Klar gevinst ved liberalisering af affaldsforbrænding

D Indsigt Nummer 17 13. oktober 2004 Klar gevinst ved liberalisering af affaldsforbrænding 5 Ældre klarer sig godt på arbejdsmarkedet Beskæftigelsen blandt de ældre er høj og stigende. Og de efteruddannes stort set i samme omfang som deres yngre kolleger. De ældre er ingen truet gruppe på arbejdsmarkedet. Risikoen for ledighed er ikke større, og når de forlader arbejdsmarkedet til fordel for efterløn gør otte ud af ti det ikke af nødvendighed men efter eget valg. A F M I L J Ø C H E F L A R S A A G A A R D, l a g @ d i. d k O G M I L J Ø K O N S U L E N T V I B E K E Ø S T E R G A A R D, v i q @ d i. d k Ny analyse fra Copenhagen Economics viser, at der er en gevinst på 120 320 mio. kr. om året ved at liberalisere affaldsforbrændingen. Gevinsten kan hentes uden at gå på kompromis med målsætningerne i regeringens miljøkrav til offentlige og private forbrændingsanlæg. Den økonomiske gevinst er så stor, at den vil kunne mærkes af både forbrugere og virksomheder. Regeringen skriver i det supplerende regeringsgrundlag Vækst, velfærd fornyelse II, at den vil fremsætte forslag om en liberalisering af affaldsområdet. Som en del af forarbejdet hertil, har Miljøstyrelsen fået udarbejdet en rapport 1, der konkluderer, at der samfundsøkonomisk vil være et tab på 30 kr./ton affald ved en liberalisering af affaldsforbrændingen. DI har bedt konsulentfirmaet Copenhagen Economics analysere forudsætningerne og metoden i Miljøstyrelsens rapport. Copenhagen Economics kommer frem til det stik modsatte resultat, nemlig en samlet gevinst på minimum 30 kr./ton affald 2. FORDELE OG ULEMPER VED LIBERALISERING AF AFFALDSFORBRÆNDING Kilde: Copenhagen Economics og Miljøstyrelsen Et spørgsmål om de rette forudsætninger Beregningsmetoden i Miljøstyrelsens rapport er ikke i overensstemmelse med hverken Finansministeriets eller Erhvervs- og Boligstyrelsens 3 anbefalinger. Miljøstyrelsen har afvist DI m.fl. s ønske om en uvildig vurdering af rapportens forudsætninger. Det er baggrunden for Copenhagen Economics analyse. indsigt.di.dk Miljøstyrelsens rapport konkluderer, at hvis hvile i sig selv princippet og kommunernes ret til at anvise affald til behandling på 1 Miljøstyrelsen (2004), Fordele og ulemper ved liberalisering af affaldsforbrænding udarbejdet af Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut og Cowi A/S. 2 DI m.fl. (2004), Liberalisering af affaldsforbrænding udarbejdet af Copenhagen Economics. 3 Pr. 27. august 2004 Erhvervs- og Byggestyrelsen

bestemte anlæg (herefter: anvisningsretten) ophæves, vil det give en effektiviseringsgevinst. Men Miljøstyrelsens rapport hævder samtidig, at effektiviseringsgevinsten forsvinder igen, hvis der kommer flere private forbrændingsanlæg ind på markedet. Det skyldes, at private aktører antages at have større finansieringsomkostninger end offentlige. Copenhagen Economics: Nettogevinst Analysen fra Copenhagen Economics viser derimod, at der er en samlet gevinst ved at ophæve hvile i sig selv princippet på mellem 120 og 320 mio. kr. årligt. Det svarer til en prisnedgang pr. ton på mellem 30 og 80 kr. eller en besparelse på 5 12 pct. pr. ton i produktionsomkostninger. LIBERALISERINGSGEVINST Min Max Effektiviseringsgevinst 60 kr. pr. ton 60 kr. pr. ton Ændring i finansieringsomkostninger -30 kr. pr. ton +20 kr. pr. ton Samlet gevinst 30 kr. pr. ton 80 kr. pr. ton Total gevinst pr. år for affaldssektoren 120 mio. kr. 320 mio. kr. Kilde: Copenhagen Economics Forskellen i resultatet skyldes uenighed om metode og de forudsætninger, der anvendes. Det drejer sig om to forhold: Miljøstyrelsens rapport forudsætter, at de bedste forbrændingsanlæg ikke kan blive mere effektive. Det fører til, at størrelsen af effektiviseringsgevinsterne bliver forskellig. Miljøstyrelsens rapport forudsætter, at de private investorers risikopræmie er væsentlig højere end offentlige investorers. Størrelsen af effektiviseringsgevinsten Effektiviseringspotentialet i Miljøstyrelsens rapport fremkommer ved at beregne den besparelse, der ville opstå, hvis de dårligste affaldsforbrændingsanlæg bliver næsten ligeså effektive, som de bedste anlæg er i dag. Det vil sige, at konkurrence kun vil tvinge de mindst effektive anlæg til forbedringer. Miljøstyrelsen mangler effektiviseringsgevinster på 17 ud af 23 anlæg Miljøkvaliteten bør holdes konstant Sandsynlig gevinst på 60 kr./ton affald Men erfaringen viser, at en liberalisering imidlertid også vil forøge effektiviteten på de i dag bedst drevne anlæg. En gennemgang af fem studier fra hhv. Sverige, Norge og Storbritannien dokumenterer, at teknologiskift især er drevet frem af forbedringer på de bedste virksomheder. Den gevinst er ikke medregnet i Miljøstyrelsens rapport. Her identificeres 17 ud af 23 anlæg som de bedste anlæg. Dvs. der er ikke medregnet potentielle effektiviseringsgevinster for hele 17 af de 23 undersøgte anlæg eller med andre ord indgår der kun effektiviseringsgevinster på seks anlæg i den samlede vurdering. I Miljøstyrelsens rapport forudsættes, at forbrændingsanlæggene samtidig med en liberalisering pålægges at forbedre miljøet. Det slører det reelle besparelsespotentiale, hvor anlæggene reducerer omkostningerne med uændret miljøpåvirkning, er betydeligt større. Miljøstyrelsens rapport indregner kun halvdelen af gevinsten. Alene ophævelsen af hvile i sig selv princippet og anvisningsret- 2

ten giver et effektiviseringspotentiale på 60 kr./ton affald mod 30 kr./ton affald. Finansieringsomkostningerne er afgørende De privates finansieringsomkostninger Affaldsforbrænding kræver store investeringer. Finansieringsomkostningerne er derfor afgørende for anlæggenes omkostningsniveau. Miljøstyrelsens rapport argumenterer for, at privat ejerskab giver større omkostninger end offentligt ejerskab, fordi private aktører skal indregne en ekstra risikopræmie på tre pct. i deres rente. Det svarer til en meromkostning på 60 kr./ton affald på 20 års sigt. Risikopræmien er helt afgørende for rapportens konklusioner. Miljøstyrelsens rapport begrunder den private risikopræmie med hhv. forskelle mellem offentlig og privat lånerente, og at private virksomheder udsættes for flere risici (bl.a. kontraktrisiko) end offentlige virksomheder. Finansministeriet: Ingen forskel mellem privat og offentlig lånerente Private har let forhøjede risici I praksis er der en forskel mellem den offentlige og den private lånerente. Det skyldes, at offentlige virksomheder kan overvælte risiko på borgerne, så långiverne ikke lider tab. Men i en samfundsøkonomisk analyse skal den risiko, som overføres fra offentlige virksomheder til borgerne, medregnes. Derfor er det korrekte udgangspunkt for en analyse, at den offentlige og den private kalkulationsrente er ens. Hvis man glemmer at tage højde for, at der også er en risiko i offentlige projekter, risikerer man fejlagtigt at konkludere, at alle projekter med høj risiko bør gennemføres som offentlige projekter 4. Private virksomheder kan være udsat for flere risici end offentlige virksomheder. Mht. til forbrændingsanlæg vurderer Copenhagen Economics, at de fleste risici, f.eks. usikkerhed om affaldsmængder og varmesalg samt ændrede miljøkrav er ens, uanset om anlæggene er offentligt eller privat ejede. I en liberaliseringssituation vil private affaldsforbrændingsanlæg dog være udsat for en kontraktrisiko, fordi private anlæg må basere sig på kontrakter med kommuner om affaldsleverancer, hvor det ikke er muligt at tage højde for alle tænkelige problemer, som kan opstå undervejs. En engelsk undersøgelse af offentligprivate partnerskaber (OPP) viser dog, at de private investorer kun indregner et rentetillæg på 0,7 pct. i deres tilbud. Alligevel er rentetillægget forhøjet til 1,0 pct. til dækning af kontraktrisiko i analysen fra Copenhagen Economics. Private er bedre til risikostyring Risikoanalyser og erfaringer fra (OPP) i blandt andet Storbritannien viser, at private virksomheder er bedst rustet til risikostyring. Det sikrer omkostningsbesparelser og færre budgetoverskridelser. En privatisering af affaldsforbrændingsanlæggene vil derfor give betydelige økonomiske gevinster på grund af en strammere risikostyring. Miljøstyrelsens rapport overvurderer dermed de private virksomheders finansieringsomkostninger. Copenhagen Economics analyse viser, at risikopræmien rettere ligger i et interval på minus 1 til 4 Erhvervs- og Boligstyrelsen (2004), Vejledning: Vurderings- og Benchmarkværktøjer til Offentlig-Private Partnerskaber (OPP) 3

plus 1,5 pct. Samlet set vil private virksomheder sandsynligvis ikke kræve nogen ekstra risikopræmie, og en privat risikopræmie på mere end 1,5 pct. er usandsynlig. Selv hvis det konservative skøn på 1,5 pct. antages, bliver meromkostningen for private investorer dermed kun 30 kr./ton affald STØRRELSEN AF DEN PRIVATE RISIKOPRÆMIE Min Max Bemærkning Forskellige lånerenter 0,0 0,0 Forskel mellem privat og off. lånerente skyldes, at den private lånerente dækker mere risiko. Forskellen bør derfor ikke dække en samfundsøkonomisk analyse Forskelle i omkostninger til at bære risiko Forskelle i risiko-profil (kontraktrisiko) 0,0 0,5 Forskel i omkostninger til at bære risiko har ikke nævneværdig betydning 0,5 1,0 Skønnet er baseret på PriceWaterhouse- Coopers (2002) Forskelle i risiko-styring -1,5 0,0 Skønnet er baseret på Copenhagen Economics risikoanalyse Samlet risiko-præmie -1,0 1,5 Kilde: Copenhagen Economics Gode muligheder for konkurrence Reelle priser og ophør af krydssubsidiering Velfungerende konkurrence på affaldsmarkedet Det er realistisk at sikre konkurrence på affaldsmarkedet efter en liberalisering. Copenhagen Economics vurderer, at der er lige så god mulighed for at skabe konkurrence på markedet for affaldsforbrænding som på f.eks. telemarkedet og elmarkedet. Affaldsmarkedet har endog mulighed for konkurrence på tværs af landegrænser. Transportomkostningerne er relativt lave, så der er mulighed for konkurrence om at tiltrække erhvervsaffald og husholdningsaffald. En liberalisering vil sikre, at affaldsproducenter, dvs. husholdningerne og erhvervslivet, betaler den pris, behandlingen af de enkelte affaldsfraktioner rent faktisk koster, fordi prisen på affaldsfraktionerne bliver differentieret ift. affaldets brændværdi. Derved undgås den krydssubsidiering, der reelt finder sted i dag. Samtidig vil prisforskellene mellem anlæggene blive udjævnet. Der må dertil forventes yderligere gevinster, hvis der åbnes for import af affald, så den nuværende overkapacitet kan udnyttes. Privatisering ikke en betingelse. Kommuner kan fortsat eje forbrændingsanlæg Ifølge Copenhagen Economics er det væsentlige ikke, hvem der ejer de enkelte anlæg. I dag er kun ca. 2 3 af anlæggene offentligt ejet. Det centrale er, at de danske forbrændingsanlæg bør drives på et marked med virksom konkurrence og ikke fastholdes i et system uden incitamenter til at sikre lavest mulige priser for forbrugerne og virksomhederne. Med andre ord vil et velfungerende marked for affaldsforbrænding øge presset på både offentlige og private aktører i forbrændingsmarkedet og dermed føre til effektiviseringer. 4

E R H V E R V S Ø K O N O M I S K B A R O M E T E R Ældre klarer sig godt på arbejdsmarkedet A F Ø K O N O M I S K K O N S U L E N T P E R N I L L E L A N G G A R D - L A U R I D S E N, p e l @ d i. d k De ældre er ikke en truet gruppe på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsen blandt de ældre er høj og stigende. Og de efteruddannes stort set i samme omfang som deres yngre kolleger. Risikoen for ledighed er ikke større, og når Arbejdsformidlingen henviser ledige 50 54 årige eller 55 59 årige, ansættes de lige så ofte af virksomhederne som de 25 49 årige. Udviklingen gennem de senere år er gået mod en stigning i ældres beskæftigelsesfrekvens og en stigning i efteruddannelsen blandt ældre på arbejdsmarkedet, som i Danmark ligger højest i EU. Ældre er i høj grad på arbejdsmarkedet Beskæftigelsen blandt ældre er høj og stigende Langt de fleste 50 59 årige er på arbejdsmarkedet. Sammenlignet med andre lande er denne aldersgruppe på arbejdsmarkedet i Danmark i langt højere grad end de fleste andre lande. ERHVERVSFREKVENSER FOR 50 59 ÅRIGE 2003 Kilde: OECD Alternativ til overgangsydelse er beskæftigelse Og samtidig er 50 59 åriges beskæftigelsesfrekvens vokset betydeligt mere end andre aldersgruppers beskæftigelsesfrekvens i de sidste seks år og det gælder særligt de 55 59 åriges beskæftigel- ÆNDRINGER I BESKÆFTIGELSESFREKVENS 1997 2003 Kilde: Danmarks Statistik 5

sesfrekvens. De 50 59 årige har samlet således haft en beskæftigelsesfremgang på omkring 100.000 personer. Det kan sammenlignes med, at der var knap 50.000 personer på overgangsydelse i 1996. Afskaffelsen af overgangsydelsen har dermed øget beskæftigelsen og ikke ledigheden blandt ældre. Ældre går frivilligt på efterløn TILBAGETRÆKNING: NØDVENDIGHED ELLER VALG? 1999 Kilde: Specialkørsel på baggrund af SFI s undersøgelse Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, 2001. Efterløn vælges som alternativ til beskæftigelse Efterlønsmodtagere er ved godt helbred EFTERUDDANNELSE ER IKKE AFHÆNGIG AF ALDER Deltagelse inden for de sidste fire uger, 2002 Kilde: Specialkørsel fra Danmarks Statistik, AKU 60 66 åriges erhvervsfrekvens er derimod lav omkring 70 pct. står uden for arbejdsstyrken. Det skal imidlertid ses på baggrund af, at 50 pct. af personerne i denne aldersgruppe er på efterløn. Der findes statistiske oplysninger om, hvorvidt efterløn er et tilbud til ledige, eller om det er tidligere beskæftigede, der benytter efterlønsordningen. Det viser sig, at langt hovedparten af tilgangen til efterløn sker fra beskæftigelse: Omkring 2 3 går på efterløn fra beskæftigelse. Ca. 1 4 overgår til efterløn fra ledighed, mens den resterende del tidligere har været på overgangsydelse. Der er derudover gennemført undersøgelser på Socialforskningsinstituttet, der viser, at knap 80 pct. af efterlønsmodtagerne svarer selv, at de går frivilligt på efterløn knap 70 pct. af efterlønsmodtagerne svarer, at deres helbred er godt, og kun 7 pct. svarer selv, at deres helbred er dårligt. Efterlønnen er dermed for langt de fleste et frivilligt valg, der vælges af ældre i beskæftigelse og det er vel at mærke ældre, der hovedsageligt kommer fra den såkaldte kernearbejdsstyrke. Det vil sige, at de pågældende ikke forud for efterlønnen i tre år har modtaget dagpenge eller andre offentlige ydelser i mere end 20 pct. af tiden. Der er heller ikke nogen indikationer på, at det er udbredte helbredsproblemer, der får ældre til at gå på efterløn. Således vurdere efterlønsmodtagere næsten lige så ofte deres helbred til at være godt som erhvervsaktive 55 59 årige og erhvervsaktive 60 66 årige. 25 år efter efterlønnens indførelse må det således konstateres, at alternativet til efterløn for langt de fleste er beskæftigelse, og at de fleste af de ældre, der vælger efterløn, er ved godt helbred. Ældre deltager i efteruddannelse Ældre deltager i efteruddannelse stort set lige så ofte som deres yngre kollegaer. Ti pct. af de beskæftigede 50 66 årige har inden for de sidste fire uger deltaget i efteruddannelse. Samme andel af de 50 66 årige som de 30 39 årige har deltaget i efteruddannelse af op til én uges varighed. Men blandt de 30 39 årige er der en lidt større andel, som har deltaget i efteruddannelse af længere varighed. Yngre medarbejdere gennemfører dermed efteruddannelse af lidt længere varighed end ældre. I en international sammenligning ligger Danmark i front med efteruddannelse for ældre, når der sammenlignes med andre EU- 6

lande. Og samtidig er andelen af ældre, der deltager i efteruddannelse, vokset markant fra 1995 til 2000. EFTERUDDANNELSE AF ÆLDRE BESKÆFTIGEDE I EU Andel af 55 64 årige, der har deltaget i efteruddannelse i de sidste fire uger. Anm.: Der er ikke data for Sverige i 1995. Kilde: Kommissionen for de europæiske fællesskaber, 2002 Ældre fastholder beskæftigelsen... Ældre og ledighed Ældre fastholder beskæftigelsen på samme virksomhed i længere tid end yngre. Langt flere unge ophører på en arbejdsplads (enten skifter de frivilligt job, eller de bliver afskediget), hvilket modsvares af, at rekrutteringen af unge også er højere end rekrutteringen af ældre. Op til 60 års alderen er der i alle aldersgrupper nogenlunde ligeså mange ansættelser, som der er ophør fra arbejdspladsen (frivillige jobskifte eller afskedigelser). Imidlertid brydes dette mønster, når muligheden for at gå på efterløn er tilstede. ÆLDRE BLIVER LÆNGERE I SAMME JOB 2003 Kilde: DA... men hænger længere i ledighed Den samlede ledighed for de 55 59 årige (ledige og aktiverede) er højere end for andre aldersgrupper. Det skyldes imidlertid ikke, at ældre har en større risiko for at blive ledige, men at ledighedsperioderne er længere for ældre end for yngre. Når de 55 59 åriges ledighedsperioder er af længere varighed, skal det blandt andet ses på baggrund af: specialisering gennem lange jobforløb kan virke hæmmende på omstillingsparatheden 7

LEDIGE OG AKTIVEREDE Sæsonkorrigeret Kilde: Danmarks Statistik, CRAM og AMFORA ansættelse i job med oplæringsomkostninger hæmmes i årene umiddelbart før efterlønsalderen statistiske oplysninger viser, at aktiveringen af de 58 59 årige stort set er hørt op. Rådigheden blandt ældre har været stigende, men ligger fortsat noget under niveauet for andre aldersgrupper. Endvidere har ældre mulighed for forlænget dagpengeret, hvilket kan medvirke til at reducere jobsøgningen blandt de 55 59 årige ledige i langvarig offentlig forsørgelse. I ARBEJDE EFTER JOBSAMTALE Andel af ledige som får job efter at være henvist af AF, 2001 Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen, 2002 DI INDSIGT Erhverspolitisk nyhedsbrev Ansvarshavende redaktør Poul Scheuer Redaktør DI Medier, Michael Carlsen, mic@di.dk, Redaktør DI Indsigt, Troels Krog, trk@di.dk Redaktionen slut 11. oktober 2004 indsigt.di.dk Udgives af: Dansk Industri H.C. Andersens Boulevard 18 1787 København V Tlf. 3377 3377 Fax 3377 3300 di@di.dk www.di.dk Seniorer henvises lige så hyppigt som yngre af AF til en jobsamtale. Det vil sige, at AF ikke sorterer efter alder, når de formidler til job. Ældre sorteres heller ikke fra af virksomhederne. Således opnår ældre i lige så høj grad som yngre job, når de henvises fra AF, hvilket i realiteten må betragtes som overraskende i betragtning af, at ansættelses- og opkvalificeringsomkostninger i udgangssituationen måtte forventes at veje tungere for ældre, som står relativt tæt på tilbagetrækningstidspunktet. Det afspejler, at ældres kvalifikationer, som er opbygget gennem mange års erhvervserfaring, værdisættes af virksomhederne. Tryk Kailow Graphic ISSN 1601-6084 ERHVERVSØKONOMISK BAROMETER UDGIVES AF DI I SAMARBEJDE MED FIH OG OFFENTLIG- GØRES I DI INDSIGT. Eftertryk tilladt med kildeangivelse 8