Sundhedsordninger Samlet dokument over høringssvar fra Magistratsafdelingerne, Århus Havn og FællesMED-udvalget. Magistratens 1. Afdeling Magistratens 1. Afdeling tilslutter sig ønsket om at sætte mere fælles fokus på sundhed på arbejdspladserne gennem fælles sundhedsordninger. Magistratens 1. Afdeling finder dog, at der er en ubalance mellem de foreslåede ordninger og de økonomiske muligheder for at realisere dem. Ad 4) Sundhedsordninger i Århus Kommune Magistratens 1. Afdeling tilslutter sig som udgangspunkt forslaget om nye sundhedsordninger. Det er dog vigtigt, at der først og fremmest arbejdes på et godt og sikkert arbejdsmiljø generelt, da et godt arbejdsmiljø i daglig-. dagen formodentlig vil kunne mindske et behandlingsbehov, altså satse på forebyggelse frem for behandling. Magistratens 1. Afdeling er betænkelig ved forslaget om støtte til alternativ behandling, også selv om det kun er behandlinger, der er registreret via brancheadministreret registreringsordning for alternative behandlere via Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen gør opmærksom på, at en registrering ikke er en blåstempling af behandlere eller behandlingsformer. Sundhedsstyrelsen tager ikke stilling til den eller de behandlingsformer, som foreningernes ansøgninger omfatter, eller de behandlere, som foreningerne registrerer. Der er derfor ingen dokumenteret viden om effekt af en evt., behandling. Da der ydermere ikke ydes støtte til kommunens borgere til alternative behandlingsformer, udfra begrundelsen om manglende dokumenteret viden om effekt af en alternativ behandling, kan det fremstå som en uheldig forskelsbehandling, at der medtages alternative behandlingsformer i en sundhedspolitik for kommunens ansatte. I forslaget til fælles sundhedsordninger mangler der forslag til finansiering af de arbejdsgiverbetalte sundhedsudgifter. Samtidig er de skattemæssige konsekvenser medarbejderne er uklare. Personaleafdelingen i Borgmesterens Afdeling bør skabe et fælles overblik over de skattemæssige konsekvenser for medarbejderne så det undgås, at hver afdeling bruger ressourcer på at undersøge det samme. Magistratens 2. Afdeling Borgmesterens Afdeling anmoder i brev af 19. januar 2005 magistratsafdelingerne drøfte det fremsendte forslag til fælles sundhedsordninger i Århus Kommune. Nedenstående er drøftet i Magistratens 2. Afdelings samarbejds-/med-system herunder i Afdelingens HovedMEDudvalg. Magistratens 2. Afdeling betragter etableringen af sundhedsordninger, som et af flere midler til at kunne fastholde og videreudvikle Afdelingen som en moderne og attraktiv arbejdsplads. Afdelingen finder det positivt, at der etableres en fælles ramme for sundhedsordningerne i Århus Kommune og afgørende at den konkrete sammensætning af sundhedsordningerne aftales decentralt.
Endvidere gav medlemmerne af Magistratens 2. Afdelings HovedMEDudvalg udtryk for, at den bedste sundhedsordning er et godt arbejdsmiljø med tryghed og trivsel. Ganske ofte vil stress være en reaktion på den belastning, arbejdspladsen udsættes for udefra. Behandling af stress vil i den slags situationer være symptombehandling, mens det rigtige ville være at forebygge, og det vil i sammenhængen sige: At sikre balance mellem opgaver og ressourcer. Magistratens 2. Afdeling kan med disse bemærkninger støtte forslaget til fælles ramme for sundhedsordninger i Århus Kommune. Magistratens 3. Afdeling Det er HovedMEDudvalgets vurdering, at forslaget til en fælles ramme for sundhedsordninger i realiteten bygger på ordninger, der afprøves - eller har været afprøvet - i Magistratens 3. Afdeling. HovedMEDudvalget kan derfor tilslutte sig forslaget og skal anbefale, at det overvejes at indskrive nogle af formuleringerne i udkastet til den nye personalepolitik, således at der sendes et kraftigt signal - både indadtil og udadtil - om, at Århus Kommune vil gøre noget særligt på sundhedsområdet. HovedMEDudvalget skal endelig anbefale, at der afsættes fælles midler til at opprioritere udmøntningen af sundhedsordningerne, således at der dermed kan ske en reel opprioritering af området. I forhold til indstillingen har HovedMEDudvalget følgende bemærkninger: Afsnit 2, tidligere beslutninger, side 2: Det bør tilføjes, at Magistratens 3. Afdeling også har indgået en ordning om psykologisk krisehjælp (Psykologhuset, nu Falck). Afsnit 3, beskrivelse af indstillingen, side 3 samt 3b, nuværende ordninger samt praksis i kommunen, side 5. I tilknytning til beskrivelsen om, at Århus Kommune har indledt et samarbejde med Århus 1900 om projekt MedarbejderVigør, kan det oplyses, at Magistratens 3. Afdeling igennem nogle år har haft partnerskabsaftaler med Århus 1900 om tilsvarende projekter. Magistratens 4. Afdeling Magistratens 4. Afdelings HovedMEDudvalg kan tilslutte sig formål og principper i forslaget om sundhedsordninger. Realisering af ordningerne bør foregå i samarbejde mellem ledelse og medarbejdere ud fra overvejelser om behov, og som ordningen er lagt op må realisering ske indenfor de løbende økonomiske muligheder. Også i forhold til sundhedsordningerne gælder det, at den konkrete implementeringsproces bør ses i sammenhæng med magistratsomlægningen. Konkret i forhold til listen over sundhedsordninger skal det bemærkes, at det kan være uheldigt, hvis listen anvendes som en udtømmende bruttoliste i forhold til konkrete behandlingsformer og konkrete aktiviteter. F.eks. medtages zoneterapi i oversigten over behandlingsformer, mens akupunktur, som kan anvendes ift. mange af de samme lidelser, ikke medtages. Afslutningsvis har udvalget følgende bemærkninger vedrørende indstillingerne:
Hvis en ny fælles personalepolitik netop skal være fælles, er det nødvendigt, at der også aktivt investeres i den. Det betyder, at der fra Århus Kommunes side anerkendes, at personalepolitik koster penge. Der kan ikke gennemføres efteruddannelse og kompetenceudvikling, seniorordninger og sundhedsfremmeordninger uden økonomiske konsekvenser, som det hedder i indstillingen. Med den meget stramme økonomi, der er til rådighed på de forskellige områder, vil man skulle hente penge fra kerneydelsen for at kunne investere i personalepolitik. Derfor er der behov for centralt at afsætte midler til formålet. Midlernes præcise anvendelse bør efter vores opfattelse besluttes decentralt. Magistratens 5. Afdeling Det fremsendte materiale har været behandlet på et møde i afdelingens HovedMEDudvalg den 24. februar 2005. HovedMEDudvalget har taget de fremsendte udkast til indstillinger til efteretning uden bemærkninger. Århus Havn Der er anmodet om Århus Havn s kommentar til forslag til byrådsindstilling om fælles sundhedsordninger i Århus Kommune. Der foreslås en fælles ramme en positiv liste for sundhedsordninger, der kan anvendes. Århus Havn finder formålet med indstillingen særdeles relevant. Sundhedsordninger bør være en helt naturlig del af ansættelsespakken. Sagen har været drøftet i havnens hovedmedudvalg den 29. marts. Århus Havn skal bemærke: Ved at lave en positivliste må det betyde, at øvrige tiltag ikke må bringes i anvendelse. Der skal gøres opmærksom på muligheden for at tegne forsikring således at medarbejderne kan komme hurtigst muligt i behandling bør indgå på listen. Hvis der tages et skattemæssigt udgangspunkt fremgår det, at bl.a. motionsfaciliteter, forebyggende vaccinationer, frugtordninger, støtte til motionsløb m.m. anses som almindelig personalepleje. Disse bagatelordninger bør ikke fremgå af en liste, som byrådet skal tage stilling til. Det bør være helt naturligt, at medarbejdere tilbydes disse vilkår hvis ledelsen finder det hensigtsmæssigt. Der er uoverensstemmelse mellem indstillingens anbefaling af skattemæssig afklaring inden ordningerne iværksættes, og notatet fra skatteforvaltningen, hvor det fremgår, at rygeafvænning og slankerådgivning medfører skattepligt for medarbejderne. Ligeledes er det et krav fra skatteforvaltningen, at ordningerne skal være generelle og tilbydes alle ansatte, hvorfor der ikke er mulighed for at lave lokale ordninger. Århus Havn må derfor forudsætte, at de skattemæssige forhold afklares inden byrådets vedtagelse. Det bør afklares, om Århus Havn i skattemæssig forstand regnes som samme arbejdsplads som Århus Kommune.
Det synes uhensigtsmæssigt, at indsats vurderes lokalt, når ordningerne netop er generelle. Denne vurdering bør foretages inden igangsætning. Ligeledes bør laves overslag over udgifternes omfang. Borgmesterens Afdeling HovedMEDUdvalget i Borgmesterens Afdeling har på sit møde den 11.4.2005 drøftet indstillingen om sundhedsordninger samt de dertil hørende bilag. Indstillingen har forinden været drøftet i de lokale MEDudvalg og høringssvar herfra var bilagt dagsordenen. Der var enighed om fuldt ud at tilslutte sig indstillingen. FællesMED-udvalget Per Jensen redegjorde indledningsvis for indstillingen, herunder at tiltag i de enkelte afdelinger skal afholdes indenfor afdelingens økonomiske rammer. Man skal være opmærksom på de skattemæssige problemstillinger. I magistratens 1. Afdeling havde man rejst problemstillingen, om man kan give et bredede tilbud til de ansatte end til borgerne (alternativ behandling). Personaleafdelingen har valgt at fastholde dette i viften af tilbud ud fra, at dette er et tilbud i mange andre kommuner og amter. Kirsten Normann Hansen tilkendegav, at økonomiem er ret væsentlig. Der er forventninger og behov, men ingen økonomi.. De skattemæssige forhold skal afklares, inden et tiltag iværksættes. Claus Gahrn mente, at der er dårlig signalværdi i at lave sundhedsordninger, samtidig med at man lukker BST. Louise Gade: BST lukningen er tvunget af udefrakommende omstændigheder. Konceptet i sundhedsindstillingen er god, flere skal komme til at opleve, at det er godt for dem selv at gøre en indsats, også i fritiden. Jeg kan kun opfordre de faglige organisationer til at opfordre deres medlemmer til at deltage i sundhedsaktiviteter i fritiden. Niels Erik Eskildsen: Enig i, at indsatsen skal være placeret i den enkelte afdeling, men skal der gøres noget, der virker, skal der afsættes midler hertil til brug for lokale initiativer. Jeg skal derfor opfordre til, at der afsættes midler hertil. Louise Gade: Midlerne er i afdelingerne i forvejen. Indstillingen skal ses som en vifte / ramme af tilbud til arbejdspladserne. Per Jensen: Vi har få centrale midler i sygefraværspuljen, som vi anvender til et medarbedervigør projekt i Vejlby området for alle afdelinger. Claus Gahrn: Fælles personalepolitik og fælles sundhedsordninger må føre til at der også skal være fælles økonomi. Kirsten Norman Hansen: Hvis vi skal livsstilssygdommene til livs, skal vi uddanne medarbejderne og være opmærksomme på, hvilke signaler vi sender til medarbejderne. Frit valg / konkurrenceudsætning giver medarbejderne en følelse af, at vi ikke værdsætter deres job. Gordon Ørskov Madsen: Motion er et fælles ansvar, men der skal være gode vilkår, fx. for cyklister, hvis medarbejderne skal cykle på arbejde. Indstillingen herefter taget til efterretning med de faldne bemærkninger og indkomne høringssvar.