Der resterer dermed kr. fra forsøgs-og udviklingspuljen, som skolerne kan ansøge midler fra.

Relaterede dokumenter
Der resterer dermed kr. fra forsøgs-og udviklingspuljen, som skolerne kan ansøge midler fra.

I skoleåret er der kr. til fordeling kr. i efteråret 2015 og til foråret 2016.

Med baggrund i Undervisningsudvalgets beslutning kan skolerne således søge om midler til projekter, der ligger inden for følgende ramme:

I skoleåret er der kr. til fordeling kr. i efteråret 2015 og til foråret 2016.

NOTAT. Indkaldelse af ansøgninger til forsøgs- og udviklingspuljen, 2013/14

Der indkaldes hermed ansøgninger til Undervisningsudvalgets pulje til forsøgs- og udviklingsprojekter

Der indkaldes hermed ansøgninger til Undervisningsudvalgets pulje til forsøgs- og udviklingsprojekter i skoleåret 2013/14.

Notat. Indkaldelse af ansøgninger til forsøgs- og udviklingspuljen

Med baggrund i Undervisningsudvalgets beslutning kan skolerne således søge om midler til projekter, der ligger inden for følgende ramme:

TEKNOLOGI OG INNOVATION I RØDOVRES SKOLER - Hvad betyder det for dit barn?

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

Velkommen til Stavnsholtskolen

Projektbeskrivelse (aktiviteter) (Se projektbeskrivelse bilag 1)

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Kreativitet og faglig udvikling i skolen

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION

Hornbæk Skole Randers Kommune

Bygaden Linjevalg 2018/19

Hyldgård Ny folkeskolereform

Selvevaluering 2018 VID Gymnasier

Med baggrund i Undervisningsudvalgets beslutning kan skolerne således søge om midler til projekter, der ligger inden for følgende ramme:

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Usserød Skoles værdiregelsæt

Projektbeskrivelse for ansøgning til pulje vedr. fremtidens skole Sjølund-Hejls Skole

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Den danske strategi for it i folkeskolen

Lektiehjælp og faglig fordybelse

SCIENCE INTERNATIONAL

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.

Indledning. Mål. Målgruppe

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

SCIENCE INTERNATIONAL

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

At fremme elevernes sociale færdigheder. Hjælpe til med at udvikle elevens forståelse af egen identitet og selvforståelse

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

Kreativ nytænkning. Få nye ideer til innovation og forandring. Kreativitet på kommando. Hvem deltager? Bryd dine tankemønstre, og lær at få nye ideer

PÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen

vision og strategi en kristen friskole i tiden VISION OG STRATEGI

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International

Greve Kommunes skolepolitik

Godkendelse af kommissorium for Samarbejde mellem folkebibliotekerne og Pædagogisk Læringscenter på skolerne

Teknologi og innovation som dimension og fag i Rødovre Kommunes skoler

Forslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 %

Kompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Søndervangskolen Profilskole. Nærhed Innovation Globalt udsyn

Afrapportering fra arbejdsgruppen vedr. kompetencesamtaler nedsat pba kommissorium for kompetencesamtaler og børnesamtaler.

SMTTE modellen I Norddjurs bruger alle dagtilbud den samme model, når der skal laves handlingsplaner. Denne model hedder SMTTE-modellen.

Skolepolitik

Principper for trivsel

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Valgfag Innovation. Fra menneske til menneske - Medborgerskab - Kommunikation & formidling Birkerød Skole

Fagligt notat om indretning af faglokaler folkeskolen i Horsens Kommune

Drøftelse af Budget 2018: Temadrøftelse af Digital læring

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Tværgående Enhed for Læring Sagsbehandler: Karsten Bjerg Düring og Marianne Hyltoft Sagsnr P Dato:

Forord. og fritidstilbud.

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej

Oplæg til 2. behandling af Digital pædagogisk strategi Furesø Kommune

Helhedsorienteret undervisning.

Princip for undervisningens organisering:

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

INDHOLD. Forord 3. Naturfagstrategiens afsæt 5. Ambitionen 6. Mål med strategien 6. Målgruppe for naturfagstrategien 7

Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen

Fremtidens skole i Kolding Kommune Strategisk skoleudvikling

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014

VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid. Oplæg om værdier November 2013

Skolen på Duevej. Line Staffeldt Trine Schøning Hastrup

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

Holdningsnotat - Folkeskolen

Innovation i praksis Indhold. Præsentation. Undervisning på Rørkjær skole

Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

Børn & unge Godkendt den

DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Kloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen

Til skoler i Aarhus Kommune. Invitation til 5. og 6. klasser i Aarhus Kommune til deltagelse i pilotprojekt om arkitektur og landskab

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner for de tre skoler, der i år skal på faglig handlingsplan.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Center for Undervisning

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi

Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen.

Præsentation af linjer i udskolingen på de fire nye folkeskoler. Foråret 2013

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse

Kvalitet i dansk og matematik. Invitation til deltagelse i forskningsprojekt

Transkript:

Indkaldelse af ansøgninger til forsøgs- og udviklingspuljen 14. februar 2017 Sagsbeh.:MAEG03 J.nr.: 17.00.00-P08-1-17 Skoleafdelingen Undervisningsudvalget råder over en særlig forsøgs- og udviklingspulje, som udvalget hvert år udmønter til initiativer, der kan understøtte skolernes og skolevæsenets udvikling. Hensigten med denne pulje er at skabe mulighed for: at en skole kan få støtte til et projekt, som det ikke er muligt at gennemføre uden tilskud af ekstra ressourcer at projekter, som kommunen har stor interesse i, bliver afprøvet Fokus er på udviklingsprojekter, således at der kan indsamles erfaringer med henblik på evt. senere drift. Dvs. at projekterne generelt set skal have karakter af at være nyskabende og undersøgende fremfor at finansiere driftstiltag eller iværksætte aktiviteter, hvor der allerede lokalt eller nationalt findes erfaringer. Den samlede pulje for skoleåret 2017/18 udgør 1.089.000 kr. Undervisningsudvalget behandlede i mødet den 6. februar 2017 sag om rammer for puljen i skoleåret 2017/18. Udvalget besluttede, at en del af forsøgs- og udviklingspuljen, 400.000 kr., anvendes i 2017-2018 og igen i 2018-2019 til et fælleskommunalt udviklingsprojekt, som er en udmøntning af den vedtagne matematikstrategi. Der resterer dermed 689.000 kr. fra forsøgs-og udviklingspuljen, som skolerne kan ansøge midler fra. Det bemærkes, at Undervisningsudvalget i mødet den 15. august 2016 besluttede, at der kan søges bevilling til projekter, der strækker sig over to år. Bevillingen sker dog stadig for et enkelt år. Da bevillinger således sker ét-årigt og aktiviteter i givet fald planlægges for en to-årig periode, vil det kunne forekomme - såfremt puljen måtte blive reduceret eller helt bortprioriteret i forbindelse med budgetlægningen, at en to-årig planlægningsperiode potentielt vil skulle afbrydes - med de gener, det måtte medføre på den enkelte skole. Der kan søges om projekter og tiltag indenfor følgende temaer: Den varierede skoledag. Eksempelvis projekter der udvikler bevægelse i hverdagen, kvalitet i den understøttende undervisning, samspil mellem skolernes undervisningsdel og fritidsdel, alternative organiseringer af skoledagen og undervisningen. Samskabelse med forældre og uddannelsesinstitutioner. Eksempelvis projekter om forældreinddragelse i undervisning og fritidstilbud, bestyrelsessamarbejde, forældreinddragelse omkring tosprogede/flygtninge. Eller samarbejder med ungdomsuddannelser og andre uddannelsesinstitutioner vedr. udvikling af udskolingen og overgang til ungdomsuddannelse. Faglig udvikling matematik og naturfag. Eksempelvis projekter med fokus på udvikling af matematikundervisningen jf. matematikstrategien (forløb, supervision, videndeling, kompetenceudvikling). (udover de foreslået reserverede 400.000 kr. i 2017 og igen i 2018 til

matematik-strategi-tiltag) og tiltag med fokus på naturfag generelt, fx udeskole-undervisning, samspil med naturvejledere og natur-tilbud generelt, udviklingstiltag vedr. den fællesfaglige naturfagsprøve i udskolingen m.v. Den digitale skoledag. Eksempelvis projekter om dyb integration af MinUddannelse og Office365, brug af robotteknologi, udvikling af kodningsforløb, brug af computerspil i undervisningen, fysisk aktiverende it-aktiviteter i fritidstilbud m.v. Trivsel og fællesskab. Det gode kammeratskab og gensidig respekt. Eksempelvis projekter om buddyordninger og venskabsklasser, anti-mobning, god adfærd på de sociale medier, klasseregler og godt klasse-klima m.v. Ansøgning skal ske ved anvendelsen af nedenstående skema. Det udfyldte skema sendes til Mads Egsholm (maeg03@frederiksberg.dk) senest fredag den 10. marts. Undervisningsudvalget forventes herefter at behandle de indkomne ansøgninger i mødet den 3. april. Projekttitel Det kreative Rum Skole Skolen på Duevej Projektleder og projektdeltagere Effektmål for projekt Rune Bendixen Eleverne vil lære en metode, der giver dem en legende tilgang til læring og løsning af faglige problemstillinger i alle fag. Indikatorer der anvendes i forhold til målopfyldelse Målemetode (vedr. indikatorerne) Projektbeskrivelse (aktiviteter) Em generel styrkelse af de kreative kompetencer og innovationskompetencer i både arbejdsmetoder og opgaveløsninger i hele organisationen i Skolen på Duevej En generel styrkelse af brugen af IT- og AVudstyr i undervisningen på skolen. Effektmåling af indikatorerne sker i Skolen på Duevejs læremålingssystem. Det kreative Rum skal drive eleverne ud i projekter, hvor de kommer på gyngende grund, bliver udfordret på deres vanetænkning og får tilfredsstillet deres legende side, samt nysgerrighed og appetit efter ny viden. Eleverne vil træne teknikker til kreativ og innovative opgaveløsning og arbejdsformer. Disse teknikker kan eleverne og lærerne tage direkte 2

med ud i klassen og bruge i deres daglige arbejde. Det kreative Rum skaber kreativt fokus og engagement hos den enkelte elev. Eleverne vil bruge deres naturlige kreativitet til at lære nye ting. Eleverne vil lære en metode, der giver dem en legende tilgang til læring og løsning af faglige problemstillinger i alle fag. AKTIVITETER: IT og AV-udstyr vil være drivkraften i undervisningen. Igennem en række emnebaseret workshops og undervisningsforløb, der spænder over en uge, eller som skemalagte timer, vil skolens elever og lærer komme i kontakt med faglige discipliner som: Kodning - Osmo Coding til ipad - udviklet af Silicon Vally til fremme af innovation i folkeskolen. Bliver brugt af 200.000 skoler i USA. APP-bygning filmproduktion - narrative fortælling, filmteknik og teknologi Drama radiohørespil - manuskriptskrivning, opbygning af lydsider og redigeringsudstyr kreative løsning af problemstillinger præsentationsteknik på elektroniske platforme Digitale medier og dannelse m.m. Konceptet er, at alle skolens elever kommer igennem samme forløb - med forskellig tilgange og sværhedsgrad alt efter klassetrin. Derved opnår skolen som organisation at få et fælles sprog for brug af kreative løsningsformer i timerne. Ambitionen er at skabe en positiv holdningsændring og forandringsproces, hvor kreativitet og innovation vil blive et naturligt fundament i undervisningen på Skolen på Duevej. DIDAKTIK: Undervisningen vil være undersøgende og eksperimenterende med udgangspunkt i Learning by Doing og Creative Platform Learning (CPL). Forløbene vil uanset årgang have den samme opbygning: topstyret kick-start, hvor krav og mål til forløbet vil blive introduceret. Ligesom, der 3

vil være en formel introduktion til Den Kreative Platform (se under Forandrings Teori) og Det kreative Rum kreativ og innovativ opgaveløsning fremlæggelse feedback Undervisningen skal slutte med et færdigt produkt. Eleverne vil modtager konstruktivt feedback på deres produkt og generelle arbejdsindsats. En klassediskussion om, hvad man har lært og hvordan man vil bruge den ny viden fremover, vil være afslutningen på kurset. DET KREATIVE RUM: Lokalets design vil stimulere kreativiteten hos deltagerne. I Det kreative Rum skal eleverne udfolde deres kreativitet og indrette sig fuldstændig efter behov og ønsker med mobile borde, stole og sofaer. Væggene i lokalet skal forsynes med tænketavler, hvor eleverne skiver deres brainstorms op. Tavlerne er inspireret af det kreative værktøj 6 Thinking Hats, som blev opfundet af fysikeren og forfatteren Edward de Bono. Han anses af mange for at være verdens førende autoritet, når det gælder kreativ tænkning og undervisning i tænkning som en færdighed. Creative Platform Learning (CPL) (METODE): CPL er en procesmetode udviklet af Aalborg Universitet, der skal skabe kreativitet og nytænkning i undervisningen. Ved at arbejde konkret med CPL metoden, vil arbejdet i Det kreative Rum bidrage til et holdningsskifte på Skolen på Duevej, så kreativitet og innovation bliver en fast integreret del af elevernes tilgang til problemløsning og læring. Forandringsteori Skolen på Duevej skal være kendt for at have elever, der foruden at kunne løse mere traditionelle skoleopgaver, også kan få nyskabende ideer og se alternative løsninger på problemstillinger ift. at have konstruktiv tilgang til problemorienteret undervisning, som fx den ny fællesfaglige naturfagsprøve. Pædagogisk er CPL en struktureret undervisningsform, hvor underviseren etablerer et særligt kreativt og fokuseret læringsrum, hvor kun opgaven og det faglige er i centrum. Noget af det unikke ved CPL er anvendelsen af 3D-cases, der er småøvelser, der træner de kompetencer, eleverne har brug for, for at kunne 4

deltage i undervisningen. På den måde er det altid tydeligt, hvad de skal gøre og hvordan de skal gøre det, både når eleverne arbejder alene og i grupper. Skolen på Duevejs valg af pædagogik handler selvfølgelig først og fremmest om at give eleverne et højt fagligt niveau. Ved siden af de fagfaglige læringsmål ønsker vi, at de også tilegner sig en række andre kompetencer som IT-kompetencer, bevægelse og bedre trivsel i klassen. CPL-metoden har et målrettet fokus på funktionelle og autentiske sociale relationer og samarbejdsevner. Dette udvikles og understøttes gennem et struktureret samarbejde i skiftende mindre grupper. Der tales meget om, at eleverne i skolen skal udvikle deres kreativitet, innovationsevne og entreprenørskabskompetence, og at det skal ske som en integreret del af den faglige undervisning. CPL er udviklet for at give et bud på, hvordan det kan lade sig gøre. Underviser er erfaren i anvendelse af CPL efter mange år med afvikling af workshops i virksomheder, der vil styrke deres kreativitet og innovationskompetencer i organisationen. Metoden er let at implementere og er hurtig for eleverne at forstå. CPL har specielt fokus på følgende elementer: at skabe et bedømmelsesfrit læringsrum - eleverne oplever at kunne arbejde sammen med alle i klassen, hvilket skaber selvværd og en følelse af, at der er højt til loftet. at være kreativ i tanke og handling brugen af læringsmål + brugen af egen viden at have gå-på-mod ift. aktivt at være bidragende i skabelsen af et produkt, i form af ideer, en historie eller andet. Ikke bange for at begå fejl - eleven skal ikke være bange for at lave fejl og tage chancer. at være foretagsom - have en indstilling til bare at gøre noget, og så se, hvad det fører til at have kreativ samarbejdskompetence - man kan indgå i et gruppearbejde uden at få hæmmet sin videns anvendelse, og uden at hæmme andres Økonomi Skolen ansøger om 400 undervisningstimer til undervisning i det kreative rum svarende til 13,33 5

lektioner om ugen i et skoleår. Skolen bidrager selv med 160 undervisningstimer svarende til 5,33 lektioner om ugen i et skoleår. Materialer til indkøb af Osmo 15.000 kr. Skolen dækker selv kroner 7.500,-. Der ansøges om kroner 7.500,-. Mads Egsholm (maeg03) Specialkonsulent 6