Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center



Relaterede dokumenter
Resultater vedrørende risikofaktorer for hjertekarsygdom og dødelighed i relation til social ulighed - 15 års opfølgning i Sundhedsprojekt Ebeltoft

Et overblik med fokus på ulighed. CT screening for lungekræft

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen

Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing?

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Frede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark

Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis

Hvorfor dør de mindst syge?

Epidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier

Spørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft

Kræftepidemiologi. Figur 1

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

Prostatakræft. Hospitalsenheden VEST 1

Vedlegg II. Ebeltoft-projektet. ( engelsksprogede: The Ebeltoft Health Promotion Project, dansksprogede: Sundhedsprojekt Ebeltoft, forkortet til SE)

Sommereksamen Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Skal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så?

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark

Effektmålsmodifikation

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

Screening for tarmkræft

Mammografiscreening B RYSTCANCER. Elsebeth Lynge. Denne artikel gennemgår kort og præcist vor nuværende viden om effekten af mammografiscreening,

Nye resultater fra det danske screeningsprojekt

Erfaringer med forebyggende hjemmebesøg g i Danmark

FORSLAG OM NYT NATIONALT SCREENINGSPROGRAM

Tilbud om screening for brystkræft

screening for brystkræft

Mammograficentret. Hvad er screening?

INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET. Kort Forskningsprotokol

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft

Seminar for arbejdsgrupperne om kliniske retningslinjer

Håndtering af multisygdom i almen praksis

MAMMOGRAFISCREENINGSCENTRET. 1. Primær forebyggelse 2. Sekundær forebyggelse 3. Tertiær forebyggelse

Baggrundsnotat - datagrundlag for tal anvendt i pjecen: Tilbud om screening for brystkræft

HPV vaccinen: Hvad er status? Bivirkninger og screening for livmoderhalskræft

FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning

Personlig hjerteplan. Rehabiliteringsklinikken. regionsyddanmark.dk. Navn:

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND

Motion som forebyggelse og medicin, hvordan?

Saltindtagets sundhedsmæssige konsekvenser. Lars Ovesen Hjerteforeningen

Landslægeembedets årsberetning 2016

Udfordringen i almen praksis. Høstakken og den Diagnostiske tragt

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen

4.3 Brug af forebyggende ordninger

FOREBYGGELSESKONSULTATIONEN MERE END ET KM EFTERSYN?

Ensomhed og hjertesygdom

Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen

Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025?

Den danske indsats - status. Frede Olesen

Revision af Kliniske Retningslinjer

Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom

Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance

PREVention of diabetes through lifestyle Intervention and population studies in Europe and around the World

Elitecenter AgeCare og igangværende nationale initiativer indenfor Ældre og Kræft Henrik Ditzel. Forskningsleder, professor, overlæge, dr.med.

Evidensbaseret praksis Introduktion

Effektmålsmodifikation

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse

VISIONER FOR DANSKE LUNGEKRÆFTPATIENTER

Magt og Afmagt i Jagten på Diagnoserne

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CT skanning som ny indgang til pakkeforløbet for lungekræft

Geriatric oncology: Geriatric assessment, frailty and interventions

Epidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul

Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet

4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk

En tablet daglig mod forhøjet risiko

Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Salt og Sundhed. Ulla Toft Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Behandling af brystkræft efter operation

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013

Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark

Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til?

Salt, sundhed og sygdom

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister.

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Reviews ;

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

Hyppigheds- og associationsmål. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011

Projektoversigt. Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé Århus C

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

UNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED

Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret, Tal og analyse

Kræft og senfølger. Kræft og senfølger. Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D.

Opsporing af kritisk syge patienter og træning af personale

3 retningslinjer blev udvalgt og læst til inspiration men blev ikke brugt i besvarelsen af PICO erne

Findes der social ulighed i rehabilitering?

Natarbejde og brystkræft

Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme. Årsmødet 2014

BIAS Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen

Regions Sjællands Sundhedsprofil Slagelse marts 2018

Transkript:

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer Man ønsker enten at finde sygdom på et tidligt stadium, eller at forebygge sygdom

Særlige arbejdsmedicinske forhold Selekteret udsnit af befolkningen Undersøgelser blandt risikogrupper Sundhedstjek

Screening for lungekræft Relevant i flere arbejdsmedicinske sammenhænge Hvad med osteopontin? Mere realistisk: Screening med røntgen eller spiral CT

Hvor meget betyder asbest? Alm. ryger: 11 x risiko for død af lungekræft Ikkeryger udsat for asbest: 5 x Ryger udsat for asbest: 53 x Ann NY Acad Sci: 1979;330:473-90

Forudsætninger for RTG/CT Velprøvet teknik, klart defineret risikogruppe, mange rammes (ca. 2.000 mænd og 1.400 kvinder dør pr. år) Tumorer opdages sent. Små tumorer har bedre prognose Operationer for lungekræft er omfattende kan potentielt reduceres ved tidlig detektion Kræft i Danmark en opslagsbog. 2006 Kræftens Bekæmpelse/FADL

I-ELCAP Viste 10-års overlevelse på 88% for stadium I tilfælle (31.567 screenet over 13 år) Ingen kontrolgruppe Problematisk outcome meassure Hvad viser de randomiserede forsøg? NEJM 2006;355:1763-71

Hvad ved vi allerede? 3 randomiserede studier af thoraxrøntgen Ingen viste lavere mortalitet af lungekræft to viste HØJERE mortalitet Fordobling af 10-års overlevelsen (29 vs. 14%)* 30% overdiagnostik (206 vs. 160 tilfælde efter 20 års opfølgning)* BMJ 1969;4:260-62, Int J Cancer 1990;45:26-33, J Nat Cancer Inst 2006;98:748-56*

Bedre billeder mere kræft Japansk studie af spiral CT (5483 frivillige). Tidligere RTG af samme population 10 gange flere kræfttilfælde blandt screenede med CT Næsten lige så mange tilfælde blandt ikkerygere som blandt rygere Brit J Cancer 2001;84:25-32

Hvad opnås ved screening af DSB-ansatte? Længere 10-årsoverlevelse men ikke nødvendigvis reduceret mortalitet Hypotesen om arbejde i S-tog som risikofaktor for lungekræft bekræftes Mange vil få foretaget unødvendige diagnostiske undersøgelser og bekymre sig uden grund Nogle vil få diagnosticeret forandringer andre steder Nogle vil føle sig frikendt uden grund

BMJ 2006;332:538-41

Hvad får kvinderne at vide? Fordelene præsenteres altid, og så overbevisende som muligt Ulemperne omtales sjældent, og nedtones Invitation fra Fyn: Vi har reserveret tid (...) Hvis tidspunktet er meget ubelejligt, bedes du snarest muligt kontakte... Jeg ønsker ikke at deltage i undersøgelsen af følgende årsag: BMJ 2006;332:538-41

Man kan vel altid måle et blodtryk... Europæiske guidelines for blodtryk og kolesterol 2003 S-kolesterol 5mmol/l, systolisk BT 140 mmhg og diastolisk BT 90 mmhg Overskridelse bør medføre livsstilsændringer og/eller medicinsk intervention Konsensusbeslutning fra ekspertpanel Scand J Prim Health Care 2004;22:202-8

Hvad vil man finde? Norsk population af 62.104 personer mellem 20-79 år Scand J Prim Health Care 2004;22:202-8

Hvad vil man finde? Norsk population af 62.104 personer mellem 20-79 år I alt overskred 76% grænseværdierne Scand J Prim Health Care 2004;22:202-8

Hvad vil man finde? Norsk population af 62.104 personer mellem 20-79 år I alt overskred 76% grænseværdierne 50% af 24-årige overskred grænseværdierne Scand J Prim Health Care 2004;22:202-8

Hvad vil man finde? Norsk population af 62.104 personer mellem 20-79 år I alt overskred 76% grænseværdierne 50% af 24-årige overskred grænseværdierne 90% af 49-årige overskred grænseværdierne Scand J Prim Health Care 2004;22:202-8

Hvad er konsekvenserne? Mange skal i behandling uden positiv effekt Bivirkninger vil få større relativ betydning Mange vil blive sygeliggjort og få forringet deres livskvalitet Rejser spørgsmålstegn ved normalitetsbegrebet Ressourcer kunne anvendes anderledes Interessekonflikter? Scand J Prim Health Care 2004;22:202-8

Konklusioner Alle screeningprogrammer kan gøre skade. Nogle kan også være gavnlige Intet screeningprogram bør indføres uden evidens fra randomiserede forsøg, med belysning af både gavnlige og skadelige virkninger Alle deltagere skal informeres grundigt forholdet mellem fordele og ulemper kan ikke afvejes videnskabeligt