Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 5, 15. juni 19. juni 9 Indhold: Ugens tema Dansk konkurrenceevne er forbedret, men under pres Ugens tendenser Knap 1.9 personer blev varslet fyret i maj 9 Psykiske lidelser er hovedårsag til førtidspension Internationalt Faldende beskæftigelse i EU Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Antal stillinger på jobnet.dk på niveau med starten af Offentlige lønstigninger ligger for 3 kvt. i træk over de private Europæiske inflation på,7 pct. men, pct. i euroområdet Dansk konkurrenceevne er forbedret, men under pres Det danske samfund ligger i den internationale top, når det gælder bl.a. sammenhængskraft, fleksibelt arbejdsmarked og sund samfundsøkonomi. Det styrker bl.a. Danmarks mulighed for at komme godt igennem den økonomiske krise. Det konkluderer Økonomi- og Erhvervsministeriet i deres netop offentliggjorte rapport Danmark i den globale økonomi - Konkurrenceevneredegørelse 9. Dansk velstand fortsat blandt de 1 højeste i verden Danmark ligger over OECD-snit på alle sammenligningspunkter Høj sammenhængskraft bl.a. pga. små indkomstforskelle I rapporten tages der udgangspunkt i 1 internationalt sammenlignelige forhold, der har betydning for et lands konkurrenceevne. Danmark ligger på ingen af de 1 punkter under OECD-gennemsnittet, jf. tabel 1. Ifølge rapporten er den danske velstand fortsat blandt de ti højeste i verden. Det seneste år er udviklingen i velstanden dog gået den forkerte vej. Et øget dansk arbejdsudbud har dog været med til at begrænse faldet. Den høje placering i sammenhængskraft skyldes bl.a., at Danmark har små indkomstforskelle mellem uddannelsesgrupperne samt en relativ lille andel med lav indkomst. Det er dog stadig en udfordring at øge integrationen på arbejdsmarkedet, selvom der på dette punkt er sket markante fremskridt. Danmark er, næst efter Finland, det land, hvor forskellen i beskæftigelsesfrekvensen mellem personer af dansk og udenlandsk herkomst er reduceret mest i perioden -. Danmark har samtidig et af de mest fleksible arbejdsmarkeder i OECD. Dette ses bl.a. ved, at Danmark har en relativ lav ungdomsledighed og en høj mobilitet. En udfordring er dog stadig at skabe et økonomisk incitament til at arbejde frem for at være på offentlig forsørgelse. Incitamenterne er imidlertid blevet forbedret i forbindelse med skattelettelserne i Forårspakken..
Tabel 1. Dansk konkurrencedygtighed fortsat godt med men positionen er truet Udvikling i DK Mellem gns. og top 5 1. Velstand. Klima og miljø 3. Sammenhængskraft Områder af betydning for konkurrencedygtigheden. Effektivt arbejdsudbud 5. Fleksibelt arbejdsmarked. Folkeskolen 7. Ungdomsuddannelse. Videregående uddannelse 9. Offentlig forskning og universiteter 1. Virksomhedernes forskning, udvikling og innovation 11. Konkurrence 1. Åbenhed overfor omverdenen 13. Iværksættere 1. Velfungerende finansielle markeder 15. Effektiv offentlig service og regulering 1. Sund samfundsøkonomi Samlet vurdering Anm.:, og angiver henholdsvis fremgang, status quo og tilbagegang i danske data siden Konkurrenceevneredegørelse. Kasserne og de tilknyttede pile angiver hhv. Danmarks position og udvikling i forhold til andre OECD-lande. Der er for hvert område tale om en samlet vurdering af en række underliggende internationale indikatorer, se tabel. Top 5 dækker over, at mere end halvdelen af de internationale indikatorer ligger i top 5. Under gennemsnit dækker over, at mere end halvdelen ligger under OECD-gennemsnittet. Kilde: Økonomi- og Erhvervsministeriets konkurrenceevneredegørelse 9. Top 5 Danmarks placering mht. konkurrenceevne er faldet Overordnet konkluderer rapporten, at Danmarks samlede konkurrencedygtighed er steget det seneste år. Men da de andre OECD-landes konkurrencedygtighed er steget endnu mere, er Danmarks placering mht. konkurrenceevne faldet det seneste år. Ugens tendenser: Knap 1.9 personer blev varslet fyret i maj 9 I maj 9 fik knap 1.9 personer en varsling om en kommende fyring som følge af lukning eller nedskæring, viser nye tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Det er dog ikke alle personer, der er varslet afskediget, som faktisk bliver ledige. Nogen når at finde nyt arbejde, før deres ansættelsesforhold ophører. Opgørelsen omfatter varslede afskedigelser af betydelig størrelse i forhold til virksomheden, jf. boks 1. Figur. Antallet af varslede fyringer det laveste i måneder 7. 7... 5. 5. Personer. 3.. 3. Personer.. 1. 1. jan-7 mar-7 maj-7 jul-7 sep-7 nov-7 jan- mar- maj- jul- sep- nov- jan-9 mar-9 maj-9 Anm: Antal personer, der blev varslet fyret, faktiske tal, jan. 7 maj.. Kilde: Jobindsats.dk
Ni ud af ti varslede fyringer skyldes nedskæringer Antallet af varslede fyringer fra maj til maj 9 er firdoblet. Men på grund af det meget store antal fyringer i 3. kvartal 1. kvartal 9 er antallet af varslede fyringer det laveste i måneder. For maj 9 skyldes ni ud af ti varslede fyringer nedskæringer, mens en ud af ti varslede fyringer skyldes at virksomheden lukker. Boks 1. Arbejdsmarkedsstyrelsens varslingsstatistik Arbejdsmarkedsstyrelsens varslingsstatistik viser, hvor mange personer der i en given periode har været omfattet af afskedigelser af større omfang. Ved afskedigelser i større omfang forstås: Mindst 1 afskediges i virksomheder, som normalt beskæftiger over og mindre end 1 lønmodtagere Eller mindst 1 % af medarbejderne afskediges i virksomheder, som normalt beskæftiger mindst 1 og under 3 lønmodtagere Eller mindst 3 afskediges i virksomheder, som normalt beskæftiger mindst 3 lønmodtagere. Kilde: Jobindsats.dk Psykiske lidelser er hovedårsag til førtidspension I var der godt 1. nytilkendelser i sager om førtidspension. Det viser Ankestyrelsens nyligt offentliggjorte årsstatistik om førtidspensioner. I procent af tilfældene, hvor en person fik tilkendt førtidspension, var hoveddiagnosen psykiske lidelser. Til sammenligning udgjorde bevægeapparatssygdomme som f.eks. rygskader 1 procent. Siden er andelen af førtidspensionister med hoveddiagnosen psykiske lidelser steget med 1 procentpoint og diagnosen udgør i grundlag for flest tilkendelser. pct. af de -9- årige som tildeles førtidspension har psykiske lidelser Særligt blandt unge førtidspensionister er hoveddiagnosen psykiske lidelser jf. figur 3. For de -9-årige gælder, at procent af dem som tilkendes førtidspension har psykiske lidelser, hvorimod mindre end 5 procent af de -5-årige som tilkendes førtidspension har psykiske lidelser. For gruppen af -5-årige, som tilkendes førtidspension, har den største andel problemer med hjerte-, kar- og kræftsygdomme. Figur 3. Flere unge tildeles førtidspension som følge af psykiske lidelser 1 1 9 9 7 7 5 5 3 3 1 1 15-19 år -9 år 3-39 år -9 år 5-59 år -5 år Øvrige diagnoser Hjerte- og karsygdomme og kræftsygdomme Bevægapparatssygdomme Psykiske lidelser Kilde: Ankestyrelsens årsstatistik Beskæftigede fra landbrug, industri og kultur er overrepræsenteret Ankestyrelsens årsstatistik viser også, at cirka halvdelen af ansøgerne til førtidspension inden for de sidste 5 år har været i beskæftigelse. Heraf kommer knap en tredjedel fra offentlig administration, undervisning eller
blandt førtidspensionister Internationalt: sundhed. Brancherne landbrug, industri og kultur er overrepræsenteret blandt førtidspensionister i forhold til andelen af beskæftigede i sektoren, mens handel, information og finansiering har en mindre andel af førtidspensionister end svarende til deres andel af beskæftigede. Set på landsplan tildeles flest personer førtidspension i Odense, Århus og udkantsområderne, mens Nordsjælland har et lavt antal førtidspensionister. Tre ud af fire personer, der tilkendes førtidspension har deltaget i en beskæftigelsesrettet foranstaltning som f.eks. jobtræning, aktivering eller fleksjob inden de får tilkendt førtidspension. Personer, der tilkendes førtidspension og som ikke har været i beskæftigelse inden for de sidste 5 år, har oftere deltaget i en beskæftigelsesrettet foranstaltning end personer, som har været i beskæftigelse inden for de sidste 5 år. Faldende beskæftigelse i EU Beskæftigelsen med 1, pct. i EU faldt Antallet af beskæftigede faldt med 1, pct. i EU-7 fra 1. kvt. til 1. kvt. 9. Faldet i den europæiske beskæftigelse kommer efter en stigning på, pct. i. kvt.. Det viser nye tal fra Eurostat. Tallene er foreløbige, da der stadig mangler data fra enkelte lande. Faldet i den europæiske beskæftigelse skal ses i lystet af generel økonomisk tilbagegang i Europa samt stigende arbejdsløshed i perioden. Især de baltiske lande er blevet ramt I enkle lande steg beskæftigelsen Beskæftigelsen er faldet relativt mest i de baltiske lande samt Spanien, hvor antallet af beskæftigende er faldet med mellem 5,1 og, pct. fra 1. kvt. til 1. kvt. 9, jf. figur. Der er også enkelte lande, hvor beskæftigelsen er steget gennem det seneste år. Det er i Tyskland, Belgien, Norge, Slovenien og Malta, hvor Malta med 1, pct. havde den største beskæftigelsesstigning. I Tyskland steg beskæftigelsen med,1 pct. Figur. Faldende europæiske beskæftigelse største i de baltiske lande - - - - -1 Letland Estland Spanien Litauen Ungarn Portugal Sverige Finland Storbritannien Polen Italien Tjekkiet Frankrig Grækenland Østrig Slovakiet Bulgarien Tyskland Belgien Slovenien Anm.: vise ændring i beskæftigelsen fra 1. kvt. til 1. kvt. 9 i forskellige EUlande. Ingen tal for 1 kvt. 9 for Irland, Danmark, Holland, Cypern, Luxembourg og Rumænien. Kilde: Eurostat. *** Malta Norge - - - - -1 "Konjunktur og Arbejdsmarked" holder sommerferie og udkommer igen i uge 3. ***
Tal om konjunktur og arbejdsmarked Andre tendenser De vigtigste nøgletal Niveau* Ændr.** Periode Økonomisk vækst -3, pct.. kvt. Handelsbalance 3.97 apr-9 Inflation 1,3 pct. maj-9 Figur A. Stagnation i antallet af stillinger på jobnet.dk på niveau med starten af. 5.. 5. Årlig lønstigningstakt 1),3 pct. 1. kvt. 9 Antal ledige 9. apr-9 Ledighedsprocent 3,3 apr-9 Antal stillinger. 3... 3.. Antal stillinger Lønmodtagerbeskæftigelse ).9 1. kvt. 9 * Økonomisk vækst, Inflation og Årlig lønstigningstakt er faktiske tal, mens de øvrige tal er sæsonkorrigerede. ** For de faktiske tal er ændringen beregnet ift. samme periode sidste år, mens den for de sæsonkorrigerede tal er beregnet ift. forrige periode. 1) På DA-området. ) På baggrund af ATP indbetalinger. Kilde: Danmarks Statistik og DA. Konjunkturindikatorer Forventninger til næste kvartal Niveau Ændr.* Periode -- sæsonkorrigeret -- - Industri -3 maj-9 - Bygge og anlæg -3 maj-9 - Servicesektoren -15 maj-9 -- faktiske tal -- Varslede fyringer 1.7 maj-9 * For de faktiske tal er ændringen beregnet ift. samme periode sidste år, mens den for de sæsonkorrigerede tal er beregnet ift. forrige periode. Kilde: Danmarks Statistik og Jobindsats.dk. Beskæftigelsespolitiske ordninger Niveau Ændr.* Periode -- Faktiske tal -- Dagpengemodtagere 7.9 apr-9 Aktiverede dagpengemodt..3 maj-9 Kontanthjælpsmodtagere 71.5 maj-9 - arbejdsmarkedsparate 19.93 maj-9 - ikke arbejdsmarkedsparate 51.9 maj-9 Aktiverede kth.modtagere 3.39 maj-9 1. jan- apr- jul- okt- jan-5 apr-5 jul-5 okt-5 Sæsonkorrigerede tal jan- apr- jul- okt- jan-7 apr-7 jul-7 okt-7 Faktiske tal jan- apr- jul- okt- jan-9 apr-9 1. Anm.: Udviklingen i antallet af opslåede stillinger på jobnet.dk jan maj-9. Faktiske og sæsonkorrigerede tal. Kilde: Jobindsats.dk samt egen sæsonkorrektion. Figur B. De offentlige lønstigninger ligger for 3 kvartal i træk over de private 7 5 3 1 1. kvt. 5. kvt. 5 Kommuner og regioner Stat 3. kvt. 5. kvt. 5 1. kvt.. kvt. 3. kvt.. kvt. 1. kvt. 7. kvt. 7 3. kvt. 7. kvt. 7 1. kvt.. kvt. Privat 3. kvt.. kvt. 1.kvt. 9 Anm.: Udviklingen i lønstigningstakten, målt ved timefortjeneste, for hhv. privat, stat samt kommuner og regioner 1. kvt. 5 1. kvt. 9. Kilde: Danmarks Statistik. Figur C. Den europæiske inflation var,7 pct. i maj 9 i euroområdet var den, pct. 1 7 5 3 1 1 Starthjælp.5 maj-9 Introduktionsydelse 1.97 maj-9 Revalidering 13.139 maj-9 Forrevalidering.55 maj-9 Sygedagpenge 3.1 apr-9 Ledighedsydelse 1. maj-9 Fleksjob 51.51 apr-9 1 1 1 1 EU7-gennemsnit 1 1 1 1 Førtidspension 3.91 maj-9 Efterløn 1) 11.7 apr-9 * Ændring i forhold til samme måned året før. 1) Antallet af efterlønsmodtagere er berørte, mens antallet af personer på de øvrige ordninger er fuldtidspersoner. Kilde: Jobindsats.dk og Arbejdsdirektoratet - - Irland Spanien Frankrig Tyskalnd Estland Slovenien Italiien Danmark Finland Sverige Bulgarien Ungarn Letland Rumænien Schweiz Anm.: Ændringen i forbrugerpriserne fra maj til maj 9, EU7-landene samt Schweiz, Norge og Island. Kilde: Eurostat. Island - -