Byens Hegn Et blik på Metroselskabets

Byens Hegn Et blik på Metroselskabets æstetiske kommunikation Alexandra Mauritzen Iben Lund Gravesen Julie Rebecca Zester Vejleder: Peter Allingham Gruppe 11 8. Semester

ByensHegn) EtblikpåMetroselskabetsæstetiskekommunikation Afleveringsdato:22.05.2014 Vejleder:PeterAllingham Antalanslag:141.393 Antalsider:75 Projekteterudarbejdetaf: Kandidatstuderendepå8.semester ikommunikation IbenLundGravesen igrave13@student.aau.dk JulieRebeccaZester jzeste13@student.aau.dk AlexandraMauritzen amauri13@student.aau.dk

Indholdsfortegnelse- KAPITEL1*INTRODUKTION...2 INDLEDNING...2 PROBLEMFELT...3 PROBLEMFORMULERING...3 BYENSHEGN KONCEPTBESKRIVELSE...4 KAPITEL2*METODISKFREMGANGSMÅDE...5 VIDENSKABSTEORI...5 Ontologi)Socialkonstruktivisme...5 Epistemologi)Hermeneutik&Fænomenologi...6 METODE...8 Spørgeskema...9 Fokusgrupper...9 Aktionsforskning...12 KritiskUtopiskTradition)Fremtidsværksteder...13 Interview...14 Databehandling...14 Kritiskrefleksionovermetodevalg...15 KAPITEL3*ANALYSEDESIGN...17 TEORI...17 Kritikafteori...18 AFGRÆNSNING...18 KAPITEL4*ANALYSEAFBYENSHEGN...20 INTRODUKTION...20 1.DELBSOCIALSEMIOTIK...21 Meningsfuldtblend...22 Meningsdannelse...24 2.DELBÆSTETISKKOMMUNIKATION...28 KONCEPTETBY.H...28 Perceptionafkonceptet...31 Konceptetspointe...36 LarssonomkonceptetBy.H...38

DETÆSTETISKEPERSPEKTIV...41 Reklamer...42 Værkernesplacering...43 Begrænsningenafdetkunstneriske...45 Larssonomdetæstetiskeperspektiv...49 FARVE...52 Harmoni,symbolik&konnotationer...52 GrønerKøbenhavnsfarve...54 Alternativtilgrøn...55 Larssonomfarve...57 KAPITEL5*DISKUSSION...60 BYENSHEGN HVADERDET?...60 EKSEKVERINGEN...63 KAPITEL6*AFSLUTNING...66 KONKLUSION...66 PERSPEKTIVERING...68 LITTERATURLISTE...69 INTERNETLINKS:...69 LITTERATUR:...70 TIDSSKRIFTSARTIKLER:...72 PMULITTERATUR...73 ILLUSTRATIONER...75 OVERSIGTOVERMODELLER...75 OVERSIGTOVERBILLDER...75 - - 1

2 Kapitel-1-3-Introduktion- Indledning- Åreter2014ogDanmarkshovedstad bærerprægafbyggerodogbyfornyelse. Mensnogenharsetsigsurepådet omfattendebyggerodikøbenhavn, spekulererandrepå,hvorvidtbyggerodet skræmmerturisternevæk.faktumerdog, atkøbenhavnerenbyiudviklingog behovetforudvidelseafbyenogdens facilitetererevident.københavnsteknikog miljøborgmestermortenkabellerbevidst ombyensbehov: Vibliver1000nyekøbenhavnerehver måned.detskaberetstortbehovfornye boliger,skolerogenmeregrønogmoderne infrastruktur.detbetyderfortsatmange gravearbejder,ogderforskalviblivebedre tilatgennemføregravearbejderne,såde generertrafikkenmindreendidag Hald, 2014). Etiøjnefaldendegravearbejdesomnetop erigang,ermetroselskabetsudgravningog etableringafcityringen.cityringen,somer dennyemetrolinjeikøbenhavn,blev påbegyndti2011ogomfatter21 byggepladser,heraf17nyestationer,som forventesfærdigi2018 1.Metroselskabets direktør,henrikplougmannolsenudtaler sigomdenkommendecityring: Alle,der bevægersigrundtikøbenhavn,kanjose, hvilkengevinstmetroenogandenhøjklasset transportharværetforhovedstadsområdet Ritzau,2014). SidenbyggerietafCityringenbegyndtehar metrobyggerietværetgenstandfor omfattendeomtaleidedanskemedier, hvorafomtalenprimærtharværetnegativ ogomhandletstøjgener,arbejdsulykker, forsinkelseretceterahansen,2014& Jakobsen,2014).Dennegativeomtaleaf metrobyggerietharværetsåmassiv,at Metroselskabetstiltag ByensHegn lader tilatværegåettabtimedielandskabet. Konceptet ByensHegn vedrørerdet æstetiskeudtrykafbyggeriet,iformafde grønnehegnogdetsudsmykning.metrob byggerierne,somdeserudidag,er omringetafhøjegrønneplader,der adskillerbyggepladsenfradetøvrige byrum.pladerneskalafskærmefor byggerietsgeneribyrummet,menderes potentialestrækkersiglængereendderes praktiskefunktion.formåletmedprojekt ByensHegn ernetopatskabeetbedre byrum,imensderbliverbygget 1MetrolinjefraNordhavntilSydhavnerfærdigi 2023Nielsen,2014)

3 metrostationer,hvilketrealiseresigennem enæstetiseringmetroselskabet:byens hegn,2014).degrønnepladerbliverderfor udnyttetsomenudstillingsvæg,fremfor blotatværenøgnefladeribyrummet. Problemfelt- Vianserikkehegnetforatværeettypisk byggepladshegn,idetkommunenhargjort enindsatsforatforskønnedet.derimod servikendetegnvedhegnet,somrelaterer tilenudstillingsvæg,idetby.hpålignende mådebenytterhegnettilateksponere kunstneriskeartefakter.idethegnetnetop erdennesammensmeltningaf byggepladshegnogkunst,servienhybrid, hvortoforskelligedomænerfusionerer Jantzenetal,2011,s.234).Vianserderfor hegnetforatværeetmuseumsblignende byggeri. Udfravoresforforståelseerderetfåtal, somkendertilkonceptetoghvorledesdet erskabttilattilgodesekøbenhavns borgere,ientidhvorbyenerbærerpræg afrenovationogmetrobyggeri.idette perspektivervinetopafdenoverbevisning atkommunikationenomkring ByensHegn måværemangelfuld.viundrerosover, hvorformetroselskabetikkeskærperderes kommunikationomkringby.h,for derigennemattilegnesigetbedre omdømme,somikkekunerinflueretaf klager,ulykkerogforsinkelser. Vivilderforanalyseredetæstetiskeudtryk af ByensHegn,foratredegøreforhvad deter,hegnenekommunikerergennem semiotiskeressourcerogvisuelle virkemidler.denvisuelleanalyseafhegnet vilbliveopvejetmedudvalgte respondentersforståelseaf ByensHegn. Efterfølgendevilviudfraudsigelserfrade respektiverespondenter,samt projektlederenforbyenshegn,diskutere hvilkebristderforekommeri kommunikationen.afslutningsvisvilvi konkluderehvorvidt,derer overensstemmelsemellem Metroselskabetsvisionomkringprojekt ByensHegn,denegentligeudformningaf projektetogborgerensopfattelseafdet æstetiskeudtryk. Problemformulering- Erderoverensstemmelsemellem Metroselskabetsæstetiskekommunikationi forbindelsemedprojekt ByensHegn,og opfattelsenafkommunikationen,der eksistererhosengrupperespondenter?

Byens-Hegn- -Konceptbeskrivelse- Iforbindelsemedudbygningenaf Cityringen,harMetroselskabetsammen medkøbenhavnogfrederiksberg kommunepåbegyndtprojektbyenshegn. Projektetharsitomdrejningspunktomen bedreudnyttelseafdesekskilometer byggepladshegn, sometaktivibyrummet facebook:byenshegn,2014). Metroselskabetstillerderfor byggepladserneshegntilrådighedfor kunst,formidling,byrumsmøblerogandre tiltag,foratforskønnebyen,imensder byggesmetroselskabet:byenshegn, 2014).ProjektByensHegnharaltsåtil formål,atskabelivomkring byggepladserne.idetfølgendevil konceptet ByensHegn bliveomtaltby.h. Billedeafdetoverordnedekoncept EnghavePlads 4

5 Kapitel-2-3-Metodisk- fremgangsmåde- Videnskabsteori- Inærværendeafsnitvilvigennemgåvores videnskabsteoretiskeståsted.dettegiver enforståelseafvoreserkendelsesmetoder, sombenyttesividenskaben, fremgangsmåden,samtafdenanvendte teori.vivilgøreredeforvoresontologiske ståsted,somer lærenomdetværendesom værende Nygaard,2013,s.10).Altsåden mådehvorpåviserverden.hereftervilvi klargørevoresepistemologi,somer læren omviden Nygaard,2013,s.10),somer mådenhvorpåvimeneratviden produceres. Ontologi-3-Socialkonstruktivisme-- Iforeliggendeprojektergenstandsfeltet metrobyggerietikøbenhavniår2014 marts maj),sompånuværende tidspunktudgøresaf21byggerier. Projektettagerudgangspunktiden antagelse,atverdenerensocial konstruktionhvorsamfundetisamhør skaberetverdensbillede.hertilmenes også,atvirkelighedenikkekanmåleseller vejes,davirkelighedenerrelativ,ogder derforikkekanfindesénendegyldig sandhedlarsen,2012).ivoresarbejde medverdensomensocialkonstruktion arbejderviudfrapeterl.berger&thomas Luckmanns1966)Larsen,2012,s.121B 128). Hertilarbejderviudfraantagelserneom, atindivideropbyggerderesidentitet omkringdenarrativer,derfindesoger blevetforankretidegrundstrukturer,som sesisamfundet.detbevirker,at selvforståelsenerpåvirketafsociale konventioner,som bestemmer hvordan normalen erlarsen,2012).forvores rapportbetyderdet,atviarbejderudfra,at voresrespondentereksistererikollektive konstruktionerellertypeskemaer,somvi selvermedtilatfastholde,ogforandre. Dissekonstruktionerellertypeskemaerer medtilatbestemmedensocialemådeat værepåisamfundet.genstandsfeltet behandlesydermeremedforestillingenom, atdensocialevirkelighed,skabesved interaktionogiforhandlingmedde menneskerviomgiverosmedlarsen, 2012,s.122). IfølgeBerger&Luckmanner konstruktionenafvirkeligheden samfundsskabt,dogvilperceptionenaf dennesandesforskelligtaltefterden enkeltederserlarsen,2012,s.124). Dettebetydermedandreordat: Individer konstruererpåbaggrundafderes

6 intentioner,ogatbegivenhederog fænomenertagerformefterindividersmåde atopfattedempå. Larsen,2012,s.129). Berger&Luckmannbenytterbegrebet Hverdagsvirkeligheder,somindividet befindersigi.hertilmenes,atindivider leverienvirkelighedhvorobjekteridenne virkelighedtillæggesforskelligebegreber, somgørdetmuligtatorganiserer virkelighedenlarsen,2012,s.124). Vibetragterrespondenternesopfattelseaf genstandsfeltetmedudgangspunktideres krop Her )ogtilstedeværelse Nu ),altså individernesperceptionafvirkeligheden Larsen,2012,s.124).Inærværende opgavesesverdensomenvirkelighed,der opstårisammenspilmedvoresoplevelser, samtsamfundetsnarrativer.detbevirker atvisomindividervilfortolkeverdenud fraensubjektivvirkelighedsopfattelseog enobjektivvirkelighedsopfattelse.den subjektivevirkelighedvilværeden virkelighedsomsubjektetselvskaber, mensdenobjektiveerdensombliverskabt uafhængigtafindividernesegenopfattelse. Hermedmenes,atdenskabesved interaktionmedandremenneskerlarsen, 2012,s.126). Epistemologi-3-Hermeneutik-&- Fænomenologi-- Meddetontologiskeudgangspunkti socialkonstruktivismenerkendervi,atvi hartillagtbetydningtilbogharen forståelseafvoresgenstandsfelt,somtil delsudspringerudfradeeksisterende typeskemaer,dersesisamfundet.dette betyderaltsåatvoreserkendelseaf genstandsfeltetbådeerformetudfravores subjektivevirkelighedsopfattelsesamtde objektivevirkelighedsopfattelser,der netoppåvirkesafdenarrativestruktureri Københavnheriblandtmetrobyggeriet. Epistemologiskharvienfænomenologisk tilgangtilemnefeltet,idetviundersøger hvorledesfænomenet,by.hfremkommer forrespondenterne. Fænomenologier studietafstrukturenog strukturvariationerneidenbevidsthed,som enting,enhændelseellerenperson fremtræderfor Kvale&Brinkmann,2009, s.44).voresinteresseeraltsåatfåindsigti respondenternesvirkelighed,altså hvorledesdekropsligtharoplevetde socialefænomener. Dersespålivsverdenen,somdenverdenvi leveriogdetviikkestillerspørgsmålvedi hverdagen.omdennelivsverdenudtaler EdmundHusserl,at: Derervelogmærke taleomenformforevidens,derikkeblot

7 fungerersomenuundgåelig,meniøvrigt irrelevantgennemgangsstationpåvejen modstrengerkendelse,menderimodsomen bestandigkildetilmening Zahavi,2012, s.135).etobjektforståsnetopidets rumlighed,samtdensbetydningsmæssige oghenvisningsmæssige brugssammenhæng.derforerrummetikke blotentomcontainer,menenvigtigfaktor idetrummetafgørihvilkenkontekstvi brugerdetizahavi,2003,s.47b48). Rummeteraltsåmedtilatdeterminere hvorledessubjektetbegårsigidet pågældenderum.by.hsessomenvisuel forstyrrelseikøbenhavn,hvorforvived hjælpaffænomenologienforsøgerat klarlæggehvorledesborgerenharopfattet denne, Deterførst,nårdennebrugende omgangforstyrres,atvilæggermærketil detblotterum Zahavi,2003,s.48). Ydermerearbejdesderpågrundlagafden hermeneutiskemetode.atarbejdemed hermeneutikkenmedvirkerenfortolkning afforskelligetekster.hertilskaldet nævnes,atvierbevidsteom,atvores forforståelsevilhaveindvirkningpåvores fortolkningafteksternefredslund,2013, s.78).arbejdetmedhermeneutikken, nærmerebestemtdenhermeneutiske cirkel,erenkontinuerligforståelsesproces, hvor: Vikunkanforståmeningmeddelevedatse demisammenhængmeddereshelhed og kunkanforståhelhedenudfradeenkelte dele,derskaberhelheden. Fredslund, 2012,s.77). Idenkontinuerligefortolkningsprocesvil deraltsåskiftevisblivesetpåhelhedog dele.indenforhermeneutikkenfindesder ikkeénendegyldigsandhed,da virkelighedenafhængerafsubjektetder fortolker.dettebetyderatderikkekan opnåsénendeligsandhed,danetopen erkendelseafenteksterenuendelig proces.resultatetafprojektetskalderfor ikkesessometfacitpåproblemstillingen, mensoménanskuelseudafmange. Ihenholdtildenhermeneutiskecirkel arbejdesderudfrahansbgeorggadamers forståelseafdenne1998) 2.IfølgeGadamer kanindividetikkesættesigudoversin egenforforståelse,ogbetragteengiven tekstobjektivt,oghangørdermedopmed subjektbobjektrelationenfredslund, 2012,s.79).Hanmeneratdetikkeer muligt,atundersøgeellerarbejdemeden tekst,udenatinddragesinegen forforståelse.ydermeremenergadamer,at forforståelsenernødvendigfor,atmani detheletagetkanforståfredslund,2012, 2Hovedværk:WahrheitundMethode1960

8 s.80).dettebetyderatvialleredebefinder osidenhermeneutiskecirkel,ved fortolkningafentekst.altsåatvores forståelsesamtforforståelsetilsammener endelafforståelsesprocessen.vikanaltså ikkeseosselvfremmedpådenkultur,eller defænomenerviønskeratundersøge Fredslund,2012,s.90). Forvoresprojektbevirkerdet,atviikke kanseobjektivtpådetundersøgte fænomen,idetvialleredeharenforståelse ogvidenafdetviskalundersøge.iarbejdet medgenstandsfeltet,bevægervioshen imoddet,somgadamerkalderen horisontsammensmeltning.en horisontsammensmeltningvilopnås,idet mansættersigienandenssted,samtidig medatmanmedbringersinegen forforståelse.veden horisontsammensmeltningophæves forforståelsenhvorigennemderskabesen nyforståelseienhøjereenhedlarsen, 2012,s.144). Horisontsammensmeltningenvilblandt andetskeikraftafdenindsamledeempiri. Herigennemvilvinetopfåbragtvores egenforforståelseispiludfra respondenternesudsigelser,hvorder igennemprocessenvilskeenbebeller afkræftelseafdisse.mådenhvorpåviden skabesidetteprojektvilsåledeskommetil syneianalysen,hvorviserpåenkeltedele afkonceptetsvisuelleudtryk,udfra respondenternesudsigelser.såledesfårvi mulighedforatbebellerafkræftevores fordommeihenholdtilvoresempiri,hvor vitilsidstvilsedeleneiensammenhæng ogetstørreperspektiv. Konklusionenpåundersøgelsenvilsåledes væreénafdesandheder,derfindes omkringgenstandsfeltet.detskaldog gøresklart,athvisvoresempiriblev fortolketafandrevilleslutproduktetse anderledesud.dettehenvisertil ovenståendeafsnitom socialkonstruktivismen,hvoratopfattelsen afvirkelighedenvilbliveopfattet forskelligtaltefterhvilketindividderser. Dettekanogsåsesiforlængelseafden hermeneutiskecirkel,hvortilengentagelse afundersøgelsenikkevilleværeidentisk hvisdenblevforetagetafandre,på baggrundafdenforforståelsevihari gruppen. Metode- Inærværendeafsnitredegøresderfor indsamlingenogbehandlingenafempiri, somliggertilgrundfordetteprojekt.dette afsniterudarbejdetsideløbendemed indsamlingenafdata.

9 Spørgeskema- ViharudarbejdetetspørgeskemaBilag 1.0),derskalsessomenstikprøve,hvilket betyderatdenneempiriikkekansessom tilstrækkeligvaliddata.viharmodtaget76 besvarelser,hvilketergrundentilatviikke serspørgeskemaernesomværende repræsentativfortotalpopulationen.hvis spørgeskemaetskulleværerepræsentativ villedetkræveenlangtstørresvarprocent, samtbedrefordelingafalderogkøn. Formåletmedspørgeskemaundersøgelsen eratfåenfornemmelseafhvilketankerog holdninger,borgerenikøbenhavnhar omkringby.hbilag1.1).spørgeskemaet skalderforudenfungeresomkatalysator forspørgsmålogemnertildet videregåendeforløbidataindsamlingen. Førpåbegyndelsenaf spørgeundersøgelsen,afprøvedevi spørgeskemaetpåenrækketestpersoner. Deskullesvareogstillespørgsmål undervejs,hvilketskulleaffødeat eventuellemisforståelsersamtformulering afspørgsmålkunnerettesindendetblev sendtudandersen,2006,s.178). Spørgeskemaetersendtudviasociale medier,herunderfacebook.påtrodsafat havefåetspørgeskemaetudtiletbredt netværkogforøgetsvarprocenten,har netværketdogikkeværetbredtnokidets aldersinterval,idetdeindsamlede spørgeskemabesvarelserkommerfra respondenteriforholdsvissamme aldersgruppe. Fokusgrupper- Påbaggrundafproblemfeltetarbejdesder medfokusgrupper,medinspirationfra aktionsforskningse.s.11)hvorigennem derproducereskvalitativdata.vivilnetop brugefokusgrupperforatfåborgerens perspektivpåemnefeltet.kendetegnetved fokusgruppererblandtandet,atdeterden socialeinteraktion,somerkildentildata. Formåletmedbrugenaffokusgrupperses idetdeltagerneigruppernepåsinvis tvingestil,atværekonkreteideres holdningerogudtalelseriforhandlingmed hinanden.idenforbindelsebliver ellers tavseogtagetforgivnerepertoirerfor betydningsdannelse ytrethalkier,2009,s. 10).Genneminteraktionfårdeltagerne sammenlignetderesholdningerog forståelseiforholdtilproblemfeltet.ved hjælpaffokusgrupperproduceresder således: videnomkompleksiteternei betydningsdannelserogsocialepraksisser, somersværeforforskerenatfåfremi individuelleinterviewseller semistruktureredegruppeinterviews Halkier,2009,s.14).

10 Viforetogtofokusgruppeinterviewmed henholdsvisfemogsyvrespondenter,hvor ulighedenskyldesetafbud.idetviikke arbejdermedetsensitivtemnefelt,såvi ingengrundtil,atsegmentereudfrakøn ellermindskegruppernesstørrelse.forat allekunnekommetilorde,samtforebygge, atdervilleopståundergrupper,varmålet atgrupperneskullehavemellemsekstil syvrespondenter.segmentetfor fokusgruppenvarborgereikøbenhavn ellerstorkøbenhavn,idetdeterdengruppe mennesker,derermestberørtaf metrobyggeriet,ogeventueltharet kendskabtilby.h.fokusgruppernebestod såledesaffiremændogottekvinderfra KøbenhavnogStorkøbenhavnmellem23 og38år.viharvalgtikke,atudvide aldersintervallet,foratderespektive respondenterkunneforholdesigtil hinandenslivssituationhalkier,2009,s. 29).Blandtrespondenternevarderbådei fokusgruppe1og2,respondenterder havdekendskabtilhinandenforinden afholdelsenaffokusgruppeinterviewet.vi hartagethøjdeforomhvorvidtdenne faktorpåvirkerrespondentensudsagn. Fordelenveddissenetværksgruppererat respondentenharletterevedatdeltagei fokusgruppennårdererenbekendttil stede,samtatrespondentenharenideom hvordandervilblivereageretpå personensytringerhalkier,2009,s.30). Detolvrespondenterblevrekrutteretud fravoresegetnetværksamtvores bekendtesnetværk. Fokusgrupperneblevafholdtomaftenen påaalborguniversitetisydhavn,dadeter etforholdsvistneutraltogroligtsted.for atemnetmetrobyggerietstodfriski deltagerneshukommelsehavdevii baggrundenetdiasbshowkørendemed billederfradeforskelligehegnogderes udsmykningbilag2.0).såledeskunne respondenternebenyttebilledernetilat uddybeetudsagnellerfåindsigti konceptet.ibeggefokusgruppervarderén moderatorogtoobservatører.måletvar,at moderatorskulledeltagesålidtidialogen sommuligt,såledesat fokusgruppedeltagerneindbyrdesskabte dialog. Forindenfokusgruppeinterviewblevder udarbejdetenspørgeguidebilag2.1). Underudarbejdelsenafspørgeguidenvar vibevidsteomkringvoresegen forforståelserogantagelseromemnefeltet ogfokusgruppensdeltagere: Netophererdetsærligtvigtigtatvære opmærksompåsinsocialeogkulturelle uvidenhed,såmankanforholdesig

analytisktildenogdenikkebarespillerind somimplicittefordomme Halkier,2009, s.16). Moderatorharibeggefokusgruppergjort brugafdensammespørgeguide,somen rettesnorunderinterviewet,såledesatvi herefterharhaftletterevedat sammenlignedeltagernessubjektive virkelighedsopfattelser.ienkeltetilfælde blevdetinteressant,atforfølge respondenternesudsigelser,hvilket medførteatspørgsmålenesrækkefølgeog udformningvariererideto fokusgruppeinterview. BSR Modelnr.I Segmentering Vedafholdelsenaffokusgruppeinterview, fikrespondenterneudleveretet spørgeskema,somdehverisærblevbedt omatudfylde.spørgeskemaetblev udarbejdetforatfåindblikiderespektive respondenterspersonlighedstræk,da netopudsigelserneergrundlagetfor projektetsprimæreempiri. Svarmulighedernevarudformetsådanat respondenternessvarnetopkunnegiveos enindikationomderesemotionerog præferenceriforholdtiloplevelser.denne informationervigtigda: moreandmore peoplearedrivenbythingsthatappealto theminanemotionalway. Hagen,2010,s. 3).Yderligerekandetnævnesat: To 11

12 understandpeoplebetterweneedtofind outwhatvalues,beliefsandneedsare importanttothem. Hagen,2010,s.4). Daviønskeratfåindsigtirespondenternes personlighedstrækvurderesdisseudfra psykografisksegmentering.segmentering påetpsykologiskgrundlagantager,atder erforskelleiadfærdsstil,somnetop bunderipersonlighedstræk.i segmenteringsestodimensioner;den sociologiskeakse,somudgøresaf differencenmellemgruppeborienteringog egoborienteringsamtdenpsykologiske akse,derudgøresafpersonlighedstræk somintrovertogekstroverthagen,2010, s.4).aksernedannerfiresegmenter,hvor hvertsegmentindeholderforskellige værdier,overbevisningersamtbehov. Hvertafdefiresegmentervilsåledeshave fokuspåforskelligeoplevelseskvaliteter. Detskaldognævnes,atdeterdefærreste hvissvarudelukkendevilforekommeiet enkeltafsegmenternehagen,2010,s. 4).Spørgeskemaetfraafholdelsenaf fokusgruppenkandogalligevelgiveen indikationpårespondenternes personlighedstræk,hvortilvikanfået overordnetindblikidenenkeltes oplevelsespræferencerbilag2.8). Respondentenssmagogadfærdsstil,samt æstetiseringenafhegneneviltilsammen skabeenoplevelse.dettebevirkerat oplevelsenforekommerindividuel,altsåat detsomrespondentaoplever,ikke nødvendigviserdetsammesom respondentbjantzen&vetner,2008,s. 5). Aktionsforskning- Iprojektetharvivalgt,atbenytteosaf principperhentetfraaktionsforskningen, daviihenholdtilvores problemformuleringsernærmerepå borgernesopfattelseafby.hiforbindelse medevalueringogfremtidsperspektivetaf konceptet.viharvalgtatladeosinspirere afaktionsforskning,idetetegentlig aktionsforskningsstudiekræverlængere tid,daderskalreflekteresogkonkluderes påhvorledesdeforetagneaktioner påvirkerforskningsfeltet,forderigennem atkommevidereiprocessen.davi tidsmæssigterbegrænsetvilviblot benytteenkelteprincipperfra aktionsforskning,menoverordnetlade aktionsforskninginspirereosihvorledesvi gårtilfelteniforbindelsemedudvalgte fokusgrupper. Aktionsforskningerenforskningstilgang, hvorvidenskabesgennemetaktivt samarbejdemellemforskereogdesomer berørtafdenpraksisderundersøges.

13 Igennemdennedemokratiskemetode tagesderisærhøjdeforborgerinddragelse ogdialogiskeprocesser,foratforskere, teoriogpraktikeresammenkanskabe forandringsprocesser,somvilgavne samfundetduusetal.,2012,s.13). Gennemaktionsforskningskabesderet sammenspilmellemforskereogpraktikere, hvorigennemderopstårendynamik mellemteoriogpraksis.samarbejdet mellemforskereogpraktikerharnetoptil formål,atskabeetforum,hvormåleterat afklarehvilkeproblemer,dereksisterer indenforengivenramme,samthvorledes mankommerdisseproblemertillivs. Kritisk-Utopisk-Tradition-3- Fremtidsværksteder- Overordneterdertotraditionerindenfor aktionsforskning;dialogtraditionenog kritiskutopisktraditionen.forskellen mellemdetotraditionererblandtandetat dialogtraditionener mere konsensusorienteret,pragmatiskoglokalt forankretisitudgangspunkt,mens aktionsforskningihenholdtildenkritisk utopisketraditionener mereorienteret modkonflikt,ulighedogsamfundsmæssig bæredygtighed Duusetal.,2012,s.69). Dialogtraditionenbrugesderformere indenforstudierafmedarbejdergrupper, virksomhederogbrancher.hvorimodden kritiskutopisketraditionegnersigbedre tilatundersøgekritikafnogetværende,for derigennemateksperimenteremed alternativer,altsåkritikogutopiiforhold tiletgiventemneduusetal.,2012,s.62). Viharitrådmedgenstandsfeltetvalgt,at benytteosafdenkritiskutopisketradition, idetviundersøgerdetnuværende æstetiskeudtrykafby.h,iforholdtil borgerenskritikogutopiafdenne. Indenforkritiskutopiskaktionsforskning brugesderhovedsagligtmetodersom fremtidsværkstederog forskningsværksteder,somerorganiseret såledesatderer størstmuligåbenhed, inklusionoganerkendelseafmenneskers forskellighederogerfaringer Duusetal., 2012,s.76).Deternetopforskelligheder ogpersonligeerfaringervihararbejdetud fravedafholdelsenaf fokusgruppeinterview.måletmed fremtidsværkstedetogsåledesvores fokusgrupperernetop,atopfordre deltagernetilatudtrykkedereskritiki forholdtilby.h,menogsåatudtrykke hvorledesdeønskeratfremtidenskal være.metoderneindenforkritiskutopisk traditionensynliggørnetopdetforholdder ermellemkritikogutopi,hvorigennem manproducererfremtidsudkast,som

14 alternativertildenalleredeeksisterende praksisduusetal.,2012,s.75). Interview- Iarbejdetmedempiriindsamlingenvalgte vi,atforetageetsemistruktureret interviewafmimilarsson,somer projektlederforby.hbilag3.0b3.2).i situationenblevdetetskønhvorog hvornårdeenkeltespørgsmålskullestilles, samtenvurderingiforholdtilhvilkesvar, derskulleforfølges.etsemistruktureret livsverdensinterviewdefineresifølge SteinarKvale&SvendBrinkmannsom: et interview,derhartilformålatindhente beskrivelserafdeninterviewedeslivsverden medhenblikpåatfortolkebetydningenafde beskrevnefænomener. Kvale& Brinkmann,2009,s.19).IdetLarssoner drivkraftenbagby.h,fandtvidetrelevant atfåindsigtihendeserfaringerog holdninger,dahuneransvarligforden udsmykning,derhængerpådegrønne hegn.meddetkvalitativeinterview ønskedeviyderligere,atfåindsigtihvad Metroselskabetselvmener,atde kommunikereudtilborgerenveddette tiltagsamtendybereindsigtihvilketanker ogmålsætninger,derliggerbagkonceptet. Spørgeguidentilinterviewetblev efterspurgtpåforhånd,hvorforlarsson havdeetoverordnetkendskabtil spørgsmålene,menidetdetvaret semistruktureretinterview,forekom improviseredespørgsmål. Påtrodsafatviharforetagetetinterview medenrepræsentantframetroselskabet, ervibevidsteogindforståetmed,atviikke harindgåetetsamarbejdemed MetroselskabetogLarsson,menblot brugerhinandentilvidensdeling.således harviingenforpligtelseroverfor Metroselskabetiforholdtilprojektetog detsresultater. Databehandling--- Ibehandlingenafdataharviværet bevidsteomrisikoenforatfortolke empiriendirekteudfravores problemstilling,ogsåledesblotbekræfte voresforforståelse.foratforebyggedette, harviværetopmærksommepåde resultaterogudsigelser,dermodsiger voresforforståelse. Vitransskriberernøjagtigthvadderbliver sagt,foratforebyggeat fortolkningsprocessenallerede forekommervedbehandlingenafdata.vi harvalgtatbenyttebentehalkiers retningslinjerfortransskriberinghalkier, 2009,s.72).Viharsuppleretdissemed

15 voresegneretningslinjer,daviienkelte tilfældeharhaftbrugforflerebilag2.2). Ianalysenafdenkvalitativeempiri,som indbefatterfokusgruppeinterviewog semistruktureretinterview,benyttervios afmeningskondensering,foratfinde essensenietstortempiriskmateriale.det eroplagtatanvendemeningskondensering idetmanskal analysereomfattendeogofte komplekseinterviewtekstervedatseefter naturligemeningsenhederogudlæggederes hovedtemaer Kvale&Brinkmann,2009,s. 228).ViharbenyttetosafKvale& BrinkmannsudlægningafGiorgis1975) formformeningskondensering,sombestår affemstadier.førstlæsesinterviewet igennemforatfåetoverblikafempirieni sinhelhed.herefterudvælgesdenaturlige meningsenheder,someropståeti kontekstenafemnefeltet.veddettredje stadieomformuleresdedominerende meningsenheder,tilegentligetemaer. Dernæststillesderspørgsmåltil meningsenhederneudfraundersøgelsens specifikkeformål,hvorefterderdannes beskrivendeudsagnpåbaggrundafde væsentligetemaerkvale&brinkmann, 2009,s.228).Viharvedhjælpaf meningskondenseringfundetfremtilde centraletemaerogpointer,forderefterat arbejdevideremeddisseianalysen. Kritisk-refleksion-over-metodevalg- Forathøjnevaliditetenafvoresresultater, harvivalgtatkombinerefleremetoder.da viarbejderudfradet socialkonstruktivistiskeparadigme anerkendervi,atderermangeforskellige fortolkningerafdetsammefænomen. Derforfindervidetrelevantatkombinere kvalitativdatamedkvantitativdata.den primæredataerinterviewog fokusgruppeinterview,mensden sekundæredataudgøresafspørgeskemaer. SpørgeskemaetBilag1.0)skalfungere somstikprøve,oglegitimererderved fokusgruppeinterviewetsresultater. Idetviharindhentetrespondentertil spørgeskemaerviafacebook,giverdeten snæveraldersfordelingiforholdtil svarprocenten.daviigruppenselvharet aldersintervalmellem24b27år,vil respondenternehøjstsandsynligtligge indenforsammealdersgruppeelleri nærhedenafden.vierkendersåledes,at besvarelserneikkekanses,som repræsentativeforkøbenhavnbsamt Storkøbenhavnsbefolkning. Foratfindefremtilhvilketsegmenthveraf fokusgruppedeltagerneudgjorde,blevder udleveretetspørgeskema,medinspiration frabsrbmodellenbilag2.7).dogsesderet kritiskpunktikraftafdebegrænsede

16 svarmulighederrespondenternehavdetil spørgsmålni,hvordeskullebeskrivederes personlighedstræk.ispørgeskemaet fremkom24ordhvortilrespondenterne skullebeskrivesigselvmedseksord.dette kanhaveindvirkningpåatrespondenterne harføltsigbegrænsetideres svarmuligheder,hvilketkanhavemedført, atviikkeharfåetennøjagtigindsigti hvilketsegmentdetilhører.dogmådet sigesatspørgeskemaetalligevelhargivet osenindikationafrespondentgruppens præferencer.udfradenpsykografiske segmenteringkandetses,aten overvejendedelafrespondenterne befindersigivelværesegmentet. Segmenteringenafrespondenterneviser ligeledes,atviikkeharrepræsentanteri dominanssegmentet.detskalhertil nævnes,atderibeggefokusgrupper forekomegenskaber,dervar repræsenteretiallesegmenterbilag2.8). Daviikkeharrespondenterialle segmenter,erkendervi,atvores fokusgrupperikkekansessom repræsentativeforbefolkningsgruppeni København. Etkritiskpunktomkringaktionsforskning ogdenkritiskeutopisketraditioner realiseringenafdetarbejde,dererskabt underetforskningsforløb.utopiener simpelthenforurealistisk,atrealiserei samfundetbenproblematikderbunderi, atdetungebeslutninger,såsomhvordan manskærmerafformetrobyggeriet,ikke afgøresdemokratisk,menoppefra,altsåen topbdownstyret proces.flertalletskal altsåaffindesigmeddebeslutningerder træffes.såledesbesværliggøresenegentlig implementeringafresultaternefraet aktionsforskningsforløbduusetal.,2012, s.156).

17 Kapitel-3-3-Analysedesign- Teori- Foratfåindsigtirespondenternes opfattelseogforståelseafby.h,vilvi analyserederesudsigelserihenholdtil blendingmodellen,billedskemaersamt dereskonnotativeogdenotativeforståelse afhegnet.idenæstetiskeanalyseafby.h, vilviinddrageteorier,sombelyserhvilke virkemidlerderermedtilatpåvirke borgerensforståelseafby.h.foratforstå hvorledeshegnetisinsandeform kommunikerertilrespondenten,vilvi analyserehegnetihenholdtiltheovan Leeuwensudlægningafbegreberne modalitetogframing. VivilbenytteBrandt&Brandts blendingmodel2005),foratillustrere hvorledesby.h,iformafdetsæstetiske udtrykogfunktion,skaberetblend.iden forbindelsevilviredegøreforvores meningsfuldeblend,samtredegørefor hvilkeblendsrespondenterneudlederaf By.H.Dettegøresblandtandetforikkeat kommeikarambolagemedvores forforståelse,samtforatfåetbredt perspektiv,påhvilkeblendsderherskeri forbindelsemedby.h.vedatfåen forståelseafhvilkeblendsdereksisterer, kanvikommenærmereenforståelseaf borgerensopfattelseafby.h,og derigennemopvejederesforståelseaf hegnet,medmetroselskabetsintentioner medbogkommunikationomprojektet. IforbindelsemedBrandt&Brandts blendingmodelvilviinddragemark Johnsonsudlægningafbilledskemaer. Individetforstårnetopengenstand, situationelleretfænomenigennemet billedskema,hvorforviharvalgtat inddragedemforatforståhvorledes respondententillæggerby.hmening Jantzenetal.,2011,s.233).Ydermere anvendervirolandbarthesdefinitionaf denotationogkonnotation,idethannetop udvikledebegreberneihenholdtilbilleder VanLeeuwen,2005,s.37).Vibenytter netopbegreberneforatudledehvorledes respondenterneserhegnet,oghvilke konnotationerderopstår. Vivilbenyttebegrebetframingi forbindelsemedhvordanbyrummet dannerrammeforhegnet,oghvordan hegnetdannerrammeforværkerne.detvil vinetopgøreforatudledehvorledes byrummet,hegnetellerværkethar indflydelsepårespondentensforståelseog opfattelseafby.h.ydermerevilvi analyserehvorledesrespondenterne opfattergradenafmodalitetiforbindelse

18 medby.h,eftersomdetharbetydningfor hvorvidtkonceptetsynesoprigtigidets aktuelleform. Kritik-af-teori- BådeTheoVanLeeuwenogBrandt& Brandtansesikkeforatarbejdeindenfor detkonstruktivistiskeparadigme,men indenfordetkognitiveparadigme.med udgangspunktisocialkonstruktivismen, hvortilkognitiveteorierinddrages, erkenderviatviarbejderudfraden overbevisningatmennesketbådeeret produktafbiologien,mensamtidigeret produktafdetskulturogsocialitetjensen, 2011,s.18). Daprojektetsinteressefelter respondenternesfølelserogoplevelseraf By.H,arbejdesdermedkognitivteori. Argumentetfornetopatinddragekognitiv teori,sesidetderherskeren overensstemmelsehosdetkognitiveogdet konstruktivistiskeperspektiv,omkringat følelsereretresultatafbådedetbiologiske ogdetsociale.jensenudtrykkerdet således: Denbiologisketilgangharsom regelogsåetblikfor,atvissetyperafmere socialefølelser kanvariereimellem kulturer,ligesomdetkonstruktivistiske perspektivgenereltogsåmedgiver,at følelserkangivesigudslagfysiologiskset, f.eks.vedrødmen,gåsehudellerforhøjet puls,ogdervedogsåharetbiologiskaspekt. Jensen,2011,s.19). Afgrænsning- Viharvalgtatafgrænseosfraøkonomiske aspekterafkonceptetsåsomfinansieringen afreklamepladsogdonationertil kunstnere.fokuserderimodpåden påvirkningkonceptetharpåindividet, samtindividetsoplevelseafkonceptet. DavidFavrholdtforstårkunstoplevelser som: mentaletilstande,derdybestseter ubeskrivelige,mensomvedrørersåveldet perceptionsmæssigesomdetfølelsesmæssige ogtankemæssigeién,samtdethelt eksistentielleområdeienspersonlighed. Favrholdt,2005,s.54).Altsåvilanalysen afrespondenternehavefokuspåpersonlig smag,ogskalderforikkesessomet endegyldigtresultat.iforlængelseafnetop denpersonligesmagafgrænserviosfra,at kommemedendefinitionaf kunstbegrebet.idetviikkedefinererhvad kunster,vilkunstbegrebetifølgende projekttageudgangspunkti,atde respektiveværkerergodkendtaf Metroselskabet.Påtrodsaf,atreklamer udgørendelafudsmykningenpåhegnene, ansesreklamerikkesomkunstidette

19 projekt.følgendeprojekttager udgangspunktiby.h,isinhelhed.vivil derforikkeundersøgedeenkelteværker ellerkunstnerenssynpåkonceptet.

20 Kapitel-4-3-Analyse-af-Byens-Hegn- Introduktion-- ProjektBy.Htilbyderborgernei Storkøbenhavnmereendblotatskærmeaf formetrobyggeriet.hegnetsdekoration, kannemligtilbydeborgerneenæstetisk oplevelse.ordetæstetikstammerfradet græskeaisthetikos,sombetydersansende. Æstetikvardogoprindeligtikketiltænkt sometbegrebdervarforbundetmed kunstenogdetskønnethyssen,2005,s. 8).Æstetikhandleromhvordanmankan påvirkeindividetviasanserne.overordnet vilsansningikkeskabeenandenverden, menistedetfådenreelleverdentilat fremståpåenandenmådethyssen,2005, s.30).æstetikerenfilosofiogvidenskab omkunst,ogkunstenssanseligepåvirkning Friberg,2007,s.26).Medæstetikmenes derat kulturellefænomenersomdesign, reklamer,underholdning,kommunikation etc. harenæstetiskdimension,såledesat detikkebloterforbeholdtdefinere kunstarterfriberg,2005,s.110).æstetik ermegetmereendkunst,nemligen systematiskmådeatpåvirkekroppens sansningogsindetserkendelseaftidogrum på Jantzenetal.,2012,s.123).Feltethar tilinteresseatundersøgehvorledesde æstetiskefænomenerudfoldersig,samt deresbetydning.æstetikkenharen signifikantrolleiforholdtilvores forståelseafosselvogvoresomgivelser Friberg,2007,s.11).Dettesesi perspektivetafvoressamtid,ietmoderne samfund,hvornetopdetæstetiskeharen særligpladsivoresliv,idet æstetiske fænomenerspillerenvæsentligrollefor forståelsenafdenmoderneverden Friberg,2007,s.10).Æstetiksomen oplevelseisigselv,skalforståsvedat individetbliverberørtogbevægetigennem oplevelsenafetæstetiskudtryk,for eksempelæstetiseringenaf metrobyggeriet.detervigtighedenaf hvordanting,genstande,personer, begivenhederetceteraudfoldersigvisuelt, somharbetydningfordenverdenvilever i,idag.ifølgedentyskesociologgerhard Schultzeleverviietoplevelsessamfund, hvormennesketharetendnustørrebehov foroplevelser,ogforatrealiseresigselv igennemdissefriberg,2005,s.113). Oplevelserhardetpotentiale,atdekan ændrevedmennesketstilstandogadfærd, samteventueltflyttevedtidligere forestillingerogopfattelser.mankanaltså, efterenoplevelsekommeudfor,atskulle genovervejesinopfattelseafdetoplevede Jantzenetal.,2012,s.153).

21 DetæstetiskeudtrykafBy.Hharto funktioneriforholdtilæstetik:kunstog æstetiseringafhverdagen.by.h eksponererbyensborgereforkunst,og hegnetbenyttessamtidigtilatæstetisere byrummet.istedetforhegnetsanonyme udseende,erhegnetblevetforskønnetog dekoreret,idet æstetiseringkanforbindes medbestræbelsernepåfrakunstenssideat gørelivetellerverdentilkunst Friberg, 2005,s.111).Overordnetkanmandefinere æstetiseringsomnogethvormanbenytter sigafæstetiskeelementer,udenfor æstetikkensområde,somvinetopseri forbindelsemedmetrobyggerietogby.h. Følgendeanalyseertodelt.Førstedel omhandlervoresfortolkningogforståelse afby.h.andendeltagerudgangspunkti respondenternesoplevelseogforståelseaf konceptet,hvorafdissebliver sammenlignetmedmimilarssons 3 udsigelseromkringkonceptetsformålog æstetiskeudtryk. 1.-del-3--Social-semiotik- Isocialsemiotiklæggesdervægtpå begrebet ressourcer,somstedfortræder forordet tegn.detteergrundetden udviklingsemiotikkenhargennemgået, 3MimiLarssonerprojektlederfor ByensHegn. hvormanikkelængerekunfokusererpå hvadetgiventtegnstårfor,menpådets betydningiforskelligesocialekontekster VanLeeuwen,2005,s.3).Etinteressant aspektveddesemiotiskeressourcerer hvilkenbetydningindividettillæggerdisse. IdettehenseendeharviinddragetRoland Barthesudarbejdelseafdenotationog konnotationiforholdtilkonceptets visuelleudtryk.ifølgebarthesforståset billedeudfratolag:detdenotativelag, hvormananskuerdetderegentlig præsenteres,ogdetkonnotativelaghvor mananskuerdetrepræsenteredeogdets værdiervanleeuwen,2005,s.37). Denotationertagerudgangspunkti konkretepersoner,stederogobjekter, menskonnotationerharfokuspåabstrakte koncepter,somogsåkaldes myter Van Leeuwen,s.38).Barthesanserikkede abstraktekoncepterforatværepersonlige ellersubjektiveassociationer,mensomen slagsfællesmeninger,dererdannetinden forengivenkulturvanleeuwen,2005,s. 37). Ihenholdtildendenotativeforståelseaf By.H,fremstårdegrønnefacader,som omkranserbyggepladserne.hegnene strækkersigoverpladser,gaderogstier. Deerderforsværeatoverseibyrummet,i kraftafderesstørrelse.grundethegnets

22 fysiskeudformningkandetudefra umiddelbartikkeses,hvadderliggerbag vedhegnene.derforekommerdogsmå vinduerpåstørstedelenafhegnenes facader,somgiverbeskuerenanledningtil atfåindblikibyggeprocessen.øverstpå hegnetsesenliste,somhælderudmod beskueren.hererdertaleomenrække objekteribyrummet,sompådeneneside afgiveretfællesudtrykviafarvenogdens kantedeformer.pådenandensideafviger defrahinandenifysiskedimensionerog udsmykning,somvariererihverbydel.i forholdtildetkonnotativelag,tagervii analysenudgangspunktirespondenternes konnotationerafby.h. Viharvalgtatsenærmerepåhvorledes By.H,beståraftoforskelligefelter:byggeri ogudsmykning,somtilsammenskaberet nytfelt.ifølgendevilviderforuddybe Brandt&Brandsblendingmodel,som fokusererpådetsanseligeogkropslige, samtdekognitiveprocesser.detgøresfor atbelysehvilketblend,derkanemergere vedby.h,samthvorledesborgerenforstår sammenhængenmellemdetofelter. Meningsfuldt-blend- Blendingerenkognitivsemiotiskaktivitet, somgiverosmulighedforatforstå hinandenogydermerefåetindbliki andrestankesætbrandt&brandt,2005,s. 243).Overordnethar blendingteoretikernesheriblandtgilles Fauconnier,MarkTurner,MarkJohnsonog GeorgeLakoff)arbejdeførttilenbedre forståelseafhvordanhukommelsen arbejderogregulererforholdetmellem langtidshukommelsen,diverse billedskemaerogmetafordannelsen Allingham,2014,s.5).Etblendaf forskelligeelementerskerpået splitsekund,hvortilbrandt&brandts blendingmodeleretværktøj,somskitserer subjektetskognitiveprocessertrinfortrin. Gennemblendingmodellenskabesder størreforståelseforhvordan,deropstår meningsdannelsergennemkognitiveog fænomenologiskeprocesserbrandt& Brandt,2005,s.242). Nogleafdissekognitiveprocesserskabes blandtandetigennembilledskemaer.et skemaerenformforopskrift,der konstruererbillederoginddrager sanseoplevelsesmønstreivoreskropslige erfaring.markjohnsonforstår billedskematiskestrukturer,somnogleder fremkommerviaoplevelsenafvoresegen krop,somenbeholder.mødetmedden kropsligeafgrænsningerenafdemest almenefunktionerveddenkropslige erfaringjohnson,1987,s.21).vier

23 bevidsteomvoreskropsomen tredimensionelbeholder,hvorivibåde optagerogfrastøderelementersåsommad, affaldmedmere.vierivoresdagligdag bevidsteom,atviflyttervoreskroppefraa tilbsamtindogudafforskellige afgrænsederum.atværeafgrænseteller omsluttetafnoget,samthaveenrumlig fornemmelse,kanforeksempelskevedat væreietrumjohnson,1987,s.21). Billedskemaerkandefineressom: schematicstructuresthatareconstantly operatinginourperception,bodily movementthroughspace,andphysical manipulationofobjects Johnson,1987,s. 23).Johnsonpointerervigtighedeniat kunneseforskellenmellembilledskemaer, ogdethankalder rige billeder:altså konkrete,detaljerede,mentalebilleder. Hanbeskriverdetsåledes: Image schemata haveacertainkinesthetic character theyarenottiedtoanysingle perceptualmodality,thoughourvisual schemataseemtopredominate Johnson, 1987,s.25).Billedskemaererinflueretaf voresgenerelleviden.billedskemaerer strukturer,derorganiserermentale repræsentationerogermeredynamiskeog abstrakteenddementalebilleder Johnson,1987,s.26).Billedskemaerer, derudover,etværktøjtil,atfåstrukturpå deerfaringervitilegnerosogbestemme årsagentildemjohnson,1987,s.28). Meningerskabesaltsåienløbendeproces igennembilledskemaer.disse billedskemaertilpasseskonkrete oplevelserogformerdervedvores erfaringerjohnson,1987,s.30). Blendingmodellenillustrererde billedskematiskeprocesseridetsåkaldte relevansrum.blendingmodellenharfokus påprocesser,deremergererudfrastimuli ogbilledskemaer,hvorforståelsenafdisse kanvarierealteftermodtagerensvidenom konceptet. IhenholdtilblendingmodellenkanBy.H opfattessometelementibyrummet,der bådeharfunktionelleogæstetiskekræfter. Pådenenesideforekommerhegnetblot sometelement,derskalskærmeaffor Blendingmodelaf Brandt&Brandt nr.ii

24 metrobyggeriet.pådenandenside fremstårhegnetsomenudstilling. Blendingmodellensudgangspunkterdet semiotiskerum,hvorenmeddelelseeller begivenhedbliverproduceretimødet mellemafsenderogmodtagerallingham, 2014,s.7).Det semiotiskerum beståraf By.H,iformafdegrønnehegni Københavnsbyrum.Imødetmellem afsenderogmodtageropstårto Inputrum : præsentationsrum og referencerum. Præsentationsrummet beskriversubjektet ellerobjektet,mens referencerummet navngiverdetsubjektellerobjekt,der refererestili præsentationsrummet Allingham,2014,s.7).By.Heren sammenkoblingaftoaspekter:et funktioneltaspektværendeafskærmning forenbyggepladsogetæstetiskeaspekt,i formaf,athegnetgiverdeborgere,somer æstetiskindstillet,enæstetiskoplevelse. Såledeskanmanudledeat præsentationsrummet harmeddet æstetiskeatgøre,mens referencerummet haromdrejningspunktomdetfunktionelle. Idet præsentation Bog reference rummenebliverblendet,skaberde tilsammendet virtuelle rum.ihenholdtil By.Hkandet virtuelle rumbliveen æstetiseringafbyrummetsfunktionelle elementer.det virtuelle rumeksisterer dogkunienvisgrad,altefterhvordan interpretantenfortolkerblendet.i sammenkoblingenmellemdet virtuelle rumog relevans rummet,skabesderet meningsfuldtblend,hvorefterenny semiosisbcykluspåbegyndesallingham, 2014,s.7). Relevans rummeterderhvor førnævntebilledskemaerog langtidshukommelsenaktiveres.derfindes dogmangeforskelligemeningsfulde blends,idetdetkommeranpåhvordan interpretantenfortolkerblendet. VitolkerBy.H,sometmuseumidet offentligerum,dadeteretblendafkunst ogdetoffentligebyrum.detgrønnehegn synesforossomenudstillingsvæg,idetder forekommerudsmykningpådetsfacader. Subjektetkan,sombeskuerafBy.H,opleve atvedkommendesersigselvibyrummet ogviaperceptionenafby.h,fåen fornemmelseaf,atbefindesigpået museum. Meningsdannelse- Dahegnetsfunktioneratskærmefor metrobyggeriet,formårhegnetatholde nogetindeogdermednogetandetude. Igennem container Bskemaetservihegnet somenbeholderforetbyggerijohnson, 1987,s.39).Dabeskuerenstårudenfor beholderenogserindpåhegnet,opfattes

25 detomkringliggendemiljøsomværendeaf enandenkategoriendbeholdningeninde baghegnet.johnsonbeskriver: We understandthesecategoriesasabstract containers,sothatwhateveriswithinthe categoryisintheappropriatecontainer Johnson,1987,s.40).Dennecontainer delerhegnetsindholdogdet omkringliggendemiljøitoogskaber dermedtokategorier.mankanaltsåskifte mellematsehvadderfindes udenfor og indenfor hegnetjohnson,1987,s.39). Sombeskuereerviplaceretudenfor beholderen,somerselvehegnet.fokuser derforpådetderskerpåhegnet,nemlig udsmykningenidetoffentligerum. IfølgeJohnsonforekommerderikke nødvendigviskunénbeholder,menflere, hvorienbeholderkanagerebeholdningfor enandenbeholderpåenogsammetid. Johnsonudtrykker: Setsareunderstoodas containersfortheirmembersandtheir subsets.soifasetaisamemberofis containedby)setb,andsetbisamemberof iscontainedby)setc,thenaisamemberof setc Johnson,1987,s.39B40).Vianser derforogsåbyrummetforatagere containerforhegnet.ihenholdtilvores blendoggennemgangenafvoresskemai relevansrummet,fremkommergruppens meningsfuldeblendsomen udstillingslignendevæg. Idetbeskuerenkanopnåfølelsenafat befindesigpåetmuseum,vilviidet følgendesepåframingteorien,ogde rammerderkanforstærkedennefølelse. Dersesenlighedimådenhvorpå billedskematiskementalestrukturer organiseresogframingteorienselementer indrammes.dennelighedudgøresafden sammenhæng,hvorpånogetforholdersig tilnogetandet.idetby.hbestårafflere felter,eksistererderforskelligerammer. Ombegrebetframing,udtalerVan Leeuwenat: framingisamultimodal principle.therecanbeframingnotonly betweentheelementsofavisual composition,orbetweentheelementsofa newspaperormagazinelayout,butalso betweenthepeopleinanoffice,theseatsin atrainorrestaurant VanLeeuwen,2005, s.14).viserenlighedmellem relevans Containerskemanr.III

26 rummetiblendingmodellen,ogdenmåde hvorpåhegnetudgørforskelligerammer,i forholdtildetsomgivelserogudsmykning. Deinputdertilegnesigennemenoplevelse, inddelesirammerogstruktureresi billedskemaer. Viserpåframingindenfor tredimensionelleperspektiver,hvorforder udelukkendearbejdesmed disconnection : thedisconnectionoftheelementsofavisual composition,forinstancebyframe)lines, pictorialframingdevices boundaries formedbytheedgeofabuilding,atree,ect. emptyspacebetweenelements, discontinuitiesofcolour,andsoon. Van Leeuwen,2005,s.7) 4.Ydermerekandet nævnes,atrammenharforskelligegrader afsynlighed.dekansåledesværevisuelt opdeltafklarelinjerellerfremkommesom mereflydendemellemtoellerflere elementervanleeuwen,2005,s.11). 4Indenfortodimensionelleperspektiverarbejdes dermed connection VanLeuween,2005,s.6B20). Daindivideropnårforskelligesemiotiske potentialer,altefterkonteksten,serviidet følgendepådetooverordnederammer VanLeeuwen,2005,s.14).Disseudgøres afbyrummetsomrammeforhegnet,samt hegnetsomrammeomværkerne. Indenfor disconnection sesrammerne: segregation og separation. Segregation opstårnårtoelementeroptagerto forskelligeterritorier,derindikereratde børses,somtilhørendetoforskellige områdervanleeuwen,2005,s.13). Separation derimoderenrammehvorto ellerflereelementeradskillesafet tomrum,hvilketindikereratdeentenskal sessomlighederellersomværende forskelligevanleeuwen,2005,s.13). Rytme og kontrast opstårviaen sammenhængellerenkontrastmellem farver,formerellerandreelementer. SystemnetværkmodelafVanLeuweennr.IIII

27 Ydermereses permanent og temporary, somelementerderafgøresafhvorvidt rammenerfleksibelellerenfastenhed VanLeeuwen,2005,s.13). Viabyrummetdannesenrammeom hegnene,altsåsesderen segregation,da derikkefremkommeretegentligttomrum mellemselvebyrummetoghegnenevan Leeuwen,2005,s.7).Daviserhegnetsom rammeforudsmykningen,fremkommeren visuelsammenkoblinghvilketbetyder,at dersesensammenhængmellemtoeller flereelementervanleeuwen,2005,s.7). Hegnetsomrammeforværkernesesikraft afenfysiskudstillingsvæg,derdanner rammenfordenudsmykning,derertil skue.påtrodsaf,atdererenvisuel sammenkoblingmellemhegnogkunst,ses detogsåsomen disconnection dabyggeri ogkunsttilhørertoforskelligefelter,som ogsåsesicontainerbskemaet.derforkan hegnetsessomhavendetoforskellige funktioner,ogdervedtoforskellige meningspotentialer.viserderforat rammerneomhegnet,bevirkeratder opståretblend.

28 2.-del-3-Æstetisk-kommunikation-- IfølgendevilborgerensperspektivafBy.H blivebehandletogsammenlignetmed projektlederlarssonsudtalelseromkring konceptet.iformaf fokusgruppeintervieweneogstikprøve undersøgelsenbilag1.1),blevdetevident foros,atkendskabettilprojektby.hvar begrænset.viserderfornærmerepå borgerensideomkonceptetogdetsformål. Ihenholdtilblendingteorien,vilde meningsfuldeblendfremkommeudfrade opfattelserogideersomrespondenterne haromkonceptet.såledesvil respondenternesudsigelserværeen indikatorpå,hvadderharhaftindflydelse påboghvaddererendelaf respondenternesblend. Konceptet-By.H- Ifokusgruppe2fikFrederikB. manifesteretfokusgruppensmanglende kendskabtilby.h,samtstærktkritiseret Metroselskabetsmanglende kommunikationomkringdenne. Bilag2.4,Linje:319B323 FrederikB: Jegtroratdengenerelle holdningafbyenshegner: Erdernoget derhedderdet [Gruppen:Ja]jegtroraltså ikkederesnavn,deterikkekommetsærlig godtud[gruppen:nej][kia:deterdet ikke]dethersynesjegeretretgodt eksempelpåatingenafosheltvedhvad detdrejersigom. Samtligerespondenter,undtagenenenkelt person,harikkestiftetbekendtskabmed By.H,hverkensomkonceptellervednavns nævnelsebilag2.8).derudoversesdeti spørgeskemastikprøvenatkunenenkelt nævner ByensHegn,irelationtilde grønnehegn,påtrodsafatotteudaf76 giverudtrykfor,atdekendertilkonceptet Bilag1.1).Detgrønnehegnhari stikprøvenkunforenenkeltskabt konnotationerrelaterendetilkonceptet.i beggefokusgruppergiverstørstedelenaf respondenternedogudtrykfor,atdeer stødtpådegrønnemureoptilfleregange, menikkeharværetbevidstomkonceptets eksistens. Bilag2.3,Linje:54B57 Carina: NårIsigerdegrønnemuresåkan jeggodthuskehvorjegharsetdethenne menjegvidsteikkeatdetvaretkonceptog atdethavdeetnavnfaktisk. Enenkeltrespondenttilkendegiver,som nævnt,athuniforvejenkendtenavnet ByensHegn,idethunselvhavdeopsøgt information.

29 Bilag2.3,Linje:184B188 Jane: Jegharsetdetpåhegnettrorjeg ellerogsådetdermetrobbladmenjegtror derstårskrevetellerderernævntbyens Hegnnoglesteder.Jegtrordeterderjeg harsetdetmenjegvidsteikkeatdetvaret konceptmenjeggættedepånoget større. Påtrodsafhegnetssynlighedibyrummet, erstørstedelenafrespondenterneikke bleveteksponeretforinformationomkring konceptet,idetdetnetoperinformationde selvskalopsøge.respondentencarina forekommerirriteretover,athunikkeer bleveteksponeretforkonceptetforinden fokusgruppenogsætterspørgsmålstegn ved,hvorforhunikkeharkendskabtildet. Bilag2.3,Linje:180B183 Carina: Altsåhvorskullevihavefåetdetat videfraberdetblevetsagtimedierneat deteretkonceptellerhvorhenneerdet kommetfrem?forjegjeganerikkehvor jegskullehavehørtdetfra. UdfraCarinasudsagnkandettolkes,at hunharforventetatfåinformationom konceptetframedierellerbekendte,idet hunrefererertilhvilkekanalerhun potentieltkunnehavetilegnetsigvidenom konceptet.detkanderforanslås,at Metroselskabetskommunikationerfor passiv,ogdervedgrundentilat størstedelenafrespondenternehverken harafkodetkonceptetellernavnet.man kanargumenterefor,atmetroselskabet ikkeerproaktivnokihenholdtilderes kommunikationomkringby.h,daflere respondenterefterlysermeredirekte kommunikationvedrørendekonceptet. Bilag2.4,Linje:514B518 FrederikB: Manopleverjoaldrigatder ståretellerandetmed: Herkommeren udstillingligeomlidt ellersådannoget. DetkunnemandagodtlaveBsådanlidt ferniseringsagtigt.gøredettileneventnår derkomnogetnytdetsynesjegdakunne værevildtfedt. Iforbindelsemedfremtidsværkstedetses. 12),komflererespondentermed forbedringsforslagtilby.h,blandtandet ferniseringer 5.Detladerdogtilatmangeaf disseideeralleredeerendelafkonceptet, hvilketblotsynliggørmetroselskabets manglendekommunikationomkringby.h. Overordnetvarrespondenterneenigeom, atmetroselskabetskommunikation omkringkonceptetvarmangelfuld.de 5 Forindenafholdelsenaffokusgruppeinterview, deltogprojektgruppeniferniseringenaf Happy Wall påkongensnytorvbilag5.0)

30 efterlysteblandtandetentydeligere kommunikationomkringkonceptetogdets bevæggrunde,foratrespondenternebedre kunneforstådegrønnefacaderi København. Respondenternegiverdesudenudtrykfor, atkonceptetskalfungere,som kommunikationellerpromotionfor København.Sørenmener,atkonceptetikke blotertilgavnfordengængseborgeri København,menogsåeropståetforat: udnyttemulighedentilatfåbrandetbyen Bilag2.4,Linje:114B115).FrederikB. udtaler,atmetroselskabetforsøger,at imødekommeogfremmedenmangfoldige danskekultur. Bilag2.4,Linje:132B137 FrederikB: Detsynesjegervirkeligfedt, atdetbliverbrugttildenslagsfordideter mangfoldiggørelsenafkunstikøbenhavn ellerdetsynesjegernogetsomviergode tilidanmarkatprioriterekulturog mangfoldiggørelseafkultur.dersynesjeg atdeterentotaloplagtmuligheddether. Skabeinteraktivkunstogbarefådetudi bybilledetdetsynesjegerrigtigfedtatde udnytterdenmulighed. Detkantolkes,atrespondenternemener, atbyenskalpromoveresvia kunstprojektet,somtagerafsætidedanske værdiersamtidenigangværende udvikling.deseraltsåbeggeetstort potentialeikonceptet,dadetkanbenyttes sombrandingbstrategiforkøbenhavn.by.h kanaltsåsessomkatalysatorfor formidlingenafdedanskekulturværdier. Deterinteressantatsehvorledesbåde FrederikB.ogSørentolkerBy.H,somet symbolforkøbenhavnsværdier,ogikke Metroselskabetsværdier.Dettekan ligeledesværeenfatalkonsekvensafden manglendekommunikation. Ifokusgruppe1reflekterede respondenterneover,hvadmankunne gøreforatpromovereby.h.iden forbindelseforeslogenrespondenten fencewalk 6 medinddragelseafenapp. Bilag2.3,Linje:595B601 Carina: Foreksempelhvismanfulgte Mortensidesåkunnemanlavesådannogle fodaftrykpåjordenelleretellerandetsom indikerede jamendethererenstibikan gåoverogsenogetkunstagtigt Bsådet bliveretudendørsmuseumbsåkunnedet væreatfolkvillekiggepådetpåen anderledesmådebogtagedetsomen positivoplevelsefremforattænke åhnej metrobyggeri. 6Enorganiseretbyvandringlangshegnet

31 Carinadragerenparallelmellemhegnene ogetmuseumhvilketerenbekræftelseaf voresforforståelsesamtmeningsfulde blend.hunmenerikke,atby.hpå nuværendetidspunktopfordrerborgeren til,atsepåudsmykningenmennævner,at konceptetharpotentialetil,atagere udendørsmuseum.hungiverudtrykforat Metroselskabet,igennemnudging 7,bør motivereborgerentilatopsøgehegnene. Perception-af-konceptet- Somtidligerenævntdækkerhegnetoverto funktioner.funktionerneharhenholdsvis fokuspådet,derforegårindebagoguden påhegnene.detkanudfravores fokusgruppeinterviewanslås,at respondenterneprimærtharfokuspåen funktionafgangen.årsagentildettesesi, atdenenefunktionkantagefokusfraden anden.derskersåledesenvekselvirkning mellematsepåhegnene,somendelafet byggeriogsomendelafenkunstudstilling. Detforekommersværtatforenedeto funktioner,hvilketkanværeårsagentil respondenternesforskelligefortolkninger afkonceptet.iforbindelsemed respondenternesperceptionafkonceptet, blevderblandtandetnævntpraktiske 7Enmådehvorpåmanpåvirkerindividertilat træffebestemtevalg forholdomkringbyggepladserne,samtde kreativeogkunstnerisketiltag.nedenfor sesudsigelser,hvorfokuserpådet kunstneriske. Bilag2.4,Linje:68B71 JulieGrøn: Jegharskrevetdekoration.Det ernokogsåbaredetderligefangermig førstnårjegserdegrønnevægge.jegsynes dererretmangesjoveløsningerpåatpifte detlidtop. Bilag2.4,Linje:92B93 Kia: Jegharskrevetkunstfordidetsynes jegdeterogsåharjegskrevetmorsomt fordi,atjegsådanaltidsådangrinerlidt nårjeggårforbi. JulieGrønharihenholdtildet kunstneriskelagtmærketil,atderer mangeforskelligeløsningerpåhegnene, hvilkethunerpositivtstemtoverfor.udfra hvadkiabeskrivertolkes,athunfåren opløftendeoplevelsenårhuniagttager hegnene.respondenterneharikraftaf deresmødemedby.h,netopopnåeten positivoggodoplevelse.denpositive oplevelsemåsessomværendeenvigtig faktorforindividetda: underholdning bidragertilsubjektetsvelbefindendeog derforharen alvorlig funktionudoverat

32 adspredeellerfordrivetiden. Jantzen& Vetner,2008,s.3). Kiafårenfølelseafopstemthedimødet medhegnet,hvorefterhendeskropslige reaktionpåhendestilstandsændringskeri formafhendestrangtilatgrinejantzenet al.,2012,s.152b153).detsesherhvorledes enoplevelsekanændrevedkroppens tilstand. Oplevelsererisansningenogemotionen. Deterher,forbrugerenstilstandogadfærd ændres.nogetgriberos,bevægeros,og denneforandringerdenkropsligeoplevelse Jantzenetal.,2012,s.45B46). Enandenrespondentharikkefokuspå hvadderblivervistudenpåhegnene,men påhvadderskerindebaghegnene.huner derfor,ihenholdtilby.h,førstblevet forundretunderfokusgruppeinterviewet, idethunblevbevidstomkringden kunstneriskeudsmykning.den intenderedeoplevelseafby.heraltsåførst opnåetiforbindelsemedmoderatorogde resterenderespondentersitalesættelseaf oplevelsespotentialet.hunudtrykkerdet således: Bilag2.3,Linje:170B179 Cecilie: Dethemmelige,atdererenhel masseindebagveddedergrønnemure mennukanjegjosepådenderskærm deroveratderersindssygtmangefede ting.detharjegbareoverhovedetikkeset. Oplevelsererkarakteriseretvedatde overraskerogbrydermedforventninger. Disse: Oplevelserfrembringesietsamspil mellemydrestimuli,indremotivationog forlodsforventninger,somerbaseretpå tidligereerfaringerogsocialeeller kulturellerammesætninger Jantzenetal., 2012,s.47).Enforandringskergennem sansningpådetkropsligeplan. Forandringenkanføretilenforundring, somkanmedvirketilatindividetmå genovervejeenforestillingelleren OplevelsenspsykologiskestrukturafJantzenetal.nr.IIIII

33 antagelsejantzen,2012,s.46). RespondentenCecilieerblevetoverrasket oghardernæststudsetoverudsmykningen påhegnet,dadetbrødmedhendes forventninger.tiltrodsforhendes forundringoverhegnetsæstetiske egenskab,ønskerhundogikkeatomlægge hendesvaner.såledesharcecilieikke gennemgåetenforvandling,somhar ændretpåhendesfærdenibyrummet Jantzenetal.,2012,s.47). Bilag2.3,Linje:334B339 Cecilie: Manharbaresinevanerogsine vejemangårogjegtrorbareikkebaltsånu harjegselvfølgeligfundetudafallemulige finetingsånukandetgodtværeatjegvil læggerigtigmegetmærketildetmenjeg trorikkejegsådanvillekørehenogkigge påalledegrønnemure. Detkansåledestolkes,atCecilieharen manglendeæstetiskindstilling,dahun eftertreårendnuikkeerbevidstom dekorationenpådegrønnehegn. Perceptionenafhegnenevarierer,grundet detvekslendefokusmellemhegnetsom beholderforetbyggeri,ogbyrummetsom beholderforetkunstnerisktiltag. Ydermereforekommerdet,at respondenternesæstetiskeindstillingtil By.Hikkeharværetdensamme. Somtidligerenævntkanoplevelserændre vedsubjektetstilstandogadfærd. Oplevelsenflytternødvendigvisikkeved tidligereforestillingerogopfattelser,men tilgengældkanindividetefterenoplevelse kommeudfor,atskullegenovervejesin opfattelseafnogetjantzenetal.,2012,s. 153).DenæstetiskeoplevelseafBy.H tilbydestildetsubjekt,someræstetisk indstillet.oplevelsererunikkeog differentiererfraindividtilindivid,men overordnetvilengodoplevelsebevæge subjektetdybtisindet,såledesat oplevelsenlevervidereisubjektets bevidsthedfavrholdt,2005,s.42).den æstetiskeerfaringelleroplevelsebeskrives afdufrenne, sometmødemellemet æstetiskindstilletsubjektogenæstetisk genstand Lyngsø,2000,s.19).Den æstetiskegenstanderiforholdtilby.h,de værkeroggenstande,sombliverudstillet påhegnet.dufrennespointeer,atidet subjektetikkeopfatterdenæstetiske genstand,sometkunstværk,såudebliver denæstetiskeoplevelselyngsø,2000,s. 19).Hvorledesrespondenterneharen æstetiskellerpraktiskindstilling,bevirker atby.hhartooplevelsespotentialer. Respondenterneskropsligeoplevelseafat væreplaceretudenfordencontainersom hegnetdanner,harikkekunresulteretiet

34 fokuspåhvadderskerudenforhegnet, menogsåpåhvadhegnetindeholder Johnson,1987,s.40).Dermedhar respondentencecilie,iforholdtil containerbskemaet,væretmestoptagetaf containerensindholdogikkeden container,sombyrummetdannerfor udsmykningen.nedenforudtalerto respondenter,atdeikkeharfokuspå byrummetsomcontainerforkunstneriske tiltag,menatdeligesomcecilieserhegnet somencontainerforbyggeri. Bilag2.4,Linje:73B77 Karina: Jegharskrevetmiljøogkommune. Deterdetjegtænkernårjeggårforbi sådannoglekasseribyensåsætterjegdet bareienboks,atdetharnogetmed kommunenatgøre,ellernogetmiljøagtigt ogsågårjegbarevidere.detharjegbare altidgjortmensjegharboetindei København. Karinagiverherudtrykfor,athunoverser deopsigtsvækkendehegn,dahun associererdemmedkommunaltarbejdeog derforikkefinderdeminteressante.karina skaberaltsåetblendpåbaggrundafinput frahegnetsvisuelleudtrykogkøbenhavns kommune.hendesmeningsfuldeblend, hvorigennemdenbilledskematiske strukturemergerer,erforståelsenaf hegnetsomenpraktiskgenstand,dahun percipereratdetskærmerforetbyggeri. IdetKarinaikkeeropmærksompå dekorationenpåhegnet,kandetudledesat hunikkeeræstetiskindstilletihendes færdenibyrummet.athegneneopfattes somenkommunalforhindring,ogikkeen anledningtilatsepåkunst,harpåvirket respondentensvalgogførttilenhandling, hvorhunbevidstignorererhegnet. RespondentenCarinaerafsamme overbevisning,ogbeskriverhvorledeshun serhegnetsomenblokering. Bilag2.3,Linje:149B150+593 Carina: Jegharskrevetenblokeringbåde synsmæssigtogadgangsmæssigt. Jegser bareatdeterenkassejegskaludenomjeg skalikkeståafmincykel. Blokeringenforekommer,forhendes vedkommende,ikraftaf,athegnene skærmerforetbyggeri,hvorderikkeer adgangforuvedkommende.detsesaltsåat byrummetinddelesihenholdsvis:det offentligerumogenbyggeplads.det pointeresafcarina,atmanikkelængere haradgangtildendelafdetoffentlige byrum,somerblevetfratagetborgereni kraftafhegnene. Containeren,derudgøresafbyrummet, indeholderethegnhvorafhegnetogså

35 udgørencontainer.hegnetsessom containerformetrobyggeriet,etbyrum somerblevetfratagetborgeren.såledeser detnuværendebyggerisetc)endelaf byrummetseta)ses.24). Ihenholdtilframingteorienkanhegnet, ifølgesystemnetværket,sessomen segregation SefigurIIII).Rammen udgøresafdetfysiskehegnogderved forekommerderikkeettomrummellem byrumogbyggeplads.hegnetsblokeringi byrummet,kanmedvirketil,atdersker ændringeriindividetsadfærdibyrummet, idethegnetkanblokereborgerensvanlige færden.hegnenekanfastslåsatvære permanente idet,atdeerfasteenheder, somumiddelbartikkekanflyttespå.i forholdtiltidsperspektivetanseshegnene derimodikkeforatvære permanente,idet hegnenefjernesi2018. Segregationen sessomværende permeable,altsågennemtrængelige,dadet stadigermuligtatkommeindbaghegnets facader.om gennemtrængelighed skriver VanLeeuwen: Thesemioticpotentialof permeabilityliesinitscapacitytolimit interaction,tocreateobstaclestoopen interactionwhichcanonlyberemovedby thosewhoholdthekey. VanLeeuwen, 2005,s.17).Forborgerenerhegnetdog sealed,dadetundernormale omstændighederikkeermuligtatkomme indtilbyggeriet.carinapointerer ydermeredetsynsmæssigeperspektivi blokeringen,dogskaldethertiltilføjesat størstedelenafhegneneharvinduer.det betyder,atnårderertaleom syn fremkommerderenopdelingmellem subjektogobjekt. Theobjectofvisionis preciselythat,a thing,isolated,tobe scrutinizedwithdetachment,likeagoldfish inabowl. VanLeeuwen,2005,s.17).Det bevirkeratdendelafdetoffentligerum, derikkelængereertilgængeligt,isoleres forborgeren. Derskabesdogen gennemtrængelighed,i kraftafsmåvinduerihegnet,hvor beskuerenharmulighedforatfølgemedi udviklingen.dahegneneharbetydningfor atborgerenikkekanbrugehelebyrummet, vil gennemtrængeligheden ikkevære total,men delvis. DettetiltagkanfraMetroselskabetsside sessometønskeom,atbyggerietikkeskal væreentotallukketbegivenhed.vedat etablerevinduerihegneneefterstræbeset ønskeomatskabegennemsigtighedog visuelgennemtrængelighed forborgeren, forderigennematøgetoleranceog forståelseoverforbyggeriet.netopdenne partial gennemtrængelighed,kommertil udtrykvedderesåbenthusb

36 arrangementer,hvorborgerenhar mulighedfor,atkommepårundvisning Metroselskabet,Nyheder,2014).Påtrods afatborgerenkanbetragtebyggeriet gennemvinduer,erbyggerietikkeblotlagt fordem.ovenståendeersåledesetudtryk for,atrammenharrelativtflydende grænser,dervilvarierealtefter perspektivetvanleeuwen,2005,s.19). CarinaogKarinaharikkehaftenæstetisk indstillingtilhegneneogderforikkeset detsæstetiskepotentiale.deresindstilling tilhegnetharværetafenpraktiskkarakter, hvorfordedømmerhegnenesom intetsigende,upraktiskeoggrobundfor irritation.dettestemmeroverensmed stikprøveundersøgelsen,hvoraf23udaf 76respondentersvarer,atdegrønnehegn symbolisererentenbyggeri,byggerodeller byggepladsbilag1.1).deteraltsåudfra stikprøvenevident,atmangeforbinderde grønnehegnmeddetsfunktion. NedenforomtalerJulieogsåhegnenesom byggerier,såledesathunogsåsætter byggerietifokusogikkeperciperer hegnenemedenæstetiskindstilling. Bilag2.4,Linje:87B90 Julie: Jegharskrevetlarmfordihvergang jeggårforbidemsåtænkerjegpåatdeter etbyggeriogatdetlarmerogpåaltden debatderharværetomlarmogdemder borinærhedendeklager.dettænkerjeg altidpånårjegserbyggerierne. Hunmenerderudover,atmediedækningen ogbyggerietsgenerpåvirkerborgerens perceptionafhegnene.detladersåledestil atmedierneskommunikationomkring metrobyggeriet,harpåvirketjulies opfattelseiennegativretning. Konceptets-pointe- Respondenternevarrelativtenigeom,at Metroselskabetharudvikletkonceptetsom etmodsvartilbyggerietsnegativeeffekter påbyrumogborgere.frederikmener,at formåletmedkoncepteter atskabenoget meretolerance. Bilag2.4,Linje:96B97). JulieGrønudtrykker: Mankanjoikke rigtigundgåatdeerdersåatgøredetså pæntsommuligt Bilag2.4,Linje:98B99). Enenkeltmenerdog,atBy.Hhartaget udgangspunktiatholdeborgerenude Bilag2.4,Linje:104B105).Derudover tolkerrestenafrespondenterne,at konceptetefterstræbertolerancevia borgerinddragelse.

37 Bilag2.3,Linje:210B216 Jane: Jegermegetpositivmendeternok detdemåskeerudeefter.nulyderjeg megetkyniskmendeharjoikkedetbedste ryblandtmangesåjegtrordemåske prøveratblødedetlidtopogdeterjoså lykkesmedmigkanmanihvertfaldsigeog måskenogleandre.sådanatfolkbliver gladeogsådeikketænkerdummehegni erivejenforaltingfordeterdeogså.de prøveratgørefolklidtgladeistedetforat debareersure. Bevæggrundenforudsmykningenpå hegnenemenes,atværesketpåbaggrund af,atopnåacceptviaenæstetiseringaf hverdagen.menhvordanskabesdenne acceptnårkommunikationenomkring By.Hersåmangelfuld? Blandtrespondenternevarderflere,derså konceptetsformål,somværendeettiltag derskulleskabemedborgerskabog borgerinddragelse.respondentencecilie udtaler,atkunsten inddragerborgerenog denprøveratgøredettilendelafbyen. Bilag2.3,Linje:241B242).Altsåat konceptetby.hermedtil,atforstærke borgernesfølelseafmedborgerskab,idet projektetaktivtinddragerborgereni udsmykningenafbyrummet.hunopfatter detnetoptiltagetpositiv,dakunsten medvirkertilborgerinddragelse,ogser yderligeredetpositivei,atkunsten tydeliggøresibybilledet. KiaserBy.H,somettilbudtilborgerenom, atdeltageidekunstneriskeudfoldelserpå ligefodkunstnerne,idethunrefererertil værkerhvornetopborgerinvolveringeri fokus.by.hfremstårforrespondentensom ettilbudtilalleborgere,omheltintuitivtat deltageiværkerne. Bilag2.4,Linje:106B113 Kia: Involveringafborgerenibyrummet fordijegvedihvertfaldatderernogenaf dem,hvoratmansomalmindeligborger godtmåttekommeforbiogtegnepådetog sådannoget.ihvertfalddemderliggerder oppeveddetderhillerødgade.derharde haftsådannogleretselvstændige initiativerhvormansådansomenkelt persongodtkankommeoggivesitbidrag pådegrønnemurersådetervelogsåen formforinvolveringinogetderellersertil gene. Kiasopfattelseafpointenmedkonceptet kanderforfindesidefrierammerfor kreativudfoldelse,derkansessomen kompensationfor,atbyggerietoptager byrummet.borgerensesaltsåsomenaktiv medspilleriskabelsenafdetmidlertidige byrum,hvorigennemborgerenkanopnåen stærkerefølelseafmedborgerskab.

38 Idetrespondenterneopfatterpointenmed konceptet,somborgerinddragende, forøgesgradenafmodalitetiforholdtil konceptet.modalitetomhandlerihvilken gradnogetersandtiforholdtildet,det skalrepræsentere.altsåerdetikkeet spørgsmålom,atfindedenendegyldige sandhed,menvurderesandhedsværdien VanLeeuwen,2005,s.160).Iforholdtil modalitetsættesderfokuspåde semiotiskeressourcer,deranvendesog medhvilkenhensigt,samthvordanet objekt,fænomenellerenoplevelseopfattes somsandhosmodtagerenogafsenderen. Gradenafmodalitetafhængeryderligereaf densocialekontekstobjektetbevægersigi VanLeeuwen,2005,s.160).Sørenmener, atby.hmistersinværdivedatagere reklamesøjle. Bilag2.4,Linje:122B129 Søren: Jegserdetogsåsomengodmåde atcamouflerenogetstøjpå. Nusynesjegdadeterærgerligtatistedet foratmankommerbyensborgeretilgode mednoglekønnebilleder,atmansåstraks gåroverogser,atmanharbrugtdeher muretilattjenenoglesponsorbeller reklamepengepå.detsynesjegerenskam, atdetskalbrugestildet.såryger camouflagebdelenlidtafihvertfaldiden godesagstjenestescamouflage. Denellersgodeintentionomatgivenoget tilbagetilborgeren,mistersin troværdighed,idetopsætningenaf reklamerikkeskerpåbaggrundaf borgerensinteresse.ifølgesørenhardisse reklamertilformål,atindtjenesponsorb ellerreklamepenge,mensde kønne billeder hartilformål,atbehage beskueren.respondentenseraltsåetklart skelimellemdetogenrer.detkanhertil tolkes,atkonceptetsmodalitetvilleøges hvismanekskluderedereklamerfra hegnene.dettesetiperspektivetafat blandingenafkunstogreklamerfordenne respondent,harskabtmanglende kohærensimetroselskabetskoncept. Larsson-om-konceptet-By.H- SomdetprimæreformålmedBy.Hnævner Larsson,atMetroselskabetgernevilagere godnabo,isærfordem,somerberørtaf byggerodetoglarmenbilag3.1,linje:26b 28).FormåletmeddetteserLarssonogsåi perspektivetaf,atnaboernetil metrobyggeriet,erenpotentielkundetil metroen,nårdenerbyggetfærdigbilag 3.1,Linje:43B45).Dererderforbådeet økonomiskaspektiprojektet,samtetmål omatvedligeholdemetroselskabets renomme.detteharrespondenterfra beggefokusgruppernetoptolket,idetde

39 beggenævnertolerance,sometformål medprojektetbilag2.6,linje:96b97& Bilag2.5,Linje:212B216). OverordnetlæggerLarssonvægtpå,at Metroselskabetisærharværet opmærksommepåderes nabokommunikation,hvilketogsåhar resultereti,atderesundersøgelserog evalueringeromhandlendeby.h,harhaft fokuspånaboernesholdningtilprojektet, fremforborgerens.larssonsbegrundelse forudelukkendeatevaluereprojekteti forholdtilnaboerne,eratressourcerneer begrænsetbilag3.1,linje:198b203).vi undrerosdogover,omhvorvidt succesratenforprojektetvilleværestørre, hvismannetopforetogenmere omfattendeevalueringafby.h,ogiden forbindelseopnåretstørreperspektivpå konceptet.idetby.hkunevaluerespå baggrundafnaboernesholdning,får Metroselskabetikkeindsigtiatkonceptets mangelfuldekommunikation,forhindrer detgodebudskabiatnåudtilbyens borgere.ydermereforholderprojektleder Larssonsigpositivttilkonceptets renommeblandtkøbenhavnsborgere,idet hunudfraevalueringerfranaboerne,samt konceptetssynlighedidesocialemedier, kankonkludereatprojektetbliverpositivt modtaget.larssonsudsigelseromkring konceptetspopularitetidesocialemedier synesparadoksaleiforholdtil respondenternes,idetdissesynesekstremt uforeneligebilag3.1,linje:203b215). Larssonudtalersigydermereom,atdet æstetiskeudtrykafby.hikkehartilformål atkommunikerenogetspecifiktudom Metroselskabet,altsåatdeikkebevidsthar nogenæstetiskkommunikation.til gengældønskermetroselskabet,atdefår kommunikeretnogleværdierud,idetde netopharetableretprojektetmed målsætningom,atskabeinklusionog borgerinddragelse,dadeterborgerenselv, dertagerdelisitbyrumogbyliv.projektet kanaltsåsessomsymbolskfor Metroselskabetskulturogværdier,snarer endsomegentligæstetiskkommunikation Bilag3.1,Linje253B265).BådeCeciliefra fokusgruppe1ogkiafrafokusgruppe2 nævnerinvolveringogborgerinddragelse sommetroselskabetsformålmedprojektet Bilag2.3,Linje:242,Bilag2.4,Linje:106B 113).Tilsyneladendehardisse respondenterdelvistopfanget Metroselskabetskommunikation.Dette skaldogsesiperspektivetaf,atnetopkia ogceciliebeggeefterlyserenstørregradaf borgerinddragelse.

40 Bilag2.4,Linje:871B872 Kia: Menerviikkeallesammenretenige omdetivirkelighedenbatderskullehave væretnogetmeresådanbrugerinddragelse heltfrastartenaltså. Bilag2.3,Linje:1140B1141 Cecilie: Mensådanhvoratborgerenbliver inddragetmereendatdeikkebaregår overogkiggerpåtingene. Etandetformålmedprojekteterifølge Larsson,atMetroselskabetgernevilgive nogettilbagetilbyensborgere,idetde midlertidigthartagetendelafborgerens byrum.gennemprojektby.hvil Metroselskabetaltså: gørebyenbedre mensvibygger Bilag3.1,Linje:53).Ifølge Larssonermålsætningen,atfåfleretilat opholdesigibyrummetilængeretid,idet detskaberbedrebyerogbedrebyliv. Derforharbyennetopbrugfor,atderer nogleoplevelseribyrummet,samtet behageligtmiljøbilag3.1,linje:171b176). Metroselskabetforsøgersåledes,at omdannedissetransitrum,somliggeropaf byggepladserne,tiltransitærerum,hvor beskuerenkanopholdesigilængeretidog derigennemfåenoplevelseudafdet æstetiskeudtrykafby.h. Metroselskabetforsøgerderformed projektby.h,atæstetiserebyrummetog byggepladserne,fornetopatfordre forandringen.sociologmikefeatherstone sernetopæstetiseringafhverdagen,somet symptompådetpostmodernesamfundvi befinderosipachenkov,2013,s.18). Æstetiseringenafbyrummeterbleveten vigtigfaktorforbyer,dakulturerblevetså magtfuldtetelementogblevetenstordel afenbysoplevelsesøkonomi: alongwith artithasbeenrecognizedas anengineof economicgrowth Pachenkov,2013,s. 19).Derforharnetopdekreative industrierfåetenendnustørrerollei skabelsenafbyrummet,hvilketerevidenti forholdtilprojektby.h,hvordesomsagt ikkeselvskaberdetæstetiskeudtryk,men facilitererprojektet,hvorigennemde kreativeindividerkanæstetisere byrummet.deteraltsåevident,atvier gåetfradetfunktionalistiskeparadigmetil detperformative,hvordensocialeog performativeinteraktionmedrummeteri fokus. Artisincreasinglyperceivedasan instrumentthatworksagainsteconomic dominationintheculturalsectorand forstersthesocialinclusionoflocal communities,inordertoprovideabridge betweenglobalandlocalnetworks Pachenkov,2013,s.79)

41 Det-æstetiske-perspektiv- Bevidstellerubevidstharalle organisationeretæstetiskperspektivi dereskommunikation.breve,arkitektur, kontorindretning,fortællinger,billeder etceterakommunikerergennemdet æstetiskeudtryk.flereorganisationer benytternetopdetæstetiskeudtryk,som envigtigdelafdereskommunikationaf organisationskulturenogdennesværdier Thyssen,2005,s.39).Dethandleraltså ikkekunomhvadderskalkommunikeres udtilmodtageren,menogsåhvordandet gøresipraksis,foreksempelgennem æstetiskevirkemidler. Vedsidenafhvad dersigesdirekteerderenekstrameddelelse imådendetsagtesigespå Thyssen,2005, s.7).virksomhederbrugernetopderfor æstetiskevirkemidlertil,atfåmodtageren tilatopfattevirksomhedenogvisseemner påbestemtemåder.ligeledessesdetat Metroselskabetkommunikererderes visionerogværdierudigennemvisuelle virkemidler.daby.hnetopomhandlerdet æstetiskeudtryk,harvivalgtatse nærmerepårespondenternesopfattelseaf udsmykningenpåhegnet.hvordanselve hegneneerudnyttetiforholdtil udsmykningenvilidetteafsnitanalyseres udfrarespondenternesudsigelser.altså deresoplevelseafudsmykningenisamspil medhegnetogdetsomgivelser. Derherskerforskelligesynpåhegnene, somtildelsudspringerfraenmanglende baggrundsvidenom,atderforeliggeret konceptbagdegrønnehegn.nedenfor giverfrederikudtrykforatkonceptet manglerenrødtråd,hvilketkanvære årsagtil,atmangeharsværtvedatafkode detvisuelleudtryk. Bilag2.4,Linje:79B82 Frederik: Jegharskrevetcamouflage.Jeg synesdetersådanetforsøgpåatskjuleet ellerandetlidtforceretmåskeudennogen særligrødtråd. Respondentenforbindernetopdetvisuelle udtrykafby.hmedcamouflage.hangiver dogudtrykforatdetfremkommerforceret isitudtryk.dettekanskyldes,athaneraf opfattelsen,atmankancamouflere hegnenebedre,vedatmaledemalle grønne.yderligeregiverhanudtrykfor,at konceptetikkeerheltgennemtænkt,idet dermanglerenrødtråd.iforbindelsemed hansandreudsigelserifokusgruppen,kan dettolkesathanikkesynesatkoncepteter gennemgåendenok,idethegnetvarierer mellematudstillekunst,reklamerogpå mangelokationerforekommerblotden grønnemur.

42 IfølgeJane,harmødetmedhegneneværet enpositivogbehageligoplevelse,men hendesoplevelsehavdeværetenhelt andenudenudsmykningen. Bilag2.3,Linje:139B147 Jane: Detharaltidgjortmiggladog overrasketbjegharhaftmangepositive oplevelserogjegsynesdeterfedtfordi hvisdetbarevargrøntogmørkegrøntså villedetjoændrepåoplevelsenogdetgør miggladnårjegkiggerpådem. Oplevelsenafhegnenevillealtsåmistesin gennemslagsbogtiltrækningskrafthos borgeren,hvismetroselskabethavde undladtatæstetiserehegnene.konceptets grundtankeomatfaciliterekunsti bybilledet,bliverafrespondenternemødt medenovervejendepositivindstilling. Reklamer- Udoverdekunstnerisketiltag,forekommer derreklamerpåhegnet,hvilketen overvejendedelafrespondenternesersom etnegativttiltag.enkelterespondenter havdeforindenfokusgruppenbemærket reklamernepådeforskelligehegnogvar forholdsvisenigeideresholdningom,at reklameringenhavdeennegativ indvirkningpåderesholdningtil konceptet.respondentenfrederikstiller nedenforspørgsmålstegnvedhvorforman somborgerkanmødeethegn,som udelukkendeerdekoreretmed Bilag2.4,Linje:740B744 Frederik: DetsynesjegerSolbjergplads, hvorderernærmestintetkunstbogdeter denjeggårforbihyppigstbderharjegset en,jegtrordetvarenbibobreklamebmen dererintetkunstellersdetkangodtundre miglidt. Kontrasteniblandingenafudsmykningog reklamerbevirker,atmansombeskuer ikkekanvidesigsikkerpåhvormanbliver mødtafkunstoghvornårmaneksponeres forreklamer.detkanudfrafrederiks udsigelsetolkes,atnårreklameroptager denpladskunstenskullehavehaft, svækkeskonceptetstroværdighed,ikraft afdenmanglenderødetråd.forat forstærkedenrødetrådikonceptetbør derfokuseresmerepå rytmer,danetop blandingenafreklamerogkunstafføderen kontrast,somladertilatskabeforvirring hosenkelterespondenter. RespondentenJulieudtaler,atderergod grundtilatudstillekunstibybilledet.dette dakunstenvilværetilgavnfordeborgere, dersjældentstøderpåkunstidagligdagen.

43 Julieanserdetsomspildafvægplads,at kunstennumådelepladsenmed reklamerne. Bilag2.4,Linje:248B253 Julie: Manharmulighedenforatbruge dentilaltmuligtgodtogfåkunstudtilalle sommåskenormaltaldrigserpåkunstså deterærgerligthvisdeogsåbrugerdettil reklamermenatdetgenereltbliverbrugt tilkunstdetsynesjegbareerrigtigfedt. Detkanudfradenneudsigelsetolkes,at kunstenskalhavelovtil,atkommetilsin retogsessomenselvstændigdelaf konceptet,udenatforekommeisamme rammesomreklamer.ydermerepointeres detfrarespondentensside,atkunsteni dettetilfældebliverallemandseje, kunstinteresseretellerej. FrederikB.stillerspørgsmålstegnved placeringenafreklamernepåhegnene.han beskriverhvorledesethegn,derer placeretietbefærdetområde,ikke prioriteresiforholdtilkunstværker,men derimodtilateksponerereklamer. FrederikB.meneraltså,atderikkeer sammenhængmellemdehegn,hvorderer etstortantalafforbipasserendeog Metroselskabetsstrategimed eksponeringenafkunst. Bilag2.4,Linje:432B441 FrederikB: Jadenervildtflotindmod Fælledparkenellerdererihvertfaldalt muligtpåderernogetafdetderikkeerså flotmendetmesteafdeterretflotogsåer derdensideudtilgadenhvorderkommer 1000ogatter1000visafmenneskerforbi hverenestedagogsåkandefålovtilatse påenreklameafaladdinaltsådetdet synesjegerpissetarveligtnårderersåflot graffitipådenmodsattesideogdeter sådanetstedhvorhvisjegalligeveleri Fælledparkensågårjegdaligeind omkringhjørnetforatsehvadderer kommetsidensidstelleromderersket noget. Vednogleafdemestbefærdedesektioner afhegnet,sættesderreklamerophvilket senderetbudskabom,athegnenealligevel ikkeertiltænktsomengavetilborgeren. Snareregiverdetetbilledeaf,at Metroselskabetanvenderreklamer,somen strategitilattjenepenge,somdetogså nævnesafenafrespondenternebilag2.4, Linje:122B129). Værkernes-placering-- Kiaharikkefokuspåplaceringenaf reklamer,menbeskriverhvorledes kunstenikkesynes,atværeligeligtfordelt

44 påhegnene.hunudtalerat såopleverman måskeatmanerkørtforbienmasseogej såerderrigtigmegetkunstogsålige pludseligkommermanforbienogsåerder ikkenoget. Bilag2.3,Linje:424B426).Der erflererespondenterderharobserveret,at udsmykningenafhegneneerfragmenteret, hvortilrespondenternenetopfinder opsætningenafkunstogreklamertilfældig. Itrådmedovenståendekommenterertoaf respondenterneplaceringenaf kunstværkeriforholdtilhegnets omgivelser.frederiktagerudgangspunkti etspecifiktværk,somhanikkemener kommertilsinret,grundetdenmanglende pladsmellembeskueroghegn.han supplerermedendnueteksempelhvorhan argumentererfor,atmetroselskabetikke formåratudnyttehegnetsomgivelser. Bilag2.4,Linje:300B310 Frederik: Jegsynesogsåideenbagdeter rigtigfornuftigogrigtiggodjegsynesså eksekveringenafdetermåskeuheldigbjeg synesgodtmankunneværebedretilat tilpassedetderammersomdeherstore hegnerbtageksempelvismetrobyggeriet vedchristiansborgvedkanalenbderer kæmpemegetkunstogkæmpestore maleriermendetvirkermegetcramped synesjegnårmangårforbihvorimodaten pladssomsolbjergpladssomerkæmpe stordererdernæstenikkenogetkunstdet virkerikkesågennemtænktsynesjegfordi dererdenderpladstilatlavestore malerierellerpladstilstorekunstværker såjegsynesikkedererdenrødetrådidetb detvirkerikkesågennemtænkt. RespondentenJanepointererproblemeti, atplacereinteraktivekunstværkerpåde hegn,dergrænseroptilcykelstier. Bilag2.3,Linje:617B620 Jane: Hvismanskullelavesådanenting hvorfolkskullegåhensåerderjoogså nogleafdemderliggerligeopafcykelstier ogdetvillejoikkeværesågodtatgåi vejenforallecyklisterne. Eksekveringenafkunstenvirkerikketil,at væregennemtænktnårdistancenmellem kunstværkogbeskuerikkeermedtænkt. Dervedgiverudstillingenikkebeskueren enchanceforatdannedetnødvendige overblikafheleværket.metroselskabethar såledesikkemedtænktbyrummetsom ramme,ieksekvering,hvortil respondentenikkeharfåetdengode oplevelse.kunstenkunnealtsåmedfordel tilpassesomgivelserne,hvilketkunneføre tilatbeskuerenopleverkonceptetmere gennemtænkt.dettestillerigenspørgsmål

45 tilomby.hhardenødvendige kompetencerderskaltilforatagere kurator,idetdeterenkompetence,derer nødvendigforatfacilitereprojektet. Begrænsningen-af-det-kunstneriske- RespondentenKarinaudtaler,athegnene bærerforstortprægafgraffitikunstbilag 2.4,Linje:299).Hunforetrækkeristedet kunst,dergiverborgerenstoftil eftertanke,hvilkethunmenerskalske gennemlærerigkunst,omhandlendedet samfundborgerenbefindersigi.frederik B.menerikke,atderbørværenogen særligeretningslinjerforhvadderskal påføreshegnene,dahanmenerat oplevelsenskerikraftafdetuventede. Bilag2.4,Linje:277B282 Karina: Jegku måskegodttænkemig nogetkunstmedbudskaberogsåmåske nogetmerepolitiskkunstbmerefokuspå nogetpåmenneskerettighederellerdet kunneværeetellerandetidanskhistorie ellernogetnutidigtomkringhvadder foregårisamfundetmennogetsomder giversådanborgernenogetattænkeover andetendatdetbareervisueltflot. Bilag2.4,Linje:728B731 FrederikB: Detvilledaværekedeligthvis detvardetsammekunstdervarpåalle murenesådetdabarefedtatmankan bliveoverrasketibybilledetbdetelskerjeg ihvertfaldspecieltnårdeterpæntbsådet fint. Karinameneratdenvisuelleoplevelsebør indeholdeenekstradimensionafnoget lærerigt,hvorfrederikb.derimodhar størrefokuspådiversiteteni udsmykningen.karinaefterspørgeret temaderalleredeerinkorporeretsomet kriteriumikonceptet,nemligatværkerne skalværelokaltforankrede Metroselskabet,Lavetprojekt,2014).Det kanderfortolkes,atborgerenkanfåsvært vedatafkodehvorvidtetværkerlokalt forankretellerej.detteeryderligere evidentispørgeskemastikprøven,hvor enkelterespondenternetopefterlyser værker,medetlokalforankrettema: Jeg synesdetkunneværefedt,hvisman udsmykkededegrønnemuremerelokalt orienteret.sådan,atdegavetindblikiog repræsenterededetlokalmiljødevari Bilag1.1).

Yderligerekanetværkdererlokalt emergerveddeværkerderafspejler forankretbliveforinternt,idetbeskueren omgivelserne,ogvariereraltefter ikkenødvendigviserbekendtmeden kunstnerensfortolkningafomgivelserne. bestemtlokationshistorieogmiljø,og Rytmen vilsåledeskunneopfattes såledesikkekanserelationenmellem forskelligiforholdtilombeskuerenbori værketogdetsomgivelser.hvismansom området,kenderbydelensværdierog borger,ønskeratfåstørreforståelseafde historieellerombeskuerenkommerfraen lokalforankretværkervilinformationen andendelaflandet,ogderformuligvisikke hertilikkeværetilstrækkelig,grundetden iallehenseendeerbevidstom,atet manglendebeskrivelseafdeenkelte kunstværkerlokaltforankret.sermanpå værker.denrødetrådmellemværkog kontekstenmellembyrumogkunstværket, lokalforankringansesfor,atværeforvag faldernogleværker,eksempelvis grundetdemangeforskelligemåderet Kastanjetræet påenghaveplads,godtind værkkanværelokaltforankretpå. iomgivelsernedadeterenafbildningaf detomkringliggendemiljøshistorie.itråd DakonceptetBy.Hharlokalforankrede meddettekanderydermeresesen værker,kanderihenholdtil kontrast,dafortolkningenaflokal framingteoriensesen rytme. Rytmen forankringeroptildenenkeltekunstner. KastanjetræetpåEnghavePlads 46

47 Derkanforekommeenstorkontrasti forskelligeværkerindenfordetsamme nærmiljø,idetkunstnerefortolkerlokal forankringforskelligt. Enkelteværkerkanværesværere,attyde somværendelokaltforankret,entenfordi deikkekanafkodesafandreenddenlokale bydelsbefolkningellerfordidenlokale spejlingersværattolke.modalitetenmå ansesfor,atværesærligtlavdadetlokalt forankredetemaikkegenkendesaf respondenterne. RespondentenKiabeskriverhvorledeshun erblevetdragetafmangeaf kunstværkernepåhegnene.hungiver derforudenudtrykfor,athavesetmangeaf kunstværkernepåhegnene,menhar efterfølgendeerkendtathunikkekan genfortællehvilkeværkerhunharset. Bilag2.4,Linje:471B478 Kia: Jegsynesatdeterenmeget momentantinghvormanerutroligoptaget afdetmensmanerderogsynesdetervildt spændendeoginteressantogatmanikke registrererdetmenjegtrorikkedeter nogetmanreflekterersåsindssygtmeget overfordidetnetopogsåerendelafen camouflagetaktikomkringnogetsomman normaltvillesynesvarlidtirriterendebjeg harsetdeflesteafdemmenhvisdubad omatnævnetrevillejegnokikkekunne gøredetsådansærligudførligt. NedenforudtalerFrederikB.sigomen oplevelsemedetværk,somhanudførligt kangiveetklartogdetaljeretbilledeaf. Bilag2.4,Linje:479B485 FrederikB: JegkomforbiindepåKongens Nytorvpåettidspunktderhavdedeen udstillingmednogledøremankunneåbne ogsåstodderetellerandetindebagdeder døremankunneåbnebdetsynesjegvar retfedtatmanskullegørenogetaktivtfor atkiggepådet. Detkanaltsåanslås,atbeskuerenhar sværtved,atgenskabekunstoplevelsen langtidefteroplevelsenharfundetsted. Dettekanimidlertidskyldes,somdetses hoskia,athunkunharobserveret udsmykningenkortvarigtogikkeoplevet denkropsligt,somdetseshosfrederikb. Detkanderfortolkes,atbeskuerener bedretilatgenskabeoplevelsen,vedat tageaktivdeliudstillingen. Karinaharenklarholdningtil,atkonceptet hargivetkunstnernealtforfårammer,da hunmener,atdefrierammerhørertilpå museerelleribiografen.hendes

begrundelsefordetteer,atmansom Karinaudtaler,atderbørværeklare beskuerellerforbrugererklaroverhvad retningslinjerforhvadkunstenmå manpotentielteksponeresfor,hvorhun indeholde,sådertageshensyntilalle mener,atdefrierammerikkebørgældei aldersgrupperafbyensborgere.hun detoffentligerum.hunmeneraltså,atder eksemplificererhvorforderbørvære børværecensurpåkunsten.nedenfor censurafkunstibyrummet,hvortil udtrykkeshendesbekymringomden FrederikB.mener,atkunstengernemå manglendecensur,udfravistebillede,der provokereogværeopsigtsvækkende. forekomidiasbshowet. Bilag2.4,Linje:1143B1152 Karina: JegsynesathvisdetergadekunstB nogetdererioffentligtrumsåskaldet værenogetsomderrespektererallefor eksempelbikkesådannogetsom Muhammedtegningerelleretellerandet [FrederikB:Detmåogsågerneprovokere lidtsynesjegegentlig]japrovokeremen derskalværeenfinbalancesynesjegbjeg Kannibal)baby,Rådhuspladsen Bilag2.4,Linje:823B845 villeikkeopføreenellerandenkunstnerisk figurafjesusogallahogalledemderhvis Karina: Jegsynesdaikkedetvillevære jegvidsteatmanikkemåafbilledeallahb særligbehageligtogblivekonfronteret jegsynesderskalværesådanenfin medsådannogetibybilledethvisjegikke balancemedhvadtypekunstoghvordan varforberedtpådetatjegskulleindtil sådanenudstillingogsåtænkerjegbare hvisjeghavdedetsådanhvordanvillesmå børnsåhadetnårdegårforbiogsåskalde ogsåforholdesigbsåjegsynesklartder børværenogleregleromkringdeteller mansådanskaladvarefolkindstilledem påhvaddeterdebliverkonfronteretmed mendet. manprovokererioffentligerum. Værkerneskalaltsåbalanceremellemdet, atvækkeopsigtibyrummetforatfå borgerensopmærksomhed,samtidigmed ikkeatprovokere,menrespekterealle samfundetslagogkulturer.hervedstiller hundetstorespørgsmålom Hvordanman provokereridetoffentligerum?detkan 48

49 sesikarinasudtalelse,athunfølerenform forafmagtiforholdtil,athunufrivilligt bliverpræsenteretforkunstibyrummet, somprovokerer.hunmenerderudover,at udsmykningenmuligviskanvære skræmmendeforbørnellerstødereligiøse minoriteter. Larsson-om-det-æstetiske-perspektiv- LarssonudtrykkeratMetroselskabet ønsker,atskabeetbedrebyrumvia udsmykningenpåhegnene.ydermere udtalerlarsson,atudsmykningengiveret bedrefundament,somfordrer erhvervslivetogkanmedføreatborgeren fårenpositivoplevelse,nårdeopholdersig vedethegn,derikkeer: endødbarriere Bilag3.1,Linje:168B169). Demangekunstnere,derstårbag værkernepåhegnetudtrykkeretbudskab. DettebudskabmenerMetroselskabetikke nødvendigvissigernogetomdemsom virksomhed.larssonudtaleratde stiller hegnenetilrådighedforhvadandrefolkvil lavesåviserdetjoikkesomatallededer projekterderbliverlavetpåhegnetskal udtrykkenogetomos. Bilag3.1,Linje: 252B254).Trodsdenneudtalelseønsker Metroselskabet,atkonceptetspositive konnotationer,reflekterertilbagepådem,i kraftafhegnetsfunktion.konceptetby.h hardiversepraktiskeretningslinjer,der kansessombegrænsningerafden kunstneriskeudfoldelsebilag3.3).idet Metroselskabetfacilitererprojektet,stårde medansvaretforhvaddereksponerespå hegnene,såledesatmetroselskabetstårtil ansvarforhvadkunstnerneudstiller.ifølge respondentenkarinamanglerdertydelige etiskeretningslinjersomkunstnerneskal overholdebilag2.4,linje:823b845).hun meneratmetroselskabetikkeharmedi deresovervejelser,atdenkunstder faciliteres,eksponeresietsamfundmed stordiversitet,hvordetpotentieltkan stødebørnellerminoriteter. Metroselskabetbørderforværemere eksplicitteomkringderesetiske retningslinjer,omenddereksisterer nogen. Larssonbeskrivernedenforhvorledes dogmervilbegrænsekunstnerens kreativitet. HunmeneratDanmarkbestårafet kreativtfolkefærd,hvorkunstnerenselv skabersinerammerogserderforikkeet behovforatbegrænsekreativiteten yderligere.larssonargumenterer yderligeremed,athegnetseksistensidet offentligerummedfølgerdiverse

50 foranstaltningermedhensyntilsikkerhed ogtrafikbilag3.1,linje:469b482). Bilag3.1,Linje:464B469 Mimi:Nejdeterabsolutikkevores målsætningbjegsynesvihavderigeligt meddogmerogregleroghvisduspørger nogleafdekunstnerederharlavetnoget såvilledeogsåbaresige whatskaljegså havehåndjernpåellerhvad. SelvomLarssonstærktafviser,atdeikke vilarbejdeudfrafleredogmereller kriterierudtalerhundog,atkonceptethar fåetmegetgodeløsningerpå stedsspecifikkeopgavervednetop,at udskrivemereafgrænsedeogkonkrete opgavertilkunstnernebilag3.1,linje: 559B594). Deteroptildenenkeltekunstner,at formidledetbudskabdemener,borgeren villefåglædeafibyrummet.endelafden tematikværkerneercentreretomkringhar etislætaflokalforankring.etkriterium Metroselskabetprioritererhøjter,at borgerneideenkeltebydeleselvtager initiativtilatudsmykkehegneneideres lokalområdebilag3.1,linje:272b282). Denlokaleforankringkanskepåmange niveauer,ogbetyderikkenødvendigvis,at detskalværeetbilledeafdenbydelværket udstillesi.idetorganisationerfra nærmiljøetdeltageriudsmykningenaf hegnene,tolkermetroselskabetogsådette somlokaltforankretpåtrodsaf,atværket visueltikkeharnogenforbindelsetil nærmiljøet. Bilag3.1,Linje:261B266 DetdermedbydelsforskelleBdeter selvfølgeligderhvorviprøveratgåindog ligesigejamenhvadegnersighvorbmen dethandlerikkesåmegetomhvadvigerne viludtrykkedetenestedbellerdetandet stedbdethandlermereomatviprøverpå ogindretteosefterhvordanudtrykket alleredeerbellerivirkelighedenikkeså megetdetæstetiskeudtrykmendetlivder foregårder. Detkanderforsynessværtfordenenkelte borger,atafkodedethergennemgående temaiby.h,idetgradenaflokaltforankret kunstforekommertilfældig.idetnogeter lokaltforankret,skabesderenintern dialogmellemetværkogdetsnærmiljø, mensåledesudelukkesrestenafbyen. Larssonuddybertemaet lokalforankring, ihenholdtildetomestsøgtehegn; KongensNytorvogEnghavePlads 8 Bilag 3.1,Linje:266B267).Herafudtrykker 8Dehegnsomfårflestansøgningerafkunstnere

51 LarssonatEnghavePladseretgodt eksempelpåhvorledesethegnbliver dekoreretafdelokalekræfter,ogsamtidig fortællerkunstenenhistorieomstedet Bilag3.1,286B292). KongensNytorvsessomenmodsætningtil EnghavePlads,påtrodsaf,atdissehegn netoperdemestsøgte.hegnetved KongensNytorvharnemligingenformfor lokalforankretkunst,idetpladsenbærer prægaferhvervslejemål.dererderfor mangelpåbeboelsesejendommesamten størrefærdenafturister.detvilderfor forekommevanskeligt,atskabeetlokalt forankretværk,dadeteretfåtalaf beboere,dervilafkodedetbilag3.1,linje: 428B433). IfølgeLarssonerdetsværtforkunstneren, atudformeinteraktivkunst,somfungereri byrummet,samtoverholder MetroselskabetsretningslinjerBilag3.3). Detteerevidentidet,Metroselskabet sjældentmodtageransøgningermed interaktivkunst,somnetopernogetde efterlyserbilag3.1,linje:523b526). Dainteraktiveværkeraktiverersubjektet, kandisseværkernetopfåborgerentil,at opholdesigilængeretidibyrummet, hvilketfralarssonssideerenmålsætning, idetfolkibyrummetskaberbedrebyer. Etinteraktivtværkkanifølgeenkelteaf respondenternestimuleresåledesatder skabesetmeredetaljeretmindeomselve oplevelsenafværket.dettevarevidenti fokusgruppe2,hvorfrederikb.kunne genfortællesinoplevelseafetinteraktivt værk,menskiaikkekunnegenfortælle nogenvisuelleaspekterafdeværkerhun havdeoplevetbilag2.4,linje:471b485). Iforbindelsemedferniseringenafdet interaktiveværk HappyWall påkongens Nytorv 9 Bilag3.1,Linje:309B313),omtaler Larssonhvorledesdemedtænkerværkets lokationmedioplevelsenafværket.hun giverudtrykforatdeharhaftstrategiske overvejelseriforholdtilplaceringenaf værket,dadeharmedtænktmiljøogdem dernetopbegårsigidettemiljø.derudover nævnerhunhvorledes,atdervedkongens NytorverudeserveringinærhedenafBy.H, såledesatandrekanfølgemedi,hvadder foregårveddetinteraktiveværkbilag3.1, Linje:314B324).PåsinvisgiverLarsson udtrykforathungerneseratdet interaktiveværk,blivertilen happening 10, hvordetenkelteindividkanperforme, mensandrekaniagttageogeventueltblive inspirerettilselvattagedeli begivenheden. 9Sebilag5.0 10Enbegivenhed

52 LarssonsforståelseafKongensNytorvog densbrugere,bekræftesaffrederikb.,som reflektereroveretinteraktivtværk,derhar væretudstilletpåkongensnytorvbilag 2.4,Linje:479B485).Hanharnetophafttid ogoverskudtilatopsøgeoplevelsen,under hansopholdfåetenmindeværdig oplevelse. Farve- Idetteafsnitbehandlesfarveteorisamt fokusgruppernesholdningtilhegnets baggrundsfarve.respondenternes konnotationertilgrønbehandles,foratfå indsigtihvaddisseharafbetydningfor opfattelsenafby.h.viviliforlængelseaf respondenternesudsigelseriforholdtil farve,reflektereoverhvilkenbetydning Metroselskabetsfarvevalgharfor borgerensperceptionafby.h.viharvalgt, atsepåfarveteorida: farverneivores omgivelserpåvirkerosilangthøjeregrad, endvinormaltgårogforestilleros)både positivtognegativt.såvelkroppensbiokemi, somvoresfølelserogubevidsteadfærd påvirkespåforskelligemåderafforskellige farver. Bjerregaard,2005,s.7).Udfra ovenståendeerdetevidentat respondenterneskendskabtilby.her begrænset,derforfindervidetrelevant,at sehvilkefortolkningerdertillæggesgrøn. Harmoni,-symbolik-&-konnotationer- Iarbejdetmedfarversharmoni,vurderes dethvorledestoellerflerefarvervirker sammenitten,2006,s.19).detteernetop interessant,dafarvengrønbådesesi sammenhængmedbyrummetsåvelsom hegnetsudsmykning.nårikkebfagfolk, vurdereromfarvereriharmoni,gøresdet udframodsætningersåsom,behageligb ubehagelig,sympatiskebusympatiskeog harmoniskbdisharmonisk,og Denslags dommeerpersonligeopfattelseruden objektivværdi. Itten,2006,s.19).DaBy.H erettilbudtilalle,harvivurderet,at borgerensopfattelseaffarven,ligegyldigt hvilkenbaggrunddehar,erafligesåstor betydningsomenfarvespecialist. Udfraetteoretiskperspektivkangrøn symboliserenogetpositivtsåvelsomnoget negativt.blandtdepositiveordses; optimisme,håb,harmoni,balance, fornyelse,stillevækst,ungdom,natur,fred ogrosamttrivselbjerregaard,2005,s. 97).Mensdenegativekonnotationerses som;umoden,uerfarenoggiftig Bjerregaard,2005,s.97). Ihenholdtilrespondenternes konnotationertilfarven 11 forekommerdet atalleforbindergrønmednogetpositivt, 11Sebilag4.0forprojektgruppenskonnotationeraf grøn

53 idetingennævnernogleafdeteoretisk negativekonnotationerbilag2.3 spørgsmål8+2.4spørgsmål9). Enafrespondenterneudtalerdog hvorledesordene grøn og mur,for hendesvedkommende,sessom henholdsvisetpositivtogetnegativtord. Bilag2.3,Linje:151B155 Carina: Jegtænkerallermestdetmedselve ordetdedekoreredegrønnemure.også tænktejegogsålidtpåselve konstruktionenafdeherordsomdeter grønt,hvormantænkerdererpositivt. Hvorimodenmur,dertænkerjegatdeter megetnegativtladetordformit vedkommendeihvertfald. Hernævnesdet,hvordanhunprojekterer henholdsvisnegativeogpositivefølelserpå ordene:muroggrøn.deternetop interessant,dadetoordidettetilfældeses ienvisuelsammenkoblingbnemligsomen grønmur.by.hgiverikraftafdetsfarve dennebeskuerenpositivoplevelse. Yderligerefremkomdetfra respondenterne,atdengennemgående grønnefarvepåhegneneermedtilat skabegenkendelighedogro. Bilag2.4,Linje:699B704 Julie: Jegkanmegetgodtlidedeergrønne allesammensåermansikkerpå,okayher dererdetmetroen,derbyggesogså hængerdetsammensåvedmanhvaddet er.dererforskelligeudstillingerudenpå detgrønnesådeerjoalligevelforskellige såjegsynesegentligdetermegetfintde bareholdersigtilenfarvehelevej igennem. Ihenholdtilteorienomframingoplever dennerespondentnetop,atderskabes rytme iformafdengennemgåendefarve. Mellemelementerderellerseradskilt,kan en rytme opnåsvedhjælpafnoglefælles egenskaber,somherudgøresaffarven VanLeeuwen,2005,s.13).Dengrønne farveersåledesmedtilatskabeenrød trådogsammenkobleby.h.detkanderfor udfraovenståendetolkes,at respondenternefinderenroi genkendelighedenogdefællesegenskaber. Tilmedkandettænkes,atborgerenfår nemmereved,atafkodehvilke byggeprojekter,somhængersammenog hvilke,derikketilhørermetroselskabet. Altsåskabesdertryghedvedbrugenafden semiotiskeressource, rytme,iformaf genkendelighed,somidettetilfældesesi dengrønnefarve.

54 Grøn-er-Københavns-farve- Farvengrønbliverafflererespondenter forbundetmedkøbenhavnsimage,somen grønbymedparkeroggrønnearealer, samtbyensfokuspåmiljøog bæredygtighed.respondentenkiaafkoder netopgrøn,somsymbolforkøbenhavns status,someuropasmestmiljøbevidsteby: Bilag2.4,Linje:535B543 Kia: Enbevidsthedomkringmiljø,om grønbyogkøbenhavnsomgrønby.og nogetderharværetenheldelinitiativer omkring,sådannogetmedskraldespande ogcykelstier.idetheletagetomkringat gørebyensådanmeregrøn.såjegvillenok sigeatdetsymboliserermiljøbevidsthed. OgsåfordivierEuropasmestmiljøbevidste byogsådannogetogvierogsåblevetkåret tildenrenestehovedstadsåmangegange. Hertilkandettolkes,athunserfarven,som endelafetstørreperspektiv,altsåenby medfokuspåmiljø.idetmetroselskabeter etinteressentskab,hvorafkøbenhavns Kommuneejer50%,Statenved Transportministerietejer41,7%og FrederiksbergKommuneejer8,3%erdet, sommetroselskabetkommunikererud igennemderesæstetiskekommunikation, symbolskforbådeselskabetogkøbenhavn, dakøbenhavnskommunenetopejerden størsteandelafmetroselskabet Metroselskabet,Omos,2014).Idetflere respondenteromtalerdengrønnefarve somsymbolskforkøbenhavn,kandet derforudledes,atenovervejendedelaf respondenterneogsåserby.hsometspejl påmetroselskabetsværdierogvisioner. Detkanderforogsåformodes,at respondenternesergrønsometsymbolpå denigangværendeforandringogvækst, bådeforkøbenhavn,menogsåfor MetroselskabetogdenfremtidigeCityring. AfkodningenafhvadBy.Hvilkommunikere udtilborgeren,udtrykkessåledesafen respondent. Bilag2.4,Linje:597B601 Karina: Måskeprøverdeogsåatmindeos om,atdegørbyengrønnere.nukommer dermetrosystemognuskalvihavebilerne ud.detlarmerlidtiøjeblikketmenpå længeresigtsåbliverdetrigtiggodtbså detkangodtværeatdengrønnefarveder skalsymboliserer,atdegørnogetgodtfor København. Hertilanslåsdet,atrespondenten forbinderdengrønnefarvemedfremtidog vækst,somisidsteendevilføretilenmere miljøbevidstby.karinasopfattelseafgrøn kanderforsessomenspejlingpå Metroselskabetsfremtidsvisioner,altsåen fremtidigforandring,hvorderskabes

55 mulighedforatmindskeantalletafbileri byen,ogherigennemfåskabten grønnere by. Alternativ-til-grøn- Iforbindelsemed,atgrøntillæggespositiv værdi,blevderligeledessnakketom, hvilkeneffektdetvillehavehvishegnet havdeenandenfarve.enaf respondenternekommermedforslagtil andrebaggrundsfarver,samtsitegetbud påhvorfornoglefarvererblevetfravalgt. Hernævnesdet,atfarvengrønmuligvis ogsåharenpraktiskfunktion,dadenikke vilforekommesnavsetbilag2.4,linje: 591B596).YdermereudtrykkerFrederikB., atby.hburdeetablereen oplysningskampagne,hvorderblevsat fokuspånetopfarven,idethanerafden opfattelse,atfarvengrøneretsymbolpå virksomheden.detkanaltsåanslås,atder ereninteresseiatfåenstørreindsigti konceptetogdetsbevæggrundforvalgaf farve.ihenholdtilbevæggrundenfor valgetafbaggrundsfarvenfremkomder yderligereandreaspekterogovervejelser, heriblandtetperspektivpåhvadårsagen tilfarvevalgetkunnevære. Bilag2.4,Linje:587B590 Søren: Detdermedmåskeenvisuelroved atkiggepånogetgrønt.ogsåkunnedet værehvisdineørebliverfyldtmedstøjså fårduihvertfaldenandenro,vedatståog kiggepåhvadmanikkekanse. Denneudsigelsetagernetopaspektetom framingopiforholdtilbyenoghegnet. Beskuereneksponeresforenrammeikraft affarven,hvortilrammenblokererfor hvadderegentligeksistererbaghegnet. Udsigelsensammenholdtmedteorienom framing,ernetopinteressantda, respondententaleromby.h,somrammen forenbegivenhed.icitatetudtrykkesdet, atørenefyldesmedstøjfranoget,der foregåricentrummetaframmen.samtidig udstrålerrammenalligevelenro,ikraftaf deovervejendepositivekonnotationer,der erknyttettilgrøn.herbringesdetsåledesi fokus,atdenne segregation somer delvis gennemtrængelig,fåret audiologisk aspekt.hanytrersåledes,atdet audiologiskeaspektmindskesvedhjælpaf det visuelle aspektsemodeliiii).hertil kandettolkes,atfarvenubevidstvil stimulerebeskuerenogsåledesskabeen mereligeligbalancemellemdet audiologiskeogvisuelle.farvers påvirkningpåindividetkanderforværeet oplagtredskabtilæstetiskkommunikation,

56 hvilketantagesatmetroselskabetharhaft medideresovervejelser.detkantænkes, atfarvevalgetharværetendelafderes strategiiønsketomatskabero,harmoni ogtolerance.seshegnetiforholdtil byrummet,kanderenkeltestedersesrøde murstensbygninger.detteerinteressant, dakomplementærfarventilgrønerrød. Årsagentilatøjetfrembringer komplementærfarverer,atøjetforsøgerat skabeenligevægtitten,2006,s.19).det grønnehegnkanderfor,teoretiskset, skabebalanceogroforbeskuerensøjeved atarbejdemedkomplementærfarver.det kansåledesanslåsatbyggepladsen,derpå normalvisertilirritation,via implementeringenafenfarve,kanmedføre atborgerenfårenmerepositivtilgangtilet byrumiforandring. Inedenståendecitatfremkommeretandet perspektivforvalgetafbaggrundsfarve.i trådmedframingogkomplementærfarver fremkomendvidereenovervejelse omkringårsagentilfarvengrønogdens påvirkning. Bilag2.4,Linje:575B582 Frederik: Jegtrorogsådengivernogetro. Jegsynesjegharlæstnogetom eksamensbordeergrønnefordidegiveren ellerandenformforro.deharmåskeogså tænktdetindpåenellerandenmåde.jeg kansågodtundremigovergrønsom kontrastfarve,hvisdetskalværesådanen skuepladsforkunstsåvillejegikketænke denvarsåoplagt.sådetvedjegikkeomde hartænktigennem,hvaddetsåskalværeb skaldetværegrønnemurederskalskjules ellerskaldetværeudstillingsplads? Frederikundrersigoveromfarvener tænkt,somcamouflageforetbyggerieller sombaggrundfordenudstilledekunst. Paradoksaltnokefterstræbesdetpåenog sammetid,atskullecamouflerenoget,men samtidigvækkeopsigt.altsåforsøger hegneneatformidletobudskaberpåenog sammegang,hvilketmåantagesatværeen afdefaktorer,dererafgørendefor forståelsenafdengrønnefarve.i nedenståendecitatudtrykkerfrederik overvejelseromkringhvadderheltpræcist erhensigtenmedkonceptet,hvortildet frembringes,hvaddermuligviskanvære årsagentilenforvirringkanopstå. Bilag2.4,Linje:639B648 Frederik: Menjegsynesdetkommer megetanpåhvaddegernevilmeddenher mur.erdetatudstillekunstellererdetat prøveatskjuledethermetrobyggeri,og skabenogetfokuspånogetgrønt.ellersså villejegtænkeenfarvesomgråbjegkom tilattænkepåsådannogengrafik

57 programmer,debrugertypiskgrårammer foratgivefokuspådet,somgrafikeren sidderogarbejdermedaltsåphotoshop harengrårammenårgrafikerensidderog arbejderindimidtenellerillustratoreller Wordivirkelighedenogså,sågråtil kunstudstillingenvillejegtænkemengrøn hvisduselvfølgeligsernaturellermiljø. Deterinteressant,atenovervejendedelaf respondenterneharpositivekonnotationer tilhegnetbådenårdetfungerer,som afskærmningogcamouflage.udfradenne respondentsudsigelsekandettolkes,at forvirringenskabesnårbaggrundsfarven ogkunstenikkekomplementerer hinanden.itrådmeddenharmoniog ligevægtsomøjet kræver ergråen interessantfarve.hertilnævnesdetat: dennemellemgråfarvefrembringeren tilstandaffuldstændigligevægtiøjet. Itten,2006,s.19).Detkanderfortolkes,at gråvilleværeenoptimalbaggrundsfarve, dadentræderibaggrundenoglader udsmykningenkommeifokus. Deterderforinteressant,hvorvidt Metroselskabetønsker,atskabeharmonii byrummet,elleromfarvenogsåertiltænkt tilatskabeharmoniiforholdtil udsmykningen.dasamtligerespondenter havdelagtmærketildengrønnefarve,er detdogmærkværdigt,atsåfåaf respondenterneegentligkunnegenskabe etbilledeafudsmykningenpåhegnene.det kanledetankernehenpå,atbaggrunden harindflydelsepåkunstoplevelsen. Iforholdtilfarvernesharmonierdet derforbemærkelsesværdigt,atderikkeer flerekunstnere,derselvvælgerderes baggrundsfarve,dadetharstorbetydning forhvordanderesværkkommertilat fremstå.nogleværkerbenytterfarvengrøn somenbaggrundsfarve,mensandrehar valgtenandenbaggrundsfarvetilderes værk.eksempelvissesderpåenghave Plads,etværkhvorkunstnerenharvalgt,at malebaggrundensort,hvilketståri kontrasttildeandreværker. Larsson-om-farve- Larssonudtaleratdeprimærthargjortsig overvejelseromhegnenesfarveiforholdtil byrummet.altsåhardetænktover hvordanhegnetkanfremstå,somet mindreforstyrrendeelementi omgivelserne.hunnævnerdogintetom hegnenesfarveirelationtiludsmykningen, Foroshardethandletomdetdermed parkområdernebatsåvilledenødelægge mindrerum. Bilag3.1,Linje:108B109). IfølgeLarssonvilhegnet,ikraftafden grønnefarve,forekommemindre

58 forstyrrendeibyrummet,dahegnet såledesvilblendesammenmeddet omkringliggendemiljø,setiperspektivet af,atkøbenhavnerenbymedmange grønneområder.hegnetsfarveogdets omkringliggendemiljø,komplementerer hinandenså,derskabesenstørrevisuelro. Detskerblandtandetogsåidetilfælde, hvorkomplementærfarvenrød fremkommer,hvilketkansesiderøde murstensbygninger.herskabesdersåledes farveharmoni.larssonnævnerydermere, atetkriteriumforfarvener,atdenskal værebehageligforøjnene,idetby.hfylder såmegetibyrummet.derharfra Metroselskabetssideikkeværetdestore overvejelseromkringfarvevalget,iforhold tilhvaddenskullesymbolisere.påtrodsaf detteforekommerdengrønnefarve alligevelsomdet rigtige valg,da respondenternesamtfarveteorieni overvejendegrad,konnoterergrønmed nogetpositivt. Bilag3.1,Linje:114B120 Jegvilleønskejegkunnesigevihavde tænktmegetoveratdeteretbæredygtigt transportmiddelogderforskulledetvære grønt.mendethavdevifaktiskikketænkt over.vihavdetænktoveratdenvarrarfor øjneneogdetkanmanværeenigeieller ikkeenigei.mendethandlerogså simpelthenomatdeterrartforøjnene fordidenkommertilatfyldesåmeget. IdetBy.Hkonstanterunderbeskuelseog bedømmelse,erdetderforevidentatden visuellekommunikationerenvigtigtdelaf destrategiskeovervejelser. Respondenternestolkningafgrøn,somen farvederskalcamouflerehegnet,stemmer overensmedlarssonsudsigelserom,at hegnetblenderindideomkringliggende grønnearealer.larssonuddyber yderligere,atfarvenervalgtforikke,at skulletiltrækkehærværksamtskidtog møgfragaden. Bilag3.1,Linje:92B98 Deterogsånogetmegetatfindeenfarve somikkeerforkoldoghellerikkeeraltfor lysfordisåserdetmegethurtigtmeget nussetud.ogsådannogetmedatdet tiltrækkerfleretagshvisdetenmegetlys farvebmenogsåsimpelthenskidtogmøg ogderskaldenikkeværeforlys.påden andensideskaldenhellerikkeværefor mørkfordisåbliverdenogsåmegetmørk atbovedsidenaf. Metroselskabetharsåledesvalgtfarvenud fraovervejelseromdetmiljøhegnetskulle befindesigi,samtovervejelseromden

59 praktiskefunktioniforholdtil vedligeholdelse. Deterdoginteressant,ateksekveringenaf udsmykningikkeermedtænkti beslutningenombaggrundsfarven,da udsmykningendannerhelegrundlagetfor By.H.Ydermerekandetansessom værendeenfordelhvisderkunnefindesen løsning,sombådekunnetilgodese udsmykningen,ogsamtidig komplementeredetomkringliggende byrum. Detkanafslutningsvisnævnesat Metroselskabetvalgte,atmaleallehegnene grønneindenrealiseringenafkonceptet. FrederiksbergBogKøbenhavnskommune, harhverderesnuanceafgrøn,idet Frederiksbergkommuneiforbindelsemed metrobyggeriet,fiklovtilatensrette hegnetsfarvemedbydelensinventar.

60 Kapitel-5-3-Diskussion- Byens-Hegn- -Hvad-er-det?- OverordnetbørMetroselskabetogprojekt By.Hfornyoggentænkederes kommunikationsstrategi,idetderladertil atværeetstortbristikommunikationen.i derespektivefokusgrupperblevdet evident,atkendskabettilprojektby.her yderstbegrænset,påtrodsafathave eksisteretitreår.samtligeaf respondenternehavdedogetvisuelt kendskabtildetæstetiskeudtrykafby.h. Alligevelvardetkunénrespondent,der selvhavdetagetinitiativtilatopsøge informationomkringenkeltedeleaf udsmykningen. IfølgeprojektlederLarssonblevBy.Hen realitet,idetmetroselskabetgerneville givenogettilbagetilbyensborgere,dade midlertidigtoptagerborgerensbyrum.i henholdtillarssonogrespondenternes udsagnfindervidetderforparadoksalt,at byensborgereharsådanengradaf manglendeinformationometkoncept,som netopertilegnetdem. LarssonudtrykkeratkonceptetBy.Hkun erevalueretudfranaboernessynspunkt, pågrundafmanglenderessourcer,samtat naboerneerenstorprioritethos Metroselskabet.IdetBy.Htilfalderalle byensborger,findervidetyderligere paradoksalt,atmantilgodeserenmindre delafbyensborgere.dametroselskabets kommunikationtilnaboerneogrestenaf Københavnsborgerevarierer,erviafden opfattelse,atnaboevalueringenog opfattelsenafkonceptetikkeer repræsentativforallekøbenhavns borgeressynpåby.h.viundrerosderfor overomhvorvidtsuccesratenforprojekt By.Hvillestige,hvisprojektetblev evalueretafenstørreborgergruppe.dette ersetilysetaf,atmetroselskabet kommunikerermangetiltagudtilderes naboer,mensderesterendeborgerei Københavnselvskalopsøgeinformationen. Vedatevaluerekonceptetudfraen borgergruppemedstørrediversitet,ville Metroselskabetnetopbliveinformeretom Københavnerensmanglendekendskabtil projektet.derudovervillemetroselskabet blivebekendtmedflereaspekterafby.h, somborgerenikkemenerfungerer, eksempelvis,atnogleværkersynes malplaceretidetderesfysiskerammerikke ertilpassetlokationen,atreklamerharen yderstnegativpåvirkningpåborgeren samtbaggrundsfarvensindvirkningpå perceptionenafværkerne. Larssonnævner,atMetroselskabetikkei allehenseendehartagethøjdeforden æstetiskekommunikation.detvisuelle

61 udtrykafby.h,altsåderespektiveværker hegnenedekoreresmed,samtdengrønne farveerikkefaktorerdehartænktindi deresæstetiskekommunikation.deønsker blotatprojektetby.h,somopfordrertil medborgerskab,toleranceog borgerinddragelse,skalsymboliserernogle værdiertilbagepåmetroselskabet. Detkansåledessessomaltsåenvisionom, atborgerneskalsemetroselskabetsomen demokratiskvirksomhed,hvorinklusionaf byensbefolkningerihøjsæde.idenne forbindelseerdetinteressant,atsepå hvorledesbådefrederikb.ogsørentolker By.HsomsymbolforKøbenhavnsværdier, ogikkemetroselskabetsværdier.således erdegodeinitiativerogideerikkekommet Metroselskabettilgode.Dette eksemplificererdetfaktum,atenstørre kommunikationsindsatsvillehjælpe modtagereni,atafkodehvemdererden egentligeafsenderafbudskabet.detmå ansessomværendeendelafby.hsønske, atdetstårklarthvemdererafsender,idet metroselskabetgerneser,atdettetiltag projektererpositivtladetværdiertilbage påvirksomheden.ydermereerdetevident, atetableringenafkonceptet,ertiltænkt somenmådehvorpåby.h,kanskabe toleranceoverformetrobyggeriet. Konceptetsinteresseiatforskønne hegnenemedkunst,kanvirkemeningsløs hvisborgerenikkekangenskabedeværker dererudstillet.atværkerneikkekan huskeskanblandtandetværeettegnpå,at baggrundsfarventrædertydeligerefrem endhvadhensigtenvar.enovervejelse hertiler,omby.hmedfordelkunne benyttesigafenandenbaggrundsfarve, hvisønsketer,atudsmykningenskal fremståtydeligereelleromindsatsområdet skalfindesandetsteds. Dakunstnernenetopbrugerressourcerpå, atudformedereskunstværker,mådet angiveligtantages,atdeønsker,atderes værkerbliverfremvistpådenbedstmulige måde.detkandogdiskuteresomhegnene primærtskaltilgodeseudsmykningeneller omhegneneiovervejendegradskalsætte fokuspåbyrummetogdebeboere,dertil dagligpåvirkesafbyggerietsgener. HvisMetroselskabetønskeratbibeholde baggrundsfarvengrønvilde,ifølge respondenterne,skaberoibyrummet. Omvendtansesfarvengrøn,afenkelte respondenter,forikkeatværeden rigtige baggrundsfarveforkunst.da Metroselskabetoptagerendelaf byrummetogviakonceptetharetønske omatskaberounderbyggeprocessen,kan derargumenteresfor,atdennuværende farveskalbibeholdes.

62 Etandetargumentforatbevareden grønnefarve,sesihenholdtil respondenternespositivekonnotationer, ogdetfaktum,atrespondenternepå nuværendetidspunktserdegrønnehegn sometsymbolpåenfremtidig metrostation. Ydermerekandetihenholdtil respondenterneargumenteresfor,atder eksistereretbehovforoplysningomkring hvilkenkunst,samthvoroghvornår,der udstillespåderespektivehegn.daideen medkoncepteter,atborgerenkanopleve kunstmangeforskelligestederibyen,ville etoverblikoverhvorspecifikkeværker udstilleskunnevækkeborgernesinteresse foratbesøgehegnene.vedatskabeet størrefokuspå,atformidlekunstnernes budskabudviainformationstavlerkan mistolkningerafkonceptetslokalforankret temaafhjælpes.denmanglende informationomdeenkelteværker,kan ogsåsessomværendeenårsagtilat respondenterneikkekanhuskeværkerne. Diversitetenmellemhegnene,kantilmed væreenårsagtil,atrespondenternes manglendeinteresseforatbesøge hegnene. Daindividerikkehardesamme oplevelsespræferencer,kandetudfraen personlighedsbaseretadfærdslivsstil, diskuteresomby.hburdehavemerefokus påeksekveringenafværkerne.detkan såledessiges,athvisby.h rummer distinkteemotionelletilkoblingspunkter,der talerforskelligt,menmarkantindtilflere segmenter villedekunnenåenstørreog brederegruppeafkøbenhavnsborgere Jantzen&Vetner,2008,s.5). Dabeggefokusgruppergavudtrykfor,at manikkekanvidesigsikkerpåhvormeget kunstdererudstillet,ejhellerhvorstoren delafudsmykningen,derudgøresaf reklamer,kandetdiskuteresomderskulle foretagesændringeriforholdtil arrangeringenafværkerne.medandreord burdemetroselskabetgøresigen overvejelseomkringentenudelukkendeat havefokuspålokalforankretudsmykning, ellerovervejeatdedikerehverafhegnene enbestemtgenre.detvilaltsåsigeatsamle fotokunstétsted,skoleprojekteretandet, etcetera.såledesvilledetgøresmuligtfor borgerenatmålrettederesbesøgtilgenre, defindermestinteressante.konceptetville gennemdettetiltagskabeemotionelle tilkoblingspunkterviadiversitetenmellem hegnene,samtidigmedatskabeen præciseringafoplevelsestilbuddettilden enkeltborger.

63 Eksekveringen- Metroselskabetharigennemderes faciliteringafkunstprojektet,udnævntsig selvtilsmagsdommerforhvadderkan accepteresforatværegodgadekunst. Metroselskabetagererkuratorfor udsmykningenpåhegnet,idetdehar ansvaretforudvælgelsenogarrangeringen afværkerne.enkritikafmetroselskabets kurateringfremkommer,dadetpointeres afrespondenterne,atværketshelhedikke kanperciperes,grundetmangelpåplads mellembeskuerogværk.somdetpåpeges afrespondenterne,fremstårkurateringen afværkernemegetvag,daderforekommer uoverensstemmelsermellem udsmykningensplaceringogdets omgivelser.ifølgeendelafrespondenterne fikdeoplevelsenaf,atmetroselskabetikke medtænktebyrummetsomrammefor enkelteværker.hertilblevdetpointeret,at byrummetikkeallestedergivermulighed foratfådenfuldeoplevelseafværkerne. Detforekomaltsålogiskfor respondenterne,atdestørsteværker skulleudstillesveddelokationer,hvor beskuerenhavdemulighedforattræde tilbageogfåetoverblikoverværket,da respondenternenetopgiverudtrykforat dissescenarierikkefordrertilatman opholdersig.kunstenkunnealtsåmed fordeltilpassesomgivelsernepågadeplan. DetstriderdogimodLarssonsudsigelser,i forbindelsemedopsætningafinteraktiv kunstpåkongensnytorv,hvorhungiver udtrykfor,atmetroselskabetnetop medtænkerværketsomgivelserogbrugere medioplevelsenafværket. Larssonermuligvismegetopmærksompå delokationer,hvorderermegetaktivitet, mensby.hforsømmerandrelokationer, hvorby.hikkekantilegnesigligesåmeget opmærksomhed.dettesesforeksempel vedvibenshusrunddel,hvorfrederikb. netoperirriteretoverdetæstetiskeudtryk afhegnet. Metroselskabetfordrerværkermedet lokaltforankrettema.larssonudtrykker dogatderikkeiallehenseende,er mulighedforetlokaltforankrettema. Metroselskabetsfortolkningafdetlokal forankretforekommerderudovermeget bred,hvorfordetikkeiallehenseenderer gennemskueligtforrespondenterne. DerudoverflytterKuratorværkermedet lokaltforankrettematilennylokalitet, hvorforværketmistersinfortællingomdet lokale.dametroselskabetderforikkeer stringenteiforholdtildetlokalt forankredetema,kandetaffødeen fejlfortolkninghosrespondenterne,idet denrødetrådudebliver.beskuerens afkodningafkonceptetkansåledes

64 forekommeproblematiskforde,derikke erbekendtemeddeoverordnet retningslinjer.ikraftafatmetroselskabet flytterværker,medetlokalforankrettema, bliverdetselvforborgernederer bekendtemeddelokalforankret retningslinjer,enhandlingderkanafføde mistolkninger.dettestillerspørgsmålstegn vedomby.hoverhovedetburdeværeså ihærdigeefterathaveetlokalforankret tema,medderessåuklareretningslinjer. Dettedabådefortolkningenafdisse værkersynessporadisksamtdetfaktumat derflyttesrundtpåværkerne.deterderfor bemærkelsesværdigtatby.hikkeermere konkreteidereskriteriertilværkerne. Vifinderdetparadoksalt,atLarssonførst afvisertankenom,atarbejdemedflere dogmerforudsmykningen,hvorefterhun senerefortællerhvorledesby.hhar benyttetsigafkonkurrencer,hvorigennem dervarimplementeretfleredogmer, hvilketharresulteretibedreogflere forslag.pådenenesideforsøger Metroselskabetaltså,atbibeholdedefrie rammerforkunstensudfoldelsesamtidig meddepådenandensideermeget konkreteideresefterspørgselpåbestemt kunst.påtrodsafderespositiveerfaring medfleredogmer,fastholderdefortsatde frierammer. Vedatopstilleflereretningslinjerfor værkernesindholdogtema,kandet bevirkeathensigtenmedkonceptet,vil fremståklareforbeskueren,daværkerne overordnetsetvilkunnefåetmere stringentudtryk.ydermeresesdetat Metroselskabetsretningslinjeromkringdet visuelleudtrykerikkeeksisterende, hvorfordeteroptildenenkeltekunstner hvaddevileksponerekøbenhavnerenfor. UdfrainterviewetafMimiLarssonlader dettilatmetroselskabetikkehargjortsig nogleovervejelseromkringhvadgode værkerer,ellerhvordandeeksekveres udenatudenstødenogen.metroselskabets egenskabersomkuratorsynesderfor tvivlsomme. Eksekveringenafudsmykningenstiller spørgsmålstegnvedmodalitetenafby.h, dadetikkeforekommerautentisk,aten organisationmedspecialeitransportstår bagetkunstprojekt.by.hkunneidette henseendetilegnesigstørretroværdighed, hvisdeindgikietsamarbejdemeden kunstinstitution,såsomlouisianaeller StatensMuseumforKunst.Såledesat kunstinstitutionenvillefacilitereogagere smagsdommerforprojektet,idetdeharde egentligekvalifikationertilatgøredette.

Detkananslåsatderigennemaktiveringaf borgerenskabesetstørretilhørsforholdtil hegnene,samtenbedreoplevelse,da borgerenskalværemedtilatskabe udtrykketpåhegnet. Udfrarespondenternesudsigelser fremkomdet,atoplevelsenafinteraktiv kunststodklarienkelteaf respondenterneserindring,hvilketkan skyldes,atoplevelsenskergennemden kropsligeerfaring.interaktivkunstfordrer netopatbeskuerenstopperopfor,at opleveværkethvilket,måsessomideelti henholdtilmetroselskabetsmålsætning om,atborgerenskalopholdesigilængere tidvedsidenafhegnene.udfradenne målsætning,samtrespondenternes begejstringfordeninteraktivekunst,kan detsåledesdiskuteresomby.hburde opstillefleredogmer,idetdevillefordre deninteraktivekunst.larssonudtrykker, atby.hharetønskeomatudstilleflere interaktiveværker,hvortildetkanantages atdervillekommeflereforslagpådisse hvisdetblevendelafderesretningslinjer. Detkunneyderligereantages,at Metroselskabetviakonkurrencerville kunnefåflerebudpåinteraktiv udsmykning,dakonkurrencernetopi henholdtillarssonskaberflereogbedre forslag. - - - - - - - - - - - - - 65

66 Kapitel-6-3-Afslutning- Konklusion- Ifølgendeanalyseerdetblevetklargjort,at Metroselskabetikkeharendecideret intentionelæstetiskkommunikationi forbindelsemedprojektby.h.den æstetiskekommunikation,derhersker omkringby.h,fremkommertilfældigidet Metroselskabetikkestrategiskhar overvejetdenneogpåsinvisoverladtden tilderespektivekunstnere.metroselskabet håberdog,atby.hsprincipperom borgerinddragelseoginklusionvil projekteretilbagepåorganisationen, hvilketkansiges,atværedereseneste overvejelseomkringdenæstetiske kommunikation.detforekommerat Metroselskabetikkeharenstrategisk kommunikationsplanomkringprojektet, hvorfordetersværtforrespondenterne,at afkodeenegentligkommunikation.deter såledesevident,atmetroselskabeternødt til,atskærpedereskommunikation,forat gøredetklartformodtageren,hvemderer afsenderpåkonceptetoghvad idegrundlageter. Udfrahegnetsvisuelleudtryk,udledte samtligerespondenterenbetydningaf By.H.Disseantagelserblevskabtudenet egentligtkendskabtilkonceptet,menud frametroselskabetsogby.hsæstetiske virkemidler.demisfortolkningerderer opståetimødetmellemborgerenogby.h, bevidnernetopom,atidetmetroselskabet handlerogagererudenegentlige overvejelserogintentioner,affødes fejlfortolkningerafkonceptogafsender. Denmanglendeæstetiskekommunikation sesogsåiperspektivetafmetroselskabets evnersomkurator.metroselskabetformår ikke,atkuraterediverseværker,hvorfor værketshistorieikkealtidafkodesaf beskueren.endvidereformår Metroselskabetyderligereikke,atplacere ogarrangereværkeriforholdtilderes omgivelser.detblevevident,atnetop arrangeringenafværkerblandtandetvar enafgrundenetil,atrespondenterneikke kunnesedenrødetråd. Respondenternehavdenetopoplevelsenaf, ateksekveringenafværkerneikkevar tilpassetomgivelserne,yderligerekandet konkluderes,atrespondenternefandt diversitetenafudsmykningenforvirrende. Ydermereerdetblevetsynliggjort hvorledesmetroselskabetoglarssonhar enukorrektopfattelseaf,ihvilkengrad By.HerkendtiKøbenhavn,samthvorvidt borgerentolkerkonceptetpositivteller negativt.pågrundafdennefejlfortolkning

67 frametroselskabetsside,kandettænkes,at selskabetbrugerressourcerandresteder endder,hvordereksistereretbehov.den manglendekommunikationomkringby.h, kanderforskyldesmetroselskabets fejlfortolkningafkonceptetsrenommei København,enfortolkningdeblandtandet hardannetudfranaboundersøgelseri henholdtilby.h.såledesbliver Metroselskabetsevalueringafkonceptet foretagetudfraegneantagelsersamt naboundersøgelser,hvorforderikkeer grundlagformetroselskabetsbeslutninger omdenfremtidigekommunikationsindsats omhandlendeby.h. DaBy.Heren gave tilkøbenhavns borgere,forekommerdetsometforceret forsøgpåborgerinddragelse,idet borgerensbehovogønskerikkeertænkt mediudsmykningenogeksekveringen.på trodsafdengodeintentionmedprojektet, erselveeksekveringenafdenmangelfuld, hvorforby.hikkefungereripraksis. Iforbindelsemedbaggrundsfarvenpå hegnene,forekommerderfrifortolkningaf farven,grundetmetroselskabets manglendekommunikationogintention vedrørendefarven.daderikkeeren specifikhensigtmedatbenyttefarven grøn,ihenholdtilatskabeetbestemt udtrykhosborgeren,sesdetat respondenternegørsiggrundige overvejelseromkringfarven.hertilnævner Larssonblot,atderikkeerstore overvejelserbagfarvevalget.detkan derforkonkluderesatmetroselskabetikke hargennemtænktkonceptetby.h,forinden detseksekvering.deresvalgomkring projektetsynesderforforhastedeog gennemskuelig. Vikanyderligerekonkludereatde interaktiveværkharenstørreindvirkning påbeskuerenend almindelig kunst.deter setiperspektivetaf,atdeadspurgte respondenterhavdenemmerevedat erindredeinteraktivekunstværker,frem fordealmindelige.idetinteraktive kunstværkerogoplevelserflorereri individetsbevidsthedoverlængeretid,kan detkonkluderesatby.hbørfokuserepå disseinteraktivekunstværker,idetde skaberstørreaktivitetogopmærksomhed omkringkonceptet.iformafdeinteraktive kunstværker,formårby.h,attiltrække borgerentilhegnetogsåledesopfyldes deresmålsætningom,atfåborgerentilat opholdesigihegnetsbyrum.

68 Perspektivering- Udfraovenståendekanvikonkludereat Metroselskabetsæstetiskekommunikation harmangler.ifølgendesespåhvordan disseeventueltkanudbedres. Ianalysenblevdetgjortklart,atindivider harforskelligeoplevelsespræferencer. Metroselskabetkannetopudnytte diversitetenismagspræferencerfor,at imødekommedenbredemålgruppe.ved enimplementeringafmerestrømlinetog strukturerettematikker,kan Metroselskabetmålrettederesfremtidige æstetiskekommunikation.kunstenkan delesindeftergenre,såborgeren,altefter præference,harmulighedforatopsøge dengenredeinteresserersigfor.herved kanmetroselskabetbedremålrettederes kommunikationsåledes,atspecifikke udstillingerudbydestilspecifikke segmenter.derudoverkanenkonkret tematiseringafkonceptet,netoptilføreden rødetråd,somrespondenterneefterlyser. EnandenmådehvorpåMetroselskabetkan skabekohærensikonceptet,kanske gennemetsamarbejdemeden organisation,derharkompetencerinden forkuratering.idenforbindelsevil Metroselskabeterhvervesigderette kompetencertil,atløsedenudfordring, somdeendnuikkeharkunnegennemføre. Detersamtidigvigtigt,atrettefokuspådet tiltag,somformetroselskabet harfungeretefterhensigten.det konkluderes,atinteraktiveværker fungererbedrepåhegnetendandre værker,daindividetharnemmereved,at huskeetværkhvisdetopleveskropsligt. Tiltrodsforatdetianalysenpointeres,at disseværkerikkefungererligegodtpåalle hegn,villemålsætningenomflere interaktiveværkerbidragepositivttil konceptet.borgerneikøbenhavnville bedrekunneerindrederesoplevelsemed etværk,hvorigennemmetroselskabetville tilegnesigmereomtale.tilmedharde interaktiveværker,denegenskabatdefår individettilatstoppeopogundersøgedet. Dermedopholderborgerensiglængerei byrummet,hvilketermetroselskabets målsætningmedkonceptet. Detvillederudoverværeinteressant,atse pålignendeproblemstillingenudfra kunstnernesperspektiv.vedatinddrage detteperspektivistedetforborgerens, villefokusværecentreretomkringselve udsmykningenafhegneneogdespecifikke værkersfortællingomdetlokaltforankret. Igennemsådanenundersøgelse,villeman kommenærmereenforståelseafby.h,som etmuseum.

Litteraturliste- Internet-links:- Facebook2014).ByensHegn.Lokaliseretd.15.maj2014på: https://www.facebook.com/byenshegn/info Hansen,J.V.2014,20.februar).Lovændringpåvej:Detskalværeslutmedatklageover metrobyggeriet.lokaliseretd.20.maj2014på: http://www.dr.dk/nyheder/politik/2014/02/20/0220141109.htm Jakobsen,J.S.,2014,18.februar).VIDEOHeunickeindkaldertilhastemødeomMetroens fremtid.lokaliseretd.20.maj2014på: http://www.dr.dk/nyheder/politik/2014/02/18/190711.htm Metroselskabet2014).Omcityringen.Lokaliseretd.7.maj2014på: http://www.m.dk/#/om+metroen/metrobyggeriet/om+cityringen Metroselskabet2014).ByensHegn.Lokaliseretd.7.maj2014på: http://m.dk/#/om+metroen/metrobyggeriet/byens+hegn Metroselskabet2014).Omos.Lokaliseretd.13.maj2014på: http://m.dk/#/om+metroen/om+os/metroselskabet Metroselskabet2014).Lavetprojekt.Lokaliseretd.13.maj2014på: http://www.m.dk/#/om+metroen/metrobyggeriet/byens+hegn/lav+et+projekt Metroselskabet2014).Nyheder.Lokaliseretd.12.maj2014på: http://www.m.dk/#/om+metroen/nyheder/nyhedsartikler/2014/gratisbomvisningbglb strand Nielsen,N.S.2014,14.maj).Grafik:Sådanvilmetroenseudi2023.Lokaliseretd.18.maj 2014på: http://www.dr.dk/nyheder/indland/2014/05/14/210820.htm Ritzau2014,8.januar)Metro)chefenafviserkritik:Allekanjosehvilkengevinstmetroener. Lokaliseret24.april2014på: 69

http://politiken.dk/oekonomi/virksomheder/ece2177168/metrobchefenbafviserbkritikballeb kanbjobsebhvilkenbgevinstbmetroenber/ Litteratur:- Allingham,P.2014):Kunst,medieogmeningsdannelseiresponsivebymiljøer.I:Jantzen,C. red.):oplevelsessteder.københavn:samfundslitteraturudk.). Andersen,I.2006).Denskinbarligevirkelighed:Vidensproduktionindenfor samfundsvidenskaberne.3.udg.).frederiksberg:forlagetsamfundslitteratur. Bjerregaard,L.2005)Dennyehelhedsfarvelære:ensynteseafnaturvidenskabogfilosofi1. udg.)ballerup:byggecentrum. Brandt,L.&Brandt,P.A.2005).Makingsenseofablend:Acognitive)semioticapproachto metaphor.århus:universityofaarhus. Zahavi,D.2012).Fænomenologi.I:Collin,F.&Køppe,S.,HumanistiskVidenskabsteori.s. 121B138)2.udg.,8.oplag).DRMultimedie. Duus,G.,Husted,M.,Kildedal,K.,Laursen,E.&Tofteng,D.2012).Aktionsforskning:En grundbog.1.udg.).frederiksberg:samfundslitteratur. Favrholdt,D.2005).Omkunstogæstetik.I:Thyssen,O.Red.),Æstetiskerfaring:tradition, teori,aktualitet.s.41b70)1.udg.)frederiksberg:samfundslitteratur. Fredslund,H.2012).DenfilosofiskehermeneutikBfrafilosofitilforskningspraksis.I: Nygaard,C.Samfundsvidenskabeligeanalysemetoders.75B101)2.udg.).Frederiksberg: Samfundslitteratur. Friberg,C.2005).Æstetiksom aisthesis.i:thyssen,o.red.),æstetiskerfaring:tradition, teori,aktualitet.s.109b133)1.udg.)frederiksberg:samfundslitteratur. Friberg,C.2007):Æstetiskeerfaringer:Filosofiskebetragtningerafdenmodernekultur. København:MultiversAcademic. Halkier,B.2009).Fokusgrupper.2.udg.,2oplag).Frederiksberg:Samfundslitteratur. Holm,A.,B.2012).Videnskabivirkeligheden:Engrundbogividenskabsteori.1.udg.,3. oplag).frederiksberg:samfundslitteratur. 70

IttenJ.2006).Farvekunstenselementer.12.oplag).www.Borgen.dk. Jantzen,C.,Vetner,M.&Bouchet,J.2012).Oplevelsesdesign.1.udg.,2.oplag).Frederiksberg: Samfundslitteratur. Jensen,T.W.2011).Kognitionogkonstruktion:totendenserihumanioraogdenoffentlige debat1.udg.).frederiksberg:samfundslitteratur. Johnson,M.1987).TheEmergenceofMeaningthroughSchematicStructureI:Johnson,M. Thebodyinthemind:Thebodilybasisofmeaning,imagination,andreasons.18B40).Chicago: TheUniversityofChicagoPress. Kvale,S.&Brinkmann,S.2009).InterView)Introduktiontilethåndværk.2.udg.,5.oplag). KøbenhavnK:HansReitzelsForlag. Larsen,S.H.2012).Socialkonstruktivismesomforskningsmetode.I:Nygaard,C. Samfundsvidenskabeligeanalysemetoders.121B145)2.udg.).Frederiksberg: Samfundslitteratur. Lyngsø,N.2000).Kunstogkommunikation.I:Stjernfelt,F.&Thyssen,O.Æstetisk Kommunikation.København:HandelshøjskolensForlag. Nygaard,C.2012).Introduktiontilsamfundsvidenskabeligeanalysemetoder.I: Samfundsvidenskabeligeanalysemetoder.2.udg.).Frederiksberg:Samfundslitteratur. Pachenkov,O.2013):UrbanPublicSpacesBfacingthechallengesofmobilityand aestheticization.frankfurtammain:placademicresearch. Thyssen,O.2005).Indledning.I:Thyssen,O.Red.),Æstetiskerfaring:tradition,teori, aktualitet.s.7b12)1.udg.)frederiksberg:samfundslitteratur. Thyssen,O.2005).Æstetiskerfaring.I:Thyssen,O.Red.),Æstetiskerfaring:tradition,teori, aktualitet.s.27b40)1.udg.)frederiksberg:samfundslitteratur. VanLeeuwen,T.2005).Introducingsocialsemiotics.NewYork:Routledge. Zahavi,D.2003)Fænomenologi.FrederiksbergC:RoskildeUniversitetsforlag. 71

Tidsskriftsartikler:- Hagen,G.J.2010).IntroductionBOlderPersons:TheFutureofCare.SmartAgent)European nursingcongressrotterdam4.),1b10. Hald,M.2014).Formandforforskønnelseerutilfredsmed3.000hulleribyen.Metroxpress, 11.marts2014,s.4. Jantzen,C.,Vetner,M.2008).Underholdning,emotionerogpersonlighed:Et mediepsykologiskperspektivpåunderholdningspræferencer.mediekulturvol.45.),3b22. 72

PMU-Litteratur- - Castor,T.&Cooren,F.2006). OrganizationsasHybridformsoflife:Theimplicationsofthe selectionofagencyinproblemformulation,managementcommunicationquarterly19,s. 570B599 Dooren,B.2003). NarrativesofChange:Discourse,TechnologyandOrganization,i Organization10,s.751B770 Ekström,M.2012). Gazeworkinpoliticalmediainterviews,Discourse&Communication, 63),s.249B271 Fenwick,T&Edwards,R.2010).Actor)NetworkTheoryineducation,Taylor&Francis, LondonogNewYorkp.100B113 Finlayson,A.2001). TheProblemofthePoliticalInterview,PoliticalQuarterly,vol723),s. 335B344 Frimann,S.&Bager,A.2012). Dialogkonferencer ig.duus,e.laursen,k.kildedalogm. Hustedred.):Aktionsforskning)engrundbog,København:Samfundslitteratur,s.193B204 Hall,S.2009). TheRediscoveryof ideology :ReturnoftherepressedinMediaStudies ij. Storeyred):CulturalTheoryandPopularCulture.AReader,4rdEd.Essex:PearsonEducation Limited,s.111B129 Heritage,J.&ClaymanS.2010).TalkinAction.Interactions,Identities,andInstitutions, Oxford:WileyBBlackwell,s.227B244 Johansson,M.2006). Constructingobjectsofdiscourseinthebroadcastpoliticalinterview, JournalofPragmatics,38,s.216B229 Kristiansen,S.&Krogstrup,H.K.1999). Nårdeltagendeobservationblivertildataien forskningsproces is.kristiansenogh.k.krogstrup:deltagendeobservation,københavn: HansReitzelsForlag,s.70B98 Ladkin,D.2003). ActionResearch,iC.Seale,G.Gobo,J.F.Gubrium,ogD.Silvermanred): QualitativeResearchPractice,London:Sage,s.536 548 Leonardi,P.M.&Barley,W.C.2011). MaterialityasOrganizationalCommunication: Technology,Intention,andDelegationintheProductionofMeaning,iKuhn,T.red.):Matters ofcommunication:political,culturalandtechnologicalchallengestocommunication Theorizing,Cresskill,NJ:HamptonPress,s.101B122 Lorimer,F.2004). Forståelse.Etsocialtforhold ik.hastrup:videnomverden,københavn: HansReitzelsForlag,s.53B69 73

Morgan,G.2006)ImagesofOrganizationLondon:Sage,s.115B148 Nielsen,K.2012). Aktionsforskningenshistorie påvejtiletrefleksivtakademiskselskab,i G.Duus,E.Laursen,K.KildedalogM.Hustedred.):Aktionsforskning)engrundbog, København:Samfundslitteratur,s.19 38 Schudson,M.1989). Thesociologyofnewsproduction,Media,Culture&Society,Vol.11,s. 263B282 Stegeager,N.&Willert,S.2012). Aktionsforskningsomorganisationsudviklendepraksis,i G.Duus,E.Laursen,K.KildedalogM.Hustedred.):Aktionsforskning)engrundbog, København:Samfundslitteratur,s.39 60 Tuchman,G.1972). Objectivityasstrategicritual.Anexaminationofnewsmen snotionof objectivity,americanjournalofsociologyvol.77,no.4,s.660b679 Warming,H.2007). Deltagendeobservation,iL.Fuglsang,P.HagedornBRasmussen&P.B. Olsenred):Teknikkerisamfundsvidenskaberne,Roskilde:RoskildeUniversitetsForlag,s. 314B331 74

Illustrationer- Oversigt-over-modeller- BSRBmodelnr.I Blendingmodelnr.II Containerskemanr.III Systemnetværknr.IIII Oplevelsenspsykologiskestrukturnr.IIIII Oversigt-over-billder- Billedeafkonceptet BilledeafKastanjetræ Billedeafkannibalbaby 75