Pædagogisk læreplan Børnehaven 0
LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan tager udgangspunkt i vores aktuelle hverdag og er et arbejdsredskab for personalet i Lykkebo. Vores arbejdsmetodik er altså, at vi arbejder nedefra og op, så det er den konkrete pædagogiske indsats, der bliver styrende for, hvilket læreplanstema der skal være fokus på. Dermed gives plads til, at der kan arbejdes fleksibelt og med faglige begrundede pædagogiske fremgangsmåder og handlinger. Vi arbejder med læreplanen på den måde, at der på stuemøder træffes beslutning om, hvilket konkrete tema der skal arbejdes med udfra hvad der rører sig i børnegruppen og hvad børnene har brug for. For at sikre implementeringen af læreplanerne, har vi valgt at vi på vores personalemøder har et fast punkt på dagsordenen der hedder læreplaner. Her skal vi informere hinanden om, hvad vi har arbejdet med siden sidst. Ligesom der er mulighed for at få inspiration fra hinanden. Under punktet er der tid til faglig refleksion. Det giver mulighed for løbende information, inspiration og refleksion. Det ledelsesmæssige overblik sikres ved, at lederen Grethe informeres på pædagogmøderne om, hvad der overvejes at arbejde med, så hun har et samlet overblik over hvad der samlet er nået. Værdigrundlag. Vores fælles værdigrundlag består af følgende elementer, der som pejlemærker er styrende for, hvordan vi arbejder med læreplanerne. Omsorg Nærvær Tryghed Rummelighed Anerkendelse Inklusion 1
Pædagogiske principper og inklusion De pædagogiske principper er en beskrivelse af de grundlæggende retningslinier for det pædagogiske arbejde. I læreplansarbejdet vil vi have fokus på at inkludere "børn med særlige behov", men bruger i stedet betegnelsen "børn i udsatte positioner. Det gør vi fordi, at børn i mange forskellige situationer og livsforhold kan være udsatte, og derved kan de børn, som periodisk og på forskellig vis har problemer, også medtænkes. At være i en udsat position kan forekomme for alle børn. Vi skal rette fokus mod børnenes muligheder, frem for udsatheden, og vi skal i den pædagogiske praksis støtte barnets muligheder for at indgå i relationer og fællesskabet. Vores pædagogiske principper er: Almen dannelse, at børnene bærer nogle normer og traditioner med videre og at de lærer om omverdenen At tage udgangspunkt i det enkelte barns ønsker og muligheder. At inkludere børn i udsatte positioner i betydningsfulde og differentieret fællesskaber. At give rum til fællesskab, venskab, leg og læring. At møde børn og forældre med anerkendelse og empati. At skabe en genkendelig hverdag, hvor børnene inddrages i de daglige gøremål. Læringsforståelse Bag alt arbejdet med læreplanerne ligger en forståelse af, hvordan børn lærer. Læringsforståelsen beskriver, hvad vi forstår ved begrebet læring i Lykkebo. Læring er, at barnet selv, og ved at indgå i et betydningsfuldt, anerkendende og forpligtende fællesskab med relationer til andre børn og voksne, gør sig erfaringer og afprøver sig selv, således at barnet udvikler både bestående og nye færdigheder og kompetencer. For fællesskaberne er der en læring i, at møde mangfoldighed, da denne mangfoldighed skaber nye muligheder for samspillet. For det enkelte barn er der en læring i at deltage i et børnefællesskab, hvor det både lærer i den perifere - og den fulde deltagelse. Det skal kunne opnå adgang, og kunne bidrage meningsfuldt, og det skal kunne forhandle om sin position i fællesskabet. Denne læring har en betydning for barnets udvikling, bl.a. i forhold til de seks kompetencer i vores læreplanstemaer. 2
Læreplanstemaer Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Kulturelle udtryksformer og værdier Naturen og naturfænomener BMV Vi sikrer at børneperspektivet er med i arbejdet med de pædagogiske læreplaner, ved at følge børnenes interesse og nysgerrighed. Børneperspektivet medinddrages i dagligdagen, hvor de har medansvar og medbestemmelse. Blandt andet afprøves små demokratiske processer til samlinger og de øvrige aktiviteter i hverdagen. Vi forsøger at skabe nogle inspirerende og udviklende børnemiljøer. Dels i den fysiske indretning både ude og inde, og i det æstetiske miljø som vi inddrager og arbejder med i de daglige pædagogiske aktiviteter. I forhold til det psykiske børnemiljø, forsøger vi gennem børneinterviews og vores kendskab til børnene at skabe en pædagogik, hvor alle børn oplever at være en del af et meningsfuldt fællesskab. Vi vil hvert år i løbet af foråret og forsommeren foretage børneinterviews med de 4-5 årige børn. Børneinterviewsene giver os et billede af, hvilke områder vi skal arbejde med for at optimere læring og udvikling hos det enkelte barn og i børnegruppen. 3
Alsidig personlig udvikling Målet er at barnet skal have mulighed for: At blive selvhjulpent og selvstændigt. At være en del af et anerkendende fællesskab. At udvikle selvværd og selvtillid ved at finde / overskride egne grænser. At lære at tackle de mange forskellige følelser, der opstår i et fællesskab ved at indgå i relationer med andre udvikle empati og respekt for andre. Fordybelse, udfoldelse og fantasi samt humor. Målene nås ved: Praktiske gøremål inddrage børnene Leg Kreative fællesaktiviteter, hvor det enkelte barns kreativitet understøttes Spisning og måltidspolitik Aktiviteter der styrker, understøtter og udfordrer barnets personlige udvikling -Massage -Motorik -Ture ud af huset Samling - lytte - give plads - være på/ ikke være på. Fødselsdage 4
Sociale kompetencer Målet er, at barnet skal have mulighed for: At møde og have gensidig respekt. At lære at samarbejde i et ligeværdigt og tillidsfuldt fællesskab, der er betydningsfuldt for det enkelte barn. At være en del af et rummeligt og anerkendende miljø. At udvikle indlevelsesevne og empati. At danne venskaber og lære at løse konflikter. Målene nås ved: Opmuntring, guidning og vejledning til deltagelse i fællesskabet. Leg hvor de sociale spilleregler udvikles. Spisning og måltidspolitik. Samling - lytte - give plads - være på/ ikke være på. Traditioner og fødselsdage. Fælles aktiviteter. 5
Sproglig udvikling Målet er, at barnet skal have mulighed for: At udtrykke sine ønsker og behov. At udtrykke sine tanker og følelser og lytte til andre. At udvikle sit ordforråd og sin begrebsverden. At bruge sproget i konfliktløsning, Målene nås ved: Leg. Udflugter og små ture i lokalområdet. Historielæsning, sang, rim og remser. Spil og samling. Dialog. Mundmotoriske lege. Teater / rollelege. Nonverbal kommunikation. Ipads være nysgerrig, hente viden og afprøve læringsspil. Understøttende sprogstrategier og Dialogisk læsning. Guide børnene i hvordan de med ord kan løse en konflikt, dvs. hjælpe børnene med at sætte ord på hvad der sker i situationen. At være gode rollemodeller og guide børnene i at tale pænt til og om hinanden. 6
Krop og bevægelse Målet er, at barnet har mulighed for: At øge egen kropsbevidsthed og få stimuleret sine sanser. At få erfaring med kropslig nærhed og udvikle forståelse og respekt for egen og andres kropslige udtryk, reaktioner og integritet.. At udvikle sine fin- og grovmotoriske færdigheder. At få / opnå en forståelse for vigtigheden af en personlig hygiejne og sund levevis. Målene nås ved: Brug af legepladsen med alle dens muligheder for fysisk udfoldelse og frisk luft hver dag. Ture til f.eks. Mosen, Kolonihaven og Put & Take søen, hvor der er plads til og andre muligheder for fysisk udfoldelse. Massage. Spisning. Rytmik gymnastik, sang, rim og remser. Stille leg og fysisk krævende leg. Forskellige værkstedsaktiviteter. Leg med konstruktionslegetøj. Svømning for de største børn. Daglig fokus på personlig hygiejne. Kostpolitikken 7
Kulturelle udtryksformer og værdier Målet er, at barnet skal have mulighed for: At lære om og opleve danske traditioner (jul, fastelavn, påske, Sankt Hans, mm). At lære om og stifte bekendtskab med andre kulturer og normer. At stifte bekendtskab med det lokalområde som børnehaven er en del af. At lære om og stifte bekendtskab med brug af digitale medier. Målene nås ved: Leg. Husets- og ved at følge årets gang af traditioner, fest og fødselsdage. Måltidspolitik. Lytte til musik. Se film. Museumsbesøg. Biblioteksbesøg. Bruge lokalområdet (handle, plejehjem, ture, besøge hinanden mv.) 8
Naturen og naturfænomener Målet er, at barnet skal have mulighed for: At øge sit kendskab til og udvikle respekt for natur, miljø, dyr og planter. At opleve og sanse de forskellige årstider, og i forskellig slags vejr at følelsen af, at naturen er er større end en selv. At lære at bruge naturen som legeplads med mulighed for udfoldelse af fantasi og nysgerrighed, samt et sted hvor glæden kan blomstre. At stifte bekendtskab med naturens materialer og anvende disse, samt opleve små naturvidenskabelige forsøg. At begynde at lære at færdes i trafikken. Målene nås ved: Leg. Så og plante. Høste bær og frugt. Årstidernes gang og traditionerne omkring disse.. Samle insekter. Dyr i institutionen, hvor børnene deltager i pasningen. Bruge naturens materialer flitsbuer, fløjter, kastanjedyr og bladkranse. Udflugter til f.eks. vores kolonihave og Put & Take søen At lære at færdes i trafikken.. Temaer om naturen bøger og sange. Bål eksperimentere med ild og respekt for ild. 9
Dokumentation Dokumentation af vores pædagogiske arbejde er med til at synliggøre hverdagen for børn, forældre, personalet selv og andre interesserede, og foregår på følgende måde: Ved daglig information til forældrene: Via vores whiteboard og opslagstavler. Gennem nyhedsbreve. Ved hjælp af fotos Små historier "fra det virkelige liv i børnehaven" som bliver koblet til de 6 udviklingsområder. Evt. udstillinger med plancher, fotos, børnenes produkter mm. Systematisk evaluering af aktiviteterne med børnene. Evaluering Målet med evaluering er at udvikle og kvalificere vores faglige arbejde. Konkret udmøntes den løbende evalueringen i planlægnings og evalueringsskemaer (se side 11) Med evaluering arbejder vi systematisk, og efter en metode, så vi bliver i stand til at drage sammenligninger. Det giver os mulighed for at reflektere, opkvalificere og udvikle vores praksis. Vi kan både bruge evaluering til at vurdere, hvad børnene har opnået, men vi kan også evaluere os selv og vore egne metoder. Implementering Vi ser på helheden, og mener der i enhver aktivitet indgår læring fra alle områder af læreplanerne. Det overordnede mål kan evt. have fokus på kulturelle udtryksformer og værdier. Det kan omhandle eventyr og fortælling, men selve aktiviteten foregår i kolonihaven, hvor der indgår natur og naturfænomener. Der er en masse krop og bevægelse, på vejen hen til kolonihaven og derhenne. Sproget bruges og udvikles via fortællinger og deltagelse i fortællingen. Socialt, er vi sammen i en gruppe. Vi skal vente på hinanden og samarbejde. Den alsidige personlige udvikling er også i spil, da jeg lærer noget om mig selv og min rolle i fortællingen. Derfor arbejder vi ikke isoleret med de enkelte temaer, men med alle områderne på én gang. Dette dokumenteres i evalueringsskemaet, hvor der ud fra de enkelte læreplanstemaer beskrives hvilke læreprocesser aktiviteten facilitere. Planen for implementering af hele processen omkring læreplaner er, at hver medarbejder, laver mindst en nedskreven evaluering om året, som vendes med det øvrige stuepersonale. Dermed fås mindst 6 evalueringsskemaer. Disse vil danne grundlag for vurdering af arbejdet med læreplanen, når vi efter et år laver en overordnet evaluering. 10
Pædagogisk læreplansaktivitet Alsidig personlig udvikling Aktivitet Krop og bevægelse Sociale kompetencer Kulturelle udtryksformer og værdier Sproglig udvikling Naturen og naturfænomener Dokumentation Evaluering Hvad gik godt Hvad lærte vi Hvad gør vi næste gang Børnemiljø 11