Bro over Ågade Bilag 1 Dispositionsforslag



Relaterede dokumenter
SKANDERBORG - FÆLLESSTIEN

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Bygherre: Københavns Havn (nu By og Havn), Københavns Kommune m.fl. Arkitekt -masterplan: Soeters Van Eldonk architecten b.v.

TEKNISK NOTAT. 1. Indledning

CYKELSTI. ved Hvidkilde Gods Skitseforslag. April <-- 4/100 <-- 4/200 <-- 4/300 <-- 4/400 <-- 4/500 <-- 4/600 <-- 3/900

Norman Foster. Kendte Bygningsværker:

Broarkitektur - Fagnotat, fase 1

UDKAST. Københavns Kommune. Søruten, etape 2 Projektforslag 02 Teknisk beskrivelse. NOTAT 31.maj 2011 CM/JVL

Kommentering af belysningsforslag for gadebelysning

Liz T. Johannesen. Venlig hilsen Liz T. Johannessen Furesø Kommune Byrådssekretariatet 3500 Værløse Telefon

Team OPP-Randers Sygehus, P-hus. Regionshospitalet i Randers Parkeringsfaciliteter S. 1

FORSLAG TIL UDVIDELSE AF DYBBØLSBRO LAWA v/ Mads Lützen og Mads Windfeldt

ROSKILDE KOMMUNE NY ØSTERGADE-AREALET ANALYSE AF MULIGHEDERNE FOR AT ETABLERE STIBRO ELLER TUNNEL SEPTEMBER 2012

Eks. på manglende vedligeholdelse

Skt. Clemens Bro. Salg af areal samt etablering af ny trappe

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER

SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi

ESTER. Skitseforslag

Sikker Skolevej til Favrdal-afdelingen - Forældreinformation

Designmanual for Gudenåbroen. 66 Herning - Århus 6620 Funder - Hårup

TSR RUNDKØRSEL I STUDSTRUP - TRIN 2

Broer. Hej med dig! God fornøjelse med emnet. Vi ses!

DESIGNMANUAL Vind- & Støjskærm over Vejle fjord D. 28. Juni Rev. 02

GRØNDALS PARKVEJ INDHOLD. 1 Indledning 3. 2 Kortfattet uheldsanalyse 3. 3 Niveauløsning, lille indgreb 5. 4 Niveauløsning, større indgreb 6

HVIDOVRE KIRKEPLADS ETABLERING AF NY GANGVENLIG BELÆGNING

Godkendelse efter Vandløbsloven til etablering af cykelbro over Måløv Å i Måløv Bypark

I henhold til aftale har vi herved udarbejdet entreprenøroverslag for etablering af enkeltrettede cykelstier på Egebækvej.

Teknisk notat. Rudersdal Kommune Prioriterede projekter i Trafikhandlingsplan 1.15 og 4.14 Kohavevej og krydset Kohavevej/Rundforbivej/Trørødvej

Hålogalandsbrua, hængebroalternativ

islands brygge axel heides plads S CHØNHERR

VALLØ KOMMUNE. Dispositionsplan til Lunden ved Kystvejen - Strøby Ladeplads UDKAST

Broer. Hej med dig! God fornøjelse med emnet. Vi ses! I dette emne skal du blandt andet: Lære om broer Bygge en bro Deltage i en lille konkurrence

Stibro over Ågade i København

Hørsholm Kommune ønsker at gennemføre trafiksanering af Område A i den vestlige del af kommunen. Området er vist på figur 1.

Kochsvej 7 Kochsvej 7, 1812 Frederiksberg C Matr.nr. 62æ, Frederiksberg 1 : Fremtidige forhold Note & Matrikelkort DKR (26)3.

Projekt 13 Nyt tværsnit Teglovnsvej forudsætninger

AARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard

TRAFIKSIKKERHEDSREVISION TRIN 3: DOBBELTRETTET CYKELSTI I STABY

/ Indbydelse til dialogmøde om projekter ved Havbogade

Kulturbro Aalborg Fase C Hovedprojekt

TRAFIKSANERING AF HØJE BØGEVEJ

de t grønne mos-sedum tag k an variere i farve og udseende ved forskellige års tider og ve jrforhold. Alle billeder er af de t samme tag, men på

TEKNIK- OG MILJØUDVALGET. for mødet den , kl. 15:00 i Rådhuset, 1. sal, værelse 51

NOTAT. 1 Indledning. Rambøll har udarbejdet dette notat med forslag til 2 typer stibroer: - Stålbro - Kompositbro

gravearbejder i en cykelby

Notat om belægningstyper på Fodsporet

FORBEDERENDE ARBEJDER INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1

EKSISTERENDE FORHOLD OG POTENTIALE

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn

MODERNISERING AF RESENDALVEJ

Tiltag til forbedringer på Kystbanestien. Tiltag til forbedringer på Kystbanestien En tryg, sikker og fremkommelig Kystbanesti

Forskellige størrelser men med fælles designlinie

NOTAT. Plan-, Bygge- og Miljøcenter. Indsiger Indsigelse Administrationens bemærkninger ARKEN, Museum for moderne kunst.

Designmanual for fauna- og stibroer

SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT

Løsningsforslag 1 Strandgade - Forsætninger med indsnævring til 1 kørespor samt nedlægning af parkeringsplads for enden af Strandgade.

Trafiksikring og opdatering af området ved Camma Larsen-Ledets Vej og Nyløkke

ALTERNATIVER til det offentliges plan om CYKELRUTE gennem Christiania

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ

Trafik- og byrumsplan sikre skoleveje til skolen i Sjællandsgade. Vejforum d Ved Filip Zibrandtsen og Anne Sophie Hjermind

EMDRUP. - et sikrere sted at færdes... marts Bispebjerg Lokaludvalg PETER HOLST ARKITEKTUR & LANDSKAB

Jordhøj med hule forslag til skovinstallation i anledning af Vestskovens 50-års jubilæum

Handicapadgang til Kammerslusen v. Ribe

Sags nr: Adresse:

Lokaludvalget havde den 21. januar et borgermøde om sagen. Ca. 60 borgere deltog. En opsummering af synspunkterne:

STIPROJEKT VED LØGSTØRVEJ I HOBRO VURDERING AF STIBROLØSNINGER

3-armede personmøller

Storstrømsbroen. - En ny bro til tog, biler, cyklister og gående

K L O S T E R V E J I R Y

Det klassiske i det moderne

Velkommen til Borgermøde information og dialog

UDVIKLING AF METRO OG LETBANER I KØBENHAVN SØREN ELLE, CENTER FOR BYUDVIKLING, KØBENHAVNS KOMMUNE

Sikkerhed under Metroens højbane i Ørestad

BILAG 1 POST HOTEL NYE KVISTE

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade

Bygningsbeskrivelse, pakke 7. September 2012 PAKKE 7 - BETONBROER BYGNINGSBESKRIVELSE. Driftsudbud Store Bygværker. Side 1 af 13

Tre vejforbindelser i Tingbjerg

Principper for cykelpendlerruterne - opsamling på workshop den 9. juni juni 2010/NIHE

Hvordan kan vi skabe høj standard ("best practise") for cykeltrafik i verdens bedste cykelbyer? Gode, jævne flade at cykle på At politikerne

Notat. Omlægning af Næsvej. Model 2/Forslag A:

Vandledningsstien CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Eksempelsamling Menneskepassager

CHRISTIANSHAVNSRUTEN. Oplæg til linjeføring

Resumé og vurdering af input til program for Rolighedsvej Bycampus

1. Indledning Denne vejledning giver en oversigt over glasvalg ved projektering og udførelse

Bilag 2 Retningslinjer for digital skiltning

TM35 Begrønning flere træer i København

SANDHOLMGÅRDSVEJ NY STI

Kulturtovet idéoplæg

Så gennemført kan det gøres med betonbelægninger!

Henvendelser fra myndigheder og andre offentlige instanser

Tunnel under Holbækmotorvejen, TP 10 Susanne Frank, Vejdirektoratet Dansk Brodag april 2016

HERNING HF & VUC HERNING HF & VUC. Sagsnummer: Arkitekter m.a.a. Tlf

Skitseforslag - Hjørnegrunden Nørrebrogade/Knudrisgade - Århus Arkitektfirmaet schmidt hammer lassen - Århus

Mette Hertz Tilbud nr Henrik Ibsensvej 26, 3.tv Frederiksberg Frederiksberg den 4. februar 2014

JULI 2018 HOLBÆK KOMMUNE SKOLEANKOMSTANALYSE TØLLØSE

STRATEGI. Prioriterede indsatser. Bedre forbindelser for bløde trafikanter

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg.

Carportens konstruktionsplatform giver mulighed for en række modeller der opfylder individuelle ønsker og krav.

DEN GRØNNE FORBINDELSE I DEN GRØNNE RING DISPOSITIONSFORSLAG TIL NYT IDRÆTS - OG LÆRINGSANLÆG I ESBJERG

Transkript:

Indledning I juni 2005 udbød Københavns Kommune totalrådgivning i forbindelse med etablering af gang- og cykelbro over Ågade. I alt 11 firmaer anmodede om prækvalifikation til at afgive tilbud. Efter gennemgang af anmodningerne blev 3 konsortier udvalgt til at udarbejde og fremsende deres forslag. De tre konsortier var: ISC Rådgivende Ingeniører A/S og Kullegaard Arkitekter A/S COWI Rådgivende Ingeniører A/S og Dissing + Weitling Arkitektfirma A/S Rambøll Danmark A/S, KHR arkitekter AS og Rambøll Nyvig A/S Den 15. juli 2005 blev udbudsdokumenterne fremsendt og den 9. september 2005 blev der afleveret ét forslag fra hver, som blev bedømt af en bedømmelseskomite. Bedømmelseskomiteen bestod af: Stadsarkitekt Jan Christiansen, Plan & Arkitektur, Københavns Kommune Arkitekt Herman Siegumfeldt, Plan & Arkitektur, Københavns Kommune Vicedirektør Jon Pape, Vej & Park, Københavns Kommune Akademiingeniør Ole Sander, Vej & Park, Københavns Kommune Stadsgartner Karsten Klintø, Frederiksberg Kommune Rektor Hans Lindeman, Metropolitanskolen Bedømmelseskomiteens opgave var at vurdere de indkomne forslag ud fra følgende kriterier jf. udbudsdokumenterne: Generelle krav: Originalt byelement, der beriger stedet og er indpasset smukt i omgivelserne Velfungerende og funktionel forbindelse for gående og cyklister Harmonisk og sammenhængende med cykelrutens øvrige forløb Medvirke til at fjerne den fysiske barriere som Ågade udgør for cykelruten i de to kommuner Geometriske krav: Minimumsbredde 5 m Frihøjde min. 4,5 m Adskillelse mellem gående og kørende Broen skal udformes med ét fag Side 1

Øvrige krav: Materialevalg skal sikre at udgifter til ren- og vedligeholdelse er rimelige Broen skal opleves som en fast konstruktion med et minimum af svingninger God belysning uden blænding af trafikanter eller beboere Så få trafikgener som muligt i anlægsfasen Budget: 9,5 mio. kr. til entreprenørudgifter Det endelige ansvar for vurdering af om de indkomne forslag opfyldte de opstillede krav lå dog hos Vej & Park. Forslagene er beskrevet på de følgende sider med en gengivelse af de overordnede begrundelser for valg af brotypen, som det er præsenteret i det fremsendte materiale. Alle de tre forslag inklusive de opstillede besparelsesforslag kan udføres indenfor den fastlagte ramme på 9,5 mio. kr. til entreprenørudgifter. Alle tre forslag er konditionsmæssige og Vej & Park betaler kr. 50.000 til hver forslagsstiller for det udførte arbejde. Bedømmelsen blev påbegyndt den 12. september 2005, hvor de tre konsortier fik lejlighed til at præsentere deres forslag. Det andet og afsluttende møde blev afholdt den 20. september 2005 og her besluttede man i enighed at udpege forslag nr. 2 Buebroen som det bedste forslag. Side 2

Forslag nr. 1 Skråstagsbroen ISC Rådgivende Ingeniører A/S og Kullegaard Arkitekter A/S Opstalt af broen set mod København Stibroen Stibroen opbygges som skråstagsbro, der med sin karakter klart markerer portal til byen. Valget af en skråstagsbro giver mulighed for en slank brodrager med meget lang spændvidde. Den slanke brodrager vil minimere højden af ramperne, hvilket betyder kortere rampelængde og en mindre højdeforskel, der skal overvindes af gående og cyklister. Cykel og gangsti adskilles af en centerkonsol, hvor alle tekniske installationer placeres belysning af broen samt afløb og dræn herved gives en placering af installationerne uden gener i form af blænding af trafikanterne på Ågade. Placeringen er ideel for belysning af broens dæk og værn. Afvanding sker mod broens midtlinie, og føres skjult i afløbsinstallationer i konsollen. Centerkonsollen er samtidig en god ledelinie, der kan føre svagtseende sikkert over broen. Formsproget med de to elementer, der strides og dog er indbyrdes afhængige den svævende bro i sin lette bue, der yndefuldt forsvinder ind i rampernes glacier uden synlig brofæste mod pylonens skarpe spyd, mener vi rummer mange historier og associationer for beskueren vindebro, byport, yin yang, etc. alt efter temperament. Broen detaljer udformes så de er brugsrelaterede. Håndlister til gangbesværede samt en ekstra håndliste for at skabe visuel tryghed. Broens værn udføres så det overalt er 130 cm høj transperant med sikkerhedswirer pr. 12 cm. Broen har sit fæste i hver ende inde på rampen. Der opbygges ved overgangen en lav mur, som guider eller sluser passerende ind over broen. Effektbelysning af broens skråstag, samt pylonen mod Ågade anbefales for at fremhæve portalvirkning. Side 3

Broen set mod København Broen set fra København Side 4

Forslag nr. 2 Buebroen COWI Rådgivende Ingeniører A/S og Dissing + Weitling Arkitektfirma A/S Plan af Nørrebro cykelrute Nørrebro Cykelrute vil blive et markant grønt strøg igennem bydelen. Broen over Ågade gør det muligt at forsætte gennem et tilsvarende grønt bælte i Frederiksberg kommune. Det foreliggende dispositionsforslag for strækningen Jagtvej Ågade omfatter et rampeanlæg med et slynget stiforløb på en jordvold, og der forudsættes en bro med en skæv skæring af Ågade, således at broen lander på den eksisterende jordvold i skellet mellem Landbohøjskolens have og Statens Veterinære Serumlaboratorium. Vi foreslår at lade broen krydse Ågade med en krumning som en videreførelse af stiernes slyngede forløb og at lade denne krumning fortsætte i rampeanlægget på Frederiksbergsiden. Der er ønsket et let og transparent udtryk, og det er derfor valgt at udføre broen i stål. Dette har desuden den fordel at broens komponenter vil kunne præfabrikeres i store enheder, der kan løftes på plads med minimale gener for trafikken. Den foreslåede bro spænder frit fra landfæste til landfæste, uden mellemunderstøtninger, og konstruktionen er udformet således, at der opnås en frihøjde på 4,60 m i hele gaderummets bredde, inklusiv cykelsti og fortov, hvorved broen sikres mod påkørsel af vildfarne køretøjer. Side 5

Broen set mod København Broen har få og enkle komponenter. En brodrager, en bærende bue, et ophængningssystem samt gelændere og belysningsarmaturer. Den krumme brodrager er en stålkasse med et flyvningslignende tværsnit. Dens dimensioner er bestemt af kravene til torsionsstivhed og af pladskravene for indbygning af svingningsdæmpere, men formen fremhæver samtidig drageres slankhed. Den helsvejste stålkasse kræver ingen indvending vedligeholdelse, og de udvendige glatte flader er bortset fra de kunststofbelagte cykel- og gangarealer, malede. Broen er langs den konkave kant ophængt i buen med stålstænger med standardfittings. Buen, der er udført af stålrør, spænder fra landfæste til landfæste, og dens plan hælder 45 grader værk fra brodrageren. Landfæsterne er forsænket i rampeanlæggene og kan, i overensstemmelse med programmets krav, udføres og fungere før jordramperne er etableret. Forslaget viser to mulige gelænderløsninger. Den ene er udført af indspændte paneler af lamineret glas, der foroven forbindes med en håndliste af elokseret aluminium. Den anden med tætsiddende balustre af 16 mm rundjern og en håndliste af rustfrit stål. Glasløsningen vil være at foretrække, set fra et æstetisk synspunkt, men ved det endelige valg bør bygherrens erfaringer med hensyn til sikkerhed og vedligeholdelse være afgørende. Der er i programmet krævet en adskillelse med cykel- og gangsti. Vi finder en fysisk barriere, som et rækværk, uheldigt, da gangstien er relativ smal, og det ville derfor være svært for f. eks. to tvillingebarnevogne at passere hinanden. Der foreslås derfor en markering i form af pullerter, der tillader gående at træde til side for at lade andre passere, men som ikke lader cyklister i tvivl om, hvor de hører til. Det foreslås at broens belysning indbygges i disse pullerter og at anvende pullerterne til såvel adskillelse og belysning af stierne på rampeanlæggene på begge sider af Ågade. Side 6

Ågades byrum er karakteriseret af de massive murede karreer, og broen vil med sin dynamiske enkelthed danne en elegant kontrast hertil. Samtidig vil den med sin hældende bue virke som en dramatisk introduktion til København. Som en nutidig byport. Tværsnit af broen En tur på broen i de sene aftentimer Side 7

Forslag nr. 3 Rambøll Danmark A/S, KHR arkitekter AS og Rambøll Nyvig A/S Brotype Vi har af flere grunde valgt en forholdsvis enkel bjælkebro i Corten-stål, men med en utraditionel udformning både i snit og opstalt. Vi vælger et U-formet tværsnit på broen, et trug hvor brodragerens konstruktionshøjde fortrinsvis er ført op på siden af gangplanet. Hermed får broen en slank konstruktionshøjde, og samtidige undgår vi at løfte fortov og cykelsti højere en nødvendigt og sikrer dermed den fladeste rampe for de cyklende og gående henover Ågade. Broens sider er skråtstillede, hvilket medvirker til at åbne konstruktionen venligt og imødekommende for de gående og cyklende der passerer broen. Samtidig virker siderne støjafskærmende mod den underliggende trafik. Det U-formede tværsnit danner en bred og lav hulrumszone på undersiden af broen hvor afløb og andre ledninger kan trækkes på langs. De to skrå og høje tværsnit der danner brodragerne indeholder svingningsdæmpere, der sikrer broens komfort, samtidig med at konstruktionen kan opretholde et så tyndt, slankt og materialebesparende profil som mulig. Det øverste hulrum, der er asymmetrisk placeret på hver side og i hver ende af broens sider, er dækket af en finpoleret rustfri stålplade. Profileringen af pladerne medvirker til at det kunstige lys i håndlisterne reflekteres langs de skrå sider og derved forer broens indersider med lys om aftenen og natten. Broen set mod København Side 8

Tværsnit af broen 23 Broen i byrummet Ågade hovedåren skærer skråt igennem den grønne sti med voldanlæggene, der her vil markere sig som vinklede skræntafslutninger, - fragtmenter af den oprindelige jernbanedæmning over Åen. Vi ønsker at accentuere denne skæring, så den opleves som et præcist cut fra fører og passager i bilerne, når man kører igennem dæmningen. På siden af skræntafslutningerne fører vi trapperamper ( tramper ) for gående fra Ågade op til broen. Ramperne udformes med stødtrin af kraftige corten-stålplade, og skæringen mellem ramper og trekanterne i skræntafslutningerne detaljeres ligeledes som en foldning og stålplader med en lodret afslutning mod tramperne. Cykelruten set mod Frederiksberg Side 9