Evaluering af linjemodellen på Vordingborg Kommunes distriktsskoler Formålet med evalueringen er at undersøge, hvordan linjemodellen har fungeret og fungerer i praksis, om det har ført til læring på nye måder og om udskolingslinjerne har skabt/ skaber øget motivation for læring hos eleverne. Derfor vil elevperspektivet være centralt i denne evaluering. Evalueringen har fokus på effekt, og har samtidig et fremadrettet sigte med fokus på, om der er behov for eventuelle justeringer i det fremtidige arbejde med udskolingslinjerne. Datagrundlag Rapporten bygger på selvevalueringer gennemført på skolerne, med deltagelse af udskolingsleder/skoleleder, trivselscoach samt minimum en lærer fra udskolingen. Tre af de fem distriktsskoler har indsendt selvevalueringer. Derudover har elevrådene på skolerne drøftet linjemodellen som et punkt på elevrådsmødet, referater fra møderne indgår som data. Tre af de fem elevråd har indsendt referater. Endelig har Det Fælles Elevråd drøftet linjemodellen og referat herfra indgår også. Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) offentliggjorde i januar 2016 rapporten Linjer og hold i udskolingen, og dele af denne undersøgelse inddrages, også i forhold til yderligere at kvalificere Vordingborg Kommunes skolers arbejde med udskolingslinjer fremadrettet. Selvevalueringsguide og dagsordenspunkt er vedlagt som bilag. Arbejdet med udskolingslinjer I forbindelse med Fokus på Folkeskolen blev det besluttet, at undervisningen i udskolingen (7. - 9. klassetrin) skulle organiseres i linjer, startende fra skoleåret 2012/2013 med 7. klassetrin. Fra skoleåret 2013/2014 omfattede linjerne 7. og 8. klassetrin, og i skoleår 2014/2015 er den fulde indfasning 7. 9. klassetrin trådt i kraft. Linjerne skal være med til at styrke elevernes motivation for læring og give eleverne et billede af, hvilke muligheder de har i deres videre uddannelsesforløb. Valget af linjer tager udgangspunkt i elevernes interesser uden at låse dem fast til en bestemt ungdomsuddannelse, men for at kvalificere de valg, de tager efter folkeskolen. Tilrettelæggelse af linjerne/linjeundervisningen De fem skoler har valgt forskellige måder at organisere udskolingslinjerne på. Møn Skole og Præstø Skole har på alle årgange (7., 8. og 9.) dannet klasser ud fra linjerne. Møn Skole har linjeundervisning 6 timer om ugen, og på Præstø Skole er 1/5 af undervisningen linjebaseret. På Kulsbjerg Skole har 9. årgang kurser der kører 4 uger ad gangen, og eleverne skal vælge kursus hver 4. uge, og klassedannelsen er dermed ikke linjebaseret. 7. og 8. årgang har linjeundervisning 1,5 time om ugen samt 10 hele linjedage om året, her er klassedannelse sket ud fra linjen. På Gåsetårnskolen har 9. årgang linjer frem til jul, fordelt på 2 timer om ugen samt 8 linjedage. På 7. og 8. årgang har eleverne 2,5 timer linjeundervisning om ugen samt en projektuge. Her er klassedannelse ikke sket ud fra linjerne, så linjeundervisning er på tværs af årgangen/skolen. 1
Udbud og oprettelse af linjer Generelt oprettes/udbydes linjerne på skolerne efter lærernes kompetencer, og uden meget elevindflydelse. Nogle af skolerne udbyder flere linjer end der bliver oprettet, og det er så elevernes ønsker der afgør hvilke linjer, der bliver oprettet. Flere af skolerne og elevrådene giver udtryk for, at det er svært at udbyde linjer der rammer alle elevers interesser, så nogle valg af linjer egentlig mere bliver udtryk for fravalg af andre linjer. To af skolerne har som klar strategi, at de udbyder linjer efter lærernes kompetencer, og svarer på den baggrund, at de ikke oplever udfordringer i forhold til match mellem lærernes kompetencer og linjernes profil. Møn Skole udtrykker det således: Man kan kun være lærer på overbygningen, hvis man også kan gå ind i en af linjerne. Kulsbjerg Skole oplever nogle gange udfordringer på dette punkt, som løses ved at justere undervisningen på linjen i forhold til lærerens kompetencer. Kontinuitet og kvalitetsudvikling af linjerne er et vigtigt parameter for skolerne, som også har indflydelse på hvilke linjer der udbydes. Fælles Elevrådet er blevet spurgt til hvad der skal til for at linjerne fungerer, og opsummerer det således: Engagerede lærere der brænder for linjen, og som gider at lave et ekstra arbejde og som vil fordybe sig i faget. Opsøgende og nysgerrig i at finde muligheder og nye veje ind i linjen. Skolernes erfaringer stemmer godt overens med EVAs undersøgelse som viser, at nye organiseringer af udskolingen forudsætter, at lærerene påtager sig en særlig rolle og anvender særlige kompetencer: det er afgørende, at lærernes faglige kompetencer svarer til den pågældende linjes profil, da de tegner linjen over for eleverne. Samtidig er der en vis skrøbelighed ved linjemodellen, man skal være bevidst om, som EVA påpeger: Der kan være en fare for, at man på linjerne bliver meget afhængig af konkrete lærerprofiler, og det kan være en udfordring at tilgodese behovet for kompetenceudvikling i tilfælde af lærerudskiftning. (s. 86-87). Elevernes valg af linjer Skolerne er opmærksomme på, at elevernes valg af linje påvirkes af flere faktorer. Eleverne skal vælge hvilken linje de ønsker i foråret på 6. klassetrin, og op til holder skolerne informationsmøder for forældre og elever. På flere af skolerne præsenterer nuværende linjeelever de forskellige linjer for 6. klasserne, og lærerne har derefter vejledt eleverne i forhold til linjevalg. Fælles Elevrådet understreger, at det er vigtigt, at eleverne kan fortælle de kommende elever hvordan undervisningen kommer til at foregå. Præstø Skole giver også forældrene mulighed for at komme med forslag til temaer i linjerne. Det ekstra fokus på forældreinddragelse kan være med til at øge forældrenes engagement i deres børns linjevalg. Skolerne oplever, at elevernes valg af linje påvirkes af egne interesser, kammeraternes valg og forældrenes vejledning. Kulsbjerg Skole nævner, at læreren også kan have indflydelse på elevens valg. Møn Skole oplever ikke, at der er klar sammenhæng mellem linjevalg og faglig styrke. Klassedannelse Som tidligere nævnt har nogle skoler linjeklasser, mens andre har linjefag på tværs af klasser. På de skoler med linjeklasser oplever de at mange eleverne er rigtig glade for de nye klasser, da de har fælles interesser med klassekammeraterne. 2
To af skolerne påpeger, at der i nogle tilfælde er mærkbar forskel på elevernes faglige niveau på de forskellige linjer: Det kan ende med at være en kultur af kloge-klassen og dumme-klassen ved tilvalgsog fravalgsmetoden. Fælles elevrådet har flere refleksioner over fordele og ulemper ved linjeklasser; Møn Skole oplever, at det giver godt sammenhold også i forhold til ture og rejser med linjeklassen. På Gåsetårnskolen er eleverne glade for linjer på tværs af klasserne, da det giver flere og bedre relationer det kan give et afbræk fra klassen og evt. dårlige relationer. Eleverne på Kulsbjerg Skole var på 7. og 8. klassetrin linjeopdelt men er i 9. klasse gået over til kurser på tværs af klasser. Eleverne her anbefaler, at kursusmodellen følges fra 7. klassetrin med stort fokus på at ryste klasserne sammen i den første periode. Disse oplevelser ligger i tråd med EVAs undersøgelse; en af skolerne i rapporten (Pilegårdsskolen i Tårnby) har derfor stort fokus på klassedannelsen. Skolen har som præmis, at linjerne skal være fagligt ligeværdige og derfor ønsker man en ligelig fordeling mellem elever med faglige vanskeligheder og fagligt stærke elever. Når eleverne vælger linje skal de angive 1., 2. og 3. prioritet samt en begrundelse for deres ønsker. Herefter dannes klasserne i samarbejde mellem 6. klasselærerne, skoleledelsen og inklusionsvejleder. Eleverne får enten deres første eller anden prioritet, og fordeles ud fra: Jævn kønsfordeling Fordeling af elever med faglige udfordringer Sikre at der er fagligt dygtige elever på alle linjer Sociale relationer (hvis der er relationer der står i vejen for læring, kommer de pågældende elever i forskellige klasser) Disse erfaringer vil være relevante at inddrage i den fremtidige planlægning af udskolingslinjerne i Vordingborg Kommune. Linjemodellen og motivation for læring I selvevalueringen er skolerne blevet spurgt til linjerne som motivationsfaktor. De oplever generelt, at eleverne er meget motiverede og glæder sig til linjefagsundervisningen, men det er ikke alle steder man oplever at motivationen er den samme i de øvrige fag. Af referatet fra Det Fælles Elevråd fremgår det flere gange at eleverne ønsker varierede undervisningsformer og at linjerne skal være et afbræk fra den normale skoledag. Ud fra lærere/ledelse og elevers oplevelse af linjerne som noget der skaber motivation og et positivt afbræk, vil det være relevant at se på, hvordan man kan bruge erfaringer fra linjetimerne til at skabe øget motivation i den øvrige undervisning om undervisningsformer/temaer etc. kan overføres. Pilegårdsskolen (Tårnby) har valgt at linjernes fokus er temaer og ikke snævert knyttet til enkelte fag, hvilket gør det muligt at arbejde tværfagligt det vil også være relevant at sætte større fokus på i Vordingborg Kommune. I selvevalueringsguiden har skolerne sammenfattet, hvad de oplever som de vigtigste faktorer for at øge elevernes motivation: Valgmulighed 3
Fagligt fællesskab Interessebetonet fordybelse Interessen og oplevelsen af at tingene er vedkommende De spændende udfordringer som linjerne giver Opgaver der giver passende udfordringer Ikke et prøvefag Læreren for den enkelte linje EVAs undersøgelse peger overordnet på fire aspekter ved skolernes praksis, som motiverer eleverne, og som arbejdet med linjer og hold på forskellige måder understøtter: Tage udgangspunkt i elevernes interesser Udfordre eleverne på forskellig vis alt efter deres forudsætninger Understøtte elevernes muligheder for at etablere nye relationer Give eleverne indflydelse på udviklingen af deres skoledag Ny forskning på skoleområdet peger på motivation som noget der skabes i mødet mellem en elevs erfaringer og måder at orientere sig på og skolens sociale og faglige rammer (Unges motivation i udskolingen Pless et al. 2015). Motivation skal forstås som noget, der eksisterer i relationen mellem elevernes og skolen, og som den rette organisering og undervisning kan være med til at skabe. Motivation kan antage mange former, og eleverne har forskellige forudsætninger og præferencer de bringer med sig det der motiverer én elev, motiverer ikke nødvendigvis en anden. Derfor introducerer forfatterne til Unges motivation i udskolingen begrebet motivationsorienteringer og fem former for motivation som en metode til at skelne mellem forskellige former for motivation (EVA s. 82): Vidensmotivation at tage udgangspunkt i elevernes interesser Mestringsmotivation at udfordre eleverne på forskellig vis alt efter deres forudsætninger Relationsmotivation at understøtte elevernes muligheder for at etablere nye relationer Involveringsmotivation at give eleverne indflydelse på udviklingen af deres skoledag Præstationsmotivation brug af karakterer i udskolingen Det fremgår tydeligt af selvevalueringer og elevrådsdrøftelser at flere af disse motivationsformer ses som succeskriterier for linjeundervisningen. De steder hvor man oplever at undervisningen lykkes og øger elevernes motivation er det ofte vidensmotivation eller mestringsmotivation der gives som begrundelse, og de steder hvor eksempelvis eleverne ønsker ændringer, som vil gøre undervisningen bedre, er det bl.a. involveringsmotivation og vidensmotivation der beskrives som faktorer, der vil skabe positive forandringer. En systematisk anvendelse af denne teori i den fremadrettede planlægning og evaluering af arbejdet med udskolingslinjer på kommunens skoler, vil give et andet blik på undervisningen og kunne bidrage til en øget kvalificering af arbejdet med linjerne. 4
Linjemodellen og nye former for undervisning og læring I selvevalueringen er skolerne blevet spurgt om arbejdet med linjerne har ført til nye former for undervisning og læring, og alle tre skoler der har lavet selvevalueringen oplever, at det har ført til positive ændringer: linjerne har i høj grad gjort det legalt at arbejde med megen fleksibilitet og andre undervisningsformer. På alle tre skoler kobles linjeundervisningen sammen med aktiviteter ud af huset, praktiske aktiviteter og emneundervisning. Og de samme ting anbefales af Det Fælles Elevråd: Man bør komme meget ud af huset i linjerne. Mere praksis, oplevelsesbaseret og mulighed for fordybelse. EVAs undersøgelse konkluderer også at praktiske og selvstændige arbejdsformer og aktiviteter væk fra skolen har positiv indvirkning på elevernes motivation og glæde ved undervisningen (s. 43-44). Disse er også elementer i den nye skolereform i form af åben skole og varieret skoledag, og det vil være interessant at se, om man kan bruge erfaringerne fra linjeundervisningen som inspiration til andre undervisningsformer på de øvrige klassetrin. Linjemodellen og ungdomsuddannelse Skolerne er blevet spurgt om linjerne er med til at øge elevernes standpunkt, og skolerne har en forventning om, at især de elever der har valgt linje efter interesse vil blive bedre til de fag deres linje indeholder. Skolerne oplever generelt at linjerne kun i lille omfang eller slet ikke er med til at gøre eleverne mere uddannelsesparate. En skole finder at linjen kan være med til at afklare og kvalificere elevens uddannelsesvalg, men igen kun hvis eleven går på en linje, der imødekommer hendes/hans faglige interesser. Skolerne har sammenfattet, hvad de oplever som de vigtigste faktorer til at styrke elevernes uddannelsesparathed: Valg på grundlag af faglig interesse Mulighed for faglig fordybelse i et interessebaseret læringsmiljø Forældrebevidsthed Elevens bevidsthed om egne kompetencer At man kommer til tiden og er klar til undervisningen Det er interessant, at der fremkommer to forskellige vinkler på hvad der skal til for at styrke uddannelsesparatheden; de to første faktorer kan kategoriseres som ydre faktorer og elementer der skal være til stede i skolen, og har et fremadrettet perspektiv. Mens de tre sidste kan kategoriseres som indre faktorer eller forudsætninger med et mere statisk perspektiv som skal være til stede hos elev og forældre uden direkte tilknytning til undervisningen og skolen. Arbejdet med at styrke elevernes uddannelsesparathed er ikke direkte knyttet op på linjemodellen, men det anbefales at dette arbejde fremadrettet kobles sammen med planlægningen af udskolingslinjerne i en helhedsorienteret indsats. 5
Konklusion Skolernes arbejde med udskolingslinjer er stadig i en fase, hvor de ikke har fundet deres endelige form. Skolerne er generelt glade for arbejdet med linjerne, og de har afprøvet forskellige rammer og former på arbejdet, for at finde den bedste lokale løsning. De oplever nogle udfordringer i forhold til at kunne ramme alle elevers interesser, og dette kan især gøre sig gældende på de mindre skoler, som ikke kan oprette mange forskellige linjer. Da Vordingborg Kommune har et faldende børnetal, er det vigtigt, at have fokus på denne udfordring som i de kommende år forventes at blive større på nogle skoler. En anden udfordring er forskelle på elevernes faglige niveau på linjerne, og de sociale relationer i klasserne. Det vil derfor være relevant at have større fokus på processen med klassedannelse bl.a. ud fra Pilegårdskolens erfaringer. Eleverne giver udtryk for at de gerne vil inddrages mere måde i udformning af linjerne, men også i formidling om linjerne til de kommende udskolingselever dette kan ses i relation til motivationsfaktorerne og det anbefales, at skolerne fremadrettet systematisk anvender et motivationsorienteret perspektiv i deres planlægning og evaluering af arbejdet med udskolingslinjerne. 6