Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Søndersøskolen

Relaterede dokumenter
Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Otterup Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Nordvestskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Krogsbølle Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Havrehedskolen

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Horsebækskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Klinteskolen

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport Vester Mariendal skole 2011

Kvalitetsrapport Gandrup Skole 2011

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Kvalitetsrapport 2013

Indholdsfortegnelse. Felt-forklaring: = feltet skal udfyldes. = Feltet beregnes automatisk eller er udfyldt på forhånd af Skole- og Børneforvaltningen

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Peder Syv Skolen. For skoleåret 2010/2011. Sagsnummer:

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Østervangsskolen. For skoleåret 2009/2010. Brevid:

Kvalitetsrapport 2013

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole

Albertslund Kommune. Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007

Brattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. =

Kvalitetsrapport Ferslev Skole 2012

Kvalitetsrapport Andkær skole

Kvalitetsrapport. Skoleåret

Kvalitetsrapport/Virksomhedsplan

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen

Kvalitetsrapport for skoleområdet. 2011/12 og 2012/13. Databilag. Børn, Kultur og Velfærd. Albertslund Kommune Nordmarks Allé Albertslund

Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Lynghøjskolen. Sagsnr

Kvalitetsrapport. Skoleåret

Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Absalons Skole. Sagsnr

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Kvalitetsrapport Randers Kommunes Folkeskoler

Den kommunale Kvalitetsrapport

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009.

Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Lindebjergskolen. Indholdsfortegnelse. Sagsnr Vejledning til udfyldelse af skemaerne:

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Nordbyskolens evalueringsplan

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen Engstrandskolen

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Trekronerskolen. For skoleåret 2011/2012. Sagsnr

ca86f5c5-cf1b e-7e9ae632ec10

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10

Kvalitetsrapport 2013

Vordingborg Kommunes kvalitetetsrapport Skolens kvalitetsrapport omfatter skoleåret

Kvalitetsrapport. Sønderbroskolen

Kvalitetsrapport Gistrup skole 2013

Det grafiske overblik

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

Kvalitetsrapport 2008

Evaluering af Davidskolens samlede undervisning

ÅRS- OG KVALITETSRAPPORT LØKKEMARKSKOLEN 2007/2008. "(SKRIV INSTITUTIONSNAVN)" [SKRIV OVERSKRIFT] [Skriv manchet eller klik og slet]

TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007

Kvalitetsrapport 2013

1. september Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen Præstemoseskolen

Dragør Kommunes. Kvalitetsrapport 2012/2013. Datamateriale med bemærkninger. c:\formpipe_acadremm_pdf_work\files_517_ e6.

Kvalitetsrapport. Skoleåret

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Viby Skole & folkeskolereformen. Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn?

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Bilag 1 Oktober Tal til skolernes samlede kvalitetsrapport for skoleårene 2011/2012 & 2012/2013

Resultatrapport - Hvidebækskolen

Kvalitetsrapport 2013

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen Frydenhøjskolen

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2009/2010. Sct. Severin Skole Haderslev Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

Dragør Kommunes. Kvalitetsrapport 2011/2012. Datamateriale med bemærkninger. c:\formpipe_acadremm_pdf_work\files_301_ e14.

for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

1. september 2013 Nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen

Børn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i

Evaluering af Davidskolens samlede undervisning

Elevens faglige. standpunkt og. generelle udbytte af undervisningen. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj.

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

RAPPORT. Indhold. Resultatrapport Nyrup skolen

Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning til skolerne

Bilagsmateriale BILAG 1: RESULTATER 2

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2010

1. september Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen Risbjergskolen

for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport

Medlemsundersøgelse om undervisning i linjefag

Skolebeskrivelse for Lundagerskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE

Transkript:

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Søndersøskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport. Antal elever/klasser/spor (pr. 1. september 2008) Kl. trin Antal klasser Antal elever Spor 1 Antal elever Spor 2 Antal elever Spor 3 Antal elever i specialklasse Antal tosprogede elever 0. kl. 2 25 23 1 1. kl. 2 25 24 2 2. kl. 2 23 22 1 3. kl. 2 25 24 2 4. kl. 3 20 18 17 0 5. kl. 2 23 23 6 6. kl. 2 22 22 3 7. kl. 2 24 24 2 8. kl. 2 20 20 0 9. kl. 2 18 19 2 10.kl 1 20 1 I alt 43* *) Fordelt på 7 Klasser/hold (Kilde: UNI-C) Fravær i perioden 01.08.2008 30.06.2009 Antal sygedage i gennemsnit pr. elev: 8,8 Antal dage for ulovligt fravær i gennemsnit pr. elev: 0,7 Antal dage for lovligt fravær i gennemsnit pr. elev: 1,8 (Kilde: Skolen) Timefordelingsplan 2008/09 Trin DAN ENG TYS KRI HIS SAM IDR MUS BIL MAT FK GEO BIO NT TIL BHV KLA HSH Ialt 0 900 900 1 330 0 0 60 0 0 60 60 60 210 0 0 0 30 60 30 0 900 2 300 0 0 30 0 0 60 90 60 150 0 0 0 60 120 30 0 900 3 270 60 0 30 30 0 60 60 60 150 0 0 0 60 30 30 0 840 4 180 60 0 30 60 0 90 60 60 120 0 0 0 60 60 30 60 870 5 180 90 0 30 30 0 90 30 30 120 0 0 0 60 60 30 120 870 6 180 90 0 30 60 0 90 30 0 120 0 0 0 60 60 30 120 870 1

7 195 90 90 0 30 0 60 0 0 120 60 30 30 0 30 90 855 8 180 90 120 30 60 60 120 0 0 120 60 30 60 0 60 30 0 1020 9 180 90 120 30 30 60 90 0 0 120 90 60 60 0 90 30 0 1050 10 150 120 120 0 0 0 120 0 0 150 120 0 0 0 300 30 0 1110 FK = Fysik/Kemi, NT = Natur/Teknik, TIL = Tilvalg, BHV = Børnehaveklasse, HSH = Hjemkundskab/Sløjd/Håndgerning (Kilde: UNI-C) IT og undervisningsmidler Antal computere pr. elev 0,24 Antal computere med internetadgang pr. elev 0,24 Undervisningsmidler pr. elev. 1.817 kr. Gennemsnitsudgift pr. elev. 53.574 kr. (Kilde: Skolen og Økonomisk Afdeling) Ansatte lærere og bh.kl. ledere Antal lærere angivet i fuldtidsstillinger (årsværk á 1924 timer): 45,1 Antal elever pr. lærer (lærer-elev ratio): 10,0 OBS! Specialundervisning i specialklasser indgår ikke i denne statistik! (Kilde: UNI-C) Liniefagsuddannede Andel af lærere, som underviser i de enkelte fag med baggrund i en Angiv i procent linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer. Dansk 95 Engelsk 69 Tysk 100 Kristendomskundskab 18 Historie 60 Samfundsfag 100 Matematik 95 Biologi 100 Fysik/kemi 100 Geografi 100 Natur/teknik 92 Idræt 65 Musik 100 Billedkunst 82 Håndarbejde 100 Sløjd 100 Hjemkundskab 100 Dansk som andet sprog 67 Specialundervisning 83 (Kilde: UNI-C/KMDMatrix/Skolen) Læreres arbejdstid 2

Andel af lærernes arbejdstid, som anvendes til undervisning: 29,8 Procent af planlagt undervisning, som er gennemført: 97,6 Redegørelse for forhold, som evt. har givet anledning til Vi så os omkring ledelsesmæssige dispositioner. (væsentlige ændringer i det tidligere vinterferien i februar planlagte, ændringer i læreres akt. planer eller elever skolegang og nødsaget til at lignende) afskedige en lærer og ansætte en erstatning herfor. Kommunens sparerunde i foråret, hvor man bl.a. tog gevinsten ved udliciteringen har bevirket et større antal aflysninger af undervisningen end ellers. Vi synes dog, at vi når et meget højt antal gennemførte lektioner. En sammenregningsfejl i planlægningsværktøjet, Matrix, som vi først opdagede, da planlægningen var overstået, har bevirket flere overtimer, end vi havde regnet med at ramme. (Kilde: UNI-C/KMD-Matrix/Skolen) Personalefravær i perioden 01.08.2008 30.06.2009 (Skolens samlede personale = ) Sygdom i gennemsnit pr. ansat 17,3 Barsel i gennemsnit pr. ansat 17,4 Øvrigt fravær i gennemsnit pr. ansat 0,6 (Kilde: Skolen/Udtræk fra Løn ) Efteruddannelse Angiv gennemsnitligt timetal pr. lærer til efteruddannelse: 21 Angiv gennemsnitlig udgift i kr. pr. lærer til efteruddannelse: 5000,- Opgjort med Kursusafgift,kørsel mv. (Kilde: Skolen) 3

SFO (pr. 1. september 2008) Antal børn i SFO: 150 Procentdel af børn i SFO ud af antal mulige elever 93 Antal børn i SFO-klub: - Procentdel af børn i SFO-klub ud af antal mulige elever - Antal børn i klub: Procentdel af børn i klub ud af antal mulige elever (Kilde: Skolen/Pladsanvisningen) Ansatte i SFO Antal pædagoger angivet i fuldtidsstillinger: 3 Antal pædagogmedhjælpere angivet i fuldtidsstillinger: 4 Antal børn pr. pædagog/pædagogmedhjælper: 16 (Kilde: Skolen) Flexjob Antal personer i flexjob på skolen 1 Antal personer i flexjob i SFO/KLUB 1 (Kilde: Skolen) 3b. Pædagogiske processer mv. Indsatsområder 2008/2009 I forhold til skoleåret 2008/09 blev der ikke, hverken politisk eller administrativt udmeldt nye indsatsområder. Undervisningsafdelingen anmoder derfor skolerne om (i meget kort form) at give en status på arbejdet med de indsatsområder, som nu er udmeldt for 2010. Altså en ganske kort beskrivelse af hvordan den enkelte skole i 2008/09 har arbejdet med: Politisk indsatsområde 1: Rummelighed Status 2009: Søndersøskolen har fra indeværende skoleår oprettet et akt-tilbud i indskolingen. Tilbuddet har tilknyttet to lærere og en pædagog, som holder åbent 20 lektioner/uge, heraf fem lektioner med dobbeltbemanding for at sikre videndelingen. I tilbuddet undervises pt. tre elever, der visiteres internt efter samarbejde med PPR. Specialundervisningens ressourcer er fordelt afdelingsvis for at skabe en så fleksibel ressource som muligt. I indskolingen er en stor del af ressourcerne givet til en blind 2.-klasse en klasse uden elever. Denne klasse bruges til fleksibel holddannelse, fortrinsvis på 2. årgang, hvor der er et relativt massivt behov for faglig og pædagogisk støtte. På mellemtrinnet er der lagt en stor ressource af timer ud til afdelingen, således at man her kan sætte fleksibelt ind, med støtte hvor og hvornår, der er behov. 4

I overbygningen er det i lighed med indskolingen, oprettet en blind klasse her på 8. årgang, hvor der er et stort behov for, primært, faglig støtte. Desuden er der lagt timer ud til støtte på årgangene. Målsætning 2010: Målsætningen er, at ordningen opleves fleksibel og som en fordel for lærerne i bestræbelserne på at tilbyde optimal undervisning - både for de elever, der skal rummes, og for de, der skal rumme. Succeskriterier 2010: At personalet i høj grad bruger ordningerne fleksibelt, af eget initiativ i samarbejde med ledelsen og bruger ledelsen som sparring ved tvivlstilfælde og i komplicerede sager. Procesforløb og økonomi 2010: Processen er implementeret. Ledelsen følger udviklingen via afdelingsmøder. Der er ikke afsat midler ud over dem, der tildeles via A9 til specialundervisning, støtte osv. Hvordan vil I evaluere i 2010: Skolens virksomhed evalueres ved en såkaldt årsevaluering. Her vil emnet indgå. 5

Politisk udmeldt 2: Sundhed Status 2009: Bodens tilbud er ernæringsmæssigt forsvarligt og udvalgt i samarbejde med sundhedsplejersken. Boden er et supplement til madpakken. Eleverne har mulighed for at benytte den kommunale madordning, hvad meget få dog gør. Eleverne må ikke forlade skolens område i frikvartererne bortset fra 10.-klasserne, der må gå i gymnasiets kantine for at købe frokost. Der serveres ikke kage i klasserne i forbindelse med fx klassens tid. Målsætning 2010: Tænketank med deltagelse af lærere, elever, ledelse og bestyrelse er nedsat til at komme med forslag til optimering af bodens tilbud Succeskriterier 2010: At eleverne oplever boden som et godt tilbud Procesforløb og økonomi 2010: Processen er løbende første møde i tænketanken er endnu ikke afholdt Hvordan vil I evaluere i 2010: Skolens virksomhed evalueres ved en såkaldt årsevaluering. Her vil emnet indgå. 6

Politisk udmeldt 3: Status 2009 De tværfaglige distriktsteam Fra tværfagligt team til distriktsteam. Det tværfaglige samarbejde er ikke nyt for Søndersøskolen. Vi har altid prioriteret et bredt samarbejde på tværs af faggrupper. Tidligere var samarbejdet formaliseret gennem de tværfaglige teams. I perioden frem til Distriktsteamet blev etableret, videreudviklede vi en model med hyppige/jævnlige netværksmøder for samtlige børn med særlige behov på Søndersøskolen. På disse netværksmøder er skolen repræsenteret v. viceinspektør og klasselærer. Derudover deltager hjemmet, sfo/klub, socialrådgiver, PPR, Karens hus og andre netværkspersoner. Dette arbejde erstatter ikke behovet for distriktsteams men er et uundværligt supplement. Justeringsforslag: Søndersøskolen vurderer, at der kun er behov for ét distriktsteam i Søndersø. Vi så gerne ét møde pr. måned, i stedet for to møder hver anden måned (grundet distriktsteam 1 og 2) Det er godt med en kort beskrivelse af problemstillingen/ sagen og vægtningen/sondringen mellem bekymringssager og konkrete sager er ligeledes udmærket. At sager skal være afleveret senest 10 dage før mødet er imidlertid tungt. Vi tror at det har en væsentlig betydning for de relativt få sager, som indtil videre har været behandlet. Muligvis kunne vi selv forestå koordinator/sekretærfunktionen. Målsætning 2010 At få evalueret og optimeret den nuværende ordning. Succeskriterier Succeskriteriet er ikke alene antallet af sager som bliver behandlet, men også synergieffekten af det tværfaglige samarbejde (sparring, opkvalificering, afledte netværk osv.) At vi får udbredt kendskabet til distriksteamsene. Hvordan vil vi evaluere i 2010 Vi afventer den kommunale evaluering. 7

Administrativt udmeldt 1: Økonomi Status 2009: Det er særdeles vanskeligt at få budgettet til at slå til, da der i løbet af 2009 er ændret på forudsætningerne. Fx blev der i foråret fjernet over 300.000 kr. fra vores budget, svarende til den besparelse, vi havde opnået ved at udlicitere rengøringen. Det er også i løbet af budgetåret vedtaget, at institutionen skal være medfinansierende ved specialforanstaltninger for elever. Det har medført nogle upopulære følger, nemlig at vi har været nødsaget til at aflyse alle lejrskoler samt markant at nærme os lovens minimumstal. Samtidig er regnskabet vedrørende om- og tilbygningen på afdeling Nordmark endnu ikke opgjort. Vi frygter, at byggeriet vil belaste skolens budget i betydelig grad. Målsætning 2010: Vi vil i 2010 holde en forsigtig økonomisk profil. Succeskriterier 2010: At budgettet holder. Procesforløb og økonomi 2010: Vi er ultimo oktober i gang med at implementere Lederportalen, hvilket vil give et langt bedre overblik over vores økonomi. Internt vil vi udvikle en procedure for budgetopfølgningen. Hvordan vil I evaluere i 2010: Skolens virksomhed evalueres ved en såkaldt årsevaluering. Her vil emnet indgå. 8

Administrativt udmeldt 2: Fravær Status 2009: Det er vores vurdering, at fraværet ikke er alarmerende. Pt. har vi en langtidssygemelding pga. kræft. Vi arbejder med fleksibel start efter sygdomsperioder, således at den syge ikke nødvendigvis starter med fuld tid. En undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø i foråret 2009 indikerer ikke, at fraværet skulle være begrundet i arbejdsmiljøet. Vi er ved at afvikle en meget stor overarbejdspukkel, hvilket betyder, at nogle medarbejdere er fraværende pga. regulering af overtid. Denne pukkel forventes nedbragt i løbet af skoleåret 2009/10. Målsætning 2010: Målet for 2010 er at få overarbejdspuklen så godt som elimineret, hvilket vil reducere fraværet af den årsag. Sygesamtaler meget hurtigt for at afklare tilbagevenden. Succeskriterier 2010: At det planlagte fravær nedsættes markant. At få personalet hurtigt i gang ved hjælp af fleksibel tid i en periode. Procesforløb og økonomi 2010: Hvordan vil I evaluere i 2010: Skolens virksomhed evalueres ved en såkaldt årsevaluering. Her vil emnet indgå. Oversigt over institutionens egne indsatsområder i 2008/09 - der kan udmeldes min. 1 og max. 5 indsatsområder. 9

Institutionens eget indsatsområde 1: Kort beskrivelse Udarbejdelse af værdisæt Status 2009: Da Nordmarkskolen og Søndersøskolen i sin tid blev lagt sammen, blev der udarbejdet et værdisæt på baggrund af værdisættene fra de to skoler. Det har dog vist sig, at dette værdisæt aldrig er slået igennem, og derfor besluttede vi i 2008, at vi ville udvikle et nyt. Værdisættet blev til i foråret 2009 i samarbejde med konsulent Anni Kirk over en møderække afsluttende med en pædagogisk weekend. Værdierne: Mod/initiativ, anerkendelse og ansvarlighed skal herefter være gældende på alle niveauer i hele institutionens virke Målsætning 2010: I skoleåret 2009/10 arbejdes med implementering af værdierne i afdelingerne. Arbejdet sker primært på afdelingsmøder bl.a. under medvirken af Anni Kirk. Succeskriterier 2010: At teams og afdelinger definerer deres arbejde med udgangspunkt i værdierne Procesforløb og økonomi 2010: Der afsættes økonomi til konsulentbistand ellers ikke Hvordan vil I evaluere i 2010: Skolens virksomhed evalueres ved en såkaldt årsevaluering. Her vil emnet indgå. 10

Institutionens eget indsatsområde 2: Kort beskrivelse Udvikling af fælles aktiviteter: indskoling-sfo-børnehaven Nordmark Status 2009: Efter færdiggørelsen af om- og tilbygningen af afdeling Nordmark er det blevet tid til implementeringen af visionen om fælles børn i fælles rum. Derfor er der igangsat et udviklingsarbejde fordelt over fire møder med deltagelse af personale og ledelse fra indskolingen, sfo og børnehaven. Målet i indeværende skoleår er at udvikle konkrete samarbejdsaktiviteter, hvor børn og voksne fra de tre institutioner deltager. Målsætning 2010: At samarbejdet medfører øget forståelse og samarbejde personalegrupperne imellem, til gavn for børnenes overgang mellem institutionerne. Succeskriterier 2010: At børn fra skole/sfo kender børnehavebørn og omvendt Procesforløb og økonomi 2010: Ud over tid til møderne afsættes ikke særskilt økonomi. Hvordan vil I evaluere i 2010: Skolens virksomhed evalueres ved en såkaldt årsevaluering. Her vil emnet indgå. 11

3c. Resultater Karakterer ved afgangsprøverne (FSA) 2008 Bundne Fag 9. klasse 10. klasse Dansk Læsning 6,5 Dansk Retstavning 6,0 Dansk Skriftlig 6,4 Dansk Orden 6,2 Dansk Mundtlig 6,9 Matematiske færdigheder 7,2 Matematisk problemløsning 6,2 Fysik/Kemi 4,9 Engelsk Mundtlig 6,6 Fag i udtræk 9. klasse 10. klasse Engelsk Skriftlig Tysk Mundtlig 5,3 Historie Mundtlig 5,7 Samfundsfag Mundtlig Kristendomskundskab Mundtl. 7,5 Biologi Skriftlig 6,6 Geografi Skriftlig 6,8 Valgfag 9. klasse 10. klasse 5,5 Karakterer ved 10. Klasseprøverne (FS10) 2008 Obligatoriske Fag 10. klasse Dansk Skriftlig 4,7 Dansk Orden 4,0 Dansk Mundtlig 6,2 Matematik Skriftlig 6,5 Matematik Mundtlig 4,8 Engelsk Skriftlig 6,2 Engelsk Mundtlig 6,3 Tilbudsfag 10. klasse Fysik/Kemi 4,6 Tysk Skriftlig 3,4 Tysk Mundtlig 4,9 Valgfag 10. klasse (Kilde: UNI-C/Skolestyrelsen) Andel af elever fra specialkasse til prøverne i procent 0 men vi har lavet vores egen tillempede prøve Andel af tosprogede elever til prøven i procent. 100 (Kilde: Skolen) 12

Resultat af obligatoriske test Udfyldes af Undervisningsafdelingen Overgange fra 9. klasse opgjort pr. september 2007 Antal elever Til 10. klasse Til gymnasial uddannelse Til erhvervsudd. Til omverden Almene klasser 47 55,3 pct. 29,8 pct. 6,9 pct. 8,5 pct. Specialklasser 1 1 Tosprogede elever. 3 3 (Kilde: UNI-C) Overgange fra 10. klasse opgjort pr. september 2007 Antal elever Til gymnasial Til Til Til ikkekomp. uddannelse erhvervsudd. udd. omverden Almene klasser 23 29,0 pct. 38,9 pct. 22,6 pct. 3,2 pct. Specialklasser 6 3 2 1 Tosprogede elever. 3 3 (Kilde: UNI-C) 3d. Lederens vurdering af skolens faglige niveau: Beskriv skolens metoder, som anvendes til at vurdere det faglige niveau. Det kan være: * Teamsamtaler * Prøve- og testresultater * Samtaler mellem elever, forældre og lærere Det faglige niveau vurderes først og fremmest af klassernes teams ved teamsamtaler. Bekymrende standpunkter drøftes med ledelsen. Der afholdes skole-hjemsamtaler to gange om året og ved yderligere behov evt. med inddragelse af skolens ledelse, læsekonsulent, ppr etc. Skole-hjem kontakten på 10. årgang er under nytænkning. Der anvendes standardiserede test i læsning, stavning og matematik Samlet vurdering af skolens faglige niveau Kommentarer til skolens egne resultater i prøver og tests Det er vores indtryk, at Søndersøskolen har et meget højt fagligt niveau. Der arbejdes seriøst med udvikling af undervisningsmetoder, der kan understøtte udviklingen. Skolens struktur er også gavnlig for et langt træk forstået på den måde, at vi ikke tager elever ind fra fødeskoler til 7. klasse. Det giver mulighed for en kontinuerlig proces. De kommunale læseprøver viser gode resultater for Søndersøskolen. De nationale tests er jo dårlig nok kommet i gang endnu, men vi kan da godt være nervøse for, om testene på længere sigt vil påvirke indholdet i undervisningen, således at det, der kan måles, bliver målet og undervisningen dermed bliver smallere og i højere grad givet på forhånd. Ingen målemetode er som bekendt neutral. 13

Vurdering af effekten af den specialpædagogiske bistand Vi har flere gange forsøgt at nytænke den specialpædagogiske indsats, så vi flytter indsatsen fra et støttecenter og ud i afdelingerne til en fleksibel bistand. Om det lykkes, og hvilken form for indsats, der virker bedst, ved vi først, når ordningen har kørt en periode. Det er vores opfattelse, at Nordfyns Kommune behøver et overordnet kig på den specialpædagogiske indsats. Det meste kører som i de tre gamle kommuner. Der vil nok kunne opnås en forbedret indsats ved en koordinering. 14