Kompetenceudvikling og professionsudvikling Temadrøftelse i BUU den 28.5.2014 1
Agenda Prioritering af kompetenceudviklingen på folkeskoleområdet. Økonomi og budget 2015 Strategisk professions- og kompetenceudvikling i BUF 2
Kompetenceudvikling FSR Kompetenceudviklingen skal især understøtte: Elevernes læring og læringsmål som omdrejningspunktet i en ny længere skoledag Udviklingen af teamsamarbejdet mellem medarbejderne (herunder de pædagoger, der knyttes til skolen) med elevernes læring og læringsmål som omdrejningspunkt Vægt på den faglige ledelse, hvor skoleledelsen kommer tættere på teamenes pædagogiske overvejelser og valg og er med til at understøtte et klart fokus på elevernes læring Forældrenes ressourcer skal udnyttes, og de skal via skolebestyrelsen være med til at sætte den nye retning med fokus på læring og læringsmål for den enkelte skole 3
Læringsorganisation Ny handling Vidensinformeret praksis Oplevelse Forstyrrelse (hvad sker der) Begrebsdannelse, konklusion og vurdering Indsamling af data / observationer analyse og refleksion 4
Tre elementer i kompetenceudviklingen Faglig ledelse. Faglige ambitioner og konkrete mål. Anvende ressourcerne strategisk, udvikle kvaliteten gennem brug af data, understøtte medarbejdernes læring og udvikling gennem en refleksiv og samarbejdende læringskultur samt skabe et trygt og sikkert læringsmiljø, der understøtter kerneopgaven. Organisatorisk læring. Praksisnære forløb, fx aktionslæring, hvor personalet lærer at sætte mål for og arbejde differentieret med elevernes læring, vurdere elevernes progression, give feed back, samarbejde i team om elevernes læring, inddrage forældrenes ressourcer, integrere fysiske aktiviteter mv. i undervisningen. Fuld kompetencedækning. Opgradering af lærernes didaktiske og fagfaglige kompetencer, KK har i dag 66 % kompetencedækning inden for skolens undervisningsfag. Der er brug for opkvalificering ca. 2000 lærere. 5
Prioritering af indsatser Kompetencedækning Organisatorisk læring Ledelse 6
Ledelsesudvikling og organisatorisk udvikling Anbefaler tre solide indsatser: Opbygning af ny fælles viden for alle ledere og medarbejdere, fx gennem videreudvikling af Sommeruni. Kapacitetsopbygning af ledelserne, ressourcepersoner og implementeringsteam, så skolernes lærere og pædagoger kan få konkret faglig supervision og rådgivning. Praksisnær træning og feed back for alle: Skræddersyet praksisnære forløb til den enkelte skole m. inspiration, supervision og feed back på skolens pædagogiske praksis og mønstre. 7
Kompetencedækning i undervisningsfagene Anbefaler stigende aktivitetsniveau og gradvis opbygning af fagene 800 700 600 500 400 300 200 Dansk, biologi geografi og samfundsfag Historie, kristendom, fysik/keimi, madkundskab, idræt, musik, håndværk og design Matematik, natur/teknik, engelsk, tysk og fransk 100 0 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 8
Budget til kompetenceudvikling 50 2014-2020 45 40 3,84 35 Mio. kr. 30 25 20 15 25,32 2,19 7,68 16,65 7,68 12,34 7,68 7,68 7,68 7,68 Statsmidler Skole Specialtilbud Dagtilbud Administrationen 10 5 0 8,2 0,81 5,35 4,68 4,66 2014 (44,23) 2015 (35,15) 1,42 8 9,54 9,54 9,54 5,1 0,55 1,73 0,94 0,94 0,94 1,33 1,33 1,33 1,62 1,55 1,47 1,47 1,47 2016 (28,16) 2017 (19,51) 2018 (20,96) 2019 (20,96) 2020 (20,96) 9
Mulighed for tilskud Bloktilskud. Staten har afsat 834 mio. kr. som fordeles via bloktilskud. København får ca. 50 millioner kr. i perioden 2014 2020. Midlerne indgår i budgetoversigten og skal sikres overført til BUU. Mærsk fonden har afsat 1 mia. kr. til at understøtte folkeskolereformen, som skoler og kommunerne kan søge fra. København har søgt midler til at understøtte arbejdet med folkeskolereformen, heraf et projekt for alle skolers mellemtrin, som handler om ledelsesudvikling, opkvalificering af ressourcepersoner (læringsvejledere) samt supervision af skolens team og enkelte medarbejdere i arbejdet med elevernes læring og læringsmål. Tilskuddene må ikke anvendes til vikardækning 10
Strategisk kompetenceudvikling Strategisk kompetenceudvikling i BUF, som understøtter et helhedsperspektiv for udvikling af børne- og ungeområdet. Fra institutioner og skoler, hen over de tværfaglige supportfunktioner og til forvaltningen. Skaber retning for, hvilke kompetencer organisationen har behov for. Prioriterer indsatser og ressourcer, som bedst understøtter ledere og medarbejdere i at realisere de politiske mål for børn og unge i København. Opfølgning, årlig drøftelse i Hoved MED og på arbejdspladserne. 11
Strategisk professionsudvikling Udvikling af lærer og pædagoguddannelserne samt efterog videreuddannelse. For at sikre dygtige lærere og pædagoger har Københavns Kommune indgået partnerskabsaftaler med Professionsskolerne UCC og Metropol om udvikling af uddannelse, praktik og kompetenceudvikling. Partnerskaberne har medført bedre kobling mellem teoretisk og praktisk læring, både i uddannelserne og i kompetenceudviklingen, fx pioneruddannelse på pædagogområdet, praksissamarbejde om bachelorprojekterne, udvikling af praktikken i læreruddannelsen, aktionslæringsforløb mv. og der er brug for flere skridt i samme retning. 12