Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb for skoleårene 2014/2015 og 2015/2016. Efter aftale er der beskrevet forløb for følgende områder: a) Natur/teknik, b) Tidlig sprogstart engelsk og tysk, c) Madkundskab kontra hjemkundskab, d) Pædagoger i skolen, e) Læse- og matematiknetværk som lærende fællesskaber og f) Kulturfag med specialisering i historie, kristendom og samfundsfag. Formålet med uddannelses- og udviklingsforløbene er kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige kultur og i samarbejdet mellem lærere og pædagoger At tilbyde skolerne kompetenceudvikling, der sikrer høj transfer mellem teori og praksis Skoleåret 2014/2015 a) Natur/teknik og opbygning af naturfaglige miljøer og lærende fællesskaber Med afsæt i Middelfart Kommunes behov for at sikre fuld kompetencedækning tilbydes et komprimeret fagforløb i faget natur/teknik for 20 30 lærere. Forløbet tilbydes som et komprimeret forløb over to moduler, der forudsætter, at den enkelte lærer har en vis erfaring med faget eller beslægtede fag inden for det naturvidenskabelige område. På folkeskolereform.ucl.dk kan læses mere om komprimerede forløb. Udover at opnå specifik undervisningskompetence i N/T tilbydes en fleksibel og nytænkende kompetenceudvikling. Der vil blive taget afsæt i lærernes forskellige kompetencer og i en didaktisk naturvidenskabelig tilgang med fokus på en eksperimenterende, undersøgende, nysgerrig og kreativ forståelse af naturfagsområdet. Dette arbejde kombineres med arbejdet i fagteams og i opbygningen af naturfaglige lærende fællesskaber på de enkelte skoler og fælles i kommunen. Samtidig med at uddannelsesforløbet gennemføres, igangsættes arbejdet med fagteam, og der etableres forpligtende faglige netværk, der understøttes af uddannelsesudbyder både lokalt på skolen men også på tværs af skoler og fælles i kommunen. Videndeling foregår både i det fysiske møde og via digitale platforme. Vejlederne på skolerne (under forudsætning af at de findes) understøtter arbejdet med netværk og opbygning af naturfaglige lærende fællesskaber. Fokus for arbejdet i de enkelte fagteam kan være arbejdet med lærings- og kompetencemål, opbygning af naturfaglige miljøer og etablering af samarbejde med de uformelle naturfaglige læringsmiljøer. Undervisningsfaget natur/teknik Undervisningsfaget natur/teknik består af to moduler. Modul 1 gennemføres i perioden august december 2014, modul 2 gennemføres i perioden januar juni 2015 og afsluttes med en kompetencemålsprøve. 2
I undervisningsfaget natur/teknik vil der blive arbejdet med centrale didaktiske forhold i vekselvirkning med faglige områder og med fokus på konkrete undervisningsforslag. Deltagerne vil dermed opnå øget naturfaglig viden og udvikle sine fagdidaktiske kompetencer. Indholdet vil blive tilrettelagt i samarbejde med deltagerne og i forhold til den undervisningserfaring og de kompetencer, de har i faget. Det søges så vidt muligt at inddrage deltagernes planlægnings- og undervisningsopgaver fra egen undervisningspraksis og at tilpasse undervisningen efter deltagernes forudsætninger og ønsker. Det er målet at gøre modulerne direkte anvendelige for deltagerne i deres daglige praksis. Centralt for faget er temaer med fokus på forskellige aspekter af menneskets samspil med naturen. Med afsæt i fælles mål har faget fokus på forholdet mellem læringsmål, evaluering, undervisningsformer og elevernes forudsætninger. Eksempler på temaer der vil indgå i de to moduler i faget: *Innovation og brug af digitale læremidler, andre læringsressourcer og undersøgelsesmetoder *Menneskets anatomi, fysiologi og sundhed *Teknologiudvikling generelt og i forhold til udvalgte områder *Bæredygtighed som dimension i undervisningen *Undersøgelse af udvalgte planter, dyr og andre levende organismer og deres levesteder *Arbejde med regioner både globalt og regionalt *Menneskets udnyttelse af naturressourcer og energistrømme *Vejr og klima Mål Deltagerne får kompetencer til at udvikle undervisning i større sammenhængende temaer, hvor der vil blive lagt vægt på samspillet mellem den grundlæggende viden i faget, fagdidaktiske kompetencer og de dannelsesmæssige aspekter af faget. Undervisningen vil blive planlagt, så deltagerne får indsigt i flere af fagets faglige områder og de centrale didaktiske forhold. Modul 1 og 2 afsluttes samlet med en kompetencemålsprøve for faget natur/teknik, der giver fuld undervisningskompetence. Kompetencemål for faget kan læses på UCLs hjemmeside: http://folkeskolereform.ucl.dk/files/2014/02/kompetencemaal-for-natur_teknik.pdf Forslag til gennemførelse Fælles opstart af to tre dages varighed med etablering af studiegrupper/team/netværksgrupper, der har sammenhæng til de naturfaglige netværk. Undervisningen tilrettelægges som fysisk undervisning kombineret med afprøvningsforløb på deltagernes lokationer samt med anvendelse af forskellige digitale platforme, som tidligere er anvendt i forbindelse med web2.0. Fælles for modulerne er, at de er opbygget som en vekselvirkning mellem undervisning og procesforløb, hvor lærere fra flere skoler mødes om undervisning, ny viden samt erfaring med aktiviteter, som de blandt andet gennemfører på egen skole sammen med kollegerne i fagteamet. 3 2
Praktisk Hvert modul består af 60 undervisningslektioner. Bæredygtig kompetenceudvikling Når uddannelsesforløbet er afsluttet, er målet, at de naturfaglige fagteam og netværk har opbygget en organisatorisk struktur og faglig kapacitet, der fremadrettet vil være bæredygtig for det naturfaglige læringsmiljø - læringsfællesskaber på den enkelte skole, de tværgående netværk og i kommunen. Den udviklede model for de naturfaglige lærende fællesskaber sammenkobles med arbejdet med læringsmål og kommunens læse- og matematiknetværk, der igangsættes i skoleåret 2015/16. b) Tidlig sprogstart - engelsk og tysk Kurset vil være målrettet lærere i tysk og engelsk, der har behov for at arbejde med tidlig sprogstart. Omdrejningspunktet vil være den tidlige sprogstart i fremmedsprogene. På kurset vil fokus være på sprogtilegnelsesteori, metoder, bevægelse i undervisningen, web 2.0 værktøjer og i særdeleshed praktiske eksempler på undervisningsaktiviteter og -forløb. Deltagerne vil bl.a. blive præsenteret for og arbejde med mundtlig undervisning i et læringsmiljø baseret på leg, aktivitet, differentiering, udfordringer, genkendelighed og tryghed. Endvidere skal de arbejde med de nye læringsmål, årsplaner, debattere fagteamsamarbejde og reflektere over hvorledes der arbejdes med kontinuitet og progression i sprogfagene på skolerne. Indholdet vil veksle mellem fokus på teori og praksis, og kursisterne vil blive stillet opgaver, der skal arbejdes med mellem kursusgangene. Kurset vil være på 24 timer og kan lægges som enkeltdage, to- tre sammenhængende dage med arbejdsperioder mellem gangene eller der kan aftales en helt tredje form. c) Madkundskab kontra hjemkundskab Kurset er målrettet undervisere i faget madkundskab, og fokus vil være på fagets kompetenceområder og kompetencemål samt undervisnings- og læringsformer. Formålet med kurset er, at deltagerne opnår indsigt i det nye fag og med dette som udgangspunkt kan tilrettelægge undervisningsforløb. På kurset belyses det nye fags indholdsområder teoretisk og praktisk. Der gives eksempler på, hvordan årsog periodeplaner kan tilrettelægges ud fra fagets kompetenceområder og mål, og der præsenteres undervisningsmaterialer og læremidler til faget. Indhold og aktiviteter vil veksle mellem teoretiske, analytiske, undersøgende og håndværksmæssige opgaver. Kurset udbydes af UCLillebælt, og der udbydes hold efterår 2014 og forår 2015. Datoer, sted og tilmelding kan findes på http://folkeskolereform.ucl.dk/forside/aktuelle-kurser/ 4 3
Skoleåret 2015/2016 d) Pædagoger i skolen Nedenstående beskrivelse har fokus på didaktik og pædagogers faglighed og tager afsæt i den nye pædagoguddannelse, der indføres august 2014. Forløbet er her beskrevet som et langt forløb af et omfang på 60 timer, men det kan tilpasses indholdsmæssigt og tidsmæssigt, således at det kan være et kortere kursusforløb. Tilsvarende kan det kobles med et praksisforløb om lærer/pædagogsamarbejde. Det beskrevne forløb kan gennemføres som et modul fra den nye pædagoguddannelse, der afsluttes med intern prøve bestået/ikke bestået eller kan gennemføres som et kursus uden afsluttende prøve. Målgruppe: Pædagoger fra skole- og fritidsområdet, der skal indgå i arbejdet med at implementere den nye folkeskolereform. Tilrettelæggelse af forløbet i både form og indhold sker med afsæt i deltagernes erfaringer og refleksioner fra daglig praksis. Dette sættes i relation til de uddannelsesmæssige lærings- og kompetencemål for modulet Didaktik og dannelse i specialiseringen Skole- og fritidspædagogik i den nye pædagoguddannelse. Undervisningens form: Undervisningen vil bestå af en vekselvirkning mellem oplæg og arbejde i etablerede studie- og refleksionsgrupper. Forløbet tager afsæt i, at deltagerne inddrager de teoretiske emner og praktiske metoder og redskaber, der præsenteres i forløbet, i det daglige arbejde og dermed arbejder udviklingsorienteret i forhold til de beskrevne kompetencemål. Deltagernes arbejde med planlægning, afprøvning og evaluering i egen praksis imellem de enkelte undervisningsgange vil danne grundlag for deltagernes afsluttende præsentationsportfolio. Arbejdsformen vil indeholde elementer fra aktionslæring som metode til udvikling af praksis. Evaluering: Deltagernes dokumentation sker gennem præsentationsfolio, og forløbet kan afsluttes som et modul med intern vurdering bestået/ikke bestået. Læringsmål for forløbet Mål for deltagerne er, at de skal have viden om og kunne reflektere over og redegøre for tierede aktiviteter i skole- og fritidstilbud. vation for læring individuelt og i fællesskaber. - og fritidstilbuds organisatoriske og lovgivningsmæssige grundlag. Deltagerne skal med udgangspunkt i viden om og refleksioner over børns trivsel og udviklingsforudsætninger blive i stand til at begrunde, fremstille og demonstrere pædagogiske og didaktiske aktiviteter indenfor 5 i- 4
Læringsmiljøets inkluderende og differentierede karakter samt dets betydning for børn og unges trivsel, udvikling og læring praksis. ktiviteter- herunder læring i forskellige arenaer - og læringsformer i den pædagogiske På baggrund af forløbet vil deltagerne opnå kompetencer til at reflektere over og vurdere nye situationer og problemstillinger, som kræver selvstændige vurderinger og alternative måder at handle på i pædagogisk praksis ud fra 18 årige børn og unges trivsel og udvikling - og læringsformer Undervisningen kan tilrettelægges på baggrund af Middelfart Kommunes ønsker og i forhold til, om der ønskes et langt eller kort forløb. Undervisningen kan fx være placeret med to sammenhængende opstartsdage og dernæst et antal gange med mulighed for praksisforløb imellem de fysiske undervisningsgange. Forløbet kan ligeledes kombineres med lærer-pædagogsamarbejde, der kan tilrettelægges med inspiration fra læringsugeforløb beskrivelse kan tilsendes, hvis det ønskes. e) Læse- og matematiknetværk som lærende fælleskaber I skoleåret 2015/2016 fortsættes med udvikling af bæredygtige netværk og faglige lærende fællesskaber på baggrund af de erfaringer, der er gjort med Natur/teknik. Temaet er læringsmål, og UCL udvikler i samarbejde med Middelfart Kommune en model, som viser, hvordan vejledere kan være støttende for de faglige fællesskaber og opbygning af samme. Vejledernes rolle bliver omdrejningspunkt, og der sættes fokus på vejlederens rolle som bærende forandringsnøgle for læring i det kollaborative forhold mellem vejledere og lærere/pædagoger. Der kan med fordel hentes inspiration fra PLC modellen (Professionel Learning Communities), der anvendes i Ontario og med videndeling på digitale platforme som en videreudvikling af web 2.0 forløbet. UCL tilbyder konsulentydelse, men dette kan udvides med et antal fællesgange for de faglige vejledere, som yderligere kan udbygges med et aktionslæringsforløb for vejlederne. 6 5
f) Kulturfag med specialisering i historie, kristendom og samfundsfag UCL kan tilbyde et tværfagligt undervisningsfag kulturfag som er målrettet lærere, der underviser i historie, kristendom og samfundsfag, men som ikke har linjefag i det pågældende fag. Faget vil blive tilrettelagt som et komprimeret forløb og er under udvikling i UCL. Modul 1 vil være et fælles tværfagligt modul, hvor de tre kulturfags didaktik samles i et antal tværfaglige indholdsområder og nytænkes, og modul 2 er et monofagligt specialiseringsmodul, som vil have fokus på fordybelse i det specifikke fag. Det tværfaglige og det monofaglige modul giver sammen med kompetencemålsprøven i faget formel undervisningskompetence i det pågældende fag. Forløbet kan tilrettelægges i samarbejde med Middelfart Kommune, og hvis der er behov for samarbejde med andre kommuner omkring specialiseringsmodulet, er UCL behjælpelig med dette. Det samlede udkast og de enkelte forløb kan yderligere designes ud fra Middelfart Kommunes mere specifikke ønsker, og der kan skrues op og ned på omfang, indhold og længde. Adjunkt og konsulent Anette Lauridsen 5. maj 2014/ Kompetenceudvikling og undervisningsmidler UCL 6