Kvalitetssikring i forbindelse med MR-scanning

Kvalitetssikring i forbindelse med MR-scanning Modul 14 Bachelor Radiografuddannelsen Forfatter: Ann Katrine Meyer Thomsen, RAD111 Dato: 25/5-14 Vejleder: Thomas Søndergaard Larsen Anslag: 71.298

1. Indhold 2. Abstract (Dansk)... 3 3. Abstract (Engelsk)... 4 4. Indledning... 5 5. Problemfelt... 6 5.1 Problemstillinger... 6 5.2 Problemafgrænsning... 9 5.3 Problemformulering... 9 5.4 Operationalisering... 10 5.4.1 Forskningsspørgsmål... 10 6. Design... 10 7. Metodeafsnit... 11 7.1 Videnskabsteoretisk perspektiv... 11 7.2 Kvantitativ forskningsmetode... 12 7.3 Videnskabskriterier... 15 8. Valg af litteratur... 17 8.1 Bøger... 18 8.2 Artikler... 19 8.3 Hjemmesider... 20 9. Teori... 20 10. Etiske Overvejelser... 24 11. Empiri... 26 12. Pilotforsøg... 28 12.1 Resultat af pilotforsøg... 28 13. Resultater... 28 14. Bias... 34 1

15. Diskussion... 35 16. Konklusion... 37 17. Perspektivering... 38 18. Litteraturliste... 39 2

2. Abstract (Dansk) Kvalitetssikring i ved MR i forhold til klaustrofobiske patienter. Problemstilling På verdensplan lider 1-15 % af alle patienter (pt.) som skal MR scannes af klaustrofobi. Hvert år svare det til 2 mio. afbrudte scanninger, dette svare til et tab på ca. 7,5 billioner kroner for sundhedsvæsner verden over. For at kunne gennemføre en MR scanning er sammenspillet mellem radiograferne og pt. altafgørende for at pt., kan få stillet en diagnose og behandles derefter. MR er en vigtig og stadig mere udbredt røntgenmodalitet på de danske sygehuse, derfor kan antallet af klaustrofobiske pt., være stigende. Det er derfor vigtigt, at radiograferne kan forstår disse klaustrofobiske pt. Det er derfor vigtigt, at radiografernes fokus ligger på pt., således at scanningerne kan gennemføres. Derfor er det vigtigt, at vi som radiografer har en forståelse for de problematikker som pt., oplever, så vi kan kvalitetssikre forløbene ved MR. Metode I dette projekt er der udarbejdet et kvantitativt spørgeskema, hvori de forskellige problematikker er listet op. Disse problematikker er listet op, i forhold til hvad vi som radiografer oplever i forbindelse med MR. Spørgsmålene er stillet således, at pt. har 3 valgmuligheder til at svare i, derudover er der opstillet et sidste punkt, hvor pt. kan skrive evt. andre kommentar til scanningen. Spørgeskemaerne er delt ud til pt. på sygehus X, ved MR. Skemaerne er delt ud til 60 ambulante pt. over 18 år og der var svar på de 58 af spørgeskemaerne. Konklusion Resultatet af spørgeskemaerne vidste, at de primære problemer som pt., oplever i forbindelse med MR, er at støjen fra scanneren er generende, det er svært at ligge godt og det er svært at ligge stille i forbindelse med scanningen. Det er derfor vigtigt, at vi som radiografer opretholder den gode kvalitet og kvalitetssikre på disse problematikker. Dette kan gøres ved at forbedre hovedtelefonerne for pt., bruge ekstra tid på at få pt., til at ligge godt og derved kan problematikkerne i forbindelse med at ligge stille også løses, fordi det som pt., kan være svært at ligge stille hvis man ikke ligger godt. 3

3. Abstract (Engelsk) Quality Assurance of MRI compared to claustrophobic patients Research question Worldwide there is 1-15 % of all patients (pt.) scheduled for MRI suffer from claustrophobia. It means that each year 2 mio. MR procedures cannot be performed, for the health care system all over the world, it s a 7,5 bio. kr. loss. For every MRI procedure it is important, that the pt. and the radiograph understand each other, so the pt. can get a diagnose and can be treated. MRI has been described as the most important medical innovation and is often used on Danish hospitals, therefore can the number of claustrophobia pt. increase. It s important that radiograph understands those pt. and it is important that the radiograph has the focus on the pt., so the pt., can complete the scan. It s important that the radiograph understand pt., problems when they undergo a MRI, so the radiograph can quality assurance the MRI for the pt. Method In this project, we have prepared a quantitative questionnaire, in which the different issues are listed. These issues are listed, compared to what we as radiographers experiencing with MR. Questions are posed such that pt. has 3 options to respond, also establishes a final point, where pt. can write other comment for the scan. The questionnaires are distributed to pt. at hospital X, in MRI. The forms are distributed to 60 outpatient pt. over 18 years and there were 58 responses to the questionnaires. Conclusion The result of the questionnaires shows the main problems that pt., experiencing with MRI, it is the noise of the scanner, it's difficult to be placed probably and it is difficult to lie still during the scan. It is therefore important that radiographers maintain the good quality and quality assurance on these issues. This can be done by improving headphones to the pt., spend extra time getting pt., to lie well and thus can be issues relevant to lie still also resolved because it currently that the pt., has difficult to lie still if they are not placed probably doing the scan. 4

4. Indledning Siden den første Magnetic Resonance Imaging scanner (MR) kom til Danmark i 1984 (1). Er brugen af denne modalitet steget og anvendes hyppigt til diagnosticering i dag. MR scanneren anvender ikke skadelige ioniserende stråler og har en fantastisk flot billedkvalitet, der gør at flere og flere patienter i dag bliver henvist til en MR scanning. Ved MR scanning er det vigtigt, at radiograferne har patienterne i fokus, så patienterne føler sig trygge ved scanningen og evt. nervøsitets kan mindskes. Det er derfor vigtigt, at radiograferne varetager den enkeltes patiens behov, dette kræver at man som fagperson er i stand til at observere og handle på evt. problemer. I forbindelse med MR scanning opleves der også et større antal klaustrofobiske patienter, da MR er mere kompleks og kræver mere af patienterne end andre undersøgelser. For de patienter som lider af klaustrofobi i forbindelse med MR scanningen, er det alt afgørende at vi som sundhedspersonale forstår dem og kan hjælpe dem. Det er derfor vigtigt, at vi som radiografer sætter spørgsmålstegn ved de ting der undre os i forbindelse med klaustrofobien og de problemer som patienterne oplever ved MR scanningerne. Dette er vigtigt for, at vi som radiografer kan forbedre MR forløbet for patienterne og os selv. 5

5. Problemfelt I dette afsnit præsenteres de forskellige problemstillinger, en problemafgrænsning og en central problemformulering, denne er omdrejningspunktet for dette projekt. 5.1 Problemstillinger Under tidligere klinikophold, har jeg erfaret, at patienter (pt.) i forbindelse med MR ikke har kunnet gennemfører scanningerne pga. angst eller klaustrofobi. Disse afbrudte scanninger i MR har skabt en række problemstillinger for radiografer, radiologer, patienter og samfundet, disse vil blive præsenteret herunder. For at kunne gennemføre en MR scanning er der en masse faktorer som spiller ind, dette gælder både før, under og efter, at pt. er blevet scannet. Hver gang en scanning bliver afbrudt eller ikke kan gennemførers pga. fx klaustrofobi, er det ikke kun pt. som har afbrudt scanningen, der bliver berørt af. For at kunne få foretaget en MR kræver det en henvisning, som typisk kommer fra en anden læge eller afdeling som ønsker scanningen fortaget. Den henvisende læge har i forbindelse med MR, et skema som skal udfyldes inden pt. kan scannes, her bliver der b.la. bliver spurgt om pt. er klaustrofobisk. Problemet kan være at nogle henvisende læger glemmer at spørger pt. om klaustrofobi i forbindelse med udfyldelse af skemaet og et andet problem kan være at lægen har spurgt pt. om klaustrofobi men pt. er måske ikke klar over hvad en MR scanning helt præcis indebære og derfor svare nej til at have klaustrofobi. Når pt. så kommer til MR, kan pt. ikke gennemføre pga. klaustrofobi. Når pt. bliver henvist til MR sendes pt. til visitation, sidder sekretærer og visitere de forskellige henvisninger og pt. til hvilken slags MR scanning det drejer sig om og hvilken prioritering de skal have. Pt. kommer herefter på venteliste til MR. På sygehus X er ventetiden for en MR af f.eks. ryggen på 25 uger (2). Selvom dagsprogrammet er fuldt booket og der også køres aftenkørsel i MR, vil ventetiden stadig være tilstede fordi, at modaliteten bliver mere og mere udbredt og scanningerne i MR tager længere tid at udføre end andre røntgen modaliteter. Det betyder at for hver afbrudt undersøgelse pga. klaustrofobi, der er i MR, kunne man have scannet en anden pt. og derved have nedbragt ventelisten for de mange pt. I stedet for giver det huller i dagsprogrammet, hvor radiograferne eller sekretærerne ikke kan nå at kalde en ny pt ind. Under tidligere klinikophold på sygehus X, har der blandt radiograferne været en tendens til, at afbryde scanningen og give op hvis pt. udviste klaustrofobi under scanningen. Pt. blev derfor sendt hjem med beskeden, at de vil blive indkaldt til den åbne skanner, som er mere hensigtsmæssigt at anvende til pt. med klaustrofobi. Grunden til at denne løsning anvendes kan være det stramme 6

dagsprogram, hvor der ikke er plads og tid til de klaustrofobiske pt., hvis det ikke er kendt i forvejen vha. de udfyldte skemaer. Det betyder for pt., at de skal genindkaldes og igennem visitations og booking systemet igen, før de kan få en ny tid til en ny MR. På de pt. som afbryder scanningen, bruges der ekstra ressourcer i form af, visitation, hul i dagsprogrammet for radiograferne, manglende billedmateriale til radiologerne som ikke kan diagnosticere pt. pga. manglende scanning, samt at den henvisende læge som ikke kan få stillet en diagnose til pt. I sidste ende kan det få konsekvenser for pt. fordi de ikke har fået stillet den diagnose, som MR kunne have vist. Udover at der på sygehus X og for pt. selv anvendes mange ressourcer på de klaustrofobiske pt. så er det også et samfunds økonomisk tab for sundhedsvæsenet. Der anslås at der på verdensplan at 1-15 % af de pt. der skal til MR lider af klaustrofobi i en sådan grad at de ikke kan gennemføre eller må have hjælp i form af anæstesi. Det svarer til 2 mio. scanninger på verdensplan og et tab på ca. 7,5 billioner for sundhedsvæsenet verden over (3 bilag 1). I arbejdet som radiograf er det et sammenspil mellem det tekniske aspekt i faget og det menneskelige aspekt i forhold til pt. Det er derfor vigtigt, at vi som radiografer altid opretholder en god kvalitet i vores arbejde. Har man som radiograf ikke faglig kompetence til at hjælpe pt. med klaustrofobi i forbindelse med MR scanninger, kan radiografen ikke udvise høj professionel standard. God kvalitet er defineret og beskrevet af World Health Organization (WHO): God kvalitet er: Høj professionel standard Effektiv ressourceudnyttelse Minimal patientrisiko Høj patienttilfredshed Helhed i patientforløbet (4 s. 13) MR scanninger der bliver afbrudt eller slet ikke bliver gennemført, pga. pt. klaustrofobi, er i strid med WHO s definition på god kvalitet. Hvis radiografen ikke formår at bruge sine faglige kompetencer til at opnå forståelse for pt. med klaustrofobi og opnå det samarbejde, som kræves mellem pt. og radiograf, kan radiografen ikke udvise høj professionel standard. De afbrudte scanninger betyder også ekstra ressourcer for afdelingen og samfundet, som tidligere nævnt og hver gang man skal genindkalde en pt. opfyldes kravet om effektiv ressourceudnyttelse ikke. For pt. betyder det også, at deres helhed af forløbet reduceres, og pt. tilfredsheden derved kan falde. Det danske sundhedsvæsen er kvalitetssikret ved DDKM af IKAS og ved afbrudte scanninger ved MR 7

vil det betyde, at visionen om DDKM ikke bliver overholdt og dette er et problem da man på sygehusene ikke kan overholde standarden for den nationale kvalitet. At kommunikere med pt. ved MR-scanninger, er en vigtig del af radiografens arbejde. Radiografen har to vigtige fokusområder når det gælder MR, dels pt. og dels det tekniske aspekt om MR kræver. Som menneske lærer vi fra fødslen af, at kommunikere og kommunikation er menneskets måde at udtrykke og formidle viden, meninger og holdninger på. Ordet kommunikation stammer fra det latinske ord communicare, som betyder at gøre noget i fællesskab, delagtiggøre en anden i og have forbindelse med (5 s. 25). Når pt. kommer til en MR møder de radiografen og der skabes en relation mellem pt. og radiograf gennem kommunikation. Det er vigtigt, at pt. føler sig informeret omkring scanningen samtidig med, at det er vigtigt at radiografen føler sig forstået og pt. forstår hvad radiografen siger, når der informeres omkring scanningen. Som radiograf kan man vælge at kommunikere på flere forskellige måder og anvende forskellige kommunikationsteorier. Der kan ikke opstilles en retningslinje for, hvordan man som radiograf skal kommunikere. Hver radiograf har deres egen måde at kommunikere med pt. på. Der tages individuelle hensyn til pt., da pt. har vidt forskellige behov for kommunikation i forbindelse med MR. De pt. som oplever klaustrofobi i forbindelse med MR, oplever en form for krise og kan i værste tilfælde traumatiseres, hvis der ikke tages hånd om problemet. Det er derfor vigtigt at radiografen kan tackle og mestre pt. med nervøsitet og klaustrofobi i forbindelse med MR. Dette kan gøres ved forskellige kommunikationsformer, samt forskellige omsorg/pleje modeller. Det vigtige er at radiografen anvender professionel kommunikation med pt., som er afvigende fra den kommunikation vi anvender i dagligdagen. Når vi som radiografer er på arbejde, kommunikere vi ikke som privatpersoner, men som fagpersoner, professionsudøvere og professionel hjælper (5 s. 25). De personer radiografen skal kommunikere med ved MR er pt. som af forskellige årsager har brug for radiografens hjælp og assistance. Den professionelle kommunikation er også den hjælpende, kommunikation som skal fremme god kontakt, bidrage til at løse problemer og stimulere pt. til at bruge deres egne ressourcer. De seneste par år er der sket en udvikling af MR scannerens design, som gør scanneren mere venlige for klaustrofobiske pt. at ligge i. Man har bl.a. introduceret åbne MR scanner og reducere støjniveauet under selve scanningerne, men på trods af forbedringer er antallet af klaustrofobiske pt. stadig ikke faldet, dette kan bl.a. skyldes, at der er en stigning i antallet af personer der skal MR 8

scannes og derfor er antallet af klaustrofobiske pt. også stigende. En anden faktorer der kan have indvirkning på antallet af klaustrofobiske pt. kan være forekomsten af adipøse pt. der samtidig er steget med 75 % siden 1987 og mange af de adipøse pt., kan have svært ved at være i scanneren og dette udløser en form for klaustrofobi hos de pt. (6). En MR skanner består af et smalt leje, hvor pt. skal lejres på og køres derefter ind i et smalt rør, her bliver pt. bedt om, at ligge helt stille under scanningerne. Scanningerne ved MR tager et sted mellem 10-90 minutter og det er vigtigt at pt. ligger helt stille igennem hele scanningen for at undgår bevægelse. Bevægelse under en MR scanning medfører bevægelsesartefakter og har stor betydning for det diagnostiske billede. Billedet vil ikke kunne bruges hvis der er bevægelse. For nogle pt. kan det være et problem at ligge helt stille uden at må røre på sig og dette kan medfører at klaustrofobien øges i forbindelse med MR. 5.2 Problemafgrænsning I MR er samspillet mellem radiograferne og pt. altafgørende, for at opnå diagnostiske brugbare billedmateriale, således at pt. kan få stillet en diagnose ud fra scanningen og behandles derefter. Det er derfor vigtigt at radiograferne anvender deres kommunikation og informere pt. omkring MR scanning. MR er en vigtig og stadig mere udbredt røntgenmodaliteter i sundhedssektoren, dette betyder at der stadig kommer flere og flere pt., som skal MR scannes og flere af dem vil muligvis være klaustrofobiske. Som radiografer er det vigtigt at vores faglige kompetence rækker til at kunne varetage disse klaustrofobiske pt. Ved MR er procedurerne er mere komplekse og kræver mere teknisk viden og er derved sværere at arbejde med end f.eks. almindelige røntgen procedure. Hvis radiograferne udelukkende har deres fokus på det tekniskaspekt, kan det have den betydning, at radiograferne glemmer kommunikationen og omsorg/plejen til pt. (7 bilag 2). For pt. der lider af klaustrofobi giver det især problemer, fordi disse pt. kan føle sig utrygge, hvis radiografens fokus ligger på det tekniske ved MR scanningerne. Det er derfor vigtigt, at vi som radiografer har en forståelse for hvilke problematikker pt. oplever i forbindelse med MR scanning, så vi som radiografer kan opretholede den gode kvalitet i forbindelse med vores arbejde. Det er derfor hensigten med denne opgave, at sætte fokus på kvalitetssikring af patientforløbet ved MR-scanning. 5.3 Problemformulering Hvilke problematikker oplever patienterne ved en MR-scanning og hvordan kan radiograferne kvalitetssikre patientforløbet ved MR-scanningen? 9

5.4 Operationalisering Problemformuleringen er operationaliseret i henhold til bogen Den gode opgave af Lotte Rienecker og Peter S. Jørgensen (8 s.105-139) og er vedlagt som Bilag 3. Gennem operationaliseringen er forskningsspørgsmålene udarbejdet, disse vil blive besvaret gennem teori og empiri. 5.4.1 Forskningsspørgsmål Kategori a. 1. Hvilke problematikker oplever patienterne ved en MR-scanning? (empiri) 2. Hvad er klaustrofobi? (teori) 3. Hvordan mestres patinter med en traumatisk krise? (teori) Kategori b. 1. Hvad er kvalitetssikring i sundhedsvæsenet og hvordan er det danske sundhedsvæsen kvalitetssikret? (teori) 2. Hvordan kan nye kriterier implementeres på radiologisk afdeling? (teori) 6. Design I dette afsnit vil der blive en kronologisk gennemgang af opgavens opbygning og de forskellige afsnit vil blive præsenteret. Igennem opgaven er der anvendt metakommunikation til hvert afsnit, dette er gjort for at fremme forståelsen for læseren, samt at guide læseren gennem opgaven. Opgaven tager først fat i de forskellige problemstillinger omkring emnet og afgrænses herefter til det problem som er relevant og deraf er problemformuleringen opstået. Problemformuleringen er operationaliseret og heraf er forskningsspørgsmålene opstået. Disse vil blive besvaret gennem teori- og empiri afsnittet. I opgaven vil valget af metode fremgå ift. til valget af den metode der skal undersøge problemformuleringen, samt hvilke kriterier metoden stiller. Der vil være et afsnit hvor valg af litteratur afdækkes, og det mest anvendte litteratur valideres og analyseres. I empiriafsnittet redegøres der for empiriindsamlingen, hvor eksklusion og inklusions kriterier for empiriindsamling vil fremgå. Resultaterne af empiriindsamlingen, vil blive fremstillet i resultatafsnittet vha. deskriptivt statistisk. Herefter der blive redegjort for de bias, som er opstået i forbindelse med empiriindsamling. I diskussions afsnittet inddrages resultater fra empiriindsamlingen, disse vil der 10

blive taget kritisk stilling til. Teorien vil her blive stillet mod metodens resultater og diskuteres for at vise opgavens pålidelighed. Der bliver også diskuteret hvilke indflydelser bias har haft på resultaterne, samt validiteten og realibiliteten af resultaterne. Besvarelsen af problemformuleringen vil ske i konklusionsafsnittet. Opgaven sluttes af med en perspektivering, hvor projektets originalitet, robusthed og innovativitet redegøres for. Der vil også i perspektiveringen påpeges fremadrettet forskning i forbindelse med projektet. Der anvendes gennem opgaven referencer som er opstillet efter Vancouver modellen (9). 7. Metodeafsnit I metodeafsnittet argumenteres og uddybes valget af det videnskabsteoretiske perspektiv. Overvejelser i forbindelse med opgaven, vil blive for og mod argumenteret samt belyst ift. opgavens videnskabsteoretiske perspektiv. 7.1 Videnskabsteoretisk perspektiv For hver en opgave der skrives, er man nødt til at vælge hvilket videnskabsteoretisk paradigme, der skal anvendes. Indenfor videnskabsteoretiske metoder findes der 4 områder, man kan bevæge sig indenfor, når det gælder forskning i radiografi. Disse områder er, humanvidenskab, samfundsvidenskab, naturvidenskab og sundhedsvidenskab (10 s. 45). Det humanvidenskabelige paradigme anvender kvalitative forskningsmetoder til, at besvare det emne man ønsker at undersøge. Ved det humanvidenskabelige paradigme skelnes der mellem hermeneutisk og fænomenologisk tilgang, den hermeneutiske tilgang er fortolkningskunst, hvor egen forforståelse sættes i spil for at opnå en ny forståelse. Den fænomenologiske tilgang forsøger man at lægge sin egen forforståelse til side, for at kunne forstå den andens livsverden uden egen forforståelse spiller ind. Begge tilgange anvendes til at få en bedre forståelse af menneskers forventninger, holdninger og meninger (10 s. 93-110). Det samfundsvidenskabelige paradigme benytter både det humanistiske paradigme og det naturvidenskabelige paradigme. Det betyder at samfundsvidenskaben arbejder både med positivisme, hermeneutik og fænomenologien. Det samfundsvidenskabelige paradigme bliver også kaldt kritisk teori, fordi man i dette paradigme ikke kun ser på menneskets fordomme men derimod på hele samfundets dogmer, som skal kritiseres med nye rationale mål (10 s. 116). 11

Det naturvidenskabelige paradigme har en positivistisk tilgang og her anvendes den kvantitative forskningsmetode, hvor det man ønsker at undersøge giver resultater som er målbare og derfor kan kvantificeres (10 s. 47). Den sundhedsvidenskabelige tilgang ses som en syntese af natur-, human- og samfundsvidenskaben. Det er den konkrete faggruppe man tilhører, der bestemmer hvilken tilgang man vælger (10 s. 46). I sundhedsvidenskaben er det nødvendigt at forlade denne rigide kategorisering til fordel for et udgangspunkt i den konkrete undersøgelse og herudfra se de muligheder og begrænsninger, der ligger i de forskellige videnskabsteoretiske tilgange. (10 s. 47). Problemformuleringen: Hvilke problematikker oplever patienterne ved en MR-scanning og hvordan kan radiograferne kvalitetssikre patientforløbet ved MR-scanningen? Har det sundhedsvidenskabelig perspektiv som tilgang, da det er konkrete problematikker ved en bestemt MR scanning der er i fokus og resultaterne af dette vil være målbart og kan derfor kvantificeres. Projektet tager derfor udgangspunkt i den kvantitative forskningsmetode, med det positivistiske paradigme. 7.2 Kvantitativ forskningsmetode I dette afsnit vil de forskellige kvantitative forskningsmetoder blive præsenteret, samt til- og fravalg ift. opgaven. Audit Audit er den metode som hyppigst anvendes i sundhedsvæsenet og betyder høring. Denne metode anvendes til at evaluere og udvikle kvaliteten i et system på grundlag af retrospektive data fra praksis (11). Som radiografer ved vi godt, at der er et problem med at få udført disse MR scanninger for nogle pt. Hvis der skulle laves et audit over dette, kunne man f.eks. se på antallet af afbrudte undersøgelser eller hvor mange undersøgelser, der i løbet af en uge på en afdeling, bliver aflyst. Men da problemformuleringen ønsker at belyse de problematikker der finder sted, kan dette ikke lade sig gøre ved en audit. 12

Observation I bred forstand er alle dataindsamlingsmetoder observationsmetoder. Ved observationsmetode kan man sondre mellem f.eks. subjekt præget og objekt præget emner. Emner med subjekt præg kan beskrives ved hjælp af den introspektive metode og emner med objekt præget kan iagttages ved hjælp af apparaturobservationer, tidsobservationer, begivenhedsobservationer, rating-scales, test, spørgeskemaer og interview. Man kan også inddele observationsmetoden efter deres videnskabelige tilgang hvad enten den er kvalitativ eller kvantitativ (12 s. 225). En observation af MR-scanningerne hvor pt., oplever problematikker i forbindelse med scanning, kunne være en mulighed. Ulempen ved, at vælge observation til besvarelse af problemformuleringen, er at man som forsker kan have svært ved, at observere hvilke problematikker der opstår og da problemformuleringen ønsker at belyse problematikkerne fra pt., side vil det ikke være muligt at besvare denne med observation. Interview Det kvantitative forskningsinterview er en målrettet konversations, hvor interviewer stiller nogle forberedte spørgsmål, mens respondenten svarer. Formålet med et sådan interview er at indsamle informationer vha. de samme spørgsmål på en ensartet måde til alle deltagene respondenter. Dataindsamlingen ved interview sker på en struktureret måde, hvorved man kan få de oplysninger om udvalgte variabler i målgruppen. De emner der egner sig til det kvantitative forskningsinterview, drejer sig ofte om specifik viden, holdninger og adfærd i undersøgelsesgruppen (12 s. 305). Projektets problemformulering kunne sagtens besvares vha. interview, fordi man ved hjælp af interview metoden ville kunne spørge pt. om problematikkerne ved en MR-scanning og hvordan de oplever dem. Fordelen ved at anvende et interview til at besvare denne problemformulering er at man kan få præcise svar fra de adspurgte pt. om problematikken og en evt. uddybelse af disse. Ved interview er det også muligt, at gå tilbage til et tidligere spørgsmål og det er også muligt, at få nogle andre problematikker på banen eller ting, som der muligvis ikke er tænkt over. Ulempen ved, at anvende et interview er, at det pga. etiske retningslinjer altid vil være nogle ting, der skal tages højde for. Det er f.eks. nødvendigt at ringe til de pt., der skal indgå i interviews, før man interviewer dem. Hvis interview metoden skulle anvendes til dette projekt, vil det give et skævt billede af de problematikker som pt. oplever ved MR-scanning. Grunden til dette er, at som forsker ikke kan 13

ramme alle pt. grupper, fordi der skal ringer og spørgee X antal pt., om lov og derved kan man ikke garantere at man rammer de pt., som oplever problemer ved MR. Eksperimentel metode I eksperimentel forskning er det altid den som udfører forsøgene, som fremkalder variationer i den uafhængige variabel ved en eller anden form for manipulativ kontrol. Et eksperimentelt forsøg er hvor der opstilles et eller flere eksperimenter for, at kunne analysere på resultaterne (12 s. 145-146). Hvis der skulle opstilles et eksperiment over problemet, ville det være nødvendigt at tage et problem af gangen, f.eks. kunne der laves et forsøg over forskellige former for lys i scanningsrummet og hvilken en pt., føler sig mest tryg ved. Men dette projekt ønsker først at finde de egentlig problematikker og dette kan ikke gøres med eksperiment, fordi det tager længere tid at lave et eksperiment over de forskellige problematikker som er opstillet. Spørgeskema Spørgerskema metoden eller survey metoden, er en systematisk udspørgen af et større antal personer, som normalt udgør et repræsentativt udsnit af den relevante population. Dette interview foregår på grundlag af spørgeskemaer med spørgsmål, der er formuleret i forvejen og hvor der ofte er faste svar kategorier. Et spørgeskema kan enten indeholde faktuelle forhold eller holdninger. Der skelnes mellem forskellige indhold dimensioner i spørgeskemaer, disse er: faktuelle spørgsmål, kognitive spørgsmål, holdnings eller attitudes spørgsmål og vurderingsspørgsmål. Faktuelle spørgsmål indeholder faktiske forhold som f.eks. køn, fødselsår osv. Men de kan også indeholde hændelses spørgsmål som f.eks. Vil du stemme til det næste kommunalvalg? Og adfærds spørgsmål som f.eks. Hvor tit har du overtrådt straffeloven? De kognitive spørgsmål angår en persons kundskaber, disse kan bruges når man vil måle en persons paratviden som f.eks. Hvad hedder hovedstaden i Egypten? Spørgeskemaer indeholdende holdningsspørgsmål har til formål at måle meninger om eller holdninger til et emne. Vurderingsspørgsmål kan betragtes som en form for holdningsspørgsmål, disse kan f.eks. være Hvordan vurdere du, det påvirker dine børns indlæring i læsning, at der er tosprogede børn i dit barns klasse?, vurderingsspørgsmål er ikke hyppigt anvendt i spørgeskemaer da disse kan være svære at besvare for respondenterne (12 s. 279). Problemformuleringen: Hvilke problematikker oplever patienterne ved en MR-scanning og hvordan kan radiograferne kvalitetssikre patientforløbet ved MR-scanningen? Ønsker at belyse de problematikker som pt., oplever i forbindelse med MR-scanningerne. Dette kan med fordele 14

undersøges vha. et kvantitativt spørgeskema fordi de forskellige problematikker bestemmes og opstilles og derved kan pt., afkrydse hvilke problemer de oplever. På den måde får man et resultat som kan kvantificeres og data behandles. Fordelen ved at anvende spørgeskema er, at der kan indgå mange personer i undersøgelsen og ved spørgeskema fanger man alle grupper af pt. Så chancen er derfor at nogle pt., oplever problematikkerne som er opstillet i spørgeskemaet. Spørgeskemaet har også den fordel, at man kan se hvor mange pt., der oplever de samme problemer og der kan derfor drages en konklusion på dette. Ulempen ved, at anvende spørgeskema er, at man ved lukkede spørgsmål ikke kan stille supplerende spørgsmål. Ved kvantitativt spørgeskema kommer pt., holdninger og meninger heller ikke til kende. Dette projekt ønsker, at belyse hvilke problematikker pt., oplever i MR og hvor mange der oplever dem, der er pt. holdninger og meninger ikke relevante i dette projekt. 7.3 Videnskabskriterier Projektet tager udgangspunkt i det sundhedsvidenskabelige perspektiv med den kvantitative tilgang. Der findes 10 positivistiske videnskabelighedskriterier, som er gældende ved kvantitative undersøgelser. Disse er: systematisk, kontrol, præcision, objektivitet, kvantificerbarhed, repræsentativitet, gentagelse, reliabilitet, validitet og generaliserbarhed (12 s. 29). Systematik: er en planmæssig og ordnet fremgangsmåde, der ikke er præget af tilfældigheder. Systematikken er vigtig i alle faser af en empirisk undersøgelse fra planlægningen til databehandlingen (12 s.29). Kravet om systematik i forbindelse med spørgeskema, er opfyldt da alle respondenter får det samme spørgsmål, der er stillet i samme rækkefølge. Kravet om systematik er også opfyldt i opgaven ved empiriindsamlingen da der er systematisk planlægning af empiriindsamlingen samt, at de indhentede data vil blive behandlet vha. statistiske metoder. Kontrol: formålet med kontrol, er at sikre, at der ikke hersker tvivl om det givne resultat. Desuden reducere kontrollen risikoen for fejlslutninger så meget som muligt. Det er vigtigt at skabe maksimal sikkerhed for, at et givent resultat ikke er et enkeltstående tilfælde (12 s. 29-30). Ved spørgeskema er det muligt at have kontrol spørgsmål for at se om respondenterne svare ærligt. I dette spørgeskema er der ikke valgt kontrol spørgsmål. 15

Præcision: betyder at der under hele forskningsprocessen skal være en nøjagtighed i alt hvad man gør, f.eks. korrekt kildehenvisning, nøjagtig beskrivelse af forsøgspersoner, metode typen (12 s. 30). Præcisionen i empiriindsamlingen er opfyldt vha., forundersøgelse, hvor der er kontrolleret, hvor præcist spørgsmålene er stillet og om nogle af spørgsmålene giver anledning til misforståelser. Desuden er projektets litteraturliste og kildehenvisning opbygget efter Vancouver metoden og derved er der sikret korrekt kildehenvisning og korrekte referencer gennem projektet. Objektivitet: handler om erkendelsens virkelighedsforhold. Indenfor den kvantitative tilgang er det vigtigt at man holder sig objektiv og upartisk til situationer. Det betyder at egne meninger og holdninger ikke må komme til syne, da dette kan give fejl i undersøgelsen (12 s. 76). Kravet om objektivitet er tildels overholdt i forbindelse med dette projekt. Dog kan det være svært at være 100 % objektiv i dette spørgeskema, fordi svar kategorierne og problematikkerne på forhånd er bestemt. Derimod kræver svarene i det kvantitative spørgeskema ingen fortolkninger og derved er kravet om objektivitet opfyldt. De indsamlede data vil blive behandlet objektive og vil blive fremstillet som de er. Kvantificerbarhed: referere til kravet, om at undersøgelsesresultaterne skal kunne udtrykkes i tal. Da det er en kvantitativ undersøgelse skal resultaterne kunne bearbejdes statistisk (12 s. 37). Ved valget af den kvantitative forskningsmetode, opnås der vha. spørgeskemaet data som er målbare og derved kan kvantificeres ved, at opstille resultaterne i diagrammer og tabeller. Repræsentativitet: betyder hvor repræsentativ den stikprøve man vælger er, i forhold til populationen. Det er vigtigt at der laves flere målinger, så der kan drages en konklusion og ses en tendens. Der kan derfor ikke kun forholdes til en enkelt måling (12 s. 42-43). Spørgeskemaet er delt ud til 60 personer på sygehus X og er derfor en stikprøve af en større gruppe pt. der bliver MR scannet. Spørgeskemaet og resultaterne er derfor udarbejdet på grundlag af denne repræsentative gruppe. Gentagelse og reliabilitet: Gentagelse betyder at undersøgelsen kan gentages, så der på den måde kan kontrolleres om resultatet er tilfældighed. For at kunne gentage undersøgelsen er det vigtigt med præcise 16

beskrivelser af definitionen, undersøgelsespopulation, design og målemetoder. I nogle tilfælde kan andre gentage præcis den samme undersøgelse og få samme resultater, mens der andre gange kan gentage forsøget, hvor der ændres på en enkelt faktor som f.eks. forsøgspersoner, design og/eller målemetoder (12 s. 55). Reliabilitet betyder målenøjagtighed, dvs. om undersøgelsen måler det den måler i den givne population under normale omstændigheder. Reliabiliteten af undersøgelsen er højere desto mere overvejende ens resultaterne er (12 s. 56). Kravet om gentagelse og reliabilitet kan ved spørgeskema ikke opfyldes, da de emner, der gøres til genstand ved spørgeskemaundersøgelser, oftest er foranderlige og der kan derfor ikke foretages kontrolgentagelser, til belysning af, om man opnår de samme resultater ved to på hinanden følgende undersøgelser. Hvis en spørgeskemaundersøgelse skal gentages vil det være for, at belyse om der er sket ændringer fra gang til gang. Validitet: dækker over 3 ord, sandhed, troværdighed og gyldighed. Ved bedømmelse af empiriske undersøgelser indtager validiteten en central rolle, fordi formålet er at undersøge, om en hypotese/problemformulering er rigtig eller forkert (12 s. 60). Ved spørgeskemaundersøgelsen ønskes der et troværdigt billede, af de problemer som pt. oplever ved MR-scanning. Men ved spørgeskema er der en særlig fejkilde, som kan have en negativ effekt på validitet, denne kaldes for responseffekten. Den går ud på, at der er forskel på det, der svares i spørgeskemaet og det respondenten mener. Generaliserbarhed: når noget er generaliserbart betyder det, at der ud fra et enkelt tilfælde til samtlige tilfælde kan drages til konklusion. Dvs. om der kan generaliseres til omverden (12 s. 65) Kravet om generaliserbarhed opfyldes ved spørgeskema metoden, under forudsætning af, at spørgeskemaet anvendes på repræsentative grupper og designet af spørgeskemaet ikke er behæftet med væsentlige fejlkilder. Spørgeskemaet kan anvendes på andre sygehuse til, at belyse deres pt s. problematikker ved MR-scanningerne. Men resultatet af undersøgelsen fra sygehus X kan ikke generaliseres til andre sygehuse, da der f.eks.anvendes forskellige scanner, informationsmateriale osv. 8. Valg af litteratur Herunder vil begrundelsen for valget af litteratur til udarbejdelse af projektet præsenteres. 17

I dette afsnit vil valget af litteratur fremgå, der er anvendt en række bøger til at definere videnskabsteori, analysere empirien og besvare de forskellige forskningsspørgsmål, både teoretisk og empirisk. Der er også anvendt forskellige hjemmesider til, at validere teorien. Til sidst er der anvendt to artikler, som underbygger empirien og øger konsistensen af det samlede projekt. Disse tre former for litteratur, anvendes til at sikre projektets gyldighed. 8.1 Bøger Bogen Videnskabsteori skrevet af Jakob Birkler, er anvendt til at udforme afsnittet om videnskabsteori og de enkelte teoretiske tilgange. Bogen formidler videnskabsteorien i et klart og præcist sprog som gør bogen let forståelig. Bogen har været brugbar til at beskrive og forstå humanvidenskaben, sundhedsvidenskaben, naturvidenskaben samt samfundsvidenskaben. Bogen er anvendt til at afklare hvilken videnskabsteori der anvendes til dette projekt. Til at beskrive de forskellige forskningsmetoder og de positivistiske videnskabskriterier i forbindelse med projektet, er bogen Kvantitativ forskningsmetode i psykologi og tilgrænsede fag af Emil Kruuse anvendt. Bogen indeholder alle kvantitative forskningsmetoder, som kan anvendes til udarbejdelse af et projekt. Bogen beskriver de forskellige kriterier iht. metoder og positivistiske kriterier godt samt at bogen også stiller de forskellige kriterier op mod hinanden. Denne bog er også anvendt til at udforme spørgeskemaet. Til at underbygge udarbejdelsen af spørgsmålene til spørgeskemaet, er bogen spørgeskema undersøgelser fra konstruktion af spørgsmål til analyse af svarene af Merete Watt Boolsen anvendt. Denne bog er en guide til studerende der arbejder med spørgeskemaer i forbindelse med fx projekter. Bogen beskriver de forskellige trin i arbejdsprocessen samtidig med at den kombinerer den nødvendige teori. Bogen er ikke nævnt i selve opgaven, da den udelukkende er anvendt til at understøtte Emil Kruuse s kvantitativ forskningsmetode omkring spørgeskema. Til at besvare forskningsspørgsmålet hvordan tackles patinter i den traumatiske krise, er bogen Krise og Udvikling af Johan Cullberg anvendt. Bogen beskriver de forskellige 18

psykologiske kriser som er en del af ethvert menneskes liv. Forfatteren beskriver årsagen til de forskellige kriser og deres forløb på en sådan måde, at krisesituationerne bliver mere forstående for dem der møder dem. Bogen kan anvendes af alle der ønsker en øget forståelse af mennesker i krise. 8.2 Artikler De anvendte artikler til dette projekt kan findes i bilag 1 og 2, hvor dokumentationen for søgning af artiklerne findes. Artikel 1: Reduction of claustrophobia during magnetic resonance imagning: metods and design of the CLAUSTRO randomized controlled trial af Enders J. Zimmermann E. Rief M. Martus. et al. I artiklen beskriver forfatterne de problemer og problemstillinger der kan opstå når pt. lider af klaustrofobi i MR. Artiklen har som baggrundsmateriale anvendt tidligere studier, der har undersøgt forskellige metoder til at nedsætte klaustrofobien hos pt. Artiklens forfatter ønsker, derfor at undersøge hastigheden af klaustrofobiske reaktioner i en åben scanner sammenlignet med en lukket scanner med 97 % støjreduktion. Dette gøres ved at uddele spørgeskema til pt. med rapporteret klaustrofobi under MR scanning. Spørgeskemaerne deles ud til begge former for scanninger hvor der i den åbne forventes at være 5 % med klaustrofobi og i den lukket forventes der at være 20 % med klaustrofobi. Spørgeskemaerne deles ud efter scanningen, 4-6 uger efter scanningen og igen 7 mdr. efter scanningen. Udover de udleverede spørgeskemaer har forfatterne også kigget på billedkvaliteten af de to scanner. Hos pt. med svær klaustrofobi kan det reducere klaustrofobiske reaktioner ved, at scanne dem i den åbne scanner. Dette studie er vigtigt for leverandørerne så de forbedre scannerne og designe dem således, at pt. med klaustrofobi også kan blive scannet. Artikel 2: Interventions to reduce anixety, distress and the need for sedation in adult patients undergoing magnetic resonance imaging: a systematic review af Zachary M. and Jordan Z. Denne artikel beskriver også de problemstillinger, som pt. med klaustrofobi oplever i forbindelse med, at blive MR scannet. Forfatteren til denne artikel har til formål, at finde 19

den løsning, som bedst nedsætter angsten, nervøsiteten og klaustrofobien, således at pt. undgår anæstesi når de skal MR scannes. Forfatterne har kigget og vurderet på forskellige strategier hvorpå klaustrofobien hos voksne pt. kan nedsættes. I deres studie fandt de 21 forskellige strategier som var anvendelige ved nedsættelse af klaustrofobi som fx mere informations materiale, team træning, duft i rummet osv. Disse forskellige strategier havde en positiv effekt på nedsættelsen af klaustrofobien hos pt. og bør ifølge forfatterne overvejes af sundhedspersonalet ved MR scannerne. 8.3 Hjemmesider Hjemme siden www.dsr.dk er den officielle hjemmeside, for dansk sygepleje råd og er anvendt som kilde til projektets etiske overvejelser. På hjemmesiden findes de etiske retningslinjer for sygeplejerskeforskning i norden, som beskriver hvordan man etisk skal forholde sig, når forskningen omhandler mennesker. www.ikas.dk denne hjemmeside er anvendt til, at søge faglig viden om DDKM og implementeringen af nye kriterier, som beskrives i henholdsvis problemstillingerne og teorien. Hjemmesiden er den officielle for kvalitet i det danske sundhedsvæsen og er derfor valid i dette projekt. Hjemmesiden www.denstoredanske.dk er anvendt til, at begrebsafklare hvad kvalitetssikring i det danske sundhedsvæsen er. Hjemmesiden er også anvendt til, at beskrive hvad klaustrofobi er. Den store danskes indhold stammer oprindeligt fra Gyldendals forskellige leksika. Radaktionen til denne hjemmeside består af eksterne fageksperter, som tjekker og bearbejder alle bidrag for at fastholde et fagligt højt niveau. 9. Teori I dette afsnit fremstilles den relevante teori til besvarelse af forskningsspørgsmålene 1. Hvad er klaustrofobi? Klaustrofobi er en overdreven angst eller ubehagsoplevelse, som indebærer frygten for lukkede rum. Personer med klaustrofobi kan få panikanfald i situationer hvor rummene er meget små, som 20

fx elevator eller en MR scanner. Personer der lider af klaustrofobi kan opleve hjertebanken, besværet vejrtrækning, hyperventilering, sved og rysten. Klaustrofobi er en delvis medfødt reaktionsform, men den forstærkes ved udsættelse for klaustrofobiske situationer, som man ikke har kunnet undgå (13). 2. Hvordan tackles patinter i den traumatiske krise? En traumatisk krise kan beskrives dels ud fra den form for traume der har forårsaget krisen, dels ud fra hændelsens personlige betydning og indhold. I mange tilfælde kan det være svært, at bedømme om en akut krisetilstand bedst kan betragtes, som en traumatisk krise eller som en udviklings krise. Dette afhænger af hvordan man bedømmer det udløste traumes karakter. I den psykoanalytiske forskning er begrebet forventet gennemsnitsmiljø, anvendt som betegnelse for hvilke belastninger en person normalt kan forvente. Dette miljø skal derfor indeholde de udviklingskriser og tilpasningsproblemer, som mennesker kan forvente, at skulle gennemgå i større eller mindre grad. Det der ligger udenfor, er uventede livsomstændigheder, som den enkelte definitionsmæssigt ikke rigtig kan vide, hvordan han/hun skal klare. Den begivenhed som måtte finde sted kan derfor i sig selv betyde en kraftig svækkelse af personens vitalitet og handlekraft. Disse uventede hændelser kaldes traumatiske kriser (14 s. 116-117). De pt. radiograferne møder i MR kan være i en traumatisk krise i forbindelse med sygdom og invaliditet. En anden faktorer der kan udløse en traumatisk krise hos pt. er ophold på hospital fordi det for pt. betyder større eller mindre grad af integritetskrænkelse og opgivelse af egen autonomi. I MR møder radiograferne også pt. med klaustrofobi og de pt. kan gå i en form for traumatisk krise fordi de bliver udsat for uventede hændelse i forbindelse med deres sygdom. En traumatisk krise hos en pt. kan deles op i 4 faser: 1. Chokfasen i chokfasen holder pt. af al magt virkeligheden på afstand, idet der ikke er åbent nogen vej til at indoptage det der skete og bearbejde det. Ofte virker pt. rolig og fattet udadtil men indeni er alt kaos. Pt. i chokfasen kan reagere ved at, råbe, rive deres tøj i stykker, gentage det samme eller forvirret begynde at tale om ligegyldige ting (14 s. 137). 2. Reaktionsfasen reaktionsfasen går i gang når den ramte pt. begynder at åbne øjnene for det der er sket. I denne fase begynder pt. at finde en mening i den kaotiske situation og spørgsmålet hvorfor? gentages igen og igen (14 s. 140). 3. Bearbejdningsfasen når chokfasen og reaktionsfasen også kaldet den akutte fase, er ovre, begynder bearbejdelses fasen. I denne fase begynder pt. atter at orientere sig mod fremtiden i stedet 21

for som tidligere at have været opslugt af traumet og det forgangne. For den kroniske sygdom eller kropsskade, indebærer bearbejdningsfasen en afprøvning af tanken om at skulle leve med et handicap, samtidig med at der er begyndt at ske en indlæring af alle nye sociale roller (14 s. 48). 4. Nyorienteringsfasen her begynder pt s. krise at blive en del af livet og er ikke længere noget der skal glemmes. I denne sidste fase lever pt. med det forgangne som et ar der altid vil være der., men som ikke behøver at hindre kontakten med livet. Nye interessere og relationer er kommet tilstede (14 s. 150) I arbejdet som radiograf ved MR, støder man på pt. der gennemgår en traumatisk krise og det er derfor vigtigt at radiograferne ved hvordan man skal forholde sig til disse pt. Radiograferne møder ofte pt. når de er i deres chokfase, da radiograferne er dem der skal lave de brugbare diagnostiske billeder for at kunne be eller afkræfte evt. sygdom. I chokfasen er det derfor vigtigt at radiograferne generelt tager sig godt af den kriseramte. Det betyder bl.a. at man ikke bør lade den pågældende pt. være alene hvis chokket er for voldsomt. Det er vigtigt at vise omsorg, markere sine moderlige funktioner i det aktuelle øjeblik og den kriseramte får lov til at redigere. Det er også vigtigt at man viser symbolske tryghedsgivende funktioner som f.eks. at holde pt. i hånden hvis pt. ønsker dette. For pt. der oplever krisen kan have en stor betydning for deres egen selverkendelse af oplevelsen hvis pt. kan få italesat og luftet sine følelser overfor et andet menneske, der acceptere og forstår dem (14 s. 164). 3. Hvad er kvalitetssikring og hvordan er det danske sundhedsvæsen kvalitetssikret? Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i sundhedsvæsnet har til formål, at fastholde og udvikle kvaliteten af dets ydelser. Kvalitetssikring i sundhedsvæsnet omfatter målfastsættelse i relation til de enkelte ydelser, kvalitetsvurdering, forbedringer og fornyet vurdering af kvaliteten. Eksempler på to metoder, der anvendes som led i kvalitetssikring er audit og kliniske retningslinjer. Audit er en kollegial kvalitetsvurdering, hvor fx radiografer systematisk registrere og vurdere konkrete pt. forløb. Kliniske retningslinjer er detaljerede procedurebeskrivelser som fx knoglebogen på en radiologisk afdeling, heri beskrives der hvordan radiograferne bør undersøge og behandle bestemte pt. grupper. Denne knoglebog er hele tiden under forbedring for, at sikre at sundhedspersonalet kan følge denne. Sammen med klinisk forskning og medicinsk teknologi er kvalitetssikring en forudsætning for kvalitetsudviklingen af sundhedsvæsenets ydelser. Forskningsresultaterne beskriver, hvad der er ideelt muligt at opnå. Medicinsk teknologi beskriver, hvad der er praktisk muligt, mens kvalitetssikring beskriver, om målene for det daglige arbejde i sundhedsvæsenet nås. 22

Sundhedsstyrelsen udgav i 1993 en national strategi for kvalitetsudvikling i det danske sundhedsvæsen, heri beskrives de opgave og ansvars fordelinger der er mellem de administrative og faglige niveauer i sundhedsvæsenet (15). I Danmark er det danske sundhedsvæsen kvalitetssikret ved Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM). DDKM er et nationalt og tværgående kvalitetssudviklingssystem, udarbejdet til sundhedsvæsenet af Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS). Visionen med DDKM er, at fremme samarbejdet mellem sektorer, sikre høj kvalitet, gøre sundhedsvæsenet bedre, skabe bedre og mere sammenhængende pt. forløb samt at DDKM skal forebygge fejl og utilsigtet hændelser i sundhedsvæsenet. For at sikre, at denne vision bliver overholdt, skal alle sektorer indenfor sundhedsvæsenet løbende akkrediteres. Dette sker ved, at IKAS sender fagprofessionelle ud på den pågældende afdeling for, at sikre at afdelingen lever op til de nationale mål. De fagprofessionelle observerer og interviewer personalet i forhold til retningslinjer på afdelingen og arbejdsgange. Herefter vil afgørelsen fra de fagprofessionelle, blive afgjort af akkrediteringsnævnet som vurderer akkrediteringsstatussen for institutionen. En institution kan få følgende status; akkrediteret, akkreditere med anmærkninger eller ikke akkrediteret (15). 4. Hvordan kan nye kriterier implementeres på radiologisk afdeling? DDKM er med til at kvalitetsudvikle sundhedsvæsnet i Danmark og bygger på den grundlæggende model for systematisk kvalitetsudvikling. DDKM tager udgangspunkt i kvalitetscirklen også kaldet Plan-Do-Study-Act-cirklen (PDSA-cirklen) (16). PDSA-cirklen er en forbedringsmodel, der kan anvendes når nye kriterier skal implementeres på en afdeling. PDSAcirklen indeholder 4 trin og man kan ved hjælp af disse 4 trin teste ideer til forbedringer. (17) Plan: I planlægningsfasen uddybes formålet og målene med den idé som skal testes. I planlægningsfasen skal de første spørgsmål afklares og der skabes forudsigelser, samt at en udførelsesplan afklares. 23

Do: I udførelsesfasen indsamles de data, der skal besvare de spørgsmål og formål der blev stillet i planlægningsfasen. Her er en eller flere personer ansvarlige for, at der indsamles data, som kan være kvantitative og/eller kvalitative. Study: I denne fase analyseres de indsamlede data og der reflekteres over resultaterne. Her vurderes og opsummeres der også på de negative og positive resultater og hvilke forbedringer der skal foretages til næste gang. Act: Den sidste fase Act, er fasen hvor der afgøres om idéen, der er blevet testet skal modificeres eller opgives på baggrund af de opnået resultater. Samtidig skal der afgøres om, der skal foretages forbedringer i en ny PDSA-cirkel, der belyser samme idé (17). PDSA-cirklen er på nogle sygehuse, kendt som LEAN-tavlen. Princippet med LEAN-tavlen er det samme som PDSA-cirklen. Lean betyder, at der skabes værdi for pt. og personalet ved at trimme en organisation og skabe forbedringer i arbejdsprocesserne og at medarbejdernes daglige indsats er afgørende for succes (18). 10. Etiske Overvejelser I dette afsnit præsenteres de etiske overvejelser samt at der bliver argumenteret for hvordan de overholdes, i forhold til opgavens empiriindsamling. I forbindelse med indsamling af empiri til opgaven, er der nogle etiske overvejelser der skal tages højde for, især når forskningen omhandler mennesker. Der er valgt at tage udgangspunkt i de etiske retningslinjer for sygeplejerskeforskning i norden for, at sikre den gode etiske standard gennem hele empiri indsamlingen. De etiske retningslinjer for sygeplejerskeforskning i norden indeholder 4 hovedretningslinjer disse er (20 s. 6): Princippet om autonomi: Omfatter værdighed, integritet og sårbarhed. Autonomi forudsætter frihed, overvejelser, refleksion, engagement og moralsk ansvar. Menneskets autonomi eller selvbestemmelsesret, skal respekteres så denne ikke gøres til genstand for tekniske og videnskabelige formål uden informeret samtykke. Princippet om autonomi og integritet sikres ved at overholde principper som, frivillighed, beskyttelse af privatliv, informeret samtykke og retten til 24