Reduktionsforslag, 16,9 mio. kr. og 15 mio. kr. puljerne Budget 2017 BUF

Reduktionsforslag, 16,9 mio. kr. og 15 mio. kr. puljerne Budget 2017 BUF Revideret efter Børne-, Unge- og Familieudvalgets behandling den 5. april 2016 og tilført forslag fra budgetworkshoppen d. 31. marts 2016, samt yderligere beskrivelser og beregninger. BUFs forventede andel af 16,9 mio. kr. puljen udgør 5,6 mio. kr. BUFs forventede andel af 15 mio. kr. puljen udgør 5,2 mio. kr. Forslag som besluttes at indgå i 16,9 mio. kr. puljen/5,6 mio. kr. i BUF Forslag Beskrivelse Økonomisk konsekvens Ændringer i organisering og den pædagogiske understøttelse i Dagplejen Der fremsættes nogle forslag som skal ses i sammenhæng, da det er nogle besparelsesmuligheder, der hænger sammen og skal ses i en helhed mellem forslag a, b, c og d. Der i sig selv ikke er nogen besparelser i forslag a, men det skal udelukkende ses som en styrkelse af den samlede kvalitet på dagtilbudsområdet. a) Ny organisering af Dagplejen Vordingborg Kommune har en struktur, hvor der er både dagplejere og daginstitutioner fordelt i hele kommunen, så forældre frit kan vælge dagpleje eller daginstitution til deres barn, og geografien/afstanden ikke er en hindring. Det betyder samtidig, at der er lokalområder, hvor der er langt mellem de enkelte dagplejere, og de nærmeste kollegaer på dagtilbudsområdet er medarbejderne i den lokale daginstitution. Da dagplejearbejdet her kan blive meget alene-arbejde foreslås det, at den enkelte dagplejer får flere muligheder for at indgå i samarbejdet med den lokale daginstitutionen og mere naturligt indgår i de aldersopdelte aktiviteterne. Det betyder, at enkelte dagplejer både får en central tilknytning sammen med de øvrige dagplejere også knyttes tættere til den enkelte daginstitution og her deltager i den løbende pædagogiske udvikling sammen med daginstitutionens personalegruppe. Dette forslag er inspireret af den model for organiseringen af Dagplejen, som er kendt fra den Der er ingen besparelser i dette forslag, men der forventes en højere kvalitet af den samlede opgaveløsning til gavn for både dagplejen og daginstitutionerne, da sammenhængskraften styrkes. Besparelsen skal ses i forhold til de muligheder der ligger i underforslagene b, c og d. 1

b) Nedlæggelse af seks vakante dagplejestillinger, som via naturlig afgang er eller bliver ledige i løbet af 2016. c) Ændring af organiseringen af dele af Dagplejens gæsteordning tidligere Møn Kommune (Møn-modellen) med den tilpasning at opgaver som f.eks. tilsyn, fravær og placering i gæsteordning fortsat er placeret centralt. Forslaget er oprindeligt fremsat af nogle dagplejere med henblik på at styrke dagplejernes muligheder for faglig udvikling. Dagplejen er i dag organiseret med fælles vidensgrupper, der arbejder med faglig udvikling af bestemte emneområdet på tværs af kommunen. Det vil imidlertid styrke tilbuddet i dagplejen, hvis alle dagplejere samtidig indgår i et større fællesskab i lokalområdet, da det bl.a. kan styrke sammenhængen til den lokale daginstitution til gavn for overgangsarbejdet, progressionen i børns læring og den vigtige samskabelse med lokalsamfundet. Antallet af dagplejestillinger i kommunen er i budget 2016 fastlagt til 44 dagplejestillinger. I løbet af 2015/2016 vil i alt seks dagplejere være fratrådt deres stillinger som dagplejere for at gå på pension, eller de har opsagt deres stillinger for at overgå til et andet job. De seks vakante stillinger er jævnt fordelt i kommunen og placeret omkring Præstø, Vordingborg og Stege. Der er med de 38 stillinger opnået et niveau, hvor forældrenes efterspørgsel efter dagplejepladser passer med antallet, og hvor der samtidig er plads til uforudset fravær og den nødvendige løbende kompetenceudvikling. Ud fra det nuværende børnetal og efterspørgslen er der derfor ikke behov for at ansætte nye dagplejere i de ubesatte stillinger, og det foreslås at de seks vakante dagplejestillinger nedlægges, så budgettet fremover er på 38 dagplejestillinger. Dette niveau på 38 dagplejestillinger vurderes samtidig at kunne styrke dagplejerne tryghed i ansættelsen til gavn for dagplejernes psykiske arbejdsmiljø. Forældrene i dagplejen udtrykker generelt tilfredshed med dagplejens gæsteordning, da det understøtter en Nedlæggelse af 6 dagplejestillinger, som pt. er ubesatte. Nedlæggelse af 4 stillinger i 2

d) Tilpasning af administrative og pædagogiske ressourcer genkendelig hverdag for dagplejebørnene, når deres dagplejer har fri eller er syg. Dagplejens gæsteordning er i dag organiseret på fire matrikler (daginstitutioner) geografisk fordelt i hele kommunen (Stege Børnehus, Tusindfryd i Præstø, Æblehaven i Køng og Nordlys i Vordingborg by). Der er behov for at tilpasse gæsteordningen til et færre antal dagplejere, så gæstepladserne udnyttes bedre. Ud fra den faktiske anvendelse af gæstepladserne vurderes det, at antallet af medarbejdere i gæsteordningen i Nordlys kan nedbringes med to, så der fremover vil være fire ansatte i gæsteordningen i Nordlys. I de to mindste gæsteordninger (Stege Børnehus og Æblehaven) er der endvidere slet ingen eller meget få gæstebørn de enkelte dage, da der er få dagplejere i nærheden. Det er vigtigt for gæsteordningens fortsatte succes, at forældrene har mulighed for en gæsteordning i rimelig afstand fra deres dagplejer. Derfor er det nødvendigt at bevare fire matrikler i kommunen. Det foreslås, at ordningen på de to små matrikler (Stege og Æblehaven) videreføres med kun en ansat i gæsteordningen, og opgaven disse to steder organiseres gennem et tættere samarbejde med institutionens vuggestuedel, og gennem en tilpasning af åbningstiden til institutionens åbningstid (6.30-16.45). Det har vist sig gennem den tid gæsteordninger har eksisteret, at det er den reelle åbningstid, der har været brugt. Det betyder, at der kan nedlægges en stilling i gæsteordningen i henholdsvis Stege og Æblehaven. Det vil samtidig medvirke til at fastholde den nuværende takst for en dagplejeplads. Tilpasning og effektivisering af de pædagogiske og administrative opgaver i dagplejen og afdelingen for dagtilbud. Der er pt. budget til 2,5 pædagogiske konsulenter i afdelingen for dagtilbud og to dagplejepædagoger (der er gæsteordningen sker ved overgang til stillinger i de konkrete daginstitutioner, der varetager ordningen. Nedlæggelse af 0,5 stilling som pædagogisk konsulent. 3

afsat to timer pr. dagplejere til dagplejepædagogtimer). Der er en del pædagogiske opgaver både i dagplejen og i daginstitutionerne, som med fordel kan løses i et fælles korps af pædagogiske konsulenter, som både arbejder i dagplejen og i daginstitutionerne. Det vil sikre en bedre udnyttelse af de enkelte konsulenters viden og specialisering på tværs af dagtilbudsområdet. Sammenlægningen vil give mulighed for at nedlægge 0,5 stilling som pædagogisk konsulent. Stillingen er pt. vakant. Fastholdelse af strukturen med en fælles daginstitution fordelt på to matrikler og med fælles ledelse, som Lendemarke og Dr. Fane på Møn har fungeret fra efteråret 2015. BUF 05.04.16 Ingen bemærkninger Der er siden sidste udvalgsbehandling sket en mere præcis beregning ud fra de faktiske lønudgifter. De to dagtilbud Lendemarke og Dr. Fanes Børnehus har en fælles forældrebestyrelse og holder fælles personalemøder, og de arbejder på to forskellige matrikler. Det blev etableret i efteråret 2015 for at afprøve modellen, da Dr. Fanes Børnehus var en meget lille daginstitution, hvor det kunne give mening at dele ledelse med en anden institution for at fastholde matriklen, og samtidig sikre et større fagligt fundament gennem det ledelsesmæssige og personalemæssige samarbejde. Budgettet til daginstitutionslederstillingen er på cirka 450.000 kr. Her fratrækkes 25 procent i forældrebetalingen. BUF 05.04.16 Ingen bemærkninger. Samlet (a, b, c og d) besparelsespotentiale: 3.000.000 kr. 337.500 kr. Der foretaget nogle justeringer. Forældrebetalingen var 4

Børnehavealderen nedsættes fra de nuværende 3 år til i stedet at være på 2 år og 10 mdr. ved en fejl ikke fratrukket i beregningen ved sidste udvalgsbehandling. Det mindsker besparelsespotentialet med 25 procent. Alle kommunens daginstitutioner er omdannet til integrerede daginstitutioner. I flere institutioner er der etableret en aldersopdelt gruppe med børn i alderen fra cirka 2½-3½ år, hvor det er muligt at tage hensyn til de store individuelle forskellige, der særligt er mellem børn i denne alder. En nedsættelse af børnehavealderen vil samtidig have betydning for kommunens tilskud til private pasningsordninger og private daginstitutioner, da det følger kommunens aldersopdeling i kommunens dagtilbud. Kommunen yder tilskud til private pasningsordninger indtil barnet når alderen for et børnehavebarn. Der er kendskab til 16 andre kommuner, som ligeledes har fastlagt en skillelinje mellem vuggestue og børnehave, der er lavere end de tre år. De nærmeste kommuner er Stevns, Guldborgsund og Lolland kommune. I forhold til såkaldte grænsependlere (børn der har et dagtilbud i en anden kommune end bopælskommunen) vil en ændret aldersopdeling også have betydning, da Vordingborg Kommune efter lovgivningen kun er forpligtet til at yde mellemkommunal refusion svarende til kommunens egen bruttodriftsudgift. Det vil sige, at hvis et barn har en plads i en kommune med en højere bruttodriftsudgift vil forældrene selv skulle betale forskellen og vil dermed risikere at få en forhøjet forældrebetaling. Kommunalbestyrelsen kan dog beslutte at yde kompensation for den forhøjede forældrebetaling til forældrene. Flere forældre synes, at deres barn er klar til en overgang til børnehave før de fylder tre år. Denne overflytning sker i dag efter forældrenes eget ønske 820.000 kr. 5

Muligheder for øget samtænkning selvom forældrene ofte undrer sig over, at de opkræves vuggestuetakst og ikke børnehavetakst, hvis deres barn flytter dagtilbud 2 måneder før barnet fylder 3 år. Det vil fortsat være muligt at give dispensation til at udskyde overgangen til børnehave for det enkelte barn, hvis der er særlige pædagogiske hensyn til barnet, der taler for det. En del af besparelsespotentialet kan evt. afsættes til en særlig introduktionsperiode for nye flygtningebørn. BUF 05.04.16 Ingen bemærkninger. Der er siden sidste udvalgsbehandling foretaget en mere præcis beregning ud fra det faktiske børnetal i 2015 til henholdsvis kommunale institutioner, private institutioner og private børnepasningsordninger, hvor forældrebetalingen på de 25 procent ligeledes er fratrukket i de kommunale institutioner. Det afdækkes om der kan opnås en øget kvalitet af tilbuddet gennem en øget ledelsesmæssig samtænkning af de to daginstitutioner Nøddebo og Tusindfryd i Præstø-området. De to institutioner har på baggrund af de positive erfaringer fra Vordingborg i år igangsat et tættere samarbejde om de kommende skolebørn på tværs af de to institutioner. Der er peges på to modeller: 1. Model 1 handler om et tættere samarbejde om opgaven, hvor børnegrupper på tværs af de to institutioner deltager sammen i aldersopdelte projektforløb og konkrete aktiviteter. Det øger børnenes muligheder for at danne venskaber på tværs og medarbejdernes muligheder for at bruge Model 1: Der er ingen besparelser i dette forslag, men der forventes en højere kvalitet af opgaveløsningen. 6

hinandens forskellige kompetencer. Der er ingen besparelser i dette forslag, men der forventes en højere kvalitet af opgaveløsningen, da børnene får flere muligheder for at indgå i nye fællesskaber og skabe relationer, der kan øge deres tryghed og trivsel ved overgangen til skole. 2. Model 2 handler om en egentlig fusion mellem Præstø bys to daginstitutioner (Børnehuset Tusindfryd og Nøddebo) under en fælles forældrebestyrelse og en fælles leder og en afdelingsleder. I bil er der 900 meter mellem de to institutioner. Ud fra ventelisten og befolkningsprognosen forventes et fortsat fald i børnetallet i Præstø by. De to institutioner har i 2016 et forventet børnetal til sammen på 162 børn (196 enheder) i gennemsnit. I 2017 forventes dette antal at være faldet til et samlet gennemsnitligt børnetal på 141 børn (164 enheder). Til sammenligning har kommunens nyeste daginstitution Troldehaven pt. 180 enheder i gennemsnit i 2016. Ligesom i model 1 vil det øge børnenes muligheder for at danne venskaber på tværs, og medarbejdernes samlede kompetencer kan efter behov bruges i begge institutioner til gavn for børnene. Udviklingen i befolkningsprognosen viser samme tendens til et fortsat fald i børnetallet, som først mærkbart forventes at vende for de 0-5 årige i 2020. BUF 05.04.16 Ingen bemærkninger. Model 2: Der er et besparelsespotentiale her på 337.500 kr. svarende til en lederstilling fratrukket forældrebetalingen på de 25 procent. Denne besparelse eller lederstilling ønskes imidlertid genanvendt på området til en selvstændig lederstilling i både Bårse og Bøgebjerg. Der er pt. delt ledelse mellem Bøgebjerg og Bårse, som der er cirka 6 km. mellem. Begge institutioner har i perioden haft en markant øget tilgang af børn, og Bårse er udpeget som pendlerinstitution. Det betyder, at de ledelsesmæssige opgaver i perioden er steget markant, og der 7

Reduktion af midler på fællesområdet - Skoler Der er udarbejdet to mulige modeller, hvor den ene model handler om et mere systematisk samarbejde mellem de to institutioner i Præstø og den anden model handler om en egentlig fusion under en fælles ledelse og med en fælles forældrebestyrelse, men med forsat anvendelse af de nuværende matrikler. På baggrund af tidligere års resultater og forventningen til fremtidige aktiviteter, vil det være muligt at finde besparelser på 635.000. kr. på fællesområdet. Besparelsen fordeler sig på nedenstående områder: a) Skolerigs- og elevrigsdag, midlerne har ikke været anvendt de seneste 3 år og foreslås derfor nedlagt. b) Skolebibliotek, tidligere års forbrug (udg. til abonnementer og systemudgifter) viser, at det er muligt at reducere budgettet med 59.000 kr. c) Modersmålsundervisning, puljen har ikke været anvendt de seneste 2 år. Puljen er ved en administrativ fejl ikke blevet tillagt tosprogsmidlerne, som det har været tiltænkt, hvorfor den i stedet foreslås nedlagt. d) SSP, området har stået ubesat (tidligere 1 stilling) siden november 2013. I 2015 valgte man at overgive størstedelen af SSP opgaven til Ungdomsskolen og tilføre dem et budget på 250.000 kr. Det forbrug der i 2014 og 2015 har været til SSP området (materiale-, aktivitets- og administrationsudgifter) på fællesområdet har været begrænset. Derfor foreslås budgettet hertil reduceret til 50.000 kr. e) Reserve pulje til Kørsel, puljen blev i forbindelse er behov for en selvstændig leder i hver af de to institutioner. 141.000 kr. 59.000 kr. 160.000 kr. 175.000 kr. 8

med budget 2016 reduceret til 280.000 kr. Det foreslås at puljen reduceres yderligere, da der fortsat ikke forventes udgifter hertil. 100.000 kr. Sammenlægning af Præstø og Svend Gønge skoledistrikter BUF 05.04.16 Ingen bemærkninger. Der er ikke fortaget nogle justeringer. Prognosen for antallet af børn, der starter i skole i de to distrikter viser, at en sammenlægning af de to skoler med tilhørende skoledistrikter, hvor der kun er overbygning på én matrikel, vil medføre en frigørelse af ressourcer svarende til mellem 800.000 kr. og 1 mio. kr. (eks. færre klasser, vejlederfunktioner) årligt. De faktiske besparelser ved en sammenlægning af de to skoledistrikter sker med en reduktion i udgifterne til ledelse og administration. Den sammenlagte skole vil blive harmoniseret til samme niveau som kommunens øvrige skoler. Dette svarer til mellem 1,5 og 2 stillinger til ledelse og klubkoordination (2 stillinger, hvis der ikke beregnes 0,5 stilling til Bårse afdelingen) mindre, svarende til 988.000 kr. til 1,2 mio. kr. Derudover vil der kunne spares 146.000 kr. til administration, idet den sammenlagte skole sidestilles med de øvrige skoler. Total besparelse vil således være på 1.394.000 kr., hvis afdelingslederen svarende til 0,5 stilling i Bårse nedlægges. Afdeling for Trafik og Park har estimeret hvad bustransport af udskolingseleverne fra Svend Gøngeskolens distrikt til Præstø Skole vil koste, og ud fra nuværende elevtal og bosætning har de estimeret udgiften til at være på ca. 800.000 kr. årligt. Denne udgift til bustransport er beregnet ud fra, at de nuværende 1.394.000 kr. Forslaget udgår som konsekvens af KB beslutning den 28/4 2016. 9

regler med maksimal 50 minutters bustransport hver vej fastholdes. BUF 05.04.16 Et flertal af udvalget bestående af Kirsten Overgaard (V), Nina Møhler (V), Asger Diness Andersen (V) og Bent Maigaard (V) anbefaler, at forslaget om sammenlægning af Svend Gønge Skolen og Præstø Skole med sammenlægning af de tilhørende skoledistrikter sendes i høring med følgende ændring: De to matrikler i henholdsvis Lundby og Præstø har 0.-9. klassetrin, mens matriklen i Bårse fortsat har 0. -3 klassetrin, men den nye skoles bestyrelse kan fastlægge principper for placering af 7.-9. klassetrin. Den nye skoles bestyrelse vil ligeledes i lighed med de øvrige skolers bestyrelser kunne fastlægge principper for klasseoptimering på tværs af matrikler fra 4. klassetrin og opefter. Denne ændring giver skolebestyrelsen mulighed for, at skolebestyrelsen kan placere overbygningen på en matrikel eller have den på to matrikler. Et mindretal bestående af Mette Høgh Christiansen (A), Birgitte Steen Jørgensen (B) og Peer Mikkelsen (Ø) ønsker ikke at sende nogle af forslagene i høring. Afhængig af kommunalbestyrelsens beslutning den 28. april. Forslaget udgår i konsekvens af kommunalbestyrelsens beslutning den 28. april. Reorganisering og ændring af den understøttende undervisning På udvalgets møde d. 2. februar blev det besluttet, at der skulle kigges nærmere på mulighederne for ændring og 10

a) UUV foretages udelukkende af pædagoger organisering af den understøttende undervisning. Der er foretaget beregninger vedr. nedenstående muligheder for reorganisering: I dag tildeles skolerne til understøttende undervisning ift. at lærere varetager 56% af den understøttende undervisning mens pædagogerne varetager 44%. Derudover er det en forudsætning i tildelingsmodellen, at den ansatte læser 1.019 understøttende undervisningstimer. Taskforce analysen har dog vist, at der generelt på skolerne ikke planlægges med 1.019 timer for personale, der varetager understøttende undervisning, hvilket betyder, at besparelsen reelt set er mindre, afhængig af den enkelte skoles konkrete udmøntning af det tildelte budget. Besparelsespotentialet fremkommer ved, at pædagogerne i tildelingsmodellen sættes til at varetage 100% af den understøttende undervisning. Dette tillægges besparelsen, som fremkommer ved, at tillægget på 120 kr., som gives til lærere for hver understøttende undervisningstime de læser, ikke gives til pædagoger. De 120 kr. er sat i forhold til det antal understøttende undervisningstimer, som lærerne læser i skoleåret 2015/2016 (indsendt af skolerne ifm. Taskforceanalysen). Ovenstående omlægning af den understøttende undervisning vil betyde, at lærerstaben reduceres med hvad der svarer til 14 årsværk. Omvendt ville der skulle udvides pædagoger ligeledes svarende til 14 årsværk. Mellem 1.200.000 kr. og 3.200.000 kr. BUF 05.04.16 Udvalget ønsker beregninger på besparelsen hvis 11

henholdsvis 80% eller 70% af den understøttende undervisning varetages af pædagoger. Såfremt den understøttende undervisning varetages 80% af pædagoger og 20% af lærere vil besparelsespotentialet blive reduceret til 1.870.000 kr., sat ift. det samlede antal understøttende undervisningstimer, der læses i skoleåret 2015/2016. Såfremt den understøttende undervisning varetages 70% af pædagoger og 30% af lærere vil besparelsespotentialet blive reduceret til 1.200.000 kr. sat ift. det samlede antal understøttende undervisningstimer, der læses i skoleåret 2015/2016. b) Konvertering af UUV timer til to lærerordning Hvis en understøttende undervisningstime, læst af en lærer, konverteres til, at der kan være to lærere i understøttende undervisningstime, vil det ikke medføre nogle besparelser, da lønudgiften til læreren fortsat er til stede. Tværtimod vil der blive en ekstra udgift på 120 kr. pr. time, hvis der indsættes en ekstra lærer. Denne udgift vil ikke komme, hvis der i stedet anvendes en pædagog. Der vil endvidere kunne forventes øgede udgifter til klubområdet, idet den nu kortere skoledag vil betyde flere åbne timer i klubben og dermed et øget behov for pædagogtimer. BUF 05.04.16 Udvalget ønsker oplyst hvad timeprisen for en understøttende undervisningstime er med henblik på at vurdere mulighederne for at reducere i antallet af disse på udvalgte klassetrin. Timeprisen på en understøttende undervisningstime, ud Intet 12

fra de givne fordelinger mellem lærer og pædagoger i 2015/2016 og når der er taget højde for, at en lærer der har understøttende undervisning får et tillæg på 120 kr. pr. time, er: Fordeling mellem lærer/pædagog Timepris (2017 priser) 100% / 0% 610 kr. 56% / 44% 525 kr. 30% / 70% 475 kr. 20% / 80% 455 kr. 0% / 100% 416 kr. Der er i tildelingsmodellen taget udgangspunkt i flg. elevtimer til understøttende undervisning på de enkelte trin: Klassetrin Elevtimer 0. klasse 382 1.-3. klasse 222 4.-6. klasse 160 7.-9. klasse 186 Såfremt man ønsker at reducere med 1 ugentlig understøttende undervisningstime i indskolingen vil man kunne frigøre 1.340.000 kr. ift. tildelingsmodellens forudsætning omkring en fordeling af timerne mellem lærere på 56% og pædagoger på 44% og lærerenes tillæg på 120 kr. pr. understøttende undervisningstime. Såfremt man ønsker at reducere med 2 ugentlige understøttende undervisningstimer i indskolingen vil man kunne frigøre 2.680.000 kr. ift. tildelingsmodellens forudsætning omkring en fordeling af timerne mellem lærere på 56% og pædagoger på 44% og lærerenes tillæg på 120 kr. pr. understøttende undervisningstime. 13

Reorganisering af den ekskluderende specialundervisning Det skal dog bemærkes, at da minimumstallet for de timer eleverne skal være i skole fortsat vil være hhv. 1.200, 1.320 og 1.400 timer for hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling, vil en reduktion i antallet af understøttende undervisningstimer skulle omdannes til enten flere fagdelte undervisningstimer eller frikvarter. Dermed vil der kun være en minimal besparelse ved en sådan omdannelse, da der selv ved frikvarter skal være opsyn med eleverne og dermed vil der fortsat være en lønudgift til stede. Det der i princippet kan spares er de 120 kr. pr. understøttende undervisningstime, der læses af en lærer, svarende til ca. 200.000 kr. ved fordelingen 56%/44%. Det skal ligeledes bemærkes, at skolerne i dag kun er tildelt til 982, 1.080 og 1.146 timer (undervisning). Forskellen op til minimumstallet eleverne er på skolen skal skolerne derfor selv finde finansiering til. Det er ligeliges forskelligt, om skolerne har valgt at forskellen imellem tildelte timer og minimumstimerne bruges til frikvarter eller om den delvist konverteres til enten flere fagdelte eller understøttende undervisningstimer. Der gennemføres i øjeblikket en større analyse af specialundervisningsområdet og resultatet af denne forventes klar til udvalgsmødet i maj. Konkretiseringen af forslaget og besparelsespotentialet herved vil derfor først foreligge majmødet. BUF 05.04.16 Ingen bemærkninger. Som det fremgår af den særskilte sag vedr. mere effektiv udnyttelse af ressourcerne på specialundervisningsområdet, vil effektiviseringen på Kompetencecenter Kalvehave medføre besparelser for både skolerne og fællesområdet. Det foreslås, at 0,5 500.000 kr. 14

mio. kr. af besparelsen, som fællesområdet vil opleve, indgår som en egentlig reduktion. Den besparelse som skolerne opnår ved den igangværende effektivisering af Kompetencecenter Kalvehave vil i skoleåret 2016/2017 beløbe sig til ca. 1,3 mio. kr. Denne besparelse foreslås at tilgå skolerne i fuldt omfang. Under forslaget Mere effektiv udnyttelse af ressourcerne på specialundervisningsområdet forelå der til udvalgets behandling af budget 2017 den 5. april 2016 følgende deltekst: Desuden undersøges mulighederne for øget samdrift mellem Kompetencecenter Kalvehave og Ressourcecenter Kalvehave. Resultatet og et eventuelt besparelsespotentiale ved denne klarlægning af samdriftsmulighederne vil blive forelagt på udvalgsmødet den 3. maj. Denne del af forslaget er nu flyttet til reorganiseringen af den ekskluderende specialundervisning. Der fremlægges ift. øget samdrift forslag om to forskellige modeller: En fusion mellem Ressourcecenter Kalvehave og Kompetencecenter Kalvehave og en fusion mellem Ressourcecenter Kalvehave og Kompetencecenter Kalvehave, hvor den almene daginstitution i Kalvehave nedlægges. En fusion mellem Ressourcecenter Kalvehave og Kompetencecenter Kalvehave vil give nogle flere muligheder for at bruge medarbejdernes kompetencer på tværs af organisationen, og se tilbuddet i en større helhed. Det kan have den ulempe, at forældre i Ressourcecenter Kalvehave vil have en større forventning om, at deres barn automatisk fortsætter videre i skoledelen. I dag får cirka 50 procent at børnene i Ressourcecenter Kalvehave et skoletilbud i nærområdet 15

på deres lokale skole, og fortsætter ikke i Kompetencecenter Kalvehave. Det vil være muligt at reducere udgifterne til administration med 0,1 mio. kr. og tilsvarende at reducere med en lederstilling svarende til 0,5 mio. kr. Det giver et besparelsespotentiale på 600.000 kr. uanset om der vælges model 1 eller 2. Hertil kommer, at der ved valg af model 2 kan opnås et yderligere besparelsespotentiale på 380.000 kr. Der peges på to modeller for en fusion: 1. Model 1: Der gennemføres en fusion mellem Ressourcecenter Kalvehave og Kompetencecenter Kalvehave. Samtidig fastholdes afdelingen med den almene daginstitution i Kalvehave. Afdelingen med den almene daginstitution er etableret i Kalvehave i nær tilknytning til Ressourcecenterafdelingen og med fælles leder. Ambitionen er at øge mulighederne for at arbejde inkluderende, da det dels giver børnene muligheder for at spejle sig i andre børn med nogle andre vilkår, og samtidig bliver børnene udfordret ved at få muligheder for at deltage i egnede aktiviteter sammen med andre jævnaldrende på tværs af den almene daginstitution og ressourcecenterafdelingen. 2. Model 2: Der gennemføres en fusion mellem Ressourcecenter Kalvehave og Kompetencecenter Kalvehave. Samtidig nedlægges afdelingen med den almene daginstitution i Kalvehave. Der har siden 2011 været et markant fald i antallet af i den almene daginstitution i Kalvehave, hvor befolkningsprognosen i samme Model 1: 600.000 kr. Model 2: 980.000 kr. 16

periode har opgjort antallet af 0-5 års børn i Kalvehave til omkring 75 børn. Det betyder, at der tilsyneladende sker et fravalg af den almene daginstitution i Kalvehave til fordel for andre institutioner i området. Det er særligt Børnehuset Elnasminde i Langebæk/Stensved og Mern Børnehus, der har børn indmeldt fra området omkring Kalvehave. I de kommende år er der foreløbig 2 børn på ventelisten til Kalvehave Børnehus i alt. Det meget lille antal børn i den almene daginstitution gør det vanskeligt at arbejde og tilrettelægge målrettede pædagogiske aktiviteter med børnene i aldersopdelte grupper, og samtidig skabe de ønskede inkluderende rammer, da der er få jævnaldrende børn i grupperne. Der er derfor en risiko for, at de pædagogiske aktiviteter ikke giver børnene det ønskede udbytte, da børnenes indbyrdes muligheder for at spejle og lære af hinanden mindskes betydeligt. Dertil kommer muligheden for at tilbyde kommende skolebørn et fælleskab i en større gruppe, der også forbereder dem til en tryg overgang til et skoletilbud. Antal gennemsnitlige indmeldelser i den almene daginstitutionsafdeling i Kalvehave År Antal børn Antal enheder 2011 48 48 2013 27 28 2015 17 21 2016 23 28 2017 20 24 Den almene daginstitution i Kalvehave får en minimumstildeling på 32 enheder svarende til et 17

Stordriftsfordele/effektiviseringer i Ungdomsskole og 10. klassecenter budget på 1.511.584 kr., da det anses som minimumsbudget til at drifte institutionen. Der forventes i 2017 at være indmeldt 20 børn og 24 enheder i gennemsnit i løbet af året. Disse 24 enheder udløser gennem fix-tallet et forventet beløb på 1.133.688 kr. og herefter kompenseres de for det lave antal indmeldte børn op til de 32 enheder. Det giver et samlet besparelsespotentiale på cirka 380.000 kr. ved at nedlægge den almene daginstitution i Kalvehave, og i stedet indmelde børnene i andre institutioner i kommunen efter dialog med forældrene. Her er det dog vigtigt at være opmærksomme på, at de fleste børn fra Kalvehave formentlig ville ønske en plads i Elnasminde, hvor der ikke er mange ekstra pladser. I de nærmeste daginstitutioner herudover er der imidlertid plads i de to institutioner i Nyråd, i Ørslev og i Mern. Til udvalgsmødet i maj vil der blive kigget på mulighederne for effektiviseringer/stordriftsfordele (ift ledelse og administration) vedr. Ungdomsskole og 10. klassecenter. BUF 05.04.16 Ingen bemærkninger. 10. klassecentret blev 1. august 2015 underlagt Ungdomsskolen og dennes ledelse. På trods af denne sammenlægning bliver 10. klassecentret dog fortsat tildelt det fulde beløb til en skoleleder. Det vil ikke være muligt at fjerne tildelingen til ledelse helt, men man kan justere det tildelte beløb, så det svarer til en afdelingsleder i stil med distriktsskolerne. Dette ville medføre en besparelse på 120.000 kr. 120.000 kr. 18

Bedre udnyttelse af ressourcerne på tværs af børne- og voksenhandicapområdet Bedre udnyttelse af ressourcer på tværs af sundhedsplejen og familierådgivningen ift. det forebyggende arbejde Helhedsorienteret indsats for familier Der kan tænkes i en samtænkning både af myndighedsarbejdet og leverandørområdet. Forslaget vil blive konkretiseret yderligere til udvalgsmødet i maj. BUF 05.04.16 Ingen bemærkninger. Der er blevet afholdt møde med repræsentanter fra begge afdelinger og det er aftalt at kigge på en sammenlægning af myndighedsarbejdet og at se på om Psykiatri og Handicap kan være fast leverandør hvad angår tilbud til børn og unge med funktionsnedsættelser. Konkret skal der kigges på hvilke tilbud, der anvendes i dag i hvilket omfang og til hvilken pris for derefter at se på om opgaven kan løses bedre og billigere lokalt. Hvad angår en sammenlægning af myndighedsarbejdet tænkes i samme konstruktion som forslaget om helhedsorienterer familieindsats hvor der oprettes en særlig myndighedsgruppe med egen koordinator (eller gruppeleder) på tværs af de to afdelinger. Der kan ses på, hvordan der kan sikres en tidligere og hurtigere indsats i udsatte familier mens børnene er små. Forslaget vil blive konkretiseret yderligere til udvalgsmødet i maj. BUF 05.04.16 Ingen bemærkninger. Forslaget vil først foreligge til udvalgets møde i juni. Der ønskes iværksat et projekt imellem Børne-, Unge- og Familieudvalget samt Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget, med fokus på en helhedsorienteret familieindsats. Dette skal sikre både bedre trivsel, social integration, uddannelse og ukendt ukendt Intet i 2017 men forventeligt noget ud i planårene 19

Mere effektiv udnyttelse af ressourcerne på specialundervisningsområdet arbejdsmarkedstilknytning for udsatte familier. Administrationen vil på udvalgsmøderne i maj fremlægge en businesscase og en detaljeret projektbeskrivelse. For yderligere uddybning af projektet henvises til særskilt bilag. BUF 05.04.16 Ingen bemærkninger. Businesscase er ved at blive udarbejdet og forslaget vil blive konkretiseret til junimødet. Jf. udvalgets beslutning på mødet d. 2. februar og den igangværende analyse af specialundervisningsområdet, undersøges mulighederne udvidelse af tilbud til nye målgrupper på Kompetencecenter Kalvehave samt sikre at Kompetencecentrets medarbejdere kan tilbyde praksisvejledere til skolerne. Der arbejdes desuden med nye veje til inkluderende tilbud for børn i særlig udsatte positioner via målrettede indsatser i kursus-/træningsforløb ude på skolerne med inddragelse af tværfaglige ressourcer fra bl.a. skole, PPR og Forebyggelse, Kompetencecenter Kalvehave Desuden undersøges mulighederne for øget samdrift mellem Kompetencecenter Kalvehave og Ressourcecenter Kalvehave. Resultatet og et eventuelt besparelsespotentiale ved denne klarlægning af samdriftsmulighederne vil blive forelagt på udvalgsmødet d. 3. maj. BUF 05.04.16 Ingen bemærkninger. Er beskrevet under sag vedr. reorganisering af den ekskluderende specialundervisning 20

Forslaget udgår idet det bliver behandlet som særskilt sag med ikrafttræden pr. 1. august 2016. Mulighederne for øget samdrift mellem Kompetencecenter Kalvehave og Ressourcecenter Kalvehave er beskrevet i forslaget vedr. reorganisering af den ekskluderende specialundervisning. Nedenfor fremgår de budgetforslag som blev fremsat på budgetworkshoppen d. 31. marts 2016, og som af administrationen er vurderet videreført. Forslag som besluttes at indgå i 16,9 mio. kr. puljen/5,6 mio. kr. i BUF Forslag Beskrivelse Økonomisk konsekvens Bedre rengøring i institutioner og lavere sygefravær Opsætning af håndsprit ved indgange i institutionerne kan være med til at påvirke lavere sygefravær for både ansatte, børn og børns forældre. Intet Rengørings kontrakt sætter standarden, men nyere forskning peger på at øget brug af håndsprit kan give udslet og overfølsomhed, og derfor bør det anvendes med omtanke, og kun der hvor sæbe og vand ikke er tilstrækkeligt. Samarbejde på tværs af fagområder Styrkelse af de tværfaglige områdeteam - større beføjelser - flere værktøjer på hylden. Ukendt Forslaget vil først foreligge til udvalgets møde i juni. Forslaget skal tænkes sammen med den igangværende analyse af det samlede Børne- og Familieområde og herunder evalueringen af den eksisterende områdestruktur. 21

Tidlig indsats De utrolige år Tidlig indsats småbørnsteams Tidlig indsats - forebyggelsespulje Ungehus for uledsagede flygtninge De "utrolige år" skal være fra 0 år i stedet for 3 år (familier kan få hjælp). Forslaget er allerede i gang med at blive implementeret. Det forventes, at der allerede i efteråret 2016 opstartes en gruppe for forældre til børn i aldersgruppen 0-3 år. Grupper for forældre til børn i aldersgruppen 3-6 fortsætter og lige nu er vi i gang med det 3. forløb. Småbørnsteams skal have andre beføjelser. Vi vil tidlig indsats og forebyggelse/opsporring. Hvordan kan vi samarbejde tværfagligt omkring familierne i stedet for brandslukning i områdeteam? Forslaget vil først foreligge til udvalgets møde i juni. Forslaget skal tænkes sammen med den igangværende analyse af den eksisterende områdestruktur. Tidlig hjælp der hvor familien/barnet er. "Forebyggelses" pulje i institutionen. Forslaget vil først foreligge til udvalgets møde i juni. Forslaget skal tænkes sammen med den igangværende analyse af den eksisterende områdestruktur. Lave et "ungehus" for uledsagede unge flygtninge. Besparelser på tværs af fagområder. Blive modtagekommune. Opgaver skal være socialpædagogisk støtte, adl, lektiehjælp m.m. Besparelse ved at de kan starte på en uddannelse sparer danskundervisning og aktivitetstilbud, betaling til plejefamilier. Intet Ukendt Ukendt Intet 22

Organisering samarbejde med Veterancenter Familiecenter Kalvehave reorganisering af BUM modellen Dokumentationskrav Generelt er institutionstilbud dyrere end plejefamilier. Dertil er plejefamilier et bedre tilbud hvad integration angår. Samarbejde med Veterancenter i Ringsted vedr. sårbare familier. Gratis ydelser til familierne. Forslaget vil først foreligge til udvalgets møde i juni. Forslaget skal tænkes sammen med den igangværende analyse af det samlede Børne- og Familieområde. Væk fra BUM-modellen. Der bruges mange ressourcer på at afdelinger sender regninger til hinanden. 20.000 transaktioner pr. år. (Klaus FCK). Børn og Familie har ca. 15.000 transaktioner om året. De allerfleste transaktioner er på plejefamilieområdet, især udlæg til plejefamilier. Børne- og Familieområdet anvender BUM i Familiecenter Kalvehave og enkelte ydelser i PPR og Forebyggelse. Hvad Familiecenter Kalvehave angår var der i 2015 ca. 1.400 transaktioner. Praksis er ændret lidt i 2016 således at antallet reduceres til ca. 1/3 af hvad der var i 2015. For PPR og Forebyggelse var det samlede antal godt 130. Det vurderes, at der er meget begrænset besparelsespotentiale i forslaget, opvejet mod de fordele der er ved at sikre en gennemsigtighed i forbruget af ressourcer på de enkelte opgaveområder og personsager. Færre dokumentationskrav i "lette" sager. Forslaget vil først foreligge til udvalgets møde i juni. Forslaget skal tænkes sammen med den igangværende analyse af det samlede Børne- og Familieområde under Ukendt Intet Ukendt 23

Merudgifter handicappede børn Egenbetaling i anbringelsessager Fastholde sårbare familier Integrering af dagtilbud og skoler til børnecentre Effektiv Kommune 2017. Udfordre lovgivning vedr. merudgifter til handicappede børn. Ofte ressourcestærke familier. Egenbetaling i forbindelse med anbringelse vurderes i alle anbringelser i dag. I 2016 forventes indtægten fra egenbetalinger at være ca. 730.000 kr. Egen betaling vedr. anbringelser. Jf. lovgivning er der mulighed for at sætte forældre i egenbetaling - beregnet ud fra indkomst. Forslaget vil først foreligge til udvalgets møde i juni. Forslaget skal tænkes sammen med den igangværende analyse af det samlede Børne- og Familieområde. Kan vi fastholde sårbare familier (de mindre villige) på samme måde som når sagsbehandler følger familien hvis de flytter til et andet område i kommunen? F.eks. ikke skifte daginstitution eller skole. Lovgivningen om frit skolevalg mv. gælder alle familier med mindre de er under værge eller tvang, så dette forslag kan kun realiseres i de tilfælde hvor familien samarbejder om dette. Der er ingen besparelser i dette forslag. Et lignende forslag blev behandlet af udvalget i forbindelse med budget 2016. Jf. forslaget fra budget 2016 vil man ved en sammenlægning af dagtilbud og skoler til børnecentre kunne spare det, der svarer til en lederstilling alt afhængig af om daginstitutionen man lægger sammen med en skole er underlagt en anden institution, og dermed ikke har selvstændig ledelse. Intet Ukendt Intet Afhængig af konkret case 24

Vikarer i skolerne - står udgiften mål med kvaliteten? Bruge viden og kompetencer i skolerne frem for eksterne oplæg Den gennemsnitlige udgift til en lederløn er 600.000 kr. (gennemsnit af en daginstitutionsleder og en skoleleder). Administrationen kan ikke umiddelbart pege på hvilke steder der pt. vil være rationale i at gennemføre nye børnecentre. Administrationen foreslår, at man afventer erfaringerne fra Mern hvor børnecentret etableres medio 2016. Hypotese omkring, at kvaliteten af de leverede vikartimer ikke er høj nok ift. udgiften. Hvis denne hypotese kan bekræftes, bør man investere i flere faste medarbejdere og dermed sænke vikarforbruget. Det vurderes, at kvaliteten af undervisningen vil opleve et løft, såfremt det er faste og uddannede medarbejdere i teamene, der læser vikartimerne. De har kendskab til børnene og undervisningsforløbene. Rent praktisk er det dog i mindre grad muligt, da faste lærere ikke i samme grad vil være lige så fleksible i deres læsning af vikartimer, som løse vikarer vil være. Dette fordi de kan være bundet af andre undervisningsopgaver el. lignende den dag man skal bruge dem med kort varsel f.eks. ved morgensygemeldinger. Derudover giver skolerne ca. 210-250 kr. i timen for en løs vikar afhængig af uddannelsesbaggrund. En fast lærer koster ca. 640 kr. i timen givet den gennemsnitlige lærerløn og undervisningsgraden på 760 timer om året. Der vil derfor være en betragtelig merudgift hvis vikartimerne skal læses af faste lærere. Anvend den viden og de kompetencer, der allerede eksisterer ude på skolerne i dag, i stedet for at betale eksterne konsulenter/oplægsholdere. Det vurderes ikke, at der vil være besparelser i nævneværdigt omfang, men til gengæld kan skolerne allerede nu se, at denne model virker motiverende for alle Intet Intet 25

Erhvervsklasser a) Praktisk inklusion, som det foreligger fra budgetworkshoppen b) Skoleparat, ikke-motiverede og ikke-uddannelsesparate elever, 7.- 9. klasse parter. Derfor vil der i det kommende skoleår blive satset yderligere på, at skolerne internt og på tværs af skolerne anvender egne eksperter/fyrtårne som undervisere/facilitatorer mv. "Praktisk inklusion". Tilbyde bogligt svage mere praktisk orienterede undervisning på distriktsskolerne, så de får bedre mulighed for at få en erhvervsuddannelse. Forslaget er af administrationen opdelt i 3 delforslag: Forslaget som det foreligger fra budgetworkshoppen vurderes ikke at have nogen effekt på hverken økonomi eller elevernes muligheder for at få en erhvervsuddannelse, da det ikke umiddelbart skaber grundmotivation for at gå i skole eller uddannelsesparathed. Praktisk begavelse og ideen om praktisk inklusion har været et godt værktøj i en periode, hvor praktisk begavelse har været nok til at klare sig og få et godt liv. Dette er ikke nok i dag. Derudover minder praktiske erhvervsklasser på skolerne for bogligt svage for meget om specialklasser for bogligt svage, hvilket man er gået bort fra. Hvis der skal skabes motivation for at gå i skole for bogligt svage og gøre dem parate til en erhvervsmæssig ungdomsuddannelse, er man dels nødt til at medtænke det boglige som noget fundamentalt og man er nødt til at gøre det i et samarbejde med dels både det erhvervsliv, der skal forpligtes ind i opgaven og de uddannelser, der skal gøre eleverne klar til erhvervslivet. Forslaget knytter sig til det såkaldte Møn-projekt. Målgruppen for forslaget er ikke-motiverede og ikkeuddannelsesparate elever, hvor formålet er at gøre eleverne skoleparate, skabe uddannelsesparathed og skabe fornyet lærer-elev-relation. Der er tale om et forløb, hvor undervisningen lægges uden for skolen med elever og lærere i samarbejde med eksterne aktører fra det Intet 26

c) Fælles erhvervsrettet udskolingslinje, 8.-9. klasse omkringliggende samfund (ungdomsskole, erhvervsliv, fritidsliv). Et sådan arenaskift, hvor dansk og matematikundervisning sker i nye rammer, skaber motivation for skolens elever og lærere og dermed også en fornyet lærer-elev-relation. Forløbet foregår på 2. semester i 7. klasse i hold af 12 elever og strækker sig over 8 uger á 2 dage svarende til 48 timer. Det betyder en tidlig indsats i udskolingen, således at elever og lærere efterfølgende vil kunne bygge videre på de tilegnede kompetencer og den genvundne motivation i resten af udskolingsperioden. Skolerne har haft mulighed for denne ordning siden 2012 og den skaber ikke umiddelbart nogen økonomisk gevinst for distriktsskolerne, da elevmassen typisk ikke er stor nok til holddeling, der evt. kunne betyde frigørelse af personale og fordi, det er et vigtigt læringsaspekt, at skolens egne lærere er deltagere. Dog skaber den en effekt ift. den fornyede lærer-elev-relation, potentielt skoleparathed og arbejdsro i stamklasserne. Ungdomsskolen har opgaven med at organisere samarbejdet med eksterne aktører, og anslår at et sådan forløb koster 29.000 kr. pr. hold, som deles 50/50 mellem Ungdomsskolen og distriktsskolen. Det vurderes, at en sådan udgift kan rummes inden for skolernes eksisterende budgetter. Alternativt kan der afsættes en central pulje til sådanne forløb via en politisk omprioritering. Der foreslås oprettet en fælles erhvervsrettet udskolingslinje, som vil løbe over 2 skolesemestre mellem de to uddannelsesparathedsvurderinger (jan-juni i 8. klasse og aug-dec. i 9. klasse). Eleverne vejledes af UU/distriktsskolen til linjen i forbindelse med 1. uddannelsesparathedsvurdering i dec. i 8. klasse. Der vil foregå en ugentlig linjedag + praktik, brobygning, virksomhedsbesøg. Ungdomsskolen og 10. klasse vil være linjeansvarlig - i tæt samarbejde med distriktsskolerne, Vordingborg Erhvervsforening og ungdomsuddannelserne. Undervisningen vil foregå på UCSJ, hvor den nyeste forskning, lærings- og lærerressourcer, digital innovation 27

mm. findes samlet i forvejen og i nærheden af ungdomsuddannelser og tæt på offentlig trafik og dermed de omkringliggende erhvervsuddannelser. Målet med denne type udskolingslinje er, at genskabe skoleparathed og gøre eleverne uddannelsesparate, arbejde med realkompetencer (OCN), arbejde med dansk og matematik på nye måder for at understøtte en erhvervsorientering samt uddanne korps af uddannelsesambassadører i 8./9. klasse, der kan inspirere andre elever til erhvervsuddannelse. Effekterne forventes derfor at være en større andel af uddannelsesparate til en erhvervsuddannelse allerede i 9. klasse, uddannelsesambassadører kan skabe opmærksomhed omkring erhvervsuddannelse på distriktsskolerne, en gruppe elever, der måske har skabt unødig uro i deres stamklasser bliver motiveret til skole, mere trivsel for flere elever, flere motiverede lærere og pædagoger, mindre sygefravær o.lign. Ungdomsskolen estimerer, at på et hold med 25 elever vil 10 gå direkte videre på en ungdomsuddannelse efter 9. klasse og dermed kan der spares udgifter til 10 elever, som ellers ville have taget et år på efterskole, 10. klasse, produktionsskole eller et særligt skoletilbud. Kommunens bidrag til staten for elever på efterskoler udgør 36.000 kr. mens kommunens 10. klassecenter tildeles 35.000 kr. pr. elev. Ungdomsskolen estimerer, at et hold af 25 elever vil koste 240.000 kr. om året inkl. transport (rejsekort) til og fra UCSJ svarende til 9.600 kr. pr. elev. Såfremt estimatet vedr. de 10 elever holder, vil det føre til besparelser på 110-120.000 kr. Det vurderes, at udgiften vedr. fælles erhvervsrettet udskolingslinje kan rummes indenfor skolernes eksisterende budgetter. Alternativt kan der afsættes en central pulje til sådanne forløb via en politisk omprioritering. Det anbefales, at der ikke reduceres med den estimerede besparelse på 110-120.000 kr., før der ses en nedgang i elevtilgangen til efterskoler og 10. klassecentret ved en oprettelse af den erhvervsrettede udskolingslinje. 28

Øget brug af studerende fra seminariet Støtte til 2 sprogede, støtte til inklusion, støtte til lektielæsning, støtte til elever med indvandrerbaggrund. Forslaget er allerede i gang med at blive indført via et tættere samarbejde med UCSJ på flere områder. Der vil ikke kunne spares penge, men det forventes at bidrage til, at de kommende lærere får et relevante studenterjob/praktik, og det forventes at bidrage til, at det er lettere at rekruttere nye lærere til skolerne grundet det øgede kendskab. Intet Ovenstående forslag, som på nuværende tidspunkt er beregnet, udgør tilsammen et besparelsespotentiale på mellem 8.944.000 kr. og ca. 10.000.000 kr. 29