LOKALPLAN 09-038. Bolig-, erhvervs- og undervisningsområde ved Poul Paghs Gade / Strandvejen VESTBYEN

LOKALPLAN 09-038 Bolig-, erhvervs- og undervisningsområde ved Poul Paghs Gade / Strandvejen VESTBYEN AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING NOVEMBER 1996

Vejledning En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, stier, veje o.s.v. skal anvendes, placeres og udformes inden for et bestemt område. Lokalplanen består af en redegørelse (grå sider) og lokalplanbestemmelserne (hvide sider) med vejledende forklaringer. I redegørelsen fortælles kort om de eksisterende forhold inden for og omkring lokalplanområdet samt om, hvordan lokalplanen forholder sig til den øvrige planlægning. Lokalplanbestemmelserne er bindende. Illustrationer samt tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare og illustrere lokalplanbestemmelserne. Efter Planloven har Byrådet pligt til at udarbejde en lokalplan, - når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse - inden større byggeri, anlægsarbejde eller udstykning kan sættes igang. Lokalplanens retsvirkninger er nærmere omtalt i lokalplanen. Yderligere oplysninger Aalborg Kommune, Magistratens 2. Afdeling, By- og Boligafdelingen Vesterbro 14, Postboks 765, 9100 Aalborg Telefon 99 31 31 31 Billedet på forsiden viser Ferd. Færch og Co. A/S's virksomhed ud mod Strandvejen Aalborg Kommune

Indholdsfortegnelse Redegørelse (grå sider) Lokalplanens formål... 1 Lokalplanområdet... 2 Lokalplanområdets omgivelser... 2 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning... 3 Kommuneplanen... 3 Bolig- og befolkningsprognose... 3 Skole og institutioner... 3 Tekniske anlæg... 3 Miljø... 3 Lokalplanen (hvide sider) 0. Indledning... 1 1. Formål... 2 2. Område og zonestatus... 2 3. Arealanvendelse... 2 4. Udstykning... 4 5. Bebyggelsens placering og omfang... 4 6. Bebyggelsens udseende... 4 7. Ubebyggede arealer... 6 8. Veje, stier og parkering... 6 9. Tekniske anlæg... 6 10. Miljø... 6 11. Grundejerforening... 7 12. Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug... 7 13. Forhold til eksisterende lokalplan... 7 Retsvirkninger... 8 Vedtagelse... 8 Tinglysning... 9 Bilag Matrikelkort... Bilag 1 Arealanvendelse... Bilag 2 Erhvervskategorier... Bilag 3 Støj fra trafik... Bilag 4 Aalborg Kommune

Redegørelse Lokalplanområdets afgrænsning Lokalplanens formål Lokalplanen skal åbne mulighed for at opføre en ny bebyggelse mod Poul Paghs Gade, Strandvejen og Lindholmssti. Og den skal sikre rammerne for en gradvis forbedring af den eksisterende boligbebyggelse i karreen, der mod syd afgrænses af Kastetvej. Den nye bebyggelse skal kunne rumme boliger samt erhvervsvirksomhed og offentlig virksomhed, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad. Det drejer sig om mindre butikker, butikker med værksted, restaurant, klinikker, kontorer, service, kulturelle formål, fritidsformål, undervisning og institutioner. En del af området mellem Lindholmssti og jernbanen kan anvendes til parkering for den kommende bebyggelse. Den sydlige del bevares som opholdsareal. Det skal ved beplantning sikres, at hele området får et grønt præg. Når nærværende lokalplan er endeligt vedtaget af byrådet, ophæves den hidtil gældende lokalplan 09-028. November 1996 Aalborg Kommune 1

Redegørelse Lokalplanområdet Lokalplanområdet er afgrænset som vist på oversigtskortet af Strandvejen, Poul Paghs Gade, Kastetvej og jernbanen. I den sydlige og østlige del er der boligbebyggelse i op til 4 1/2 etage. Den nordlige del nærmest Strandvejen rummer bygninger for firmaet Ferd. Færch & Co. A/S. Vest for Lindholmssti ligger 60 kv-transformerstationen "Vestbyen" mod nord og et mindre opholdsareal mod syd. Arealet mellem transformerstationen og det nævnte opholdsareal er ubebygget og anvendes i dag delvis til parkering. Der findes bevaringsværdige træer på det lille opholdsareal nærmest Kastetvej og på Ferd. Færch & Co. A/S's ejendom nærmest Strandvejen. Lokalplanområdets omgivelser Umiddelbart nord for lokalplanområdet ligger et erhvervsområde med produktionsanlæg for Danisco Distillers og Dansk Estrella A/S. Mod Strandvejen afsluttes erhvervsområdet med en administrationsbygning, der rummer forskellige liberale erhvervsvirksomheder. Øst for lokalplanområdet ligger C.W.Obel A/S's tidligere fabriksbygninger, der nu rummer en del af Aalborg Universitets aktiviteter samt offentlige kontorer og liberale erhverv. Syd for Kastetvej grænser lokalplanområdet op til et blandet bolig- og erhvervsområde. Lokalplanområdet udgør en del af Reberbansgadekvarteret, hvor den fremherskende bebyggelsesform er lukkede karreer i 3-5 etager. Det er et ret tæt bebygget kvarter med bebyggelsesprocenter på mellem 110 og 330. Lindholmssti 4, et velbevaret bindingsværkshus, som har en fortid i Aalborgs gamle bydel omkring Nytorv. 2 Aalborg Kommune November 1996

Redegørelse Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning Kommuneplanen Lokalplanområdet omfatter rammeområderne B5, D1, R1 og T1, Reberbansgadekvarteret i kommuneplanen. Lokalplanen er i overensstemmelse med rammebestemmelserne for områderne B5, R1 og T1, men ikke med bestemmelserne for rammeområde D1. Da anvendelsesmulighederne inden for dette område ønskes udvidet i forhold til de gældende bestemmelser, er der udarbejdet et tillæg til kommuneplanen, der sikrer dette. Tillægget til kommuneplanen har betegnelsen nr. 1.30. Bolig- og befolkningsprognosen Inden for lokalplanens område A er der i 1993/94 opført 19 almennyttige boliger. Det skønnes, at der inden for område B1 vil kunne opføres ca. 70 boliger, hvis byggemuligheden udnyttes fuldt ud til boligformål. Skole og institutioner Boligudbygningen forventes ikke at give problemer for bydelens institutioner, da der inden for en kort afstand fra lokalplanområdet er sociale institutioner til alle aldersgrupper. Vesterkærets Skole ligger 1,2 km fra lokalplanområdet. Tekniske anlæg Fjernvarme Ny bebyggelse skal tilsluttes eksisterende fjernvarmeanlæg. Miljø Inden for lokalplanens område må der alene udføres anlæg og udøves virksomhed, som kun i ringe grad påvirker omgivelserne. Det betyder, at der kun må være virksomheder inden for miljøklasserne 1-2. Miljøklasserne er nøjere omtalt i Bilag nr. 3 til lokalplanen. Kommuneplanens rammer efter godkendelse af tillæg 1.30 De fremtidige beboere og ansatte i ny bebyggelse inden for lokalplanens område skal beskyttes mod støjgener fra omgivelserne. Det skal sikres efter de retningslinier, som er omtalt i det følgende: A. Trafik- og jernbanestøj Ny og ændret bebyggelse skal sikres mod støjgener fra Strandvejen og jernbanen. For at sikre et acceptabelt støjniveau i bebyggelsen fastsætter lokalplanen, at bebyggelsen skal udføres på en sådan måde, at det indendørs støjniveau fra vej- og jernbanetrafik ikke overstiger 30 db(a) i beboelsesrum og 35 db(a) i kontorer og lignende. Samtidig må støjniveauet fra vej- og jernbanetrafikken ikke overstige 55 db(a) på udendørs opholdsarealer ved boliger og 60 db(a) ved kontorer og lignende. November 1996 Aalborg Kommune 3

Redegørelse Støj fra vej- og jernbanetrafik skal måles og beregnes ved LAeq(24h) - det døgnækvivalente, A-vægtede lydtryksniveau - jfr. Miljøstyrelsens vejledning om trafikstøj i boligområder (p.t. vejledning nr. 3/ 1984) og Miljøstyrelsens vejledninger om støj og vibrationer fra jernbaner og om beregning af støj fra jernbaner (p.t. vejledninger nr. 5 og 6/1985). Sove- og opholdsrum skal søges orienteret mod den mindst støjbelastede facade. Opholdsrum kan være gennemgående fra facade til facade. B. Vibrationer fra jernbanen For at sikre et acceptabelt vibrationsniveau i bebyggelsen fra jernbanetrafik fastlægger lokalplanen, at bebyggelsen skal udføres på en sådan måde, at vibrationsniveauet i bebyggelsen ikke overstiger 80 db (KB-vægtet accelerationsniveau). Eksisterende bebyggelse langs Kastetvej i lokalplanens sydgrænse. Jernbaneviadukten til venstre i billedet. Vibrationsniveauet skal måles og beregnes som angivet i Miljøstyrelsens retningslinier for måling og vurdering af vibrationer i det eksterne miljø (p.t. Nyt fra Miljøstyrelsen nr. 2/1983). C. Virksomhedsstøj Umiddelbart nord for lokalplanområdet er virksomhederne Danisco Distillers og Dansk Estrella A/S beliggende. Virksomhederne er samlet godkendt efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 den 16. februar 1990. Nordjyllands Amt er godkendelses- og tilsynsmyndighed for Danisco Distillers. Aalborg Kommune er myndighed for Dansk Estrella A/S. Der er i godkendelsen fastsat vilkår for virksomhedernes maksimale støjniveau i omgivelserne. Lokalplanens gennemførelse får ingen konsekvenser for virksomhederne, da støjgrænserne for området er uændrede i forhold til støjgrænserne fastsat efter den gældende lokalplan 09-028. For at sikre et acceptabelt støjniveau i boligerne fastlægger lokalplanen grænseværdier for bygningstransmitteret støj fra erhverv, institutioner m.m. til boliger, jfr. Miljøstyrelsens vejledning om ekstern støj fra virksomheder (p.t. vejledning nr. 5/1984). D. Affaldsdepoter I lokalplanområdet er der ikke grunde, der er registreret som affaldsdepoter. Der kan være grunde, hvor der er risiko for jordforurening. 3 grunde indgår i kommunens kortlægning af tidligere og nuværende industrigrunde. Nærmere oplysninger herom kan fås ved henvendelse til Aalborg Kommune, Erhvervs- og Miljøforvaltningen, Miljøafdelingen. Ved bygge- og anlægsarbejder anbefales det at være opmærksom på eventuelle tegn på forurening. Konstateres der jordforurening, skal kommunens miljøafdeling informeres. 4 Aalborg Kommune November 1996

Matr.nr. 956 m.fl. Aalborg Bygrunde Anmelder: Aalborg Kommune, Teknisk Forvaltning, By- og Boligafdelingen, Vesterbro 14, 9000 Aalborg. Tlf. 9931 3131 Planbestemmelser Fig. 1: Lokalplanområdets afgrænsning Aalborg Kommune Bolig-, erhvervs- og undervisningsområde ved Poul Paghs Gade / Strandvejen VESTBYEN 0. Indledning Lokalplanens bestemmelser er bindende og tinglyses på de ejendomme, der omfattes af lokalplanen. Tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare og illustrere lokalplanbestemmelserne. November 1996 Aalborg Kommune 1

Planbestemmelser 1. Formål 1.1 Lokalplanens formål er at sikre områdets anvendelse til boligformål samt visse former for erhvervsvirksomhed og offentlig virksomhed øst for Lindholmssti, og til opholdsareal, parkering og tekniske anlæg mellem Lindholmssti og jernbanen, at sikre, at ny bebyggelse opføres som sluttet randbebyggelse, at sikre, at bygninger placeres på en sådan måde, at der i karreens indre gårdrum skabes hensigtsmæssige opholdsarealer, at sikre, at ny bebyggelse får et udseende, der harmonerer med den eksisterende bebyggelse i området, og at sikre, at ny bebyggelse udformes og indrettes, således at der opnås acceptable støjniveauer såvel indendørs som på opholdsarealer i det fri for beboere og ansatte i området. 2. Område og zonestatus 2.1 Matrikel-oversigt Lokalplanens område er vist på bilag 1 og 2. Lokalplanen omfatter følgende matrikelnumre: Aalborg Bygrunde Matr.nr. 956, 957 a - ejerlejlighed nr. 1-2, 957 b, 957 c - ejerlejlighed nr. 1-19, 957 d, 957 e, 957 f, 957 g, 957 h, 957 m, 957 o, 957 p, 958 b, 1367 a, 1367 b, offentligt vejareal litra "ø" (Lindholmssti) samt alle parceller, der efter den 01.08.1996 udstykkes fra de nævnte ejendomme inden for lokalplanens område. Lindholmssti set fra Strandvejen. Det ubebyggede grønne område med parkering til højre i billedet. Bag muren til venstre ligger Ferd. Færch & Co. A/S. 2.2 Lokalplanområdet opdeles i områderne A, B1, B2, C1 og C2. 2.3 Lokalplanområdet er i byzone. 3. Arealanvendelse 3.1 Anvendelse, område A * Boliger (etagehuse) # * Butikker * Butikker med værksted * Restaurant * Klinikker * Service # Bebyggelsen skal opføres som etagehuse, undtagen mindre bygninger til fællesformål. 2 Aalborg Kommune November 1996

Planbestemmelser I stueetagen i bebyggelsen langs Kastetvej kan der indrettes lokaler til mindre butikker, butikker med værksted, restaurant, klinikker og service. Der må ikke indrettes butikker med et bruttoetageareal, der er større end 450 m 2. Anvendelsen er specificeret i skemaet Erhvervskategorier: Bilag 3. Inden for området kan der indrettes lokaler eller opføres mindre bygninger (udhuse, fælleshuse m.m.) til fælles brug for beboere og ansatte. 3.2 Anvendelse, område B1 * Boliger (etagehuse) # * Hotel/restaurant * Klinikker * Kontorer * Service * Kulturelle formål * Fritidsformål * Undervisning * Institutioner * Tekniske anlæg * Værksteder o.l. # Bebyggelsen skal opføres som etagehuse, undtagen mindre bygninger til fællesformål. Anvendelsen er specificeret i skemaet Erhvervskategorier: Bilag 3. Inden for området kan der indrettes lokaler eller opføres mindre bygninger (udhuse, fælleshuse m.m.) til fælles brug for beboere og ansatte. 3.3 Anvendelse, område B2 * Parkering # * Friareal # # Parkeringsarealer og friarealer udlægges til brug for beboere og ansatte i ny bebyggelse inden for område B1 Område B2 må ikke bebygges. 3.4 Anvendelse, område C1 * Tekniske anlæg Området er udlagt til transformerstation for Aalborg Kommunes Elforsyning. 3.5 Anvendelse, område C2 * Rekreative formål Området udlægges til opholdsareal/have. Område C2 må ikke bebygges. 3.6 Anvendelse, alle områder * Tekniske anlæg Inden for lokalplanens område kan der overalt opføres transformerstationer og andre tekniske anlæg til områdets lokale forsyning. Anlæggene skal placeres og udformes under hensyntagen til bebyggelsen og de ubebyggede arealer. Poul Paghs Gade med C. W. Obels bygning til højre. Set fra Kastetvej. November 1996 Aalborg Kommune 3

Planbestemmelser 4. Udstykning Ingen bestemmelser ud over eksisterende lovgivning. 5. Bebyggelsens placering og omfang Område A 5.1 Inden for område A må etagearealet ikke overstige 8.200 m 2. 5.6 Bebyggelse skal opføres inden for de byggefelter, der er vist på bilag 2. Bebyggelsen mod Poul Paghs Gade og Strandvejen skal opføres som sluttet randbebyggelse. Bebyggelse mod Lindholmssti kan opføres som enkeltstående bygninger. Ny bebyggelse mod Lindholmssti bør så vidt muligt udformes som enkelte bygninger uden indbyrdes bygningsmæssig forbindelse ("punkthuse"). Denne bebyggelsesform vil harmonere med bindingsværksbygningen Lindholmssti 4 og give bedre mulighed for sollys på opholdsarealerne øst for bebyggelsen. 5.2 Bebyggelse skal opføres inden for de byggefelter, der er vist på bilag 2. Bebyggelsen mod Kastetvej og Poul Paghs Gade skal opføres som sluttet randbebyggelse. 5.3 Randbebyggelsen mod Kastetvej og Poul Paghs Gade skal opføres i 4 ½ etage i gadelinien og med en husdybde på mellem 8 og 10 m. Ved en halv (½) etage forstås en tagetage udført med en tagkonstruktion med 45-48 graders taghældning. 5.4 Mindre bygninger til fælles brug for områdets beboere eller ansatte (udhuse, fælleshuse m.m.) kan opføres uden for de byggefelter, der er vist på bilag 2. Bygningerne må opføres i højst 1½ etage. Område B1 5.5 Inden for område B1 må etagearealet ikke overstige 6000 m 2. 5.7 Bebyggelsen skal opføres i 2½ til 4½ etage. Hjørneejendommen mod Poul Paghs Gade skal dog, hvis bygningen mod Strandvejen er lavere end 4½ etage, udformes, så der opnås en harmonisk overgang til den 4½-etages bebyggelse mod Poul Paghs Gade. Gesimshøjde for ny bebyggelse langs Lindholmssti må ikke overstige gesimshøjden for eksisterende bebyggelse på ejendommen Lindholmssti 2/Kastetvej 22. 5.8 Mindre bygninger til fælles brug for områdets beboere eller ansatte (udhuse, fælleshuse m.m.) kan opføres uden for de byggefelter, der er vist på bilag 2. Bygningerne må opføres i højst 1½ etage. 6. Bebyggelsens udseende Område A og B1 6.1 Ydervægge og bygningsfremspring, gesimser og støttevægge skal fremtræde som en konstruktiv enhed fra fortov til tag og udføres i teglsten. 4 Aalborg Kommune November 1996

Planbestemmelser 6.2 Tage skal udføres som ligebenede sadeltage med en hældning på 45-48 grader. Tagkonstruktionen må ikke udføres med trempel eller som mansard. Tagdækning skal udføres med tegl eller skifer. 6.3 Vinduer og udvendige døre skal fremtræde som huller i mur, og ikke som sammenhængende vinduesbånd. Vinduer og udvendige dørpartier skal udføres af træ. Overfladebehandlingen skal være med dækkende maling. 6.4 Bygninger må ikke nedrives, ombygges eller på anden måde gives et ændret udseende uden tilladel- se fra kommunen. Bestemmelsen omfatter også udskiftning af tagbelægning, vinduer, udvendige døre og maling af facade. 6.5 Der må ikke fremføres installationsanlæg, TV-kabler m.v. på bebyggelsens facade. 6.6 Skilte og markiser skal udformes og opsættes i overensstemmelse med "Retningslinier for forretningsfacader og skilte" Aalborg Kommune 1995 og senere reviderede udgaver. Lindholmssti set fra Kastetvej. November 1996 Aalborg Kommune 5

Planbestemmelser 7. Ubebyggede arealer 7.1 Der udlægges friareal svarende til mindst 50% af etagearealet. 7.2 Mindst halvdelen af friarealet udlægges som opholdsareal. 7.3 Ved indretning af område B2 som parkeringsplads skal områdets grønne præg med beplantning fastholdes. 7.4 Ubebyggede arealer skal indrettes og vedligeholdes som gårdsplads, have eller lignende. 7.5 Træer, der er vist med særlig signatur på bilag 2, skal bevares. 8. Veje, stier og parkering 8.1 Der udlægges parkeringsareal til de forskellige anvendelser således: Boliger: ½ parkeringsplads pr. bolig Kontor, klinik, service, værksted m.m.: 1 parkeringsplads pr. 100 m 2 etageareal Butik: 1 parkeringsplads pr. 100 m 2 etageareal Hotel: 1 parkeringsplads pr. 4 værelser Restaurant: 1 parkeringsplads pr. 20 siddepladser Undervisning m.m.: 1 parkeringsplads pr. 2 ansatte samt 1 parkeringsplads pr. 8 elever over 18 år. 8.2 Parkering for bebyggelse i område B1 kan indrettes inden for område B2. 9. Tekniske anlæg 9.1 Elledninger, TV-kabler og lignende må kun udføres som jordkabler. 9.2 Der må ikke opsættes individuelle udvendige antenneanlæg. 10. Miljø 10.1 Inden for områderne A og B1 må der kun etableres virksomheder inden for miljøklasse 1-2 (se skemaet "Erhvervskategorier", bilag 3) De nævnte miljøklasser med tilhørende beskyttelsesafstande bruges som vejledende grundlag ved lokalisering af virksomheder. Ny og ændret bebyggelse skal sikres mod støj fra Strandvejen og Kastetvej samt støj og vibrationer fra jernbanen. Ny bebyggelse og ændring af eksisterende bebyggelse skal udføres på en måde, der sikrer, at støjniveauet fra vej- og jernbanetrafikken ikke overstiger 30 db(a) i beboelsesrum og 35 db(a) i kontorer og lignende. Støjniveauet fra vej- og jernbanetrafikken må ikke overstige 55 db(a) på udendørs opholdsarealer ved 6 Aalborg Kommune November 1996

Planbestemmelser boliger og 60 db(a) på udendørs opholdsarealer ved kontorer og lignende. Ny bebyggelse og ændring af eksisterende bebyggelse skal udføres på en måde, der sikrer, at vibrationsniveauet i bebyggelsen fra jernbanetrafikken ikke overstiger 80 db (KB-vægtet accelerationsniveau). 13. Forhold til eksisterende lokalplan 13.1 Lokalplan 09-028, tinglyst den 15. august 1994, ophæves. Sove- og opholdsrum skal søges orienteret mod den mindst støjbelastede facade. Opholdsrum kan udføres gennemgående fra facade til facade. Ny bebyggelse og ændring af eksisterende bebyggelse skal udføres på en måde, der sikrer, at bygningstransmitteret støj fra erhverv, institutioner m.m. til boliger ikke overstiger 30 db(a) fra kl. 07.00 til kl. 22.00 og 25 db(a) fra kl. 22.00 til kl. 07.00, målt i boligen. 11. Grundejerforeninger Ingen bestemmelser ud over eksisterende lovgivning. 12. Betingelser for at ny bebyggelse må tages i brug 12.1 Ny og ændret bebyggelse må ikke tages i brug før: - bebyggelsen er tilsluttet kollektivt varmeforsyningsanlæg efter Aalborg Kommunes anvisning, - parkeringspladser er anlagt svarende til kravet i pkt. 8.1, - det ved målinger og beregninger er dokumenteret, at støj- og vibrationsniveauet ikke overstiger de i pkt. 10.1 fastsatte grænseværdier. November 1996 Aalborg Kommune 7

Planbestemmelser Retsvirkninger Retsvirkninger Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentlig bekendtgjort, gælder følgende retsvirkninger: * Ændret brug, bebyggelse eller udstykning må ikke stride mod lokalplanen. * Lovlig brug af ejendommene kan fortsætte som hidtil. * Grundejerne og brugerne har ikke pligt til at gennemføre lokalplanen. * Lokalplanen fortrænger private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der strider mod planen. * Byrådet kan dispensere fra lokalplanen, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper. Hvis der skal ske væsentlige afvigelser fra planen, er det nødvendigt at lave en ny lokalplan. * Byrådet kan ekspropriere, hvis det er af væsentlig betydning for at gennemføre planen. * Hvis lokalplanens bestemmelser om bevaring af bebyggelse medfører, at ejeren ikke kan bruge ejendommen på en økonomisk rimelig måde, kan han kræve, at kommunen overtager den. Vedtagelse 8 Aalborg Kommune November 1996

Planbestemmelser Tinglysning November 1996 Aalborg Kommune 9

Matrikelkort: Bilag 1 SIGNATUR: LOKALPLANGRÆNSE OMRÅDEGRÆNSE MÅL 1: 1.000 ERHVERVS- OG MILJØFORVALTNINGEN BY- OG BOLIGAFDELINGEN DATO: 28.06.1996

Arealanvendelse: Bilag 2 SIGNATUR: LOKALPLANGRÆNSE OMRÅDEGRÆNSE BYGGEFELT, EKSIST. BEBYGGELSE BYGGEFELT, NY BEBYGGELSE MÅL 1: 1.000 BEVARINGSVÆRDIGE TRÆER VEJADGANG ERHVERVS- OG MILJØFORVALTNINGEN BY- OG BOLIGAFDELINGEN DATO: 28.10.1996

Erhvervskategorier: Bilag 3 Vejledning om miljøklasser og beskyttelsesafstande (uddrag af kommuneplanens bilag A) Virksomhederne er opdelt i 7 miljøklasser, hvor klasse 1 er den mindst miljøbelastende, og klasse 7 den mest miljøbelastende. Klasse 1 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og således kan integreres med boliger. Klasse 2 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og ville kunne indplaceres i områder, hvor der også findes boliger. Klasse 3 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i mindre grad, og som bør placeres i erhvervseller industriområder evt. i randzonen tættest ved forureningsfølsom anvendelse. Klasse 4 omfatter virksomheder og anlæg, som er noget belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel bør placeres i industriområder. Klasse 5 omfatter virksomheder og anlæg, som er ret belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i industriområder. Klasse 6 omfatter virksomheder og anlæg, som er meget belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i større industriområder, så den ønskede afstand i forhold til forureningsfølsomme naboer kan opnås. Der opereres med følgende minimumsafstandskrav: Klasse 1 Klasse 2 Klasse 3 Klasse 4 Klasse 5 Klasse 6 Klasse 7 0 meter (i forhold til boliger) 20 meter(i forhold til boliger) 50 meter(i forhold til boliger) 100 meter(i forhold til boliger) 150 meter(i forhold til boliger) 300 meter(i forhold til boliger) 500 meter(i forhold til boliger) Der kan forekomme situationer, der berettiger virksomheder til en anden miljøklassificering, end angivet i skemaet "Erhvervskategorier" på de følgende sider. F.eks. hvis en virksomhed foretager forureningsbegrænsende foranstaltninger udover det, der er normalt i forhold til gængse forureningsbegrænsende produktionsmetoder. I så fald kan en lavere klassificering accepteres, d.v.s. en kortere nødvendig afstand i forhold til forureningsfølsomme formål som f.eks. boliger. Omvendt kan det være nødvendigt at klassificere en virksomhed højere end forudsat, hvis virksomheden forurener udover, hvad der er normalt for den pågældende virksomhedstype. Klasse 7 omfatter virksomheder og anlæg, som er særligt belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel skal placeres i områder, indrettet til særligt miljøbelastende virksomhed (normalt kommuneplanens M-områder). Herudover findes der en række virksomheder og anlægstyper med specielle beliggenhedskrav, hvor afstanden til boligområder skal være større end 500 meter. Som eksempel kan nævnes særligt risikobetonet produktion, større skibsværfter, flyvepladser, skydebaner, motorsportsbaner og lignende. Der er altså ikke tale om afstandskrav, der skal overholdes. Men hvis afstanden tillades kortere end den, der fremgår af skemaet på de følgende sider, må det ske ud fra en konkret vurdering af den enkelte virksomheds forureningsbelastning på både kort og langt sigt. fortsættes næste side december 1995 Aalborg Kommune bilag 3

Bilag 3: Erhvervskategorier Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Butikker Dagligvarebutik 1-3 Ingen "Store specialbutikker" med Lavprisvarehus 1-4 mere end 200 m 2 bruttoetageareal. Supermarked 1-3 Udvalgsvarebutik 1-3 Butikker med værksted Guld/sølvsmedie o.l. 1-3 Møbelpolstrer o.l. 1-3 Pottemager o.l. 1-3 Reparation af A.V.-udstyr o.l. 1-3 Skomager, skrædder o.l. 1-3 Urmager o.l. 1-3 Hotel/restaurant Bar 1-3 Eventuel begrænsning af hotel- Diskotek 1-3 størrelse fremgår af rammerne. Hotel 1-3 Indretning af kasino kan kun ske, Restauration o.l. 1-3 hvis det er nævnt i rammerne Klinikker Dyreklinik 1-3 Kiropraktor 1 Sygehus, dyrehospital o.l. kun, Læge, tandlæge o.l. 1 hvis det er nævnt i rammerne Terapi 1 Kontorer Administration 1 Advokat, revisor o.l. 1 Arkitekt, ingeniør o.l. 1 Datarådgivning 1 Service Bedemand o.l. 1 Ejendommægler o.l. 1 Frisør o.l. 1-3 Pengeinstitut 1 Post- og telegrafvæsen 1 Rejse-, turist-, billetbureau o.l. 1 Små vaskerier/renserier o.l. 2-3 Kulturelle formål Bibliotek 1-3 Biograf 1-3 Kirke/menighedshus 1-3 Kulturformidling o.l. 1-3 Store bebyggelser skal være Medborgerhus 1-3 særskilt afgrænset i rammerne Museum/udstilling/galleri 1-3 Musiklokale 1-3 Teater 1-3 Fritidsformål Forlystelse/underholdning 1-5 Store og/eller støjende fritids- Klub/forening 1-5 aktiviteter skal være særskilt Sport 1-5 afgrænset i rammerne fortsættes næste side bilag 3 Aalborg Kommune december 1995

Erhvervskategorier: Bilag 3 Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Undervisning Forskning 1-3 Gymnasium 1-3 Store bebyggelser/anlæg Højere uddannelse 1-3 skal være særskilt afgræn- Kursus/konference 1-3 set i rammerne Skole 1-3 Institutioner Børneinstitution 1-3 Døgncenter/forsorg 1-2 Kollegie 1-2 Ungdoms/ældrebolig 1-2 Ældreinstitution 1-2 Rekreative formål Grønne områder Parker Torve, pladser o.l. Store anlæg skal være særskilt afgrænset i rammerne Tekniske anlæg Antenneanlæg (små) Beskyttelsesrum Det forudsættes, at anlæggene Kraftvarmeværker 3-6 kan indpasses på en harmonisk Parkeringshus 1-4 måde. Store tekniske anlæg skal P-pladser 1-3 afgrænses særskilt i rammerne Pumpestation o.l. 1-4 eller placeres i industriområder Transformere (små) Værksteder o.l. Autoværksted 3-5 Bådeværft (træbåde) 3-5 El-installatør 2-3 Elektroteknik 2-3 Fødevarefremstilling 3-4 Glarmester 2-3 Lakering/overfladebehandling 4-5 Maskinværksted 2-6 Smedie, VVS 2-6 Snedker 3-5 Stenhugger 3-5 Tekstil-/tøjproduktion 2-4 Undervognsbehandling 4-5 Vaskeri/renseri/farveri 3-4 Vulkanisering 3-4 december 1995 Aalborg Kommune bilag 3

Støj fra trafik: Bilag 4 Støj fra vejtrafik Ved anlæg af nye veje eller varige trafikomlægninger, som giver øget trafik på eksisterende veje, skal følgende støjniveauer søges overholdt på arealer udlagt til støjfølsomme formål: Nuværende udendørs Fremtidig udendørs vejtrafikstøjniveau vejtrafikstøjniveau under 55 db(a) max. 55 db(a) 55-65 db(a) max. 65 db(a) over 65 db(a) max. nuværende niveau På arealer langs eksisterende eller planlagte veje kan der ikke udlægges areal til nye støjfølsomme formål, hvor det udendørs støjniveau fra vejtrafikken er - eller forventes at blive - over 55 db(a). Den tilsvarende grænseværdi for rekreative områder i det åbne land er 50 db(a). For kontorer og lignende erhverv i byområder er grænseværdien 60 db(a). Det indendørs støjniveau fra vejtrafik må ikke overstige 30 db(a) i sove-og opholdsrum og 35 db(a) i kontorer og lignende. Vejtrafikstøj skal måles og beregnes som det energiækvivalente lydtrykniveau over 24 timer, L Aeq' 24 h. Bestemmelserne om vejtrafikstøj er ikke til hinder for opførelse af bebyggelse i overensstemmelse med eksisterende godkendt lokalplan eller byplanvedtægt. Under normale omstændigheder skal årsdøgntrafikken være på mellem 1.000 og 1.500 biler, før støjniveauet fra vejtrafikken overstiger 55 db(a) Støj fra jernbaner Langs eksisterende jernbaner, kan der ikke udlægges areal til nye støjfølsomme formål, hvor det udendørs støjniveau fra jernbanetrafikken er over 60 db(a). Den tilsvarende grænseværdi for rekreative områder i det åbne land er 55 db(a). For kontorer og lignende i byområder er grænseværdien 65 db(a). Det indendørs støjniveau fra jernbanetrafik må ikke overstige 30 db(a) i sove- og opholdsrum og 35 db(a) i kontorer og lignende. Jernbanestøj skal måles og beregnes, som det energiækvivalente lydtrykniveau over 24 timer, L Aeq' 24 h. Bestemmelserne om jernbanestøj er ikke til hinder for opførelse af bebyggelse i Flystøj Der kan ikke udlægges areal til nye støjfølsomme formål, hvor flystøjen overstiger 55 db(a). På eksisterende byzonearealer, hvor flystøjen er mellem 55 og 60 db(a), kan der udlægges areal til nye støjfølsomme formål, når det sikres, at det indendørs støjniveau i sove- og opholdsrum ikke overstiger 30 db(a). Flystøjkonsekvensområdets afgrænsning er vist på bindingskortet bagest i kommuneplanen. overensstemmelse med eksisterende godkendt lokalplan eller byplanvedtægt. Miljøstyrelsen har lavet en beregning af konsekvensområdets udstrækning. Afstanden er fastsat ud fra en samlet vurdering af støj og vibrationer. For at sikre et støjniveau på max. 60 db(a) skal følgende vejledende minimumsafstand til jernbaneliniens hovedstrækning overholdes: - Syd for Limfjorden 130 m - Nord for Limfjorden 70 m. Lokale forhold kan forøge eller formindske konsekvensområdets udstrækning. F.eks. hvis banen ikke ligger i terræn, eller hvis der er opsat støjafskærmning. december 1995 Aalborg Kommune bilag 4

Oversigtskort 09-038 Aalborg Kommune