Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE

Relaterede dokumenter
Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj

September 2013 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN GARTNERVEJENS KØN, KROP OG BEVÆGELSE BØRNEHUSE

Pædagogisk Læreplan

Fakta om Børnehuset Ammershøj

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Læreplan for alsidige personlige udvikling

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Vuggestuens lærerplaner

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Pædagogiske læreplaner.

Pædagogiske lærerplaner for Børnehaven Løven.

Vi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Konkrete indsatsområder

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Børnehuset Himmelblås fokusområde : Udeliv

Dokumentation og evaluering af pædagogisk læreplan & fokuspunkt for 2013

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Pædagogiske Læreplaner. For

Sociale kompetencer. Indsatsområder Dagtilbuds fælles indsatsområder for året er: Sprog Science. Vores egne indsatsområder for året er:

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Pædagogisk læreplan for vuggestuen

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Vejle Kommune (Private) Skov- & Idrætsinstitutionen Bøllen PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR. Hjernen&Hjertet

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Pædagogiske læreplaner

2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE

Fakta oplysninger. Daginstitutionen Galaksen 6710 Esbjerg V Telefon De 3 afdelinger. Stjerneskuddet Krebsens kvarter

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Pædagogisk læreplan

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Læreplan for Selmers Børnehus

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset

Delmål: Børn skal udfordres til sproglig kreativitet og til at udtrykke sig på mange forskellige måder.

STESTRUP BØRNEGÅRDS LÆREPLAN 2010 TEMA: SOCIALE KOMPETENCER

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Hjallerup børnehave

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

Læreplan for D.I.I. Huset på Bakken Side 1

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Evaluering af pædagogiske læreplaner

Solstrålen Læreplaner, 2013

Børneuniversets læreplan:

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Pædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm

Kompassets reviderede læreplaner

Børnehuset Himmelblå s læreplan

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Hjortestuens årshjul for Hjortestuens struktur Børnene på Hjortestuen er opdelt i to grupper efter alder og udviklingsniveau.

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Pædagogisk læreplan Hyllinge

Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet, der hvor det er. Tydelige og nærværende voksne.

Forord til læreplaner 2012.

børnene udviklingsmuligheder i et pædagogisk-, og lærende miljø.

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.

Pædagogisk læreplan Rollingen

- Børnehaven. TEMA: Personlige kompetencer

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner

Leder Daglig pædagogisk leder Daglig pædagogisk leder. Navn Tonni Knudsen Hanne Ulsøe Dorte Jesperseen

Børneinstitutionen Køjevænget. 1. april marts Leder: Jette Rohardt Sommer. Souschef: Rikke Hyllested Rømer

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

dii grøften Grøfthøjparken Viby J Tlf

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Side 1 / 8. Pædagogiske lærerplaner 0-2 årige Sociale kompetencer. Mål 0-2 årige.

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplan - uddrag. Målsætning

1 Læreplan for Halvdagsbørnehaven 2017

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

7100 Vejle 7100 Vejle

Fatkaoplysninger. Navn Helle Langaa Andersen Trine Lind Claus Jensen. Billede

Mål og indsatsområder for juni 2014 maj 2015 For yngste- mellemgruppen

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne til 2011.

Velkommen til Dagplejen i Ravsted Børneunivers:

Læreplan for Privatskolens børnehave

NOVAS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Pædagogisk læreplan for Børnehuset Bøgely

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Børnehaven Guldklumpens læreplaner

Læreplaner 2015/2016 Afdeling: Æbletræet

Pædagogisk læreplan Bestyrelsesformand: Ole Tranberg

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER

Pædagogisk læreplan for Skovvejens børnehave

LUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Fatkaoplysninger. Institutionens navn: Tovværkets Børnegård. Adresse: Grådybet 75, 6700 Esbjerg. Telefonnummer:

Læreplaner i Gl. Åby Dagtilbud

Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner

Transkript:

Juni 2012 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER

Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision er af den pædagogiske læreplan er blevet bearbejdet i medarbejdergrupperne i de to Børnehuse Gemsevejens og Gartnervejens Børnehus henover foråret på flere medarbejdermøder. Udgangspunktet for revisionen af de to punkter: Sprog og sociale kompetencer har taget udgangspunkt i TitiBo gruppens fælles Pædagogiske Læreplan fra 2005 og vores daglige pædagogiske arbejde. I TitiBo gruppen arbejder vi ud fra et fælles menneskesyn: Mennesket er grundlæggende godt og vil det gode. Alle har stærke sider Vi har fælles værdier: Vi lytter Vi hjælper hinanden Vi ser muligheder Vi skaber livsglæde Vi respekterer hinanden - og udvikler os sammen Læringssyn At lære betyder bl.a. at udvikle sig individuelt og sammen med andre. At tilegne sig en viden om, eller at øve sig i noget. Børn lærer altid og hele tiden og ofte også meget hurtigere end voksne. Børn lærer både gennem spontane oplevelser, børneskabte aktiviteter, leg eller voksenskabte situationer. De lærer gennem de erfaringer, de gør sig i livet. Børn lærer gennem egen fordybelse (flow). De lærer gennem samværet med andre børn eksempelvis i form af lege, ved at afprøve indhentede erfaringer, ved at eksperimentere med roller eller af eksempler på andres adfærd. 2

Det enkelte barn har mange ressourcer at trække på og har forskellige læringsstile. Børn lærer det, de har brug for i den konkrete situation, når de er klar til det. Børn lærer også ved at være sammen med voksne, der sætter standarder for anerkendende samvær, god moral, omsorg for andre, begejstring, fordybelse, forundring, nysgerrig undersøgelse og refleksion over egne erfaringer. Sociale kompetencer. For de 0 til 2 årige. Hvilke kompetencer og erfaringer skal den pædagogiske læringsproces give børnene: Vi er som menneske sociale væsner, som har basale behov for at indgår i fællesskaber. I vores relationer til andre sker der en udvikling af selvet. Derfor er det vigtigt at kunne deltage i og forstå sociale fællesskaber og dets spilleregler samt lære, hvordan man kan bruge sine sociale kompetencer, som tilgang til sig selv og andre. Børnene skal have mulighed for at udvikle deres trygge tilknytning (Bowlby og Ainsworth) Barnet skal opleve at det respekteres for det det er og ikke kun for det det kan. Barnet skal opleve at det er en del af fællesskabet og at det kan bidrage til dette fællesskab.. Barnet skal opleve at der er brug for dets samarbejdsevner både med voksne og med andre børn. Barnet skal øve sig i at sætte grænser og respektere andres grænser. Det skal støttes i at udvise empati og have positive oplevelser med at hjælpe hinanden og give plads til hinanden. Barnet skal have positive oplevelser ved at være sammen med andre og føle sig værdsat. Indsatser Morgengymnastik Se børnenes spor Være på gulvet Babytegn Historiefortælling Sang og musik Udeliv Hjælpe hinanden i praktiske gøremål Give børnene tid 3

Opmærksomhed på alle børn Læringsmiljøer Når vi skaber læringsmiljøer tager vi udgangspunkt i at børn har 100 sprog (inspireret af Reggio Emilia) samt flere læringsstile (H. Gardner og R. Dunn). Børnene skal der for mødes med mange forskelligartede tilbud.. Den basale omsorg vi giver hinanden styrker den inter/intra- personelle kompetencer (Stern.) )D. 1996) Sociale kompetencer indtænkes i alle aktiviteter i dagligdagen. Pædagogerne møder børnene anerkendende og tager udgangspunkt i vores overordnede værdier. Vi indtænker det fysiske miljø i læringsmiljøet og skaber rammer for fordybelse og samvær i mindre grupper. Vi vil skabe et miljø som giver rammer og inspiration for gode lege og mindsker antallet af konflikter. Evaluering og dokumentation: Det enkelte barns udbytte evalueres ved udviklingsbeskrivelse en gang årligt. Nye forældre tilbydes refleksionssamtale efter 3 måneder. Derudover laves dokumentationer af enkelte forløb og der reflekteres på stuemøder og på tværs i TitiBo gruppen.. Personalet kan yderligere hente inspiration til det sproglige arbejde via vores idekatalog For de 3 til 6 årige Hvilke kompetencer og erfaringer skal den pædagogiske læringsproces give børnene: Barnet skal opleve at det er en del af fællesskabet. Barnet skal lære at respektere og anerkende andres meninger og holdninger selv om de kan være forskellige fra barnets egne. Barnet skal kunne lege med andre børn i længere tid Barnet skal kunne bidrage til fællesskabet Barnet skal have mindst en ven At rumme forskelligheder og være glad for det man kan At kunne anerkende en kammerat for det de kan. Vi øver os i at samarbejde og lære værdien i at samarbejde. 4

At barnet får mulighed for med hjælpe- at flytte egne grænser At håndtere konflikter Barnet skal udvikle sin empati og vise at det kan tage hensyn til og drage omsorg for andre Barnet skal udvikle forhandlingskompetence Indsatser Værkstedsarbejde Gaveprojekt Morgengymnastik Ture ud af huset Mentor ordning ved modtagelse af nye børn Samlinger Brobygning Frokost som socialt fællesskab Læringsmiljøer Når vi skaber læringsmiljøer tager vi udgangspunkt i at børn har 100 sprog (inspireret af Reggio Emilia) samt flere læringsstile (H. Gardner og R. Dunn). Børnene skal de for mødes med mange forskelligartede tilbud. Dette er også med til at give plads til alle børn. Den basale omsorg vi giver hinanden styrker den inter/intra- personelle kompetencer (Stern.) D. 1996) Sociale kompetencer indtænkes i alle aktiviteter i dagligdagen. Pædagogerne møder børnene anerkendende og tager udgangspunkt i vores overordnede værdier. Vi indtænker det fysiske miljø i læringsmiljøet og skaber rammer for fordybelse og samvær i mindre grupper. Vi vil skabe et miljø som giver rammer og inspiration for gode lege og mindsker antallet af konflikter. Vi vil indtænke alle børns ressourcer og derved også inkludere børn som har særlig krav på opmærksomhed. Evaluering og dokumentation: Det enkelte barns udbytte evalueres ved udviklingsbeskrivelse en gang årligt. Derudover laves dokumentationer af enkelte forløb og der reflekteres på stuemøder og på tværs i TitiBo-gruppen. Der udarbejdes et pædagogiks årshjul som aktiviteter planlægges ud fra og dette evalueres med hjælp fra udviklingschef. 5

Sprog For de 0 til 2 årige. Hvilke kompetencer og erfaringer skal den pædagogiske læringsproces give børnene Børn skal udvikle et nuanceret sprog lige fra vuggestuealderen. Det skal have en oplevelse af at blive lyttet til og respekteret også når der ikke er enighed.. Børnene skal have mulighed for at bruge deres medfødte nysgerrighed. Ud fra vores værdier om at se ressourcerne hos det enkelte barn arbejdes med udgangspunkt i børnenes interesser De voksne skal have en forståelse for at sprog ikke kun er det verbale udtryk, men også inddrage babytegn og kropssprog. Derfor er det også vigtigt at lytte til barnet og i dialog med forældre og andre kollegaer skabe det bedst mulige lærings og udviklingsmiljø for det enkelte barn og for gruppen Vi har valgt at arbejde ud fra ovenstående da det dels lægger sig op af vores overordnede værdier, dels harmonerer med de udefrakommende krav som stilles til børns sproglige forståelse. Indsatser Babytegn Mundmotorik Ordforråd Kommunikative strategier Anerkendelse Dialogisk læsning Rim og remser Sange og musik Historiefortælling Læringsmiljøer: Når vi skaber læringsmiljøer tager vi udgangspunkt i at børn har 100 sprog (inspireret af Reggio Emilia) samt flere læringsstile (H. Gardner og R. Dunn). Børnene skal der for mødes med mange forskelligartede tilbud for at udvikle deres sprog. Sprog indtænkes både i daglige gøremål (spisning, skiftning, påklædning m.m.) i de planlagte aktiviteter og i børnenes lege. Vi arbejder ofte i mindre 6

grupper, sørger for alderssvarende forskelligartede materialer, nærværende voksne og inspirerende rum. Evaluering og dokumentation Personalet reflekterer løbende over de daglige sproglige indsatser. Indsatsen evalueres årligt i årsevalueringen og i børnenes individuelle udvilkingsbeskrivelser. Personalet kan yderligere hente inspiration til det sproglige arbejde via vores idekatalog For de 3 til 6 årlige. Hvilke kompetencer og erfaringer skal den pædagogiske læringsproces give børnene Børnehavebørn skal have en oplevelse af at sprog er et nyttigt redskab i kommunikation. De skal have mulighed for at indgå i demokratiske dialoger, hvor de får lov til at byde ind med løsninger og egne erfaringer. De skal kunne bruge sproget som en del af deres udtryksmuligheder i forhold til at give udtryk for følelser, oplevelser og som et værktøj til at indgå i og udvikle lege og andre sociale sammenhænge. De skal være i stand til at indgå i dialog, lytte til andre og kommunikere ud fra det de ser og hører. Børnene skal videreudvikle et nuanceret sprog samt have kendskab til, at der findes andre sprog og at der findes dialekter og accenter. Ud fra vores værdier om at se ressourcerne hos det enkelte barn arbejdes med udgangspunkt i børnenes interesser. Indsatser Mundmotorik Ordforråd Begrebsdannelse Kommunikative strategier Anerkendelse Dialogisk læsning Rim og remser Sange og musik Historiefortælling og fjollehistorier Bøger Drama 7

Læringsmiljøer Når vi skaber læringsmiljøer tager vi udgangspunkt i at børn har 100 sprog (inspireret af Reggio Emilia) samt flere læringsstile (H. Gardner og R. Dunn). Børnene skal derfor mødes med mange forskelligartede tilbud for at udvikle deres sprog. Sprog indtænkes som et vigtigt redskab i aktiviteter, i børnenes lege og i samværet med børnene og mellem børnene. Vi arbejder ofte i mindre grupper, sørger for alderssvarende forskelligartede materialer, nærværende voksne, inspirerende rum og arbejder bevidst med at mindske støjniveau for at give plads til fordybelse. Evaluering og dokumentation Personalet reflekterer løbende over de daglige sproglige indsatser. Der udarbejdes sprogvurderinger. Indsatsen evalueres årligt i årsevalueringen og i børnenes individuelle udvilkingsbeskrivelser. Personalet kan yderligere hente inspiration til det sproglige arbejde via vores idekatalog 8