Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale klasser i perioden til. af senioranalytiker Sune Enevoldsen Sabiers og stud.polit. Joachim Vilhelm Koch 17. oktober 2014 Analysens hovedkonklusioner Sammensætning af arbejdsmarkedet har ændret sig relativt meget i perioden til, men på kort sigt er det kun overklassen, der skifter mellem brancherne. Der er relativt store forskelle på, hvilke brancher de forskellige klasser er beskæftiget i. Overklassen er i høj grad ansat i klassiske, private erhverv. Den højere middelklasse og middelklassen er typisk ansat i det offentlige, på hospitaler og på uddannelsessteder. Arbejderklassen er typisk ansat i ældrepleje, dagsinstitutioner, rengøring og lign. Kontakt Senioranalytiker Sune Enevoldsen Sabiers Tlf. 33557718 Mobil 20110709 ses@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf. 33 55 77 28 Mobil 28 36 87 50 mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 10 www.ae.dk
I denne analyse undersøges det, hvilke brancher personerne i de sociale klasser er beskæftiget i, og hvordan deres indkomster varierer mellem brancherne. Klassedefinitionerne fremgår af boks 1 (sidst i analysen). Klasser opdelt på brancher Sammensætning af arbejdsmarkedet har ændret sig relativt meget i perioden til, men på kort sigt (-) er det kun overklassen, der skifter mellem brancherne. I analysen er der set på de danske klasser fordelt på brancher på personniveau, hvilket er det mest retvisende, når man ser på arbejdsmarkedet. Tabellerne 1-3 viser andelene af hver klasse fordelt på brancher i og. Af tabel 1 og 2 ses det først og fremmest, at de eneste større ændringer i andelene stammer fra overklassen. Landbrug, skovbrug og fiskeri er i perioden steget med 2 procentpoint; industri m.m. og handel og transport er steget med 1 procentpoint hver, og offentlig administration, undervisning og sundhed er faldet med næsten 5 procentpoint. Til sammenligning er den største forskydning indenfor de andre klasser 0,7 procentpoint. Samlet set har der heller ikke været den store forskydning mellem brancherne, hvilket ses af I alt kolonnen. Tabel 1. e af de sociale klasser fordelt på hovedbranche, Overklasse Højere middel Middel Arbejder Underklasse Landbrug, skovbrug og fiskeri 9,9 1,4 2,3 1,7 0,1 1,7 I alt 12,2 10,7 8,4 15,7 0,3 10,1 Bygge og anlæg 2,9 1,6 4,7 7,8 0,2 4,7 Handel og transport mv. 17,4 10,4 15,3 25,6 2,0 16,3 Information og kommunikation 8,5 8,3 3,5 2,7 0,2 3,2 Finansiering og forsikring 8,6 4,9 2,4 2,8 0,1 2,5 Ejendomshandel og udlejning 2,6 1,0 1,1 1,4 0,1 1,1 Erhvervsservice 17,5 17,6 9,1 9,1 1,0 8,7 Offentlig administration, undervisning og sundhed 16,7 36,8 46,8 25,9 3,0 27,8 Kultur, fritid og anden service 1,7 5,3 3,8 3,2 0,5 3,1 Uoplyst aktivitet/ ikke beskæftiget 1,9 1,9 2,4 4,1 92,5 20,9 I alt 100 100 100 100 100 100,0 Anm.: Social klasse er opgjort på personniveau, og der er kun anvendt hovedpersoner i analysen. 2
Tabel 2. e af de sociale klasser fordelt på hovedbranche, Overklasse Højere middel Middel Arbejder Underklasse Landbrug, skovbrug og fiskeri 7,9 1,3 2,8 1,5 0,2 1,7 I alt 11,2 10,5 8,7 16,0 0,3 10,6 Bygge og anlæg 3,7 1,7 5,0 7,1 0,2 4,7 Handel og transport mv. 16,2 10,0 15,4 25,2 1,7 16,6 Information og kommunikation 8,0 8,5 3,5 2,7 0,2 3,2 Finansiering og forsikring 8,0 4,8 2,2 3,2 0,1 2,6 Ejendomshandel og udlejning 2,9 1,0 1,0 1,3 0,1 1,0 Erhvervsservice 17,1 17,7 8,6 8,5 0,9 8,3 Offentlig administration, undervisning og sundhed 21,4 37,0 46,4 26,4 3,1 28,5 Kultur, fritid og anden service 1,7 5,3 3,7 3,2 0,5 3,1 Uoplyst aktivitet/ ikke beskæftiget 1,9 2,1 2,6 4,8 92,7 19,6 I alt 100 100 100 100 100 100 Anm.: Social klasse er opgjort på personniveau, og der er kun anvendt hovedpersoner i analysen. Der har derimod været relativt store ændringer i sammensætningen fra til. Landbrug, skovbrug og fiskeri er faldet med 4,1 procentpoint i den samlede arbejdsmarkedsandel; industri, råstofindvingen er faldet 4,2 procentpoint, og offentlig administration, undervisning og sundhed er steget med 3,9 procentpoint. Især arbejderklassen har fulgt denne udvikling med fald på hhv. 3,3 og 5,6 procentpoint i de første to brancher, samt en stigning på 3,7 procentpoint i offentlig administration. For overklassen er der især sket en forskydning fra handel og transport samt landbrug, skovbrug og fiskeri til finansiering og forsikring, information og kommunikation samt erhvervsservice. Tabel 3. e af de sociale klasser fordelt på hovedbranche,, Overklasse Højere middel Middel Arbejder Underklasse Landbrug, skovbrug og fiskeri 13,6 6,2 9,0 6,0 0,2 5,8 I alt 12,3 11,1 10,1 21,3 0,8 14,3 Bygge og anlæg 5,3 2,9 4,7 7,0 0,4 5,0 Handel og transport mv. 22,3 13,1 17,6 23,1 2,0 17,4 Information og kommunikation 4,4 6,1 2,4 2,6 0,3 2,4 Finansiering og forsikring 4,5 3,5 1,2 3,4 0,1 2,4 Ejendomshandel og udlejning 3,5 1,0 0,8 1,3 0,2 1,0 Erhvervsservice 14,1 15,7 6,8 5,7 1,0 6,0 Offentlig administration, undervisning og sundhed 17,2 33,7 40,2 22,2 4,0 23,9 Kultur, fritid og anden service 1,9 5,0 3,7 3,1 0,6 2,9 Uoplyst aktivitet/ ikke beskæftiget 0,8 1,7 3,6 4,2 90,5 18,8 Total 100 100 100 100 100 100 Anm.: Social klasse er opgjort på personniveau, og der er kun anvendt hovedpersoner i analysen. 3
Tabel 4 viser udviklingen i den gennemsnitlige markedsindkomst i de forskellige brancher, indekseret i forhold til offentlig administration. Sammenligner man branche-/klassesammensætningen i tabel 1-3 med tabel 4, ses det, at de største lønstigninger i perioden - var i brancherne landbrug, skovbrug og fiskeri samt finansiering og forsikring. Disse brancher er samtidig nogle af dem, hvor overklassen er stærkest repræsenteret. Tabel 4. Udvikling i markedsindkomster, indeks offentlig adm.=100, - 2000 2005 Ændring - pct. Landbrug, skovbrug og fiskeri 139 140 126 116 166 19,5 115 114 115 116 123 7,5 Bygge og anlæg 113 113 107 101 102-9,2 Handel og transport mv. 106 103 98 95 96-8,8 Information og kommunikation 138 141 142 138 142 2,7 Finansiering og forsikring 143 147 152 149 166 16,1 Ejendomshandel og udlejning 128 133 146 121 122-4,6 Erhvervsservice 117 115 108 111 116-1,1 Offentlig administration, undervisning og sundhed 100 100 100 100 100 0,0 Kultur, fritid og anden service 96 95 90 89 89-7,6 Uoplyst aktivitet/ ikke beskæftiget 12 10 10 15 12-0,7 Anm: Offentlig administration, undervisning og sundhed = 100. Der er kun anvendt hovedpersoner i analysen. De eksakte gennemsnitlige markedsindkomster 1, korrigeret for prisudviklingen med forbrugerprisindekset, for årene, 2000, 2005, og er vist i tabel 5-9. Tabel 5. Gennemsnitlige markedsindkomster, faste priser, Overklasse Højere middel Middel Arbejder Underklasse Landbrug, skovbrug og fiskeri 2.271.390 782.934 311.358 302.851 134.530 1.601.462 627.142 415.031 356.993 152.531 Bygge og anlæg 1.391.078 678.957 342.546 334.314 105.803 Handel og transport mv. 1.546.435 606.319 327.708 318.343 77.178 Information og kommunikation 1.416.779 582.520 404.304 434.301 124.621 Finansiering og forsikring 1.775.859 645.706 448.475 465.291 244.758 Ejendomshandel og udlejning 1.804.933 582.941 342.103 339.147 97.398 Erhvervsservice 1.728.334 526.263 345.597 312.074 75.299 Offentlig administration, undervisning og sundhed 1.356.035 492.926 354.797 295.384 58.981 Kultur, fritid og anden service 1.492.034 449.122 280.818 308.320 76.320 Uoplyst aktivitet 2.200.409 264.654 163.072 176.997 20.275 1 Markedsindkomst dækker primært over lønindkomst, men indeholder også evt. over/underskud fra egen virksomhed. 4
Tabel 6. Gennemsnitlige markedsindkomster, faste priser, Overklasse Højere middel Middel Arbejder Underklasse Landbrug, skovbrug og fiskeri 1.666.715 692.657 264.088 305.679 140.207 1.466.914 623.071 413.929 356.409 148.072 Bygge og anlæg 1.377.916 688.876 329.119 347.649 99.385 Handel og transport mv. 1.470.556 617.837 329.988 326.036 64.437 Information og kommunikation 1.399.123 593.822 416.772 440.262 120.169 Finansiering og forsikring 1.712.485 628.680 441.032 446.175 325.838 Ejendomshandel og udlejning 1.975.245 580.674 346.459 344.683 77.880 Erhvervsservice 1.634.065 536.201 351.050 318.485 69.036 Offentlig administration, undervisning og sundhed 1.374.326 509.761 365.001 303.407 53.404 Kultur, fritid og anden service 1.402.377 468.952 291.022 321.747 74.844 Uoplyst aktivitet 1.761.727 308.587 189.464 192.521 26.416 Tabel 7. Gennemsnitlige markedsindkomster, faste priser, 2005 Overklasse Højere middel Middel Arbejder Underklasse Landbrug, skovbrug og fiskeri 1.425.533 716.671 284.271 289.026 102.594 1.407.514 607.343 392.574 337.448 79.394 Bygge og anlæg 1.493.516 668.363 335.904 335.399 84.227 Handel og transport mv. 1.456.815 600.556 311.402 314.417 71.121 Information og kommunikation 1.329.512 584.940 400.608 424.561 147.533 Finansiering og forsikring 1.604.084 617.080 431.279 431.996 229.988 Ejendomshandel og udlejning 2.259.740 599.924 332.956 351.158 117.380 Erhvervsservice 1.471.882 525.487 331.433 290.198 66.683 Offentlig administration, undervisning og sundhed 1.254.033 494.167 341.906 280.357 72.182 Kultur, fritid og anden service 1.358.141 467.713 282.496 303.416 90.724 Uoplyst aktivitet 1.572.194 262.020 167.771 172.514 13.415 5
Tabel 8. Gennemsnitlige markedsindkomster, faste priser, 2000 Overklasse Højere middel Middel Arbejder Underklasse Landbrug, skovbrug og fiskeri 1.431.239 706.187 282.171 286.020 78.904 1.290.866 601.201 372.599 321.453 71.557 Bygge og anlæg 1.272.591 668.549 332.506 330.028 91.424 Handel og transport mv. 1.361.851 608.399 296.525 310.608 80.098 Information og kommunikation 1.297.266 579.330 386.802 408.578 101.708 Finansiering og forsikring 1.559.192 608.826 417.036 399.686 207.370 Ejendomshandel og udlejning 1.770.324 592.660 311.797 319.492 90.304 Erhvervsservice 1.300.307 531.895 318.373 290.061 66.633 Offentlig administration, undervisning og sundhed 1.144.429 495.102 330.790 265.550 67.732 Kultur, fritid og anden service 1.227.541 475.456 270.723 294.545 102.659 Uoplyst aktivitet 1.125.558 258.651 131.293 169.421 10.672 Tabel 9. Gennemsnitlige markedsindkomster, faste priser, Overklasse Højere middel Middel Arbejder Underklasse Landbrug, skovbrug og fiskeri 1.423.239 678.405 276.038 278.875 94.445 1.262.995 594.578 360.290 313.639 63.362 Bygge og anlæg 1.288.209 656.856 318.929 314.372 79.552 Handel og transport mv. 1.299.413 599.341 292.381 302.605 74.635 Information og kommunikation 1.194.665 555.860 378.301 389.883 100.111 Finansiering og forsikring 1.373.601 592.676 413.439 378.828 180.869 Ejendomshandel og udlejning 1.538.761 573.164 302.925 306.712 95.874 Erhvervsservice 1.251.668 527.587 314.042 284.696 77.786 Offentlig administration, undervisning og sundhed 1.104.980 487.353 323.338 255.656 65.547 Kultur, fritid og anden service 1.180.184 474.911 268.648 285.231 89.542 Uoplyst aktivitet 1.115.688 257.009 138.481 168.257 10.147 De forskellige klasser på brancher Der er relativt store forskelle på, inden for hvilke brancher de forskellige klasser var beskæftiget i. Overklassen var typisk ansat i mere klassiske erhverv som landbrug og læge- eller advokatvirksomheder. Middelklassen var typisk ansat i offentlige serviceerhverv som dagsinstitutioner, grundskoler, hospitaler og plejehjem. Arbejderklassen var ligeledes beskæftiget i offentlige serviceerhverv såsom dagsinstitutioner, plejehjem og rengøring, men der var også ca. 4 procent med uoplyst aktivitet/arbejdsløshed. I underklassen var over 90 procent arbejdsløse eller havde uoplyst aktivitet. Udviklingen i andelene i alle klasserne skal ses i lyset af en den underliggende udvikling i antal personer i klassen, som især for overklassen kan ændres kraftigt i visse år, afhængigt af konjunkturcyklerne. 6
Af tabel 10 ses de ti brancher, som flest fra overklassen var beskæftiget i. Det ses først, at landbrug og gartneri var den branche, der beskæftigede flest. Dog er denne branche over årene relativt volatil, hvilket kunne tyde på, at landbrug bliver hårdere ramt under konjunkturudsving. Derudover ses, at der siden har været en relativt kraftig stigning i andelen af overklassen beskæftiget som konsulenter eller i pengeinstitutter. Samlet set har der været en stigning på 8,5 procentpoint i de tre erhvervs andele af overklassen. Tabel 10. Top 10 antal beskæftigede, overklassen Landbrug og gartneri 3.979 2.052 3.337 11,8 7,3 9,5 Læger, tandlæger mv. 3.207 2.773 2.671 9,5 9,8 7,6 It-konsulenter mv. 745 1.414 2.002 2,2 5,0 5,7 Hospitaler 1.316 1.927 1.769 3,9 6,8 5,0 Virksomhedskonsulenter 484 1.029 1.569 1,4 3,6 4,4 Pengeinstitutter 533 933 1.280 1,6 3,3 3,6 Advokatvirksomhed 823 940 1.160 2,4 3,3 3,3 Engrosh. med tekstiler og husholdningsudstyr 807 726 1.115 2,4 2,6 3,2 Arkitekter og rådgivende ingeniører 1.032 707 836 3,1 2,5 2,4 Kreditforeninger mv. 549 672 812 1,6 2,4 2,3 I den højere middelklasse har der som i overklassen været en tendens til, at antallet af konsulenter i klassen er steget. Her er tale om en samlet stigning på 3,7 procentpoint, hvilket svarer til en forøgelse på 10.000 personer. Der har ligeledes været en stigning i antallet af personer ansat i offentlig administration og videregående uddannelsesinstitutioner på 1,1 procentpoint fra til. en af den højere middelklasse ansat på gymnasier og erhvervsfaglige skoler samt arkitekter og rådgivende ingeniører er dog faldet med hhv. 2,7 og 1,6 procentpoint. Udviklingen er vist i tabel 11. Tabel 11. Top 10 antal beskæftigede, højere middelklasse Offentlig administration 9.573 16.441 16.393 7,0 8,9 8,1 Hospitaler 7.400 11.041 12.291 5,4 6,0 6,1 Videregående uddannelsesinstitutioner 6.365 9.353 11.468 4,6 5,1 5,7 Gymnasier og erhvervsfaglige skoler 9.760 9.977 10.960 7,1 5,4 5,4 It-konsulenter mv. 4.277 9.763 10.446 3,1 5,3 5,2 Arkitekter og rådgivende ingeniører 8.361 8.847 9.140 6,1 4,8 4,5 Læger, tandlæger mv. 5.546 6.681 6.978 4,0 3,6 3,5 Organisationer og foreninger 4.769 6.119 6.455 3,5 3,3 3,2 Virksomhedskonsulenter 1.476 4.645 5.328 1,1 2,5 2,6 Forsvar, politi og retsvæsen mv. 3.058 4.815 5.112 2,2 2,6 2,5 7
Middelklassen har i høj grad været ansat i offentlige serviceerhverv igennem perioden -. Siden har der været en generel stigning i de fem øverste brancher, hvor den største stigning har været i dagsinstitutioner og dagcentre mv. samt læger, tandlæger mv. Da der i overklassen og den højere middelklasse har været fald i branchen læger, tandlæger mv., kan stigningen forklares ved en forskydning nedad i klasserne for denne branche. Udviklingen ses i tabel 12. Tabel 12. Top 10 antal beskæftigede, middelklasse Daginstitutioner og dagcentre mv. 37.233 52.904 50.948 9,4 11,6 11,6 Grundskoler 37.752 43.720 41.145 9,5 9,6 9,4 Hospitaler 28.016 34.850 34.084 7,0 7,7 7,8 Plejehjem mv. 19.207 25.890 24.460 4,8 5,7 5,6 Læger, tandlæger mv. 6.801 14.387 15.846 1,7 3,2 3,6 Offentlig administration 10.766 11.615 11.030 2,7 2,6 2,5 Forsvar, politi og retsvæsen mv. 10.825 10.947 10.950 2,7 2,4 2,5 Uoplyst aktivitet 14.661 11.781 10.488 3,7 2,6 2,4 Landbrug og gartneri 20.225 11.241 8.957 5,1 2,5 2,0 Gymnasier og erhvervsfaglige skoler 7.588 8.075 8.010 1,9 1,8 1,8 Arbejderklassens arbejdsmarkedssammensætning har i perioden - ikke ændret sig markant, set på andele. en af arbejderklassen beskæftiget i dagsinstitutioner, dagcentre og plejehjem mv. er steget med 3,3 procentpoint samlet set, og andelen beskæftiget i offentlig administration er faldet med 1,3 procentpoint. Derudover er andelen beskæftiget i ejendomsservice, rengøring og anlægsgartneri steget med 1,3 procentpoint i perioden. Udviklingen ses i tabel 13. Tabel 13. Top 10 antal beskæftigede, arbejderklasse Daginstitutioner og dagcentre mv. 50.415 51.820 50.457 5,7 6,9 7,3 Plejehjem mv. 47.065 55.191 48.431 5,3 7,4 7,0 Uoplyst aktivitet 38.882 35.830 28.208 4,4 4,8 4,1 Ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere 19.117 25.480 24.007 2,2 3,4 3,5 Hospitaler 21.892 20.369 17.894 2,5 2,7 2,6 Supermarkeder og varehuse mv. 18.380 19.140 17.662 2,1 2,6 2,5 Offentlig administration 32.275 20.236 16.984 3,7 2,7 2,4 Restauranter 13.170 15.341 16.648 1,5 2,0 2,4 Bygningsinstallation 17.739 15.705 15.295 2,0 2,1 2,2 Bygningsfærdiggørelse 16.601 15.136 15.186 1,9 2,0 2,2 8
Af tabel 14 ses, at underklassen i høj grad omfatter arbejdsløse personer eller personer med uoplyst aktivitet, hvilket ikke har ændret sig i perioden -. Det er derfor svært at sige noget retvisende om underklassens arbejdsmarkedssammensætning, udover at man højst sandsynligt tilhører underklassen, hvis man er arbejdsløs. Tabel 14. Top 10 antal beskæftigede, underklasse Uoplyst aktivitet/ikke beskæftiget 287.456 286.390 314.544 90,5 92,7 92,5 Daginstitutioner og dagcentre mv. 4.300 3.889 3.971 1,4 1,3 1,2 Restauranter 1.597 1.680 2.419 0,5 0,5 0,7 Plejehjem mv. 1.525 1.914 1.673 0,5 0,6 0,5 Ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere 1.323 1.013 1.070 0,4 0,3 0,3 Supermarkeder og varehuse mv. 624 680 926 0,2 0,2 0,3 Arbejdsformidling og vikarbureauer 612 760 892 0,2 0,2 0,3 Grundskoler 577 757 816 0,2 0,2 0,2 Voksenundervisning mv. 1.573 781 769 0,5 0,3 0,2 Forsvar, politi og retsvæsen mv. 536 534 738 0,2 0,2 0,2 Øst- og Vesteuropæere på det danske arbejdsmarked Der er stor forskel på lønningerne for de andre europæere, der er indvandret til Danmark. Vesteuropæere har lønniveauer, der ligger tættere på de danske lønninger, og i arbejderklassen har de en højere løn. Der i mod ligger lønningerne for østeuropæere 20 til 25 procent lavere, jf. tabel 15. Tabel 15. Gennemsnitlige lønninger (Danskere og andre = 100) Stigning til (faste priser) procent Overklasse Vesteuropa, EU15 97 120 101-4 Danskere og andre 100 100 100 14 Østeuropa, EU10 89 96 84 0 Højmiddel Vesteuropa, EU15 83 87 92 8 Danskere og andre 100 100 100 3 Østeuropa, EU10 66 68 80 21 Middel Vesteuropa, EU15 90 92 97 16 Danskere og andre 100 100 100 10 Østeuropa, EU10 78 82 75 0 Arbejder Vesteuropa, EU15 100 109 127 19 Danskere og andre 100 100 100 3 Østeuropa, EU10 87 87 79-6 9
Tabel 15 viser desuden, at mens der blandt vesteuropæiske indvandrere har været tendens til stigende løn relativt til danskerne, så har lønnen blandt østeuropæerne haft en tendens til at være faldende relativt til danskerne. Dog er højere middelklasse en undtagelse. Fordeles klasserne yderligere på brancher ses stor forskel i de enkelte brancher, jf. tabel 16. Særligt østeuropæere i den højere middelklasse har relativt lave lønninger, hvilket kunne indikere, at store grupper af østeuropæerne med lange videregående uddannelser, er beskæftigede i jobs der ikke er typiske for den højere middelklasse. Det gælder samtidigt, at vesteuropæere generelt har lønninger, der ligner danskernes meget mere end østeuropæerne. I arbejderklassen har vesteuropæerne generelt højere lønningerne, det gælder særligt i industrien, hvor vesteuropæerne får næsten 40 procent mere end danskerne, mens østeuropæerne får 10 procent mindre. 10
Tabel 16. Klasser fordelt på største brancher Arbejderklasse Gennemsnits løn (danskere og andre = 100) Danskere og andre Østeuropa, EU10 Vesteuropa, EU15 Landbrug, skovbrug og fiskeri 100 78 97 Erhvervsservice 100 72 124 Kultur, fritid og anden service 100 73 82 Uoplyst aktivitet 100 85 101 100 89 138 Handel og transport mv. 100 76 105 Information og kommunikation 100 83 105 Ejendomshandel og udlejning 100 68 86 Offentlig administration, undervisning og sundhed 100 94 108 Bygge og anlæg 100 79 104 Finansiering og forsikring 100 89 152 Middelklasse Uoplyst aktivitet 100 71 85 Erhvervsservice 100 68 92 Landbrug, skovbrug og fiskeri 100 80 109 Kultur, fritid og anden service 100 61 82 Information og kommunikation 100 75 87 Handel og transport mv. 100 71 88 100 84 98 Bygge og anlæg 100 61 79 Offentlig administration, undervisning og sundhed 100 92 98 Finansiering og forsikring 100 87 100 Ejendomshandel og udlejning 100 87 97 Højere middelklasse Landbrug, skovbrug og fiskeri 100 39 106 Uoplyst aktivitet 100 47 76 100 68 94 Handel og transport mv. 100 59 82 Offentlig administration, undervisning og sundhed 100 107 95 Erhvervsservice 100 68 92 Information og kommunikation 100 73 95 Kultur, fritid og anden service 100 72 80 Ejendomshandel og udlejning 100 94 73 Finansiering og forsikring 100 71 87 Bygge og anlæg 100 52 77 11
Boks 1. Klassesamfundet i Danmark. Definition af klasserne Overklasse: - Selvstændige, der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst (i er det 1,1 million kr. svarende til 1,2 million i 2014). - Topledere, der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst. - Personer med videregående uddannelse, der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst. - Eksempler: Fabrikant, bankdirektør, finansanalytiker, kommunaldirektør. Højere middelklasse: - Selvstændige, der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst (i mellem 753.000 kr. og 1,1 million kr. svarende til 779.000 kr. og 1,2 million kr. i 2014). - Topledere, der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst. - Personer med videregående uddannelse, der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst. - Personer med akademisk uddannelse, der ikke indgår i overklassen, uanset indkomst. - Eksempler: Skoleleder, ingeniør, gymnasielærer, læge. Middelklasse: - Selvstændige, der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst (i under 753.000 kr. svarende til 779.000 kr. i 2014). - Topledere, der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst. - Personer med kort eller mellemlang videregående uddannelse, der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst. - Eksempler: Murermester, brugsuddeler, folkeskolelærer, sygeplejerske. Arbejderklasse: - Personer med erhvervsfaglig uddannelse, der ikke indgår i en af de øvrige klasser. - Ufaglærte, der ikke indgår i en af de øvrige klasser. - Eksempler: Industritekniker, tømrer, lastbilchauffør, sosu-assistent. Underklasse: - Personer, der er uden for arbejdsmarkedet mere end 4/5 af året. - Eksempler: Førtidspensionist, kontanthjælpsmodtager. Studerende indgår ikke i klasseopdelingen. Kun personer i aldersgruppen 18-59 år er med i klasseopdelingen. 12