaftale, hvori det lå, at kommunerne samlet skal frigøre 430 mio. kr. på befordringsområdet frem mod Serviceramme nedjusteres herved med 100 mio. kr. Punkt 10 lægger ligeledes en del af finansieringen til styrkelsen af nær sundhed på kommunerne selv, der skal finde 100 mio. kr. ved effektivisering og strukturændringer på beredskabsområdet. Serviceramme nedjusteres herved med 100 mio. kr. Den samlede serviceramme på landsplan (for kommunerne under ét) udgør dermed 234,629 mia. kr. inden der korrigeres for fremadrettet DUT, dvs. årets lov- og cirkulæreprogram. 9

11 3 Resultatopgørelse m.v. I nærværende kapitel 3 præsenteres en resultatopgørelse for budgetforslag 2015 samt overslagsårene 2016, 2017 og 2018 inkl. finansiel balance. Endvidere indeholder kapitlet en gennemgang af de væsentligste ændringer i budgettet siden seneste budgetbilag og en likviditetsprognose for perioden 2014 samt Præsentation af væsentlige ændringer I de to nedenstående afsnit præsenteres de væsentligste ændringer i budgettet fra Budgetbilag III til Budgetbilag IV Indtægtssiden indtægtsprognose i henhold til statsgarantien Indtægtssiden er opdateret med en ny indtægtsprognose, som i 2015 hovedsageligt bygger på den af Økonomi- og Indenrigsministeriet udmeldte statsgaranti, mens indtægtsprognoserne for overslagsårene 2016, 2017 og 2018 bygger på kommunens og KL s nye prognoser for udvikling i befolkning, skat, tilskud og udligning i perioden. I det seneste budgetbilag blev der gjort opmærksom på, at budgetteringen af selskabsskatteprovenuet i 2015 fortsat var usikkert pga. en udredning af, hvilken betydning det ville få, at en større enkeltvirksomhed, som har hovedkontor i Brøndby Kommune, fra og med 2012 er begyndt at betale selskabsskat (selskabsskat afregnes med kommunerne tre år efter, hvorfor 2012 afregnes i 2015). Brøndby Kommunes indtægter fra selskabsskat i 2015 er steget meget kraftigt i forhold til 2014, hvilket først og fremmest skyldes selskabsskattebetaling fra den førnævnte større enkeltvirksomhed. Selskabsskatten i 2015 er på 154,499 mio. kr. mod 54,395 mio. kr. i 2014, dvs. en stigning på 100,104 mio. kr., hvoraf de 75,487 mio. kr. stammer fra den omtalte større enkeltvirksomhed. Merindtægterne betyder dog også, at kommunen skal aflevere flere penge i udligning vedr. selskabsskat, da selskabsskat udlignes med 50 pct. af forskellen mellem det landsgennemsnitlige provenu pr. indbygger og provenuet pr. indbygger i kommunen. Selskabsskatteprovenuet pr. indbygger i Brøndby Kommune er langt over landsgennemsnittet, hvorfor kommunen er stor bidragsyder til udligningsordningen. Det skal bemærkes, at selv uden pengene fra denne større enkeltvirksomhed ville selskabsskatteprovenuet i 2015 være højt i forhold til 2014, nemlig 79,012 mio. kr., svarende til en stigning på 45 % 2. KL s skøn for væksten på landsplan fra 2014 til 2015 er 20 %. Der er tale om en meget høj stigning i Brøndby Kommune. Et nærmere kig på listen over de selskaber i kommunen, der bidrager mest i 2014 og 2015, viser, at der ud over den enkelte store virksomhed ikke er tale om ekstraordinært store bidrag fra enkelte selskaber, men at stigningen må skyldes, at overskuddene hos selskaber i Brøndby Kommune samt selskaber med filialer i kommunen over en bred kam er vokset væsentligt fra 2011 til 2012 (afregning med kommunerne i hhv og 2015). Der henvises i øvrigt til vedlagte Underbilag A for en gennemgang af indtægtsbudgetteringen, herunder også budgettering af selskabsskat i overslagsårene Udgiftssiden særlige administrative korrektioner og besparelser Udgiftssiden er i henhold til reglerne og retningslinjerne for budgetlægningen (jf. Budgetbilag I af februar 2014) opdateret med administrative korrektioner. Herudover er udgiftssiden opdateret med 2 Inkl. pengene fra den nævnte større enkeltvirksomhed er stigningen på 184 %. 10

12 besparelser for 8 mio. kr. på området for serviceudgifter, som Borgmesteren blev bemyndiget til at gennemføre i forbindelse med behandlingen af Budgetbilag III. Af nedenstående tabel 2 fremgår de administrative korrektioner, som er indarbejdet siden Budgetbilag III, opdelt mellem de almindelige korrektioner og korrektionerne vedr. besparelser. Siden Budgetbilag III er budgetforslaget endvidere opdateret med KL s seneste skøn for pris- og lønudviklingen fra i fra juni For så vidt angår budgetforslag 2015 har denne opdatering netto givet mindreudgifter på 3,2 mio. kr. til drift og anlæg i forhold til KL s skøn for prisog lønudviklingen i fra marts Herunder vedrører ca. 0,5 mio. kr. serviceudgifter. Tabel 3 viser korrektioner vedrørende renter og balanceforskydninger kommunens rente- og afdragsprofil. 3 Samt seneste opgørelse af den faktiske udvikling i

13 Tabel 2. Administrative korrektioner indarbejdet siden Budgetbilag III, drift og refusion. Opgjort i hele kr., drift og refusion BF2015 BO2016 BO2017 BO2018 Administrative korrektioner, almindelige Social- og Sundhedsudvalget Hygiejneindsats i Social - og Sundhedsforvaltningen, Sosu pkt IT-driftsmidler ej tidligere afsat til budget til IT-anskaffelser i SosF Omplacering af tre puljer (steder) til en samlet pulje (et sted) Udvidelse af genoptræning efter Sundhedsloven KB pkt Teknik- og Miljøudvalget Budgetregulering ift. budgetforslag 2015 til kollektiv trafik (Movia) Vejafvandingsbidrag, budgetforslag 2015 (HOFOR) Økonomiudvalget heraf Centralforvaltning/Kommunaldirektør Forhøjet vederlag til medlemmer af Kommunalbestyrelse, udmelding ØIM Servicepulje (til serviceramme) Nulstilling af DUT-pulje 2014 (Regeringsaftalen, Lov- & Cirkulæreprogram 2014), service Nulstilling af pulje under Kommunaldirektøren Nulstilling af DUT-pulje 2014 (Regeringsaftalen, Lov- & Cirkulæreprogram 2014), ikke-service Lov- og cirkulæreprogram 2015, ikke-servicedel Lov- og cirkulæreprogram 2015, servicedel heraf Personaleafdeling Reduktion på tjenestemandspensioner Administrative korrektioner, almindelige i alt Administrative korrektioner, besparelser for 8 mio. kr. Børneudvalget Besparelse på 8 mio. kr. - konto 03 - Folkeskoler Besparelse på 8 mio. kr. - konto Pasning og dagtilbud Besparelse på 8 mio. kr. - konto Plejefamiler og opholdssteder Idræts- og Fritidsudvalget Besparelse på 8 mio. kr. - konto Idræts- og fritidsfaciliteter Kulturudvalget Besparelse på 8 mio. kr. - konto Andre kulturelle opgaver Social- og Sundhedsudvalget Udmøntning af besparelse på 8 mio. kr. - Handicap, Psykiatri og Misbrug, rammebesparelse Udmøntning af besparelse på 8 mio. kr. - Ældre og Omsorg, frit valg Teknik- og Miljøudvalget Udmøntning af besparelser på 8 mio. kr Økonomiudvalget heraf Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltningen Besparelse på 8 mio. kr. - konto 06 - Sekretariat og forvaltninger heraf Centralforvaltningen Porto-konto, budgettet nedskrives Velkomst til nye borgere, budgettet på kontoen nedlægges (Borgmestersekr.) Øget kommunikation med borgere, budgettet på kontoen nedlægges (Komm.) heraf Personaleafdelingen Lønninger i Personaleafdelingen Uddannelse, Fællespuljen heraf Social- og Sundhedsforvaltningen Udmøntning af besparelse på 8 mio. kr. - Jobcenter, tolke og lægeerklæringer heraf Teknisk Forvaltning Udmøntning af besparelser på 8 mio. kr Administrative korrektioner, besparelser for 8 mio. kr. i alt TOTAL Note: Bemærk, at udvalg og forvaltninger "summer opad". 12

14 Tabel 3. Administrative korrektioner indarbejdet siden Budgetbilag III, renter og balanceforskydninger. Opgjort i hele kr., renter og balanceforskydninger BF2015 BO2016 BO2017 BO2018 Administrative korrektioner, almindelige Økonomiudvalget Ny beregning på kommunens låneportefølje (afdrag) Ny beregning på ældreboliglån (afdrag) Ny beregning på både kommunens egne lån og ældreboliglån (renter) Administrative korrektioner, almindelige i alt Note: Bemærk, at udvalg "summer opad". 13

15 3.2 Præsentation af resultatopgørelse Tabel 4 nedenfor viser en opdateret resultatopgørelse for budgetforslag 2015 samt overslagsårene 2016, 2017 og 2018 inkl. finansiel balance (tilgang/forbrug af likvide aktiver). Tabel 4. Resultatopgørelse for budgetforslag 2015 samt overslagsårene 2016, 2017 og 2018 inkl. finansiel balance. Opgjort i kr. (netto) Budgetforslag 2015 Budgetoverslag 2016 Budgetoverslag 2017 Budgetoverslag 2018 Indtægter A Skatter Tilskud og udligning* B Indtægter i alt Driftsudgifter (ekskl. forsyningsvirksomhed)** Byudvikling, miljø og transport*** Undervisning og kultur Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse Fællesudgifter og administration Pris- og lønstigninger, driftsudgifter Driftsudgifter i alt C Driftsresultat før finansiering D Renter mv E RESULTAT AF ORDINÆR DRIFTSVIRKSOMHED Anlægsudgifter (ekskl. forsyningsvirksomhed) F G H I J K L Byudvikling, miljø og transport*** Undervisning og kultur Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse Fællesudgifter og administration Pris- og lønstigninger, anlægsudgifter Anlægsudgifter i alt Jordforsyning Driftsudgifter Anlægsudgifter Pris- og lønstigninger, jordforsyning, drift og anlæg Jordforsyning i alt RESULTAT AF DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE Forsyningsvirksomheder Drift (indtægter - udgifter) Anlæg (indtægter - udgifter) Pris- og lønstigninger, forsyningsvirksomheder, drift og anlæg RESULTAT AF FORSYNINGSVIRKSOMHEDER RESULTAT I ALT Balanceforskydninger**** Optagelse af lån Afdrag på lån Øvrige balanceforskydninger Balanceforskydninger i alt FINANSIEL BALANCE (TILGANG/FORBRUG AF LIKVIDE AKTIVER) Anm.: - (minus) = overskud/indtægt * Inkl. refusion af købsmoms ** Netto mht. diverse indtægter og statsrefusion *** Ekskl. jordforsyning **** Ekskl. forskydninger i likvide aktiver 14

16 3.3 Præsentation af likviditetsprognose Tabel 5 nedenfor viser en likviditetsprognose for 2014 og perioden Tabel 5. Likviditetsprognose for 2014 og opgjort i kr. (netto) KORR. VEDT. B2014 BF2015 BO2016 BO2017 BO2018 A LIKVIDITET PRIMO B Resultat C D E F Balanceforskydninger mv. Optagelse af lån Afdrag på lån Øvrige balanceforskydninger Balanceforskydninger mv. i alt Balanceforskydninger u.f. budget* Optagelse af lån, mulig (skønnet/anslået) Afdrag på lån, mulig (skønnet/anslået) Øvrige balanceforskydninger (skønnet/anslået) Balanceforskydninger u.f. budget i alt Renter u.f. budget* Renter Renter u.f. budget i alt Korrektioner og skøn Særtilskudspuljer, 17 og Overførsler fra året før (drift), skønnet/anslået Overførsler fra året før (anlæg), skønnet/anslået Korrektioner og skøn i alt G LIKVIDITET ULTIMO *Rente- og afdragsprofil anslået (beregnet) ud fra 25-årige fastforrentede obligationslån med rente på ca. 2,5 pct. hos KommuneKredit. Lånemuligheder er skønnet/anslået med udgangspunkt i pt. gældende lånebekendtgørelse. Som det fremgår af tabellen, forventes en reduktion i kommunens likviditet frem mod prognosens sidste år. Det bemærkes dog også, at der pt. forventes en forøgelse i kommunens likviditet i løbet af Omkring række D og E bemærkes det, at der kun er tale om mulighed for lånoptagelse i henhold til lånebekendtgørelsen, og at de skønnede lånebeløb forudsætter godkendelse af Kommunalbestyrelsen. Rente- og afdragsprofilen er beregnet ud fra de i skrivende stund gældende rentesatser hos KommuneKredit (25-årige fastforrentede obligationslån med en rente på ca. 2,5 pct.). 15

17 4 Serviceramme I nærværende kapitel 4 præsenteres en opdateret beregning af servicerammen for I forhold til Budgetbilag III, som blev behandlet i Kommunalbestyrelsen i juni, er servicerammeberegningen opdateret med følgende forhold: Økonomiaftalen for 2015 Særlige administrative korrektioner, herunder reduktioner for 8 mio. kr. Som følge af Økonomiaftalen for 2015 er den overordnede ramme for kommunernes serviceudgifter under ét på landsplan fastlagt. Serviceudgifterne på landsplan svarer til det niveau, som aftales i forbindelse med opstillingen af den samlede kommunale balance mellem udgifter og indtægter i forbindelse med økonomiaftalen. Herudfra er det muligt at udregne en lokal serviceramme for Brøndby Kommune efter den kutyme og præcedens, som er dannet på området siden indførelsen af servicerammestyringen i aftalerne om kommunernes økonomi. Herudover er der foretaget en række særlige administrative korrektioner af udgiftssiden i det administrative budgetforslag, som påvirker kommunens budgetterede serviceudgifter i 2015, jf. afsnit 3.1. I de kommende afsnit redegøres der for omregningen af den overordnede serviceramme på landsplan til en lokal serviceramme for Brøndby Kommune. Herudover omregnes den lokale serviceramme for hele Brøndby Kommune til en udvalgsfordelt serviceramme for kommunens politiske udvalg. For Økonomiudvalget udregnes en forvaltningsopdelt serviceramme. Endvidere sammenholdes de budgetterede serviceudgifter i det administrative budgetforslag for 2015 (inkl. de førnævnte seneste administrative korrektioner) med servicerammen for 2015, hvorudfra der gives et billede af, hvorvidt Brøndby Kommune (og/eller de enkelte udvalg) over- eller underskrider servicerammen. Med henvisning til sanktionsmekanismerne, jf. bl.a. Budgetbilag I, gøres der opmærksom på, at kommunerne skal overholde servicerammen både ved budgetvedtagelse og ved regnskabsaflæggelse. Sker dette ikke, vil kommunerne blive pålagt økonomiske sanktioner i form af beskæring af bloktilskuddet, som både rammer kollektivt og individuelt, hvilket giver den enkelte kommune et stærkt incitament til ikke at bidrage til en eventuel samlet overskridelse på landsplan. Der gøres opmærksom på, at sanktioner kun kommer på tale, såfremt kommunerne under ét overskrider den samlede ramme på landsplan, hvorfor én kommune godt kan overskride, såfremt en anden eller flere andre kommuner underskrider med et tilsvarende eller større beløb. 4.1 Tilpasning af serviceramme i henhold til Økonomiaftalen for 2015 Tabel 6 nedenfor viser de samlede korrektioner (ikke fordelt i henhold til politiske udvalg), som er foretaget for at omregne den samlede serviceramme på landsplan til en lokal serviceramme for Brøndby Kommune. Opgørelsen af den lokale serviceramme tager af hensyn til kontinuitet og forståelighed udgangspunkt i den enkelte kommunes oprindeligt vedtagne budget for 2014 for serviceudgifter, som i Brøndby Kommune udgør 1.707,416 mio. kr. 16

18 Herefter foretages en række korrektioner, som teknisk set kan opdeles imellem: Korrektioner før PL-fremskrivning (i 2014-pl) PL-fremskrivning Korrektioner efter PL-fremskrivning (i 2015-pl) Hertil kommer i et løft fra budget 2014 til aftale 2014, i og med at det i år er aftalt mellem Regeringen og KL, at udgangspunktet for servicerammen for 2015 er økonomiaftalen for 2014 og altså ikke budgettet for Nedenfor vil de enkelte korrektioner blive gennemgået. Tabel 6. Tilpasning af serviceramme på landsplan til serviceramme for Brøndby Kommune i henhold til økonomiaftalen. Brøndby Landsplan Opr. vedt. Budget 2014 (14-pl) Fra budget 2014 til aftale Aftale 2014 (14-pl) Korrektioner før PL-fremskrivning (14-pl) Ændrede PL-forudsætninger i Løft på folkeskoleområdet Korrektioner før PL-fremskrivning (14-pl) i alt Aftale 2014 inkl. korrektioner før PL-fremskrivning PL-fremskrivning i pct. 2,0% 2,0% PL-fremskrivning i kr Aftale 2014 inkl. korrektioner og PL-stigning (15-pl) Korrektioner efter PL-fremskrivning (15-pl) Udfasning af 60-årsreglen for folkeskolelærere Løft til styrkelse af "det nære sundhedsvæsen"* Reduktion vedr. befordringsområdet Reduktion vedr. beredskabsområdet DUT bagudrettet (skæv DUT) DUT fremadrettet (Lov- og cirkulæreprogram), inkl. effektivisering af beredskabsomr Korrektioner efter PL-fremskrivning (15-pl) i alt Serviceramme for Brøndby Kommune total (15-pl) *Jf. tabel 2 vedr. administrative korrektioner gøres der opmærksom på, at der i Social- og Sundhedsudvalgets budgetforslag for allerede er indarbejdet én Udvidelse vedr. sundhedsområdet Udvidelse af genoptræning efter Sundhedslovens 140, fra KB , pkt Note: DUT-nøgle, Brøndby Kommune 4 : 0,747 % Note: Brøndby Kommunes andel af serviceudgifter på landsplan i 2014: 0,740 % Fra budget 2014 til aftale 2014 Inden de egentlig korrektioner af servicerammen påbegyndes, skal der foretages et løft fra niveauet for serviceudgifterne i oprindeligt vedtaget budget 2014 på landsplan til niveauet i aftalen 2014 på landsplan. 4 DUT-nøglen er et udtryk for, hvor meget en kommune kompenseres, når kommunerne f.eks. pålægges merudgifter (negativ kompensation ved mindreudgifter), inkl. udligningseffekten heraf. Hvis kommunerne pålægges meropgaver for 1 mia. kr., vil man hæve udgiftsbehovet i udligningssystemet med 1 mia. kr. og hæve bloktilskuddet med 1 mia. kr. Gevinsten (kompensationen) til den enkelte kommune vil afhænge af de mange parametre i udligningssystemet særligt hvad den pågældende kommunes udgiftsbehov opgøres til i udligningssystemet (her spiller det socioøkonomiske indeks bl.a. en rolle). 17

19 Der er for kommunerne under ét tale om et teknisk løft på godt 76 mio. kr. Brøndby Kommunes andel heraf udgør 0,562 mio. kr. Således løftes udgangspunktet for servicerammeberegningen fra det oprindelige budget for 2014 for serviceudgifter på 1.701,416 mio. kr. til 1.701,978 mio. kr., som svarer til niveauet i aftalen for Korrektioner før PL-fremskrivning (i 2014-pl) Første del af korrektioner foretages før PL-fremskrivning (14-pl) det vil sige korrektioner, som foregår i 2014-pris- og lønniveau. Ændrede PL-forudsætninger i 2014 I forbindelse med Økonomiaftalen for 2015 er Regeringen og KL enige om et nyt skøn for pris- og lønudviklingen i Såvel forventningen til prisfremskrivningen som til lønfremskrivningen er nedjusteret en smule i forhold til de forventninger, der lå til grund for Økonomiaftalen for 2014, og dermed budgetterne for Derfor nedjusteres servicerammen med et samlet beløb på landsplan på godt -227 mio. kr. For Brøndby Kommune svarer dette til -1,682 mio. kr. Reduktionen fordeles forholdsmæssigt mellem alle udvalg, jf. tabel 7. Løft til folkeskoleområdet Servicerammen blev i 2014 løftet med 204 mio. kr. på landsplan i overensstemmelse med enigheden mellem Regeringen og KL om den samlede økonomi i folkeskolereformen. De 204 mio. kr. var imidlertid en halvårseffekt. I 2015 opjusteres løftet til den beregnede helårseffekt på 407 mio. kr. For at komme dertil løftes servicerammen i 2015 med 203 mio. kr., hvilket for Brøndby Kommune udgør 1,516 mio. kr. Løftet tilfalder Børneudvalgets ramme, jf. tabel 7. Korrektioner før PL-fremskrivningen altså i 2014-pl er nu foretaget, og servicerammen er i alt nedjusteret med 0,165 mio. kr. (2014-pl). Inkl. løftet fra budget 2014 til aftale 2014 er der tale om en opjustering på 0,397 mio. kr. (2014-pl). Servicerammen står således på 1.701,813 mio. kr. (2014- pl) PL-fremskrivning Herefter skal der nu foretages den egentlige pris- og lønfremskrivning (PL-fremskrivning) fra 2014 til Den samlede PL-stigning for serviceudgifterne er i Økonomiaftalen for 2015 opgjort til 2,0 pct. Dette giver en stigning på 4,6 mia. kr. på landsplan, som servicerammen løftes med, hvilket kan omregnes til et løft af Brøndby Kommunes serviceramme på 34,036 mio. kr. Løftet fordeles forholdsmæssigt mellem alle udvalg, jf. tabel 7. Servicerammen for Brøndby Kommune inkl. korrektioner før PL-fremskrivning og inkl. selve PLfremskrivningen står herefter på 1.735,849 mio. kr. (2015-pl). 18

20 4.1.4 Korrektioner efter PL-fremskrivning (i 2015-pl) Anden del af korrektioner foretages efter PL-fremskrivning (15-pl) det vil sige korrektioner, som foregår i 2015-pris- og lønniveau. Udfasning af 60-årsreglen for folkeskolelærere Kommunerne fik sidste år en særskilt kompensation for udfasningen af 60-årsreglen for folkeskolelærere i beregningen af servicerammen. I år er denne kompensation håndteret som en del af PLfremskrivningen ved, at PL-stigningsprocenten er hævet 0,08 procentpoint, og derfor skal den særskilte kompensation vedr. 60-årsreglen trækkes ud igen, da kommunerne ellers ville blive overkompenseret. Derfor nedjusteres den samlede serviceramme med -94 mio. kr., hvilket for Brøndby Kommune kan omregnes til -0,695 mio. kr. Reduktionen tilfalder Børneudvalgets ramme, jf. tabel 7. Løft til styrkelse af det nære sundhedsvæsen Ligesom tilfældet var i økonomiaftalerne for 2013 og 2014 får kommunerne i Økonomiaftalen for 2015 et løft til nær sundhed løftet er på landsplan på 350 mio. kr., hvilket for Brøndby Kommune kan omregnes til 2,615 mio. kr. Løftet tilfalder Social- og Sundhedsudvalgets ramme, jf. tabel 7. En del af dette løft skal dog indirekte finansieres af kommunerne selv gennem reduktioner på befordring og beredskab, jf. nedenfor. Reduktion vedr. befordringsområdet Regeringen og KL er således enige om, at der kan findes gevinster for 100 mio. kr. på befordringsområdet på landsplan, som delvist finansierer løftet til nær sundhed, hvorfor servicerammen reduceres med dette beløb mio. kr. kan for Brøndby Kommune omregnes til -0,747 mio. kr. Reduktionen fordeles forholdsmæssigt mellem alle udvalg, jf. tabel 7 Reduktion vedr. beredskabsområdet Regeringen og KL er endvidere enige om, at løftet af nær sundhed finansieres delvist via effektiviseringer og strukturomlægninger på beredskabsområdet for 100 mio. kr. på landsplan, som servicerammen reduceres med mio. kr. kan, ligesom ovenfor, for Brøndby Kommune omregnes til -0,747 mio. kr. Reduktionen tilfalder Økonomiudvalget, Teknisk Forvaltning, jf. tabel 7 og tabel 9. DUT bagudrettet (skæv DUT) Som et af de sidste elementer skal servicerammen korrigeres for de sager på lov- og cirkulæreprogrammerne fra tidligere år, som har en skæv profil fra 2014 til Skæv DUT udgør på landsplan -141 mio. kr., som for Brøndby Kommune kan omregnes til -1,057 mio. kr. Reduktionen fordeles forholdsmæssigt mellem alle udvalg, jf. tabel 7. DUT fremadrettet (lov- og cirkulæreprogram) 19

21 Det sidste element, som servicerammen skal korrigeres for, er årets lov- og cirkulæreprogram, som netto udgør 45 mio. kr. på landsplan, som for Brøndby Kommune kan omregnes til 0,339 mio. kr. Løftet tilfalder foreløbigt (indtil der er sket en udmøntning af midlerne) Økonomiudvalget, DUTpulje 2015, jf. tabel Særlige sager på servicerammen nær sundhed, befordringsområdet og beredskabsområdet Som nævnt i ovenstående korrigeres servicerammen for tre punkter vedrørende: Nær sundhed (løft på 350 mio. kr. på landsplan 2,615 mio. kr. i Brøndby Kommune) Befordringsområdet (reduktion på 100 mio. kr. på landsplan -0,747 mio. kr. i Brøndby Kommune) Beredskabsområdet (reduktion på 100 mio. kr. på landsplan -0,747 mio. kr. i Brøndby Kommune) Som redegjort for i nærværende kapitel, er servicerammen korrigeret for de nævnte forhold. Det er valgt foreløbigt ikke at foretage korrektioner af selve budgetforslaget (for serviceudgifter) for de nævnte forhold. En eventuel korrektion af budgetforslaget vil i første omgang skulle ske via indarbejdelse af puljebeløb (rammebesparelser). Det vurderes ikke sandsynligt, at de i økonomiaftalen angivne effektiviseringer/reduktioner vil kunne løbes hjem allerede i For så vidt angår befordringsområdet, pågår der i øjeblikket et arbejde omkring udbud, mens der for så vidt angår beredskabsområdet først skal påbegyndes eventuelle udbud og strukturomlægninger, før gennemarbejdede effektiviseringer/reduktioner vil kunne hjemtages. Dette synes ikke at være realistisk allerede i Der skal derfor også henstilles til, at der ikke foretages udvidelser af budgettet på sundhedsområdet, før end de forudsatte reduktioner på befordring og beredskab kan hjemtages. Der gøres opmærksom på, at der som en del af DUT-puljen 2015 på serviceområdet er indarbejdet en reduktion på beredskabsområdet på -0,374 mio. kr. som en del af det samlede nettobeløb Fordeling på udvalg Tabel 7 nedenfor viser fordelingen af korrektionerne fra tabel 6, jf. ovenfor, på kommunens politiske udvalg. Korrektioner under Økonomiudvalget (ØU) fordeles i Økonomiudvalgets egen ramme mellem forvaltningerne. Det er alene Reduktioner vedr. beredskabsområdet, som ikke fordeles forholdsmæssigt mellem forvaltningerne denne korrektion (reduktion) tilfalder Teknisk Forvaltnings ramme. 20