Erfaringer og effekt af telemedicinsk intervention med udgangspunkt i TELEKAT projektet

Relaterede dokumenter
TELEKAT- projektet hjælp til selvhjælp til patienter med kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL)

Telehomecare forskning

Sådan omsætter du brugernes ønsker til konkrete sundhedsteknologier. Onsdag den 27. april 2011

Telehomecare, kroniske patienter og det samarbejdende sundhedsvæsen TELEKAT- projektet

Organisatoriske effekter - MAST-modellen

Hvordan kan brugere inddrages? Om brugerinddragelse og brugerperspektiver

Digital og kreativ innovation i sundhedssektoren Tirsdag den 24. september 2013 Teledi@log telerehabilitering af hjertepatienter

Tværsektorielt samarbejde om og med patienten

Nu kan patienterne følge med i egne værdier på nettet

Horsens på forkant med sundhed. Et tværsektorielt forsknings- og udviklingsprojekt

Resume Future Patient ( lægmand) Telerehabilitering af patienter med hjertesvigt September august 2018

Om Telekat projektet. Besøg hos en patient Udstyret gav mig tryghed

IDA 4. oktober 2011 Sundheds- og velfærdsteknologi det regionale perspektiv

Telerehabilitering af hjertepatienter

Telemedicinske erfaringer på sygehuse og potentiale for kommunal anvendelse. Anne Sorknæs Michael Hansen-Nord

Jørgen Thomsen. Head of Department Medisat A/S

Foreløbige resultater og erfaringer med anvendelse af telehomecare til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Oktober 2011

Sådan styrker vi samarbejdet i sundhedsvæsnet om kronisk sygdom implementering af forløbsprogram KOL

Strategi på lungeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune

Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem

Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem

Udfordringen kender vi hvordan håndterer vi den? 2

Kommunale erfaringer indenfor telehomecare til nordjyske patienter med KOL. TeleCare Nord

Tema- 3. semester Varighed 8 uger hvoraf 1 uge til sundhedsplejen Uge 1. Intro til det nære sundhedsvæsnet

Kom godt fra start med opbygning af jeres projekt TEKNOLOGISK INSTITUT DANIEL FRAGTRUP KONSULENT MASTER OF SCIENCE: CLINICAL SCIENCE AND TECHNOLOGY

Opdateret juni Titel Status/Hvad Hvor Kontaktperson

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)

Klaus Phanareth. Kliniske- og sundhedsøkonomiske effekter af en ægte borgercentrisk e-sundhedsmodel

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse

Perspektiver i telemedicin KOL-patienter som first movers

Er der penge at spare ved telemedicin? Sundhedsøkonomien. Flemming Witt Udsen

det Virtuelle Hospital Oplæg: Klaus Phanareth

KOALA KOALA KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER

Endelige anbefalinger til kernekompetencer for sundhedsprofessionelle ifm. telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL

Brugerinddragelse i forskning

Tværsektorielt samarbejde om og med patienten

Tværsektorielt samarbejde om og med patienten

Peder Jest, lægefaglig direktør Odense Universitetshospital

Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL

E-sundhedsobservatoriet Hvad er det for sundhedsopgaver kommunerne skal løse i fremtidens nære sundhedsvæsen?

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

KOL-patienter mødes på nettet

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen

Claus Duedal Pedersen. Innovation i en driftsorganisation

UNIK unikke løsninger for borgere med kroniske lidelser. Digital journal shared care platform

NetKOL. Brugernes erfaringer. Brugernes erfaringer med OpenTele, Århus 3. februar Ved Allan Green, Telemedicinsk Videncenter

Bindeleddet. Velfærdsteknologi til sundhedsvæsen. Brugerdreven innovation Sygehusene - kommunerne

Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N.

Opdateret november 2018

Kurt Christensen. Adm. Direktør Medisat A/S

Telemedicin i stor skala er Danmark klar?

SIKS-Projektet Sammenhængende Indsats for Kronisk Syge. EPJ Observatoriets Årskonference 2006

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme?

Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen

TeleCare Nord Telehomecare i fuld skala

Den Tværsektorielle Grundaftale

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Helle M. Christensen

Helsingør Kommune og Helsingør Hospital samarbejder om indlæggelser og udskrivninger

Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap

Tidlig opsporing og intervention

Hjertepatienters oplevelser og erfaringer med at være v. indlagt i eget hjem. SHI august 2006

OPGAVE- OG ANSVARSFORDELING

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet.

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

DIGITAL SUNDHED KAN HJEMMEMONITORERING BETALE SIG?

Udviklingen i kroniske sygdomme

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Ældre i fremtidens sundhedsvæsen

Notat Input om Region Syddanmarks resultater og arbejde med patientsikkerheds og kvalitetsindsatser

Program for dagen : Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening

Tak for invitationen Kronikermodellen som referenceramme, Anna Birte Sparvath den 24. maj 2007

TeleCare Nord. Brugen af henvisninger og korrespondance Erfaringer forbedringer

Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse

SIKS. Sammenhængende ngende indsats til kronisk syge tværsektorielt samarbejde om rehabilitering

Tværsektorielt samarbejde

Notat vedr. patientforløbsanalyse for mennesker med KOL

Telemedicinsk træning for patienter med svær KOL

Implementeringsplan for tværsektoriel telemedicin og velfærdsteknologi i Syddanmark

Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom)

TDC understøtter sundhedssektoren med kommunikations løsninger

INTERPROFESSIONEL TRÆNING I PSYKIATRISK STUDIE-ENHED.

Kan der findes ro i åndenød? - Redskaber til lungepatienter på tværs af alder. Udvikling af redskaber med den lungesyge i centrum

Den palliative KOL-patients behov

Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing?

Ernæring på tværs - et pilotprojekt. Karin Kaasby, Udviklingssygeplejerske, Klinik Anæstesi Tina Beermann, Led. Klinisk diætist, cand. scient.

Fremadrettede perspektiver. Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard

De forventede økonomiske konsekvenser som følge af ændringer ved forløbsprogrammet for KOL i Region Midtjylland.

Hvilke teknologier bruges allerede succesfuldt i sundhedssektoren? - Med fokus på IT understøttelse af det tværsektorielle samarbejde

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Kommunerne har brug for udvidede kompetencer og beføjelser for at løse udfordringerne i det nære sundhedsvæsen

-fremtidens ældrepleje. Sundhedskonference Sundhedsindustriens dag mere samarbejde. KL s sekretariat. mere sundhed for pengene

Aktiv Patientstøtte. DRG-konference Projektleder, Annette Lunde Stougaard,

Horsens På Forkant med Sundhed

Telemedicinske erfaringer fra ACCESS-projektet

Telemedicinsk tilbud til KOL patienter Hospitalsenheden Horsens. Ved Anne Friis Jørgensen Tele- KOL Case-manager

Horsens på forkant med sundhed Et sundheds-hotspot ser dagens lys

Transkript:

FSLA 2013 Svendborg Erfaringer og effekt af telemedicinsk intervention med udgangspunkt i TELEKAT projektet Ved Lektor Birthe Dinesen, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet 1

Dagsorden 1. Baggrund for studiet 2. Brugerdreven innovation som udgangspunkt Målgruppe 3. Formål med projektet 4. Resultater Patienternes oplevelser og erfaringer Sundhedsøkonomisk Tværsektoriel samarbejde 2

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom-KOL Karakteriseret ved luftvejsforsnævring som følge af kronisk bronkitis eller emfysem Lungefunktionsnedsættelsen

KOL i Danmark Resultater fra Østerbro-undersøgelsen ca. 230.000 moderat KOL (50% < FEV1 < 80%) ca. 40.000 svær/meget svær KOL (FEV1 < 50%) ca. 160.000 mild KOL (FEV1 > 80%) (Løkke et al. 2007;169:356-60)

Hvordan er prognosen? 19 pct. død efter 3 måneder 36 pct. død efter 1 år 9 pct. død under indlæggelsen ( Eriksen et al. 2003; 165: 3499-502)

Hvordan er prognosen - genindlagt 14 pct. genindlagt indenfor 1 måned 46 pct. genindlagt indenfor 1 år ( Eriksen et al. 2003; 165: 3499-502)

Telemedicinsk indsats for patienter med KOL Akut: Udlæggelse i eget hjem- Det Virtuelle Hospital (Klaus Panareth) Tidlig udskrivning: KOL-kufferten (Anne Sorknæs) Forebyggende hjemmemonitorering: Telekat 7

Hvad ved vi om telehomecare og hjemmemonitorering? Patientuddannelse til KOL-patienter- der er stor heterogenitet i interventioner, studie populationer og outcome measures (Effing et al 2009) Der mangler dokumentation af de kliniske effekter, der opnås ved brug af telehomecare til kroniske patienter herunder KOLpatienter (Finkenstein et al. 2004; Francisca et al. 2007; Heinzelmann et al. 2005; Hebert 2006; Koch 2006; May et al. 2005; Ram et al. 2004; Whitten et al. 2007; Pare et al 2007; Warren et al. 2009).

Vi arbejder udfra tilgangen brugerdreven innovation. Systematisk tilgang til udvikling af nye produkter, serviceydelser mv., der bygger på udforskning eller inddragelse af brugernes liv, identitet, praksis og behov, herunder ikke-erkendte behov (von Hippel, 2006) 9

Målgrupper i projektet Patienter med kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL-patienter) gruppe 3 &4 Pårørende Sundhedsprofessionelle fra sygehus, hjemmepleje, sundhedscenter, praktiserende læger, mv. 10

Formål med projektet At udvikle nye monitoreringsmetoder for KOLpatienter og deres pårørende, som kan fremme egenbehandling i eget hjem med støtte af telehomecare teknologi At udvikle nye forebyggende pleje- og behandlingskoncepter for KOL-patienter på tværs af sektorer med støtte af telehomecare teknologi 11

Patientens hjem Sundhedsprofessionelle Deling af data giver mulighed for udvikling og afprøvning af nye pleje- og behandlingsformer 12

Telerehabiliterings program Individuel uddannelse i samarbejde med sundhedsprofessionelle Borgeren har udstyr i 4 måneder og henvises af læge Individuel måling af værdier Træning i eget hjem Individuel instruktion af fysioterapeut i hjemmet, Skridttæller Wii-konsol Portal til støtte til trænning i eget hjem fx mulighed for at booke en motionsven

Scenarier 14

Forskningsdesign 15

Randomiseret studie Pilotfase (5 patienter) Randomiseret studie i Aalborg Kommune (111 patienter) Forsøgsgruppe (60 patienter) Kontrolgruppe (51 patienter) Afprøvning af koncept i Hjørring Kommune (9 patienter) 16

Resultater og fund 17

Monitorering i hjemmet med brug af telehomecare teknologi Patienter og pårørende synes, at det er nemt at lære at bruge måleapparaterne og monitoren. Patienterne oparbejder rutiner for, hvornår de foretager deres målinger enkelte får hjælp af pårørende eller sundhedsprofessionelle 18

At gøre brug af værdier Værdier ses som udtryk for: Hvordan kroppen har det Værdier kan være vejledende ift Dagens planlagte aktiviteter Hvornår lægen eller anden sundhedsprofessionel må kontaktes Værdier kan være: Opmuntrende ; deprimerende og bekymrende Fremmende lft egen læringsproces og håndtering af egen sygdom. Jeg tror at jeg har undgået at blive indlagt ved at være opmærksom på mine værdier 19

Eksempel på kliniske værdier spirometri 1,8 1,6 1,4 1,2 1 0,8 0,6 fev1 fvc 0,4 0,2 0 Visualisering af værdier fremmer refleksionstankegang og motivation for at ændre livsstil i hverdagslivet

Sundhedsøkonomiske perspektiver 21

22

23

Reference : Dinesen et al 2012. 24

Reference: Dinesen et al 2012 25

Reference: Hæsum et al 2012 26

Tværsektoriel samarbejde 27

Health Contracts -Chronic Disease Unit KOL forum Family Private IT-providers Private IT-providers Research Project team and several research groups and centers 28

Interorganisatoriske netværk Interorganisatoriske netværk er sociale former af interorganisatorisk aktivitet omkring udveksling af information, koordineret handling og fælles opgaveløsning mellem enheder fra legalt separate organisationer, som udgør ikke-hierarkiske sociale systemer (Alter & Hage 1993).

hierarkiperspektiv (pyramideperspektiv) Interorganisatorisk netværk

Hierarkiperspektiv Traditionelle ledelsesperspektiver ser verden i et hierarkiperspektiv (pyramideperspektiv) og har derfor vanskeligt ved at indfange de interorganisatoriske ledelsesudfordringer. Ledelsen får ikke øje på netværket, Samspillet mellem parterne sker på et marked med leverandører, konkurrenter og kunder. Man taler ikke om ledelse i forbindelse med parternes samspil, men om konkurrence og samarbejde

Hvordan skal man håndtere dilemmaet mellem. (1 a 2) På den ene side hensynet til egen bundlinje og egen moderorganisation Hensynet til de andre enheders bundlinjer og moderorganisationer

Hvordan skal man håndtere dilemmaet mellem.. Ledelsessolidariteten og opmærksomheden skal række ud over egne grænser. Ledere og medarbejdere må bryde ud af deres faglige forståelseshorisonter, som hæmmer evnen til at tænke i helheder og sammenhængende opgaveløsninger på tværs.

Det er svært at bryde ud af en faglig forståelseshorisont Kilde: Development of a program for tele-rehabilitation of COPD patients across sectors : co-innovation in a network. / Dinesen, Birthe et al. i International Journal of Integrated Care, Vol. 11, Nr. January-March, 2011.

Netværksledelse Netværksledelse er ledelse af tilpasnings- og påvirkningsprocesser håndtering af dilemmaer i komplekse, dynamiske værdiskabelsesprocesser. Netværksledelse kobler flere strategiske perspektiver Ledere må engagere sig i komplekse og ofte parallelle udviklingsprocesser, der foregår top down, bottom up og across i netværk.

Kilde: akshaysharma.com

Kort om TELEKAT projektet Telekat er et regionalt projekt og støttet af: Center for Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet, DKK 327.168 Erhvervs- og Byggestyrelsen, DKK 5.824.879 Medfinansiering fra alle samarbejdspartnere i projektet Total budget DKK 8.7 mio. (incl. medfinansiering) 37

Kontakt Lektor Birthe Dinesen bid@hst.aau.dk mobil 20515944 38