gladsaxe.dk Dagtilbudspolitik 2012-2015

gladsaxe.dk Dagtilbudspolitik 2012-2015

Indhold 1 Indledning.............................................................. 3 2 Dagtilbudsloven.......................................................... 4 3 Værdigrundlag........................................................... 5 4 Barne- og læringssyn...................................................... 6 5 Kompetencer............................................................ 7 5.1 Personlige og sociale kompetencer........................................ 8 5.2 Sprog og kommunikative kompetencer.................................... 10 5.3 Krop og bevægelse..................................................... 12 5.4 Musisk og kreativ...................................................... 14 5.5 Natur og teknik........................................................ 15 5.6 Kultur og kulturelle udtryksformer........................................ 17 6 Den faglige ramme for det pædagogiske arbejde............................... 18 6.1 Projektarbejde i børnehøjde.............................................. 19 6.2 Skema 1+2+3 - et planlægnings- og styringsredskab.......................... 19 6.3 Værkstedsarbejde..................................................... 19 6.4 Fokusbarn en observationsmetode...................................... 20 6.5 Portfolio en dokumentations- og vurderingsmetode........................ 20 6.6 Udviklingsskema i samtale med forældrene om barnet...................... 20 6.7 Organisering......................................................... 20 6.8 Pædagogik og indretning............................................... 21 6.9 Forløbsmæssig og pædagogisk sammenhæng.............................. 21 6.10 Pædagogisk kontinuitet sammenhæng mellem dagtilbud og skole........... 21 7 Fælles indsatsområder for de kommende fire år................................ 22 7.1 Arbejdet med indsatsområderne.......................................... 23 7.2 Indsatsområde: Godt sprog............................................. 23 7.3 Indsatsområde: Digitalisering som pædagogisk redskab...................... 24 7.4 Indsatsområde: Inkluderende fællesskaber................................. 24 7.5 Indsatsområde: Sundhed............................................... 25 8 Relaterede politikker og strategier........................................... 26 2

1. Indledning Gladsaxe Kommunes dagtilbudspolitik 2012-2015 sætter retning for udviklingen af dagtilbud. Barnets liv i dagtilbuddet bidrager til at styrke barnets livschancer og er et væsentligt bidrag i barnets udvikling. Politikken tydeliggør de forventninger, der er til den faglige udvikling, det pædagogiske arbejde og hverdagslivet i alle dagtilbud til børn i alderen 0-6 år. Politikken er dermed grundlag for det enkelte dagtilbuds lokale udmøntning og sikrer samtidig et stort lokalt råderum. Udgangspunktet for dagtilbudspolitikken er formålet i Dagtilbudslovens 7. Dagtilbudspolitikken skal ses i tæt sammenhæng med Kommunestrategien og Den sammenhængende børnepolitik samt øvrige kommunale politikker. 3

2. Dagtilbudsloven Dagtilbudsloven stiller krav til det pædagogiske arbejde med børnene. Der stilles krav til systematik i arbejdet, til dokumentation og til at skabe pædagogiske udfordringer, der sikrer børns læring. Dagtilbudspolitikken understøtter lovgivningens krav til det pædagogiske indhold. Formål for dagtilbud: 7. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. Stk. 3. Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. Stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund. Stk. 5. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. 4

3. Værdigrundlag Kommunens ledere og medarbejdere skaber et dagtilbudsliv, hvor alle børn har et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Dette sker i samarbejde med børnenes forældre. En tryg, alsidig og udviklende opvækst er en ledetråd i Gladsaxe Kommune. Dagtilbuddene bidrager med respekt og omsorg for det enkelte barn og for fællesskabet. Det pædagogiske arbejde og samværet med børnene bygger på ligeværd og demokrati. Dagtilbuddene er for alle børn. Børnene tilbydes differentierede, varierede og fleksible tilbud, og alle børn rummes i inkluderende fællesskaber. Dagtilbuddene arbejder ud fra en grundlæggende respekt for den enkelte og den enkeltes baggrund. En værdi der skal karakterisere livet og samværet i dagtilbud og skole. Dagtilbuddene skal udforme trygge og udfordrende rammer, hvor alle børn gennem et aktivt hverdagsliv medvirker til egen alsidige udvikling, hvorigennem de opbygger og udvikler deres selvfølelse og tør udfolde sig selv. Den alsidige udvikling betyder også, at barnet skal have mulighed for at udfolde og udvikle alle sine mange potentialer, der skal ses i en helhed. Det gælder såvel det intellektuelle, det etiske, det sociale, det følelsesmæssige, det motoriske og det æstetiske. Dagtilbuddene skal skabe et hverdagsliv, der styrker børnenes lyst til at udforme og deltage i fælles aktiviteter og indgå i forpligtende relationer med henblik på, at de erhverver sig erfaringer med og udvikler en demokratisk væremåde. Dagtilbuddene skal understøtte, at børnene bliver fortrolige med det demokratiske værdisæt og bliver i stand til at indgå i en dialog og vise respekt for andre mennesker, deres holdninger og værdier. Forældrene har hovedansvaret for deres barns trivsel, opdragelse og udvikling. Et barn der oplever tryghed, nærhed og omsorg har det bedste grundlag for at få glæde af dagtilbuddets lærings- og udviklingsmiljø. Forældre og pædagoger har et fælles ansvar for at udvikle et godt samarbejde med henblik på at skabe helhed i barnets liv. Tre overordnede værdier danner rammen for det pædagogiske arbejde i Gladsaxe Kommune Respekt for barnet og det fællesskab barnet indgår i Barnet understøttes i egen alsidige udvikling Barnet understøttes i en demokratisk væremåde. Det alsidige og demokratisk dannede menneske Handler på baggrund af en integration af egen vilje og følelser, viden og færdigheder Er et selvstændigt menneske, der har lært at tage hånd om sin egen situation og tænke selvstændigt Har et perspektiv på hvordan, hvornår og til hvad, man vil anvende sin viden Har udviklet fællesskabsfølelse og forpligtigelse, som ligger til grund for egen aktive deltagelse i kultur- og samfundslivet. 5

4. Barne- og læringssyn Hverdagslivet i dagtilbuddet bygger på følgende værdier At blive lyttet til og få indflydelse At blive taget alvorligt At udforske og afprøve viden og holdninger At blive udfordret af nærværende voksne At blive respekteret og vise respekt for andre At vise solidaritet At føle sig forpligtet overfor fællesskabet. Synet på børn og børns læring tager udgangspunkt i en forståelse af barnet som værende aktivt lærende. Barnet forstås som socialt kompetent med en medfødt parathed til at indgå i sociale sammenhænge og til at kommunikere med sine omgivelser og reagere på det, der sker i dets omgivelser. Barnet tilegner sig viden, færdigheder og erfaringer gennem aktiv handling og medvirker dermed aktivt til at udvikle egen personlighed og viden. Læringsmiljøet Læringsmiljøet i dagtilbuddet afspejler dette barne- og læringssyn. Kommunikationen foregår ud fra en ligeværdig og anerkendende tilgang til børn. Altid med et efterforskende fokus på, hvad der er barnets intention og behov. Pædagogerne har øje for barnets ressourcer og ser og hører det, barnet viser, siger eller gør. På den baggrund tilrettelægges projekter, der udfordrer barnets færdigheder og kompetencer. Læringen foregår hovedsageligt i sociale sammenhænge og skaber muligheder for selvaktive børn, der indgår i relationer. Læringsmiljøet er præget af en udforskende, reflekterende og analyserende indstilling. Når børn og pædagoger indgår i en fælles aktivitet, er det med en aktiv involvering og deltagelse af både børn og voksne. Børn og pædagoger finder i fællesskab nye veje ind i fælles læring og udvikling. Relationer mellem børn og mellem børn og pædagog danner grundlag for læring, nysgerrighed og lyst til at udforske og forstå omverdenen. Det er gennem aktiv deltagelse, at barnet sammen med pædagoger og andre børn, er i stand til at skabe viden og kultur og få indflydelse på form og indhold i hverdagen. Barnets leg Barnets leg er basal for barnets udvikling og egen meningsdannelse. I leg skaber børn en verden af mening og værdier og deler herigennem livsverdener med andre børn. I legen sker konstante forhandlinger, hvor reglerne hele tiden bliver genforhandlet og aftalt. Leg karakteriseres af fantasi, spænding, lyst og engagement, hvor kreativitet, sprog og kropslige udtryk er flettet ind i hinanden. Legen er central for udvikling af sprog og kompetencer og dermed nødvendig for børns læring, kreativitet og evne til at skabe. Leg og læring er for barnet en helhed og ikke noget, der kan skelnes imellem eller adskilles. 6

5. Kompetencer Alle dagtilbud skal ifølge Dagtilbudsloven udarbejde en pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. De pædagogiske læreplaner indgår i arbejdet med at dokumentere de 0-6-åriges læring og udvikling. I Gladsaxe Kommune benævnes temaerne kompetencer, der hver især er udmøntet i konkrete læringsmål, som det forventes at børnene udvikler, i den periode de er i dagtilbud. Gladsaxe Kommune har i arbejdet med de pædagogiske læreplaner valgt at slå temaerne alsidig personlig udvikling og sociale kompetencer sammen, da det i det pædagogiske arbejde er vanskeligt at skille dem ad. Temaet krop og bevægelse er derimod opdelt i to dele for at sikre fokus på såvel det kropslige som det musiske og kreative. Der arbejdes derfor med henholdsvis krop og bevægelse og musisk og kreativ. Gladsaxe Kommunes fælles læreplan og læringsmål Børne- og Undervisningsudvalget har besluttet fælles læreplan og læringsmål for dagtilbuddene for 3-årige og for 6-årige. Der er læringsmål for hvert enkelt kompetenceområde. Læringsmålene skal betragtes som mål, barnet arbejder hen imod, og danner dermed grundlag Formål med en pædagogisk læreplan jævnfør Dagtilbudsloven kapitel 1, 8 Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer: 1) Alsidig personlig udvikling 2) Sociale kompetencer 3) Sproglig udvikling 4) Krop og bevægelse 5) Naturen og naturfænomener 6) Kulturelle udtryksformer og værdier 7

De 6 kompetencer i Gladsaxe Kommune: 1) Personlige og sociale kompetencer 2) Sprog og kommunikative kompetencer 3) Krop og bevægelse 4) Musisk og kreativ 5) Natur og teknik 6) Kultur og kulturelle udtryksformer for det pædagogiske arbejde. Pædagogerne anvender målene reflekteret som rettesnor, når de tilrettelægger pædagogiske processer for børnegruppen som helhed og under hensyntagen til det enkelte barn. Det forventes, at de 3-årige, ved overgangen til børnehave, har haft mulighed for at få erfaringer med kompetenceområderne i det daglige og gennem projekter, så de med glæde og lyst har tilegnet sig læringsmålene. Målene for de 6-årige bygger videre på målene for de 3-årige. Indholdet i det pædagogiske arbejde for børn i børnehave bygger derfor på det arbejde, børnene har deltaget i tidligere i vuggestue og dagpleje. Det er disse mål i tæt sammenhæng med synet på børn og læring samt værdigrundlaget, der er udgangspunktet for det pædagogiske arbejde i Gladsaxe Kommune. 5.1 Personlige og sociale kompetencer Gennem en stabil tilknytning til voksne og aktivt samvær med kammeraterne får barnet mulighed for at blive selvhjulpen, udvikle en positiv selvfølelse og få selvværd. Denne tillid til egen formåen, giver barnet lyst og færdigheder til at indgå i sociale relationer med andre. I dagtilbuddet udvikler barnet en positiv selvopfattelse, og bruger sin lærelyst med en positiv holdning til egne læreprocesser. Barnet lærer at indgå i komplekse gruppelege, bidrage med forslag, tage initiativer og være i stand til at lytte og give plads til kammerater. Et positivt samvær gennem venskaber bidrager til udvikling af det enkelte barns trivsel, selvfølelse og selvværd. Dette skaber grundlag for, at barnet kan håndtere konflikter og rustes til bedre at klare sig i modgang. Børn har brug for at udfolde sig og afprøve deres potentialer. Det styrker barnets selvværd, at barnet får mulighed for at forfølge små ideer, skabe egne projekter og opleve, at de børn og voksne, de er sammen med, anerkender dem for deres indsats. 8

At give sprogligt udtryk for hvad det gerne vil, at give personligt udtryk for valg mellem flere muligheder, at sige fra, hvis der er noget, barnet bestemt ikke vil. At indgå i og fastholde en nær relation til kendte voksne i institutionen. Ud fra et foto eller ved at se i spejlet at erkende, at dét er mig, og dét er en anden. At kunne identificere et problem og få en voksen til at hjælpe sig med at løse det. At kende sin krop og benævne dele af kroppen med navn eller pege på kropsdelen, når en voksen siger navnet. At arbejde hen imod at blive selvhjulpen og i en vis udstrækning at kunne gennemføre visse praktiske opgaver eller dele deraf, blandt andet at kunne: Tage tøj af og på Vaske hænder, åbne for vandhanen, tørre hænder Dække bord Hjælpe til med at sætte ting på plads efter brug At forstå rækkefølger, for eksempel først bukserne ned, så på wc, så bukserne op igen og så vaske hænder At indgå i relation med og have et begyndende venskab med andre børn, udtrykke egne følelser og vise følelser for andre børn, samt udvise omsorg for andre børn, som udtrykker deres egne følelser. At lege enkle lege med andre (og ikke kun ved siden af) gå ind på andres forslag og selv komme med forslag til leg. 5.1. Personlige og sociale kompetencer Læringsmål for 3-årige At beskrive og forklare sin intention med en plan for leg og brug af materialer. At deltage i komplekse arbejdsopgaver sammen med voksne, som barnet kender godt. At samarbejde om opgaver og følge regler. At modtage hjælp fra et andet barn og giver hjælp, at vise omsorg for andre børn og tage andre børn i forsvar. I de fleste tilfælde at løse problemer sammen med andre børn uafhængigt af voksne og finde alternativer til løsning af problemer af forskellig karakter. At dele med andre børn og kunne håndtere regler for at skiftes. At handle indsigtsfuldt og omsorgsfuldt på andre børns problemer. Udtrykke egne følelser, som glæde og vrede på en måde, så omgivelserne forstår, når barnet siger til og fra. At indgå i mere komplicerede lege, her-under rollelege aktivt, smidigt og med en hvis social fantasi. 5.1. Personlige og sociale kompetencer Læringsmål for 6-årige 9

5.2 Sprog og kommunikative kompetencer Børn indgår i sproglige læreprocesser, som udvikler deres sproglige færdigheder og kommunikationskompetence. Dette sker gennem meningsfulde samtaler med voksne, spontane og planlagte sproglige aktiviteter og gennem sociale aktiviteter og leg med kammerater. Børn træner dialogen, så de i fællesskabet kan tale, lytte, stille spørgsmål, give svar og være aktive i at planlægge fælles aktiviteter og projekter. Barnet oplever, at sproget er et redskab til tænkning og kommunikation og lærer at udtrykke tanker, følelser, hensigter og beslutninger. De lærer også at kunne modtage og bearbejde sproglige budskaber i samtaler, fortællinger og oplæsninger. I dagtilbuddene lærer barnet, at det øger mulighederne for at blive forstået, når det anvender et varieret og korrekt dansk sprog. Barnet lærer om sprogets form, ordenes bøjning, ordstilling og udtale af lyde samt en sikker brug af symboler gennem legeskrivning, som basis for skriftsprogets første former. Sproget er en forudsætning for frugtbare løsninger af problemer og konflikter. Balancen i børnefællesskabet afhænger af børnenes evner til at sige til og fra, og om de har de sproglige forudsætninger for at udtrykke, hvad de mener, og dermed formår at blive forstået af både børn og voksne. 5.2. Sprog og kommunikative kompetencer Læringsmål for 3-årige At indlade sig i samtale evt. vise eller sige noget til en voksen, barnet ikke kender så godt. At søge andre børns selskab og lege parallelt og sammen, at observere og imitere andre børn som leger i nærheden, samt voksne med henblik på at lære og bagefter bruge det observerede i egen leg. At reagere på en direkte sproglig henvendelse og på en indirekte henvendelse det vil sige reagere på en henvendelse, som ikke er direkte møntet på barnet selv, vise at det lytter og handler derpå og udvise interesse for at lytte og reagere, så det fremgår, at barnet forstår henvendelsen. At lege og involvere sig i forskellige aktiviteter over en vis tid og for eksempel lege borte og blive fundet og i et vist omfang kunne skiftes og deltage i en aktivitet, som går efter tur. At vise interesse for bøger, i et vist omfang kunne referere indhold om dyr, børn, ting fra bogen. Bladre og finde bøger frem, som det gerne vil have læst op. Begyndende sekvensering: start, midte og slut på en historie. At spørge efter særlige bøger, sange, rim og remser. Kende bøgerne på udseende og kunne synge med på kendte sange samt glædes over kendte rim og remser. 10

At forstå sproglige henvendelser og gennem handling vise, at det sproglige udsagn er blevet forstået. At fortælle en ret detaljeret historie med start handling og slutning og give referat fra oplevelser med flere detaljer. Fortælle historierne fra bøger for andre børn eller bamser og dukker. Med fornøjelse at gengive rim og remser og sange, som er lært udenad. At kunne variere sin måde at tale på alt efter hvilken rolle, barnet spiller i en rolleleg. At skrive sit eget navn, evt. søskendes og venners navne. Bruge legeskrivning på opfordring eller på egen hånd. At demonstrere en fornemmelse for bogstaver og tal. Forstå at ord kan bruges til at give andre en besked og til at skabe kontakt med andre. At lytte til højtlæsning, og legelæse selv fra bøger. Slå op i bøger, følge teksten og læseretningen. At bruge forskellige former for informationsteknologi for eksempel tegne- og maleprogrammer, forskellige læringsspil og opslag på Internet eller i børneleksika, at vise et begyndende kendskab til at bruge et digitalt fotokamera og mobiltelefoni og for eksempel producere video eller radio. At kunne more sig over enkle eksempler på sproglig humor og underfundighed gåder, vitser, sjove ord samt selv kunne finde på. 5.2. Sprog og kommunikative kompetencer Læringsmål for 6-årige 11

5.3 Krop og bevægelse Positive oplevelser med bevægelse, gode måltider og sund mad er en naturlig del af dagligdagen i dagtilbuddet og har betydning for barnets selvværd, indlæring og koncentrationsevne. En sund kost- og bevægelseskultur giver barnet erfaringer med og viden om sundhed. Barnet indgår i mange forskellige bevægelsesaktiviteter. Barnet får kontrol over kroppen, kropsbevidsthed, får udviklet grov- og finmotorik og dermed et positivt syn på sin egen krop. Krop og bevægelse er ikke kun en fysiologisk, men også en sanselig, adgang til verden. I dagtilbuddet oplever barnet, at bevægelse baner veje for at udforske, afprøve, nyde og forstå det fysiske såvel som det kulturelle miljø og naturen. De får erfaringer i, hvad det betyder at koble det talte sprog og kropssproget. De udvikler respekt for, at andre kan se anderledes ud end dem selv for eksempel på grund af etnicitet, alder, handicap eller sygdom. Børnene støttes i at udvikle egen integritet, at sætte grænser for kropslig nærhed og respektere andres grænser. Gennem deltagelse i dagtilbuddets aktiviteter udvikler børnene et positivt syn på udeliv, ture og finder glæde ved leg på legepladsen. 5.3. Krop og bevægelse Læringsmål for 3-årige At løbe, hoppe op i luften med begge ben samtidig, kunne klatre på trapper, stiger og på redskaberne på legepladsen. At bruge sansemoto-riske færdigheder f.eks. smage, føle, puste, varme, kulde. At bevæge sig rytmisk, danse til musik og deltage i rytmiske aktiviteter, f.eks. være med på en forhindringsbane og lave en forhindringsbane i samarbejde med de andre børn og en voksen. Vise begyndende interesse for lyde og takter. At kunne balancere på en streg på gulvet, rulle og trille. At hjælpe med at stille redskaberne op og vente på tur til at krybe, kravle og springe, når den voksne siger: Nu! At eksperimentere med f.eks. at sparke til en bold, kaste en bold, at dreje pedalerne på wen cykel. Udforske sin motoriske kunnen og udfordre sig selv med: Se, hvad jeg kan, Se! Jeg cykler uden at holde. 12

At deltage i komplekse motoriske udfoldelser, som at hoppe på flere måder, kaste og gribe en bold, løbe på trapper, klatre i træer, balancere, gå baglæns, øve sig i at flyde og svømme. At bruge begge hænder så den ene hånd støtter, hvad den anden hånd gør for eksempel knappe, lyne, spænde med nogen støtte. At synge og danse samtidig og følge rytmen, og synge og lave komplekse bevægelser, som passer til sangen At rulle, trille, slå kolbøtter. At snitte, skære, røre og ælte. Med lyst til at deltage i idrætsaktiviteter og demonstrere kendskab til holdspil som for eksempel fodbold eller håndbold. At kunne igangsætte kendte idrætslege og den store leg på legepladsen. 5.3. Krop og bevægelse Læringsmål for 6-årige 13

5.4 Musisk og kreativ I dagtilbuddet møder barnet mange æstetiske og kunstneriske indtryk, og barnet deltager i mangfoldige former for musisk aktivitet. Barnet møder og tilegner sig teknikker og metoder til selv at udtrykke sig nuanceret og kreativt. Barnet tilegner sig et varieret og æstetisk udtrykssprog samt en skabende fantasi. Barnet får færdigheder i at udtrykke sig via sang, musik, rytmik, drama, dans, leg, lyd og billeder. Barnet lærer at tolke de mange forskellige udtryk og symboler, det møder. Barnet opnår erfaringer med digitale medier og bliver i stand til at tolke mængden af billedindtryk og selv være aktivt producent af digitale udtryk. Den musiske dimension hos børnehavebarnet udgør en vigtig forudsætning for senere at kunne læse og skrive. 5.4. Musisk og kreativ Læringsmål for 3-årige At bruge farver af mange slags til at udtrykke sig med på papir og pap. Næsten, at kunne tegne sig selv. At klistre mange slags farvet papir på papir og pap. At bruge plastisk materiale til tredimensionelt arbejde. At bidrage til udstilling af egne billeder og fremstillinger. At deltage i processer, som indeholder musik, dans, optræden, kombineret. 5.4. Musisk og kreativ Læringsmål for 6-årige At bruge materialer på en fantasifuld måde til at bygge og konstruere ting, som indeholder mindst tre detaljer, for eksempel laver et papkassehus med flere rum og en have. At tegne og male med mange detaljer, for eksempel personer med ansigt, sko, fint hår, noget i hænderne. At indgå i andre roller, deltage med lyst i teater, lege rollelege, klæde sig ud og påtage sig mange forskellige roller. At være rollefordeler og leder af fælles lege ved at instruere andre og selv lege med. At fremstille individuelle billeder og tredimensionelle genstande til udstilling. At tegne skitser og fotografere fra udstillinger, som andre børn og kunstnere har lavet. At nyde optræden og musik lavet af andre og med lyst kopiere og inddrage det oplevede i egen leg og arbejde. At demonstrere en begyndende lyst til at bruge informationsteknologi til egen kulturfremstilling. 14

5.5 Natur og teknik Naturoplevelser i barndommen bidrager både til den følelsesmæssige og fysiske udvikling. En naturfaglig dannelse skabes af oplevelser med, interesse for og viden om naturen i et miljø, hvor der er plads til at undres, stille spørgsmål og finde svar. Når børn har mulighed for at være i, sanse og opleve naturen på alle årstider, i forskelligt vejr og landskaber, styrkes deres sanseapparat og deres motoriske udfoldelse. Naturen er en enestående legeplads for både sind og krop. Når børn leger i naturen, får fantasien og samværet med andre spillerum, og børnene udfordres både kropsligt og mentalt. I dagtilbuddet erhverver barnet sig erfaringer og viden om nærmiljøet, når der i det daglige bliver fokuseret på de nære naturoplevelser, hvor børnene undersøger, udforsker, konstruerer viden og oplever både den danske flora og fauna. I dagtilbuddet møder børnene også naturvidenskab og teknik i mange sammenhænge blandt andet i legen med gravko i sandkassen, med computere og internet og i konstruktionslege. Teknik handler bredt set om konstruktioner, at øve sig, få indsigt i forskellige materialers egenskaber, forskellige strukturer, mekanismer og tekniske systemer. Naturen giver børnene mulighed for ved selvsyn at forstå sammenhænge, der ellers kan være svære at forstå, hvis de kun bliver formidlet teoretisk. Det gælder for eksempel modsætninger, relativitet, tal, mængder og rækkefølger. Barnet bliver støttet i dets umiddelbare nysgerrighed og undren og oplever, at mennesket kan håndtere og måske også løse de problemer, der opstår for naturen i en moderne verden. Dagtilbuddets brug af naturen som eksperimentarium og legerum danner grundlaget for en varig interesse, respekt og ansvarlighed for natur, teknik og bæredygtigt miljø. At færdes og lege med glæde i naturen og på legepladsen i al slags vejr. At prøve kræfter med forhindringer i naturen så som bakker, klatre over stammer, bane sig vej i krat og buske, lege med mudder og vand. Med nysgerrighed at samle dyr og planter i naturen. Aktivt at deltage i pasning af planter ude og inde og dermed få mulighed for at vise hensyn og omsorg for naturen. At demonstrere et aktivt udeliv på legepladsen. 5.5. Natur og teknik Læringsmål for 3-årige 15

5.5. Natur og teknik Læringsmål for 6-årige At fortælle om nærmiljøet, vise vej til de kendte steder i det nærmeste miljø, for eksempel butikker, parker, legepladser, udpege pejlemærker f. eks. skulpturer og pladser. At færdes i naturen på alle årstider, lægge mærke til vejret demonstrere kendskab til tid, afstande, vægt og længde for eksempel morgen, middag, aften kendskab til uret og klokken. At drage omsorg for planter inde og ude i institutionen og demonstrere et begyndende kendskab til dyrs og planters levevis. At arbejde med små forsøg, indsamle ting fra naturen og undres over, hvad de finder. At udvise interesse for og begyndende forståelse for sammenhænge for naturens kredsløb, for eksempel ved at samle bær og andet spiseligt i naturen sammen med voksne og andre børn selv at deltage i at forbedre det nærmeste udemiljø. 16

5.6 Kultur og kulturelle udtryksformer Kultur er udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til verden. Det er gennem mødet med andre og det anderledes, barnet definerer sit eget kulturelle ståsted og genkender egne kulturelle rødder. Barnet skal via samspil med de voksne og andre børn tage den danske kultur til sig, møde dens normer og værdier og udvikle forståelse og glæde ved kulturelle aktiviteter. I dagtilbuddet møder børnene forskellige kulturelle leveformer og får indsigt i og respekt for andre kulturer. Et fundament for dette er, at barnet har en tro på sig selv, forstår sine familierelationer, kender sit nærmiljø og sine kulturelle rødder. Ved mødet med forskellige udtryksformer, andre værdier og måder at leve på, udfoldes børnene til hele, nysgerrige og tolerante mennesker. Mennesker, der har forståelse for, at verden er mangfoldig, og at menneskers sprog, vaner og levevilkår kan være vidt forskellige. Arbejde og lege med materialer som farver, maling, formbart materiale og kunne tegne streger, punkter, lave former af plastiske materialer, som minder barnet om noget, det giver et navn. Kende de mest almindelige sange, som kendes i de fleste familier og kende nutidens sange. Deltage i forberedelse af og gennemførelse af danske traditioner. Glædes ved aktivt at fremstille genstande til udstillinger af egne værker. Vise glæde og interesse for billeder og genstande, som repræsenterer andre kulturer. 5.6. Kultur og kulturelle udtryksformer Læringsmål for 3-årige At synge de sange som gennem generationer har hørt til blandt småbørnssange og synge de sange, som knytter sig til danske traditioner og højtider. Med nogen sikkerhed at kunne genfortælle et eventyr med start, midte og slutning. At fortælle om børn i andre lande, og deres måde at leve på og via billeder genfortælle oplevelser med mad og skikke fra Danmark og andre lande. Gennem leg at kunne demonstrere kendskab til familie, køkken, skovtur med videre. Gennem leg og samtale at udvise kendskab til og fortælle om de kendte udtryksformer; teater, musik, sang, aviser, blade, tegneserier med mere og børns egne udtryksformer legetøj, kulturelle symboler, som tøj og samleobjekter. 5.6. Kultur og kulturelle udtryksformer Læringsmål for 6-årige 17

6. Den faglige ramme for det pædagogiske arbejde I Gladsaxe Kommunes dagtilbud arbejdes med en fælles målorienteret pædagogisk praksis, der løbende dokumenteres. Planlægning og gennemførelse af pædagogikken er baseret på didaktisk tænkning, hvilket indebærer, at pædagogerne ud fra bevidst valgte arbejdsmetoder tilrettelægger læreprocesserne i forhold til kompetencerne og det fælles barne- og læringssyn. Didaktisk anvendt pædagogik betyder, at pædagogen selv og i dialog med dagtilbuddets pædagogfaglige fællesskab reflekterer, begrunder og beslutter: Hvad der kan være vigtigt og ønskeligt at bringe ind i børns liv Hvordan disse valg begrundes Hvordan aktiviteter og projektarbejde kan tilrettelægges, så det er betydningsfuldt og meningsskabende for børnene. For at understøtte arbejdet med pædagogikken er der udarbejdet en række pædagogiske metoder og redskaber, der støtter pædagogen i at kunne følge det enkelte barns og børnegruppens udvikling. Redskaberne er indgående beskrevet i DAP praksishæfte, 2010 og i DAP pædagogikkens landskaber i et teoretisk perspektiv, 2011. DAP står for Didaktisk Anvendt Pædagogik. 18

6.1 Projektarbejde i børnehøjde Projektarbejde i børnehøjde hviler på, at barnet er aktivt deltagende i fælles læreprocesser og er medskaber af egen viden og kultur. En arbejdsform som inddrager børns medbestemmelse og indflydelse og pædagogens forpligtelse til at arbejde målorienteret. Projektarbejdet skal være legende, lærende, udviklende og udfordrende og skal sikre en dagligdag for børnene, hvor de får mulighed for at inddrage deres egne ideer, tænkning og handlemåde. 6.2 Skema 1+2+3 - et planlægnings- og styringsredskab Til planlægning af projektarbejdet er der udviklet didaktisk begrundede styrings- og arbejdsredskaber i form af planlægningsskemaer. Skemaerne skal anvendes i planlægningen af projektarbejdet med en gruppe børn og anvendes kontinuerligt og dynamisk i processen. Skemaerne skal understøtte de fælles processer og sikre indflydelse på form og indhold for både børn og pædagoger. Pædagogisk planlægningsskema (skema 1) Udarbejdes ved projektstart og anvendes løbende i projektperioden. Planlægningsskemaet understøtter, at der ligger en velovervejet plan for projektarbejdet med børnegruppen. Processkema (skema 2) Anvendes i det konkrete projektarbejde. En skriftlig plan for hver uge/hver gang der arbejdes med projektet. Skemaet opsamler det skete i den konkrete proces og bruges som udgangspunkt for planlægningen af den kommende projekttid. Vurderingsskema (skema 3) Anvendes som opsummering og vurdering af hele det konkrete projektforløb. Opsamler oplysningerne fra skema 1 og 2 og udgør dokumentationen og evalueringen af projektarbejdet. Skema 3 har perspektiv på kommende projektforløb og på at formidle betydningen af det pædagogiske arbejde i dagtilbuddet. 6.3 Værkstedsarbejde Værkstedarbejde indeholder arbejdsprocesser, hvor børn arbejder konkret med mangfoldige materialer, medier, redskaber og værktøj. I værkstedsarbejdet kan barnet få erfaring med at fordybe sig. Barnet kan eksperimentere med mange forskellige udtryk og skabe noget, der udtrykker barnets følelser og viden og samtidig udvikler barnets færdigheder. 19

6.4 Fokusbarn en observationsmetode Når pædagogen planlægger pædagogiske processer ud fra kompetencer og læringsmål, skal hun kunne følge det enkelte barns læring og udvikling. Dette kræver en metodisk tilgang og en systematik, der gør det muligt for pædagogen at have overblik over det enkelte barn og børnegruppen. Observationsmetoden Fokusbarn giver pædagogen mulighed for at observere det enkelte barn i barnets naturlige omgivelser, både når barnet leger, og når det deltager i projekter. Viden fra arbejdet med fokusbarnmetoden bliver brugt i planlægning af projektarbejde og i værkstedsammenhænge og sikrer dermed, at der så konsekvent som muligt bliver arbejdet ud fra det, barnet kan og hen imod det, barnet skal lære sig og udvikle. 6.5 Portfolio en dokumentations- og vurderingsmetode Ethvert barn skal have en portfolio. Der bliver indsamlet konkrete eksempler på barnets arbejde i forbindelse med projektarbejde, fra værkstedsarbejde og fra barnets egne igangsatte aktiviteter. Portfoliemetoden er en reflekterende metode, der giver barnet mulighed for at reflektere over egne færdigheder og egen læring. Det giver pædagogen et godt grundlag for at vurdere, om barnet arbejder og udvikler sig indenfor alle læringsmål. 6.6 Udviklingsskema i samtale med forældrene om barnet Med udgangspunkt i det barnet kan, og det barnet har erhvervet sig af viden og erfaringer, afholdes udviklingssamtaler med forældrene. Udviklingssamtalerne har fokus på barnets læring og på barnets deltagelse i fællesskabet. Samtalerne skal sikre at forældrene inddrages i deres barns læring og udvikling. Pædagogen udarbejder udviklingsskemaer (ved 2, 3, 5 og 6 år) blandt andet på baggrund af fokusbarnsskemaer og portfoliomateriale. Til forældrene er der udviklet et statusskema, som udfyldes med baggrund i viden fra hjemmet. 6.7 Organisering Organiseringen i det enkelte dagtilbud skal skabe de bedste betingelser for det pædagogiske arbejde, og skal derfor tage afsæt i barne- og læringssynet, værdigrundlaget samt læringsmålene. Det er lederens ansvar, at etablere og udvikle en hensigtsmæssig organisering, så pædagogerne kan udføre det pædagogiske arbejde i overensstemmelse med de beskrevne pædagogiske rammer. 20

6.8 Pædagogik og indretning Dagtilbuddene arbejder med og er opmærksomme på børnenes læringsmiljøer. En tydelig, æstetisk, udfordrende og foranderlig indretning af rummene, giver børnene glæde ved at være i rummene og lyst til selv at sætte lege og aktiviteter i gang. Pædagogerne skal understøtte børnenes leg ved løbende at sørge for at ændre og tilpasse indretningen af rummene og af udemiljøet. Indretningen skal afspejle de projekter, børnene er i gang med og fremstå, så børnene kan aflæse hvilke muligheder for leg, arbejde og aktiviteter, der er i rummene. 6.9 Forløbsmæssig og pædagogisk sammenhæng For at undgå for mange skift i et barns liv, er der i Gladsaxe Kommune sammenhæng mellem dagpleje, vuggestue og børnehave. Når barnet får plads i en dagpleje eller vuggestue, får forældrene samtidig at vide, hvilken børnehave barnet til sin tid vil få plads i. Barnet fortsætter automatisk i børnehaven. Pædagogerne i dagtilbuddene laver en koordineret indsats, så barnet lærer børnehaven at kende gennem besøg, fælles ture og arrangementer. I dagtilbud fra 0-6 år arbejdes der tilsvarende på at sikre gode overgange mellem vuggestueog børnehave. 6.10 Pædagogisk kontinuitet sammenhæng mellem dagtilbud og skole I Gladsaxe Kommune er udviklet en fælles ramme for tilrettelæggelsen af overgange fra daginstitution til SFO-skole ud fra et barneperspektiv. Det betyder, at overgangen forløber på en måde, der sikrer pædagogisk kontinuitet fra daginstitution til SFO-skole, uanset hvilket kommunalt tilbud der vælges. Rammen involverer både forældre og børn og består af fire elementer som danner grundlag for forbindelseslinjer og pædagogisk sammenhæng. De fire elementer er: en samarbejdsaftale, en udviklingssamtale, en kuffert og en skattekiste. Pædagoger, børnehaveklasseledere og lærere har til opgave at samarbejde ud fra denne ramme og videreudvikle den pædagogiske praksis i overgangen. 21

7. Fælles indsatsområder for de kommende fire år For at understøtte en fortsat udvikling af dagtilbudsområdet, er der udpeget nogle fælles indsatsområder for de kommende fire år. Med de fælles indsatsområder sættes der fokus på nogle aktuelle og væsentlige felter, som dagtilbudsområdet skal give en særlig opmærksomhed de kommende år. Målet med indsatserne er, at dagtilbudsområdet skal have øget viden og erfaring med de udvalgte temaer. 22

7.1 Arbejdet med indsatsområderne Via kvalitetsstyringskonceptet målsætter, dokumenterer og evaluerer dagtilbuddene effekten af indsatserne. Kvalitetsstyringskonceptet består dels af de enkelte dagtilbuds årsplan for kvalitetsstyring og pædagogisk læring dels af en kvalitetsrapport, hvor oplysninger om den faglige kvalitet for det samlede område offentliggøres hvert andet år. I årsplanerne opstilles udviklingsmål, handleplaner og evalueringsmetoder for det kommende års arbejde, og resultaterne af det foregående års indsatser afrapporteres. 7.2 Indsatsområde: Godt sprog Dagtilbudsområdet er forpligtet til at arbejde med forskellige aspekter i forhold til børn og sprog. Formål: At styrke børns sproglige udvikling Baggrund: Det er væsentligt for børns udvikling, at de mestrer sproget og lærer at tale godt dansk. Den sproglige udvikling og begrebsforståelsen har stor betydning for, at børnene kan indgå i sociale relationer, fællesskaber og udvikle legekompetencer. Sproget er essentielt i forhold til læring og udvikling i dagtilbud og skole og for børnenes fremtidsmuligheder og livschancer. At lære og forstå dansk er desuden en væsentlig forudsætning for vellykket integration. Arbejdet med sprogvurderinger, individuelle handleplaner og andre sprogsimuleringsmetoder er under fortsat implementering. Fremadrettet skal dagtilbuddene fokusere på deres daglige sprogpraksis, sprogpædagogiske læringsmiljøer og inddragelse af børn med sproglige udfordringer i børnefællesskaberne. Der skal arbejdes med kvalitet i sprogindsatsen på flere niveauer, som gensidigt understøtter praksis i den samlede sprogindsats. Eksempler på mulige indsatser: Kvalificering af det pædagogiske personale Samarbejde med biblioteket Kurser for forældre/ mødregrupper i samarbejde med tværfaglige samarbejdspartnere Metodeudvikling i forhold til børns fortælle- og tegnekompetence Udarbejde kommunal sprog- og læsepolitik Pædagogik og indretning, for eksempel indretning af et eventyrhjørne Arbejde med opmærksomhed på udfordringerne i børns andetsprogsudvikling 23

7.3 Indsatsområde: Digitale medier som pædagogisk redskab Eksempler på mulige indsatser: Kvalificering af det pædagogiske personale Have digitale medier til rådighed Integration af digitale medier i det pædagogiske arbejde Afprøve metoder og ideer til at arbejde med digitale medier (lyd, film, webkamera). Børn kan lave børnemiljøvurderingen digitalt. Inspirationskatalog med medielege for såvel vuggestue- som børnehavebørn. Dagtilbudsområdet er forpligtet til at arbejde med forskellige aspekter i forhold til digitale medier som pædagogisk redskab. Formål: At styrke børns kreativitet og udvikling gennem brugen af digitale værktøjer og medier. Baggrund: Digitale medier spiller en fortsat voksende rolle i vores samfund. Børn er både digitale forbrugere og producenter og har en stor parathed over for at bruge digitale medier som for eksempel computere, digitalkameraer og tablets. Børns digitale potentiale skal udnyttes, så børnene understøttes i at være aktivt lærende. Børn skal have mulighed for at anvende digitale medier som en kreativ del af legen, og de skal præsenteres for og stifte bekendtskab med de digitale mediers muligheder i aktiviteterne. Herunder muligheder for brugen af digitale medier i relation med kammerater og i hele fællesskabet. Digital teknologi skal således være en naturlig del af det pædagogiske miljø i dagtilbuddet, så der etableres en digital kultur, hvor digitale medier indgår i det didaktiske pædagogiske arbejde. Digitale medier skal således anvendes aktivt i børnenes tilegnelse af viden, færdigheder og kompetencer. For eksempel i forbindelse med bevægelse, sprog og arbejde med naturfænomener. 7.4 Indsatsområde: Inkluderende fællesskaber Eksempler på mulige indsatser: Kvalificering af det pædagogiske personale Forældresamarbejde, som medvirkende faktor for styrkelse af fællesskabet Inkluderende organisering af det pædagogiske arbejde Styrke det tværfaglige samarbejde Sikre inkluderende overgange til skole Dagtilbudsområdet er forpligtet til at arbejde med forskellige aspekter i forhold til inkluderende fællesskaber. Formål: At styrke de inkluderende fællesskaber Baggrund: At arbejde med inkluderende fællesskaber er et menneskesyn ikke kun en metode. Børns deltagelse i fællesskaber er afgørende for deres udvikling og trivsel. Det er gennem deltagelse i fællesskabet i hverdagens sammenhænge, at barnet udvikler sig og lærer. Alle i fællesskabet har et medansvar for at inkludere, respektere og værdsætte hvert enkelt barn, med dets livsvilkår og historie, med en ligeværdig og anerkendende tilgang. Det er derfor essentielt, at dagtilbuddet favner mangfoldigheden og bidrager til at skabe mulighed for, at alle børn kan indgå som aktive og ligeværdige deltagere i de sociale fællesskaber. Arbejdet med inkluderende fællesskaber betyder at barnets ressourcer er i centrum. Det pædagogiske personale må identificere børns ressourcer og tage udgangspunkt i disse, når pædagogiske aktiviteter skal planlægges. 24

7.5 Indsatsområde: Sunde bevægelses- og kostvaner Dagtilbudsområdet er forpligtet til at arbejde med forskellige aspekter i forhold til sunde bevægelses- og kostvaner. Formål: At støtte børns udvikling af sunde bevægelses- og kostvaner Baggrund: Fysisk aktivitet og sund mad er centrale elementer i en sund barndom. Der er evidens for, at fysisk aktivitet fremmer indlæring, udvikler sociale kompetencer og skaber grundlag for venskaber. Det er derfor vigtigt, at alle børn har et fysisk aktivt liv. Fysisk inaktive børn skal have forbedrede muligheder for fysisk bevægelse i hverdagen. Kostvaner, motionsvaner og adfærdsmønstre bæres ofte fra barndommen med ind i voksenlivet. Fysisk aktive børn med sunde kostvaner har derfor større sandsynlighed for at forblive fysisk aktive og normalvægtige som voksne. Børn i dagtilbud kommer fra forskellige hjem med forskellige livsvilkår og sundhedsadfærd. Dagtilbuddene skal arbejde med at fremme børns sundhed i et bredere socialt perspektiv med fokus på at differentiere såvel kost som bevægelsestilbud, så det understøtter lighed i sundhed for alle børn. Dagtilbuddene skal arbejde med at styrke børns viden om og evne til at forstå og handle i forhold til egen og andres sundhed. Tæt dialog og samarbejde med forældrene er helt centralt i forhold til at bidrage til styrkelse af børns sundhed og trivsel. Eksempler på mulige indsatser: Kvalificering af det pædagogiske personale Udarbejde lokale sundhedspolitikker Styrket dialog om bevægelse, kost og sundhed med forældrene Styrket tværfagligt samarbejde ved overgangen til skole Metodeudvikling i forhold til at aktivere fysisk inaktive børn i hverdagen Indrette og udvikle inde og udendørs arealer, så de muliggør og inspirerer til alsidig og fysisk aktivitet og socialt samvær Videreudvikle den kommunale madordning 25

8. Relaterede politikker og strategier Dagtilbudspolitikken skal ses i tæt sammenhæng med følgende politikker: Kommunestrategi for Gladsaxe Kommune 2011-2014 Den sammenhængende børnepolitik 2010-2013 Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 2012-2015 Politik for Mad, Måltider og Bevægelse 2007-2011 Gladsaxe i bevægelse 2010-2013 Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik Skolepolitik 2012-2015 Kulturpolitik 2008-2011 26

Layout: Jette Klingsholm Tryk: Gladsaxe Kommune Trykt på miljømærket papir Oplag: 1000 Oktober 2012 Gladsaxe Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Dagtilbud Rådhus Allé 2860 Søborg gladsaxe.dk Telefon: 39 57 50 00 E-mail: bkf@gladsaxe.dk