Definition. Definitioner

Relaterede dokumenter
Landmålingens fejlteori - Repetition - Kontinuerte stokastiske variable - Lektion 3

Kursusindhold: X i : tilfældig værdi af ite eksperiment. Antag X i kun antager værdierne 1, 2,..., M.

Elementær sandsynlighedsregning

Bernoulli og binomial fordelingerne Kontinuerte stokastiske variable Normalfordelingen

Elementær sandsynlighedsregning

Statistik Lektion 2. Betinget sandsynlighed Bayes regel Diskrete stokastiske variable Middelværdi og varians for diskret SV Binomialfordelingen

Definition: Normalfordelingen. siges at være normalfordelt med middelværdi µ og varians σ 2, hvor µ og σ er reelle tal og σ > 0.

Kvantitative Metoder 1 - Forår 2007

Landmålingens fejlteori - Lektion 2 - Transformation af stokastiske variable

1/41. 2/41 Landmålingens fejlteori - Lektion 1 - Kontinuerte stokastiske variable

Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder

Kursusindhold: X i : tilfældig værdi af ite eksperiment. Antag X i kun antager værdierne 1, 2,..., M.

Kursusindhold: Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder. Monte Carlo

Landmålingens fejlteori Lektion 1 Det matematiske fundament Kontinuerte stokastiske variable

Kursusindhold: Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder. Monte Carlo

Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder

Statistik Lektion 3. Simultan fordelte stokastiske variable Kontinuerte stokastiske variable Normalfordelingen

Statistik Lektion 2. Uafhængighed Stokastiske Variable Sandsynlighedsfordeling Middelværdi og Varians for Stok. Var.

Landmålingens fejlteori - Lektion 2. Sandsynlighedsintervaller Estimation af µ Konfidensinterval for µ. Definition: Normalfordelingen

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Statistisk Model

INSTITUT FOR MATEMATISKE FAG c

Kvantitative Metoder 1 - Efterår Dagens program

Diskrete fordelinger. Fire vigtige diskrete fordelinger: 1. Uniform fordeling (diskret) 2. Binomial fordeling. 3. Hyper-geometrisk fordeling

Statistik. Hjemmeside: kkb. Statistik - lektion 1 p.1/22

Binomialfordelingen. Binomialfordelingen. Binomialfordelingen

Modul 2: Sandsynlighedsmodeller og diskrete stokastiske variable

Sandsynlighedsregning: endeligt udfaldsrum (repetition)

Repetition. Diskrete stokastiske variable. Kontinuerte stokastiske variable

4 Oversigt over kapitel 4

Oversigt. Kursus Introduktion til Statistik. Forelæsning 2: Kapitel 4, Diskrete fordelinger. Per Bruun Brockhoff. Stokastiske Variable

Forelæsning 2: Kapitel 4, Diskrete fordelinger

Kombinatorik. Eksempel 2: En mand har 7 par bukser og 10 skjorter. Skal han både vælge en skjorte og et par bukser, så har han 10. 7=70 mulige valg.

Kvantitative Metoder 1 - Forår Dagens program

Kvantitative Metoder 1 - Forår 2007

Anvendt Statistik Lektion 2. Sandsynlighedsregning Sandsynlighedsfordelinger Normalfordelingen Stikprøvefordelinger

Landmålingens fejlteori - Sandsynlighedsregning - Lektion 1

Kvantitative Metoder 1 - Forår 2007

Sandsynlighedsregning Stokastisk variabel

Hvorfor er det lige at vi skal lære det her?

Note om Monte Carlo metoden

Binomial fordeling. n f (x) = p x (1 p) n x. x = 0, 1, 2,...,n = x. x x!(n x)! Eksempler. Middelværdi np og varians np(1 p). 2/

Anvendt Statistik Lektion 2. Sandsynlighedsregning Sandsynlighedsfordelinger Normalfordelingen Stikprøvefordelinger

Hvad skal vi lave i dag?

Landmålingens fejlteori - Repetition - Fordeling af slutfejl - Lektion 8

Oversigt. Introduktion til Statistik. Forelæsning 2: Stokastisk variabel og diskrete fordelinger

Landmålingens fejlteori - Lektion4 - Vægte og Fordeling af slutfejl

Susanne Ditlevsen Institut for Matematiske Fag susanne

Oversigt over nyttige fordelinger

Vægte motiverende eksempel. Landmålingens fejlteori - Lektion4 - Vægte og Fordeling af slutfejl. Vægtet model. Vægtrelationen

MM501 forelæsningsslides

Sandsynlighedsregning

Nanostatistik: Stokastisk variabel

Opgaver i sandsynlighedsregning

Tema. Dagens tema: Indfør centrale statistiske begreber.

Fejlforplantning. Landmålingens fejlteori - Lektion 5 - Fejlforplantning. Repetition: Varians af linear kombination. Eksempel: Vinkelberegning

Oversigt. Kursus Introduktion til Statistik. Forelæsning 3: Kapitel 5: Kontinuerte fordelinger. Per Bruun Brockhoff.

Sandsynlighedsfordelinger for kontinuerte data på interval/ratioskala

Supplement til kapitel 7: Approksimationen til normalfordelingen, s. 136


Nanostatistik: Stokastisk variabel

Forelæsning 3: Kapitel 5: Kontinuerte fordelinger

StatDataN: Middelværdi og varians

2. Ved et roulettespil kan man vinde 0,10,100, 500 og 1000 kr. Sandsynligheden for gevinsterne ses af følgende skema:

Sandsynlighedsregning 4. forelæsning Bo Friis Nielsen

Introduktion til Statistik. Forelæsning 2: Stokastisk variabel og diskrete fordelinger. Peder Bacher

Sandsynlighedsregning 4. forelæsning Bo Friis Nielsen

Sandsynlighedsregning 4. forelæsning Bo Friis Nielsen

{ } { } {( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( )}

MM501/MM503 forelæsningsslides

Oversigt. Course 02402/02323 Introducerende Statistik. Forelæsning 2: Stokastisk variabel og diskrete fordelinger

Teoretisk Statistik, 9 marts nb. Det forventes ikke, at alt materialet dækkes d. 9. marts.

Teoretisk Statistik, 16. februar Generel teori,repetition

Ex µ = 3,σ 2 = 1 og µ = 1,σ 2 = 4. hvor. Vha. R: Vha. tabel:

Normalfordelingen og Stikprøvefordelinger

Sandsynlighedsregning Oversigt over begreber og fordelinger

Repetition Stokastisk variabel

Vejledende løsninger til opgaver i kapitel 6

02402 Vejledende løsninger til hjemmeopgaver og øvelser, Uge 4

Kapitel 4 Sandsynlighed og statistiske modeller

Landmålingens fejlteori - Lektion4 - Vægte og Fordeling af slutfejl

Kvantitative Metoder 1 - Forår Dagens program

Introduktion til Statistik. Forelæsning 2: Stokastisk variabel og diskrete fordelinger. Peder Bacher

Kvantitative Metoder 1 - Efterår Dagens program

Trin 1: Formuler hypotese Spørgsmål der ønskes testet vha. data H 0 : Nul hypotese Formuleres som en ligheds hændelse

Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet Specielt: Var(aX) = a 2 VarX 1/40. Lad X α, X β og X γ være stokastiske variable (vinkelmålinger) med

Kvantitative Metoder 1 - Forår Dagens program

Hvad skal vi lave i dag?

Landmålingens fejlteori - Lektion 5 - Fejlforplantning

Hvad er danskernes gennemsnitshøjde? N = 10. X 1 = 169 cm. X 2 = 183 cm. X 3 = 171 cm. X 4 = 113 cm. X 5 = 174 cm

Program. Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Middelværdi og varians. Eksempler fra sidst. Sandsynlighedstæthed og sandsynlighedsmål

Statistik og Sandsynlighedsregning 2

Forelæsning 5: Kapitel 7: Inferens for gennemsnit (One-sample setup)

Program. Statistik og Sandsynlighedsregning. Eksempler. Sandsynlighedstæthed og sandsynlighedsmål

Et firma tuner biler. Antallet af en bils cylindere er givet ved den stokastiske variabel X med massetæthedsfunktionen

Statistik Lektion 1. Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik Sandsynlighedsregning

Om hypoteseprøvning (1)

Statistiske modeller

Binomialfordelingen. X ~ bin(n,p): X = antal "succeser" i n uafhængige forsøg, der alle har samme sandsynlighed p for at ende med succes.

TØ-opgaver til uge 46

Sandsynlighedsregning

Transkript:

Definition Landmålingens fejlteori Lektion Diskrete stokastiske variable En reel funktion defineret på et udfaldsrum (med sandsynlighedsfordeling) kaldes en stokastisk variabel. - kkb@math.aau.dk http://people.math.aau.dk/ kkb/undervisning/lf u X(u) Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet U /5 /5 Eksempler Definitioner Forsøg Stokastisk variabel Type kast med terning # øjne diskret kast med to terninger øjne diskret familie i Danmark # børn diskret. gangsfødende alder diskret fødsel fødselsvægt kontinuert hustande i Danmark indkomst kontinuert mænd i Danmark højde kontinuert Diskret stokastisk variabel: antal værdier endelig eller tællelig. Kontinuert stokastisk variabel: antager værdier i en delmængde af reelle tal. Definition : Diskret stokastisk variabel Lad U være et udfaldsrum med sandsynlighedsfordeling P. Lad X være en funktion givet ved X : U V, hvor V er en endelig eller tællelig delmængde af. Funktionen X kaldes en diskret stokastisk variabel. Definition Sandsynlighedsfunktion En funktion f : V givet ved f () = P(X = ), V, kaldes en sandsynlighedsfunktion for X. /5 /5

Egenskaber for sandsynlighedsfunktionen f () Eksempel Kast gange med symmetrisk mønt. Udfaldsrum U: Der gælder f () 0, V, da f () er en sandsynligheden P(X = ), og f () =, da f () = P(X = ) = P(X V ) =. (plat, krone) (krone, krone) Lad den diskret stokastisk variabel X være pk kk pp kp (plat, plat) (krone, plat) X : antal plat i to kast. Dvs. V = {0,, } 0 5/5 U 6/5 Middelværdi Sandsynlighedsfunktion for X : f () = P(X = ) = = = 0, f () 0 Definition : Middelværdi Middelværdien af en diskret stokastisk variabel X er µ = E(X ) = f () <, - også kaldet forventede værdi. Bemærk f () 0 for = 0,, og f (0) + f () + f () =. 7/5 8/5

Middelværdi Varians Definition : Middelværdi Middelværdien af en diskret stokastisk variabel X er µ = E(X ) = - også kaldet forventede værdi. Eksempel fortsat: X er antal plat ved mønstkast. Middelværdien af X : µ = E(X ) = f () <, f () = 0 + + =. Definition : Variansen Variansen af en diskret stokastisk variabel X er σ = V(X ) = E((X µ) ) = ( µ) f () <, hvor σ kaldes spredningen eller standardafvigelsen - mål for forventet variabilitet i X. 9/5 0/5 Varians Definition : Variansen Variansen af en diskret stokastisk variabel X er σ = V(X ) = E((X µ) ) = ( µ) f () <, hvor σ kaldes spredningen eller standardafvigelsen - mål for forventet variabilitet i X. Eksempel fortsat: X er antal plat ved mønstkast. Variansen af X : σ = V(X ) = ( µ) f () = (0 ) + ( ) + ( ) =. Middelværdi og varians Bemærk at enheden for middelværdi er den samme som for X selv: µ[enhed] = Hvor imod variansen ikke har samme enhed: [enhed] f () σ [enhed] = ([enhed] µ[enhed]) f () Derfor er spredningen (eller standard afvigelsen) ofte nemmere at forholde sig til idet enheden er denne samme som for X : σ[enhed] = σ [enhed] F. ved vinkel målinger vil enheden på variansen være gon mens spredningen vil have gon som enhed. /5 /5

Variansformel Vi har E(X ) = µ og V(X ) = σ. Da gælder σ = V(X ) = ( µ) f () = ( f () + µ f () µf ()) = f () + µ f () µ f () = f () + µ µ = f () µ = E(X ) µ Variansen bestemt ved brug af variansformlen E(X ) = µ = = σ = E(X ) µ =. f () = 0 + + = Tommelfingerregel: En observation vil (under passende omstændigheder ) med ca. 95% sandsynlighed ligge i intervallet µ ± σ. Vi ser på disse passende omstændigheder senere i kurset. /5 /5 Forsøg med to mulige udfald: succes eller fiasko, hvor Dvs. Gentag forsøget n gange, og lad P( succes ) = p, hvor 0 p. P( fiasko ) = p. X : antal sucesser. Sandsynlighed for successer n P(X = ) = p ( p) n, {,,..., n}. Som tidligere bestemmes ( n ) = n!!(n )!. Egenskaber Definition : en En stokastisk variabel X er binomialfordelt med antalsparameter n N og sandsynlighedsparameter p, hvor 0 p, hvis sandsynlighedsfunktionen for X er f () = ( n ) p ( p) n, {0,,,..., n}. Notation: X b(n, p). Sætning : Middelværdi og varians for binomialfordelingen Hvis X b(n, p), så er middelværdi og varians af X hhv. E(X ) = np, V(X ) = np( p). 5/5 6/5

Sandsynlighedsfunktioner Forskellige binomialfordelinger f() 0.00 0.0 0.0 0.0 b(5,0.5) 0 5 b(0,0.5) f() 0.0 0. 0. 0.6 b(5,0.9) 0 5 b(0,0.9) BILKA har mulighed for at afvise et parti batterier, hvis de ikke opfylder BILKA s accept-politik: Udtag en stikprøve på 0 batterier. Hvis et eller flere batterier ikke virker, kasseres hele partiet. f() 0.00 0.05 0.0 0.5 f() 0.00 0.0 0.0 Antag BILKA modtager et kæmpe parti batterier, hvor 0% ikke virker. Hvad er sandsynligheden for at BILKA kasserer partiet? 0 5 6 7 8 9 0 5 6 7 8 9 0 0 5 6 7 8 9 0 5 6 7 8 9 0 b(50,0.5) b(50,0.9) Første skridt: Udtryk problemet vha. stokastiske variable og sandsynligheder. f() 0.00 0.0 0.08 0 6 8 7 0 6 9 5 8 7 50 f() 0.00 0.05 0.0 0.5 0 6 8 7 0 6 9 5 8 7 50 7/5 8/5 Landmålingens fejlteori - Lektion - Diskretestokastiske variable Lad Dvs. X : antal defekte batterier i stikprøven. X b(0, 0.). Hvad er sandsynligheden for hele partiet kasseres? 0 P(X ) = P(X = 0) = 0. 0 0.9 0 = 0.9 0 = 0.878. 0 Hvad er sandsynligheden for højst defekte batterier? P(X ) = P(X = 0) + P(X = ) + P(X = ) 0 = 0. 0 0.9 0 0 + 0. 0.9 9 0 + 0. 0.9 8 0 = 0.6 + 0.70 + 0.858 = 0.6769. 9/5 0/5

Fordelingsfunktion Fordelingsfunktionen Lad X være en stokastisk variabel (diskret eller kontinuert) givet ved X : U. Definition : Fordelingsfunktionen Fordelingsfunktion for en stokastisk variabel X er u 7 X(u) F () = P({u U X (u) }) = P(X ). U Lad være et reelt tal, og betragt hændelsen {u U X (u) }. Bemærk F : [0, ]. Fordelingen af en stokastisk variabel defineres ofte udfra fordelingsfunktionen. Hvad er sandsynligheden for denne hændelse? /5 /5 Fordelingsfunktionen: Egenskaber Kast gange med symmetrisk mønt. X er antal plat i kast. Sandsynlighedsfunktion for X : f () = f () = P(X = ) = = 0, Fordelingsfunktion for X : 0 < 0 0 < F () = P(X ) = < F () 0 0 /5 Sætning : Egenskaber for fordelingsfuktionen Lad F være fordelingsfunktion for en stokastisk variabel X. Da gælder a. P(X > ) = P(X ) = F (), b. P(a < X b) = P(X b) P(X a) = F (b) F (a), c. F er ikke-aftagende, d. lim F () =, e. lim F () = 0. Der gælder P(X = ) = P(X ) P(X < ) = F () P(X < ). Hvis P(X = ) = 0, så springer F ikke i, ellers angiver P(X = ) størrelsen af springet. /5

Hvad er sandsynligheden for til defekte batterier i stikprøven? Vi har stadig X b(0, 0.). Antag at F () = P( X ) er tabellagt. P( ) = P(X ) P(X ) = F () F () = 0.9568 0.98 = 0.565 Bemærk: Det er ofte nyttigere at kende fordelingsfunktionen F () end sandsynlighedsfunktionen f (). Bemærk: Fordelingsfunktionen er ofte tabellagt. 5/5