DECENTRALISERING AF SPECIALUNDERVISNINGEN HELÅRSEVALUERING 2013

DECENTRALISERING AF SPECIALUNDERVISNINGEN HELÅRSEVALUERING 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUME... 2 BAGGRUND... 3 ELEVERNES FAGLIGE NIVEAU... 3 MIDLER FLYTTES FRA SPECIALUNDERVISNING TIL ALMENUNDERVISNING... 6 FORÆLDRETILFREDSHED KLAGER OG PRIVATSKOLEFREKVENS... 7 BRED VIFTE AF TILBUD PÅ DE ENKELTE SKOLER... 8 PPR S UNDERSTØTTENDE ARBEJDE... 9 LÆRERE OG PÆDAGOGERS KOMPETENCER... 10 STATUSANALYSE AF ROSKILDE KOMMUNES INKLUSIONSINDSATS... 11 PERSONALETS TRIVSEL... 12 EVALUERINGSRAPPORTER... 14 BILAG 1... 15 Side 1

RESUME Skole- og Børneudvalget besluttede den 26. april 2011 at decentralisere specialundervisningen i Roskilde Kommune med virkning fra 1. januar 2012. Helårsevaluering 2013 er anden hovedrapport i forbindelse med decentraliseringen, der skal implementeres i perioden 2012-2016. Sammenfattende kan konstateres, at der på kommunalt plan ikke kan aflæses nogen negative virkninger af decentraliseringen af specialundervisning, men at skolevæsenet generelt fortsat leverer tilfredsstillende resultater. Det kan ikke afvises, at der på individuelt niveau kan være oplevelser, enten negative eller positive, som divergere fra det generelle billede og ikke opfanges af denne undersøgelse, men skolerne beretter ikke om større ændringer i forældrenes tilfredshed. Fagligt ligger eleverne fortsat over landstet målt på afgangsprøver, nationale test og læseprøver. finder forvaltningen, at faglige resultater i læseniveauet på mellemtrinnet og til dels i overbygningen er utilfredsstillende, og der er derfor iværksat en læsehandleplan for hele skoleområdet. Målet er at nedbringe andelen af elever i særlige tilbud til 3 % af den samlede elevgruppe i 2016, og udviklingen går allerede i den retning med et fald på 0,4 procentpoint efter ni måneder af den 5-årige implementerings-periode. Således er andelen faldet til 3,7 % pr. 5. september 2012 fra 4,1 % pr. 1. januar 2012. AKT-problematikker er fortsat den fremherskende henvisningsårsag med en andel på 55 % af alle henvisninger til særlige undervisningstilbud. Fra 2013 tages trin 1 af den 5-årige økonomiske implementeringsplan. I 2013 består den tildelte økonomiske ressource således af dels 75 % af budget 2012 (udgangspunktet) og dels af 25 % af det estimerede budget 2016 (slutmodellen). De 92 mio. af en kommunal udgift i 2011 på cirka 165 mio. kr. til særlige tilbud er udlagt i forbindelse med decentraliseringen og indeholdt i implementeringsplanen. Langt de fleste skoler har i skoleåret 2012/13 taget nye initiativer med henblik på at sikre en succesfuld inklusion af flest mulige elever. Fx har syv skoler oprettet læsegrupper eller klasser til støtte for dyslektikere på distriktsskolen. Næsten lige så mange skoler har ansat pædagoger til at understøtte arbejdet med inklusion. PPR har i forbindelse med decentraliseringen sat ekstra fokus på konsultativt arbejde med henblik på at understøtte udviklingen af inkluderende fællesskaber på skolerne. To af initiativerne, et inklusionskatalog med 17 forskellige minikurser og åben anonym rådgivning, har haft stor søgning og fået positive tilbagemeldinger fra brugerne. Erfaringerne fra kuratorordningen, som er forvaltningens kvalitetssikring ved oprettelse af nye særlige tilbud, viser, at de nye tilbud på skolerne primært sigter på at inkludere skolens egne elever i lokale tilbud, mens det fx er få elever, som på grund af deres særlige vanskeligheder er hjemtaget fra tilbud uden fra kommunen. Set ud fra trivselsundersøgelserne i 2007, 2009 og 2011 trives lærere og pædagoger generelt med deres arbejde i Roskilde Kommune. Der kan ikke spores nogen negativ virkning afledt af decentraliseringen. I en statusanalyse har Ministeriet for Børn og Undervisning spurgt et repræsentativt udsnit af skoleledere, lærere, pædagoger og ansatte ved PPR om Rosilde Kommunes inklusionsindsats, og der tegner der sig et generelt positivt billede. Således har 100 % af skolelederne og 80 % af lærerne en positiv vurdering af, om inklusionen lykkes, og der kan konstateres en vilje til at arbejde med udfordringen lokalt. Der opleves dog et vist pres i det daglige arbejde, hvilket bl.a. kommer til udtryk gennem ønsket om mere støtte og kompetenceudvikling. Side 2

Lærernes faglige kompetencer har betydning for undervisningens kvalitet og her kan konstateres en stigning fra 49 % til 56 % i andelen af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer, som underviser i særlige tilbud. Andelen er dog stadig lav, og på trods af fælleskommunale bestræbelser på at hæve andelen er det svært at holde trit med den naturlige afgang fra området pga. primært pensionering. Sidste års store fald i forældreklager er i år afløst af en mindre stigning, men ikke til samme niveau som før decentraliseringen. Af 4 ud af de 5 indbragte sager ved klagennævnet har Roskilde Kommune fået medhold. Der har været en stigning i andel elever på privatskole fra 12,6 % i 2011 til 13,6 % i 2012, eller ca. 100 elever. Udviklingen i Roskilde Kommune følger den nationale tendens. Endvidere er der oprettet en ny privatskole i kommunen med start 2012, og denne skole henvender sig til bestemte sproglige grupperinger i lokalmiljøet. Årsagerne til stigning i privatskolefrekvensen skal derfor nok søges blandt andre faktorer end som en årsag af decentraliseringen. Samlet set må det faglige, personlige og sociale niveau for eleverne i Roskilde Kommune vurderes uændret positivt med flere parametre over landstet. Der kan umiddelbart ikke konstateres nogen generelle virkninger, der kan tilskrives decentraliseringen og den øgede inklusion. BAGGRUND Ved decentralisering af specialundervisningen er eleverne i fokus, så der gennem øget inklusion opleves trivselsforbedringer for den enkelte elev på det faglige, personlige og sociale niveau. Det må forventes, at hovedparten af de elever, som ved processens start er tilknyttet et særligt tilbud, fortsat vil være tilknyttet et sådant. Da kun få elever forventes hjemtaget til almenundervisningen, vil det være en stærkt begrænset elevgruppe, hvor der kan evalueres på en før og efter situation. Gennem decentraliseringen forventes det snarere, at flere elever fremover forbliver i almenundervisningen. Derfor er det valgt at koncentrere evalueringen til metoder, der generelt måler på faglighed og trivsel for elever i almenundervisningen. Decentralisering af specialundervisningen i Roskilde Kommune forventes fuldt implementeret over en 5-årig periode med start 1. januar 2012. I implementeringsperioden skal der udarbejdes kvartalsopfølgninger og helårsevalueringer. Med 2013 udgives anden helårsevaluering. ELEVERNES FAGLIGE NIVEAU Til at følge og vurdere sammenhæng mellem elevernes faglige niveau og decentralisering af specialundervisningen er valgt to typer målinger, som i sammenhæng med kvalitetsrapporten registrerer elevernes faglige niveau: Afgangsprøverne for 9. årgang og læsetest på 1., 3., 6. og 8. årgang. Målingerne er valgt, da de dels involverer samtlige elever på de berørte årgange, og dels er standardiserede og dermed giver mulighed for valide sammenligninger. Afgangsprøverne er begrænsede til at måle det faglige niveau på en enkelt årgang, men underbygges af de nationale test 1. Resultaterne viser generelt et ligt fagligt niveau over landstet. Efter at have set en svag udjævning af forskellen på kommune- og landsresultatet set på perioden fra overgangen til 7- trins skalaen i 2008 frem til 2010, ses i 2011 en øget forskel i Roskildes favør. Landstet for 2012 foreligger endnu ikke, men der må forventes et tilfredsstillende resultat, da de enkelte fag primært er steget. I de nationale test ligger resultaterne stabilt ca. 5 procentpoint over landstet. I de følgende skemaer er vist resultaterne for de bundne prøver, som samtlige elever skal aflægge. 1 De nationale test tages på 2.- 4. årgang og 6.- 8. årgang, og resultaterne må ifølge lovgrundlaget ikke offentliggøres. Side 3

Karakter for 9. årgang - 2008 Læsning Retskrivning Skriftlig fremstilling Orden Matematiske færdigheder Fysik/ kemi Engelsk Problemløsning Gennemsnit Hele landet 6,6 5,6 6,5 6,3 6,9 6,8 6,0 5,6 6,8 Roskilde 7,3 6,1 6,7 6,4 7,6 7,4 6,6 6,0 7,2 Forskel + 0,7 + 0,5 + 0,2 + 0,1 + 0,7 + 0,6 + 0,6 + 0,4 + 0,4 + 0,47 Karakter for 9. årgang - 2009 Læsning Retskrivning Skriftlig fremstilling Orden Matematiske færdigheder Fysik/ kemi Engelsk Problemløsning Gennemsnit Hele landet 5,0 5,3 5,4 5,3 7,0 7,6 6,8 5,7 6,8 Roskilde 5,3 5,7 6,1 6,0 7,7 7,7 6,5 6,3 7,0 Forskel + 0,3 + 0,4 + 0,7 + 0,7 + 0,7 + 0,1-0,3 + 0,6 + 0,2 + 0,38 Karakter for 9. årgang - 2010 Læsning Retskrivning Skriftlig fremstilling Orden Matematiske færdigheder Fysik/ kemi Engelsk Problemløsning Gennemsnit Hele landet 6,1 6,2 6,1 5,5 7,2 7,5 6,7 5,9 7,1 Roskilde 6,7 6,6 6,1 5,1 7,2 8,2 7,6 6,1 7,7 Forskel + 0,6 + 0,4 0-0,4 0 + 0,7 + 0,9 + 0,2 + 0,6 + 0,33 Karakter for 9. årgang - 2011 Læsning Retskrivning Skriftlig fremstilling Orden Matematiske færdigheder Fysik/ kemi Engelsk Problemløsning Gennemsnit Hele landet 6,0 6,2 6,3 5,7 7,3 6,7 6,0 6,1 7,2 Roskilde 6,7 6,8 7,2 6,2 7,8 7,4 6,7 6,5 7,8 Forskel + 0,7 + 0,7 + 0,9 + 0,5 + 0,5 + 0,7 + 0,7 + 0,4 + 0,6 + 0,63 Karakter for 9. årgang - 2012 Læsning Retskrivning Skriftlig fremstilling Orden Matematiske færdigheder Fysik/ kemi Engelsk Problemløsning Gennemsnit Hele landet Forventes offentliggjort forår 2013 Roskilde 6,9 6,9 7,0 6,2 7,7 7,7 7,0 6,8 7,7 Forskel Side 4

Læseprøverne vil muligvis tidligere end folkeskolens afgangsprøver kunne vise udsving relateret til pædagogiske indsatser. Da decentraliseringen trådt i kraft fra 1. januar 2012 vil det endnu være for tidligt at sammenkæde eventuelle ændringer i læseresultater med decentraliseringen og den øgede inklusion. De seneste års læseresultater viser, at den øgede fokusering på dansk og i indskolingen har båret frugt, og niveauet er hævet. Niveauet er derimod stadig for lavt på mellemtrinnet (6. årgang), men bedrer sig lidt i overbygningen. De lave resultater på mellemtrinnet og til dels på 8. årgang er dog ikke tilfredsstillende, og der er i 2012 iværksat en handleplan for at hæve læseniveauet for 0.-9. årgang. Skolens samlede resultat af læseprøven OS64 for 1. klasse 2008-2009 2009-2010 2010-2011 2011-2012 Sikre læsere 80 % 79 % 84 % 84 % Skolens samlede resultat af læseprøven - SL60 for 3. årgang 2007-2008 2008-2009 2009-2010 2010-2011 2011-2012 Andel sikre læsere 87 % 92 % 90 % 87 % 87 % 2008-2009 2009-2010 2010-2011 2011-2012 Skolens samlede resultat af læseprøven TL1, for 6. årgang Litterær Faglig Litterær Faglig Litterær Faglig Litterær Faglig Sikre læsere 22 % 11 % 25 % 11 % 24 % 10 % 22 % 13 % 2008-2009 2009-2010 2010-2011 2011-2012 Skolens samlede resultat af læseprøven TL3 for 8. årgang Litterær Faglig Litterær Faglig Litterær Faglig Litterær Faglig Sikre læsere 48 % 35 % 48 % 31 % 47 % 38 % 43 % 35 % Der kan således ikke konstateres nogen negativ sammenhæng mellem øget inklusion og fagligt niveau. Side 5

ANTAL ELEVER I SÆRLIGE TILBUD Antal elever i særlige tilbud opgøres fremover pr.5. september, og fremgår for 2012 af bilag 1. Opgørelsen skal ses i forhold til udgangspunktet for decentraliseringen pr. 1. januar 2012. I bilaget er eleverne fordelt efter fem hovedgrupper relateret til henvisningsårsag og underopdelt på årgang: AKT Adfærd, Kontakt og Trivsel. En bred definition der omfatter fx både børn med udviklingsforstyrrelser, svære opmærksomhedsproblemer og socio-emotionelle problemer Massive generelle indlæringsvanskeligheder Læse- og skrivevanskeligheder Multiple funktionsnedsættelser Andet Inden for fire af kategorierne er der tale om markante fald i antal elever i særlige tilbud i den korte periode fra januar til september. Kun kategorien andet skiller sig ud med en lille stigning, men da det drejer sig om én elev fra 10 til 11 elever, kan det ikke siges at have afgørende indflydelse på den samlede tendens. Andelen af elever i særlige tilbud er gået ned fra 4,1 % til 3,7 %, hvilket må siges at være et meget tilfredsstillende resultat set over den aktuelle korte periode. AKT-problematikker er stadig klart den dominerende henvisningsårsag med ca. 56 % af alle henvisninger efterfulgt af generelle indlæringsvanskeligheder med ca. 22 %. Set ud fra årgang har 8. og 9. årgang markant flest henviste elever, når der ses bort fra 10. årgang. Der er det særlige forhold vedrørende 10. årgang, at eleverne ikke er undervisningspligtige, men kommunen er forpligtet til at tilbyde et skoletilbud og herunder også særlige tilbud. Samlet set er andelen af Roskilde Kommunes elever i et særligt skoletilbud faldet fra 4,1 % til 3,7 % efter 9 måneder af den 5-årige implementeringsperiode. MIDLER FLYTTES FRA SPECIALUNDERVISNING TIL ALMENUNDERVISNING I forhold til et budget for folkeskolerne i 2011 på cirka 544 mio. kr. udlægges ca. 92 mio. kr. til dækning af de særlige tilbud, som skolerne fremover er ansvarlige for. Det drejer sig om cirka 250 elever ekstra, skolerne har det økonomiske ansvar for i forhold til 2011. Den resterende del af skolebudgettet på 73 mio. kr. administreres fortsat af forvaltningen til de særlige tilbud, som ikke er omfattet af decentraliseringen: cirka 130 elever. I løbet af implementeringsperioden frem til 2016 justeres de enkelte skolers budgetter, så den tildelte økonomiske ressource afpasses efter skolens faktiske elevtal korrigeret for socialt indeks og uafhængigt af antal elever i særlige tilbud. I 2013 består den tildelte økonomiske ressource af dels 75 % af budget 2012 (udgangspunktet) og dels af 25 % af det estimerede budget 2016 (slutmodellen). Der vil løbende blive taget højde for det faktuelle elevtal. Side 6

Budgetoverslag - forudsat uændret elevtal Betalingsskole Budget Budget Budget Budget Budget 2012 2013 2014 2015 2016 udgifter 31.12.11 75 % 2012 25 % 2016 50 % 2012 50 % 2016 25 % 2012 75 % 2016 100 % slutmodel Gadstrup skole 4.474.727 4.688.175 4.901.622 5.115.070 5.328.517 Peder Syv Skolen 5.408.799 5.270.543 5.132.286 4.994.029 4.855.772 Dåstrup Skole 3.714.563 3.810.573 3.906.582 4.002.591 4.098.601 Lindebjergskolen 3.244.959 3.407.801 3.570.643 3.733.485 3.896.326 Margretheskolen 6.425.540 5.799.949 5.174.359 4.548.768 3.923.177 Jyllinge Skole 8.142.742 8.099.770 8.056.797 8.013.825 7.970.853 Baunehøjskolen 6.945.354 6.719.276 6.493.197 6.267.119 6.041.041 Absalons Skole 6.345.715 5.843.311 5.340.907 4.838.503 4.336.098 Hedegårdenes Skole 5.854.899 6.003.541 6.152.183 6.300.825 6.449.468 Himmelev Skole 3.718.910 3.560.279 3.401.649 3.243.018 3.084.388 Klostermarksskolen 7.010.495 6.652.208 6.293.922 5.935.635 5.577.349 Lynghøjskolen 4.482.976 4.767.104 5.051.233 5.335.362 5.619.490 Sct. Jørgens Skole 6.086.526 6.508.624 6.930.721 7.352.818 7.774.916 Vindinge Skole 1.420.700 1.553.289 1.685.878 1.818.467 1.951.056 Vor Frue Skole 1.812.943 1.635.994 1.459.044 1.282.095 1.105.146 Østervangsskolen 6.046.569 6.306.958 6.567.348 6.827.737 7.088.127 Tjørnegårdsskolen 7.014.131 7.468.410 7.922.688 8.376.966 8.831.245 Trekronerskolen 3.494.966 3.549.710 3.604.455 3.659.199 3.713.943 I alt 91.645.513 91.645.513 91.645.513 91.645.513 91.645.513 FORÆLDRETILFREDSHED KLAGER OG PRIVATSKOLEFREKVENS Antallet af klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning og til kommunalbestyrelsen er i 2011-2012 steget til 17 efter et usædvanligt lavt niveau i 2010-2011 med 11 klager. Stigningen når stadig ikke op på det tidligere niveau på 23-25 sager pr. år. Niveauet må derfor stadig betegnes som positivt set i forhold til, at større strukturændringer, som fx decentralisering af specialundervisningen, ofte medfører øget modstand og eventuelt dermed en stigning i antal klager. 5 af klagerne vedrører vidtgående specialundervisning og er indbragt for klagenævnet, som har stadfæstet kommunens afgørelse i de 4 af sagerne. Klager 2007-2008 2008-2009 2009-2010 2010-2011 2011-2012 Antal klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning og til kommunalbestyrelsen 24 25 23 11 17 Side 7

Et valg af privatskole kunne være udtryk for forældrenes fravalg af folkeskolen og dermed manglende tilfredshed det kommunale tilbud, men årsagerne skal formentlig søges blandt andre faktorer. Andelen af elever på privatskole er steget fra 2011 til 2012 med et procentpoint eller ca. 100 elever. I denne stigning er indeholdt 60 elever med tosproglig baggrund, der har valgt den nystartede Ros Privatskole. Udviklingen i Roskilde Kommune følger den nationale tendens, hvor privatskolefrekvensen er steget fra 13,5 % i 2007 til 15,4 % i 2011. Der findes endnu ikke tal for 2012. Årsagerne til den forøgede andel af elever i privatskoler i Roskilde Kommune kan dermed ikke umiddelbart vurderes som en generel tendens væk fra folkeskolen på grund af decentraliseringen og den øgede inklusion, men mere som en bevægelse der følger den nationale udvikling og de afledte følger, der kan opstå ved oprettelse af en nye privatskole i kommunen. Elever bosat i Roskilde Kommune 2011 2012 Folkeskole 9.087 9.068 Privatskole 1.329 1.428 Privatskolefrekvens 12,6 % 13,6 % BRED VIFTE AF TILBUD PÅ DE ENKELTE SKOLER Langt de fleste skoler har i skoleåret 2012/13 taget nye initiativer med henblik på at sikre en succesfuld inklusion af flest mulige elever. Ti skoler har oprettet læsegrupper eller klasser til støtte for dyslektikere på distriktsskolen. Seks skoler har ansat pædagoger til at understøtte arbejdet med inklusion. Det gælder både som støtte til enkeltelever i klassen og som del af kompetenceteam, der mere generelt skal understøtte inklusionen på skolen. Meget overordnet kan tiltagene beskrives som: Støtte til enkeltelever i klassen. Ofte elever, der har brug for støtte til at komme gennem ustrukturerede perioder af dagen og støtte til at fungere i det sociale fællesskab Inklusionsgrupper, væksthuse, pusterum, AKT-tilbud hvor eleverne kan komme i perioder, arbejde i mindre hold og få støtte til f.eks. en mere hensigtsmæssig adfærd i klasserne Inklusionsteam, der går ud i de enkelte klasser og hjælper med at udvikle de tiltag og metoder, der i de enkelte klasser giver det bedste grundlag for inklusion Der er ikke tale om enten-eller organisationer på de enkelte skoler. Det kan f.eks. være det samme kompetenceteam, der tilbyder eleverne et pusterum udenfor klassen og hjælp til understøtte inklusionen i klassen. De konkrete tiltag er i høj grad rettet mod indskolingen og, som det fremgår ovenfor, helt overvejende omkring børn med kontakt og adfærdsmæssige udfordringer. Men løsningerne er i øvrigt lige så forskellige som behovene - en skole støtter massivt op om et barn med behandlingsbehov og en anden skole har etableret en gruppe for udskolingselever. Side 8

Følgende skoler har oprettet dysleksitilbud: Absalons Skole Hedegårdenes Skole Himmelev Skole Jyllinge Skole Klostermarksskolen Lynghøjskolen Sct. Jørgens Skole Tjørnegårdskolen Vindinge Skole Vor Frue Skole Følgende skoler har oprettet gruppeordninger, AKT-tilbud: Baunehøjskolen Hedegårdenes Skole (udskolingselever) Klostermarksskolen Margretheskolen Vor Frue Skole. En beskrivelse af de enkelte kommunale tilbud findes på intranettet: http://intranet/webtop/wt.aspx?nwt=4&cmn=common-sbf+skoler+klubber+sfo PPR S UNDERSTØTTENDE ARBEJDE PPR har i forbindelse med decentraliseringen sat ekstra fokus på konsultativt arbejde med henblik på at understøtte udviklingen af inkluderende fællesskaber på skolerne. I januar 2012 lancerede PPR et Inklusionskatalog med tilbud om forskellige konsultative ydelser til alle lærere, SFO-pædagoger og klubpædagoger. Blandt andet tilbydes 17 forskellige minikurser af to timers varighed omhandlende forskellige pædagogisk psykologiske emner, som er relevante i en skolehverdag. Hensigten med kataloget er at gøre den samlede sum af viden, der findes i PPR, tilgængelig for skolerne på en måde, der er nem og fleksibel med et minimum af timeforbrug og koordinering ude på skolerne. Der har været stor efterspørgsel på minikurserne. I løbet af året har skolerne og SFO erne bestilt et minikursus i alt ca. 110 gange. Samtlige folkeskoler i Roskilde har gjort brug af tilbuddet. PPR har i 2012 gennemført et projekt om åben anonym rådgivning i PPR regi. Rådgivningen har rettet sig mod lærere, pædagoger, forældre og unge i 7.-10. klasse. Projektet støttes af Ministeriet for Børn og Undervisning, og PPR har indsamlet data om de enkelte rådgivninger gennem spørgeskemaer til både brugere og rådgivere efter hver rådgivning. Første udtræk omhandler perioden 1.februar - 1.juli. I denne periode har PPR leveret 176 rådgivninger. Brugerevalueringerne er meget positive. Der er en høj svarprocent på 68 % (120 ud af 176), hvoraf følgende kan uddrages: 97 % af brugerne oplever, at de har fået råd, de kunne bruge 60 % anfører, at det gode ved rådgivningen er, at den let tilgængelig 41 % anfører, at der er kort ventetid 64 % anfører, at hjælpen er god og brugbar 18 % af rådgivningerne har handlet om faglige vanskeligheder 10 % af sagerne har resulteret i rådgivningen, at sagen indstilles til PPR Rådgiverne oplyser, at rådgivningerne primært har omhandlet følelsesmæssige og sociale vanskeligheder hos en elev. Side 9

Der opleves tilfredshed med den nyindførte kuratorordning, som også er omdrejningspunktet ved oprettelse af nye særlige tilbud. En tilbagemelding fra kuratoren viser, at det især er området læse-stave vanskeligheder, hvor der indtil nu har været de største ændringer. Ni skoler har oprettet egne gruppeordninger vedrørende læse-stave vanskeligheder. Primært på 3.- 6. klassetrin og en enkelt skole på de ældste klassetrin. De nye tiltag medfører samtidigt en reduktion i det centrale dysleksitilbud på Absalons Skole med personaleændringer til følge. Hedegårdenes Skole er i færd med at etablere en gruppeordning for 7.- 9. klassetrin. En form for erhvervsklasse hvor der kan tages særlige hensyn til fagligt indhold, sociale kompetencer og med vægt på praktisk læring. Indtil videre er det begrænset, hvad der har været af aktivitet på andre områder. Tre børn er hjemtaget fra et særligt tilbud til et almen tilbud med støtteforanstaltninger, og fire børn er hjemtaget fra eksterne særlige tilbud til særlige tilbud i kommunalt regi, fx vækstklasser og Bjerget. LÆRERE OG PÆDAGOGERS KOMPETENCER Både Skoleafsnittet og skolerne er opmærksomme på, at eleverne skal undervises af lærere, der har linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer, hvilket også er en vigtig forudsætning for, at decentraliseringen af specialundervisningen får de rette betingelser. I den forbindelse har Skole- og Børneudvalget vedtaget en kompetenceudviklingsplan til støtte for decentraliseringen. I de senere år er der brugt ressourcer på at øge andelen af linjefagsuddannede lærere ved at satse på uddannelse inden for linjefagene matematik, natur/teknik og specialpædagogik. Det er således positivt at se, at andelen af uddannede lærere er steget vedrørende specialpædagogik og dansk som andetsprog, men opvendt er det beklageligt, at andel af uddannede lærere i skolens fagrække fortsat er dalende. Problematikken følges op på dialogmøderne med skolerne i forbindelse med årets kvalitetsrapport. En første tilbagemelding fra skolerne angiver, at flere lærere med kompetencer inden for specialpædagogik går på pension i disse år. Da læreruddannelsen ikke giver nye lærere de nødvendige kompetencer inden for specialpædagogik, er det svært for skolerne at bevare eller udvide andelen af lærere med de nødvendige kompetencer. En markant kommunal indsats med betydning for inklusionen og dermed specialundervisningen er de årlige AKT-kurser (Adfærd, Kontakt og Trivsel), hvor i 2012 40 lærere og pædagoger gennemfører et 90-timers kursus med vægt på både teori og praksis. De fleste deltagere supplerer endvidere med et 30-timers kursus med fokus på vejledning og rådgivning af kollegaer. Indsatsen blev startet i 2005, og igennem årene har cirka 250 gennemført kurset. Side 10

Linjefagsuddannede lærere i almenområdet 2007-2008 2008-2009 2009-2010 2010-2011 2011-2012 Andelen af linjefagsuddannede lærere eller lærere med tilsvarende kompetencer (alle fag) 73 % 79 % 77 % 76 % 73 % Andel lærere med linjefagsuddannelse i specialpædagogik eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse, der varetager undervisning af børn, hvis udvikling kræver særlig hensynstagen eller støtte 61 % 69 % 62 % 49 % 56 % Andel lærere med linjefagsuddannelse i dansk som andetsprog eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse, der varetager undervisning i dansk som andetsprog 58 % 63 % 48 % 43 % 70 % STATUSANALYSE AF ROSKILDE KOMMUNES INKLUSIONSINDSATS Ministeriet for Børn og Undervisning tilbød Roskilde Kommune en statusanalyse af kommunens inklusionsindsats gennemført som en spørgeskemaundersøgelse til medarbejderne. Da ministeriet havde valgt en uhensigtsmæssig termin for undersøgelsen, august måned 2012, blev undersøgelsen kun gennemført med en mindre men repræsentativt udvalgt medarbejdergruppe, hvor hver gruppe blev opgjort for sig.: 36 skoleledere 11 SFO ledere 67 lærere 23 SFO pædagoger 29 PPR medarbejdere Alle grupper vurderer positivt, at arbejdet med inklusion lykkes samlet set, når der ses på svarmulighederne i høj grad og i nogen grad under et. Fx tilslutter 100 % af skolelederne og 80 % af lærerne disse to udsagn. Skolelederne vurderer, at ca. 83 % af deres lærere har de fornødne kompetencer til at skabe inkluderende undervisning, mens lærerne selv vurderer det til 73 %. Behovet for at styrke kompetencerne finder skolelederne primært på klasse- og læringsledelse, mens lærerne finder det på området planlægning og gennemførelse af undervisning. Hvor skolelederne føler sig afklarede i forhold til den kommunale politik for inklusion, er der større usikkerhed blandt lærerne. Kun ca. halvdelen af lærerne finder sig vejledt gennem kommunens politik og handleplaner. Derimod har ca. 95 % af lærerne deltaget i drøftelser på lokalt niveau i deres egen skole, men i over halvdelen af tilfældene fører det ikke til nedskrevne retningslinjer. Som de klart største udfordringer ser skolelederne lærernes manglende kompetencer til at arbejde inkluderende, og lærerne ser udfordringen i den manglende støtte i den daglige undervisning (fx støttelærere). SFO lederne ser et behov hos pædagogerne til at styrke deres kompetencer inden for dokumentation og evaluering af pædagogiske aktiviteter, og den største udfordring er den manglende støtte i det daglige pædagogiske arbejde. Side 11

SFO pædagoger deler lederne syn på den største udfordring, men savner kompetencer til at bruge forskellige pædagogiske metoder. Blandt kommunens medarbejdere findes således en tro på, at inklusion vil lykkes og en vilje til at arbejde med denne udfordring lokalt. Der opleves dog et vist pres i det daglige arbejde, hvilket kommer til udtryk gennem ønsket om mere støtte og kompetenceudvikling. På kommunalt plan må man også overveje, om den oplevede distance til kommunale politikker og handleplaner skyldes problemer i kommunikationen eller andre forhold. PERSONALETS TRIVSEL I Roskilde Kommune er gennemført tre trivselsundersøgelser blandt alle institutioner, herunder også på skoleområdet. Seneste undersøgelse fra 2011/2012. Nedenfor er vist tre udvalgte trivselsindikatorer, som antages at give en indikation for, hvordan lærernes trivsel påvirkes af en større organisationsændring som fx decentralisering af specialundervisningen. Mange andre faktorer kan have indvirkning på lærernes trivsel, og decentraliseringen kan således ikke alene tages til indtægt for eventuelle ændringer i positiv eller negativ retning. Med det decentraliserede udgangspunkt for beslutningstagen vedrørende pædagogik og økonomi må det dog formodes at være en af de mere væsentlige organisationsændringer fra 1. januar 2012 og frem. Scoren 5 er skæringspunktet mellem kategorierne niveauet er meget tilfredsstillende (intervallet 5 6) og niveauet er tilfredsstillende, der er dog plads til forbedring (intervallet 3,5 5). Lærernes tilfredshed må betegnes som liggende stabilt omkring niveauet tilfreds, og der kan dermed ikke konstateres nogen positiv eller negativ forandring i forlængelse af decentraliseringen. Side 12

Side 13

EVALUERINGSRAPPORTER Ifølge kommissoriet for følgegruppen vedrørende evaluering skal der udarbejdes kvartalsvise opfølgninger og en helårsevaluering pr. år i perioden 2012-2016, hvor helårsevaluering 2013 er den anden i rækken. De kvartalsvise opfølgninger udarbejdes i april, juli og oktober og vil hver især fokusere på forskellige aspekter af decentraliseringen, mens kvartalsopfølgningen i januar bliver kombineret med helårsevalueringen. Det har første år vist sig vanskeligt at holde de forventede terminer, fx på grund af forskydninger i de enkelte informationers offentliggørelse. Fx bliver en status af elevernes trivsel undersøgt gennem en LP-kortlægning først offentliggjort omkring 1. marts 2013. I 2013 vil der løbende ske en tilpasning af terminerne og omfanget af evalueringsrapporterne i samråd med styregruppen. Arbejdsgruppen vedrørende evaluering: - Lars Jørgensen, Skoleafsnittet (formand) - Malene Hein Damgaard, PPR - Rie Gudman-Høyer Sørensen, Margretheskolen - Connie Kløtzl, Børne- og Kultursekretariatet Side 14

BILAG 1 2011-nov Total 2012-sept Total Henvisningsårsag Ejerform 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 AKT Andre offentlige 1 2 1 2 3 1 10 1 2 1 2 1 2 9 Privat 2 7 2 14 9 12 20 20 20 106 3 8 6 12 9 10 25 14 87 Roskilde 6 12 9 16 16 19 10 8 20 24 10 150 6 14 11 17 21 20 11 12 26 8 146 AKT Total 6 12 11 24 18 35 20 22 40 47 31 266 6 14 14 26 27 34 21 24 52 24 242 Andet Andre offentlige 2 2 1 1 2 1 9 1 2 1 1 1 2 1 9 Privat 1 1 1 1 Roskilde 1 1 And Total 2 2 1 1 2 1 1 10 1 2 1 1 1 2 2 1 11 Generelle indlæringsvanskeligheder Andre offentlige 2 1 1 4 1 1 1 3 Privat 3 16 19 4 5 9 Roskilde 5 9 9 4 7 11 12 11 11 4 7 90 4 5 7 5 6 8 10 16 7 11 4 83 Gen Total 5 9 9 4 7 13 13 11 11 7 24 113 4 5 7 5 7 8 11 17 7 15 9 95 Læse- og skrivevanskeligheder Andre offentlige 3 2 3 1 2 11 3 2 3 1 9 Privat 1 11 6 18 2 3 7 12 Roskilde 5 15 3 1 24 7 15 3 1 1 27 Læs Total 5 15 3 4 2 4 12 8 53 7 15 3 3 4 7 9 48 Multiple funktionsnedsættelser Andre offentlige 1 1 1 1 2 Privat 1 1 2 Region 1 2 1 4 1 1 1 3 Roskilde 2 2 6 2 7 2 2 3 1 1 28 3 2 4 4 2 4 2 2 5 1 29 Mul Total 2 4 6 1 4 8 2 2 3 2 1 35 3 2 5 4 3 5 4 2 5 1 34 Venter Venter 1 1 1 3 1 1 2 1 5 Hovedtotal 13 27 28 36 46 59 39 39 60 68 65 480 7 13 27 33 52 45 49 44 42 78 45 435 Skolepligtige elever 1.143 1.125 1.084 1.076 1.065 1.136 1.116 1.139 1.135 1.124 600 11.743 1.170 1.125 1.117 1.090 1.092 1.065 1.131 1.121 1.155 1.124 699 11.889 Andel børn i særlige tilbud, % 1,1 2,4 2,6 3,3 4,3 5,2 3,5 3,4 5,3 6,0 1 0,8 4,1 0,6 1,2 2,4 3,0 4,8 4,2 4,3 3,9 3,6 6,9 6,4 3,7 AKT - (Adfærd, Kontakt, Trivsel). Bred definition. Omfatter f.eks. både børn med udviklingsforstyrrelser, svære opmærksomhedsproblemer og socio-emotionelle problemer. Side 15

Antallet af efterskoleelever er faldet fra i alt 38 elever i 2011/12 til 24 elever i 2012/13. Dvs. et fald på 14 elever heraf 9 færre i 10. klasse. Antallet af efterskoleelever - også på almenområdet - skifter ofte i (mode?)bølger. Det lave forbrug i forlængelse af finanskrisen spiller givet også ind, da der for mange af eleverne kun gives delvist tilskud. Antallet af elever med generelle indlæringsvanskeligheder er faldet med 18. Herunder 15 færre elever i 10. klasse. Antallet af elever med generelle indlæringsvanskeligheder er generelt mindre i de yngre årgange. Den 10. klasseårgang på i alt 24 elever, der netop er gået ud, var den sidste store årgang. Herefter ligger elevtallet stabilt på 5-10 elever pr. årgang 3 elever med generelle indlæringsvanskeligheder er af forældrene blevet indskrevet på den nye privatskole Ro Tilfældige udsving 10. klasseårgangen i 2011/12 omfattede 5 elever, der var i gang med 11. skoleår. Det 11. skoleår gives helt undtagelsesvist til elever, der på grund af svær sygdom el. andet har været fraværende i længere tid. I 2012/13 er der ingen elever på 11. skoleår Side 16