Årsplan i dansk i 7. klasse KKF, 2008-2009



Relaterede dokumenter
Årsplan 7.x. dansk TG

Årsplan 7.x. dansk TG

Årsplan for dansk 7.x SJ

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Årsplan 6. kl. Dansk KS

Halvårsplan for klasse i dansk. Efteråret Livets Skole

Årsplan for dansk i 4.klasse

Dansk årsplan 5. klasse

Årsplan for 4. klasse (dansk)

I løbet af året er indlagt emner, som alle elever fra Storegruppe arbejder med. Skoleåret fordeles således:

Årsplan for 3.klasse i dansk

Årsplan 7. b, dansk 2011/2012 ret til ændringer forbeholdes

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012

Årsplan for 4. klasse (dansk)

Årsplan for 4.klasse i dansk

Fag Dansk. Indhold Aktiviteter/Metode Mål Evaluering

Årsplan for dansk 2012/2013

Årsplan for 9. A & B klasse i Dansk for skoleåret 2018/2019

Dansk. Tema: Den gode historie Uge Skoleåret 2018/19 Årsplan 8. klasse. Indhold Aktiviteter/Metode Mål Evaluering

Årsplan for dansk i 6.klasse

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin ( klasse).

Årsplan for 8. A klasse i Dansk 2018/2019

Årsplan for dansk i 9. klasse

Årsplan for 3. klasse dansk

Dansk FS10 - Årsplan 2012 / 2013 på Gørlev Idrætsefterskole Hold: Sune Hilden

Dansk årsplan 16/17 KK

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Årsplan dansk. A-niveau 2019/2020. Lærer: Jane Agerbo. Samtaler om niveaudeling. novelle/ ser en kortfilm med udgangspunkt i første emne..

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Årsplan for 8.årgang- dansk 2013/2014

Årsplan for 7. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Dansk

Årsplan for 3. klasse (dansk)

Dansk 6. klasse årsplan 2018/2019

Reklameanalyse - trykte reklamer

Årsplan for dansk 3.-4.klasse

Vesthimmerlands Naturfriskole

Årsplan 2011/2012 for dansk i 2. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Vesthimmerlands Naturfriskole

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013

Faglig årsplan Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter

ÅRSPLAN DANSK 9. klasse 2010/11

Årsplan for 0.x i dansk

Årsplan dansk 4. klasse 2012/13 Lone Telling & Susanne Salling

Bogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Årsplan 9.x. dansk TG. Skolerejse

Årsplan 2015/ Dansk i 4.a

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Dansk 6. klasse årsplan 2019/2020

Uge Emne Aktivitet, materialer og tekster Faglige mål

Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH

Årsplan for dansk i 3. klasse for skoleåret

8. klasse Dansk. Udgangspunktet for undervisningen er De forenklede fælles mål 2014 for faget dansk.

Årsplan for dansk i 7. klasse på Herborg Friskole

UGE EMNE/ TEMA Færdighedsmål Vidensmål

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Årsplan for danskundervisningen i 5. klasse

Dansk 8. klasse årsplan 2019/2020

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Årsplan for 9. A Gudumholm Skole. Årsplan Uge Fordybelsesemne/aktivitet Materialer Mål og evaluering

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag.

Årsplan for dansk i 6./7. Klasse 2009/2010 Herborg Friskole, Trine Lodberg

Årsplan 9.x. dansk TG. Uge Indhold Materialer, tekster, mm. FællesMål Forberedelser til skolerejsen 35

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan for dansk 3. klasse 2011/2012

Dansk 7. kl Årsplan. Der arbejdes primært med øvrige forløb kan ses i elevernes mapper på Showbie.

Årsplan 9.x. dansk TG. Uge Indhold Materialer, tekster, mm. FællesMål 33 Grammatik Sådansk Forberedelser til skolerejsen 36

Årsplan for Dansk, niveau B, 2016/2017

Årsoversigt, dansk 2015/16

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013

Årsplan kl Dansk

Årsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Årsplan for 1. klasse 2016/2017

Årsplan for 9.y HE Uge: Dansk: Materialer: FællesMål: 33-39

Årsplan for engelsk 8.x SJ

Årsplan i dansk for Klasse 34 skoleåret Signe Søe Kongsvold

Fag Dansk. Tema: Fortællende journalistik Uge Tema: Romantikken og Det Moderne gennembrud, herunder billedanalyse Uge 37-39

ÅRSPLAN DANSK UDSKOLING

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Uge 34-36: På tværs i grupperne - om personkarakteristik. Uge 37-38: Noveller alle Novelle afleveres. Vi arbejder med begrebet tema

Årsplan Dansk (7) Materiale. Oversigt. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Dansk. 7. klasse Der arbejdes med følgende materialer:

Årsplan for 10.klasse HE

Årsplan for engelsk 7.x SJ

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

Årsplan i dansk 9.klasse Ahi Internationale Skole Analyse & fortolkning (mundtligt)

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Årsplan Dansk klasse Færdigheds- og Læringsmål

Årsplan dansk 8.b 2011/2012 CL

Indholdsbeskrivelse for faglig årsplan. Fag Dansk FSA Stevns Gymnastik- & Idrætsefterskole Lærer Kirsten Høgenhaug Årgang 2012/13

Årsplan for dansk i 6. kl

Undervisningen i samfundsfag er planlagt med udgangspunkt i Fælles Mål for samfundsfag herunder Fagets Centrale Kundskabs- og færdighedsområder:

Årsplan for fag: Dansk 9. årgang 2015/2016

Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf ,

Dansk årsplan for 6.A + 6.B 2018/2019

Årsplan Dansk 9. kl. 2017/18

Planlægning Fremstilling. Undersøgelse. Dialog

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Tiltag Hvad skal eleverne lave? Hvilket indhold, hvilke metoder og hvilken organisering skal iværksættes?

Transkript:

Årsplan i dansk i 7. klasse KKF, 2008-2009 Underviser: Susan Højgaard Jensen Årsplanen er planlagt med udgangspunkt i Fælles Mål for danskfaget herunder trinmål http://www.faellesmaal.uvm.dk/ og fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder: Det talte sprog (lytte og tale) Det skrevne sprog (læse og skrive) Sprog, litteratur og kommunikation Fagets CKF er er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af danskundervisningen, således at eleverne kan: Forstå og udtrykke sig sikkert og varieret, samt eksperimentere med og argumentere om sprog, tekster og andre udtryksformer. Tilegne sig kundskaber om dansk sprog, tekster og andre udtryksformer i forskellige kommunikationssituationer og i trykte, elektroniske og andre medier. Opnå kundskaber om samspillet mellem udtryk og indhold, mellem sprog og tekster og om kommunikation. Opleve og forstå, at sproget, teksterne og de andre udtryksformer har betydning for den personlige, sociale og kulturelle identitet. I dansk arbejder vi tematisk med forskellige danskfaglige emner, skriftligt og mundtligt, derfor er årsplanen inddelt i uger. Det kan være, at vi i løbet af året bytter rundt på nogle temaer, hvis det i praksis viser sig at passe bedre. Undervisningen differentieres ikke i forhold til de valgte temaer, men i forhold til den enkelte elevs faglige forudsætninger. Det vil sige, at der differentieres i stillede opgaver og i forhold til de krav, vi forventer til løsning af disse. Særligt fokus i danskundervisningen i dette skoleår: Mundtlig dansk I mundtlig dansk arbejder vi med det flerstemmigt klasserum. Hver elev har en vigtig stemme og kan bidrage til fællesskabet og den fælles læring. Særligt i analysearbejdet af litteratur skal eleverne samtale om litteraturen på klassen og i grupper. Dette kræver, at man er i stand til at lytte til, hvad andre har på hjertet, samt at man tør udtrykke sig. Dette vil vi bl.a. øve os i gennem logbogskrivning.

Skriftligt dansk I skriftlig dansk arbejder vi med procesorienteret skrivning. Det vil bl.a. sige, at eleverne afleverer deres skriftlige afleveringer i dansk i to omgange. De vil ofte få mulighed for at påbegynde deres stilarbejde i dansklektionerne. Den respons eleverne får efter første udkast, kan de integrere i stilen inden den afleveres til den endelige aflevering. Eleverne skal også lære at give hinanden respons. Eleverne skal medbringe et USB-stik, hvor de kan gemme deres skriftlige arbejde, og både skrive hjemme og i undervisningen. Vi har diktat i klassen hver fjortende dag (hver anden mandag). Vi arbejder med Stavevejen ud fra eleverne individuelle staveniveau. Der arbejdes endvidere med forskellig kreative tilgange til retstavning med udgangspunkt i læringsstile. Læsning I løbet af skoleåret skal eleverne have et kursus i faglig læsning. Dette er ikke placeret i årsplanen endnu, men lægges ind i de faglige fordybelsesuger. Eleverne skal medbringe en frilæsningsbog hver mandag til læsetimen. Det er vigtigt, at de også læser derhjemme. Helt optimalt 20-30 minutter om dagen. Evaluering Vi afslutter hvert forløb med, at eleverne skriver i deres logbog. Eleverne evaluerer undervisningsforløbene, sætter læringsmål og forholder sig refleksivt til deres læringsprocesser. Fokus i dansklektionerne: Mandag Tirsdag Onsdag 12.15-13.00 Retstavning 13.10-13.55 Læsning 8.15-9.45 Tema / mundtlig og skriftlig dansk Tema/ mundtlig og skriftlig dansk 8.15-9.45 Tema/ mundtlig og skriftlig dansk Tema/ Mundtlig og skriftlig dansk

Uge 34-39: Sagprosa Skriv en avis Blive fortrolig med avisen som genre og være i stand til at analysere og vurdere nyhedsartiklen og portrætinterviewet. Kende nyhedskriterierne og anvende dem i en nyhedsartikel. Have overblik over de forskellige nyhedsmedier. Give og modtage respons og arbejde procesorienteret med artikler. Få indblik i det journalistiske sprog og arbejdsmetoder. Vi sætter fokus på nyhedsformidling og særligt nyhedsartiklen. Eleverne analyserer og vurderer artikler, men skriver også selv nyhedsartikler. Vi sætter fokus på nyhedskriterierne og arbejder især med vinkling af artiklen og den gode historie. Eleverne introduceres til kildekritik og arbejder med sproglige virkemidler, og hvordan man i sagprosa også kan anvende berettermodellen (faktion). Vi tager udgangspunkt i Mens du skriver 4 og Mediehåndbogen for folkeskolen. Uge 36: Fordybelseuge 1: Mandag-tirsdag dansk og onsdag-fredag Minilejr i Kulhuse. Uge 40-45: Genren noveller - Kende novellegenrens karakteristika. - Gøre rede for kommunikation, komposition, fortælleforhold, fremstillingsform, tema og motiv, sprog og stil samt budskab i novellerne (blive mere fortrolig med analyseniveauerne). - Kunne perspektivere novellernes tematikker. - Få indblik i Martha Christensens forfatterskab. - Skrive noveller og få kendskab til novellens skelet. I dette forkøb arbejder vi med novellegenren. Eleverne skal blive fortrolige med genren og læse og analysere dansk noveller. Vi arbejder med kreative tilgange til analyse- og fortolkningsarbejdet og arbejder også med meddigtning. Vi tager udgangspunkt i novelleanalogien, Novelleveje for 7. klasse og læser enkelte noveller udgivet af Dansklærerforeningen skrevet af dansk teenagere. Eleverne introduceres også kort til Martha Christensens forfatterskab.

Uge 42: Efterårsferie Uge 46: F-uge 2 (Faglig fordybelse) I denne uge har 7. klasse om innovation og entrepenørskab. UU-vejleder Karina Meinike er med som underviser 3 dage i løbet af ugen, og vi besøger UU-vejledningen i Københavns Kommune om mandagen, hvor eleverne skal høre oplæg om innovation mv. Forløbet er tværfagligt (geografi, biologi og dansk) og vil overordnet handle om Global opvarmning. Eleverne får til opgave gennem kreativ kommunikation at oplyse KKF s elever og medarbejdere om nedsættelse af CO2. Uge 47-51: Science Fiction - Kende genren science fiktion samt genrens historiske udvikling. - Blive fortrolig med analyseniveauerne. - Kunne perspektivere tematikker og budskab til aktuelle og fremtidige problemstillinger. - Diskutere forestillinger om nær og fjern fremtid. Vi tager udgangspunkt i Mens du skriver 4 kapitel om science fiktion. Kapitlet lægger op til genreforståelse (analyse og fortolkning) og sætter fokus på skriveprocessen. Eleverne læser samtidig selvvalgte science fiktion bøger (emnekasser fra CVU står i klassen i denne periode). Vi sætter særligt fokus på genrens diskussion af samfundsmæssige problematikker aktuelle som fremtidige scenarier. Vi ser også på de fantastiske eller mystiske elementer, der er udpræget for genren. Uge 52: Juleferie Uge 2-6: Gys, gru og rammersjang (herunder gyser- og krimigenren og folkeviser og folkeeventyr) - Kende til gyser- og krimigenren, folkeviser og folkeeventyr (perspektiverende og litteraturhistorisk tilgang) - Have fornemmelse for genrernes psykologiske tilgange og virkemidler (angst, det ubevidste/bevidste/ symboler mv.). - Fornemme, hvordan en tekst kan vægge gru og spænding (berettermodellen opbyggelsen af konflikt og klimaks).

- Øve højtoplæsning og fortællerteknikker (fortælle egne opdigtede hårrejsende historier). Vi tager udgangspunkt i undervisningsmaterialet Højt hår og diverse materialer om folkeeventyr og folkeviser. Forløbet har en litteraturhistorisk vinkel, men tager udgangspunkt i netop de fællestræk, de valgte genrer bygger på. Vi sætter særligt fokus på fortællingens opbygning og virkemidler og skaber et (u)hyggeligt rum for højtlæsning og genfortællinger af hårrejsende historier i klassen. Vi arbejder med skriveøvelser og fortælleteknikker, og eleverne skal også skrive deres egen fortællinger inden for genrerne. Som afslutning på forløbet skal eleverne fortælle historier for de mindre elever på KKF. Vi arbejder endvidere med lydoptagelser og lyd og virkemidlers betydning. Uge 7: Vinterferie Uge 8-10 + 13-14 + 16-18: Maleri- og billedanalyse og trykte reklamer - Blive fortrolig med billedanalyse herunder farvelære, maleriets komposition og maleriets genre (fx abstrakte og naturalistiske motiver). - Få fornemmelse af forskellige kunstneriske perioders betydning i kunsthistorien: Impressionisme og ekspressionisme. - Kende til udvalgte skandinaviske kunstnere. - Kende til genren trykte reklamer (komposition, undergenre, farvevalg, virkemidler mv.). I dette forløb arbejder vi med visuelle udtryk. Hver dag bliver vi bombarderet med billeder, både digitale og trykte billeder. Eleverne skal derfor lære at se på billeder og reflektere over fx indhold, komposition, farvevalg, genre og virkemidler. Eleverne præsenteres for forskellige malerier fra forskellige kunstneriske perioder og forskellige trykte reklamer. Eleverne udarbejder også deres egen reklamer, hvor de anvender den teori, som vi har arbejdet med i dette forløb. Som afslutning på forløbet besøger vi Statens Museum for kunst. Uge 11-12: Fordybelsesuge 3+4 (praktisk musisk forløb)

Disse uger er afsat til to ugers fælles fordybelsesuger på KKF, hvor de praktisk musiske fag er i centrum. Det hører I mere om, når vi nærmer os datoen. Uge 15: Påskeferie Uge 19-22: Lyrik - Eksperimentere med sproget, læse, analysere og fortolke andres udtryk. - Udvikle deres personlige skriftlige udtryk og anvende sproglige virkemidler til at underbygge deres personlige udtryk. - Opnå kendskab til genren igennem analyse, fortolkning af digte samt ved selv at skrive digte. - Øve sig i få respons på andre tekster og modtage respons på egne tekster. I dette forløb har vi fokus på genren lyrik. Vi læser forskellige digte i denne periode og får herved en inspiration til selv at skrive. Vi kigger særligt på, hvorledes forfattere bruger de sproglige virkemidler. Eleverne bliver herved opmærksomme på, hvad der specielt kendetegner den poetiske genre og bliver introduceret for danske digtere, der har noget på hjertet. Løbende med analysearbejdet skriver vi digte ud fra forskellige øvelser, hvor sanserne aktiveres. Igennem forskellige opgaver kan eleverne erfare, hvordan man kan bruge sproget til at udtrykke følelser og stemninger samt eksperimentere med de sproglige udtryk. Vi arbejder desuden med oplæsning af digte. Til slut i forløb vil vi lave en digtsamling, hvor hver elev har udvalgt deres bedste digte. Foruden digtsamlingen vil eleverne blive stillet en skriftlig opgave, hvor de skal analysere og fortolke et digt. Uge 22-26: Reklamefilm Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig kundskaber og - Få indblik i reklamefilmens opbygning og virkemidler (herunder målgrupper og sendeflader). - Få viden om reklamekampagner og forskellige kommunikations- og appelformer. - Repetere viden om billed- og reklameanalyse. - Lave ideskitser og drejebog for en tv-reklame (herunder bestemme produkt, målgruppe, virkemidler, genre, fortælling mv.) og filme reklamefilmen i grupper.

- Kende til filmens virkemidler (bl.a. lyd, lys, overgange og klipning mv.) Som introduktion til forløbet ser vi forskellige reklameblokke fra TV2. Eleverne udvælger reklamer, som de analyserer i grupper og i fællesskab. Efterfølgende skal eleverne vælge et produkt, som de vil lave en reklamefilm over. Eleverne skal arbejde i grupper og lave en drejebog over en kort reklamefilm + filmens virkemidler (antal scener, klip, kameravinkel mv.). Som afslutning på forløbet ser vi gruppernes reklamefilm og grupperne får respons. Torsdag den 25. juni 2009: Klasselærerdag Fredag den 26. juni 2009: Sommerferieafslutning