Grøn kompetenceudvikling December 2000 Teknologisk Institut, Arbejdsliv
Indholdsfortegnelse Grøn kompetenceudvikling som led i en grøn erhvervsstrategi...3 Hvad er kompetenceudvikling?...4 Hidtidige programmer, ordninger m.m. inden for grøn kompetence...7 Uddannelse af nuværende medarbejdere...7 Ansættelse af nye medarbejdere...8 Adgang til viden og erfaring...8 Dialog med godkendende myndigheder...9 Anvendelse af miljørapporteringer...9 Udformning af ordninger, programmer m.m...9 Grundlag for en grøn kompetenceplan...11
Grøn kompetenceudvikling som led i en grøn erhvervsstrategi Notatet er skrevet med henblik på at redegøre for grøn kompetenceudvikling som del af en grøn erhvervsstrategi. En grøn erhvervsstrategi kræver, at en række aktører i virksomheder, institutioner m.m. opbygger en miljøforståelse og tilegner sig viden og redskaber til at integrere miljøhensyn, kommunikere om miljø m.m. i deres arbejde. Da virksomheder udvikler sig i samspil med kunder (offentlige kunder, erhvervskunder og forbrugere) og understøttende vidensinstitutioner, rådgivende virksomheder, organisationer, uddannelsesinstitutioner, offentlige myndigheder m.m., er kompetenceudvikling hos alle disse former for aktører et vigtigt element i en grøn erhvervsstrategi. Der er opbygget miljøkompetence hos en række virksomheder, institutioner, rådgivende virksomheder m.m. gennem de senere år i forbindelse med miljøstyring, renere teknologi og udvikling af miljøvenlige produkter, men flere forhold peger på et behov for øget fokus på grøn kompetenceopbygning, herunder bl.a. manglende spredning af erfaringer fra udviklingsprogrammer manglende forankring af erfaringer og manglende dynamik i miljøarbejdet i mange virksomheder manglende udvikling i medarbejderdeltagelsen i mange virksomheders miljøarbejde. En strategi/plan for udvikling af grøn kompetence må rumme overvejelser over behov hos de forskellige aktører, mulige løsninger samt virkemidler, der kan fremme kompetenceopbygningen. Som grundlag for udvikling af strategi for udvikling af grøn kompetence kan tages udgangspunkt i fire problemfelter, som alle er centrale i forbindelse med opbygning af miljøkompetence: udvikling af virksomheders og institutioners miljøkompetence udvikling af miljøkompetence i produktkæder helhedssyn i forhold til arbejdsmiljø og ydre miljø udbredelse og anvendelse af miljørapportering. En strategi/plan for opbygning af grøn kompetence skal udvikle og konkretisere aktiviteter, som kan fremme kompetenceopbygningen indenfor disse fire problemområder. I nærværende notat redegøres for: 1) hvad kompetence og kompetenceudvikling er, 2) de hidtidige programmer, ordninger m.m. som har indvirket på udviklingen af grøn kompetence og 3) relevant vidensbehov som grundlag for udarbejdelse af en grøn kompetencestrategi.
Hvad er kompetenceudvikling? Kompetence og kompetenceudvikling er som begreber vidt udbredt og anvendes inden for mange forskellige sammenhænge. Begreberne har ikke en veletableret betydning, men anvendes bredt af forskellige fagfolk med forskellige forståelser af begreberne. Centralt er dog, at brugen af begreberne relaterer sig til uddannelse, organisationsudvikling, arbejdsmarkedet eller kultur og livsstil. I det følgende gives et bud på centrale aktører og centrale begreber, som kan indgå i udviklingen af en strategi for grøn kompetenceudvikling. Nedenstående figur illustrerer det samspil mellem virksomheder og institutioner, markedet (i form af brugere og forbrugere) og lokalområder samt myndigheder, som en strategi for grøn kompetenceudvikling må have som fokus. I figurens fire hjørner ses nogle af de andre aktører, der kan støtte og indvirke på kompetencen til at arbejde med forebyggende miljøforanstaltninger, og som ligeledes må være en del af strategien. Figur: Centrale aktører i udvikling af grøn kompetence og deres samspil Uddannelsesudbydere Forsknings- og udviklingsinstitutioner Virksomheder og offentlige institutioner Dialogaktiviteter Myndigheder Andre aktører - på markedet - i lokalområdet NGO'er og græsrodsorganisationer Konsulenter og rådgivere
En strategi for grøn kompetenceudvikling må fokusere på de konkrete kompetencebehov såvel hos forskellige aktører i virksomheder som i virksomheders netværk for at sikre en stadig dynamik i opbygningen af miljøkompetence. I det følgende præciseres begreberne miljøkompetence og miljøkompetenceudvikling. Præciseringen tager udgangspunkt i eksisterende definitioner af kompetence. På den ene side skal begreberne være så rummelige, at de indeholder de nødvendige nuancer, som gør begreberne relevante i et udviklingsperspektiv, og på den anden side skal de være så præcise, at de er mulige at afgrænse. En afgrænsning er nødvendig for at gøre begrebet relevant som et selvstændigt aspekt i en grøn erhvervsstrategi. Kompetence forstås bredt som konkrete kvalifikationer som f.eks. personlige-, almen fagligeog tekniske kvalifikationer samt evnen til og mulighederne for at omsætte kvalifikationer til ændret praksis. Kompetencen bliver til i samspillet mellem opgaven og den enkelte. Kompetence og en kompetent handlen kan derfor ikke alene isoleres til en enkelt person, men er knyttet til den sammenhæng, hvori den udvikles, anvendes og vedligeholdes. Kompetence indeholder derfor såvel aspekter knyttet til den enkelte som aspekter knyttet til organisationen. Aktører i virksomhedens netværk er her både individer i egen organisation og omgivelser for virksomheden. Væsentlige kompetenceelementer knyttet til den enkelte kan beskrives således: Forståelsesdimensionen. Kompetence omfatter det at forstå en given sammenhæng. At den giver mening i forhold til andre sammenhænge og i forhold til den, der skal handle. Kvalifikationsdimensionen. Kompetence omfatter også en kvalifikationsdimension, som gør, at man er i stand til at mestre en given sammenhæng. Handlingsdimension. Kompetence omfatter, at man er i stand til at handle for at løse den opgave, man forstår, og hvis indhold man behersker 1. Væsentligst for organisationen er, at den er rammen for udvikling af kompetencer. For udvikling af miljøkompetence kan organisationen fremme, påskønne og stimulere udvikling af miljøkompetence, men den kan også hæmme udvikling af miljøkompetence. Erfaringer fra andre områder peger på, at det som led i en kompetenceopbygning er væsentligt at forene udviklingsaktiviteter som f.eks. efteruddannelse med organisatorisk udvikling. Dette hænger sammen med, at der skal være en sammenhæng mellem de kvalifikationer, de forskellige medarbejdergrupper tilegner sig i f.eks. et efteruddannelsesforløb og mulighederne for at bringe dem i anvendelse. Hvis organisationen ikke er parat til at udnytte de nye kvalifikationer, oplever medarbejderne modstand, og man kan risikere, at kvalifikationerne ikke bringes i anvendelse og dermed ikke udmøntes i kompetence. En organisation kan også rumme kompetencer. Det kommer til udtryk ved udviklede forståelser, holdninger, rutiner, relationer m.m. i organisationen. For miljøaspektet kan det 1 Dimensionerne er fra Kompetencerådets rapport 99, Danmarks nationale kompetenceregnskab, side 16, MM Strategisk Forum.
være fælles udviklede forståelser og værdier i organisationen, udviklede rutiner i virksomheden og relationer mellem forskellige aktørgrupper i virksomheden, som understøtter virksomhedens miljøadfærd. Læringssituationer og udvikling af arbejdsorganisationen er omdrejningspunktet for kompetenceudvikling. Læringssituationer forstås som alle de situationer mellem aktører, hvor der samarbejdes, gøres erfaringer og udveksles erfaringer. Eksempler på læringssituationer om miljø kan være, hvor aktører: samarbejder om daglig drift deltager i interne kurser, møder, supervision, introduktionsforløb m.m. på virksomheden deltager i uddannelsesforløb samarbejder om projektopgaver, udviklingsopgaver m.m. med såvel interne kollegaer som eksterne leverandører, konsulenter m.m. udveksler erfaringer med myndigheder, herunder arbejdet omkring miljøgodkendelser Forudsætninger for grøn kompetenceopbygning er adgang til miljøviden, muligheder for uddannelse og efteruddannelse, adgang til redskaber og metoder samt udvikling af organisatoriske rammer internt i virksomheder og i samspillet mellem virksomheder og deres netværk.
Hidtidige programmer, ordninger m.m. inden for grøn kompetence Mange virksomheder og institutioner har i de senere år arbejdet med opbygning af deres miljøkompetence sammen med myndigheder, uddannelsesudbydere, konsulenter m.m. Der er derfor mange erfaringer med opbygning af miljøkompetence på en række virksomheder og institutioner og i deres netværk, som med fordel kan trækkes ind i et fremadrettet arbejde med at udvikle en strategi for udvikling af grøn kompetence. Omvendt er miljøområdet også karakteriseret ved, at området kontinuerligt udvikler sig. Der er derfor stor forskel på, hvor mange erfaringer, der er inden for de forskellige indsatsområder, og der kommer hele tiden nye udfordringer/opgaver til. Der findes erfaringer med en række forskellige strategier for grøn kompetenceudvikling i virksomheder, herunder bl.a.: uddannelse af nuværende medarbejdere enten enkeltpersoner eller store dele af medarbejderne ansættelse af nye medarbejdere med miljøkompetence med henblik på at igangsætte kompetenceopbygning bredt i virksomheden adgang til viden og erfaring med renere teknologi, miljøstyring og andre miljøtiltag gennem deltagelse i lokale, regionale eller branchebaserede netværk eller rådgivning dialog med godkendende miljømyndigheder om muligheder for forebyggende miljøtiltag inden for renere teknologi og miljøstyring dialog med forbrugere og kunder om miljøhensyn i produkt- og procesudvikling. I det følgende redegøres kort for de hidtidige aktiviteter og erfaringer med grøn kompetenceudvikling inden for de ovennævnte områder. Der er behov for en systematisk gennemgang af de hidtidige aktiviteter. Følgende oversigt skal derfor opfattes som et foreløbigt bud med risiko for, at der mangler relevante aktiviteter. Uddannelse af nuværende medarbejdere Der er i dag en række initiativer, som giver mulighed for disse former for kompetenceopbygning via efteruddannelse af medarbejdere. Efteruddannelse af faglærte og ufaglærte medarbejdere kan f.eks. ske via AMU-kurser i miljøbevidsthed ofte med tilskud fra det offentlige. To kurser kan kombineres, således at de gennemføres sideløbende med et udviklingsforløb i den eller de deltagende virksomheder. En anden mulighed er FiU-systemet (Fagbevægelsens interne Uddannelser), der har en M-linie med fokus på miljø og sikkerhed. For højtuddannede medarbejdere findes mindst ét masterprogram i miljøledelse, idet en del af de hidtidige programmer - f.eks. HD 2.del i miljøledelse - er stoppet på grund af for ringe søgning. Også til efteruddannelse for højtuddannede kan der opnås tilskud, lige som en del af betalingen betales af Undervisningsministeriet som taxametertilskud til uddannelsesinstitutionen, hvis uddannelsen udbydes som såkaldt Åben Uddannelse. Den
netop vedtagne efteruddannelsesreform satser på at øge udbuddet af efteruddannelse på både de korte og de lange videregående uddannelser. Virksomhedens miljøkompetence afhænger også af den grunduddannelse, som de forskellige medarbejdergrupper har. Der findes overordnet set to strategier, dels opbygning af egentlige miljøuddannelser, dels opbygning af miljøkompetence som del af andre uddannelser, ved at der tages enkelte fag inden for miljøområdet, eller ved at miljøaspektet integreres helt i de enkelte fag, moduler m.m. Der er gennem de senere år i dansk og europæisk regi lavet flere undersøgelser af udbuddet af miljøuddannelser. Ansættelse af nye medarbejdere Ansættelse af nye medarbejdere med miljøkompetence eller ansættelse af medarbejdere, der kan frigøre nuværende medarbejdere til miljø- og arbejdsmiljøarbejde har gennem de senere år været støttet af forskellige programmer med tilskud til virksomheder. Nogle initiativer har samtidig haft som eksplicit formål at medvirke til jobskabelse inden for miljøområdet som led i beskæftigelsesstrategier, ved at støtten gives til ansættelse af nye medarbejdere. Blandt den forholdsvis brede vifte af initiativer og programmer kan nævnes miljøisbryderordningen, ordningen om puljejob inden for det offentlige område, en række aktiveringsprojekter for såvel lavt- som højtuddannede. Miljøstyrelsens program for rådgivning om miljøspørgsmål og arbejdsmiljø til mindre virksomheder, Miljøstyrelsens program om miljøkompetence samt Den grønne jobpulje. Evalueringen af Miljøstyrelsens program for rådgivning om miljøspørgsmål og arbejdsmiljø til mindre virksomheder peger på, at der kan opnås synergivirkning på flere måder. Programmet havde således fokus på både miljø og arbejdsmiljø, hvilket synes at have været en del af forklaringen på programmets succes. En anden synergivirkning ses mellem dette program og deltagelse i lokale og regionale miljønetværk. Virksomhederne har fået lyst til at deltage i sådanne netværk for at udveksle erfaringer med andre virksomheder, hvorved der synes at være sket en spredning af erfaringerne, og samtidig er der sikret en fortsat dynamik i miljøarbejdet i en del af de virksomheder, der fik støtte fra programmet. Adgang til viden og erfaring Adgang til viden gennem deltagelse i forskellige former for netværk kan ske via en række lokale og regionale netværk, som er igangsat på initiativ af kommuner, amter og/eller erhvervsråd og ofte med opbakning fra flere parter. For et par år siden blev sekretariatet for Miljøforum Danmark oprettet med henblik på at støtte oprettelse af sådanne netværk og med henblik på at medvirke til netværk mellem netværk, udveksling af erfaringer og vurdering af effekten af netværkene. Miljøstyrelsens og Erhvervsfremme Styrelsens tilskudsordning om miljøstyring og miljøledelse har støttet en række brancheinitiativer med formidling af viden om miljøstyring til virksomheder. En evaluering af ordningen er planlagt igangsat og afsluttet foråret 2001. Under Miljøstyrelsens tidligere programmer om renere teknologi blev en række projekter med henblik på kompetenceopbygning i virksomheder igangsat, dels brancherettede programmer om renere teknologi (bl.a. farve- og lakindustrien), dels branchekonsulentordninger. Der var blandede erfaringer med branchekonsulentordningerne. Størst succes i form af at opnå dialog
med virksomhederne syntes der at have været med ordningen inden for slagteribranchen, hvor ordningen blev opbygget i tilknytning til branchens eksisterende vidensnetværk. Dialog med godkendende myndigheder I en del tilfælde udvikles dialog mellem godkendende miljømyndighed og en virksomhed om muligheder for renere teknologi og miljøstyring. Blandt barriererne for en mere udbredt udvikling af sådanne relationer er overbelastning af medarbejderne i amternes og kommunernes miljøforvaltninger fra det almindelige myndighedsarbejde og manglende viden om renere teknologi og miljøstyring. Der er igangsat forsøg med efteruddannelse af miljømedarbejdere i Miljøstyrelsens og Den Kommunale Højskoles regi. En rapport fra Miljøstyrelsen har form af et katalog over forskellige tiltag, som amter og kommuner har igangsat med henblik på et myndighedsarbejde præget af dialog, renere teknologi og miljøstyring, men det er uklart, hvilken spredning der er sket af erfaringerne mellem de enkelte amter og kommuner. Det antages ind i mellem, at virksomheder, der arbejder fremadrettet med miljø i form af f.eks. miljøstyring, kræver færre ressourcer i myndighedsarbejdet. Erfaringer fra flere kommuner tyder på det modsatte. Ofte er sådanne virksomheder interesserede i dialog med myndighederne for at høre om nye initiativer, diskutere idéer til fremtidige tiltag m.m. Anvendelse af miljørapporteringer Ordningen med udarbejdelse af grønne regnskaber blev igangsat for at give offentligheden information om virksomheders miljøforhold, men også for at skabe dialog mellem virksomheder og kunder, forbrugere, borgere og myndigheder om forventninger til virksomhedens miljøarbejde. De hidtidige erfaringer med grønne regnskaber peger imidlertid på, at meget få kender og bruger de grønne regnskaber i deres dialog med virksomheder. Nogle virksomheder har givet udtryk for skuffelse over den manglende efterspørgsel efter de grønne regnskaber. Den igangværende revision af bekendtgørelsen om grønne regnskaber vil muligvis gøre de grønne regnskaber til en del af dialogen mellem virksomhed og myndighed, men der synes ikke at blive skabt et grundlag for, at grønne regnskaber bliver et værktøj i en dialog mellem virksomhed, kunder, forbrugere og borgere. Udformning af ordninger, programmer m.m. En væsentlig overvejelse i forbindelse med udvikling af en strategi for grøn kompetenceudvikling er, hvordan der opnås størst mulig udnyttelse af de skitserede muligheder for kompetenceopbygning. Et af problemerne med de hidtidige initiativer har været og er, at ordningerne ofte kun har en forholdsvis kort levetid på 2-3 år og ikke gøres til mere permanente ordninger. Det betyder en fare for, at ordninger lukkes ned, netop som der er indhøstet tilstrækkeligt mange erfaringer med, hvad der fungerer, og indhøstet erfaringer, der kunne gøres til genstand for spredning til andre virksomheder. Der synes umiddelbart for de fleste programmer og ordninger ikke at have været problemer med virksomhedsinteressen. Evalueringen af nogle programmer og ordninger tyder dog på, at en del af de virksomheder, der modtager tilskud, alligevel ville have foretaget de pågældende miljøtiltag, men blot i mindre omfang eller langsommere tempo. Problemet med den trods alt beskedne opbygning af miljøkompetence synes at være en kombination af
for hurtig nedlukning af programmer og ordninger uden planlægning af forankring af initiativerne andetsteds for få midler til programmer og ordninger en for ringe formidling af erfaringerne til andre virksomheder.
Grundlag for en grøn kompetenceplan Arbejdet med miljøkompetence som del af en grøn erhvervsstrategi kan indeholde følgende aktiviteter: At indkredse de centrale udfordringer den enkelte, virksomheden og virksomhedens netværk står over for i udviklingen af et bæredygtigt samfund. Løbende at eksperimentere og dokumentere hvilke kompetencer der kan skabe overensstemmelse mellem opgave og evner hos den enkelte, i virksomheden og i virksomhedens netværk. Løbende at evaluere hvilke centrale virkemidler, der fremmer opbygning af miljøkompetence hos den enkelte, i virksomheden og i virksomhedens netværk. Løbende vurdere, justere og udvikle virksomhedernes rammebetingelser for udvikling af grøn kompetence som led i at fremme en fortsat udvikling af grøn kompetence. Inden for hovedtemaerne: 1) udvikling af virksomheders og institutioners miljøkompetence, 2) udvikling af miljøkompetence i produktkæder, 3) helhedssyn i forhold til arbejdsmiljø og ydre samt 4) udbredelse og anvendelse af miljørapportering, kan de centrale problemer i den hidtidige miljøindsats, mulige løsninger og eksempler på virkemidler inden for ledelse, organisation og kompetence opsummeres på følgende måde: Centrale problemer i miljøindsatsen inden for 4 hovedtemaer Mulige løsninger Eksempler på virkemidler inden for ledelse, organisation og kompetenceudvikling 1) Miljøkompetence i virksomheder, institutioner m.m. - Manglende fokus på miljø i mange virksomheder - Miljøarbejde og miljøledelse fører ofte ikke til kontinuerlig miljøforbedring 2) Miljøkompetence i produktkæder - Begrænset udbredelse af fælles miljøindsats i produktkæder - Manglende dialog mellem virksomheder og (for)brugere om grønne produkter - Ledelse og medarbejdere involveres i højere grad i miljøarbejdet i virksomheder og institutioner - Strukturer i virksomheder og institutioner sikrer adgang til miljøviden og anvendelse af viden i drift og udvikling - Netværk støtter udvikling af virksomheders miljøkompetence - Bedre spredning af hidtidige erfaringer - Miljøregulering opfordrer til forebyggende miljøarbejde - Miljø som del af mere forpligtende samarbejde i produktkæder - Videreudvikling af miljøregulering rettet mod produktkæder - Bedre spredning af erfaringer med samarbejde om miljø i produktkæder - Analyser af erfaringer med opbygning af miljøkompetence i virksomheder og institutioner - Kombineret rådgivning om miljø og organisatorisk udvikling i miljøarbejdet - Uddannelseskoncepter med fokus på kompetenceopbygning og organisatorisk udvikling - Værktøjer til analyse af miljøkompetence - Kompetenceopbygning hos myndigheder om myndighedsroller og muligheder for differentieret regulering af virksomheder - Analyser af erfaringer med samarbejde om miljø i produktkæder - Rådgivningskoncepter rettet mod virksomheder i produktkæder - Uddannelse og organisationsudvikling på tværs af virksomheder i produktkæder - Kompetenceopbygning hos myndigheder i produktorienteret miljøregulering
- Metoder til dialog mellem virksomheder og (for)brugere om grønne produkter 3) Helhedssyn på arbejdsmiljø og ydre miljø - Manglende fokus på sammenhænge og forskelle mellem arbejdsmiljø og ydre miljø - Integrerede ledelsessystemer sikrer ikke forbedring af arbejdsmiljø - Ledelsesfokus på miljø ses som trussel mod arbejdsmiljø - Øget ledelsesopbakning til prioritering af arbejdsmiljø - Samarbejde mellem medarbejdere, medarbejderrepræsentanter og stabsfunktioner inden for arbejdsmiljø og miljø - Bedre spredning af erfaringer med helhedssyn på arbejdsmiljø og miljø - Analyse af erfaringer med helhedssyn på miljø og arbejdsmiljø - Udvikling af koncepter for helhedssyn på miljø og arbejdsmiljø baseret på værktøjer, uddannelse og organisationsudvikling - Koncepter for samarbejde mellem arbejdsmiljø- og miljømyndigheder - Rådgivningskoncepter med helhedssyn på arbejdsmiljø og miljø 4) Udbredelse og anvendelse af miljørapporteringer - Begrænset kendskab og tillid i offentligheden til miljørapporteringer - Myndigheder anvender sjældent miljørapporteringer i tilsyn og regulering - Manglende brug af miljørapportering til kontinuerlig miljøforbedring - Dialog mellem virksomheder og andre aktører om indhold i miljørapportering - Virksomheder anvender miljørapportering til forbedring af miljøforhold - Myndigheder har viden og ressourcer til at inddrage miljørapportering i tilsyn og regulering - Bedre spredning af erfaringer med dynamisk anvendelse af miljørapportering - Analyse af erfaringer med dynamisk anvendelse af miljørapportering - Udvikling af nye koncepter for miljørapportering - Kompetenceopbygning hos myndigheder til at anvende miljørapporteringer som led i regulering af virksomheder - Etablering af miljøfora m.m. til dialog mellem virksomheder og eksterne aktører om miljøforhold Tabel: Centrale problemer, løsninger og virkemidler til at fremme opbygning af miljøkompetence inden for fire hovedtemaer 2 Som led i at konkretisere en strategi/plan for grøn kompetenceopbygning som del af en grøn erhvervsstrategi vil der være behov for at iværksætte en række udredninger som grundlag for strategien. Behovene for en fremtidig grøn kompetenceudvikling og de mulige løsninger og virkemidler, der er skitseret i ovenstående tabel, skal konkretiseres på baggrund af analyser af: kompetencebehov inden for ressourceområder eller brancher set i lyset af hvilke aktiviteter danske virksomheder varetager i produktkæden, de miljømæssige udfordringer, der kan forventes i hele produktkæden, udfra at det må forventes, at virksomheden forholder sig til miljøforholdene i hele den produktkæde, den er en del af, status for miljøadfærd, kompetenceopbygningstraditioner inden for ressourceområdet/branchen og miljømæssige udviklingsbehov. kompetencebehov hos ledelse, medarbejdere, stabs- og udviklingspersoner m.fl. i forskellige virksomhedstyper med grønt erhvervsmæssigt potentiale: leverandører af miljøservice, leverandører af miljøteknologi, grønne entreprenører, miljødifferentierede 2 Tabellen er fra Udvikling af miljøkompetence, Europæisk forslag til et analyse-, aktions-, og formidlingsprogram omkring kompetenceudvikling i miljøarbejdet, LO 2000.
virksomheder. Endvidere belysning af organisatoriske forudsætninger for at fremme virksomheders udvikling af miljøarbejdet. kompetencebehov hos myndigheder som grundlag for dialog med virksomheder, samarbejde mellem forskellige myndigheder, spredning af erfaringer m.m. kompetencebehov hos offentlige institutioner i forbindelse med grønne indkøb og integration af miljøhensyn i drift og udvikling. Overblik over udbud af miljøuddannelser og udviklingsprogrammer som har betydning for kompetenceopbygning på miljøområdet i Danmark. I forbindelse med udvikling af en grøn kompetencestrategi/plan som del af en erhvervsstrategi vil det endvidere være væsentligt at indsamle og systematisere erfaringer fra de hidtidige programmer, ordninger m.m. enten i form af en analyse af allerede foretagne evalueringer eller i form af igangsættelse af en erfaringsopsamling med henblik på at vurdere det kompetenceopbyggende potentiale i programmet, ordningen m.m. En sådan analyse skal medvirke til at: analysere erfaringer med hvilke virkemidler der fremmer opbygning af miljøkompetence vurdere mulighederne for at sprede erfaringerne fra de forskellige initiativer mellem ministerier, sektorer, brancher m.m. vurdere mulighederne for at opnå synergivirkning mellem forskellige initiativer.