Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet Januar, 2014 præsen TATION
Formålet med forskningen Forbinde kortuddannede målgruppers personlige sundhedsbegreb med et sundhedspædagogisk scenarie, der giver mening i hverdagslivet Empirisk udgangspunkt. Raske mennesker. Hvad er de sundhedspædagogiske udfordringer? Sundhedsfremmende settings relevans og baggrund (en strukturel tilgang til sundhedsfremme) 2
Hjørnesten i oplægget Sundhedspædagogik i spændingsfeltet mellem forebyggelse og sundhedsfremme (sundhedsbegreb) Deltagelse som et væsentligt sundhedspædagogiks udgangspunkt Sundhedsfremmende settings 3
Hvad skal vi så gøre? Konklusion Gå udenom KRAM-faktorerne i arbejdet med social ulighed i sundhed de objektive behov KRAM/livsstilsændringer er irrelevant for målgruppen KRAM/livsstilsændringer er ikke det vigtigste redskab til reduktion af social ulighed i sundhed de sociale sundhedsdeterminanter Sundhedsfremmearbejdet bør tage udgangspunkt i de forhold i målgruppens hverdagsliv, der spærre for livskvalitet de subjektive behov Flyt fokus fra målgruppen til Sundhedsprofessionelle i form af uddannelse/kompetenceudvikling Strukturer der hindrer kortuddannedes trivsel og livskvalitet (sundhed) 4
Den patogenetiske model Opstod i Vesteuropa i oplysningstiden sammen med rationalitet, individualisme, teknologi og videnskab Biomedicinsk sygdom som en egenskab hos biologiske væsner Reduktionistisk sundhed analyseres ved de mindre, grundlæggende elementer Mekanistisk kroppen som maskine, der kan repareres Allopatisk behandling af symptomer ved hjælp af modsatrettet kraft (medicin) Dualistisk adskillelse af krop og ånd 5
Den salutogenetiske model Saluto = lykke genese = ophav Fokus på determinanter og faktorer, der holder mennesker sunde (ikke raske!) Sundhed er et kontinuum frem for en statisk tilstand Fokus på psykologiske mekanismer af betydning for håndtering af stressorer i hverdagen Oplevelse af sammenhæng (OAS) meningsfuld, begribelig og håndterbar 6
Den sociale øko-holistiske model Sundhed er mangefacetteret og påvirket af sociale faktorer (politiske, økonomiske, kulturelle, miljømæssige og biologiske faktorer) Inddrager individuelle holdninger til forståelse af sundhed og sygdom Udgangspunkt der, hvor folk er Sundhed er mønstret mellem person, kontekst, årsag og virkning Holisme ser det hele menneske 7
Sundhedspædagogiske modeller Forebyggelsesmodellen Sundhedsformidling- og undervisning er forebyggende aktiviteter. Vægt på information og specifik viden om sundhed. Udvikle holdninger og færdigheder, som kan hjælpe målgruppen til at få en sund livsstil. Ændre adfærd i forhold til risikofaktorer, der øger risikoen for sygdom. Empowermentmodellen/ den radikale model Styrker individers og fællesskabers kapacitet til at håndtere og forbedre sociale og samfundsmæssige forhold i deres hverdag af betydning for sundhed. Lægger vægt på kritisk bevidstgørelse og på strukturelle ændringer Gør det muligt for individer og fællesskaber at være politisk aktive og drivkraft for samfundsmæssige ændringer relateret til sundhed. 8
To spændingsfelter Sundhed som mål (sundhedsstatus) middel (social retfærdighed) Adfærdsændring/individuel livsstil forandringer og levevilkår Sundhed som Strukturelle 9
Sundhedsarbejdets spændingsfelt - Pædagogikkens udfordring Naturvidenskabens Naturvidenskabelige forklaringer forklaringer Hermeneutikkens forståelse Hermeneutikkens forståelse Fejlfinder Talentspejder 10
Et psykologisk sundhedsbegreb frem for et fysiologisk Sociale relationer/gode venner Familieforhold Det kollegiale arbejdsmiljø Livsglæde og livsnydelse Realisering af drømme Vigtigere med sund sjæl end sundt legeme Trivsel frem for sundhed 11
Sundhed og tilværelsestilfredshed Tilværelsestilfredshed som forudsætning for at træffe beslutning om sunde valg. Sundhed (KRAM) skaber manglende oplevelse af sammenhæng i hverdagslivet. Skaber brud med vaneprægede mønstre og rutiner. 12
Lyst Motionere mere/holde op med at ryge Vil også gerne? Vil meget gerne/ ser som vigtigt:? Individet/ personen 13
Schys ikke et ord om sundhed! Gå uden om de KRAM-orienterede budskaber - drop de emneorienterede tilgange Fokuser på de subjektive forhold, der skaber tilfredshed med tilværelsen og livskvalitet Tag udgangspunkt i sundhedens determinanter Fokus på (sundheds)professionelle i relation til uddannelse og påvirkning af den politiske proces. 14
Sundhedspædagogik i sundhedsfremme Udvikle empowerment/handlekompetence (magten til at påvirke og forandre alle dele af hverdagslivet) Ægte deltagelse, individet/gruppen er i centrum for forandringsskabende proces Inkluderende frem for invaderende - ejerskab Udgangspunkt i individers livssituation og hverdagsliv (virkelighedsnære interesser og prioriteringer hos individet/gruppen) 15
Deltagelse et centralt sundhedspædagogisk begreb Hvis andre bestemmer opgaven, reglerne og afstedkommer resultaterne, så reduceres man til objekt (Jensen & Johnsen, 2003:89) Deltagelse/participation: udvikling af den enkeltes kompetencer, sociale kapital, orientering mod strukturer og determinanter 16
Hvorfor interessen for deltagelse? Det sundhedspædagogiske perspektiv Deltagelse som forudsætning for: Problemdefinition Ejerskab Handling Forandring: Individniveau og strukturelt niveau Kompetence bundet til individet og gruppen 17
Hvorfor deltagelse? Øger motivation og ejerskab hos målgruppen Opøver målgruppens kompetencer til at arbejde med sundhed Fokuserer aktiviteter (virkelighedsnære interesser og prioriteringer hos målgruppen) Rummer potentiale til at adressere både determinanter og adfærd Vedvarende forandringer (individ og fællesskab) Etiske årsager (inkluderende frem for invaderende) Handler ikke kun om sundhed men også om idealer og normer omkring lighed, demokrati, livskvalitet, social kapital, levevilkår, mm. 18
Stedet settingsperspektivet i sundhedsfremme Vi kan ikke ændre på individets baggrund. Vi kan ændre stedets måde at møde og håndtere sundhedsudfordringen. (Prof. B. Holstein, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet) Hovedlandevejen til reduktion af social ulighed i sundhed? 19
Settings og social mobilitet Teorien om, hvordan mennesker udvikler sig i samspil med de sociale systemer Disse hverdagslige domæner har indflydelse på såvel livsstil og levevilkår 20
Eksempler på settings for sundhedsfremme Murstens settings Hospitaler - Skoler Arbejdspladser - Fængsler Sund by - Universiteter Murstensløse settings Ørstedsparken (mænd, der har sex med mænd) Gadehjørner og gårdmiljøer (hvor unge mennesker mødes) Virtuelle fællesskaber 21
Sundhedspotentialet i settings (sociale arenaer/steder) WHO Ottawa Chateret, 1986: sundhed skabes inden for rammerne af menneskers hverdagsliv Teoretisk skifte i opfattelsen af grundlaget for sygdom/sundhed Målsætninger: målgruppers objektive, adfærdsorienterede sundhedsbehov - biomedicinsk tilgang (adfærd) Målsætninger: forandringer i systemer (settings) på baggrund af menneskers subjektive, selvoplevede behov (miljø) Fokus: individers mulighed for kontrol over sundhedsdeterminanter i relation til levevilkår 22
Masteruddannelse i sundhedspædagogik og sundhedsfremme: http://edu.au.dk/uddannelse/masteruddannelser/oversigtoveruddannelser/sun dhedspaedagogik/ Sundhedspædagogik i sundhedsfremme: Venka Simovska & Jeanette Magne Jensen (2012), Gads Forlag http://www.saxo.com/dk/sundhedspaedagogik-i-sundhedsfremme_venkasimovska-og-jeanette-magne-jensenred_haeftet_9788712046189?gclid=cmb16azfj7qcfy98caodlr4acq 23