Harboøre SKole 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Beskriv hvordan skolen arbejder med kvalitet og udvikling. Hvilke metoder er valgt? Hvordan sikres en opfølgning på evalueringer mv? På hvilket grundlag bliver vurderinger foretaget? Med udgangspunkt i Fælles Mål er opgaven med udformning af mål for klassen og den enkelte elev udlagt til de selvstyrende team. Der er fra skolens side formuleret krav om, at der skal udformes faglige mål for de enkelte fag og sociale mål for klassen som helhed. Der er ingen formkrav for årsplanerne. Nogle lærere benytter LI's skabelon, og andre udarbejder årsplanerne i et wordskema. Ledelsen forventer, at årsplanerne indeholder mål for undervisningen, arbejdsmetoder og arbejdsformer, fælles undervisningsforløb, socialisering samt status og evalueringsformer. Desuden forventes det, at der i tilknytning til årsplanen er udarbejdet en aktivitetsplan. Årsplanerne skal offentligøres på skolens intranet senest ultimo september. Årsplanerne omtales for forældrene på efterårets forældremøder og for eleverne på klassen. Mål for den enkelte elev formuleres i elevplanen, som præsenteres på de årlige elev/forældresamtaler. Eleverne inddrages i udarbejdelsen af elevplanen ved en forudgående elev/lærer samtale. Der er valgfrihed med hensyn til skabelon, men stort set alle anvender en skabelon, som Harboøre Skole har udarbejdet. Skabelonen er integreret i skolens intranet. Y- klassen anvender sin egen skabelon. Ledelsen orienterer sig om kvaliteten ved deltagelse i klasseforældremøder, teamsamtaler, teammøder, fagteammøder, ad hoc møder, besøg i klasserne i undervisningstiden og MUS samtaler. Desuden læser ledelsen samtlige mødereferater fra de forskellige teammøder. Viceskole-lederen underviser som vikar i længere og kortere forløb i forbindelse kurser og sygdom samt i nogle af skolens anderledes uger. I arbejdet med udviklingen af elevplanen til et mere dynamisk værktøj har lærerne haft fokus på en højere grad af elevinddragelse i læringsprocessen. Selv om Harboøre Skole ikke har årsplanen og elevplanen som indsatsområde mere vil den enkelte lærer og elev fortsætte samarbejdet om udarbejdelsen af elevplanen, så den i stadig højere grad bliver et dynamisk værktøj i den enkelte elevs læringsproces. Skolen arbejder fortsat med en række fælles rutiner gældende for alle undervisningslektioner for at skabe forøget struktur i den enkelte lektion. Eksempel på en rutine er opstart med dagsorden for timens forløb og fælles opsamling / afslutning i hver lektion. Indskolingen har i samarbejde med specialcenteret fortsat udviklingsarbejdet i TIM med synlige forbedrede testresultater i matematik. Alle elever i indskolingen og i skolens specialklasse har gennemført et forløb i træning i personlige og sociale kompetencer ud fra materialet "Perspekt". 1.1 5 Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. Ud over de frivillige og de obligatoriske nationale test gennemføres en lang række forskellige test på skolen. Viceskolelederen vurderer og drøfter resultaterne af de frivillige og de obligatoriske nationale test med den enkelte faglærer med henblik på at drøfte behovet for understøttende undervisning og sikre gode overgange ved lærerskifte. Læsetest, stavetest og matematiktest bliver afviklet i alle klasser hvert skoleår i det sidste kvartal af skoleåret.
Eleverne i 8. og 9. klasse får 3 gange årligt en standpunktskarakter. Den daglige undervisning drøftes i forbindelse med den løbende dialog mellem elev og lærer, lærere og ledelse, ved MUS- og teamsamtaler. 1.2 6 Opfølgning på seneste rapport. Som opfølgning på kvalitetsrapporten fra skoleåret 2011/ 2012 er der i skoleåret 2012 / 2013 fokus på: 1) Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse 2) Forældresamarbejde 3) Pædagogisk / faglig ledelse Ad 1) I de senere år er der arbejdet målrettet med at inddrage eleverne i undervisningen. Såvel elev-planen som årsplanen har været indsatsområder i de foregående år og er implementeret på skolen. Der er dog fortsat brug for at holde fokus på at kvalificere udarbejdelsen af læringsmål for den enkelte elev. Det fortsatte arbejde med at kvalificere skolens indsats på området vil blive taget op i følgende fora: Afdelingsteam, klasseteam, teamsamtaler og i forretningsudvalget. Ad 2) Harboøre Skole har igennem en lang årrække arbejdet med at kvalificere forældresamarbejdet, således at vi er tæt på kvalitetsrapportens anbefalinger på området. Skolen har derfor ikke opstillet en egentlig handleplan for området. Det fortsatte arbejde med at kvalificere forældresamarbejdet vil blive tage top i følgende fora: klasseteammøder, afdelingsmøder, forretningsudvalget og skolebestyrelsen. Ad 3) Der er arbejdet med at udvikle skolens pædagogiske ledelse gennem de seneste år inden for de kommunalt afsatte resurser. Skolen afholder hvert år i september en pædagogisk weekend med internat for skolens pædagogiske personale, hvor eksterne oplægsholdere bliver inviteret til at holde oplæg om emner, som understøtter udviklingen af skolens pædagogiske praksis. Ledelsesteamet drøfter løbende den fortsatte udvikling af den pædagogiske ledelse i tæt dialog med skolens forretningsudvalg. 1.3 10 Yderligere midlertidige indholdskrav. Der er ikke anmodet om yderligere midlertidige indholdskrav fra Børne- og Undervisningsministeriet. 1.4 8 stk. 2.1 Undervisningen tilrettelægges i overensstemmelse med resultaterne af evalueringen af undervisningen og af elevernes udbytte.
01 Der gennemføres hyppig evaluering af undervisningen. P: 4. V: 4. 02 Der gennemføres hyppig evaluering af den enkelte elevs udbytte af undervisningen. P: 4. V: 4. 03 Det pædagogiske personale har kendskab til metoder til at differentiere undervisningen på baggrund af evaluering af egen undervisning og af evaluering af elevernes udbytte. P: 4. V: 3. 04 Det pædagogiske personale anvender den opnåede viden om de enkelte elevers udbytte og behov til at tilrettelægge undervisningen i overensstemmelse med elevbehovet med henblik på at opnå progression for den enkelte elev. P: 4. V: 3. Den ønskede tilstand i Barometret er, at Undervisningen tilrettelægges i overensstemmelse med resultaterne af evalueringen af undervisningen og af elevernes udbytte. Både personale og skoleledelse har besvaret spørgsmål i Barometret, som giver svar på i hvor høj grad den ønskede tilstand er indfriet. Tegnene er: Der gennemføres hyppig evaluering af undervisningen Der gennemføres hyppig evaluering af den enkelte elevs udbytte af undervisningen = læring Det pædagogiske personale har kendskab til metoder til at differentiere undervisningen på baggrund af evaluering af egen undervisning og af evaluering af elevernes udbytte Det pædagogiske personale anvender den opnåede viden om de enkelte elevers udbytte og behov til at tilrettelægge undervisningen i overensstemmelse med elevbehovet med henblik på at opnå progression for hver enkelt elev. 1.5 8 stk. 2.1 Lærerteamet drøfter regelmæssigt undervisningen og de enkelte elevers indsats, resultater og progression fagligt og ift. kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde og justerer undervsningen i forhold hertil. 1.6 8 stk. 2.2. 01 Lærerteam inddrager jævnligt ny faglig viden i deres fælles refleksioner over, hvordan de bedst tilrettelægger undervisningen. P: 4. V: 3. 02 Lærerteamet tilrettelægger undervisningen forskelligt afhængig af den enkelte elevgruppes behov. P: 4. V: 4. Forventningerne til alle elevers præstationer er tydelige og ambitiøse (E-plan). 01 Eleverne er bekendt med målene for undervisningen og med deres egne individuelle mål. P: 4. V: 4.
02 Eleverne bliver udfordret i undervisningen. P: 4. V: 4. 03 Eleverne er bekendt med, hvilken indsats der forventes, for at de kan opnå progression fagligt såvel som i forhold til kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde. P: 4. V: 4. Der har efterhånden været fokus på E-Planen i adskillige år. Barometret samler svar op på spørgsmålene E61.a og E6a-d på Fanebladet 0106_E-Plan. Beskriv skolens indsats og giv skoleledelsen vurdering af effekten af skolens indsats. 1.7 08 stk. 2.2 Politikerne tager ansvar for folkeskolen. Der er ambitiøse og sammenhængende mål og indsatser på kommunalt niveau og på skoleniveau. Kvalitetsrapportens dokumentation og vurderinger danner et godt afsæt for en konstruktiv kommunal dialog om mål og indsatser, der kan fremme elevernes udbytte af undervisningen. 01 Kommunalbestyrelsen stiller tydelige krav til, at eleverne får et øget udbytte af undervisningen. P: 3. V: 3. 02 Den kommunale forvaltning og skoleledelsen indgår løbende i dialog om, hvordan mål og indsatser på kommunalt niveau og på skoleniveau hænger sammen, bl.a. understøttet af kvalitetsrapporten. P: 4. V: 4. 03 Politikere, forvaltning og skoler oplever, at arbejdet med kvalitetsrapporten og opfølgningen herpå har fokus på at fremme elevernes udbytte af undervisningen. P: 4. V: 4. Politikernes rammesætning - dels på politikområdet undervisning og dels gennem dialoger og Dialog&Aftale har givet grundlaget for samarbejdet mellem skoleniveauet og det politiskadministrative niveau. Efter lanceringen af Ny Nordisk Skole (NNS) kunne rammesætningen måske trænge til en revurdering. Vil skoleledelsen ønske at gå NNS-vejen? Det kunne netop betyde nogle ambitiøse og sammenhængende mål og indsatser på skoleniveau som svar på kommunalbestyrelsens mere overordnede mål og indsatser. Barometrets A- og S-svar under Fanebladet 0107_Kommunalbestyrelsen kan inddrages. 02 Udfordringer for alle 2.0 02 stk. 2 Beskriv hvordan der arbejdes med den sammenhængende børne- og ungepolitik. Hvordan er elevgruppen sammensat i forhold til de fem målgrupper i den sammenhængende børne- og ungepolitik? Beskriv skolens tilbuds- og indsatsvifte i forhold til målgrupperne. Hvordan tilgodeser institutionen børn med særlige forudsætninger? "Normalskolen": De fleste af Harboøre Skoles elever er børn og unge, som trives. For denne gruppe er der ikke iværksat specielle foranstaltninger. I klasserne arbejder den enkelte lærer samt teamet med elevernes læring. Der evalueres og målfastsættes løbende, og i forlængelse heraf undervisningsdifferentierer lærerne. Nogle få af skolens elever er børn og unge i risiko eller sårbare børn og unge. Indsatserne for denne gruppe består af udvidet
forældresamarbejde, samarbejde med BFC, TværTeam møder, netværksmøder, specialundervisning, samarbejde med Lemvig Ungdomsgård. Y-klassen: Y-klassen elever befinder sig fra 3 til 5 på børnelinealen. Indsatserne for disse børn foregår i et meget tæt samarbejde med forældrene og BFC. 2.1 5 og 9 Specialpædagogisk bistand og dansk som andetsprog. Beskrivelse og vurdering af, hvordan elever, der modtager specialpædagogisk bistand, og elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog klarer sig set i forhold til eleverne set under ét. Det er særligt de skoler, der har to-sprogede, der beskrives her (Christinelystskolen og nr. Nissum Skole). Vurderingen af om de indsatser skolen har er tilstrækkelige, og om de giver en synlige effekt. 2.2 8 Flest mulige elever undervises i nærmiljøet, og det pædagogiske personale samarbejder om mangfoldighed i tilrettelæggelse og organisering af undervisningen.og det pædagogiske personale samarbejder om mangfoldighed i tilrettelæggelse og organisering af undervisningen. 01 Andelen af elever, som undervises i den almene undervisning og ikke i specialundervisning, er stigende. P: 4. V: 3. 02 Skolens organisering og praksis er fleksibel. P: 4. V: 4. 02 Skolens organisering og praksis er fleksibel. P: 3. V: 3. 03 Specialtilbud og almene undervisningstilbud samarbejder med henblik på at understøtte, at eleverne undervises i den almene undervisning. P: 4. V: 4. 04 Ressourcetildelingen understøtter inklusion. P: 4. V: 4. 05 Ressourcepersoner og PPR arbejder konsultativt og støttende for lærernes arbejde i undervisningen. P: 4. V: 4. 2.3 2.3.1, 2.3.2, 2.3.3 og 2.3.4 8 stk. 2.3 Faktabox: 2.3.1, 2.3.2, 2.3.3 og 2.3.4 Specialpædagogisk bistand på den enkelte skole. Specialpædagogisk bistand på den enkelte skole gives i dag som supplerende undervisning. Hvis skolebestyrelsen har formuleret principper for den supplerende undervisning, så fortæl lidt om disse principper. I KvaRap His under fanebladet 0201_Flest_mulig.. har du (eventuelt) indberettet antallet af elever. Beskriv indsatserne og de forventede effekter af indsatserne.
2.4 8 stk. 2.3 Fleksibel tilrettelæggelse, anvendelsen af holddannelse. 00 Skolens organisering og praksis er fleksibel. P: 4. V: 3. 2.5 8 stk. 2.4 Tilrettelæggelse af dansk som andetsprog. Christinelystskolen giver et billede af indsatsen i forhold til IFS og IS. 2.6 7 stk. 6 Faktabox: 2.6 Antal elever, der er henvist til undervisning i specialtilbud. Vurder din skoles andel og beskriv hvilke forhold der må være tilstede, hvis en større del af disse elever skulle undervises på skolen. 2.7 9, stk. 4. Klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning samt klager til kommunalbestyrelsen i henhold til FS 51. Der er ingen klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. 2.8 08 stk. 2..3 Inkluderende undervisning 02 Der er en fælles forståelse af, at alle elever har potentialer. P: 4. V: 4. 03 Gode relationer understøtter elevernes selvværd. P: 5. V: 4. 04 Det pædagogiske personale giver hyppige tilbagemeldinger til eleverne på selv deres mindste fremskridt. P: 4. V: 4. 03 Faglighed 3.0 5
Sammenfattende vurdering af det faglige niveau. "Almenskolen": De fleste af Harboøre Skoles elever er børn og unge, som trives. For denne gruppe er der ikke iværksat specielle foranstaltninger. I klasserne arbejder den enkelte lærer samt teamet med elevernes læring. Der evalueres og målfastsættes løbende, og i forlængelse heraf undervisningsdifferentierer lærerne. Nogle få af skolens elever er børn og unge i risiko eller sårbare børn og unge. Indsatserne for denne gruppe består af udvidet forældresamarbejde, samarbejde med BFC, TværTeam møder, netværksmøder, specialundervisning, samarbejde med Lemvig Ungdomsgård. Y-klassen: Y-klassen elever befinder sig fra 3 til 5 på børnelinealen. Indsatserne for disse børn foregår i et meget tæt samarbejde med forældrene og BFC. 3.1 5 og 9 stk. 1, 3 Der er en tidlig og målrettet læseindsats og en hurtig opfølgning på identificering af elevens behov 02 Der er en faglig og ensartet tilgang til identificering/visitation af elever med særlige behov. P: 4. V: 4. 03 Undervisningsforløbene er strukturerede. P: 4. V: 4. Den Ønskede Tilstand er : Der er tidlig målrettet læseindsats og hurtig opfølgning på identificering af elevens behov. Tegnene: 1. Hvor stor en andel af eleverne læser alderssvarende ved afslutning af 1. kl. 2. Der er en faglig og ensartet tilgang til identificering/visitation af elever med særlige behov 3. Undervisningsforløbene er strukturerede. Skoleledelsens vurdering af de nationale læsetests i.2,4.,6.,8. klasse. 3.2.1 og 3.2.2 9 stk. 1.1 Faktabox: 3.2.1 og 3.2.2 Karaktergivning ved folkeskolens afgangsprøver. Resultaterne fra prøverne samt fra projektopgaverne findes både under Prøver og Historisk (Fanebladet: 030201_Karakter_gennemsnit) 3.3 9 stk. 1.2 Faktabox: 3.3 Resultater af nationale test. Resultaterne af de nationale tests må ikke offentliggøres - således må skolebestyrelsen alene blive gjort bekendt med skolens egne resultater. Giv skoleledelsens vurdering af resultaterne i de nationale test. 3.4 9 stk. 1.3
Faktabox: 3.4 Lærerteamet drøfter regelmæssigt undervisningen og den enkeltes indsats, resultater og progression (fagligt og i forhold til kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde) og justerer undervisningen i forhold hertil. 01 Innovation. P: 4. V: 3. 02 Kreativitet. P: 4. V: 3. 03 Problemløsning. P: 4. V: 3. 04 Samarbejde. P: 4. V: 3. 04 Udviklings- og læremiljø 4.1 02 stk. 2 Eleverne har en positiv indstilling til skolen og læringsvaner, der er hensigtsmæssige i forhold til at nå de mål, der er for elevens udbytte af undervisningen 01 Eleverne har et højt selvværd og en positiv indstilling til skolen. P: 5. V: 4. 02 Eleverne reflekterer over deres egen læring. P: 4. V: 4. 03 Elevernes indsats og præstationer bliver anerkendt gennem det pædagogiske personales positive feed-back. P: 4. V: 4. Skolen prioriterer elevernes undervisningsmiljø højt. UMV 2012 viser, at eleverne har det særdeles godt med kammeraterne, næsten alle er glade for at gå i skole og for deres lærere. Eleverne har generelt tillid til egne evner og oplever, at de har medbestemmelse. Handlingsplan UVM 2012 har fokus på at understøtte et anerkendende sprog samt en positiv omgangstone blandt skolens elever samt fokus på at arbejde kreativt og praktisk i de boglige fag. 05 Overgange 5.1 02 stk. 2 Beskriv aftaler, der er indgået mellem hjemmet og sfo'en / skolen, mellem skolen / ungdomsuddannelserne. Hvordan evaluerer skolen overgangene, og hvordan følges der op? Overgangen fra Børnehuset til Harboøre Skole og SFO foregår fortsat efter en fast procedure. Proceduren evalueres løbende af skolens og Børnehusets personale. Overgangsproceduren består bl. a. af følgende aktiviteter:
- Fælles introduktionsmøde for førskoleforældrene og førskolebørnene i maj og november måned. På mødet er der etableret arbejdende værksteder, hvor børn og forældre kan få indblik i hverdagen i skolen og i SFO. - For at gøre overgangen blid arrangeres der aktiviteter i børnehaven for førskolebørnene og eleverne i 0. årgang. - Hver elev har en kontaktperson fra skolen. Kontaktpersonen møder den nye elev i børnehaven inden indrulningen. - Den nye elev er på besøg i sin gruppe inden indrulningen. - Hver ny elev har to "elevmakkere", som sammen med den voksne kontaktperson er ansvarlig for en blid overgang fra børnehave til skole - Førskolegruppen fra børnehaven bliver introduceret for skolen og SFO via en ugentlig legetime i SFO s lokaler. Overgange internt foregår dels på centralt fastlagte overleveringsmøder samt på møder aftalt mellem de implicerede teams. Mellemtrinnet afholder en introdag for de kommende elever i 3. kl. i den sidste uge af skoleåret. Overgange til ungdomsuddannelserne tilrettelægges i samarbejde med Ungdommens Uddannelsescenter og de berørte ungdomsuddannelser. 5.2 9 stk. 2 Faktabox: 5.2 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse. Skoleledelsens vurdering af, hvad der skal til for at gå fra de nuværende 93,2% af en ungdomsårgang til 95%, som tager en ungdomsuddannelse. Beskriv eventuelt også hvor mange elever der opnår karakteren 2 og derover i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver. 06 Forældresamarbejde 6.1 02 stk. 2 Beskriv samarbejdet med forældrene og hvordan forældrene motiveres til at støtte barnets læring ud fra den viden, de har om barnets resultater og indsats/læringsvaner Skolens samarbejde med eleverne og forældrene prioriteres meget højt af forældrene, af skolebestyrelsen og af skolens ansatte. Samarbejdet er mangfoldigt, og det foregår bl. a. på følgende måder: Skolebestyrelsens møder, klasseforældremøder, klasseforældrerådsmøder, en årlig skolefest, skole/hjem samtaler, møder med enkelte forældre/elever, i det daglige arbejde i klasserne samt ved tilfældige møder mellem skolens ansatte og forældre/elever. Resursemæssigt skal nævnes, at skolen har afsat resurser til at løfte ovenstående opgaver. Det betyder bl.a., at der afholdes minimum et årligt klasseforældremøde, et årligt socialt arrangement, et par klasseforældrerådsmøder, minimum en årlig elevsamtale samt minimum 2 årlige elev/forældresamtaler. Der er dog en stigende tendens til, at samarbejdets resurseforbrug tilpasses de enkelte familiers behov for samarbejde. Det systematiske
samarbejde mellem skolebestyrelsen og skolens forældre, der blev genindført i skoleåret 2010/2011 i forbindelse med udarbejdelse af skolens værdiregelsæt er fortsat i skoleåret 2012/2013. Skolebestyrelsen er derfor fortsat repræsenteret ved alle skolens klasseforældremøder. Samarbejdet mellem forældrene og Harboøre Skoles SFO foregår efter en lignende systematik. Generelt er der et eksemplarisk samarbejde mellem skolen og forældrekredsen. Der er løbende dialog mellem forældrene og skolens ansatte, og de udfordringer der naturligt opstår i en skole, samarbejder skolens ansatte og forældrene om, så snart udfordringen bliver synlig. Der arbejdes på at flytte en stor del af det løbende forældresamarbejde over på Forældreintra. Vi er kommet rigtig langt på dette område, men der er imidlertid forhold, der er bedst egnet til at drøfte telefonisk eller ved et personligt møde. 6.2 Bek. 8 stk. 2 Forældrene motiveres til at støtte barnets læring ud fra den viden, de har om barnets resultater og indsats/læringsvaner 01 Det pædagogiske personale giver regelmæssigt forældrene tydelig og forståelig information om elevens indsats/læringsvaner og resultater i undervisningen. P: 4. V: 4. 02 Det pædagogiske personale giver forældrene redskaber til at støtte deres børns læring. P: 4. V: 4. 02 Det pædagogiske personale giver forældrene redskaber til at støtte deres børns læring. P: 3. V: 3. 03 Forældrene støtter aktivt deres børns læring på baggrund af den viden, de har om barnets resultater og barnets indsats/læringsvaner. P: 4. V: 3. Den Ønskede Tilstand er: Forældrene motiveres til at støtte barnets læring ud fra den viden, de har om barnets resultater og indsats/læringsvaner. Tegnene er: Det pædagogiske personale giver regelmæssigt forældrene tydelig og forståelig information om elevens indsats/læringsvaner og resultater i undervisningen. Det pædagogiske personale giver forældrene redskaber til at støtte deres børns læring. Forældrene støtter aktivt deres børns læring på baggrund af den viden, de har om barnets resultater og barnets indsats/læringsvaner. 07 Ledelse og organisation 7.0 02 stk. 2 Beskriv den strategiske, personalemæssige og den pædagogiske ledelse? Hvordan tilrettelægges efter- og videreuddannelse? Skolens ledelse vurderes i Barometret ud fra (A) Strategisk ledelse, (B) Personaleledelse og (C) Faglig/pædagogisk ledelse. I det daglige skelnes der ikke mellem de tre ledelsesformer, og selv om vi i princippet vægter den strategiske ledelse højt, må vi erkende, at langt hovedparten af vores arbejdstid benyttes til personaleledelse samt til at løse de mange
administrative opgaver, der er en nødvendig forudsætning for en velfungerende skole.. Strategiske ledelsesopgaver løses ad hoc. De består for en stor dels vedkommende i at planlægge hvorledes Harboøre Skole skal implementere centrale beslutninger. Desuden forsøger vi at forholde os til de udfordringer det faldende elevtal medfører for Harboøre Skole. Personaleledelse prioriterer vi meget højt, idet det er vores opfattelse, at god personaleledelse er af fundamental betydning for skolen. Arbejdsglæde og ejerskab er nogle af de allervigtigste forudsætninger for en velfungerende skole. Vi arbejder personalepolitisk på mange fronter. Her skal blot nævnes: - Ledelsens tilstedeværelse på lærerværelset, på gangene og i undervisningssituationer. - Skabe hyggelige rammer for det daglige arbejde - velholdt skole, grønne planter, sober omgangstone. - Et årligt socialt arrangement for personale og ægtefæller. - En årlig pædagogisk weekend med fagligt indhold og sociale indslag. Ledelsens samarbejde med de ansatte foregår på mange niveauer med forretningsudvalget som omdrejningspunkt for samarbejdet. Der er ikke en ajourført nedskreven arbejdsfordeling for skolens ledelse. Arbejdsfordelingen blev fastsat for nogle år siden og har løbende udviklet sig, men vi lægger stor vægt på, at vi ledelsesmæssigt arbejder i team, således at der er stor grad af sparring på de væsentligste arbejdsopgaver. Vi har på skolen organiseret os i følgende ledelsesteams med ugentlige møder: 1) Skoleleder og viceskoleleder. 2) Skoleleder, viceskoleleder, SFO leder, souschef for SFO leder, serviceleder og skolesekretær. 3) Skoleleder, viceskoleleder og sekretær. Desuden mødes ovennævnte persongruppe løbende ad hoc (flere gange ugentligt). Personalets efter- og videreuddannelse prioriteres højt, hvorfor der bruges en del resurser på området. De fleste af resurserne er benyttet på skolens årlige pædagogiske weekend, på kortere eksterne kurser samt på interne SPOT kurser. 7.1 02 stk. 2 Ledelsens mål er ambitiøse, og de er tydelige for alle i skolens organisation. Ledelsen er synlig, sætter rammer og følger konsekvent op på om målene nås. (A) Strategisk ledelse. 01 Ledelsens krav til konstant forbedrede resultater er kendt af alle i skolens organisation. P: 4. V: 4. 02 Ledelsen arbejder proaktivt på at omsætte skolens mål til praksis. P: 4. V: 4. 03 Ledelsen følger konsekvent op på resultaterne af undervisningen. P: 4. V: 3. 04 Ledelsen er fysisk til stede i skolens undervisningsmiljø. P: 4. V: 4.
Under 07_Ledelse ses de tre Ønskede Tilstande (ØT)på ledelse: A. Ledelsens mål er ambitiøse, og de er tydelige for alle i skolens organisation. Ledelsen er synlig, sætter rammer og følger konsekvent op på, om målene nås. Tegnene: Ledelsens krav til konstant forbedrede resultater er kendt af alle i skolens organisation Ledelsen arbejder proaktivt på at omsætte skolens mål til praksis. Ledelsen følger konsekvent op på resultaterne af undervisningen Ledelsen er fysisk til stede i skolens undervisningsmiljø. 7.2 02 stk. 2 Skolens ledelse skaber involvering, accept og forståelse for en evalueringskultur, der understøtter kvalitetsudvikling af undervisningen. (B) Personaleledelse. 01 Ledelsen tydeliggør, at det er et centralt mål for skolens evalueringskultur, at evalueringserfaringer understøtter skolens kvalitetsudvikling af undervisningen. P: 4. V: 4. 02 Ledelsen indgår i en involverende dialog med det pædagogiske personale om mål og indhold i evalueringen af undervisningen. P: 4. V: 3. Under 07_Ledelse ses de tre Ønskede Tilstande (ØT)på ledelse: B. Skolens ledelse skaber involvering, accept og forståelse for en evalueringskultur, der understøtter kvalitetsudvikling af undervisningen. Tegnene: Ledelsen tydeliggør, at det er et centralt mål for skolens evalueringskultur, at evalueringserfaringer understøtter skolens kvalitetsudvikling af undervisningen. Ledelsen indgår i en involverende dialog med det pædagogiske personale om mål og indhold i evalueringen af undervisningen. Det pædagogiske personale støtter aktivt skolens mål for evalueringspraksis. 7.3 02 stk. 2 Når det pædagogiske personale udvikler undervisningen, er skolens ledelse sparringspartner og vejleder. Ledelsen lægger vægt på at skabe et trygt og arbejdsorienteret læringsmiljø på skolen. (C) Pædagogisk / faglig ledelse. 01 Ledelsen er vidende om, hvad der sker i undervisningen. P: 4. V: 4. 02 Ledelsen er sparringspartner og vejleder for det pædagogiske personale, når de udvikler undervisningen. P: 4. V: 3.
03 Det pædagogiske personale oplever en målrettet pædagogisk ledelse, der bidrager positivt til at nå de ønskede resultater. P: 4. V: 3. 04 Skolens pædagogiske personale efterlever ledelsens tydelige forventning om t ryghed og arbejdsro på skolen. P: 4. V: 4. Under 07_Ledelse ses de tre Ønskede Tilstande (ØT)på ledelse: C. Når det pædagogiske personale udvikler undervisningen, er skolens ledelse sparringspartner og vejleder. Ledelsen lægger vægt på at skabe et trygt og arbejdsorienteret læringsmiljø på skolen. Tegnene: Ledelsen er vidende om, hvad der sker i undervisningen. Ledelsen er sparringspartner og vejleder for det pædagogiske personale, når de udvikler undervisningen. Det pædagogiske personale oplever en målrettet pædagogisk ledelse, der bidrager positivt til at nå de ønskede resultater. Skolens pædagogiske personale efterlever ledelsens tydelige forventning om tryghed og arbejdsro på skolen. 7.4 02 stk. 2 Beskriv resultaterne af skolens Arbejdspladsvurdering (APV). 7.5 7 stk. 5 (2-4) Faktabox: 7.5 Linjefag eller kompetencer svarende til liniefagsuddannelse. 7.6 7 stk. 5.5 Faktabox: 7.6 Midler til efteruddannelse eller kompetenceudvikling af lærerne. 7.7 07 stk. 5, 3 Principper fastsat af skolebestyrelsen i h t 44 i FS. 08 Ressourcer
8.0 8 Beskriv hvordan skolen prioriterer skolens resourcer - evt. i forhold til særlige indsatser. Ud over den daglige drift af skolen er der brugt midler på følgende områder: fortsat renovering af skolens lokaler, udskiftning af forældede lærebogssystemer, leasing af digitale undervisnings-portaler samt indkøb af møbler og activboards. 8.1 7 stk. 2, 1 Faktabox: 8.1 Klassetrin. 8.2 7 stk. 2.2 Faktabox: 8.2 Antal af spor pr. klassetrin. 8.3 7 stk. 2.3 og 4 Faktabox: 8.3 Antal af elever. 8.4 7 stk. 3.1 Faktabox: 8.4 Gns. udgift per elev. 8.5 7 stk. 3.1 Faktabox: 8.5
Udgift til specialpædagogisk bistand. 8.6 7 stk 3.2 Faktabox: 8.6 Udgift per elev undervisning i dansk som andetsprog. 8.7 7 stk. 4.1 Faktabox: 8.7 Antal elever pr. klasse. 8.8 7 stk. 4.2 Faktabox: 8.8 Antal elever pr. lærer (elev/lærer-ratio). 8.9 7 stk. 4.3 Faktabox: 8.9 Elevernes fravær på baggrund af skolernes fraværslister. 8.10 7 stk. 4.4 Faktabox: 8.10 Antal af elever pr. nyere computer (under fem år gamle) med internetopkobling. 8.11 7 stk. 4.5
Faktabox: 8.11 Udgift per elev til undervisningsmidler. 8.12 7 stk. 4.6 Faktabox: 8.12 Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning. 8.13 7 stk. 4.7 Faktabox: 8.13 Antal planlagte timer jf. FS 16. 8.14 7 stk. 5.1 Faktabox: 8.14 I hvilket omfang er planlagte timer gennemført.