Pædagogisk Læreplan 2013/14 1
I udarbejdelsen af de 6 læreplanstemaer har vi valgt systematisk at anvende SMTTE modellen, hvor vi udfra de fastlagte mål beskriver vores tiltag for at opnå målene, samt hvilke tegn vi ønsker at se hos børnene. 2
Inklusion af børn med særlige behov Udgangspunktet for institutionen og den pædagogiske læreplan er, at personalet arbejder med at se, læse, forstå og anerkende det enkelte barn. Som privat institution skal vi ligesom andre institutioner tage imod børn med særlige behov. Børn med særlige behov har brug for speciel tilrettelagt pædagogisk indsats for at udvikle deres kompetencer. I forhold til det enkelte barns problemstillinger bruges SMTTE modellen som arbejdsredskab. Vi har fokus på hvilke metoder og aktiviteter, der kan inkludere børn med særlige behov. Vi arbejder på, at alle børn oplever sig selv som en del af et fællesskab. MÅL: Vi ser, læser, forstår og anerkender barnet, som den det er. Vi har fokus på barnets ressourcer og kompetencer. Vi tager individuelle hensyn for børn skal ikke behandles ens men lige. Vi guider og støtter barnet i hverdagen. Vi har et tæt forældresamarbejde omkring barnets trivsel. Vi gør brug af tværfaglige samarbejdspartnere såsom PPR, fysio-ergoterapeut, sundhedsplejerske, talelærer, psykolog mm. 3
Børnemiljøvurdering En børnemiljøvurdering, BMV, er en vurdering af dagtilbuddet, hvor man undersøger børnenes opfattelse af dagtilbuddet og den hverdag, de oplever. Alle dagtilbud skal udarbejde en skriftlig børnemiljøvurdering, BMV, mindst hvert tredje år. En børnemiljøvurdering er et redskab, som bruges til at beskrive, vurdere og videreudvikle børnemiljøet. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og i det omfang det er muligt, skal børnenes oplevelse af børnemiljøet inddrages i børnemiljøvurderingen. Det betyder, at man som voksen må forsøge at sætte sig i børnenes sted, og indhente viden direkte fra børnene. Det er op til det enkelte dagtilbud, hvordan børnemiljøvurderingen laves. Vi har valgt at arbejde med et materiale udarbejdet af DCUM. Materialet stiller nogle spørgsmål omkring det fysiske, det æstetiske og det psykiske børnemiljø, som børnene skal svare på. Materialet har nogle letforståelige svarmuligheder for børnene. De områder, som skiller sig ud positivt såvel som negativt beskrives. Eventuelle problemer vurderes i forhold til alvor, omfang og løsningsmuligheder. Der udarbejdes en handlingsplan, som skal angive en rækkefølge og tidsramme for, hvordan eventuelt konstaterede problemer løses. Af handlingsplanen fremgår det, hvem der er ansvarlig for hvad, hvornår og hvordan. Der følges op på handlingsplanen både med hensyn til prioritering og gennemførelse af opgaverne. Børnemiljøvurderingen er tilgængelig på hjemmesiden samt i papirudgave på opslagstavlen i gangen. 4
Tema 1. Barnets alsidige personlige udvikling. Ved alsidig personlig udvikling forstår vi: Udvikling af selvfølelse og selvindsigt, evne til både at rumme andre og at sætte grænser i forholdet til andre, udvikling af fantasi og kreativitet, følelsesmæssig udvikling, udvikling af evnen til stillingtagen og vedholdenhed. at give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige stærke og alsidige personer, der kan tage initiativ. at skabe grundlaget for, at børnene udvikler deres selvbevidsthed og selverkendelse med viden om egne stærke sider og udviklingsmuligheder. at hjælpe børnene med at formulere egne behov og grænser konstruktivt og lære dem at respektere og anerkende andres behov. at medvirke til, at børnene udvikler selvfølelse og selvtillid. Der skal således være fokus på både barnets væren og barnets kunnen. aktivt at indgå i relationer med barnet på en måde, så barnets identitetsudvikling fremmes, og således at barnets udviklingsmuligheder får optimale vilkår. Vi vil dagligt samle børnene i mindre grupper, så de bliver fortrolige med at blive set på, lyttet til og opleve at være en del af gruppens fællesskab. Vi vil indrette institutionen, så der er inspirerende legemiljøer, hvor børnenes sanser stimuleres og hvor de kan undres, udforske og udvikle sig. Vi vil inddrage børnene i dagligdagen som f.eks. lægge vasketøj sammen, dække bord, tømme opvaskemaskine, de store hjælper de små med påklædning, holde orden på eget rum i garderoben og være mest mulig selvhjulpne. Vi vil hjælpe børnene til at udvikle empati for andre ved at sætte ord på egne og andres følelser, kropssprog og ansigtsudtryk. Det er vigtigt, at vi ser, læser og forstår det enkelte barn, som den det er. Derfor arbejder vi med at anerkende og opmuntre barnet i det daglige, for at give barnet selvværd og udvikle selvtillid. Det er tilladt at behandle børnene forskelligt for at give dem en alsidig personlig udvikling. Selvhjulpen hed: vi vil daglig støtte børnene i at blive selvhjulpne. Vi vil gerne se: Glade børn, som tror mere på sig selv og deres egen kunnen. Empatiske børn, som får mere forståelse for de andre børn. Selvstændige børn, som bliver bedre til at sige fra overfor andre. Børn, som bliver mere fantasifulde, kreative og selvsikre. 5
Tema 2. Sociale kompetencer. Ved sociale kompetencer forstår vi: Evnen til at etablere fællesskaber med andre, at føle og udtrykke empati og respekt for andre, at indgå i sammenhænge med andre og at kende til demokratiske værdier. Institutionen skal sikre en god balance mellem hensynet til individet og hensynet til fællesskabet. sikre, at børnene anerkendes og respekteres, som de personer, de er, og at de oplever at høre til give børnene tryghed, så de oplever tillid i deres relationer til både voksne og jævnaldrene i et dagtilbud uden mobning og drillerier, og hvor ingen holdes udenfor lære børnene at være aktive deltagere i fællesskabet, at samarbejde med andre og at introducere dem i demokratiske processer lære børnene at skelne imellem, hvornår de har frihed til at træffe egne valg, og hvornår hensynet til fællesskabet kræver enten fælles ansvar eller voksenansvar sikre, at alle børn har stabilt kontakt med både kammerater og voksne skabe mulighed for, at børnene oplever sig som værdifulde deltagere i og medskabere af et socialt og kulturelt fællesskab Vi vægter legen meget højt, da det er igennem legen, at børnene udvikler deres kompetencer. Vi vil give tid og rum til, at børnene i fællesskab lærer de sociale spilleregler, som er vigtige i samvær med andre. Vi vil sige godmorgen og farvel til barnet, med navns nævnelse. På den måde viser vi barnet, at det er betydningsfuldt og vigtigt. Det er vigtigt, at vi ser, læser og forstår det enkelte barn, som det er. Derfor arbejder vi med at anerkende og opmuntre barnet i det daglige, for at give barnet selvværd og udvikle selvtillid. Hvert barn hos Spirerne har en magnet med sit billede på. Om morgenen placeres magneten på Gå hjem tavlen på det tidspunkt, hvor barnet bliver hentet. Ved afhentning flyttes magneten tilbage til huset. På stuen er der et billede af hvert barn med fødselsdato samt barnets og forældrenes navne. På denne måde oplever barnet, at det er en del af gruppen. Vi vil hjælpe børnene til at udvikle empati for andre ved at sætte ord på egne og andres følelser, kropssprog samt ansigtsudtryk for derved bl.a. at undgå mobning og drillerier. Det er vigtigt at have tid og ro til at trøste, give et knus og vise omsorg for det enkelte barn.. Vi vil lære børnene at vente på tur og tage hensyn til hinanden, ved at give dem mulighed for at være i mindre grupper og have medbestemmelse. Dagligdagen skal være en afveksling mellem medbestemmelse og voksenbestemte planlagte aktiviteter. Vi vil hjælpe børnene med at knytte venskaber ved at give dem handlemuligheder og rum for dette. Vi vil lave aktiviteter i små grupper med henblik på, at opbygge venskaber. Vi vil være nærværende, engagerede og interesserede voksne, som støtter børnene i at skabe sociale relationer. 6
Børn og voksne skal tale pænt og ordentligt til og om hinanden. Det betyder bl. a. at vi ikke bander og bruger øgenavne. Vi vil gerne at børnene opbygger fællesskaber med hinanden at børnene bliver bedre til at føle og udtrykke empati at børnene udviser forståelse for andre at børnene bliver bedre til at indgå i leg og aktiviteter med hinanden at alle børn opbygger venskaber med 1 eller flere børn 7
Tema 3. Sprog Ved sproglig udvikling forstår vi: Udvikling og anvendelse af ordforråd og udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, kendskab til eksistensen af tal og bogstaver, og hvad de kan bruges til, kendskab til eksistensen af IT/medier. give børnene mulighed for at udvikle deres sprog gennem leg og dagligdags aktiviteter udfordre børnene til sproglig kreativitet, til at udtrykke sig på mange forskellige måder og ved hjælp af forskellige kommunikationsmidler støtte og udvikle børns interesse og nysgerrighed for tegn, og symboler, bogstaver og tal, rim, remser og rytmer Vi vil udvikle og støtte vuggestuebørnenes pludren og sprog via den daglige kommunikation, når barnet pusles, ved leg, på gåture mm. Vi vil udvikle og understøtte børnenes sprog ved dialog, højtlæsning, sang, rim og remser, dialogisk oplæsning og forskellige spil, f.eks. vendespil, rimespil og billedlotteri. I samvær med børnene vil vi udvikle sproget ved at benævne, gentage, sætte ord på handlinger i dagligdagen, f.eks. ved bordet, på badeværelset, i garderoben, på legepladsen osv. Vi vil være tydelige voksne ved at bruge jeg-budskaber, f.eks. "jeg vil gerne...", hvorved vi lærer børnene at udtrykke egne ønsker på en positiv måde. Vi vil lade børnene benytte IPads og computer, hvor de kan spille spil som bl.a. udvikler sproget. Vi vil være opmærksomme på støjniveauet ved at skabe et roligt miljø. I forbindelse med samling vil vi lege med rim og remser. Vi vil synge, danse og lave bevægelseslege. Vi kan bruge billeder, som symboliserer den sang vi synger. Dette er alt sammen med til at udvikle sproget. Vi læser højt, kigger billeder, ser i billedbøger og snakker om bøgerne. Vi sætter ord på alt det vi gør, ser, leger med og oplever. Vi vil også indrette børnehaveafdelingen med et skriftsprogligt stimulerende miljø. Det vil vi bl.a. gøre ved at have farver, tal og alfabetet på væggen, samt et skilt af hvert barn med billede, navn og fødselsdato. Skiltet kan bl.a. bruges, når man skriver navn på sin tegning til at skrive af efter og til at lære navne efter. Vi vil via dialog og ved at være gode rollemodeller lære børnene at bruge sproget positivt i samvær med andre. Derved får børnene lettere ved at kommunikere med hinanden, samt at håndtere konflikter. Vi vil gerne at børnenes sprog udvikles, ordforrådet øges og udtalen bliver bedre. at børnene lærer at bruge sproget til at give udtryk for egne behov, ønsker og grænser. at børnene kan skrive deres eget navn inden skolestart. at børnene bruger rim og remser. at børnene har forståelse for tallene 1-10, samt bogstaverne i barnets eget navn inden skolestart. 8
Tema 4. Krop og bevægelse Under dette punkt er nøglebegreberne: Sundhed, ernæring, fysisk aktivitet, at beherske og praktisere fin- og grovmotoriske bevægelser, at kende til dagtilbuddets og lokalområdets fysiske muligheder. bidrage til, at børnene oplever glæde ved, accept af og forståelse for deres egen krop, og oplever glæden ved at være i bevægelse. medvirke til, at børnenes fysiske sundhed fremmes, med fokus bl.a. på ernæring, hygiejne og bevægelse. give mulighed for, at børnene med alle sanser tilegner sig den fysiske, kulturelle og sociale omverden. Børnehuset og legepladsen er indrettet, så den er med til at udfordre og udvikle det enkelte barns sansemotoriske udvikling, bl.a. ved at bruge tumlerum, ribber hængekøje, tummelums, gymnastikmadrassser mm. indenfor, og på legepladsen har vi mælkekasser, sandkasser, gynger, drejekop, rutchebane, en bakke, klatrenet, balancegang, sansegynge, og multibane. På stuen og i alrummet hopper og danser vi, synger og spiller musik, samt leger forskellige motorik lege. Til samling laver vi rytmik, spiller musik, leger bevægelses- og massagelege, så alle børn får brugt deres sanser. Børnene skal lære at vaske hænder i forbindelse med spisning, madlavning og efter toiletbesøg. Vi vil snakke om hygiejne, kroppen og sund/usund mad. For at give børnene en bred viden om ernæring, kroppen og dens funktioner vil vi benytte sange, spil, puslespil og bøger. Hvert år afholder børnehuset "Lindelyløb" fredagen før efterårsferien. Personalet støtter og hjælper børnene i at blive selvhjulpne. Derved udvikles børnenes motorik. Vi benytter gymnastiksalen på Knudmoseskolen en gang om ugen. Vi vil tage på gåture til byen, skoven, mosen, bjerget, Sdr. - og Vestre Anlæg og kolonihaverne, hvor børnene kan udfordres og udvikles motorisk. Vi vil gerne at børnene kan benævne fødevarer, som er usunde/sunde at børnene bliver gode til at vaske hænderne helt rene. at børnene med glæde er fysisk aktive og udvikler både fin- og grovmotorikken. at børnene benævner kroppens dele. at børnene kan klare flere og flere ting selv. 9
Tema 5. Naturen og naturfænomener Under dette punkt er nøgleordene: Respekt for og kendskab til naturen og naturfænomener, miljø, logisk tænkning og kendskab til kategorier som vægt, form og antal. give børn oplevelser, der udvikler respekt og forståelse for og glæde ved at være i naturen. lære børnene naturen at kende med alle sanser og at opleve den som kilde til og rum for leg, oplevelse, udforskning og viden. skabe rammer for at børnene tilegner sig mange forskellige erfaringer med natur, naturfænomener og miljø. Vi vil tage på ture til skoven, mosen, søen, stranden, heden og bondegården mm. for at børnene skal opleve forskellig slags natur. På turene ser vi bl.a. på dyr, planter, blomster og hvad vi ellers får øje på. Børn skal have mulighed for at opleve naturen med alle sanserne, samt lege i og udforske den.. Vi vil snakke med børnene om, hvordan man færdes i naturen. Vi vil indsamle materialer, som kan tages med hjem i institutionen og bruges til f.eks. kreative aktiviteter. I forbindelse med høsttiden vil vi indsamle og forarbejde bær, frugt m.m. Vi vil snakke med børnene omkring skrald og affald, når vi møder det, for derved at give børnene forståelse for at vi skal passe på vores miljø. Til samling vil vi snakke om vejret, og hvilket tøj man skal have på ud, samt om årstiderne. Vi vil så karse eller blomster, så børnene kan opleve hvordan frø m.m. spirer, gror, skal passes og vandes. Vi vil tage på koloni med alle vores børnehavebørn, så de kan opleve naturen på tæt hold. Vi vil gerne at børnene viser begejstring for at lege i, udforske og opleve naturen, samt for alt det de ser. at børnene ved hvor affald skal hen. at børnene ved noget om vejret og de 4 årstider. at børnene ved noget om planter, og hvordan de gror. 10
Tema 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Under dette punkt er nøgleordene: Kendskab til forskellige kulturelle udtryksformer og værdier, udvikling og brug af sanser via musik, tegning, dramatik, ler mm. børnene får mulighed for at møde og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer børnene har adgang til materialer, redskaber og moderne medier, som kan give oplevelser og bidrage til børns skabende og kreative aktiviteter børnene får mulighed for at deltage i og få viden om kultur, kulturhistorie, traditioner og kunstneriske tilbud Vi vil besøge og benytte byens bibliotek, teater, og museer, herunder kunstmuseet, fotomuseet, frilandsmuseet og Herning Museum. Vi vil lave teater og cirkus sammen med børnene. Vi vil have materialer til kunstneriske og kreative aktiviteter stående fremme, så børnene kan benytte dem, når de har lyst f.eks. lim, saks, forskelligt papir, karton, farver mm. Børnene skal selv prøve at fremstille deres egen kunst, enten som malerier, skulpturer af naturmaterialer, værdiløse materialer, papmaché, træ eller lign. Vi vil snakke med børnene om højtider og traditioner i forbindelse med jul, påske, fastelavn og Sct. Hans. Vi vil synge og lege gamle børnesange og børnelege til vores samling og på legepladsen. Vi vil give børnene kendskab til andre kulturer, ved at læse og snakke om det, og evt. inddrage forældre til flerkulturelle børn. Vi vil gerne at børnene udviser glæde ved at male, tegne samt udtrykke sig kreativt. at børnene gerne vil besøge kulturelle steder i vores nærmiljø. at børnene udtrykker sig på forskellige måder igennem musik, drama, cirkus mm. at børnene kommer ved noget om traditioner, højtider og fremmede kulturer. 11