PÆDAGOGISK LÆREPLAN 2014-2015 DAGPLEJEN OMRÅDE VEST, VIBORG KOMMUNE 1
Indholdsfortegnelse: Formål og udarbejdelse s.3 Præsentation af Dagplejen Område Vest.s.5 Læringsbegrebet...s.7 Læringsmiljø og arbejdsmetoder.s.10 Den Didaktiske 3 trins model...s.12 ECERS FCCERS.s.12 TOPI...s.13 Børnemiljø s.13 Forældreråd... s.14 Lys i øjnene..s.14 Barnets alsidige personlige udvikling...s.15 Sociale kompetencer.s.16 Sprog s.17 Krop og bevægelse...s.18 Naturen og naturfænomener..s.19 Kulturelle udtryksformer og værdier.s.20 Børn med særlige behov.s.21 Overgang fra dagpleje til børnehave..s.23 Dagplejens arbejde med egne mål og indsatser.s.24 2
Den Pædagogiske Læreplan Dagplejen Område Vest, Viborg Kommune 2014 2015 Orientering om formål Af dagtilbudsloven (LOV nr. 501 af 06/06/2007) 8 fremstår følgende formål med den pædagogiske læreplan: Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-3 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer: 1) Alsidig personlig udvikling 2) Sociale kompetencer 3) Sproglig udvikling 4) Krop og bevægelse 5) Naturen og naturfænomener 6) Kulturelle udtryksformer og værdier Stk. 3. Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres. Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov. På ovennævnte lovmæssige baggrund er denne læreplan udarbejdet og formuleret. Målet med den pædagogiske læreplan er: At den pædagogiske læreplan bliver et levende arbejdsredskab, der giver dagplejeren mulighed for større refleksion over eget arbejde, kvalitativ sparring med kolleger, samt optimerer mulighed for at videregive/udveksle sine erfaringer omkring det enkelte barn med dagplejepædagogen og forældrene. At den pædagogiske læreplan skal sikre, at det enkelte barn støttes, inspireres og udfordres i sin udvikling gennem leg, aktiviteter og sprog/samtaler. At den pædagogiske læreplan indeholder konkrete mål for, hvad og hvordan børnenes udvikling sikres, og hvordan der dokumenteres og evalueres på processen. 3
At den pædagogiske læreplan for Dagplejen område Vest, skal formidle til omverdenen, hvordan børnene gennem leg, udfordringer, opmuntring og stimulering sikres en udvikling, der tilgodeser det enkelte barns behov. Denne pædagogiske læreplan for dagplejen område Vest, tager afsæt i Den Pædagogiske Læreplan 2013, der på daværende tidspunkt blev revideret, for at kunne tilpasses dagplejen fra 2 områder, der på dette tidspunkt blev sammenlagt. Den pædagogiske Læreplan fra 2013, er blevet evalueret gennem dagplejernes indsendte legestueplaner, der alle skal tage afsæt i Læreplanstemaerne. Den pædagogiske læreplan, er desuden evalueret ved hjælp af dokumenteret arbejde med en didaktisk 3- trins model, som i en fortløbende proces, søges implementeret i dagplejen område vest. Derudover har fælles drøftelser om faglighed og kvalitet i dagplejen område vest været en vigtig evalueringsfaktor. Disse drøftelser er afviklet i legestuerne, i Personaleforum og ved fokuseret kompetenceudviklings støttende samtaler hos den enkelte dagplejer. 4
Præsentation af dagplejen område Vest Dagplejen, område Vest er en del af et større område, med én dagpleje, 13 børnehuse, hvoraf de 7 er integrerede institutioner for 0 6 årige børn og 1institution, hvor der kun er vuggestue. Dagplejen og institutionerne arbejder sammen på, at styrke helhedstænkningen for alle børn i området. Dagplejen område Vest består på nuværende tidspunkt, af 53 dagplejere, 2 gæsteflyvere 1 Multidagplejer, 4 dagplejepædagoger og en leder. Dagplejerne er spredt over geografisk relativt stort område, og arbejder alene i eget hjem, hvilket betyder mange kun har mulighed for sparring med få kolleger i det daglige. Bl.a. derfor arbejdes der aktivt i legestuer fortrinsvis heldags, så der gives mulighed for at mødes i større grupper. Dagplejerne arbejder gruppevis i forbindelse med TOPI.(læs beskrivelse af TOPI længere nede i Læreplanen) En anden vigtig grund til, at der skal arbejdes i legestuegrupper er, at det er her børnene lærer at begå sig i større grupper og dermed forberedes til at kunne indgå i de større fællesskaber i børnehave, når de bliver 3 år. Der arrangeres desuden fælles arrangementer på tværs af geografien, - og der er et etableret og velfungerende samarbejde med børnehaverne i området. Dagplejerne er i dele af område Vest, tilknyttet den børnehave der ligger i nærområdet, og samarbejdet går ud på, at dagplejerne her skal være en naturlig del af børnehavens praksis. Dagplejen er ikke besøgende i børnehaven, men aktiv deltager. Der skal fremadrettet arbejdes på, at alle dagplejere tilknyttes en børnehave i nærområdet. For at styrke dagplejens faglighed, er der nu ansat 4 dagplejepædagoger i dagplejen område Vest. Dette betyder flere tilsyn i både det enkelte dagplejehjem og i legestuerne. Dette vil give endnu større mulighed for at støtte op omkring dagplejernes kompetenceudvikling, gennem målrettet arbejde med udvikling af daglig praksis. Dagplejerne får mulighed for endnu flere sparrings samtaler med dagplejepædagogen. Samtidig giver det større mulighed for observationer af børnene mulighed for at optimere forældresamarbejdet, samt øget mulighed for at støtte op omkring arbejdet i de enkelte legestuer. For at give et endnu større rum for kollegial sparring, er der i dagplejen område Vest, ansat en Multidagplejer. Det er en dagplejer, der ikke har børn i dagpleje. Hun er i stedet en sparringspartner i at få indarbejdet forståelsen for den tekniske del af arbejdet med den didaktiske 3-trins model. I praksis foregår det ved, at Multidagplejeren tager hjem til den enkelte kollega typisk 2 3 dage i træk og efter nogle uger kommer igen til evaluering. I middagsstunden arbejder de sammen med de didaktiske modeller dagplejen område Vest har valgt, til at udvikle på praksis. Det pointeres stærkt for både Multidagplejer og de praktiserende dagplejere, at det er på det kollegiale plan, der arbejdes med sparring. Dagplejerne i område Vest har ud over de forskellige legestuer, også mulighed for at mødes, og arbejde med planlagte udendørs aktiviteter i vores kolonihave. Dagplejen område Vest er med i et 2 årigt landsdækkende forskningsprojekt Barnet i Centrum (BiC) Formålet med Barnet i Centrum er at skabe viden om 0-3 årige og pædagogikken i vuggestue / dagpleje. Barnet i Centrum sætter forskning og teori i spil, dér hvor det gavner. I to år samarbejder forskere og praktikere om at udvikle det pædagogiske område for de 0-3- årige 1. 1 http://barneticentrum.au.dk 5
Projektet skal være med til at afdække den pædagogiske tilgang og de metoder, der gør, at vi kan gøre en afgørende forskel for denne gruppe af børn. Rigtig meget både national og international forskning fastslår, at det netop er i denne aldersgruppe der kan gøres en afgørende forskel med stor afsmittende virkning i børnehave, skole og senere i livet. Fra Dagplejen Område Vest deltager 2 dagplejere samt leder. Én dagplejer er med i laboratoriet, der har fokus på samspil og læring. En anden dagplejer samt leder er med i didaktiklaboratoriet hvor fokus er på planlægning, dokumentation og praksis. Det tredje laboratorium har fokus på emotionel relatering og modtagelse, og her deltager Viborg kommune også med personer fra dagpleje og vuggestue. For dagplejen område Vest har deltagelse i dette forskningsprojekt betydet, der er kommet endnu mere fokus på bl.a. nærvær og planlægning, samt på at gøre det usynlige synligt i forhold til arbejdet med at støtte børnenes udvikling og læring. 6
Læringsbegrebet At lege er at lære. At være er at lære. At leve er at lære. Barnets læring er en kontinuerlig proces, idet den foregår hele tiden. Ved læring forstås både den ubevidste og bevidste proces, der foregår i dagligdagen, og derfor bliver hele læringsmiljøet centralt for barnets mulighed for at lære. Læring sker i samspil med andre og er afhængig af de fysiske og psykiske rammer hverdagslivet danner. Et hvert barn, der har sin daglige gang i et dagtilbud, skal bl.a. via pædagogiske læreplaner sikres, som minimum at have haft mulighed for at opnå læring indenfor følgende seks temaer. Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Som beskrevet ud fra temaerne skal barnet lære om sig selv, bruge sig selv, men det skal i høj grad også lære om den kultur, det er en del af. Således inddrager den pædagogiske læreplan en helhed omkring barnet og samtidig fordrer den, at det enkelte barn sættes ind i denne helhed. 7
I Dagplejen område Vest, er vi bevidste om både børnenes og egen læring vi er bevidste om, at:. Refleksion skaber nysgerrighed, forundring og behov for ny viden. Refleksion giver perspektiv og motivation i egen læring. Vi arbejder i den sammenhæng med forståelsen af single loop og double loop læring ved refleksion over, og udvikling af, egen praksis. Single-loop læring: Når en fejl opdages og korrigeres uden at der stilles spørgsmålstegn og ændres ved systemets grundlæggende værdier. Dvs. symptombehandling, uden at lære af fejlen. Double-loop læring: Finder sted ved først at undersøge og forandre de styrende variable og derefter handlingerne. Dvs. stiller spørgsmål ved de grundlæggende antagelser. Hvorfor gør jeg som jeg gør? Læring finder i dette perspektiv først sted, når den fundne løsning iværksættes. Modellen De tre læringsrum skærper bevidstheden om dagplejerens rolle i forhold til børnenes læring og peger på, at børn lærer, når den voksne planlægger aktiviteter, men også i legen og i de spontane oplevelser som børn og voksne deler. Læringsrum kan beskrives som en situation, hvor flere personer i indbyrdes relation foretager sig noget sammen. 8
Modellen ser således ud: Børnenes indflydelse på indhold og form: LAV HØJ Voksnes indflydelse på indhold og form: HØJ LÆRINGSRUM 1 Aktiviteter planlagt af voksne LÆRINGSRUM 2 Aktiviteter hvor både børn og voksne har indflydelse LAV LÆRINGSRUM 3 Leg og spontane oplevelser De 3 læringsrum: Læringsrum 1 Voksenskabt læring. Aktiviteter med et fastlagt indhold. Den voksne går foran barnet. Læringsrum 2 Voksenstøttet læring. Børnenes ideer, forslag og handlinger former projektet. Den voksne går ved siden af barnet. 9
Læringsrum 3 Leg og spontane oplevelser. Den voksne er usynligt tilstede. Børnene bestemmer selv indhold og form, indenfor de rammer den voksne udstikker. Den voksne går bagved barnet. Udfordringen ligger i, til stadighed, at finde metoder, som er let tilgængelige, sjove, spændende og passende til den enkelte dagplejer. Dette kan være med til at skærpe bevidstheden om egen dagligdag i forhold til de pædagogiske læreplaner. I den pædagogiske læreplan, er den røde tråd, at børn og voksne skal indgå i læreprocesser, for at tilegne sig nødvendige kompetencer. En forudsætning for at arbejde kvalificeret med børns læring er, at den voksne ved hvad læring er, og selv har en lærende tilgang til sit arbejde. Samtidig skal arbejdspladsen organiseres, så den understøtter de processer, der er vigtige for både børnenes og de voksnes læring. For at dette kan opfyldes, arbejdes der i dagplejen område Vest, med læringsbegrebet, og med forståelsen af at se på egen praksis, både hos den enkelte dagplejer, i legestuen, og på aftenmøder i forskellige udformninger. Endvidere har dagplejere, dagplejepædagoger og ledelse fokus på, at det ikke kun er børns læring, der arbejdes med, men også de voksnes opfattelse og udvikling af egen læring. Dette gøres bl.a. gennem systemisk tænkning og double loop læringsbegrebet, som har fokus på helheder, relationer og sammenhænge og hvor refleksionen er grundlag for udvikling af praksis. 10
Læringsmiljø Dagplejens personale, er ansvarlige for at skabe et godt læringsmiljø, hvilket bl.a. er karakteriseret ved: Tryghed, nærvær og omsorg. Udfordringer svarende til barnets nærmeste udviklingszone Engagement og anerkendelse Inddragelse af børnenes kompetencer, viden og ønsker Voksne, der er bevidste om egen praksis, og dermed deres rolle i, og ansvar for børnenes trivsel og læring Voksne, der går foran - inspirerer, motiverer og støtter op omkring børnenes trivsel og udvikling Voksne, der går ved siden af barnet, og undres sammen med barnet Voksne, der går bag ved, - er opmærksomme på, og følger barnets initiativer Arbejdsmetoder I dagplejen arbejdes der løbende med didaktiske modeller til udvikling af praksis. Der tages udgangspunkt i den faktiske børnegruppe. Der arbejdes ofte med SMTTE modellen, til planlægning af fremadrettede projekter, men også andre didaktiske modeller bliver brugt efter behov. Modellerne bruges til at strukturere de didaktiske overvejelser ved ex. planlægning af projekter eller nye tiltag. Til analyse af og refleksion over det pædagogiske arbejde anvendes Didaktisk 3-trins model, sparring med dagplejepædagog, kollegial sparring, videooptagelser og efterfølgende analyse ud fra Marte Meo principperne. Evalueringsredskabet FCCERS anvendes til kvalitetsmåling, og evaluering i forhold til forvaltningen og det politiske niveau. Derudover anvendes materialet til evaluering af den pædagogiske praksis - den pædagogiske læreplans målsætninger. De enkelte skemaer i materialet er tilknyttet de forskellige læreplanstemaer med nr. FCCERS anvendes også løbende som temperaturmåling på kvaliteten af enkelte projekter og til generel udvikling og forbedring af kvaliteten i både den enkelte og i den samlede dagplejes pædagogiske praksis. Nyeste arbejdsredskab er opsporingsmodellen TOPI: Modellen består af en række redskaber og systematikker, der på sigt skal anvendes på hele 0 til 18 års området. De fagligheder der er repræsenteret er: sundhedsplejerskerne, socialrådgiverne, PPR(psykologer og tale/høre konsulenter), Ressourcekorpset, dagplejen, daginstitutioner, skole og SFO (indskolingen) og klubområdet. Alle de involverede fagpersoner og dermed det tværfaglige samarbejde får i arbejdet med TOPI et fælles sprog gennem opsporingsmodellens redskaber og indsatser. 11
Didaktisk 3-trins model. I dagplejen område Vest, arbejdes der kontinuerligt med implementering af Didaktisk 3-trins model til udvikling af praksis. Modellen består af praksisfortælling tolkning/analyse 7 kants model. Praksisfortællingen er et udsnit af hverdagen, der enten videofilmes eller skrives ned så nøjagtigt som muligt. Dagplejeren skal altid selv være en del af fortællingen, da det er dagplejers praksis der kan justeres på, for at optimere barnets udviklings- og lærings muligheder. Dernæst analyseres/tolkes fortællingen ud fra en systematik, der kommer rundt om voksen- og børneperspektiv, medlæring i positiv eller negativ forstand, den voksens intentioner, og rammerne for fortællingen. Denne analyse munder ud i en justering af dagplejers praksis, hvor arbejdsmål styres/struktureres af 7-kants modellen. ECERS & FCCERS Vi arbejder i Viborg Kommune med ECERS og FCCERS som kvalitetsmålings- og evalueringsredskab. I dagplejen anvender vi FCCERS, da dette redskab er målrettet de 0 3 årige børn. ECERS/FCCERS beskriver fire kriterier, der er afgørende for et udviklende og understøttende læringsmiljø de fire kriterier afføder tre pædagogiske perspektiver, der udgør rammerne for vores pædagogiske arbejde. Her beskrevet i skema 2 : Kriterium for pædagogisk kvalitet Børns muligheder for at lære og udvikle kompetencer, så de kan begå sig og få et godt liv i dag og i fremtiden. At der i dagtilbudet i hverdagslivets processer er fokus på, hvad der er bedst for børns læring og læreprocesser. At børns, pædagogers og forældres subjektive oplevelser og erfaringer medinddrages i processerne. Opmærksomhed på kvaliteten af interaktionerne mellem pædagog og børn. Bevidsthed om interaktionsformernes betydning. Pædagogisk perspektiv Læring Demokrati Relation Et læringsmiljø indenfor disse tre perspektiver optimerer barnets muligheder for at være, og opleve sig selv som inkluderet i sunde børne- og voksenfællesskaber. 2 CEPRA nr. 2, 2008. ISBN 978-87-991408-3-1 12
Mere om tidlig opsporing og indsats (TOPI) 3 TOPI er samlet set en opsporingsmodel, som er udviklet i et forskningsprojekt. TOPI består af en række redskaber, indsatser og systematikker som skal være med til at sikre tidlig opsporing af børn i en social udsat position. Opsporingsmodellen er viden der virker. Den består af afprøvede og dokumenterede redskaber og indsatser som, anvendt systematisk, medvirker til at opspore børn i mistrivsel/børn i en socialt udsat position tidligere. TOPI bygger på 3 grundlæggende værdier: 1. Barnets adfærd skal ses i den sociale kontekst barnet indgår i. Der tages derfor udgangspunkt i en systemteoretisk og anerkendende tænkning dvs: Udgangspunkt i barnets ressourcer og udviklingsmuligheder frem for fokus alene på barnets problemer. Intet barn er et problem i sig selv. Børn kan ikke være et problem, men kan være i vanskeligheder og når børn er i vanskeligheder har de voksne ansvaret. Der er derfor et særligt fokus på kontekstens betydning for barnets udvikling, trivsel og læring 2. Forældre er en ressource og skal være aktive samarbejdspartnere med de professionelle. I praksis betyder det at forældrene inddrages og får et medansvar og en aktiv rolle fra første færd (bekymring). Forældrene bliver dermed - i samarbejde med os, en ressource og et aktiv i forhold til at kunne bidrage til at forandre barnets livssituation. 3. Styrkelse af det professionelle tværfaglige samarbejde Samarbejdet på tværs af fag og faggrupper skal vægtes højt, og der skal være fokus på at udnytte faglige ressourcer. Tre gange årligt, gennemgås i legestuegrupperne, trivselsskema for hvert enkelt barn. Dette har som formål, at hvert enkelt barns trivsel vurderes af dagplejerne og dagplejepædagogen, ud fra fastlagte kriterier. I det omfang vi har en bekymring for et barn, laves derefter i samarbejde med forældrene, en analyse af faktorer der kan have betydning, og efterfølgende udarbejdes en handleplan. I dagplejen vægter vi, at anvende TOPI redskabet til at få øje på helt små udsving i et barns trivsel. Vi vælger at anvende systematikken fra TOPI, til at sætte ekstra fokus på og til at inddrage forældrene i en fælles indsats, også når det handler om de helt små ting f.eks. et barn der græder ved aflevering. Fokus bliver her, hvordan vi i fællesskab, kan ændre på afleveringssituationen, så barnet kan føle sig glad og tryg. Det kan handle om små ændringer aflevering foregår andet sted i huset, - det aftales hvordan mor/far kan være en del af dagligdagen i dagplejen, indtil barnet viser tegn på at føle sig tryg o.m.a. Ganske små justeringer, som kan have stor betydning for, hvordan barnet kommer til at trives i dagplejen. Den store effekt opnår, når dagpleje og forældre i samarbejde arbejder med at skabe de bedst mulige betingelser for barnets trivsel og læring Børnemiljø Af Dagtilbudsloven kap. 2. 7. fremgår det, at daginstitutioner skal arbejde med børnemiljøet som en del af det pædagogiske arbejde. Vi skal tænke, og vurdere børnemiljøet i relation til de pædagogiske mål, metoder og aktiviteter, som vi opstiller i forhold til børnenes læring - derfor indgår dette afsnit i vores læreplan, og igen under hvert enkelt læreplanstema. Loven fastslår, at alle børn har ret til et godt børnemiljø, der fremmer deres trivsel, udvikling og læring. Derfor, skal der være fokus på det fysiske, psykiske og æstetiske miljø, børnene færdes i. 3 http://kommune.viborg.dk/borger/boern,-unge-og-familie/tvaergaaende-indsatser/tidlig-opsporing-og-indsats 13
Forældreråd: Dagplejen område Vest har i 2014 fået etableret et forældreråd, bestående af fire forældre, og lederen. I forældrerådet holdes møder efter behov, og arbejdsopgaverne er f.eks. at bidrage til synliggørelse af dagplejens kvalitet og faglighed. Derudover har forældrerådet mulighed for at være dagplejen behjælpelig med søgning af fonde og sponsorater. Lys i øjnene: Viborg Kommunes Børne- og Unge politik Lys i øjnene er en del af grundlaget for vores pædagogiske arbejde. Politikken er under revidering af det nye udvalg, og vi har derfor endnu ikke haft mulighed for at beskrivevores tiltag i forhold til de politiske målsætninger. 14
BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING Tema Barnets alsidige personlige udvikling Læringsmål for det pædagogiske læringsmiljø Børnene tilbydes et miljø, hvor der gives mulighed og støtte til udvikling af egen personlighed, og hvor forskelligheden anerkendes. Børnene tilbydes muligheder og rammer, der styrker det enkelte barns selvværd. Børnene tilbydes rammer, der udfordrer det enkelte barns nærmeste udviklingszone. Noter - refleksion Børnemiljø Tegn på læring Dagplejerne arbejder gennem didaktisk 3-trinsmodel, med analyse af praksis, hvor bla. Børneperspektivet er et af fokuspunkterne. FCCERS er et levende redskab, hvor dagplejerne er bevidste om, og arbejder hen mod, den gode praksis. Børnene føler sig trygge og kan sætte ord på sine følelser. Børnene tager eks. selv initiativ til at give udtryk for egne ønsker og valg. verbalt eller gennem mimik. Børnene udviser interesse og glæde, ved at blive udfordret, og fokuserer på udfordringen. Tiltag Evaluering og dokumentationsmetoder Dagplejeren respekterer børnenes forskelligheder og anerkender deres initiativer. Dagplejeren opmuntrer børnene til at udfordre sig selv, og giver dem indflydelse og ansvar. Dagplejeren giver børnene tid, ro og rum til at udforske og eksperimentere. Dagplejeren bekræfter børnene i, at de er værdifulde, og skaber oplevelser, der giver børnene små sejre i hverdagen. Didaktisk 3-trinsmodel Legestueplaner FCCERS 15
SOCIALE KOMPETENCER Tema Læringsmål for det pædagogiske læringsmiljø Sociale kompetencer Børnene tilbydes et anerkendende og inkluderende psykisk miljø Vi skaber rammerne for at børn lærer at være opmærksomme på, og tage hensyn til andre. Vi skaber rammerne for, at børnene udvikler kompetencer i, at være en aktiv del af fællesskabet, at føle tilknytning til og ansvar for gruppen. Noter - refleksion Børnemiljø Dagplejerne arbejder gennem didaktisk 3-trinsmodel, med analyse af praksis, hvor bla. Børneperspektivet er et af fokuspunkterne. FCCERS er et levende redskab, hvor dagplejerne er bevidste om, og arbejder hen mod, den gode praksis. Tegn på læring Barnet søger andre børn, udviser glæde for andre gensynsglæde. Barnet trøster andre, puster på skrammer og give plaster på. Barnet kan selv løse opgaver, og udviser forståelse for turtagning. Tiltag Dagplejeren hjælper børnene og opfordrer dem til at hjælpe hinanden. Dagplejeren arrangerer fællesleg og sanglege, hvor det er en nødvendighed at børnene indgår for at legen kan fungere. Dagplejeren sætter ord på egne og andres følelser og stemninger. Dagplejeren er en tydelig rollemodel Dagplejeren lærer børnene at vente på tur fx leg ved rutsjebanen. Evaluering og dokumentationsmetoder Didaktisk 3-trinsmodel Legestueplaner FCCERS 16
SPROG Tema Læringsmål for det pædagogiske læringsmiljø Sprog Børnene tilbydes et sprogligt inspirerende miljø, hvor der gives mulighed for at udtrykke sig, på mange forskellige måder. Børnene tilbydes rammer, der giver mulighed for, at stifte bekendtskab med tal og det skrevne sprog. Børnene tilbydes muligheder for, at tilegne sig et verbalt sprog. Noter - refleksion Børnemiljø Dagplejerne arbejder gennem didaktisk 3-trinsmodel, med analyse af praksis, hvor bla. Børneperspektivet er et af fokuspunkterne. FCCERS er et levende redskab, hvor dagplejerne er bevidste om, og arbejder hen mod, den gode praksis. Tegn på læring Tiltag Barnet begynder selv at fortælle, bruger ord og mimik. Barnet læser en bog, eller genkender en sang og synger med. Barnet bruger sproget aktivt i samvær med børn og voksne. Barnet giver udtryk for at genkende det skrevne ord. Dagplejeren benævner egne og børnenes følelser og aktiviteter, er lyttende, nærværende, anerkendende og opmærksom. Dagplejeren lader barnet komme til orde, med ord og mimik. Dagplejeren bruger rim og remser, sang og højtlæsning, og skriftsprog i mængder der er tilpasset barnets alder. Understøtter evt. interessen for det skriftlige ved hjælp af Ipad Evaluering og dokumentationsmetoder Didaktisk 3-trinsmodel Legestueplaner FCCERS 17
KROP OG BEVÆGELSE Tema Krop og bevægelse Læringsmål for det pædagogiske læringsmijø Vi skaber rammerne for, at børnene oplever glæde ved bevægelse og forståelse for egen krop Børnenes fysiske sundhed styrkes, bl.a. med fokus på kost, hygiejne og bevægelse Børnene tilbydes et fysisk miljø, der motiverer til fysisk selvhjulpenhed Børnemiljø Dagplejerne arbejder gennem didaktisk 3-trinsmodel, med analyse af praksis, hvor bla. Børneperspektivet er et af fokuspunkterne. FCCERS er et levende redskab, hvor dagplejerne er bevidste om, og arbejder hen mod, den gode praksis. Tegn på læring Børnene udviser glæde ved motoriske udfoldelser, f.eks. hopper og danser Børnene giver udtryk for at de har forståelse for egen krop Børnene tager selv initiativ til at vaske hænder, dække bord, tørre mund osv. Børnene tager selv initiativ til at anvende stige, skammel m.m. som redskab til selv at kravle op eller ned. Noter - refleksion Tiltag Dagplejeren gør brug af de lokaler og udendørs arealer der er i dagplejen, og her lader børnene kravle op og ned, gå, løbe, balancere, gynge, hoppe, krybe, trille m.v. Dagplejeren taler med barnet om kroppen, og tilbyder en sund og varieret kost Dagplejeren tilbyder børnene et varieret fysisk miljø, hvor de udfordres grov-, fin- og sansemotorisk. Dagplejeren lærer børnene om hygiejne. Evaluering og dokumentationsmetoder Didaktisk 3-trinsmodel Legestueplaner FCCERS 18
NATUREN OG NATURFÆNOMENER Tema Naturen og naturfænomener Læringsmål for det pædagogiske læringsmiljø Vi skaber rammerne for, at børnene udvikler respekt for og forståelse for naturen. Med udgangspunkt i barnets nysgerrighed inddrages naturen og naturfænomenerne i hverdagen. Børnene tilbydes mulighed for at få kendskab til dyreverdenen Noter - refleksion Børnemiljø Dagplejerne arbejder gennem didaktisk 3-trinsmodel, med analyse af praksis, hvor bla. Børneperspektivet er et af fokuspunkterne. FCCERS er et levende redskab, hvor dagplejerne er bevidste om, og arbejder hen mod, den gode praksis. Tegn på læring Børnene viser en begyndende respekt og forståelse for naturen Børnene er opmærksomme på vejet, på dyr og planter Børnene har lyst til at opholde sig i naturen Tiltag Dagplejeren går ud sammen med børnene hver dag, i alt slags vejr, og opfordrer børnene til at bevæge sig i naturen. Dagplejeren giver børnene tid og rum til fordybelse i naturen Børnene introduceres til dyreverdenen f.eks. gennem besøg på bondegård, tur til zoologisk have, tur i skov og mark, gennem bøger og små filmklip Evaluering og dokumentationsmetoder Didaktisk 3-trinsmodel Legestueplaner FCCERS 19
KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER Tema Læringsmål for det pædagogiske læringsmiljø Kulturelle udtryksformer og værdier Børnene får mulighed for at møde og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer, herunder også kendskab til andre kulturer Noter - refleksion Vi tilbyder børnene adgang til materialer, redskaber og moderne medier, som kan give oplevelser og bidrage til børns skabende aktiviteter. Vi tilbyder børnene mulighed for at deltage i,og få viden om kultur, kulturhistorie, traditioner og kunstneriske tilbud Børnemiljø Dagplejerne arbejder gennem didaktisk 3-trinsmodel, med analyse af praksis, hvor bla. Børneperspektivet er et af fokuspunkterne. FCCERS er et levende redskab, hvor dagplejerne er bevidste om, og arbejder hen mod, den gode praksis. Tegn på læring Børnene udviser glæde og forventning ved kulturelle traditioner Børnene finder bøger, musikredskaber,og spørger til mulighed for kunstneriske udfoldelser Børnene er aktivt deltagende og udviser interesse ved planlægning af traditionelle tiltag Tiltag Dagplejeren giver børnene mulighed for at udtrykke sig gennem sang, musikinstrumenter, dans, rolleleg, maling, farver og andre kunstneriske udfoldelser. Dagplejeren tilbyder børnene mulighed for at få kendskab til andre kulturer og nationaliteter. Evaluering og dokumentationsmetoder Dagplejeren tilbyder børnene rammer, der giver kendskab til traditioner og mulighed for deltagelse i traditionelle kulturelle tilbud. Didaktisk 3-trinsmodel Legestueplaner FCCERS 20
Børn med særlige behov. De pædagogiske læreplaner skal være med til at skabe de bedste betingelser for, at børn kan udvikle sig og lære sig selv og verden bedre at kende. Som det fremgår af dagtilbudsloven 8 stk. 4, skal der også sættes fokus på de børn, der har særlige behov. Børn med særlige behov kan være: Børn, hvor personalet er bekymret for deres trivsel og udvikling. Børn med forskellige vanskeligheder og handicap. Børn af ressourcesvage familier. I område vest, arbejder dagpleje og børnehuse ud fra et fælles fundament i forhold til indsatsen rettet mod børn med særlige behov. Dette beskrives nærmere i den overordnede fælles Pædagogiske læreplan. Men specifikt for dagplejen udmønter det sig således: Forældresamarbejde. Dagplejeren, dagplejepædagogen, samt evt. andre instanser har i samarbejdet med forældrene ansvaret for at skabe et rummeligt læringsmiljø, som kan tilgodese støtten til børn med særlige behov. Dette sikres via de pædagogiske tilsyn, hvor dagplejeren og dagplejepædagogen drøfter det enkelte barns udvikling, trivsel og læring ud fra iagttagelser. Det sikres ligeledes gennem det daglige samarbejde forældre, dagplejere og dagplejepædagog i mellem. Det pædagogiske arbejde. Iagttagelse. Dagplejerens rolle er af stor betydning, og det er nødvendigt at have en bevidsthed omkring børns normale udvikling, og med denne viden tage barnet ved hånden og finde muligheder, veje og svar. Når en dagplejer bliver bekymret for et barn, vil hun i samarbejde med dagplejepædagogen iagttage barnet. Forældrene inddrages, og der tages stilling til fælles indsats. Dette sker ud fra TOPI modellen som tidligere beskrevet Vurdering. Resultatet af indsatsen evalueres løbende, og på baggrund af en helhedsvurdering træffes beslutning om, hvorvidt en ekstern samarbejdspartner skal inddrages. 21
BØRN MED SÆRLIGE BEHOV Tema Børn med særlige behov Læringsmål for det pædagogiske læringsmiljø Dagplejeren skaber rammer og betingelser for, at også børn med særlige behov tilbydes optimale udviklingsmuligheder i et miljø, hvor anerkendelse og inklusion kendetegner den pædagogiske praksis. Noter - refleksion Børnemiljø Dagplejerne arbejder gennem didaktisk 3-trinsmodel, med analyse af praksis, hvor bla. Børneperspektivet er et af fokuspunkterne. FCCERS er et levende redskab, hvor dagplejerne er bevidste om, og arbejder hen mod, den gode praksis. Tegn på læring Der ses en minimering af indstillinger til PPR Den enkelte dagplejer italesætter egen indsats for at skabe et differentieret, rummeligt læringsmiljø for alle børn. Tiltag Der samarbejdes konstruktivt med forældre. Der anvendes refleksionsredskaber til bevidstgørelse af egen praksis omkring barnet med særlige behov Etableret samarbejde med andre faggrupper jf. Den tværfaglige model Evaluering og dokumentationsmetoder Didaktisk 3-trinsmodel Legestueplaner FCCERS Fokusgruppemøder 22
OVERGANGE Tema Læringsmål for det pædagogiske læringsmiljø Overgange Dagplejeren skaber rammer og muligheder for, at børnenes overgang fra dagpleje til børnehave opleves som trygt og som en del af en helhed. Børnemiljø Dagplejerne arbejder gennem didaktisk 3-trinsmodel, med analyse af praksis, hvor bla. Børneperspektivet er et af fokuspunkterne. FCCERS er et levende redskab, hvor dagplejerne er bevidste om, og arbejder hen mod, den gode praksis. Tegn på læring Børn og forældre giver udtryk for positive oplevelser ved overgang fra dagpleje til børnehave Noter - refleksion Børnene giver udtryk for at genkende personale og rammer ved overgang til børnehave Børnene oplever en følelse af genkendelighed og helhed i forbindelse med overgang fra dagpleje til børnehave Tiltag Dagplejer samarbejder systematisk med børnehaven. Dagplejens børn og de yngste børn i børnehaven deltager i fælles aktiviteter efter fast aftalt plan. Der afholdes 2½ års samtaler mellem dagplejer, forældre og dagplejepædagog, hvor der aftales fælles fokus for støtte til barnet inden børnehavestart. Evaluering og dokumentationsmetoder Didaktisk 3-trinsmodel Legestueplaner Der afholdes evalueringsmøder vedr. samarbejde mellem dagpleje og børnehave hvert halve år. 23
INSTITUTIONENS ARBEJDE MED EGNE MÅL OG INDSATSER: Decentrale mål Mål: Institutionens arbejde med egne mål og indsatser Evaluering At dagplejen område vest, kendes som en lærende organisation, hvor børn og medarbejdere har Lys i øjnene, hvilket bl.a. indebærer, at det enkelte barn tilbydes rammer, der tilgodeser det enkelte barns behov og dermed en udviklingsorienteret indsats uanset hvilket projekt eller fokusområde der arbejdes med. At den enkelte dagplejer i område Vest opleves af børn, forældre, kolleger og ledelse, som imødekommende, engageret og fagligt kompetent og fagligt nysgerrig, uanset hvilket indsatområde der arbejdes med. At den enkelte dagplejer arbejder målrettet med metoder til pædagogisk dokumentation. At den enkelte dagplejer udviser vilje og interesse for egen og kollegers kompetenceudvikling, og arbejder målrettet med udvikling af egen praksis At alle dagplejerne i område Vest har et indgående kendskab til læringsbegrebet herunder både egen og børnenes læring. At den enkelte dagplejer gennem systematiseret arbejde med dokumentations- og refleksionsmetoder får styrket egne formidlingskompetencer At dagplejere og børn får styrket kendskabet til den digitale verden og de muligheder det giver Den didaktiske 3-trinsmode,, SMTTE model eller Syvkant er redskaber til at systematisere og strukturere dokumentation over de pædagogiske overvejelser omkring praksis. Der arbejdes med grundtanken bag den reflekterende samtale for at styrke dagplejerne i at synliggøre og begrunde egne overvejelser om praksis og for at belyse andre vinkler af samme praksis. Der arbejdes med et tilsynskoncept, der dokumenterer og målretter tiltag og udvikling. MUS samtalerne har fokus på udvikling af kvalitet og faglighed, og der følges løbende op på MUS samtalerne På aftenmøder med mødepligt veksles der mellem gruppearbejde og oplæg i plenum, hvor indholdet relaterer til praksis dvs. der efterfølgende arbejdes videre i de enkelte dagplejehjem, så der skabes en sammenhæng mellem møderne og den daglige praksis Ved tilsynsbesøg, når børnene sover, arbejder pædagog eller Multidagplejer og dagplejer sammen, med de valgte dokumentations- og refleksionsmetoder. I legestuegrupperne systematiserer dagplejerne udveksling af erfaringer omkring arbejdet med dokumentations- og refleksionsmetoder. Der arbejdes med digitalisering i dagplejen 20 dagplejere har fået udleveret Ipad, der anvendes som pædagogisk redskab. Den anvendes bl.a. til at styrke egne refleksions- og dokumentationsformer og til at styrke børnenes kendskab til den digitale verdens muligheder for læring. Indenfor nærmeste fremtid udleveres Ipads til alle dagplejere Der evalueres løbende på den pædagogiske praksis herunder også på anvendelse af digitale midler i daglig praksis. Hertil anvendes den didaktiske 3-trinsmodel. Denne evaluering foregår bl.a. i kollega fællesskab i heldagslegestuer, hjemme hos den enkelte dagplejer ved besøg af Multidagplejer, ved møder med dagplejepædagog eller leder, ved aftenmøder med gruppearbejde og ved alm. tilsynsbesøg. Desuden anvendes hele FCCERS samt tilsynsskemaerne som evalueringsredskab på den samlede praksis dvs. på både læringsmiljø og børne miljø. 24
25