Film omkring det grønne bord Ved Majken Tang Koch Andre udtryksformer i undervisningen og ved eksamensbordet
Film omkring det grønne bord 9.00-9.25 Tekst- & prøvegrundlaget 9.25-10.00 Film i undervisningen romanens sprog filmens sprog 10.00-10.15 Kaffe 10.15-11.15 Stil lys, klip, komposition, kamerabevægelser mm. 11.15-11.45 Form & struktur subjektivitet og fortællere i film 11.45-12.30 Frokost 12.30-14.00 Form & struktur Forløbsanalyse 14.00-14.45 Indhold præmis, aktantmodeller og orkestrering 14.45-15.00 Kaffe 15.00-15.30 Film og genrer
Tekstgrundlaget
Tekstgrundlaget
Tekstgrundlaget
Tekstgrundlaget Tekstopgivelser Der skal til begge prøver (FSA FS10) opgives eksempler på de andre udtryksformer (foto, lyd, video, maleri, publikation, netsider) 2 eksempler inden for fiktion og 2 inden for sagprosa FS10 Film som hovedværk
Prøverne Det enkelte prøveoplæg skal have sammenhæng med opgivelserne og være udformet således, at flere af fagets områder kan inddrages. Der indgår et krav om analyse & fortolkning Fortolkning: hvad udtrykker teksten, filmen, reklamen mm.
Prøverne - A Mindst et eksempel på De andre udtryksformer som fiktion og mindst et eksempel som fakta Et oplæg må ikke omfatte mere end én tekst, ét billede, én reklame, én lydoptagelse, én video eller lignende Dansk sprog! Oplæsningsdel (fx anmeldelse eller manusuddrag) vedlagt (ingen krav om fortolkning hertil) Vejledende: klip af max 8 min. Evt. uddrag fra spillefilm (kort resumé til elev og censor)
Prøverne - B Synopseprøven Mindst et eksempel på de andre udtryksformer inden for fiktion og mindst et inden for fakta Klassen vælger fordybelsesområder ud fra opgivelser (Læreren skal sikre at områderne er er repræsentative for tekstopgivelserne de andre udtryksformer skal være repræsenteret) Eleven trækker et fordybelsesområder overværet af skoleleder Eleven bruger 10 lektioner på prøveoplæg og synopseudarbejdelse. Læreren vejleder
Prøverne - B Oplægget (tekstvalget) sammensættes af eleven under lærerens vejledning. Læreren skal sikre, at der er rimelighed i oplægget. Ikke for stort, ikke for småt. Klip kan her være af længere varighed (fx uddrag fra spillefilm) Dansk sprog! Oplæsningsdel eleven vælger et tekststykke Mulighed for to tekstvalg inden for samme medie/klip (9.klasse). Eventuel komparativ analyse
Prøverne - B Eleven skriver synopse: 1. side: Navn, prøveniveau, titel på fordybelsesområde, præsentation af prøveoplæg og begrundelse for valg 2. side: Disposition for mundtlig prøve, præsentation af analyse og fortolkningspunkter, præsentation af perspektiveringsområder, kildefortegnelse Synopsen indgår ikke i den endelige vurdering
Romanens sprog filmens sprog Først og fremmest er der Blue. Senere er der White, og så er der Black, og forud for historien er der Brown Stedet er New York, tiden er nutid og ingen af delene vil nogen sinde forandres Det må retfærdigvis siges, at Blue finder det hele lidt ejendommeligt. Men det vil være at gå for vidt at sige, at han på dette tidspunkt har betænkeligheder. Poul Austers Genfærd (New York-trilogien)
Filmanalyse Hvordan? Hvordan ser en tanke eller følelse ud? Bundet af rum & handling Indhold Form & struktur Stil Symbolbrug Handlingstendenser/ fx glæde (totalbilleder), angst (nærbilleder af øjne, tabe noget) Handlingskonsekvenser / fx vrede (slå på noget) Vægt i fortælling: Alvidende/subjektive fortællere Dramaturgi Underlægningsmusik Telebilleder Vidvinkel
Romanens sprog filmens sprog Ked af det Sørgelig underlægningsmusik Regn på ruden Gråd vigende blikke Langsom klipperytme Forelskelse Ild i pejsen/fyrværkeri Strygere Farvemætning
100 m fri Fortidens spøgelser skal ryddes af vejen Hvordan ser en tanke ud? Spring mellem tid og sted Symbolbrug og handlingstendenser: Vand, genfødsel, vejrtrækning mm. Fortællere hvorfra fortælles der? Hvordan opleves det sete?
100 m fri
100 m fri
Billedbeskæring Filmens stil Supertotal Halvnær Total Nær Halvtotal Ultranær
Filmens stil Klip fra Kuppet (0.27) Dennis Petersen, 2000 Når man på film skal formidle en persons tanker og indre liv, er det vigtigt at gå tæt på personens øjne og give tilskueren god tid til at aflæse deres blik og følelser
Filmens stil Klip fra Pin up (4.35), Mats Olof Olsson, 1995 Man kan også bruge nærbilleder til andet end at vise følelser. Man kan fx. opbygge spænding ved at fokusere på detaljer og nægte tilskueren den information, vi gerne vil have
Filmens stil Billedkomposition Vandrette linier skaber ro og balance Lodrette linier understreger det monumentale og magtfulde Diagonale linier understreger action, bevægelse og agressivitet Kælkede (skæve) linier skaber uro og fare Forgrund, mellemgrund og baggrund skaber en illusion om tre dimensioner (højde, bredde og dybde)
Filmens stil Klip fra Manden der havde en grønthøster i hovedet, Søren Kragh-Jacobsen, 2006 Bemærk nærbillederne og de mange kælkede linier
Filmens stil S/h og farver Sort/hvid - udtryk for det autentiske i dokumentargenren og det realistiske i spillefilmen Farver kan bruges bevidst for at understrege en særlig stemning - røde og gule farver - varme og nære - blå og grønne farver - kolde og fjerne - blandingsfarver (violet) - disharmoniske og uklare, både tiltrækkende og frastødende
Filmens stil Farver kan også have symbolsk betydning Hvid renhed, uskyld, kyskhed MEN også fornuft Gul lys, varme, munterhed MEN også falskhed Grøn håb, ungdom MEN også umodenhed, kølighed Sort død, sorg, melankoli MEN også styrke og autoritet Blå det tillidsvækkende, rolige og neddæmpede MEN også deprimerende og melankolske Rød kærlighed, lidenskab MEN også blod og fare
Filmens stil Lys Low key lyssætning, der generelt er mørk i tonen og benytter skygger som filmisk virkemiddel High Key lyssætning, hvor alle dele af billedet er oplyst Ovenlys - falder naturligt Modlys - glorificerer Sidelys - skaber dualitet, splittelse Nedefra - mystificerer
Filmens stil Kameravinkler Normalperspektiv Frøperspektiv Fugleperspektiv
Filmens stil Kamerabevægelser Panorering - kameraet står stille og bevæger sig vandret fra venstre mod højre (eller omvendt) Tiltning - kameraet står stille og bevæger sig lodret op eller ned Travelling - hele kameraet bevæger sig og følger motivet, så man samtidig kan vise miljøet Håndholdt kamera - rystede billeder som ifølge vores konventioner gør scenen mere autentisk
Filmens stil Klip fra Dykkerdrengen (0.22) Morten Giese, 2000 Bemærk hvordan kameraet følger drengen tæt i bl.a. svømmehallen Bemærk også billedkompositionen samt brug af lys og mørke i lejligheden
Filmens stil Klipning Kontinuitetsklipning Usynlig eller sømløs klipning Sammenhæng mellem indstillingerne (fra A til B til C) Klip i bevægelse - der klippes i bevægelsesretning Point-of-view - der klippes mellem tre indstillinger, der viser en person, som ser noget 1) Lead-in 2) Point-of-view 3) Follow-up Krydsklipning klipning mellem to eller flere handlingstråde i samme tid Match-cut - der klippes fra et billede, hvor tilskuerens fikseringspunkt falder sammen med det næste billedes fikseringspunkt (visuelt, auditivt, metaforisk)
Filmens stil A-kontinuerlig klipning Synlig klipning - mangel på sammenhæng mellem indstillingerne (fra A til Z til G), - spring i tid, rum og handling Jumpcuts - der klippes i indstillingen, så det virker som om billedet hopper Montage - en række fragmentariske, ukontinuerlige, korte indstillinger. Ofte bruger man underlægningsmusik til at skabe kontinuitet. Parallelklipning man klipper mellem to eller flere handlinger for at skabe forbindelse mellem dem
Filmens stil Klip fra Perker (1.00), Dennis Petersen, 2002
Form & struktur subjektivitet og fortællere Der er mange måder at skabe subjektivitet på: Vægten i fortællingen er koncentreret om en eller få karakterer Vi deler primært syn (POV) med en karakter Vi hører måske den ene karakter tale direkte til os en jegfortæller (VO) Symbol og farvebrug stemmer fortællingen i bestemt subjektiv retning Beskæring, perspektiv eller kælkede linier farver fortællingen i en bestemt subjektiv retning Underlægningsmusikken skaber subjektivitet
Form & struktur subjektivitet og fortællere Fortælleren
Form & struktur subjektivitet og fortællere Point of view Når vi deler en fiktiv persons syn og oplevelser, ser vi med subjektive øjne, men vi går samtidig glip af noget andet - vores syn begrænses Et POV skal altid forankres, dvs. vi skal vide hvem der ser, hvad der ses, og tilbage til hvem der ser
Form & struktur subjektivitet og fortællere Perceptuelt pov som man ser! (Som den fiktive person ser) Funktionelt pov som om man ser! (Over skulder) Konceptuelt pov som man føler! (Fortælleren indlæser en tilstand i pov et eller en hel scene fx. varsler og antydninger vedrørende følelser og stemninger)
Form & struktur subjektivitet og fortællere Lyden Diegetisk lyd findes på handlingsplanet. De fiktive personer kan høre lyden og kan forholde sig til den Ikke-diegetisk lyd er lydeffekter og underlægningsmusik, som bruges til at sætte tilskueren i rette stemning. Musikken kan have forskellige funktioner
Form & struktur subjektivitet og fortællere Mickey Mousing/parafraselyd Lyden mimer billedsiden, siger det samme som billedsiden Billedet har et nogenlunde entydigt udtryk, som lyden understøtter og forstærker
Form & struktur subjektivitet og fortællere Polariseret lydbrug Billedets udtryk er neutralt el. tvetydigt, men ensrettes vha. lyden Lyden varsler et bestemt udtryk
Form & struktur subjektivitet og fortællere Kontrapunktisk lydbrug Billedets udtryk er i diametral modsætning til lydens udtryk Ex: Lille Lise Let på tå i Nattevagten
Form & struktur subjektivitet og fortællere Voice Over VO kan være forankret i handlingen, dvs. stemmen tilhører en fiktiv person. Han/hun kan fortælle i takt med fiktionens udvikling eller anskue udviklingen fra et senere tidspunkt - tilbageskuende Voice Over. Ex: Drengen, der gik baglæns. VO fortæller fra forskellige positioner gennem historien. VO kan også være ikke-diegetisk. En stemme udefra fortællingen. En iscenesat og synlig fortæller.
Form & struktur subjektivitet og fortællere Akustiske lydbilleder Akustiske lydbilleder er close ups af både billede og lyd eller ren lyd. De kan bruges som set-up s, dvs. detaljer, som får betydning for historien senere hen Ex. Eksamen, Eat shit and die (14.00)
Form & struktur forløbsanalyse
Form & struktur forløbsanalyse Point of no return lå meget senere i historien Point of no return lå meget tidligt i historien Point of no return kom først til slut Berettemodellen skal gå op!
Form & struktur forløbsanalyse Berettemodellen spænder ben for elevernes iagttagelse! Berettemodel fokuserer mest på den ydre konflikt!
Form & struktur forløbsanalyse Syd Field Vendepunktsmodel
Form & struktur forløbsanalyse Syd Field plot point model
Form & struktur forløbsanalyse Syd Field plot point model
Form & struktur Eat shit and die Eat shit and die Anders Morgenthaler, DK, 2007, 22 min. http://www.filmstriben.dk/skole/filmdetails.aspx? id=9000000026 Se 1. akt (frem til 05.40). Hvilke set ups rejser historien? Titlen: Eat shit and die Se 2. akt (frem til 13.10). Hvornår tager historien en alvorlig drejning? Se 3. akt. Hvilke set ups får pay offs?
Form & struktur Eat shit and die. akt 2. akt 3. akt
Form & struktur forløbsanalyse Fremdriftselementer Mellem anslag og udtoning ligger der nogle punkter, som er med til at skabe dynamik, fremdrift og spænding, hvilket driver handlingen frem. Varsler - mørke skyer, en død fugl, hovedpersonen taber sin amulet Forhindringer - fysiske fænomener forhindrer personerne i at handle som de ønsker, fx en vejspærring, bilen punkterer, man bliver spærret inde Forhalinger - nogen trækker tiden ud, nogen udsætter en beslutning eller en handling
Form & struktur forløbsanalyse Point of view Som Benji ser... Som Benji føler... Slowmotion, kontrast mellem nær- og totalbilleder, akustiske close ups og musikunderlægning
Indholdsanalysen Karaktererne fortæller historien! Hvilken funktion har karaktererne? Hvordan og hvorfor mødes de? Hvordan udvikler karaktererne sig? Hvem eller hvad er skyld i den udvikling? Hvilke fremdriftskomponenter hjælper udviklingen i gang?
En lille død
Indholdsanalysen Filmen som allegori Ikonografien Særlige rekvisitter, personer, kostumer eller handlinger, der udgør ikoner for den enkelte filmgenre eller myte Setting Handlingens miljø, omgivelser og scenografi Orkestrering & præmis Filmen viser sit budskab gennem hovedkarakterens, kontrastens og skyggens udvikling
Indholdsanalysen - aktantmodellen
Indholdsanalysen - aktantmodellen Spilleregler Hjælperposition og modstanderposition er aktanter med CPR nr. eller Matrikel nr. Giverpositionen er aktant, der udspringer af hjælperaktanten (ex. som institution) Subjektsaktanten er identisk med modtager-aktanten Vi taler om Happy Ending" når subjektet modtager objektet, og vi taler om "tragedie" når subjekt hindres af modstander i at modtage objektet Præmissen er en kort og præcis formulering af det moralske, psykologiske eller ideologiske postulat, som det er hele filmens opgave at bevise.
Manden der havde en grønthøster i hovedet Arbejdsspørgsmål http://www.avistid.dk/default.aspx?page=movie Udfyld aktantmodellen Hvilken akse er i fokus i hvilke dele af historien? Ændrer den sig gennem historien? Måske bytter helt/hjælper og skurk/modstander plads? Måske efterstræber subjektet en anden objektaktant i slutningen af historien? Formuler filmens præmis vha. aktantmodellen
Manden der havde en grønthøster i hovedet
Manden der havde en grønthøster i hovedet
Manden der havde en grønthøster i hovedet Præmissen kunne forenklet lyde: Det lykkes ham (subjektet) at få hende (objektet), trods dumhed og ignorance, og kun fordi avisen gav ham viden
Jeg er bare den logerende Præmissen kunne skitseres sådan http://www.avistid.dk/default.aspx?page=movie
Jeg er bare den logerende Hvordan vil modellen se ud hvis han i stedet er subjekt? Hvad stræber han efter? Hvad er hans projekt? Hvilken rolle spiller viden (avisen) da?
Jeg er bare den logerende
Film og genrer Definition af begrebet genre En fast konventionel aftale Filmgenrer fungerer både som: Produktionsskabeloner Orienteringspunkter Forventningsskabere Kunstneriske spilleregler
Film og genrer Hvornår er noget en genre? Film tilhører samme genre, hvis de har en række fællestræk. Kendetegn: 1) Indhold tematik orkestrering setting - ikonografi 2) Form Dramaturgi og fortællere 3) Stil
Film og genrer Tematik Et tema er en grundtanke eller et grundmotiv i filmen. Genrefilm arbejder med en række tematiske stereotyper Kærlighedsmønsteret Succesmønsteret Trekantsmønsteret Hjemkomstmønsteret Hævnmønsteret Omvendelsesmønsteret Opofrelsesmønsteret Familiemønsteret
Film og genrer Setting Handlingens miljø, omgivelser og scenografi Science fiction Westerns Gangsterfilm Ikonografi Særlige rekvisitter, personer, kostumer eller handlinger, der udgør ikoner for den enkelte filmgenre Westerns Science fiction
Film og genrer Stil Filmens samlede udtryk på billed- og lydsiden alle de filmiske virkemidler Westerns og musicals Gysere Action Melodramaet OBS setting, ikonografi og stil definerer ikke i sig selv en bestemt genre, men samspillet mellem disse elementer og fortællingen er afgørende!
Film og genrer Nogle af hovedgenrerne Boy meets girl (7.11) Gysergenren Actiongenren Krimigenren Melodramaet Komediegenren Westerngenren Socialrealisme Krigsgenren Sciencefictiongenren Katastrofegenren Musicalgenren Roadmoviegenren Eventyr/fantasygenren Dokumentargenren
Film og genrer Man har altid brugt genrer på film Langt de fleste kendte genrer er fra starten af sidste århundrede: komedier, krimier, melodramaer, westerns, science fiction... Nye genrer som f.eks. roadmovien i 1970'erne Mange film, der ikke passer ind i genresystemet = kunstfilm, autonome film
Film og genrer Undergenrer (subgenrer) og overgenrer Gysergenren det psykologiske gys splattergenren Komedien farcen den romantiske komedie Rammerne for den enkelte genre er altid til forhandling
Film og genrer Film placerer sig ofte i grænseområdet mellem flere forskellige slags genrer. Det er tit svært at genreplacere en film, fordi den trækker på flere genrer Meget almindeligt at blande action og romantik (så tiltrækker man både et mandligt og kvindeligt publikum) = tohjuleren
Film og genrer Filmgenrer er dynamiske størrelser En genre kan næsten dø ud og fuldkommen forsvinde, for så pludselig at dukke op igen Westerngenren - enormt populær i 50 erne og 60 erne. Blev holdt i live af de såkaldte spaghettiwesterns i 70 erne. Katastrofefilmen - 70 er fænomen, der stort set forsvandt i 80 erne og dukkede op igen i 90 erne Enkelte genrer har også skiftet form f.eks. socialrealisme (det sociale drama)
Film og genrer Lille Lise Lille Lise en gyser 1) Indhold Tematik: Det dualistiske skizofrenien Det onde barn Orkestrering og præmis: Det lykkes Lise, at holde familien sammen i døden traditionel borgerlig moral Setting: Huset, skoven, søen Ikonografi: Familien, øjnene, kniv...
Film og genrer Lille Lise 2) Form Varsler: glimt af Louise i bilen snydfortællere med mange subjektive fortællere
Film og genrer Lille Lise 3) Stil Frøperspektiv Musikunderlægning Lyset diabolsk sidelys Mørke i skoven trods højlys dag Hurtige flash/subliminale klip (varsler) Skæve linjer
Årsplaner Emner Fordybelsesområder Prøvetekster Kortfilm Reklamer, reklamer i lange baner Film & Film som hovedværk Allegorien Kortfilmen og den symbolske fortælling Kortfilmen som fortælling Myter i stilreklamerne Episke reklamer på tv Gysergenren Allegorier Ernst og lyset 100 meter fri En lille død Eat shit and die Campari Canal Digital Dead man walking Lille Lise De nåede færgen En lille død Er Klavs Hjemme
Andre udtryksformer DFI s hjemmeside: www.dfi.dk/filmiskolen Dokumentarfilm : http://www.dfi.dk/filmiundervisningen/film-iskolen/undervisningsmaterialer/temapakker/fat-om-dokumentarfilm.aspx Radiofortællinger: fx radioens virkemidler http://www.dr.dk/radiofortaellinger/ http://agent.dril.dk/agent/style/undervisning/?play18457,24699,24702,24705,24740,25647 Eller Terkel i knibe http://agent.dril.dk/agent/style/undervisning/?play24794,24634,24762,24631,24632,26769,24 738,24739 Dr.dk/skole: fx medier/klipsamling/dokuformer http://www.dr.dk/skole/forside/ Reklamer fx Er Klavs Hjemme?, Karen Wolfs småkager Musikvideoer: fx Danske musikvideoer/nik & Jay Kan du høre hende synge
3 korte film 3 korte film af Kasper Munk Super 16 alternativ filmskole stiftet i 1999. Optager 8 instruktører og 8 producere hvert andet år. I Mørket Tid til Dansk i overbygningen af Judith Breuning, Ulrich Breuning og Kasper Munk http://viewer.zmags.com/publication/20072027 #/20072027/62 Ekko: Det oversete filmtalent http://www.ekkofilm.dk/essays.asp?viewall=true &table=essays&id=113