Skolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse Oplæg på konferencen Gymnasiedage.dk Lars Ulriksen Institut for Naturfagenes Didakitk Københavns Universitet Odense 25. september 2013
Hvilke udfordringer følger af 95 %-målsætningen - Uddannelsesimperativet - Elever tvinges ikke i gymnasiet, men til at uddanne sig - Ikke-valget af åbne døre og ubrændte broer - Tvetydig motivation - Større heterogenitet - Faglige forudsætninger - Kulturelle forudsætninger
Forskel mellem skoleformer Fra Gymnasieskolen med henvisning til Undervisningsministeriet
Baggrund for oplægget Forskningsprojekt om gymnasiefremmede Elever hvis forældre ikke selv har en gymnasial uddannelse Alle fire gymnasieformer Hvad oplever de gymnasiefremmede som vanskeligt? Forsknings- og udviklingsarbejde om gymnasiefremmede Hvad kan man gøre for at afhjælpe vanskelighederne? Fire runder (2010-2014)
Hovedkonklusioner fra undersøgelsen Når gymnasiet er en fremmed verden 1. Vanskeligheder med at forstå hvad der foregår og hvad der kræves Hvad er kriterierne, og hvad vil læreren have at man skal kunne? 2. Vanskeligheder med at deltage Sprog, lektier 3. Betydning af de sociale læringsrum Føler man sig tryg? Tør man deltage? 4. At kunne afkode hvem og hvad den gode elev er At kunne gennemskue de eksplicitte og de implicitte forventninger
Første aktivitet Saml jer i grupper på 3-4 personer Sørg for at mindst én af jer har et apparat med adgang til internettet og tastatur Gå ind på hjemmesiden: www.socrative.com Log jer ind som studerende og gå ind i rum 630926
Gruppeaktivitet Diskuter i gruppen i et par minutter: Hvor ville I mene man skulle begynde, hvis man skulle udvikle undervisningen, så den bedre imødekom heterogeniteten blandt eleverne? 1. Elevernes studiekompetencer og faglige forudsætninger 2. Ændre stofudvælgelsen 3. Lærernes undervisningskompetencer 4. Ændre undervisningsformerne 5. Relationen mellem lærere og elever Har I punkter, som ikke passer i disse fem kategorier, så skriv dem på et stykke papir
Indhold Fremstilling Præsentation Erfaring Lærer Interaktion Elev Efter Hopmann (1997)
Indhold - Afsæt i elevernes erfaringsverden - Tværfaglighed - Anvendelsesorientering Fremlæggelse - Differentiering - Eksemplarisk lærerfremlæggelse Aktivitetsformer - Lektieformer - Omlagt undervisning - CL, læringsstile - Projektarbejde Lærerkompetencer - Læsetræning - Faglig læsning - Pædagogiske teknikker - CL, læringsstile Elev lærerrelationer - Feedback - Indsigt i eleverne - Lærerrollen Eleven Introkurser Screening Studieteknik - Generelt - I fagene - Projektkompetencer
Andre indsatser - Elev-elev - Buddyordning - Socialt kodeks - Miljøskabende aktiviteter - Variation - Deltagerindflydelse - Materialer - Indhold - Lærer-lærer-organisering - Lærersamarbejde - Koordinering - Skemastruktur - Rammer for undervisningen - Opgavecafeer - Holddeling
Aktivitet Find igen sammen i smågrupper og diskuter følgende: Hvilke problemer eller udfordringer ser I i de svar udviklingsprojekterne har givet? Brug 3-4 minutter. Skriv et eller flere bud i Socrative (rum 630926)
Seks punkter til lærerne Eksplicitere kriterier og mål og gøre evalueringen af elevens arbejde mere formativ. Sætte fokus på undervisningsfagligheden (fagdidaktikken) Evaluere undervisningen for undervisningens og målgruppens skyld. Variere undervisningsformer og elevdeltagelse. Lade elevernes sproglige udvikling være en del af gymnasiets læringsmål. Tage medansvar for det sociale klima i klassen (Fra Når gymnasiet er en fremmed verden )
Udfordringer ved svarene Progression og afstilladsering Udvikling af studiekompetence At opnå indsigt i eleverne - Deres interesser og motivation: Hvorfor er de der? - Deres vanskeligheder - Deres deltagelse Begrundelse for indhold At have blik for mønstre og undgå stereotyper - Gymnasiefremmed Faglig svag - De unge Lærerkulturen - Samarbejde og gensidig forpligtelse - Evaluering af undervisning
Hvordan kan man få (næsten) alle lærere til at gå i (næsten) samme retning på (næsten) samme tid? Institut for Naturfagenes Didaktik Akilleshælen i en fælles indsats som kørekortet er eksempel på er opfølgning i fagene. Kørekortets aktiviteter må ikke stå alene, isoleret i forhold til det, der foregår i undervisningen i fagene. Derfor er det nødvendigt, at alle faglærere ved, hvad der foregår i kørekortstimerne og støtter op om det, eleverne lærer, så det bliver anvendt og trænet i en konkret sammenhæng (Dronninglund) En nærliggende konklusion på den gradvist ringere evaluering af det der egentlig burde være samme forløb, er at både undervisernes ejerskab og elevernes oplevelse af at få særligt fokus mindskes når det ikke længere drejer sig om et pilotprojekt eller noget nyt, men bare et forløb som alle skal igennem. (Nykøbing Falster) Afslutningskonference, 23. oktober 2012
Seks punkter til ledelsen Skabe rammer for en frugtbar undervisningsevaluering. Tilskynde til og skabe rammer for kollegial sparring. Skabe udviklings- og efteruddannelsesforløb for lærerne med fokus på det sproglige og på elevernes baggrund. Udvikle skolens tilbud om lektiehjælp. Tage medansvar for klassernes sociale miljø, og det sociale miljø på skolen. Sætte fokus på lærernes trivsel og prioritering i en stresset hverdag. (Fra Når gymnasiet er en fremmed verden )
Tak for opmærksomheden! Institut for Naturfagenes Didaktik