LOKALPLAN Holbergsgade, Vesterbro og Urbansgade. Vestbyen-Øst

Transkript

1 LOKALPLAN Holbergsgade, Vesterbro og Urbansgade Vestbyen-Øst AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING SEPTEMBER 1996

2 Vejledning En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, stier, veje o.s.v. skal anvendes, placeres og udformes inden for et bestemt område. Lokalplanen består af en redegørelse (grå sider) og lokalplanbestemmelserne (hvide sider) med vejledende forklaringer. I redegørelsen fortælles kort om de eksisterende forhold inden for og omkring lokalplanområdet samt om, hvordan lokalplanen forholder sig til den øvrige planlægning. Lokalplanbestemmelserne er bindende. Illustrationer samt tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare og illustrere lokalplanbestemmelserne. Efter Planloven har Byrådet pligt til at udarbejde en lokalplan, - når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse - inden større byggeri, anlægsarbejde eller udstykning kan sættes igang. Lokalplanens retsvirkninger er nærmere omtalt i lokalplanen. Yderligere oplysninger, Magistratens 2. Afdeling, By- og Boligafdelingen Vesterbro 14, Postboks 765, 9100 Aalborg Telefon Lokalplanen er udarbejdet af Ørum Bertelsen Byfornyelse i samarbejde med Sven Allan Jensens Tegnestue og, By- og Boligafdelingen.

3 Indhold Redegørelse (grå sider) Lokalplanens formål...1 Lokalplanområdet...1 Lokalplanområdets omgivelser...2 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning...2 Lokalplanen (hvide sider) 1. Formål Område og zonestatus Arealanvendelse Udstykning Bebyggelsens placering og omfang Bebyggelsens udseende Ubebyggede arealer Veje, stier og parkering Tekniske anlæg Miljø Grundejerforening Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug Forhold til eksisterende lokalplan...7 Retsvirkninger...8 Vedtagelsespåtegning...8 Tinglysningspåtegning...9 Bilag Matrikelkort... Bilag 1 Arealanvendelsesplan... Bilag 2 Erhvervskategorier... Bilag 3 Støj fra erhverv... Bilag 4 Støj fra trafik... Bilag 5

4 Redegørelse Lokalplanens formål Lokalplanen har til formål at give mulighed for huludfyldning i randbebyggelsen i Holbergsgade og ændret anvendelse af de eksisterende erhvervsbygninger i karréens centrum (se bilag 2). For at kunne opføre ny randbebyggelse på Holbergsgade er det nødvendigt at fjerne den eksisterende sidebygning på matr. nr. 61 l mod matr. nr. 38 b. Lokalplanen omfatter en del af karréen afgrænset af Vesterbro, Urbansgade, Holbergsgade og Korsgade. Lokalplanen er udarbejdet på grundlag af et aktuelt projekt, som drejer sig om ændret anvendelse samt om- og tilbygning af bagbygningen på matr. nr. 61 l, som omfatter Holbergsgade 11-13, jf. bilag 1. Der er udtrykt stor interesse fra flere sports- og fritidsforeninger om anvendelse af de tidligere erhvervslokaler på matr. nr. 61 l til sport og fritid samt undervisning. Et formål med lokalplanen er at sikre eksisterende bygninger i gårdarealet. For at sikre et tilstrækkeligt indfald af dagslys i den eksisterende erhvervsbygning, matr. nr. 61 l, åbner lokalplanen mulighed for, at der etableres vinduer samt flugtvej i skellet mod matr. nr. 56 e, Aalborg bygrunde. Lokalplanområdet Den aktuelle karré ligger ifølge kommuneplanen i Reberbansgade-kvarteret, Vestbyen-øst. Lokalplanområdet udgør karreens sydlige del. Områdets beliggenhed fremgår af oversigtskortet på planens bagside. Lokalplanområdet omfatter en blanding af boliger og erhverv. Holbergsgade består hovedsageligt af boligejendomme fra perioden 1880 til Urbansgade, der også rummer boliger, er det gennemgående strøg til Vestbyen, med små butikker i stueplan. Vesterbro er en af byens mest markante gader, hvor den overvejende del af bebyggelsen, dels anvendes til boligformål og dels til handel og service. Bebyggelsen på Vesterbro er overvejende opført i funkisstil. Bebyggelsen i lokalområdet er primært sluttet randbebyggelse i gadelinie med bygninger i 3 1/2-5 1/2 etager, med erhvervsbebyggelse i baggårdene. Bygninger i gårdarealet er sammenbyggede, i 1 1/2-3 etager, med fælles brandmur i skel. Hovedparten af karréens gårdarealer er udnyttet til P-pladser. I lokalplanområdets nordlige del er der et tidligere værksted Holbergsgade 11 og 13, eksisterende forhold. side 1

5 Redegørelse for Teknisk Skole, hvor der nu er indrettet bowlingcenter. I lokalplanområdets sydlige del er størstedelen af gårdarealet bebygget og anvendes som erhverv og værksted. En del af gårdbebyggelsen har dog stået ubenyttet hen i længere tid. Mod Vesterbro består stueplan af butikker og erhverv, heriblandt en benzinstation. Områdets samlede grundareal udgør m 2. Heraf udgør det ubebyggede areal ca m 2. Etagearealet fordeler sig på et boligareal på ca m 2 og et erhvervsareal (incl. Lokalplanområdet fritidsformål mm.) på ca m 2. I alt svarer dette til en bebyggelsesprocent på omkring 183. Lokalplanområdets omgivelser Lokalplanområdet er beliggende umiddelbart vest for Vesterbro i den centrale del af Aalborg. Vesterbro er en gennemgående hovedtrafikåre med forbindelse til Nørresundby og Aalborgs sydlige opland. Umiddelbart nord for karréen er der forbindelse til Aalborgs indfaldsveje fra øst og vest. Herudover er lokalplanområdet beliggende tæt ved gågadesystemet samt Vestbyen, hvor en lang række rekreative funktioner er placeret. Der er således gode muligheder for handel, fritidsaktiviteter mm. i lokalplanområdet. Lokalplanområdet Lokalområdets sammenhæng med anden planlægning Kommuneplan - Bykatalog Lokalplanområdet er omfattet af bykatalogets hovedstrukturdel fra 1994 og rammedelen i kommuneplan Området er beliggende i område D8 i Reberbansgade-kvarteret. Lokalplanens bestemmelser er ikke i overensstemmelse med Aalborg kommuneplan 1986 med hensyn til bygningsanvendelse, friarealforbedring, reduktion af bebyggelsesprocenten og etageantallet i gårdbebyggelsen. Der er derfor udarbejdet et tillæg, nr til kommuneplanen, som er vedtaget af byrådet samtidig med lokalplanen. Indgang til bagbygningerne Holbergsgade 13 side 2 Eksisterende forhold

6 Redegørelse Lokalplaner Randbebyggelsen langs Urbansgade på ejendommene, matr.nre 56c, 56g, 61k og 61i, Aalborg bygrunde er omfattet af lokalplan , der først og fremmest indeholder bestemmelser for anvendelse af etagearealer i bebyggelse langs de vigtigste butiksgader i Aalborgs bymidte. I nærværende lokalplan er anvendelsen af randbebyggelsen langs Urbansgade fastlagt i overensstemmelse med den gældende lokalplan. Lokalplan fastholdes for de ovennævnte ejendomme. Miljøvurdering af virksomheder Når tillader nye virksomheder i området (herunder også udvidelse af eksisterende virksomheder), sker det på grundlag af en miljøvurdering. Enhver virksomhedstype er klassificeret efter, hvor meget den erfaringsmæssigt belaster omgivelserne med bl.a. støj, røg, støv, lugt, rystelser og trafik. Der benyttes et klassificeringssystem med 7 miljøklasser, hvor miljøklasse 1 er den mindst belastende. Der må i lokalplanområdet kun udøves virksomhed og aktiviteter, som påvirker omgivelserne i ubetydelig eller ringe grad mht. støj, luft- og lugtforurening. Planen tillader således kun virksomheder og aktiviteter i miljøklasse 1 og 2, jf. bilag 3. Det skal understreges, at klasseficeringen i bilag 3 kun er vejledende. Der kan forekomme situationer, hvor en virksomhed kan placeres i en lavere eller højere miljøklasse. Indplaceringen sker ud fra en konkret miljømæssig vurdering af den enkelte virksomhed. Lokalplanen begrænser ikke den igangværende lovlige erhvervsudøvelse for områdets eksisterende virksomheder. Miljøgodkendte virksomheder kan fortsætte, så længe miljøgodkendelsens vilkår overholdes. Virksomheder, der ikke er omfattet af reglerne om godkendelsespligt, kan ligeledes fortsætte den eksisterende drift, så længe det ikke medfører uhygiejniske forhold eller væsentlig forurening. Eksisterende virksomheder betragtes som nye, når de udvides eller ændres væsentligt. Ansøges om en større ombygning eller produktionsændring på en virksomhed, vil projektet derfor blive miljøvurderet. Affaldsdepot Matr. nr. 38 b, Aalborg bygrunde, er registreret som affaldsdepot. Støj For at sikre et acceptabelt støjniveau i boligerne fastlægger lokalplanen grænseværdier for bygningstransmitteret støj fra erhverv til boliger, jf. Miljøstyrelsens vejledning om ekstern støj fra virksomheder (p.t. vejledning nr. 5/1984) - se bilag 4. Bygningstransmitteret støj skal måles og beregnes som anført i Miljøstyrelsens vejledninger og ekstern støj fra virksomheder (p.t. vejledning nr. 5/1984 og 6/1984). For at sikre et acceptabelt støjniveau i bebyggelsen fastlægger lokalplanen, at ny bebyggelse og ændring af eksisterende bebyggelse skal udformes på en sådan måde, at det indendørs støjniveau fra trafik ikke overstiger 30 db(a) i Illustrationsplan Fremtidige forhold Baggård Holbergsgade 13, 15 og 17 side 3

7 Redegørelse sove- og opholdsrum og 35 db(a) i kontorer og lignende. Samtidig må støjniveauet fra trafik ikke overstige 55 db(a) på udendørs opholdsarealer ved boliger og 60 db(a) på udendørs opholdsarealer ved erhverv. Grænseværdierne fremgår ligeledes af bilag 5. Trafikstøjniveauet på facadebebyggelsen langs Vesterbro overstiger i dag 70 db(a). Trafikstøj skal måles og beregnes ved LAeq(24) - det døgnækvivalente, A-vægtede lydtryksniveau - jf. Miljøstyrelsens vejledning om trafikstøj i boligområder (p.t. vejledning nr. 3/1984). side 4

8 Bestemmelser, lokalplan for den sydlige del af karréen Holbergsgade, Korsgade, Vesterbro og Urbansgade. 1. Formål 1.1 Formålet med lokalplanen er at give mulighed for samt sikre, at bygningerne kan anvendes til bolig og erhverv samt sports-, fritids- og undervisningsformål. at ny og eksisterende bebyggelse, der ombygges indenfor området, tilpasses i udformning og materialevalg til den eksisterende bebyggelse. at fremtidig bebyggelse i gadelinie mod Holbergsgade kan udføres som sluttet randbebyggelse i en højde svarende til naboejendommene. 2. Område og zonestatus 2.1 Lokalplanen afgrænses som vist på bilag 1 og omfatter følgende matr. nre: Aalborg bygrunde 38 b, 56 c, 56 e, 56 g, 61 i, 61 k, 61 l og 61 n. samt alle parceller, der efter den 1. juni 1996 udstykkes fra de nævnte ejendomme inden for lokalplanens område. 2.2 Lokalplanens område opdeles i delområderne A og B, som vist på bilag Lokalplanens område ligger i byzone. 3. Arealanvendelse 3.1 Bebyggelsen indenfor område A, må kun anvendes til boligog centerformål. I stueplan langs Vesterbro samt i hjørneejendommen Holbergsgade 19, må der kun indrettes butikker, butikker med værksted, hotel/restauration, klinikker, kontorer, service, kulturelle formål. Øvrige etager langs Vesterbro må kun anvendes til boligformål samt kontorer, klinikker, service, kulturelle formål, fritidsformål, undervisning og institutioner. I randbebyggelsen langs Urbansgade må stueetagen kun anvendes til butik og restaurant. I stueetagen må der ikke indrettes lokaler til pengeinstitutter, forsikringsselskaber, ejendomshandel, kontorer, beboelse eller lignende formål, der i funktion afviger fra detailhandelsbutikker. De øvrige etager i randbebyggelsen langs Urbansgade må kun anvendes til boligformål. Randbebyggelsen langs Holbergsgade må kun anvendes til boligformål. Eksisterende lovlig anvendelse kan dog forsætte indenfor lokalplanområdet. 3.2 Indenfor område B må bebyggelsen kun anvendes til butikker med værksted, kontorer, service, kulturelle formål, fritidsformål, undervisning og institutioner. 4. Udstykning Ingen bestemmelser ud over gældende lovgivning. 5. Bebyggelsens placering og omfang 5.1 Indenfor lokalplanens område må bebyggelsesprocenten under ét ikke overstige Ny randbebyggelse indenfor lokalplanområdet skal langs Vesterbro opføres i 5 1/2 etage og i 4 1/2 etage i resten af lokalplanområdet.ved nybyggeri på matr. nr. 38 b og 61 l, kan der udføres randbebyggelse langs Holbergsgade med en max. bygningsdybde på 10 m. Ny randbebyggelse skal placeres indenfor byggefeltet på bilag 2 og skal holdes mindst 5 m fra randbebyggelsen på matr. nr. 61 l. 5.3 I baggårdsbebyggelsen må der ikke foretages bygningsændringer, der medfører en overskridelse af den nuværende maksimale bygningshøjde. 5.4 Bygninger må ikke nedrives, ombygges eller på anden måde ændres uden s tilladelse. Bestemmelsen omfatter også vedligeholdelse- og moderniseringsarbejder, som for eksempel skalmuring, udskiftning af tagbeklædning, vinduer, udvendige døre, maling af facader, samt skiltning. Vigtige bygningsdele, såsom ornamenter, indfatninger, facadedetaljer, gesimsbånd med mere skal bevares. side 5

9 Bestemmelser 6. Bebyggelsens udseende Randbebyggelsen 6.1 Tagene i randbebyggelsen skal udføres således: Tagene på randbebyggelsen langs Vesterbro og hjørneejendommen i Urbansgade skal udføres som en tilbagetrukket, let tagbygning (penthouse) med fladt tag og med tagbeklædning udført i grønirret kobber. Tagene på randbebyggelsen langs Urbansgade og Holbergsgade skal udføres som symmetriske sadeltage med hældning på grader. Tagene skal dækkes med rød vingetegl eller skifer. 6.2 Ydervægge i randbebyggelsen skal udføres i tegl og fremstå som en konstruktiv enhed fra terræn til tag, dog tillades port til baggårdsarealerne. Der kan udføres enkelte bygningsfremspring, f.eks. et udvendigt åbent trapperum, i andre materialer end tegl. 6.3 Facaden på bebyggelsen langs Vesterbro skal fremstå med vandrette linier og skal udføres med ubrudt gesimsbånd. Bebyggelsens dominerende facadelinier skal videreføres på nye facader og ved ny bebyggelse. Lodrette bygningsdele som karnapper og huller med balkoner skal placeres mellem stueetagen og taggesims. Hjørneejendommen Vesterbro - Urbansgade skal markeres i overensstemmelse med den nuværende stil. Stueetagen kan skille sig ud fra resten af facaden ved afvigende farve eller overfladebehandling, hvor ejendommens samlede facadeudtryk lægger op til det. 6.4 Bebyggelsen langs Urbansgade og Holbergsgade skal fremstå i murværk fra sokkel til tag, fortrinsvist i rød tegl med pudsede eller kalkede partier, f.eks. omkring vinduer og døre. Facaderne langs de to gader må ikke fremstå som en ensartet flade uden reliefvirkninger. Overgangen mellem vinduesåbning og facade skal markeres. Soklen skal markeres selvstændigt med en anden farve og materialekarakter end resten af facaden. Facaden skal opdeles symmetrisk omkring en midterakse, der markeres i taglinien. Der må ikke være ubrudt taggesimslinie og facadens afslutning mod tag skal markeres. 6.5 Vinduer i bebyggelsen langs Vesterbro skal udføres i overensstemmelse med bebyggelsens nuværende facade, hvor de vandrette facadelinier er dominerende. I den øvrige del af randbebyggelsen skal vinduer udføres i højformat og fremtræde som "huller i mur". Vinduerne må ikke fremstå som sammenhængende vinduesbånd i facaden. 6.6 Der må ikke opsættes faste baldakiner, udhængstage og lignende faste overdækninger. 6.7 Skiltning skal følge bygningernes fagdeling og udføres som bogstaver monteret på mur, eller som bogstaver malet på puds. 6.8 Skorstene, solfangere, tagvinduer og kviste skal tilpasses bygningens udtryk, så de ikke virker skæmmende for helhedsindtrykket. 6.9 Tagrender og nedløb skal udføres i zink Der må ikke fremføres eller opsættes installationsanlæg, tvkabler eller nogen form for antenne mv. synligt på bebyggelsens gadefacade. Baggårdsbebyggelsen 6.11 Bygningsfacader skal udføres i tegl, som står blank, pudset eller vandskuret. Småbygninger (skure, redskabsrum o.lign.) kan dog udføres i andre materialer Mellem matr. nr. 56 e og 61 l kan der etableres maximalt 6 stk. vinduer i højformat, pr. etage, samt flugtvej i stueplan. Arealet for det enkelte vindue må ikke overstige 2 m 2. På matr. nr. 56 e skal bebyggelsen placeres i en afstand af mindst 5 m fra skellet til 61 l og der skal sikres fri flugtvej til Vesterbro Til tagbeklædning må kun anvendes tegl, tagpap, skifer eller metalbeklædning. Taghældningen skal være mellem 0 og 50 grader Skiltning skal følge bygningens hovedlinier og fagdeling. Skiltning må ikke udføres med indvendig belysning I hele lokalplanområdet skal hver enkelt ejendom have indgang fra gaden. side 6

10 Bestemmelser 7. Ubebyggede arealer 7.1 I gårdarealet i område A og B, må der ikke opføres hegn, skure eller bygninger, der kan hindre arealets udnyttelse som friareal. 7.2 Der skal sikres areal til udendørs plads med fast belægning til dagrenovationens stativer/containere. Der skal være 1 m 2 for hver 3. boligenhed til dette formål. Pladsen skal ligge tæt ved trappeopgangen, og der skal være direkte forbindelse med fast belægning i niveau med gaden, hvortil renovationsbiler har adgang. 8. Veje, stier og parkering 8.1 Der skal ved nybygning mod Holbergsgade sikres en åbning, i fuld højde, mellem bygninger på min. 5 m, som adgang til gårdarealet beliggende på matr. nr. 61 l. 12. Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug 12.1 Ny og ændret bebyggelse må ikke tages i brug før bebyggelsen er tilsluttet Aalborg kommunes fjernvarmenet Ny randbebyggelse på matr nre. 38 b og 61 l må ikke tages i brug før sidebygningen på baghuset matr. nr. 61 l, mod nr. 38 b, er nedrevet, og der er etableret friareal. 13. Forhold til eksisterende lokalplan 13.1 Lokalplan , Etageanvendelse m.m, godkendt af Miljøministeriet, Planstyrelsen den 9. marts 1982 er fortsat gældende inden for nuværende lokalplanområde. 9. Tekniske anlæg 9.1 El- og telefonledninger, TV-kabler og lignende skal udføres som kabler i jord. 10. Miljø 10.1 Indenfor område A og B, må der kun udøves virksomhed og aktiviteter, som ikke medfører gener i form af støj, luft- og lugtforurening. Anvendelsen er således begrænset til virksomheder og aktiviteter i miljøklasse 1 og 2, jf. bilag Ved nybyggeri og ændring af eksisterende bebyggelse skal det sikres, at bygningstransmitteret støj fra erhverv til boliger ikke overstiger 30 db(a) fra kl til kl og 25 db(a) fra kl til kl , målt i boligen. Maksimalværdien af støjniveauet må ikke overstige 40 db(a) fra kl til kl , målt i boligen Ved ny bebyggelse og ændring af eksisterende bebyggelse skal det sikres, at støjniveauet fra trafikken ikke overstiger 30 db(a) i sove- og opholdsrum og 35 db(a) i kontorer og lignende. Støjniveauet fra trafikken må ikke overstige 55 db(a) på udendørs opholdsarealer ved boliger og 60 db(a) på udendørs opholdsarealer ved erhverv. 11. Grundejerforening Ingen bestemmelser ud over gældende lovgivning. side 7

11 Retsvirkninger Retsvirkninger Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentlig bekendtgjort, gælder følgende retsvirkninger: * Ændret brug, bebyggelse eller udstykning må ikke stride mod lokalplanen. * Lovlig brug af ejendommene kan fortsætte som hidtil. * Grundejerne og brugerne har ikke pligt til at gennemføre lokalplanen. * Lokalplanen fortrænger private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der strider mod planen. * Byrådet kan dispensere fra lokalplanen, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper. Hvis der skal ske væsentlige afvigelser fra planen, er det nødvendigt at lave en ny lokalplan. * Byrådet kan ekspropriere, hvis det er af væsentlig betydning for at gennemføre planen. * Hvis lokalplanens bestemmelser om bevaring af bebyggelse medfører, at ejeren ikke kan bruge ejendommen på en økonomisk rimelig måde, kan han kræve, at kommunen overtager den. Vedtagelse side 8

12 Tinglysning side 9

13

14

15 Lokalplan Etageanvendelses- og bevaringsplan, er ophævet ved offentlig bekendtgørelse den 25. juni 2014, hvorefter anvendelsesbestemmelser i Lokalplan er gældende bestemmelser., By- og Landskabsforvaltningen, den 25. juni 2014

16 Bilag 1: Matrikelkort Lokalplangrænse 1:1000

17 Bilag 2: Arealanvendelsesplan A B A A Lokalplangrænse Områdegrænse 1: Byggefelt for randbebyggelse

18 Bilag 3: Erhvervskategorier Vejledning om miljøklasser og beskyttelsesafstande (uddrag af kommuneplanens bilag A) Virksomhederne er opdelt i 7 miljøklasser, hvor klasse 1 er den mindst miljøbelastende, og klasse 7 er den mest miljøbelastende. Klasse 1 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og således kan integreres med boliger. Klasse 2 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og ville kunne indplaceres i områder, hvor der også findes boliger. Klasse 3 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i mindre grad, og som bør placeres i erhvervseller industriområder evt. i randzonen tættest ved forureningsfølsom anvendelse. Klasse 4 omfatter virksomheder og anlæg, som er noget belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel bør placeres i industriområder. Klasse 5 omfatter virksomheder og anlæg, som er ret belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i industriområder. Klasse 6 omfatter virksomheder og anlæg, som er meget belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i større industriområder, så den ønskede afstand i forhold til forureningsfølsomme naboer kan opnås. Klasse 7 omfatter virksomheder og anlæg, som er særligt belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel skal placeres i områder, indrettet til særligt miljøbelastende virksomhed (normalt kommuneplanens M-områder). Der opereres med følgende minimumsafstandskrav: Klasse 1 0 meter (i forhold til boliger) Klasse 2 20 meter (i forhold til boliger) Klasse 3 50 meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Der kan forekomme situationer, der berettiger til en anden klassificering, end der er angivet i skemaet "Erhvervskategorier" på de følgende sider. F.eks. hvis en virksomhed foretager forureningsbegrænsende foranstaltninger udover det, der er normalt i forhold til gængse forureningsbegrænsende produktionsmetoder. I så fald kan en lavere klassificering accepteres, dvs. en kortere nødvendig afstand i forhold til forureningsfølsomme formål som f.eks. boliger. Omvendt kan det være nødvendigt at klassificere en virksomhed højere end forudsat, hvis virksomheden forurener udover, hvad der er normalt for den pågældende virksomhedstype. Der er altså ikke tale om afstandskrav, der skal overholdes. Men hvis afstanden tillades kortere end den, der fremgår af skemaet på de følgende sider, må det ske ud fra en konkret vurdering af den enkelte virksomheds forureningsbelastning. Herudover findes der en række virksomheder og anlægstyper med specielle beliggenhedskrav, hvor afstanden til boligområder skal være større end 500 meter. Som eksempel kan nævnes særligt risikobetonet produktion, større skibsværfter, flyvepladser, skydebaner, motorsportsbaner og lignende.

19 Bilag 3: Erhvervskategorier (forsat) Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Butikker Dagligvarebutik... Lavprisvarehus... Supermarked... Udvalgsvarebutik... Ingen store specialbutikker med mere end 200 m2 bruttoetageareal. Butikker med værksted Guld/sølvsmedie o.l... Møbelpolstrer o.l... Pottemager o.l... Reparation af AV-udstyr o.l... Skomager, skrædder o.l... Urmager... Hotel/restauration Bar... Diskotek... Hotel... Restaurant o.l... Eventuel begrænsning af hotelstørrelse fremgår af rammerne. Indretning af kasino kan kun ske, hvis det er nævnt i rammerne. Klinikker Kiropraktor... Læge, tandlæge o.l... Terapi Sygehus, dyrehospital o.l. kun hvis det er nævnt i rammerne Kontorer Administration... Advokat, ejendomsmægler o.l... Arkitekt, ingeniør o.l... Databehandling... Pengeinstitut o.l... Post- og telegrafvæsen... Rejse-, turist- og billetbureau o.l Service Frisør... Små vaskerier/renserier o.l Kulturelle formål Bibliotek... Biograf.... Kirke/menighedshus... Kulturformidling... Medborgerhus... Museum/udstilling/galleri... Musiklokale... Teater... Store bebyggelser skal være særskilt afgrænset i rammerne Fritidsformål Forlystelse/underholdning... Klub/forening... Sport Store og/eller støjende fritidsaktiviteter skal være særskilt afgrænset i rammerne Undervisning Forskning... Gymnasium... Højere uddannelse... Kursus/konference... Skole Store bebyggelser/anlæg skal være særskilt afgrænset i rammerne Institutioner Børneinstitution... Døgncenter/forsorg... Kollegie... Ungdoms/ældrebolig... Ældreinstitution

20 Bilag 4: Støj fra erhverv Støj fra erhverv - vejledende grænseværdier For støjbelastning - målt udendørs - fra den enkelte virksomhed, anlæg eller indretning. Der er grænseværdier både for det område hvori virksomheden, anlægget eller indretningen er beliggende og for omliggende områder. Det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db (A) Arealanvendelse Mandag - fredag Lørdag Mandag - fredag Lørdag Søn- og helligdage Alle dage Maksimalværdier om natten er anført i parentes Erhvervsområder for særlige virksomheder (M-områder og visse I-områder) Erhvervsområder for industri mm. (I-områder) Erhvervsområder for let industri mm. (H-områder) Områder for boliger og erhverv (D-områder) (55) Centerområder (C-områder) (55) Etageboligområder og institutionsområder (55) Boligområder for åben og lav boligbebyggelse og særligt støjfølsomme institutioner (hospitaler, plejehjem mv.) (50) Sommerhusområder, offentligt tilgængeligt rekreative områder og særlige naturområder (50) Der henvises i øvrigt til den til enhver tid gældende vejledning fra Miljøstyrelsen om ekstern støj fra virksomheder og, Erhvervs- og miljøforvaltningens Miljøkatalog.

21 Bilag 5: Støj fra trafik Støj fra trafik (uddrag fra kommuneplanens bilag C) Støj fra vejtrafik Ved anlæg af nye veje eller varige trafikomlægninger, som giver øget trafik på eksisterende veje, skal følgende støjniveauer søges overholdt på arealer udlagt til støjfølsomme formål: Nuværende udendørs vejtrafikstøjniveau Under 55 db(a) db(a) over 65 db(a) Fremtidig udendørs trafikstøjniveau max. 55 db(a) max. 65 db(a) max. nuværende niveau På arealer langs eksisterende eller planlagte veje kan der ikke udlægges areal til nye støjfølsomme formål, hvor det udendørs støjniveau fra vejtrafikken er - eller forventes at blive - over 55 db(a). Den tilsvarende grænseværdi for rekreative områder i det åbne land er 50 db(a). For kontorer og lignende erhverv i byområder er grænseværdien 60 db(a). Jernbanestøj skal måles og beregnes som det energiækvivalente lydtrykniveau over 24 timer, L Aeq 24 h. Bestemmelserne om jernbanestøj er ikke til hinder for opførelse af bebyggelse i overensstemmelse med eksisterende godkendt lokalplan eller byplanvedtægt. Flystøj Der kan ikke udlægges areal til nye støjfølsomme formål, hvor flystøjen overstiger 55 db(a). På eksisterende byzonearealer, hvor flystøjen er mellem 55 og 60 db(a), kan der udlægges areal til nye støjfølsomme formål, når det sikres, at det indendørs støjniveau i sove- og opholdsrum ikke overstiger 30 db(a). Flystøjkonsekvensområdets afgrænsning er vist på bindingskortet bagerst i kommuneplanen. Det indendørs støjniveau fra vejtrafik må ikke overstige 30 db(a) i sove- og opholdsrum og 35 db(a) i kontorer og lignende. Vejtrafikstøj skal måles og beregnes som det energiækvivalente lydtrykniveau over 24 timer, L Aeq 24 h. Bestemmelserne om vejtrafikstøj er ikke til hinder for opførelse af bebyggelse i overensstemmelse med eksisterende godkendt lokalplan eller byplanvedtægt. Under normale omstændigheder skal årsdøgntrafikken være på mellem 1000 og 1500 biler, før støjniveauet fra vejtrafikken overstiger 55 db(a). Støj fra jernbaner Langs eksisterende jernbaner, kan der ikke udlægges areal til nye støjfølsomme formål, hvor det udendørs støjniveau fra jernbanetrafikken er over 60 db(a). Den tilsvarende grænseværdi for rekreative områder i det åbne land er 55 db(a). For kontorer og lignende i byområder er grænseværdien 65 db(a). Det indendørs støjniveau fra jernbanetrafik må ikke overstige 30 db(a) i sove- og opholdrum og 35 db(a) i kontorer og lignende.

22 Oversigtskort september 1996