Øget læring og inklusion gennem synlige mål og kvalificering af praksis i skolen

Transkript

1 Øget læring og inklusion gennem synlige mål og kvalificering af praksis i skolen Indledning: Frederiksberg og Københavns Kommuner oplever en fælles udfordring i forhold til at etablere de differentierede læringsmiljøer, som skaber optimal læring for alle børn på mellemtrinet i folkeskolen. Derfor er begge kommuner optaget af at udvikle kompetencerne hos ledelser, ressourcepersoner, lærere og pædagoger, således at alle børn lærer, så meget som de kan uanset deres forudsætninger, og at der udvikles læringsmiljøer, der sikrer inklusion, trivsel samt faglig- og social udvikling. Med inspiration fra den nationale og internationale forskning er begge kommuner derfor interesseret i at udvikle den pædagogiske praksis; i klasselokalet, i teamfællesskabet, i ledelsen. Resultatet af projektet skal være klare og tydelige læringsintentioner og målsætninger for børnenes læring gennem brug af formativ evaluering inkl. en systematisk feedback-kultur, samt en professionel kompetence til videndeling og erfaringsudveksling på tværs af organiseringer og professioner. Det fælles forandringsprojekt har titlen øget læring og inklusion gennem ændret praksis i skolen. Der søges støtte til et kompetence- og udviklingsforløb målrettet alle aktører på mellemtrinnet på samtlige af kommunernes 81 folkeskoler. Det primære fokus i projektet vil være en kobling af forandrings- og læringsledelse til udviklingen af kompetencer til at designe og reflektere over effektive læringsmiljøer og processer. Der vil i projektet være fokus på såvel ledelse (forandringsledelse og læringsledelse) som ressourcepersoner (læringsledelse, understøtte evaluering af og refleksion over pædagogisk praksis, konkret vejledning i ny praksis) samt lærere og pædagoger (designe, evaluere og reflektere over egen og andres praksis for at øge elevernes læring, inklusion og trivsel). Projektet er et samarbejde mellem Frederiksberg Kommune, Københavns Kommune, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), Professionshøjskolen Metropol og Professionshøjskolen UCC. Formålet med projektet: Frederiksberg og Københavns kommuner har udviklet følgende todelte formål med kompetenceudviklingsprojektet Øget læring og inklusion gennem ændret praksis i skolen. Øge elevernes læring via udvikling af mere inkluderende og differentierende læringsfællesskaber. Ændre den pædagogiske og didaktiske praksis, således at der tages afsæt i klare målsætninger for læring, og således at målstyring, feedback, progressionsvurdering, differentiering i læringsrum, differentiering i læringsformer samt evaluering ses i sammenhæng. Denne tilgang skal være grundlaget for den faglige og didaktiske samskabelses- og refleksionsproces i skolens faglige fora, og være retningsgivende for tilrettelæggelse og afvikling af skolens læringsaktiviteter. 1

2 Konkrete mål: Projektet vil tage afsæt i følgende konkrete mål: I 2016 indeholder alle skolers årsplaner læringsmål med afsæt i forenklede Fælles Mål. I 2016 oplever lærere og pædagoger på mellemtrinnet på alle skoler i begge kommuner, at der er opbygget en systematisk målstyrings- og feedbackkultur. I 2016 er ledere, ressourcepersoner samt lærere kompetenceudviklet i forhold til den ændrede pædagogiske praksis, og denne praksis er forankret i organisationen. I 2016 kender eleverne på skolernes mellemtrin de mål, de arbejder hen imod, og de får løbende den nødvendige og ønskede feedback om deres progression i læring. I 2016 har de involverede lærere og pædagoger på mellemtrinnet deltaget i kompetenceudvikling via supervision af deres praksis og via sparring og refleksion over egen og teamets praksis vedrørende målstyring, feedback og progressionsvurdering. I 2016 er der på alle skoler uddannet mindst lokale ressourcepersoner, som understøtter den lokale udvikling af den ønskede praksis. Uddannelsen er en kombination af kursus på PD-niveau inden for faglig vejledning og synlig læring samt aktionslæring i praksisfeltet. Målgruppen: Målgruppe for øget læring gennem synlige mål og inklusion Projektet er rettet mod mellemtrinnet (4.-6. klasse) med følgende begrundelse: Mellemtrinnet markerer overgangen fra et indskolingsforløb med betydelig lærer- og klasserumsstyring til en skolehverdag med større ansvar og flere krav til elevernes egenansvarlighed i forhold til egen læring og opgaveløsning. Der ses en tendens til, at en positiv faglig progression i de første skoleår stopper eller regredierer for nogle børn på mellemtrinnet, ikke mindst blandt drengene. Mellemtrinnet er endvidere præget af store forskelle i elevernes fysiske og mentale udvikling, hvilket yderligere forstærker behovet for at anvende varierede og differentierede læringsformer. Metodeudviklingen og den ændrede praksis på mellemtrinnet kan naturligt videreføres til udskolingen og inspirere praksis i indskolingen. Ovenstående forhold indikerer, at der inden for denne målgruppe er et forstærket behovet for at udvikle nye og mere differentierede pædagogiske lærings- og arbejdsformer. Målgrupper for kompetenceløft For bedre at understøtte elevernes læring og trivsel fra klasse vil der være et behov for efteruddannelse af ledelse, lokale ressourcepersoner, lærere og pædagoger på mellemtrinet. Ledere kompetenceudvikles i forhold til: Læringsledelsesopgaven, medarbejderne generelt og ressourcepersoner specifikt, egen forståelse af ledelsesrolle samt kompetencer i forhold til forandringsledelse og videndeling. Ressourcepersoner kompetenceudvikles i forhold til at udfylde rollen som supervisorer for kolleger. 2

3 Lærere og pædagoger på mellemtrinnet kompetenceudvikles via supervision og refleksive processer til en ændret pædagogisk praksis i klasserum og i teamsamarbejdet. Projektdesign af forandringsprojektet øget læring og inklusion: Projektet består af en række elementer som implementeres via tre delprojekt-faser. Det samlede projekt forventes således at løbe fra efteråret 2014 til efteråret Projektet består af tre delprojektfaser samt en afsluttende evaluering: 1. Efteråret Central rammesætning af projektet, med udarbejdelse af indikatorer for kvalitet i den målstyrede undervisning, kompendium med konkrete redskaber til at arbejde med målstyret undervisning og systematisk feedback samt afklaring af skolernes ståsted. 2. Forår 201. Kapacitetsopbygning af skolens ledelser og ressourcepersoner. Efterår 201 samt forår Supervisions- og udviklingsforløb for lærere på skolernes mellemtrin. 4. Efteråret Evaluering Der vil i forandringsprojektet blive lagt vægt på, at alle skoler få den nødvendige støtte til at ændre praksis uanset forudsætninger i udgangspunktet. For at fremme en helhedstænkning vil der blive arbejdet med to spor: Et ledelsesspor og et fagligt spor, der sikrer den nødvendige sammenhæng mellem ledelse, rammesætning og faglighed. Det sikre at eleverne får et skoleforløb på mellemtrinet, hvor deres udbytte synliggøres, og hvor eleverne gennem øget undervisningsdifferentiering bliver bedre rustet til det efterfølgende udskolingsforløb. Fase 1 efteråret 2014: rammesætning af projektet Fase 1 skal sætte rammen for de efterfølgende kompetenceudviklings- og praksisintervenerende dele af projektet. Der er derfor særlig fokus på forståelsen af kvalitet (og indikatorer herfor) i læreprocesserne, hvor de forskningsunderbyggede temaer omkring målstyring, progressionsvurdering, feedback, differentiering, inklusion samt evaluering er i fokus 1. I denne fase vil der også blive udarbejdet en ekstern proces for evalueringen, der skal ses i sammenhæng med de udvalgte indikatorer. For at understøtte forandringsprocessen på skolerne skal der endvidere opbygges kapacitet i ledelserne inden for forandringsforståelse samt forandringskommunikation, således at der kan opbygges en stærk faglig diskurs indadtil og udadtil. Efteråret 2014 anvendes således til rammesætningen af det samlede projekt: Udarbejdelse af indikatorer for kvalitet i undervisning inden for de ovennævnte forskningsunderbyggede temaer. Planlægning af den løbende evalueringsindsats. Design af kompetenceudviklingsforløb. Spor: Ledelse 1. Det forskningsmæssige grundlag for valg af temaer hentes bl.a. hos John Hattie, Hilbert Meyer samt Viviane Robinson et. al.

4 Centralt niveau Udvikling af kompendium for god elevcentreret læringsledelse med indikatorer inden for temaerne målstyring, progressionsvurdering, feedback, differentiering, inklusion samt evaluering. Udvikling af forandringsteori og evalueringsdesign for udviklingsprojektets faglige- og ledelsesmæssige dele. Design af kompetenceforløb for ledere inden for forandringsledelse, læringsledelse samt rolle- og opgaveforståelse inden for ledelsesteamet. Design af kompetenceforløb for ressourcepersoner i faglig vejledning indenfor målstyring, feedback, evaluering, progressionsvurdering samt undervisningsdifferentiering og evaluering Decentralt niveau Afklaring (mapping) af skolens nuværende kompetencer og erfaringer med de udvalgte temaer inden for god elevcentreret læringsledelse via interviews med skoleledelserne. Fokus på at kortlægge og afklare det nuværende videns- og kompetenceniveau i skoleledelsen samt blandt skolens lærere, pædagoger og ressourcepersoner. Proces på hver skole, hvor de beskrevne indikatorer (i kompendiet) drøftes i forhold til den enkelte skoles egen kontekst med henblik på at opbygge en fælles forståelse af god elevcentreret læringspraksis. Formålet er at sætte en fælles ramme for forandringsprocessen af den pædagogiske praksis i klasserummet samt den pædagogiske og didaktiske refleksion i teamene, og dermed etablere grundlaget for den efterfølgende supervisions- og refleksionsproces. Planlægning af den decentrale evaluerings- og opfølgningsproces på den enkelte skole med henblik på at sikre videndeling og forankring af ny elevcentreret læringspraksis på mellemtrinnet samt i forhold til resten af skolens teams. Udvælgelse af de ressourcepersoner, som skal indgå i projektet. Afklaring af, hvilke faglige og personlige egenskaber, der er vigtige ift. at løfte funktionen som læringsvejleder tæt på praksis. Afklaring af vejledernes rolle, opgave og kompetence, herunder hvordan ledelsen bedst understøtter delegering af læringsledelsesansvar til læringsvejledere. Spor: fagligt Dette spor vil i udgangspunktet tage afsæt i hver enkelt skoles faglige praksis. Udgangspunktet er, at en forventningsafstemning kan medvirke til et mere kvalificeret resultat, fordi skolens udfordringer beskrives på et mere generelt plan, således af det kan operationaliseres. Afsættet for en ændret praksis er en mere klar målsætning af: Der arbejdes med hvorledes der skabes implementering af synlig læring gennem en tydelig forbindelse fra Fælles Mål til læringsmål for den enkelte klasse og for den enkelte elev. Der arbejdes med hvordan læringsmål kan udformes, således at de kan evalueres med henblik på at synliggøre elevernes udbytte af undervisningen. Der arbejdes med, hvordan indikatorer for kvalitet i undervisningen kan opstilles. Der arbejdes med, hvordan undervisningsdifferentiering udvikles og gennemføres. Procesmål fase 1 Der er udarbejdet klare indikatorer for den fremadrettede pædagogiske praksis, og disse er formidlet til alle skoler. Kompetenceudviklingsforløb for ressourcepersoner og ledere er konkretiseret. 4

5 Der er udarbejdet en forandringsteori for projektet. Forandringsteorien opstilles på baggrund af projektets formål, indsatser, delmål, mål og resultater og viser projektejernes antagelser om sammenhængen mellem indsatser, delmål, mål og resultater. Forandringsteorien viser, hvad kommunerne vil opnå (de ønskede resultater), for hvem (målgruppen), hvordan (med hvilke indsatser) og hvorfor (med hvilket overordnet formål). Fase 2 forår 201-efterår 201 kapacitetsopbygning I fase 2 er fokus rettet mod at opbygge viden og kapacitet i forhold til at udvikle en stærk elevcentreret, læringsorienteret og vejledningsunderstøttet pædagogisk praksis på hver enkelt skole, i hvert enkelt team og hver enkelt medarbejder. Processer, der har udgangspunkt i de beskrevne indikatorer for god elevcentreret læringsledelse. Denne fase anvendes således til den konkrete kompetenceudvikling i og tæt på praksisfeltet, og retter sig mod både ledere, læringsvejledere samt lærere og pædagoger. Spor: Ledelse Et kompetenceudviklingsforløb for ledere og læringsvejledere, rettet mod deres helt centrale rolle i forhold til at understøtte og organisatorisk forankre den nye pædagogiske praksis. Fokus er i denne fase på forandringsledelse, læringsledelse og organisatorisk rolleforståelse. Kompetenceudviklingsforløb for skolernes ledere samt læringsvejledere rettet mod den praksisnære træning af færdigheder i forhold til at vejlede, udvikle og understøtte lærere og pædagogers arbejde med øget læring og inklusion. Udviklingen af læringsledelsesteknologier sker i forhold til følgende organisatoriske niveauer: Supervision og feedback i forhold til læringsaktivitet i klasserummet Supervision og feedback til læringsvejledere i forhold til deres læringsudviklingsopgaver i organisationen Supervision og feedback i forhold til ledelsens arbejde med at udvikle teamenes faglige/didaktiske refleksionsprocesser, metodeudvikling og evalueringskapacitet. Ledere og læringsvejledere øver og udvikler undervejs deres færdigheder via konkret supervision af lærere og pædagoger samt via deltagelse i refleksive samtaler i teamene omkring udvikling af den pædagogiske praksis. Spor: fagligt I fase 2 gennemføres et kompetenceudviklingsforløb bestående af uddannelse af tre læringsvejledere på de 81 skoler. Læringsvejlederen vil være den lokale dynamo i at fremme en praksisforandringer med fokus på synlige mål, feedback og evaluering af undervisningen. Læringsvejlederne uddannes gennem et kursusforløb svarende til et PD-modul niveau inden for faglig vejledning, hvor der er fokus på, at deltagerne gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering opnår viden, færdigheder samt kompetencer inden for faglig vejledning inden for målstyring, feedback, evaluering, progressionsvurdering samt undervisningsdifferentiering og evaluering. Der vil blive vekslet mellem undervisningsgange og praksisnær sparring, hvor alle team på egen skole afprøver forløb med videoobservation, refleksion og udvælgelse af videoklip fra undervisningssituationer, der bliver gjort til genstand for praksisnær sparring med konsulent gennem reflekterende didaktiske samtaler på holdet:

6 Undervisning Praksisnær Sparring Processen afsluttes med en portfolioopgave, der indeholder beskrivelser, analyser og refleksioner over samskabelse af læreprocesser med synlige mål og udfordrende læringsrum. Procesmål fase 2 Den samlede ledelse på skolen har gennemført kompetenceudvikling indenfor forandrings og læringsledelse. Der er uddannet læringsvejledere pr. skole, der kan fungere som foregangsmænd i fremme af en ændret pædagogisk praksis med fokus på mål, progression, feedback, evaluering og differentiering. Skoleledelser og ressourcepersoner føler sig i stand til at varetage opgaven med henholdsvis læringsledelse og supervision og vejledning af lærere og pædagoger. Fase efterår forår 2016 Supervisionsforløb I fase er fokus rettet mod at udvikle en ny elev- og læringscentret praksis, der tager afsæt i klare intentioner og målsætninger for læring. Det betyder, at målstyring, feedback, feedforward, progression i læring, differentiering samt evaluering øves og trænes i praksis og via refleksion over praksis på både individniveau og på teamniveau. Via refleksive processer udvikles nye didaktiske værktøjer, læringsformer og læringsrum med afsæt i medarbejdernes praksisnære erfaringer. Opbyggelsen af et stærk fagligt sprog og en elevcentreret diskurs sker endvidere via dialog og samskabelse, hvor både ledere, læringsvejledere, medarbejderne, elever og forældre et vigtige deltagere. Endelig er der i fase tre fokus på at sikre en forankring af skolernes erfaringer med at udvikle en ny elevcentreret læringspraksis. Spor: Ledelse I fase tre er skoleledere og læringsvejledernes indsats rettet mod gennemførsel af systematisk supervision og faglig feedback til lærere og pædagoger på skolernes mellemtrin vedr. deres praksis i undervisningsrum og i teamsamarbejdet. Fokus er på de valgte temaer, herunder målstyring, feedback, progressionsvurdering, differentiering og evaluering. Alle team på mellemrinnet vil deltage i 2- årlige teamsamtaler med deltagelse af ledere og læringsvejledere, hvor erfaringer med brug af nye læringsmetoder, læringsrum, målsætning, feedback m.v. drøftes og udvikles videre på i en fælles refleksiv proces. I den årlige MUS-samtale vil ledelsen endvidere have fokus på den enkelte lærers og pædagogs udvikling af pædagogisk praksis. Arbejdet understøttes ved en systematisk og ledelsesunderstøttet brug af lærings- og trivselsindikerende data som er til rådighed via fx redskabet Beregneren, testresultater osv. i kombination med data i fx elevlogbøger, standpunktsbedømmelser, iagttagelser af elever, vurdering af opgaveløsninger, lærernes vurdering af elevdeltagelse og udvikling m.v. 6

7 Ledelsen har endvidere fokus på at udvikle en systematisk evalueringspraksis, der understøtter opbygning af en evalueringsdrevet innovationskapacitet på hver enkelt skole. Fokus er her på at evaluere og opbygge kapacitet i forhold til synlig læring og progression i læring, konkret via læringsplaner for de enkelte elever, således at de udfordres til at blive så dygtige de kan, feedback til elever, elev-selvevaluering, systematisk arbejde med udvikling af inkluderende lærings- og undervisningsmiljøer samt systematik i differentiering af undervisning i forhold til de forskellige elevers læringsplaner. Midtvejs i fase og som afslutning på fase gennemføres to pædagogiske udviklingsdage med ekstern understøttelse fra projektets parter, hvor de foreløbige erfaringer samles sammen og formidles til en bredere kreds på enten skoleniveau, områdeniveau, på kommunalt niveau eller tværkommunalt niveau. Det konkrete set up afklares senere. Spor: fagligt Formålet med denne fase er at udvikle en ny elev og læringscentreret praksis, der tager afsæt i forenklede Fælles Mål og mål for læring. Det betyder at målstyring, feedback, progression og undervisningsdifferentiering er omdrejningspunktet. Udviklingen af en ny elev og læringscenteret praksis har som en forudsætning at der udvikles en systematisk evalueringspraksis. Denne fase understøtter implementering af de ønskede praksisforandringer. Det vil ske dels gennem sparring og supervision af læringsvejlederne (2- gange hvor imellem de enkelte lærere og pædagoger træner og udvikler deres praksis frem mod næste supervision), og dels gennem boost-seminarer for alle mellemtrinets lærere og pædagoger på hver af de 81 skoler. Dvs. fagligt kvalificerende og inspirerende arrangementer der understøtter den igangværende supervisionsproces. Sparring og supervision af læringsagenter Boost-seminar skolevis Alle ml. trinslærere og pædagoger 1, time 1, time 1, time Implementeringen og praksisforandringerne har følgende fokuspunkter: Mål der er synlige for eleverne Progression i undervisningen Elevernes udbytte af undervisningen Undervisningsdifferentiering Sammenhængen mellem undervisningen og elevernes læringsmuligheder samt progression Procesmål fase : Mindst to forløb for hver lærer/pædagog med observation af undervisningen og feedback med følgende fokuspunkter: o Mål, der er synlige for eleverne o Progression i læring og feedback hertil o Elevernes udbytte af undervisningen o Undervisningsdifferentiering Imellem hvert forløb trænes tilgangen i undervisningen. 7

8 Mindst tre sæt refleksionsforløb i teamene i et samspil mellem team, ressourcepersoner og eksterne konsulenter. Boostseminar for alle lærere og pædagoger på mellemtrin (faglige input) Udviklingsdage, hvor foreløbige erfaringer samles sammen og formidles til en bredere kreds på enten skoleniveau, områdeniveau, på kommunalt eller tværkommunalt niveau. Resultater af projektet i efterår 2016 Den opstillede forandringsteori fungerer som ramme for evaluering af projektets implementering og resultater. Evalueringen vil vise om indsatserne er implementeret som der var hensigten, og om indsatserne har ført til de forventede resultater. Den vil også kunne vise eventuel mangelfuld implementering, og hvilke dele af indsatsen, der ikke har haft den virkning, der er antaget i forandringsteorien, ligesom den vil kunne pege på utilsigtede virkninger. Evalueringen vil således kunne bidrage til det fremadrettede arbejde med den fremadrettede udvikling på skolerne. Det endelige evalueringsdesign fastlægges i fase 1. Neden for følger en skitse til design og metodeelementer, som skal kvalificeres og besluttes i fase 1. Fokusgruppeinterview med skoleledelser på udvalgte skoler Formålet er at undersøge om og hvordan skoleledelserne oplever sig i stand til at varetage opgaven med at lede udvikling af den pædagogiske praksis på mellemtrinnet i den ønskede retning, hvad der har haft betydning for dette og på hvilke områder de eventuelt ikke oplever at have de rette kompetencer. Fokusgruppeinterview med ressourcepersoner der har gennemgået kompetenceudvikling til supervisorer Formålet er at undersøge om de oplever at kunne løfte opgaven med at supervisere og vejlede lærere og pædagoger på mellemtrinnet i udvikling af den pædagogiske praksis i den ønskede retning, hvilke elementer af kompetenceudviklingen der har haft betydning for, at de kan løfte opgaven og på hvilke områder de evt. ikke føler sig i stand til at løfte opgaven. Desuden vil interviewene afdække supervisorernes oplevelse af lærere og pædagoger modtagelse af supervision og vejledning. Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og pædagoger på mellemtrinnet Formålet er at undersøge om ledelsens varetagelse af læringsledelse og ressourcepersonernes supervision og vejledning bidrager til den ønskede udvikling i undervisningen og i teamenes arbejde med systematisk refleksion om sammenhængen mellem undervisning og elevernes læringsmuligheder og progression. Observation af undervisning i udvalgte klasser og efterfølgende interview med lærere, pædagoger og elever Formålet er at undersøge om og hvordan læringsmål, feedback og undervisningsdifferentiering er til stede i undervisningen og hvilken betydning det har set fra henholdsvis lærere (og pædagoger) og elevers perspektiv. Konkret målopfyldelse, statistik Opgørelse i forhold til de nationale mål om 96%inklusion (forår 2016) Analyse af elevernes resultater i de nationale test i 2017/18 (faglig udvikling). Det bemærkes, at disse resultater ikke kan isoleres fra andre forhold der påvirker resultaterne, og derfor alene kan fungere som en indikator på effekten af projektet. Denne evaluering ligger udenfor projektets løbetid, men vil forventes gennemført kommunalt. 8

9 Projektet afsluttes og der sendes en samlet evaluering af Øget læring og inklusion gennem ændret praksis til A. P. Møller Fonden i efteråret Formidling og videndeling Projektets tilgang, proces og resultater formidles af flere kanaler: Tilgang, mål og redskaber formidles til kommunernes lærere og pædagoger via særligt kompendium og via fælles uddannelsesdage i hver kommune. Hver kommune gennemfører videndelingsproces til lærere og pædagoger i indskoling og udskoling. Dels via faglige oplæg (fælleskommunalt og på de enkelte skoler), dels via teamudviklingssamtaler, dels via brug af ressourcepersonerne også i indskoling og mellemtrin i de efterfølgende år. Procesplaner, delresultater og gode historier formidles til medarbejdere og offentlighed via en række projektoversigter, artikler, videoklip og videndelingsseminarer i hver kommune. Evalueringsresultater formidles til offentligheden via kommunernes hjemmesider. Erfaringer og viden deles med lærer- og pædagoguddannelserne via UCCs og Metropols uddannelsesudvalg for læreruddannelse og pædagoguddannelse. De øvrige kommuner i regionen informeres om projektet via netværksmøder i regi af Børne- og Kulturchefforeningen. 9