Hospitalsstandardiseret Mortalitetsratio (HSMR) Mortalitets audit 50 seneste dødsfald



Relaterede dokumenter
Afpr øv ning af opt ioner t il lev er ing eft er ov er t agelsesdagen gennem før es som beskrevet

Dødelighed i ét tal giver det mening?

St y r egr uppen er ov er or dnet ansv ar lig for at over v åge, at der sk er en hensigtsm æssig gennem før else af k ont r ak t en.

Udvikling af den danske HSMR model. DSKS årsmøde den 15. januar 2010 Malene Cramer Engebjerg

Aggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt

Dansk Intensiv Database Årsrapport 2011

Dansk Intensiv Database Årsrapport 2011

Kræftdødeligheden på Færøerne

Dermed er HSMR antallet af observerede dødsfald på et sygehus som procent af det forventede antal dødsfald beregnet ud fra landsgennemsnittet:

Hospitals Standardiserede Mortalitets Ratioer (HSMR) Baggrund

Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport januar december 2012

Komorbiditet og operation for tarmkræft

NOTAT. Regionale nøgletal. Introduktion I dette notat præsenteres sammenligninger af nøgletal indenfor økonomi og kvalitet på regionalt niveau.

Dansk Intensiv Database

Service og kvalitet Sygehus Thy-Mors

Palliative faser Hvornår? Hvor dør danskerne? ( og af hvilke årsager?)

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland

Dansk Intensiv Database

Ulighed i sundhed Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen. Knut Borch-Johnsen Vicedirektør, dr.med Holbæk Sygehus

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med mavesår

Service og kvalitet Sygehus Himmerland

Service og kvalitet Aalborg Universitetshospital

Dansk Intensiv Database Årsrapport 2011

WEEKEND EFFEKT I AKUTAFDELINGEN EKSISTERER DEN OG HVAD KAN ÅRSAGEN VÆRE?

Notat: Om HSMR (hospitalsbaseret mortalitetsratio) som indikator for at monitorere kvalitet af indsats

REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database

Status på opfyldelse af kvalitetsmål

Forskelle i behandlingskvalitet på sygehusene: Rigsrevisionens beretning

3.1 Region Hovedstaden

Epidemiologiske hyppighedsmål

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

FÆLLES LØSNINGER Visioner for database baseret kvalitetsudvikling. Database baseret kvalitetsudvikling

ORGANISERINGEN AF AKUTMODTAGELSER OG RISIKO FOR DØD INDEN FOR 7 DAGE

Service og kvalitet Sygehus Vendsyssel

(journal)audit. Audit:

Dansk Intensiv Database

DUCGdata Årsrapporter fra et kompetencecenter perspektiv

Dansk Intensiv Database

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Kort- og langtidsoverlevelse efter indlæggelse for udvalgte kræftsygdomme i Region Midtjylland og Region Nordjylland

Effektmålsmodifikation

Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering

Å F - I n g e m a n s s o n. A k u s t i k S t ø j V i b r a t i o n e r. L e a d i n g e x p e r t i s e S o u n d a n d V i b r a t i o n

Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2006

Kræftepidemiologi. Figur 1

Dansk Intensiv Database

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Møde den i det tværsektorielle forum for KOL: Resumé af NIP-KOL audit i Region Nordjylland den

Nyt fra Dansk Intensiv Database

Kriterier for snitflade mellem specialiseret og almen ambulant genoptræning jf. Sundhedsloven i Region Syddanmark 2007

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Mantel-Haenszel analyser

Metoder til kvalitetsovervågning på SLB

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark

Patientsikkert Sygehus. Model for improvement, data facillitering og patientinddragelse. - udvikler klinisk praksis og faglig stolthed

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med Hoftebrud

Velfærdspolitisk Analyse

Økonomisk styring af sygehuse

Udfordringer i den palliative indsats set fra basalt hospitalsniveau. Henrik Harling Led. overlæge, dr. med. Kirurgisk afd. K Bispebjerg Hospital

K01 STAN D ARD KON TRAKT FOR KORTV ARI GT I T- PROJEKT

Malignt lymfom National Årsrapport 2012

Bidrag til businesscase for telemedicinsk sårvurdering

VONWILLEBRANDSSYGDOM,

Effekt og Analyse Analyseteam

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt


Bidrag til businesscase for telemedicinsk sårvurdering

Mantel-Haenszel analyser. Stratificerede epidemiologiske analyser

Forbrugsvariationsprojektet

Aktiv Patientstøtte. DRG-konference Projektleder, Annette Lunde Stougaard,

HSMR: Anvendelse og analyse. Dødsfald og sepsis

Hyppighed Risikofaktorer Behandlingseffekt Prognose

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med apopleksi

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde Mogens Grønvold

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med Hoftebrud

Vejledende eksamensopgaver vedr. hypotesetest (stx B og stx A)

Hyppigheds- og associationsmål. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL

Social ulighed i kræftoverlevelse

Akut Leukæmi Gruppen. Årsrapport 2012

Dødelighed og dødsårsager blandt brugere af herberger, forsorgshjem mv. i Danmark

Bridge over troubled water

Social ulighed i kræftbehandling

Kort- og langtidsoverlevelse efter indlæggelse for udvalgte kræftsygdomme i Nordjyllands, Viborg og Århus amter

Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen

8.2 Statistiske analyse af hver enkelt indikator

ADHD database Implementering i BUP Danske regioner. ADHD-database RKKP (DR) Kompetencecenter Syd

Kvalitetsstrategi

Hvorfor siger 50% af patienterne nej til NetKOL?

Den Danske Akutdatabase og indikatorer for kvalitet

Seksualitet efter brystkræft.

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Hvordan er det gået de polioramte? Lise Kay Nete Munk Nielsen

Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register

Værdighed i ældreplejen

kvaliteten af over 1 mio hospitalskontakter?

Transkript:

Hospitalsstandardiseret Mortalitetsratio (HSMR) Steffen Christensen, MD, Malene Engebjerg Msc Jacob Jacobsen Msc Mette Nørgaard, MD, Phd Pr ogram Få generelle betragtninger HSMR Baggrund for HSMR Styrker og svagheder i den nuværende model HSMR i fremtiden Email:sc@dce.au.dk Man m ist ænk er pr oblemer i behandlingen af hoftefrakt ur patienter 50 seneste dødsfald 5 (10%) fik ikke tromboseprofylakse 2 (4%) fik diagnosticeret pneumoni for sent 10 (20%) blev ikke mobiliseret tidligt 20 (40%) havde større eller mindre medicineringsfejl Problemer: 1.Der m angler en ref erenc egr uppe 2.Døds års ag er sv ær at bestem me fra journal dat a Vigtigt at være systematis k Hvilken audit type Klassisk audit Patientssikkerhedsaudit (kerneårsagsanalyse) Standard skal være defineret på forhånd Hvis ikk e man er sy stem atisk r isik er er man m eget let at finde det m an Bedst mulige klinisk praksis forventer at finde Referencegruppe som ikke er døde HSMR og Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Uni versit etsho spital Hvordan tæller man 3000 reddede liv? Kan HSMR metoden bruges? Definitionerne skal være klare Hvilke kriterier gælder for pneumoni Hvornår skal man mobiliseres Hvad er en medicineringsfejl Studie population og per iode skal være velbeskrevet

HSM R resume Indirect standar disation Mål for hospitalsdødeligheden baseret på de primær diagnoser, der leder til 80% af alle hospitalsrelaterede dødsfald Overordnet mål og således fundamentalt anderledes end sygdoms eller procedure specifikke dødelighedsmål Stort antal dødsfald, statistisk robust Tillader nogen variation i kodning Ved indirekte standardisering justeret for forskelle i alder, køn, indlæggelsesmåde, og primær diagnos e mellem hospitaler HSM R beregning HSMR modellen er velegnet til beregning af antal reddede liv Reddede liv 76 udskr iv nings diagnoser stod for 80% af alle dødsfald i 2006 For de 76 udvalgte diagnoser, beregnede vi døde ligheden på landsplan i 2006: antal døde indenfor 30 dage /antal indlægge lser Opdelt på aldersgruppe, køn, ind lægge lsesmåde (akut/elektivt) For hver region og hvert hospital beregnede vi forventede an tal døde Antallet af indl æggelser med de udvalgte udskrivningsdiagnoser i hver kombination af aldersgruppe, køn og indlæggelsesmåde multipliceret med den beregnede dødelighed Forvent ede minus observered e ant al dødsfald Hvorfor ikke bare tælle hvor mange der dør? Selv i tilfælde af at Lif e har suc ces, v il antallet af dødsf ald forbliv e uændret - m en patient erne bliv er ældr e eller dør af alv orlige sy gdomm e

HSMR 2000-2006 HSMR på regions og sygehus niveau HSMR Region Syddanmark HSMR: Indirekte standardisering Fordele: Velk endt, enkel statist isk m etode Mindre tilf ældig var iat ion end v ed andre m etoder når str ata er små Begrænsninger: Når vi samm enligner mere end et hospital med refer ence rater ne ( nationale gennems nit ) bliver S MR justeret til forskellige standarder. Samm enligninger af SMR er derfor ikke altid mulig Eksempel Dødeligheden i 2006: Unge: 30% Ældre: 40% Sygehus A: behandler 10 unge/4 dør (40%), forventet 3 dødsfald behandler 100 ældre/40 dør (40%) forventet 40 dødsfald Sygehus B: behandler 100 unge/40 dør (40%), forventet 30 dødsfald behandler 100 ældre/40 dør (40%) forventet 40 dødsfald Sygehus A og B har altså helt samme dødelighed! Sygehus A: Observerede dødsfald: 4 + 40 = 44 Forventede dødsfald: 3 + 40 = 43 HSMR 44/43 x 100 = 102 Sygehus B: Observerede dødsfald: 40 + 40 = 80 Forventede dødsfald: 30 + 40 = 70 HSMR 80/70 x 100 = 114 Trods af samme dødelighed er der ikke samme HSMR! Hvornår kan HSMR sammenlignes? (næste n) e ns? 1. Mortalitets raterne i alle strata er pr oportionale 2. Hvis c as e-m ix er den sam me dvs for delingen af patienter er ens på hos pitalerne Begge dele er vansk eligt at test e Operation Oktober Life 11. oktober 2008 2 007

(næste n) e ns? Operation Oktober Life 11. 2008 oktober 2 007 Ope ra tio n Li fe 11. ok to be r 2 00 7 Hvordan skal HSMR fortolkes? HSMR, Danske hospitaler 2006 HSM R er altid pass ende når m an v il s amm enligne et hos pit al m ed det nationale gennemsnit HSM R på 120 betyder s åledes at dø deligheden er 20% højere end det nationale gennems nit HSMR, Danske hospitaler 2006 Er en HSMR på 108 bedre end en HSMR på 118? HSMR, Danske hospitaler 2006 HSMR>100 : overdødelighed for de behandlede patienter HSMR<100 : lavere dødelighed end landsgennemsnittet for de behandlede patienter

Epidemiologiske styrker og svagheder HSMR i fremtiden Generelle aspekter 1. Hvilke hospit aler sk al inkluder es? 2. Definere en indlæggelse ( især ved ov erflyt ning) 3. Kvalitet en af data, is ær på diagnos ek oder er den ofte ukendt 4. Er der foretaget tilstrækkelig cas e-m ix juster ing? Sværhedsgrad af sygdom Sundhedsvæsenest organiser ing (palliative teams/hospice) Sociale faktorer Komorbiditet Dansk e Regioner v il i s am arbejde med Sundhedssty relsen forts ætte HSM R Sociale faktorer og komorbiditet inkluderes i modellen Faktorer af betydning for forskelle i HSMR identificeres Statistik proces kontrol implementeres Identifikation af hospitaler som kan sammenlignes Konklusion HSM R kan br uges til at sam menligne dødeligheden på et hos pit al m ed det nationale gennem snit Forsk elle m ellem hos pit aler i HSM R er ik ke nø dv endigvis det samm e som forsk elle i dødelighed TAK HSM R sk al tages s om et s ignal på, at der k an v ær e kvalitets problem er bør s uppler es m ed andre typer af kvalitetsm ål fx audit