7. Årgangs placering

1 7. Årgangs placering Kommissorium Udover det fælles kommissorium har udvalget valgt at tage udgangspunkt i, at skolestrukturen bør fremme: Faglighed, tryghed, trivsel, sundhed, fysiske udfoldelsesmuligheder, mangfoldighed og en dråbe af kultur i alle tilbud. Udvalgsmedlemmer: Allan Pedersen, skolebest. fmd.,halgård Skole Søren O. Sloth, skolebest. fmd.,naur-sir Skole Erik Bjørn, skolebestyrelsesmedlem, Sevel Skole Carsten Tovborg, skolebest. fmd.,sønderlandsskolen Lene Brøndgaard, skolebestyrelsesmedlem, Herrup Skole Henning Andersen, skolebestyrelsesmedlem Skave Skole Gitte S. Hansen, skolebestyrelsesmedlem Mejrup Skole Svend Aage Jeppesen, lærer, Staby Skole Annie Poulsen, lærer, Tvis Skole Mødeledere og sekretærer: Arne Bjerrum, skoleleder, Vemb Skole Torben Vad, skoleleder, Borbjerg Skole

2 Forord: Udvalget mødtes første gang tirsdag den 20. februar og har holdt 4 møder á ca. 3 timer. Udvalget sorterede spørgsmålene fra dialogmøderne i en række emner. Udvalget har forsøgt at besvare og analysere disse emner, hvor det var muligt, men vi må også konstatere, at 3½ uge ikke er tid nok til at foretage de nødvendige undersøgelser, der kan retfærdiggøre ordene i kommissoriet kulegrave, analysere og vurdere. Udvalget mener derfor ikke, at processen er færdig, men at der hos forvaltningen fortsat bør foretages en del undersøgelser for at belyse opgaven bedst muligt. Udvalget har valgt at beskrive argumenter for 7. årgangs placering på overbygningsskolerne og argumenter imod 7. årgang på overbygningsskole. Indholdsfortegnelse: s. 2 Forord og indholdsfortegnelse s. 3 Børnenes modenhed i forhold til 7. klasses placering s. 3 Mindre skolers beståen fremover ved flytning af 7. klasse s. 4 Skolen og lokalsamfundet i forhold til 7. klasses placering s. 5 Konfirmation i forhold til 7. klasses placering s. 6 Lærersituationen i forhold til 7. klasses placering s. 6 Fagligheden i forhold til 7. klasses placering s. 8 Det pædagogiske miljø i forhold til 7. klasses placering s. 8 Spørgsmål stillet til andre områder

3 Børnenes modenhed i forhold til 7. klasses placering Nye lærere kan give nye chancer for nogle elever. Nye sociale relationer. Formodning om mindre tummel i 7. klasse. Nogle børn er formentlig modne/parate til at skifte skole efter 6. klasse. Der er en modningsproces i at skifte til en overbygning/ny skole. Eleverne bliver måske tvangsmodnet især når det drejer sig om drengene. Eleverne bliver for hurtigt voksne, har måske deres alkohol debut tidligere. Det bliver sværere for forældrene at holde styr på og drage omsorg for eleverne, hvis ikke de går i skole i lokalsamfundet. Børn skal have lov til at være børn, så længe de har behov for det. Et skifte efter 6. klasse placerer dem i et ungdomsmiljø tidligere end de måske er parate til. I Gl. Vinderup Kommune kommer eleverne til en decideret ungdomskultur, hvor der ikke er yngre børn, og hvor underviserne udelukkende underviser unge mennesker. I 7. klasse er de stadig børn. Nogle forældre vil måske af den grund vælge at sende deres børn til en skole længere væk. Forældrenes kontakt til overbygningsskolen er oftest formindsket i forhold til den kontakt, de har til grundskolen. Nærhedsprincippet overholdes ikke. Man kan let forestille sig, at den tummel, der i dag opleves i 7. klasserne i stort omfang, flytter til 6. klasse. Større risiko for tidligere debut eller kontakt med ungdoms-kriminalitet. Mindre skolers beståen fremover ved flytning af 7. klasse Mandlige lærere vil være en mangelvare der kommer til at mangle rollemodeller på små skoler. Nogle små skoler trues af lukning, hvis ikke der er 7. klasser. Stillinger på skoler uden 7. klasser vil være mindre attraktive. Det skader/udsulter de mindre landsbyer, da risikoen for senere lukning øges. 12½ % af eleverne forsvinder, hvilket medfører, at måske 20% af lærerne forsvinder, hvilket vil påvirke det pædagogiske miljø i en uhensigtsmæssig retning. Især tilstedeværelsen af de naturvidenskabelige fag er med til at fastholde/tiltrække mandlige lærere til de mindre skoler. Ved flytning af 7. årgang til overbygningsskolerne bliver det endnu vanskeligere at opnå en

4 rimelig dynamik og balance i lærergruppen den negative spiral kan være med til at trække tæppet væk under den lokale skole. Salami-metoden. Omkostninger pr.elev vil stige i de tilbageblevne klasser. Medfører sandsynlig lukning af skole inden for 3-5 år. Skolen og lokalsamfundet i forhold til 7. klasses placering Negativ betydning for bosætningen i området, hvis skolen kun går til 6. kl. En fjernelse af 7. klasserne fra grundskolerne vil være et uheldigt signal om, at kommunen nedprioriterer lokalsamfundene. Det vil skabe utryghed især i landsbyerne og have negativ betydning for tilflytningen. Omvendt vil en bevarelse af 7. klasserne på grundskolerne sende et signal om, at Holstebro Kommune har set værdierne i velfungerende og engagerede lokalsamfund. Det er helt sikkert, at landsbyerne for mange børnefamilier er attraktive tilflytningssteder, men bliver valgt fra på grund af den usikkerhed om skolens fremtid, som den stadige politiske uro om skolestrukturen medfører. (I Vinderup Kommune er det kun 3-4 år siden, der sidst var en heftig skoledebat). En skole, der kører på pumperne, vil have negativ indflydelse på bosætning. Der vil være færre til at deltage i foreningerne, da eleverne vil søge hen, hvor klassekammeraterne går. Det medlemsstab, som en flytning af 7. klasserne vil medføre for foreningerne, vil ske netop iblandt de unge, som foreningerne er så afhængige af som hjælpeledere/-trænere. Hvis de unge får påbegyndt en træneruddannelse i lokalsamfundet i 7. klasse (f.eks. DGI ungelederuddannelsen), fortsætter de ofte med at være trænere hjemme, også selv om de kommer ind til en større skole/by eller evt. går på efterskole et enkelt år. Færre elever medfører mindre robust skole. Man kan frygte, at en flytning af 7. klasse kan medføre mindre dynamik og gå-på-mod, hvilket kan medføre utilfredshed på og med skolen negativ spiral. Risiko for at eleverne bliver sendt videre til næste overbygningsskole, hvis ikke der er plads på den nærmeste. Nogle steder finansieres lejrskole i 7. klasse bl.a. gennem samarbejde med lokalsamfundet. Man formindsker samarbejdet mellem skole og idrætsforeninger, kirke, dagpleje m.m. Dagplejere og institutioner i lokalsamfundet bruger skolen f.eks. gymnastiksal mm. Derved får kommende elever et naturligt og trygt tilhørsforhold til den skole, de engang skal gå på. Øget transporttid reducerer barnets tid til leg og fritidsaktiviteter og giver mindre tid til samvær med familie/kammerater. Det er regeringens mål, at danskerne skal have gode og attraktive levevilkår uanset, hvor i landet de bor. Borgerne i landdistrikterne skal derfor have høj service og adgang til skoler, indkøbsmuligheder, internet, fritidsaktivitet og andre kulturelle tilbud.

5 Desuden bemærkes: Ved flytning af 7. klasse og eventuel senere lukning af folkeskolen kan der opstå en friskole i kølvandet? Erfaringer? Økonomi? Det, der kan være en fordel for ét lokal samfund, kan være en ulempe for et andet lokalsamfund. Eksempel: Overbygningsskoler kan overleve på store fødeskolers elever. Der bør være mulighed for at kommunens skoler kan være forskellige afhængig af de lokale forhold. Der ønskes ikke en ensretning, men en rummelighed. Et stærkt lokalsamfund vil altid kunne bevare en skole, også selv om den kun går til 6. klasse, hvis befolkningsgrundlaget ellers er der. Bo Møhl (chefpsykolog på Rigshospitalet) udtaler bl.a. om anonymiseringen af samfundet: Der er ikke længere en organisk nærhed til andre mennesker i vores samfund. En vis form for tilhørsforhold til et fællesskab i landsbysamfundet er afløst af massesamfundets ensomhed og fremmedgjorthed. Hos nogle mennesker er det med til at gøre, at man let kommer ud i misbrug (fra artikel i Holstebro/Struer Dagblad af Elsebeth Viberg Rasmussen, som er Pædagogisk Diplom Master i læreprocesser) Hun udtaler bl.a. også: Jeg vil nødig leve i et samfund, hvor følelsesaspekter ikke bliver inddraget i beslutninger, for hvis det sker, holder vi op med at være mennesker og bliver afstumpede. Kommunen bør udvikle i stedet for at lukke ned. Der samtidig satses på det, der virker, i stedet for at drage ud i en ikke vidensbaseret eksperimenteren med vores fremtid ( børnene). Konfirmation i forhold til 7. klasses placering Administrativt sværere og mindre fleksibel skemalægning, hvis der skal tages hensyn til konfirmationsforberedelse ved flere præster. Børnene bliver fjernet fra nærmiljøet. Sværere at koordinere skolens planlægning med præstens arbejde. Konfirmandholdet har ikke en klassesamhørighed. Blå mandage på forskellige dage. Desuden bemærkes: Kommunen er ifølge aftale forpligtet til at sørge for, at konfirmandundervisningen kan foregå inden for skoletiden. Der ikke er lovhjemmel for, at konfirmandundervisningen kan foregå i 6. klasse. Børn kan i praksis gå til forskellige præster, hvis ellers planlægningen og logistikken kører. Det praktiseres allerede nu på visse skoler.

6 Lærersituationen i forhold til 7. klasses placering Der må formodes i forvejen at være faglærere på overbygningsskolerne. Større udnyttelse af faglæreres kompetencer. På et stort lærerværelse er det nemmere at sikre fagligheden via faglig sparring med kollegaer. Større faglige miljøer på overbygningsskolerne. Elever og lærere har mulighed for at møde nye/flere lærere. Man kan frygte, at antallet af mandlige lærere vil blive kraftigt reduceret på de små skoler, hvilket vil medføre en skæv kønsfordeling af lærere hen imod en skole med kun kvindelige lærere. Man kan frygte, at det kan være svært at rekruttere ledere til de små skoler. 7. klasse kræver lærere med særlige kompetencer (linjefag), som også kommer de øvrige elever på den lille skole til gode. De faglige miljøer reduceres på grundskolerne - til skade for de 6 andre klassetrin. Vanskeligt for grundskolerne at tiltrække lærere i naturvidenskabelige fag. Lærerstaben vil på de små skoler bliver meget lille. Fagligheden i forhold til 7. klasses placering Overbygningsskolerne er fagligt godt rustede i og med at de har 8. og 9. klasserne. Større mulighed for faglig udvikling gennem samarbejde mellem parallelklasser. Der tilbydes 4 nye fag i 7. klasse (tysk, fysik, biologi og geografi). Større mulighed for lærerne for at undervise i ovennævnte liniefag i flere klasser. Samlet fagligt forløb i 7. - 9. klasse. En lang række spørgsmål fra dialogmøderne er gået på, om der er forskningsmæssige belæg eller dokumentation ang. bedre faglighed på overbygningsskoler, bedre faglig gevinst ved 3- årigt overbygningsforløb etc. Elsebeth Viberg Rasmussen, pædagogisk Diplom Master i Læreprocesser har forsøgt at undersøge, hvad der findes af forskningsmæssig baseret viden på området omkring undervisning af børn i alderen 5 14 år. I sin søgning støder hun udelukkende på undersøgelser fra PISA rapporten og undersøgelser fra professor Niels

7 Fag Egelund. Samtidig konstaterer hun, at PISA undersøgelsen udelukkende er gennemført på overbygningsskoler og udelukkende i 8. 9. klasse. Niels Egelunds undersøgelser tager ligeledes kun udgangspunkt 8. 9. klasser i overbygningsskoler. Når han vurderer store skoler contra små skoler handler det altså om store og små overbygningsskoler og ikke om de små 6 eller 7 klasses skoler. I bogen Skolernes fremtid i strukturreformens slipvind (gennemført i perioden 1. november 2005 til 2. oktober 2006 og støttet af Indenrigsministeriets Landdistriktspulje) citeres professor Per Fibæk Laursen, DPU for følgende: Der er ikke forskningsmæssige belæg for at sige, at store skoler er bedre end små. Han peger på, at fremtidens skolestruktur peger på engagement hos lærere og forældre som centralt for kvaliteten. Diskussionen om skolestruktur handler derfor mest om økonomi, siger Per Fibæk. Der findes ikke nogen form for dokumentation for, at der er større/mindre faglighed på 7 klasses skoler i forhold til overbygningsskoler. En sammenligning af afgangskaraktererne efter 9. klasse hos elever fra Naur/Sir og Idom/Råsted 2005-2006 viser, at disse elever klarer sig mindst lige så godt som eleverne på overbygningsskolen. Det er et hårdt slag for det faglige og pædagogiske miljø på den lille skole at miste 7. klasse Ved Folkeskolens Afgangsprøve får eleverne får lavere karakterer i tysk end i engelsk. Derfor påtænker flere og flere skoler at tilbyde tysk i 6. klasse, fordi man vurderer, at eleverne har brug for et længere forløb i faget for at kunne klare sig. Nogle kommuner har taget konsekvensen deraf og indført tysk i 6. klasse. Der vil derfor måske stadig være brug for tysklærere på grundskolerne. En række fag vil forsvinde fra de små skoler til skade for den faglige bredde og det faglige niveau i de yngre klasser. Det bliver evt. sværere at tiltrække lærere med naturfaglig baggrund til grundskolerne. Man kan frygte en generel svækkelse af fagdækningen på de små skoler. De faglige miljøer bliver for små på de små skoler. I forbindelse med en undersøgelse omkring behovet for fagligt uddannede lærere indrapporterede alle skoler i Holstebro Kommune i foråret 07 en oversigt over linjefagsuddannede lærere i forskellige fag, her i blandt biologi og geografi. Udvalget har bedt skolelederne oplyse tilsvarende tal for tysk og fysik, således at vi har et billede af de fire fag, som for nuværende er nye fag i 7. klasse. Undersøgelsen viser: Linjefagsuddannede lærere på grundskoler Antal hold på grundskolerne Linjefagsuddannede lærere på overbygningsskoler Biologi 23 15 22 82 Geografi 17 15 18 74 Tysk 10 15 38 92 Fysik 2 15 26 89 Ovenstående undersøgelse viser, at grundskolerne for nuværende ikke har problemer med at have linjefagsuddannede faglærere i geografi og biologi og til dels tysk, mens det kniber i fysik. Antal hold på overbygningsskoler

8 Overbygningsskolerne kan på nuværende tidspunkt ikke i højere grad end de små skoler dække de små fag f. eks. geografi og biologi med linjefagsuddannede lærere. I Folkeskoleloven er der flere eksempler på, at 1. -7. klasse betragtes som et samlet forløb, og at 8. 9. (10.) er en overbygning. Desuden bemærkes: Et godt samarbejde og en bindende læseplan mellem grund- og overbygningsskoler betyder et uproblematisk fagligt forløb i de enkelte fag. Et samlet fagligt forløb kan styrkes gennem bindende læseplaner. Det pædagogiske miljø i forhold til 7. klasses placering Den store skole giver mulighed for større dynamik i årgangene, mindre opsplitning, sammenhæng i 7. 8. - 9. klasse (den 3-delte skole). Lettere at finde lærerkollegaer med interessefællesskab i det pædagogiske samarbejde. Det bliver sværere at fastholde et dynamisk pædagogisk/fagligt miljø på de små skoler uden 7. årgang Flere ensporede skoler arbejder med selvstyrende teams omkring 0. 3. klasse og 4. 7. klasse, hvor det stort set lykkes at lade lærerne undervise kun i det ene team. Hvis 7. klasse forsvinder vil en sådan teamstruktur vanskeliggøres, og underviserne må som tidligere undervise på tværs af alle årgange. Dette vil opleves som et tilbageskridt i forhold til den pædagogiske udvikling omkring fag, klasser etc. Færre klasser vil gøre, at de pædagogiske/faglige miljøer bliver mindre for de skoler, der kun har elever indtil 7. klasse. 7. klasse eleverne har i dag en vigtig rollemodel overfor de mindre elever, hvor der på mange mindre skoler er etableret en formel struktur, hvor hver elev i 7. klasse er kontaktperson for en elev i 0- klasse eller 1. / 2. klasse. Et tab for det sociale samspil mellem eleverne på grundskolerne. Mindre elevinitiativ på grundskolerne - bl.a. i elevrådssammenhæng. 7. klasse går glip af den ansvarliggørelse, som de i dag oplever ved at være "de store". De mindre skoler kan måske give større tryghed samt tillid til eleven og forældrene. 7. klasses elever mister samspillet med de små elever. Spørgsmål stillet til andre områder Ressourcer: Udvalget er i kommissoriet for opgaven blevet bedt om ikke at tage stilling til økonomien. Ved dialogmøderne har der dog været en række spørgsmål vedrørende det økonomiske aspekt. Vi skal derfor gøre opmærksom på en række

9 spørgsmål, som skolebestyrelserne har ønsket besvaret i fald der skal tages stilling til 7. årgangs placering: Er det økonomi, der skal afgøre placeringen? Hvilke økonomiske konsekvenser vil en flytning af 7. årgang få? (nye lokaler, udvidet tilbud i ungdomsskolen, transport til andre skoler, lærere, faciliteter etc. Er der foretaget en tydelig beregning af økonomiske konsekvenser? Er der fordel ved stordrift, servicemedarbejdere, kontor, akkordaftaler osv..? Desuden bemærkes: Omkostning per elev vil stige på de små skoler ved flytning af 7. årgang. Der vil kunne spares klasser på 7. årgang ved at samle flere elever på samme skole. Holstebro Kommunes netto-udgifter i folkeskolen på 40.881 kr. pr. elev ligger 15% under landsgennemsnit på 47.972 kr. (2005-tal, jvf. kommune data). Viborg og Herning ligger også 15-17% over Holstebro. Forældrene ønsker ikke en besparelse på skoleområdet, men tværtimod en øget tilførsel, så der er mulighed for at leve op til kommunens netop vedtagne Sammenhængende børnepolitik. Transport: Ved et skoleskift bør der som noget naturligt vurderes på, hvilke veje, der karakteriseres som farlige veje. Det forventes for 7. årgang som for alle øvrige årgange. Det er vigtigt, at alle børn tilbydes sikker skolevej. Skoleskift: Hvis et af hovedargumenterne for en evt. flytning af 7. årgang er at skabe et samlet forløb fra 7. 9. klasse, kan det påpeges, at 28% af alle 9. klasser i Holstebro Kommune går på efterskole. Det vil sige, at minimum hver fjerde klasse er skåret væk i den periode, hvor eleverne går fra 7. 9. klasse. Med andre ord skal klasserne på nogle skoler blandes endnu en gang. Statistik over elever på efterskole i Holstebro, Lemvig og Struer kommuner pr. 05.03.2007 Holstebro kommune % på Klasse Efterskole Grundskole efterskole 8. 46 811 6% 9. 214 759 28% 10. 258 484 53% 11. 7 Bygninger: Udvalget har ikke på den korte tid kunnet afsøge svar på, om overbygningsskolerne er bygningsmæssigt gearet til evt. at kunne modtage 7. årgang. De bygningsmæssige konsekvenser bør analyseres, inden en stillingtagen til eventuel flytning af 7. årgang.

10 6 klasses eller 7 klasses skoler: Et af spørgsmålene fra dialogmøderne gik på, om det er et problem, at ikke alle skoler i kommunen er enten 6 klasses eller 7 klasses skoler. Umiddelbart vurderer udvalget ikke, at skolerne behøver at være ens over hele kommunen. Der må gerne være plads til forskellighed, men en overbygningsskole skal dog modtage elever fra sine fødeskoler på samme klassetrin. Holstebro Kommune er en stor kommune med store forskelle omkring lokale, kulturelle og geografiske forhold forskelle som skolebestyrelserne mener naturligt bør indgå i overvejelserne omkring en kommende skolestruktur.