Ledelse af frivillige

Relaterede dokumenter
Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige

Ledelse og fastholdelse af frivillige

Ledelse af frivillige

Motivation og forskellighed

Ledelse af frivillige - introduktion

At lede frivillige. V/ Rie Frilund Skårhøj. Sociolog Foredragsholder og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO

Ledelse af frivillige i folkekirken

Ledelse af frivillige

Frivillige og et godt arbejdsmiljø

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige

Lær at lede og. motivere frivillige

Ledelse af frivillige I Regen

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige

Frivillighed og. motivation

Frivillighed, ledelse og motivation

Hvervning og. motivation

Ledelse af frivillige - Samvirkende Menighedsplejer

Fastholde eksisterende, og engagere nye, frivillige

Hvad ved vi om de frivillige?

Frivillighed, ledelse og motivation

Håndter konfliker. V/ Rie Frilund Skårhøj

Ledelse af frivillige

Nytænkning og udvikling

Ledelse af frivillige

Grønlandske Hus d. 27. nov. 2014

Skal vi betale for ildsjælen?

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige I Ungdommens Røde Kors

Ledelse af frivillige

Frivillige i attraktionsbranchen

Motivation og ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige

Frivillige ledere...

Skab motiverede medarbejdere

Redskaber til god kommunikation med frivillige

Hvervning og ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige

Om ledelse af frivillige, motivation, forventninger, motiver til frivilligt arbejde...

Holdninger, værdier og frivillige

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige

Silkeborg Gymnasium Elevråd

Muligheder for det frivillige arbejde

Frivillige - hvorfor og hvordan. Rie Frilund Skårhøj

Ledelse af frivillige

Frivillige - opstart mm.

Opfølgning på visionsdag i Sæby Kirke

Lederskab i Praksisnært perspektiv - Hvad, hvordan og hvorfor? Berit Weise Partner i PS4 A/S d.20.maj 2015 Fagkongres lederforeningen DSR

Motivation til frivilligt arbejde

Mo#verende ledelse af frivillige

Kommunikation og konflikthåndtering

Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde

Den vanskelige samtale

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Ledelse på staldgangen. Ved Pernille Sloth Christensen og Lars Olsen.

Dette er et værktøj for dig, som vil: Dette værktøj indeholder: Herunder et arbejdspapir, der indeholder:

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Temamøde om frivillighed Dialogmøde Slagelse 4. december 2018

Kommunikation at gøre fælles

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Formidling og kommunikation for ledere - MBK A/S

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

Formålet med Situationsbestemt Ledelse

Lederens hverdag - MBK A/S

TEMA: FESTEN. Elevmateriale TEMA: FESTEN ELEVMATERIALE

Teenager, Sport. Leder?

ADHD-foreningens Frivilligpolitik

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum

Lederens værktøjskasse - MBK A/S

Informationsteknologiløsninger

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt

udvikling af menneskelige ressourcer

Kursus for Afdelingsformænd K U R S U S

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Visionen (organisationens) gemmer vi til en anden dag. Den er stadig under udviklinging, og det er ok. Events og kommunikation.

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik

En historie fra det virkelige liv. -Historien -Refleksion -Status - Spørgsmål

Ledelse i praksis - MBK A/S

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik

Mentorordning elev til elev

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Anti-mobbestrategi for Risingskolen

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole

Værdier for Solsikken/Dyrefryd.

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Konflikthåndtering mødepakke. konflikthåndtering. Velkommen! B3_1_Dias side 1/14

Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017

Transkript:

Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven baseret på undersøgelser blandt best practice-ledere og personlig erfaring med ledelse

Om frivillighed i DK Man er med i en periode Frivilligt arbejde som en forhandling eller win-win Man skal bruge tid på ledelse af frivillige - en god frivillighedskultur opstår ikke af sig selv Frivilligt arbejde som en del af min identitet og selvfortælling Frivillig er ikke ansatte der arbejder gratis - frivillighed kan give noget specielt Frivillighed er populært - man vil gerne engageres! Frivillige bærer store og vigtige opgaver

Hvad vil du høre om? Hvilke udfordringer står du overfor? Rundrejse: Introduktion, dig som leder, motivation, konflikthåndtering, intern kommunikation og spotte og træne ledere

Ledelse - hvordan? Begrebet ledelse er ikke altid populært Udfører primært arbejdet - fx med kampagner, udsatte osv. Arbejder primært med de frivillige og den interne kultur fx skabe gode teams, frivilligpleje osv.

Ledelse afhænger af... Forskellige opgaver og ansvarsområder afhængigt af hvor du er i organisationen

Ledelsesstile Den instruerende (uddelegerende, top-down, lille mulighed for medejerskab, høj grad af kontrol, kvalitet) Den passive/ servicerende (passiv, høj tillid til de frivillige - lav kontrol, mulighed for medejerskab er til stede) Den faciliterende (igangsættende, motiverende og anerkendende tilgang, medejerskab skabes)

Ledelse og typer frivillige De trofaste frivillige. (De, som er med længe og har ejerskab. Har ofte ledelsesansvar) De projektorienterede frivillige. (Lægger tid og energi i en kort intens periode, hvorefter man giver slip) Ad hoc frivillige. (Bruger tid i ny og næ og ikke på fast basis. Løser ofte konkret praktiske opgaver)

(Team-)ledelse af frivillige i praksis - hvordan?

Teamledelse - definition: At fremme motivation til at arbejde for organisationens formål og værdier gennem 4 opgave-områder en selvledende opgave en social opgave en kommunikativ opgave en organisatorisk opgave

Dig som leder Det vigtigste ledelsesredskab du har, er dig selv! Hav ikke selvværd i, om arbejde lykkes (der vil være ting, som ikke lykkes!) Hav en lærende tilgang (fx spørg andre til råds; sig at du er ved at lære) Ydmyghed sæt også andre i centrum (fx når du modtager tak) Fokuser på muligheder - det positive - frem for begrænsninger Bevar din egen motivation for sagen ved bl.a. at sige fra og sætte sunde grænser for dig selv (fx hvile og søvn, sig fra) Accepter at du aldrig bliver færdig - der er altid flere opgaver som kan løses

Prioriter opgaver V I G T I G I HASTER Konflikter, presserende problemer, ;dsfrister Ex.: finde nye frivillige, ringe 2l Jens ang. møde i a8en, sende invita2oner II HASTER IKKE Afslapning, lederudvikling, opbygning af fællesskaber, lang;dsplanlægning, visioner Ex.: mo2on, skabe fællesskab i teamet, opmuntre, svære samtaler, søvn(?) U VI G TI G III ADrydelser, uventede besøg, telefonopringninger Ex.: svare på mails/fb /sms med det samme IV Trivialiteter, ;dsspilde, overspringshandlinger Ex.: facebook, ordne negle, for meget dårlig tv

Hvad tænker du? Hvad synes du er vigtige opgaver for en teamleder (af frivillige)? en selvledende opgave en social opgave en kommunikativ opgave en organisatorisk opgave

En social opgave Vær opmærksom på de frivilliges trivsel - brug tid på det uformelle samvær Frem en god stemning, vær fx entusiastisk, det smitter Skab mulighed for dannelse af fællesskab Motiver de frivillige Tag hånd om konflikter

Motivation

Citat Det med at have indflydelse, det tror jeg er vigtigt. Det hænger sammen med det at lytte, men jeg tror det er vigtigt at give indflydelse. Dem, som bliver ledere i vores foreninger skal træffe nogle beslutninger, og det giver en fantastisk power. Det giver lyst til at lave endnu mere - når man rent faktisk har indflydelse og ikke bare sidder som en marionetdukke - eller fordi nogen skal jo sidde der. (Morten, Viborg Idrætsråd) Esther Skov Rygaard

Definition af motivation Motivation er de faktorer, der aktiverer, retningsbestemmer og opretholder adfærd i forhold til at nå et bestemt mål Faktorer kan være biologiske, psykologiske og socialt betingede Motivation må aldrig blot blive en smart metode Motivation er ikke manipulation. (Man får andre til at gøre noget de egentlig ikke vil eller har lyst til.)

Citat Det med pigefloorball, som jeg har prioriteret, det kommer meget af, at pigerne er underprioriteret i hele floorballverdenen og det irriterer mig meget. Så bliver jeg sådan Det kan ikke være rigtigt, det er vi nød til at gøre noget ved! Jeg kan virkelig mærke på mig selv, at det er der drivet virkelig kommer. Det er selvfølgelig fedt at være ude til en kamp, hvor pigerne vinder, men det der for alvor giver mig motivation er, at sidde til et møde i floorball-unionen, hvor ingen gider prioritere pigerne - så bliver jeg sådan Nu skal jeg vise dem! (Marie, Formand for Floorballklub, DIF) Esther Skov Rygaard

Motivationsmodellen Hvad fremmer motivation, begejstring og ejerskab? Ejerskab Begejstring Motivation Uengageret Skuffelse Vrede Hvad gør frivillige uengagerede, skuffede og måske vrede?

Motivationstyper Arbejdshesten: Yde en præstation - at gøre noget særlig, nå et ambitiøst mål Idealisten: kæmpe for en sag, gøre en forskel for andre. Lave noget som giver mening i en større sammenhæng Forhandleren: Status, indflydelse, netværk, CV Relationisten: Fællesskabet og den dynamik der opstår i relationer Udviklingsøgeren: Udvikle mig personligt, udvikle eller bruge kompetencer og evner

Konflikthåndtering

Konflikttrappen Konfliktniveau Konflikttrappen Højt Polarisering Åben fjendtlighed Fjendebilleder Samtale opgives Problemet vokser Uoverensstemmelse Personificering Lille Tid Fig. 7.6 Konflikttrappen. Kilde: Adapteret fra Marion Thorning, Lær at løse konflikter, Frydenlund, 2003.

Reaktioner på konflikter Krigeren (jeg vil vinde og få ret) Offeret (er det ikke synd for mig?) Strudsen (jeg ser ingen konflikt) Kamæleonen (øh..ja.. nej...ja...nej) Bogholderen (det der skete var, at...) Hvilke reaktionsmønster kan du genkende hos dig selv? Hvad er typisk i din sammenhæng?

En kommunikativ opgave Hold gode, effektive og hyggelige møder Luk diskussioner og sammenfat beslutninger Formidel viden og beslutninger ud til de frivillige Formidl organisationens/projektets formål og vision positivt og jævnligt Klargør forventningerne til indsatsen (forventningsafstemning)

Intern kommunikation og videndeling

Kommunikation Kanal Afsender Modtager Typisk har man fokus på sig selv (afsender): Er budskabet klart og tydeligt fra min hånd, vil personen vil forstå budskabet Definition: Kommunikation har fundet sted, når modtageren har forstået budskabet sådan som afsenderen har ment det

Dig, som afsender Vær positiv i din formidling Formuler dig klart og enkelt (er du usikker på hvad du skal formidle, så søg klarhed før du kommunikerer) Nævn kort hensigten med budskabet eller et manglende budskab. (Undgå megafoneffekten) Lad være med at overkommunikere - man hører/læser det ikke! Brug den rigtige kanal Tænk på modtageren: Hvor er denne person mentalt? Hvad ved denne person ikke, som du ved? Lyt efter om modtageren har hørt det, som du håbede

Intern kommunikation Op fx bestyrelsen, lederen, landskontoret På tværs fx teamledere, andre lokalgrupper, andre involverede grupper Ned fx de frivillige, medlemmer, brugere

Om forventninger Forventninger er forestillingen om en postiv belønning på baggrund af en indsats Muligheden for at deltage i et godt fællesskab Anerkendelse, ros, at blive værdsat Opbakning til engagementet og mulighed for indflydelse Se et resultat af indsatsen En god følelse af at lave noget man brænder for At jeg kan udvikle mig som person

Forventningsafstemning Samtalen / kontrakten kan handle om: Forklar: hvilket ansvarsområde eller opgave varetager du? Spørg: hvad forventer? Hvorfor synes du opgaven er spændende? Hvad motiverer dig? Fortæl: hvad får du ud af at være med? (kurser, CV, fællesskab) Fortæl: organisationens, dine eller teamets forventninger fx: forventet tidsforbrug forventet forpligtelsesperiode/ hvordan stopper man og overdrager opgaver? Hvornår er det ok, at afmelde fremmøde? praktiske ting fx. hvor hurtigt skal man svare på email, hvilke ting forventes det, at man deltager i fx kurser? Hvordan fungerer vi som team? Kultur og stemning Spørg: Lyder det rimeligt? Er vi enige?

Forventningsafstemning i ledelsesteamet / team m. opgaver Alle fortæller/brainstormer over: Hvad skal der til for at jeg fungerer godt i dette team? (værdier, principper) Samtale om de nævnte principper Der vælges nogle principper/værdier ud. Fx via afstemning el. sammenskrivning el. nogen gør det (vælg metode) Snak om hvordan principperne kan udformes i praksis (fx. alle svarer på mails fx via et set eller like ) Lov hinanden at dette er vores principper (praksisværdier)

En organisatorisk opgave Organiser arbejdet mest hensigtsmæssigt (struktur, antal møder, beslutningskompetence osv.) Uddeleger og samle op på opgaver Hold overblikket - undgå at blive fanget af enkeltsager Frem udvikling af nye initiativer Sørg for at frivillige (og ledere) er klædt på til opgaverne Spot / hverv potentielle ledere og frivillige

Se potentialet Karakter som nr. 1: ærlig, troværdig lyst til ledelse, interesseret vedholdende styre temperament kan indrømme fejl er social god Evner/kompetencer nr. 2: kan organisere (fx holder egne fester med succes) mod til at kaste sig ud i noget nyt Vil gerne lære af dig

Læring Udfordring Støtte Er du bedst til udfordring eller støtte?

Læringsmetoder Den formelle: kurser, temadage eller aftner, konferencer. Kan sættes i et årshjul Den uformelle: sende artikler rundt til ledere, klip fra Youtube, tage særlige emner op på møder, lave en proces, besøge spændende projekter Den relationelle: sparring (alle byder ind med erfaringer og refleksioner) mentorering (leder og elev samtale) coaching (personlig refleksion med en ligeværdig ) mesterlærer (mester viser/træner elev) Hvad kunne I bruge mere / mindre af? Kan man ledertræne frivillige, der er ældre end en selv?

Afrunding Hvad tager du med herfra og hvad skal du gøre ved det? Opdag Handling Refleksion Planlægning