Pædagogiske ildsjæle styrker inklusionsarbejdet



Relaterede dokumenter
Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere

TO SUNDHEDSPLEJELEDERE TIL OMRÅDERNE SYDVEST OG ØST BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE

Trivsel, læring og udvikling hos børn og unge i Aarhus

Børn og Unge i Furesø Kommune

Indstilling. Ny plan for fritids- og. ungdomsskoleområdet. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 13. januar 2016

Notat. Udkast til Fælles mål 0-6 år. Den 26. marts 2015

JOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE. Byrådet forventes endeligt at godkende stillingens oprettelse den 27. august 2014 JOB- OG KRAVPROFIL

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL SUNDHEDSPLEJELEDER SUNDHED OG TRIVSEL BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE

Bilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud

Vejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde

Lokal udviklingsplan for

Lokal udviklingsplan for. Holme Skole og lokaldistrikt Holme / Rundhøj

Børn skal favnes i fællesskab

BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber

Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter

Lokal udviklingsplan for

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune

Børn og Unge Nyt nyhedsbrev til medarbejdere i Børn og Unge

Lokal udviklingsplan for. Ellekær dagtilbud

Hvor kom vi fra? Dec. 2015: Byrådsvedtagelse af ny børne- og ungepolitik. LUP er og OCstrategipapirer. B Byrådsbeslutning pba.

Viby Skole. Lokal Udviklingsplan

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats

Janesvej 29a, 8220 Brabrand. Tovshøj Dagtilbud består af: DII Junglen Vuggestuen Tovshøj Børnehaven Skræppen Vuggestuen Mælkebøtten Børnehaven Spiren

Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik

2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3

Dokumenttitel: Skoleleder - Ramløse Skole Resumé:

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL KONTORCHEF LEDELSE OG ORGANISATION HR OG KOMMUNIKATION BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet

Tilsynsrapport 2019 for Hulahophuset

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området

Lokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen

Retningslinjer for samarbejde og vidensudveksling mellem dagtilbud og øvrige aktører

Overblik over budskaber i høringssvar

Lokal udviklingsplan

Strategier i Børn og Unge

JOB- OG KRAVPROFIL STILLINGSPROFILBESKRIVELSE

Lokal udviklingsplan for. Skåde dagtilbud

Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Christina Bundgaard/ Ane Løfstrøm Eriksen

FÆLLESSKABER FOR ALLE

Lokal udviklingsplan for Børnehaven Skovgårdsparken (SDT)

FællesMED-udvalg Børn og Undervisning

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum

JOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL TO PÆDAGOGISKE LEDERE ÅRGANG OG SFO KRAGELUNDSKOLEN

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen

Oplæg for deltagere på messen.

Skolebestyrelsens årsberetning på Strandgårdskolen for skoleåret 2013/14

Notat. Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav. Den 1. september 2014

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL KONTORCHEF PLADSANVISNING OG ELEV- ADMINISTRATION BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE

Ledelse af dagtilbud Ledelsesmæssige udfordringer og kompetenceudvikling

Lokal UdviklingsPlan 2018/2019. Gl. Åby Dagtilbud

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret

Anmeldt tilsyn Rapport

Lokal udviklingsplan for

Lokal udviklingsplan for. Malling dagtilbud

Viborg Kommune. Børnehuset Spangsdal UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

B2016. Effektiviserings -forslag

Aftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7

Lokal udviklingsplan for

FU-analyse 2014 HØRINGSSVAR

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Høringsmateriale: Sammenlægning af Børn, Trivsel og Sundhed samt Børn og Forebyggelse

Kvalitetsrapport Dagplejen Delrapport

Ret til en god start BUPL s udspil om tidlig indsats 2018

Udviklingsplan for Frederikssund Syd

Forældrepjece. Alle børn og unge er en del af fællesskabet. Herning Kommunes Inklusionsstrategi

2018 UDDANNELSES POLITIK

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER KURSER & KONFERENCER

Bilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan

Job- og kompetenceanalyse. Skoleleder til Damagerskolen

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE

Virksomhedsaftale Dagtilbud

Digitaliseringsstrategi Børn og Unge

Hvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune

Mål og Midler Dagtilbud

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Lokal udviklingsplan for Dagtilbud Nørrebro 2015/16

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge

IDEKATALOG MED 30 HANDLINGER TIL AT STYRKE FORÆLDRESAMARBEJDET I HØJE-TAASTRUP KOMMUNE

Dokumentnr Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr

Transkript:

nr. 2 januar 2015 SUNDHEDS- PLEJEN: FOKUS PÅ TIDLIG INDSATS s. 3 HMU: DIGITALISERING OG SYGEFRAVÆR s. 5 Pædagogiske ildsjæle styrker inklusionsarbejdet Vi skal inkludere flere med særlige behov til gavn for både den enkelte og fællesskabet. Det kræver nye måder at dele viden og kompetencer blandt medarbejdere. Børnehuset Trøjborg og Samsøgades Skole har på hver sin måde styrket inklusionsarbejdet i samarbejde med de pædagogiske ildsjæle På Samsøgades Skole stod lærerne overfor et større socialt arbejde i 8. klasse, mens Børnehuset Trøjborg pludseligt fik brug for hjælp, da et barn fik stillet diagnosen infantil autisme. De søgte derfor sparring hos de pædagogiske ildsjæle. Ildsjælene er en del af projektet Fællesskaber For Alle og kan give praksisnære kompetencer til lokale udfordringer. Det virkede uoverskueligt at skulle i gang med et helt nyt pædagogisk område. Derfor var det en stor lettelse at få kontakt til de pædagogiske ildsjæle. De havde den viden og de kompetencer, som vi stod og manglede og kunne hurtigt komme ud siger Gitte Barlag, der er pædagogisk leder i Børnehuset Trøjborg. Lokale løsninger Ida Lind (Pædagog i Specialtilbud Skovbrynet), Maiken Dybdal (Lærer på Solbjergskolen) og Søren Michelsen (Lærer på Gammelgaardsskolen) er tre af de i alt syv ildsjæle. Alle brænder de for et pædagogisk tema og planlægger relevante kompetenceforløb efter lokale ønsker.

2 NYHEDSNOTER INKLUSION FAKTA Ildsjælegruppen består af fem lærere og to pædagoger, der er frikøbt halvanden dag om ugen til at understøtte inklusionsarbejdet i Børn og Unge. Her bidrager de med faglige kompetencer og sparring til dagtilbud, skoler og FU. Forløbene er tilrettelagt efter lokale ønsker og kan blandt andet have fokus på forældresamarbejde, specialpædagogik, ledelse eller inkluderende læringsmåder. På Samsøgades Skole søgte lærerne nye inputs og metoder til at styrke elevernes sociale relationer. Klassen var præget af faste grupper og roller, der påvirkede både fællesskabet og den faglige udvikling. Maiken Dybdal og Søren Michelsen blev derfor brugt som faglig sparring i undervisningen. I Børnehuset Trøjborg blev indsatsen centreret omkring personalegruppen, der manglende en fælles forståelse for den nye opgave med autisme. Ida Lind blev derfor inviteret til at holde et oplæg på personalemødet, hvor hun med udgangspunkt i egne erfaringer kunne lægge op til dialog. Praksisnære kompetencer Det er ildsjælenes opgave at trække egne erfaringer helt ned i de lokale udfordringer. Det gjorde Ida Lind blandt andet ved eksempler fra sin egen praksis, der kunne vise, hvordan autisme kommer til udtryk i dagligdagen. Hun brugte samtidig billeder til at vise forskellige måder at individualisere visuelle støttesystemer på. Inklusion af autister handler i høj grad om det enkelte barn og dets konkrete virkelighed. Derfor præsenterede jeg flere forskellige specialpædagogiske tiltag til børn med autisme, som personalet selv kunne arbejde videre med siger hun. Maiken Dybdal og Søren Michelsen brugte også flere forskellige øvelser til at styrke klassens sociale relationer. Eleverne skulle blandt andet tegne den gode kammerat, bygge en ven i LEGO og skrive et brev til sig selv, hvor de reflekterede over deres rolle i fællesskabet. Samtidig blev der flyttet rundt på bordene og elevernes siddepladser i klasseværelset. Vi ville gerne gøre op med de fastlåste roller og få eleverne til at blive opmærksomme på hinanden. Her var øvelserne med til at gøre udfordringerne konkrete og sætte ord på elevernes egne oplevelser siger Maiken Dybdal. Faglig sparring og vejledning For Børnehuset Trøjborg og Samsøgades Skole var de mange nye inputs med til at styrke inklusionsarbejdet. Pædagogisk leder Gitte Barlag fortæller, at det havde stor betydning, at hele personalet kunne lære sammen og i egne omgivelser. Her var ingen bange for at stille spørgsmål eller vise deres usikkerhed. Tværtimod kunne mange se sig selv i processen og byde ind med egne oplevelser. Det var lærerigt at samarbejde med en, der står med opgaven til dagligt og kan dele egne oplevelser. Ofte kan ny teori virke abstrakt og svær at implementere. Men her talte vi samme sprog det var derfor let at bruge den nye viden i praksis siger Gitte Barlag. Klasselærer Karl Edney mener også, at det var sundt at få kastet nye øjne på sit arbejde. Han fortæller, at ildsjælene har været med til at observere klassen ud fra nye perspektiver og analysere centrale problemstillinger uafhængigt af personlige relationer til elevgruppen. De har derfor været en god vejledning og inspiration til det videre arbejde. Det har været en stor fordel, at ildsjælene selv er vant til at stå i en klasse. De har en forståelse for vores udfordringer og kan bidrage med alternative løsningsmuligheder siger han. Inkluderende læringsmåder Karl Edney oplever, at forløbet har haft en god effekt i 8. klasse. Her er eleverne begyndt at reflektere over fællesskabet i klassen og se styrken i de gode kammeratskaber. I Børnehuset Trøjborg har det pædagogiske oplæg betydet, at personalet har haft en fælles forståelse at arbejde videre fra. Det var lærerigt at samarbejde med en, der står med opgaven til dagligt og kan dele egne oplevelser. siger Gitte Barlag Med en fælles forståelse for opgaven har vi turde eksperimentere og prøve nye læringsmåder til gavn for både barnet og personalets udvikling siger Gitte Barlag, der i fremtiden vil bruge Ida Lind som faglig sparring i arbejdet med autisme og visuel pædagogik. Forløbet på Samsøgades Skole er nu afsluttet. Men klassens undervisere vil selv arbejde videre med de sociale relationer. De Pædagogiske Ildsjæle er et led af flere nye tiltag i forlængelse og fortsættelse af Fællesskaber For Alle. Læs mere: Fællesskaber For Alles hjemmeside: aarhus.dk/ffa Ida Lind (Pædagogisk Ildsjæl) og Gitte Barlag (Pædagogisk leder) ved Børnehuset Trøjborg, hvor de sammen har arbejdet på at styrke inklusion af et barn med autisme. Kontakt: Christina Hostrup, Konsulent i PPR og Specialpædagogik. Mail: hostrup@aarhus.dk

3 SUNDHED Sundhedsplejen sætter fokus på tidlig indsats Tidlig opsporing af de børn, som mistrives. Flere aktive børn. Fokus på motorik, tilknytning og forældresamarbejde: Fremtidens sundhedsplejerske vil spille en central rolle i Aarhus Kommunes satsning på tidlig indsats og forebyggelse I disse uger præsenterer Sundhedsplejen et oplæg om sundhedsplejerskernes fremtidige rolle og samarbejde med dagtilbud og skoler. Oplægget er udviklet gennem et større udviklingsarbejde for hele Sundhed & Trivsel i løbet af 2014. Platformen for arbejdet er nye initiativer til tidlig og forebyggende indsats sat af Aarhus Byråd ved det seneste budgetforlig. Dette implementeres i Børn og Unge i løbet af 2015: Brug af SUS-materiale ved sundhedsplejerskens 9-måneders besøg Systematiske overgangsmøder mellem sundhedsplejerske og dagtilbud Formaliserede møder mellem sundhedsplejerske og dagtilbud Et enhed af specialiserede sundhedsplejersker og pædagoger ift. sprog, motorik, relationsdannelse og forældresamarbejde Tværfaglig kompetenceudvikling af sundhedsplejersker og pædagoger Vi vil begynde at samarbejde mere systematisk på 0-6 års området. Målet er at få skabt et fælles fagligt sprog, større handlekraft og hurtig opsporing til gavn for børnene og deres familier, fortæller Sine Louise Iversen, som er chef for Sundhed og Trivsel. Objektive kriterier i ny budgettildelingsmodel Den tidlige indsats skal styrkes gennem en mere ensartet praksis og service på tværs af kommunen. Derfor vil sundhedsplejen i højere grad få tildelt midler ud fra et områdes relative børnetal, sociale kriterier og aktuelle lokale indsatser i fremtiden. Blandt andet tildeles midlerne på baggrund af subjektive faglige skøn Vi vil skabe et klart billede af, hvor vores indsats har en effekt. Derfor vil vi fremover bidrage til at sikre sammenhængende data på børn fra 0-18 år gennem et øget fokus på de 0-6 årige for eksempel i trivselsog forældretilfredshedsundersøgelserne, fortæller Sine Louise Iversen. FAKTA Aarhus Byråd har afsat 8,5 mio. kr. årligt til en sundhedsfaglig og pædagogisk indsats i dagtilbud. Derudover er der afsat 2,0 mio. kr. til kompetenceudvikling til enheden af sundhedsplejersker og pædagoger. Vi skal styrke den interne sammenhængskraft, fortæller chef for S&T, Sine Louise Iversen, om Sundhedsplejens fremadrettede arbejde med en tidlig og forebyggende indsats. Fra visionen for S&T: Sundhedsplejen nytter, støtter, forandrer. Visionen omfavner også visionen for Børn og Unge-politikken og Fællesfunktionernes Udviklingsplan

4 KORT NYT ANTIRADIKALISERING Kvalitetsdrøftelser: Fokus på tidlige, forebyggende indsatser Efterårets dialogmøder mellem områderne og ledelsen i Børn og Unge har sat det foreløbige punktum for arbejdet med sidste års kvalitetsrapporter. Samtidig har dialogmøderne givet vigtige bidrag til, hvordan vi kan indfri Byrådets krav om effektiviseringer ved at styrke de tidlige, forebyggende indsatser. De mange lokale erfaringer og idéer danner nu afsæt for forberedelsen af Budget 2016 En styrket tidlig indsats har været omdrejningspunktet for efterårets områdevise kvalitetsdrøftelser. Her har ledere fra dagtilbud, skoler og FU fremlagt deres idéer til, hvordan Børn og Unge via tidligere, mere forebyggende indsatser kan nå mere for mindre. Eller med andre ord: Hvordan vi kan bidrage til at alle børn og unge får gode liv, samtidig med at vi får færre ressourcer til opgaven. Med afsæt i lokale erfaringer har områderne drøftet disse forslag med Børn og Unges direktør og forvaltningschefer. Mange af de fremlagte forslag kan iværksættes i lokaldistrikterne med det samme. Parallelt hermed skal nogle af forslagene nu omsættes til fælles, bydækkende tiltag, der skal besluttes i forbindelse med Budget 2016. Lokaldistriktet i centrum Forældre som ressource. Tidligere og mere præcis opsporing. Bedre overgange. Et mere fokuseret pædagogisk arbejde med børnenes udvikling af kognitive og ikke-kognitive færdigheder. Nye samarbejdsformer og mere relationel koordinering på langs og på tværs af Børn og Unge. Dette er nogle af de emner, der har fyldt mest ved dialogmøderne. Fælles for mange af de gode forslag er, at de betoner et tættere samarbejde i lokaldistriktet som afgørende for, at vi lykkes med at give børnene og de unge et godt liv. Ikke blot ledelsesmæssigt, men også gennem en styrket koordinering mellem medarbejderne og en fælles, overordnet ramme for samarbejdet med forældrene i lokaldistriktet. Styrket indsats for tryghed i Bispehaven Aarhus Kommune, Østjysk Bolig og Østjyllands Politi har indgået en partnerskabsaftale, der skal bidrage til ro og orden i Bispehaven, som i perioder har været præget af en række udfordringer Bispehaven har gennem flere år været kendetegnet ved en bred indsats- og tilbudsvifte fra såvel kommunen som boligforening og politi, men parterne er enige om, at der aktuelt er behov for en styrket, samlet indsats. Borgermester Jacob Bundsgaard: De seneste måneder har desværre vist, at der er behov for at styrke den samlede ind- sats i Bispehaven for at sikre ro og orden. Med den nye partnerskabsaftale styrker vi arbejdet med at skabe tryghed i boligområdet og hjælpe udsatte unge til en bedre tilværelse Partnerskabsaftalen er målrettet følgende tre grupper: 1. En dagsordensættende og uroskabende gruppe personer over 18 (kaldet 18+ére). En undergruppe heraf omfatter personer, som pt afsoner eller lignende, men forventes at vende tilbage til området 2. Unge under 18 år, som skaber ballade og befinder sig i randgruppen til de mere kriminelle 18+ére. 3. Yngre børn/unge, hvor bekymringen primært går på, at de kunne blive den næste generation kriminelle. Udover en række konkrete indsatser bliver der i regi af partnerskabsaftalen etableret et tværfagligt myndigheds- og vejledningskontor. Tilbuddet retter sig særligt mod personer i aldersgruppen 15-25 år, som kan træde direkte ind fra gaden og modtage åben vejledning. Stedet bemandes primært af kommunale medarbejdere, men også politiet og boligforeningen vil bidrage. Ambitionen er, at et fælles myndigheds- og vejledningstilbud sikrer helhedstænkning og et smidigt samarbejde med borgerne i centrum. I den åbne vejledning vil henvendelser, afhængig af karakter, blive håndteret på stedet eller gennem udarbejdelse af en handleplan. Som en del af handleplanen kan de unge tilbydes en mentorordning.

5 NYT FRA HMU HMU sætter fokus på sygefravær Ved sit møde den 27. januar gennemgik HMU de første af en række analyser af sygefraværet i Børn og Unge Gennemgangen vil indgå i udvalgets strategiske sygefraværsdrøftelse til marts. Her vil lokale data blive kombineret med kommunens nye sygefraværspolitik og retningslinjer, når udvalget lægger linjerne for fremtidens indsats for at mindske sygefravær i Børn og Unge. HMU opfordrer til at inddrage medarbejderne ved høring om digitalisering HMU understreger i sit høringssvar til en ny digitaliseringsstrategi vigtigheden af gode og gennemskuelige processer med et højt informationsniveau Med bistand fra det eksterne konsulentfirma, Devoteam, har Børn og Unges chefgruppe i løbet af efteråret og vinteren 2014 udarbejdet et forslag til en strategi for digitalisering i Børn og Unge. Strategien sikrer en fokuseret og prioriteret digitalisering, der gavner både den pædagogiske og administrative praksis. Digitalisering er et middel til at understøtte Børn og Unges effektmål for forældresamarbejde, læring og udvikling, sundhed og trivsel samt rummelighed. Strategien indeholder fire prioriterede temaer: Ny organisering og governancemodel for Børn og Unges digitaliseringsindsats Sammenhængende pædagogiske forløb. Digitalisering af den pædagogiske praksis i et 0-18-års perspektiv Alle medarbejdere i Børn og Unge har adgang til relevante it-værktøjer og har de rette digitale kompetencer Fortsat fokus på digitalisering af administrative processer I forbindelse med høringen opfordrer HMU, Børn og Unges øverste samarbejdsorgan, til at alle medarbejdere inddrages i den videre proces og får mulighed for at forholde sig til, hvordan digitaliseringen får betydning for deres arbejdstilrettelæggelse. HMU lægger også vægt på, at der i arbejdet med snitflader for fremtidens IT sikres support og hurtige responstider, så afdelingerne kan løse deres opgave. Det gælder også support på særskilte fagsystemer. Den nye sygefraværspolitik FællesMEDudvalg har godkendt en ny sygefraværspolitik og nye retningslinjer for sygefraværssamtaler i Aarhus Kommune. De erstatter tidligere retningslinjer og minimumsstandarder på området. Målet er at skabe god trivsel på arbejdspladsen og kvalitet i opgaveløsningen og sætte fokus på en helhedsorienteret tilgang og klarhed i lederens og medarbejdernes gensidige forventninger. Til MED-udvalgene: Alle lokale MED og områdemed skal være opmærksomme på at drøfte den nye sygefraværspolitik samt retningslinjer og sikre, at de bliver kendt og efterlevet lokalt. Find sygefraværspolitik og retningslinjer Den nye sygefraværspolitik og retningslinjerne kommer i Ugepakken i uge 6. Find hjælp og vejledninger på: SygefraværsPortalen på MedarbejderPortalen. Det ligger under menuen Medarbejder AMBU online under Politikker Kontakt: Janne Harder, kontorchef i Ledelse og Organisation, HRKT. Mail: jahm@aarhus.dk

6 BU KURSER Kursus Startdato Tilmelding Snart tilmeldingsfrist Digital Post Kursus for medarbejdere/ledere, som er ansvarlige for håndteringen af digital post 6. februar 5. februar MED-grunduddannelse 2-dages grunduddannelse for MED-udvalg 19. februar til 20. maj Se tilmeldingsfrister i Kursusportalen Psykisk robusthed Kursusforløb på 5 eftermiddage for pædagogisk personale i dagtilbud, skoler og fritidstilbud Hold 01: 23. feb. Hold 02: 12. mar. Hold 01: 19. feb. Hold 02: 4. mar. Snart tilmeldingsfrist Arbejdsmiljø i Børn og Unge - 2 dages suppleringsuddannelse 2-dages kursus til nye medlemmer af arbejdsmiljøgruppen. Kurset er et tilbud på opfølgning af den 3-dages obligatoriske grunduddannelse 24. februar 3. februar Snart tilmeldingsfrist Mødet mellem inklusion og vejledning Temadag for alle inklusionsvejledere i Aarhus Kommune 25. februar 6. februar Stormøde for skoleledere og vejledere ved skolens læringscenter 25. februar 16. februar Fyraftensmøde - Introduktion til visuel støtte og sociale historier Pædagoger og lærere Systemisk coaching 5-dages kursusforløb plus certificering for ansatte i UNGiAarhus-områdets klubber, legepladser og ungdomsskoleafdelinger Respekt for grænser Obligatorisk kursus for nye ledere i Børn og Unge Velkommen til Børn og Unge Introduktionsdag for nye ledere i Børn og Unge 25. februar 20. februar 2. marts 23. februar 16. marts 2. marts 27. april 13. april NYT OM NAVNE Pædagogisk Leder på Sødalskolen Birgitte Hagn-Meincke (46 år) er pr. 1. marts ansat som Pædagogisk Leder på Sødalskolen. Hun kommer fra en stilling i Sundhed & Trivsel, hvor hun blandt andet har arbejdet som AKT-vejleder i Basisteam Syd og konsulent på diverse opgaver. Tidligere har hun arbejdet som AKT-koordinator og lærer på Beder Skole. Leder af faglighed og læring på Højvangskolen Helle Albrechtsen (62 år) er pr. 1. januar ansat som leder af faglighed og læring på Højvangskolen. Hun har tidligere fungeret som konstitueret pædagogisk leder samt arbejdet som lærer og læsevejleder på Højvangskolen. Hun er uddannet lærer og har erfaring fra både Grenå, Rønde og Esbjerg Kommune. Tak for indsatsen Karin Pedersen, Pædagogisk Leder i DII Grønnebakken, har valgt at gå på efterløn pr. 1. marts 2015. Alle i Beder Dagtilbud takker for indsatsen og ønsker det bedste for Karin i fremtiden. Der holdes reception fredag den 27. februar kl. 16:30 i DII Grønnebakken. Send dit indlæg til BU Nyt: Nyt om navne. Skriv navn, alder, funktion og arbejdssted og gerne en kort tekst på et par linjer. Billeder er velkomne. Mail: kommunikation@ mbu.aarhus.dk

7 NYHEDSNOTER LEDIGE STILLINGER LEDIGE STILLINGER Læs mere på Børn og Unges LinkedIn, på aarhus.dk under Børn og Unge eller på aarhus.dk/job. Her finder du også de fulde jobopslag og stillingsbeskrivelser. Pædagoger til DII BørneUniverset i Lystrup Dagtilbud. Ansøgningsfrist: 30-01-2015 BørneUniverset søger tre aktive og positive pædagoger på 32 timer. BørneUniverset er en ny fusioneret afdeling og du skal derfor kunne håndtere at stå i en udviklingsproces og samtidig mestre ro og overblik i hverdagen. Pædagog til DII Kærgården i Solbjerg Dagtilbud. Ansøgningsfrist: 01-02-2015 Kærgården søger en 32 timers pædagog til en stilling i vores vuggestue. Ansættelsen sker i dagtilbuddet og ansøger skal være indstillet på, at kunne dække 0-6 års området i sin faglige praksis, hvis der sker udsving i børnetal og arbejdsopgaver. Pædagogisk Leder til vuggestuen Baunes Plads. Ansøgningsfrist: 02-02-2015 Frederiksbjerg Dagtilbud søger en engageret ildsjæl, der brænder for ledelse og 0-6 års området. Du er ambitiøs, går forrest og videreudvikler vores dagtilbud i tæt samarbejde med vores medarbejdere og lederteam. Som ny pædagogisk leder sikrer du med overblik og faglighed den pædagogiske linje og skaber udvikling og god trivsel for både børn og voksne. Pædagogisk indskolingsleder på Skåde Skole. Ansøgningsfrist: 03-02-2015 Skåde Skole søger en pædagogisk indskolingsleder til at indgå i vores ledelsesteam. Vi har 620 glade og kompetente elever, en særdeles opbakkende og aktiv forældregruppe og 80 medarbejdere, der arbejder målrettet med at øge kvaliteten i både undervisningen og fritiden. Den nye pædagogiske leder får det daglige ledelsesansvar for såvel lærere som pædagoger i indskolingen. Administrativ leder til Fritids- og Ungdomsområdet. Ansøgningsfrist: 05-02-2015 FU-området søger en leder, som vil opbygge og udvikle vores nydannede administrative enhed og bidrage til at sætte fælles mål og retning i den nye organisation af fritids- og ungdomsområdet. Du får ansvar for områdets økonomi og ledelse af vores selvstændige administrative medarbejdere. Samtidig bidrager du til det gode samarbejde og arbejdsmiljø i en farverig organisation. Pædagogisk leder i Holme-Rundhøj Dagtilbud. Ansøgningsfrist: 09-02-2015 Holme- Rundhøj Dagtilbud søger en pædagogisk leder til som en af opgaverne at stå i spidsen for en sammenlægning af Holmehulen og Trekløveret. Det er to integrerede institutioner, som er naboer, og som begge netop har fejret 25-års jubilæum. Du vil starte med at være leder af Holmehulen for så at overtage ledelsen af Trekløveret og realisere en sammenlægning i sommeren 2015. Souschef i Tandplejen Aarhus. Ansøgningsfrist: 10-02-2015 Tandplejen Aarhus søger en ny souschef, da vores nuværende går på pension. Tandplejen er en kontraktstyret enhed i Børn og Unge, organisatorisk placeret i Pædagogisk Afdeling. Som souschef skal du medvirke til at styrke Tandplejens udvikling med afsæt i Børn og Unges visioner og strategier. Det sker med reference til overtandlægen og i samarbejde med Tandplejens sekretariatsleder og netværksledere.

8 UGENS PROFIL BU Nyt sætter fokus på Børn og Unge-udvalget og dets rolle i indsatsen for børn og unge i Aarhus Kommune. Børn og Unge-udvalgets opgave er at belyse de sager, som byrådet sender til udvalgsbehandling. Udvalget rådgiver byrådet og rådmanden og kan komme med anbefalinger til byrådet. Efter sin gennemgang af sagen sender udvalget en erklæring til byrådet, som derefter træffer den endelige afgørelse. I dette nummer af BU Nyt præsenterer vi det femte af udvalgets syv medlemmer. BLÅ BOG Anne Nygaard er medlem af De Radikale Venstre (R). Hun har været medlem af Aarhus Byråd siden 1. januar 2014 og er udover at være medlem af Børn og Unge-udvalget medlem af Økonomiudvalget og 1. viceborgmester. Anne Nygaard har en bachelor i Engelsk og læser på en kandidat i Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet. Anne Nygaard, medlem af Børn og Unge-udvalget Hvilke to ting mener du er vigtigst at prioritere på børne- og ungeområdet lige nu? Folkeskolereformen er næsten en selvfølge og tæller nærmest for to prioriteringsområder, da der er så mange aspekter og perspektiver, der alle hænger sammen på den ene eller anden måde. Her tænker jeg eksempelvis på SFO erne og hvordan de skal gentænkes, når hensigten med den nye reform blandt andet er at få flere frivillige aktører i spil i form af foreningsliv mv. Der er ingen tvivl om, at det er reformen, der tager mest tid og energi hos de ansatte lige nu. Det hører jeg både fra BUPL og Aarhus Lærerforening. Hvad har gjort mest indtryk på dig, når du har været rundt i Børn og Unge? Det har klart gjort størst indtryk at være ude i de aarhusianske folkeskoler og dagtilbud, hvor jeg har mødt både ansatte, børn og forældre. Det har været fantastisk at møde det engagement, som lærerne og pædagogerne ligger i deres arbejde hver dag og opleve, hvor hjælpsomme de er over for mig som byrådspolitiker. De ansatte tager sig god tid til at mødes og sætte mig ind i deres område, så jeg ikke udelukkende får inputs gennem forvaltningen og mine byrådskollegaer. Hvad ser du som din vigtigste opgave som medlem af Børn og Unge udvalget? Jeg ser det som min fornemmeste opgave at være en politiker, der viser tillid til de ansatte i Aarhus Kommune og bruger deres erfaringer i mit arbejde. Selvom jeg allerede ved meget mere nu end for et år siden, da jeg begyndte mit arbejde i byrådet, så er jeg på ingen måde ekspert på børnog ungeområdet. Det er derfor vigtigt, at jeg kan lytte til den faglige viden og de erfaringer, som lærerne og pædagogerne har. Det er dem, der arbejder indenfor området til dagligt og derfor betydet det meget, at jeg kan tage deres viden til efterretning.