Kan vi tænke mere kreativt og nuanceret, når vi skal vejlede bachelorstuderende ift. valg af metode? Er videoobservation en mulighed? Fordele-ulemper? Hvordan opleves de studerendes evne til at håndtere nærhed afstand i relationen Hvilke behov oplever vi studerende har når det gælder læring af relationelle kompetencer?
Hvordan kommer den studerendes og vejleders relationelle kompetencer til udtryk i interaktionen mellem dem? Dvs. hvordan forvalter den studerende og vejleder verbalt og kropsligt nærhed og afstand i relationen? Og er det muligt at identificere sammenhænge mellem den studerendes relation med den kliniske vejleder og fastholdelse i uddannelsen?
Ikke-deltagende videoobservationer af vejledende samtaler mellem studerende i 3.semester og klinisk vejleder
Erfaringer lever videre i nuet og har indflydelse og betydning, når mennesker kommunikerer indbyrdes, hvilket både den psykodynamiske, kognitive og dialektiske relationsteori anerkender(schibbye 2002).
Læring er en proces, der finder sted i en given social kontekst. Læring er en proces, der finder sted i samspil med klinisk vejleder. Sociale kompetencer er en forudsætning/ har betydning for en god læreproces. En god læreproces finder sted i en anerkendende relation med andre mennesker.
Sociale kompetencer er synonymt med at være i et dialektisk forhold. At kunne balancere mellem nærhed og afstand i relationen til en vejleder: At bevæge sig på et nærheds-afstandskontinuum. At reflektere over sine oplevelser. At afstemme sig affektivt i relationen med vejleder. At lytte aktivt. At opleve sig anerkendt og at anerkende (være hjemme i sin rolle som studerende).
Intersubjektivitet er en social kapacitet og et kommunikativt motiv Det er et triadisk fænomen, der involverer en fælles oplevelse af noget tredje og ikke bare en oplevelse af hinanden Det er grundlaget for, at separate psyker, kan være i indbyrdes kontakt, og kan opleves ud fra tre mentale tilstande: At have fælles opmærksomhed, fælles hensigt og at dele affektive tilstande(stern 2000)
Ud fra et dialektisk perspektiv reguleres relationer igennem behovet for dels nærhed og dels afstand (Schibbye 2002)
Tilknytning som adfærd påvirker de fysiske og psykologiske bånd mellem individer og det enkelte individs selvoplevelse. Tilknytningsmønstre er modellerbare, så den omsorgsadfærd, som en nær relation tilbyder, kan være afgørende for den tilknytningsadfærd, man kan udvise (Bowlby 1979,1991,1994).
Anerkendelse er at se igen eller at genkende, skelne, befæste, styrke eller erkende Anerkendelse ønsker vi fra andre, og vi kan give det igen til andre(schibbye 2002).
Analysesystem til Kvalitativ Dialektisk Relationsobservation (AKDR) Dialektisk videoobservationsskema (bilag 2) Analyseproceduren(bilag 3)
Første gennemgang Opdeling i 2-4 naturlige sekvenser Gennemgang og kodning af hver sekvens Samlet kodning af sekvenser Narrativ metode Validering
Individuelle positive relationskompetencer Kommunikativ relationskompetence: Aktiv lytning, spørgeteknik Problemløsningsevne: Deltagende, evne til at definere problematikker og forsøge at finde løsninger Anerkendelse: Nik, smil, gestus, verbalt og nonverbalt Positive affekter: Smil, lettelsens suk, humor Symmetri jævnbyrdig turtagning
Individuelle negative relationskompetencer Konflikthåndtering: Adfærd, der viser man forsvarer sig aggressivt eller passivt Tilbagetrækning: Undviger verbalt eller non-verbalt at samtale om et emne Dominans asymmetri Negative affekter: Beskyldning, ansigtsudtryk, kropsholdning, toneleje Fornægtelse: Aktiv fornægtelse af et problems eksistens eller ansvar i dette problem
Interaktionen i relationen Negativ optrapning: Negative mønstre/adfærd følges op af modparten med negative mønstre Positiv optrapning: Positive mønstre/adfærd følges op positivt af modparten Gensidigt engagement, hvor engageret er de, tales der om vi modsat du Generel vurdering af hvordan relationen vil trives fremadrettet Generel vurdering af hvorvidt den studerende vil færdiggøre sit studie
Høj forekomst af individuelle positive relationskompetencer og en positiv interaktion mellem den studerende og den kliniske vejleder
Samtalernes kvalitet Samtalen som eksempel på nærhedsafstandskontinuum Tiden og den dialektiske dialogs betydning for kvaliteten i relationen
Kan vi tænke mere kreativt og nuanceret, når vi skal vejlede bachelorstuderende ift. valg af metode? Er videoobservation en mulighed? Fordele-ulemper? Hvordan opleves de studerendes evne til at håndtere nærhed afstand i relationen Hvilke behov oplever vi studerende har når det gælder læring af relationelle kompetencer?
Alrø, H. & Dirckinck-Holmfeld(red) (2008)Videoobservation, Aalborg Universitetsforlag og Institut for kommunikation Billeter-Koponen (2003). Long-Term Stress, Burnout and Patient-Nurse Relations: qualitative interview study about nurses' experiences Bjørk, I.T. (2001), Sykehusavdelingen- et miljø for læring? Vård i Norden, vol. 21, no. 4, pp 4-9 Haug, E. (2006). Karrierevalg et livsløpsprosjekt (Choosing career a lifelong project). A Q-methodological study of students subjective experience from a relational perspective. Trondheim: NTNU. Kline, G.H. et al, (2004)The interactional dimension coding system in: Couple observational coding system: http://www.google.com/books?hl=da&lr=&id=o1uige- 8UOQC&oi=fnd&pg=PA113&dq=kline+2004+IDCS+Interactional+Dimensi ons+coding+system&ots=a4hhxndqmm&sig=lmjyz6th4fnzoyf7l9k7kad s-9q#v=onepage&q&f=false