Motivation og mestring et pilotprojekt med særligt fokus på drenge Af Mette Marie Ledertoug, psykolog i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Gladsaxe Statistikken viser, at 2/3 af de børn, der modtager specialundervisning eller specialpædagogisk bistand i folkeskolen er drenge. Mere end 70 % af børnene i specialklasser er drenge. ¾ af børnene i dagbehandlingstilbud, på opholdssteder og i døgnbehandling er drenge. Det store frafald på ungdomsuddannelserne er ligeledes hovedsagligt drenge, og samtidig rapporterer Undervisningsministeriets Rejsehold, at lærerne i den danske folkeskole vurderer, at 28,3 % af drengene har ADHD-lignende træk og/eller adfærdsforstyrrelser. 1 Når man åbner kartoteksskuffen hos en vilkårlig psykolog i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Gladsaxe Kommune ses også en klar overvægt af blå journaler. Vi ønskede derfor med vores pilotprojekt Motivation og mestring med særligt fokus på drenge at afprøve, om vi kunne løfte niveauet hos drengene i forhold til både faglig indlæring, god adfærd og trivsel samtidig med, at vi naturligvis ikke ønskede, at det skulle foregå på pigernes bekostning. Konceptet blev, at vi var to psykologer om at lave et pilotprojekt af seks ugers varighed på to kommuneskoler i Gladsaxe Kommune med deltagelse af tre 5. klasser med i alt 64 elever og 6 tilknyttede lærere. Indholdet i projektperioden var: Screening af lærere og elever Motion og samarbejdsøvelser Motivation med klare mål og delmål via anvendelse af rubrics-skema Flow og udfyldelse af flow-diagrammer for fokus på optimal læring Konkurrenceelement via læsekonkurrence Anerkendelse. Vi lavede en folder med introduktion til projektet til elever, forældre og lærere opbygget efter de otte h er i ADHD-pædagogik: hvornår, hvor, hvem, hvad, hvordan, hvor længe, hvorfor og hvad så bagefter. Vi havde møder med de involverede lærere om forløbet inden projektstart, vi gennemgik screeninger, vi deltog løbende i selve projektperioden, og vi ydede sparring og supervision undervejs i forløbet. Efterfølgende lavede vi kvalitative interview, kvantitativ dataanalyse og 1 Notat Specialundervisning i folkeskolen skoleåret 2008/2009 fra Undervisningsministeriets hjemmeside.
evaluerede sammen projektperioden. Projektet blev afslutningsvis udmøntet i en 100 siders rapport. Screening af lærerne foregik på to måder: Først og fremmest blev lærerne hver især bedt om at tage testen via-strenghts, hvor man besvarer 240 spørgsmål. 2 Herefter bliver de pågældende svar inddelt i 24 styrker 3. De fem stærkeste styrker kaldes signaturstyrker, og tanken i den positive psykologi er, at man ved at kende og udnytte sine stærkeste sider opnår både bedre resultater og langt bedre trivsel. Samtidig havde vi udformet et rubrics-skema til lærerne i forhold til temaerne motivation, flow og anerkendelse. Et rubrics-skema er en taxonomiske model, der opdeler i fire forskellige sværhedsniveauer i forhold til at kunne sætte mål og delmål. Lærerne skulle her vurdere deres egen indsats i projektet fra det laveste niveau med aktiv deltagelse i projektet til det højeste niveau med ambition om at løfte og formidle viden til kolleger og skoleledelse. Screening af eleverne foregik ligeledes på to måder. Først var vi rundt i klasserne med to test. SUP-prøven Elevens selvrapport, hvor eleverne svarer på 56 spørgsmål om skolemæssige forhold inddelt efter motivation, faglig formåen, social trivsel, fysisk og emotionel trivsel. Screeningerne viste, at 20 % af drengene var i meget dårlig trivsel med behov for en særlig indsats, 12,5 % af drengene krævede skærpet opmærksomhed i forhold til trivsel, mens 67,5 % af drengene vurderedes til at være i almindelig god trivsel. Således vurderedes 1/3 af drenge samlet til at have trivselsmæssige vanskeligheder. Hos pigerne var 13 % i meget dårlig trivsel med behov for en særlig indsats, 4 % af pigerne krævede skærpet opmærksomhed i forhold til trivsel, mens 83 % af pigerne vurderedes til at være i almindelig god trivsel. Således vurderedes knap 1/5 af pigerne at have trivselsmæssige vanskeligheder. Inspireret af Svend Erik Schmidts Nu kan de lære det verdensklasse på 100 dage formulerede vi herefter et skema med spørgsmål til eleverne om foretrukne læringsstil samt deres egen vurdering af styrker og interesser. Læringsstilsanalyserne viste, at langt de fleste elever trækker på mere end én indlæringskanal/læringsstil, og at det, hos de elever, der hovedsagligt trækker på én læringsstil, ikke nødvendigvis er den auditive kanal, der er primær. Hos drengene trak 16 % hovedsagligt på én læringsstil, mens de resterende trak på flere stile. Hos pigerne trak 21 % hovedsagligt på én læringsstil. Det meget tydelige billede blev derfor, at hovedparten af eleverne har mere end én læringsstil, de foretrækker at bruge, og at undervisning, der hovedsagligt udføres med vægt på auditivt input, derfor rammer en meget lille del af eleverne. 2 www.via-strengths.org. 3 Professor i positiv psykologi Martin Seligman
Vi gennemgik hver enkelt elev med lærerne, således at de fik et langt bedre kendskab til eleverne både i forhold til, hvordan disse så sig selv med hensyn til motivation, faglige udfordringer, social kontakt samt fysisk og emotionel trivsel. Samtidig gennemgik vi elevernes egne vurderinger af deres foretrukne læringsstile, deres vurderinger af egne styrker og interesser. Dette skulle danne baggrund for, at lærerne havde et langt bedre kendskab og bedre muligheder for at støtte eleverne i deres læring og udvikling. Lærerne havde således et konkret redskab til at snakke med eleverne om, hvordan de bedst muligt kunne hjælpes både fagligt, socialt og personligt. Tilbagemeldingerne fra lærerne var, at disse screeninger var uvurderlige og en meget stor hjælp for dem. Flere af eleverne havde de en meget god fornemmelse af på forhånd, men der var bestemt også overraskelser ved screeningerne og ting, de ikke havde set før. Motion og samarbejdsøvelser valgte vi med baggrund i forskning, der viser, at for drengenes vedkommende brændes kønshormonet testosteron af ved fysisk aktivitet, og det øger muligheden for efterfølgende at kunne sidde stille og koncentrere sig. På grund af den øgede mængde af kønshormon hos de 10-12-årige ses der et dyk på op til 15 % i præstationsevne, som især opleves som træthed og manglende koncentration, fordi der hjernemæssigt sker en udvikling af de eksekutive funktioner. Hjernen fungerer efter princippet Væk mig kun, hvis der sker noget interessant. Indtil puberteten har drenge et tre gange så højt testosteronniveau som piger. I puberteten og bagefter stiger niveauet til 15 gange pigernes niveau. Ved at omsætte testosteron til god aktivitet udløses kroppens spændinger. Både drenge og piger har af både sundhedsmæssige og velværemæssige årsager brug for motion, men det høje testosteronniveau hos drengene er en mindst lige så vægtig grund til at styrke indsatsen for mere motion og bevægelse i dagligdagen. I projektperioden havde vi derfor valgt, at motion og samarbejdsøvelser skulle indgå med en time dagligt enten fordelt med en hel time ad gangen eller opdelt i to halve timer. I den første del af projektperioden fik eleverne denne time til fri aktivitet, hvor især drengene spillede meget fodbold. Eleverne betragtede det først som et ekstra frikvarter og lavede hovedsagligt det, de ville have lavet i deres normale pauser. De nød at røre sig. Det var dog først i den sidste del af projektet, hvor motionen blev målrettet og lærerstyret, hvor alle eleverne deltog og lavede samme aktivitet, og hvor der ligeledes blev lagt vægt på aktive samarbejdsøvelser, at der kunne ses den helt store forskel. Eleverne gav udtryk for, at dette var en langt bedre måde det var ikke længere kun et spørgsmål om at få brændt krudtet af, men i lige så høj grad fordi, at de lavede noget aktivt sammen, at de lærte nye lege og øvelser, der kunne bringes videre ind i deres pause- og frikvartersaktiviteter, og det at de kunne more sig og glæde sig sammen.
Som motivationsskabende element valgte vi at arbejde med klare mål og delmål gennem rubrics-skema. Lærerne havde selv arbejdet med rubrics i forhold til eget engagement i projektet med motivation, flow og anerkendelse. Nu skulle de selv lave rubrics til eleverne med udgangspunkt i et allerede planlagt emneforløb fra årsplanen. Rubrics laves med læringsfærdigheds- og forståelsesmål, således at de kan opfyldes på det laveste niveau og samtidig udfordre de dygtigste, mest ambitiøse elever på det højeste niveau. Rubrics er således et værktøj, der undervisningsdifferentierer en klasse i fire forskellige niveauer med basis i samme emne. Der er tydelige mål og delmål med lave, mellem og høje delmål. Under forberedelse af rubrics får læreren selv erfaring med at planlægge sin undervisning differentieret og med at sætte klare mål og delmål. I samarbejde med eleven aftales dennes delmål og mål for projektet, og efterfølgende kan det ligeledes bruges som evalueringsværktøj i forhold til, om de opstillede delmål og mål blev nået. I praksis valgte den ene skole at arbejde med emnet Legender, mens den anden skole valgte Eksperimenter og frekvens. Lærernes vurderinger var, at det krævede mere viden og erfaring med rubrics, for at de kunne anvende skemaerne selvstændigt fremover. Det havde givet fantastisk godt i forhold til lærernes forberedelse, og der havde indledningsvis været en god snak med eleverne. I selve emneforløbet var de ikke blevet brugt aktivt, og ved projektperiodens afslutning var evaluering med eleverne ud fra rubrics ikke afsluttet. Flow og oplevelse af flow opleves, hvor der sker mest mulig optimal læring 4. Elevernes evner, kundskaber og færdigheder matches med de faglige udfordringer, de stilles overfor. Er udfordringerne for store, skabes stress og angst, og er udfordringerne for små skabes kedsomhed. At skabe mulighed for flow for den enkelte elev kræver derfor, at såvel lærer som elev har et grundigt kendskab til elevens forudsætninger, og til hvor og hvordan der kan stilles krav til eleven. Flow er en fordybelsesproces, hvor eleven er opmærksom og koncentreret, og det skaber glæde og maksimalt læringsudbytte. I arbejdet med flow valgte vi samtidig at indføre et element af konkurrence, idet motivationsforskningen viser, at drenges motiver er knyttet til position, status og autonomi, mens pigerne motiveres af tilknytning, støtte og konformitet. Pigerne ser ud til at have et stærkt ønske om at mestre for deres egen skyld, mens drengene i større udstrækning især gerne vil vise, hvad de mestrer. Vi valgte derfor at lave en frilæsningskonkurrence de tre klasser imellem. Eleverne kunne vælge en frilæsningsbog efter egne styrker og interesser, mens de i samarbejde med læreren fandt et passende sværhedsniveau. Eleverne læste i frilæsningsbøgerne i 15 minutter hver dag. Antallet af læste sider skulle noteres på en lille rund seddel. Alle sedlerne blev 4 Flow af Mihaly Csikzentmihalyi, Random House 2002
hængt op i klassen efter hinanden som en læseorm, hvor både længden af ormen samt det samlede antal sider skulle vurderes til sidst for at afgøre, hvilken af klasserne der havde vundet konkurrencen. Samtidig skulle eleverne efterfølgende udfylde flow-diagrammer, hvor de vurderede, om de med dagens læsning havde været i flow, og hvad der henholdsvis havde hæmmet eller fremmet deres flow den dag. Eleverne var naturligvis inden da blevet introduceret til begrebet flow, det at arbejde med flow samt udfyldelse af diagrammer. Efterfølgende viste de udfyldte diagrammer, at samtlige eleverne fra tid til anden havde oplevet flow ved frilæsningen samt fået fokus på, hvad der kunne fremme eller hæmme deres egen mulighed for flow-oplevelse, samt på hvor de i andre sammenhænge også kunne opleve flow. Anerkendelse og ros er kendte begreber i forhold til at skabe øget glæde og trivsel samt styrke selvtillid og selvværd. Vi aftalte derfor et forsøg med lærerne, hvor de hver morgen skulle fylde højre lomme med små perler. Hver gang de havde givet ros eller anerkendelse til en eller flere af eleverne, skulle de flytte en perle fra højre til venstre lomme. Dels sikrer man ved fysisk at flytte en perle fra højre til venstre, at der foregår en fysisk krydsbevægelse med kroppen, der aktiverer hele hjernen i indlæringsprocessen, og dels kan man ved dagens afslutning fysisk se dagens resultat ved at tælle, hvor mange perler det er lykkedes at flytte. Samtlige lærere var med på ideen, og samtlige lærere fik ikke holdt fast i forsøget, da de både glemte perlerne og at flytte dem. Alligevel fortalte både lærere og elever efterfølgende, at det trods alt havde haft en effekt, idet tankerne og overvejelserne om brugen af anerkendelse havde medført en øget anvendelse. Både lærere og elever har været yderst motiverede og engagerede i projektet. Vi ønskede med projektet at lave en forebyggende indsats for at forbedre skolelivet og den generelle trivsel for både den samlede børnegruppe og med fokus på drengene. Efter projektet ses den samme fordeling af pigerne med knap 1/5 med trivselsmæssige vanskeligheder, mens der nu ligeledes ses knap 1/5 af drengene med trivselsmæssige vanskeligheder. Det er således lykkedes os med projektet at løfte drengegruppen, så 15 % har opnået en langt højere trivsel målt på alle områder. Eleverne har givet entydigt udtryk for, at det har været sjovt og givende at deltage i projektet, og de har udvist stor glæde. Lærerne har ligeledes givet positive tilbagemeldinger. Implicit har lærerne som oftest en viden om elevernes faglige, sociale og trivselsmæssige niveau. Det viser sig imidlertid, at der først kan arbejdes direkte på forbedringer, når der er eksplicit viden med fælles forståelse for lærer og elev.
Screeningerne har været af meget stor værdi, men har også tidsmæssigt fyldt meget. Projektet peger entydigt på, at det vil være en særdeles god idé, at skoler/forvaltninger gør brug af mulige evalueringsværktøjer. Både arbejdet med mål og delmål via rubrics samt flow og flowdiagrammer har krævet psykologdeltagelse og sparring og supervision. Det har vakt interesse hos lærerne, men kan også samtidig være svært at overføre til den almindelige daglige praksis, og alle deltagende lærere har ønsket mere kursusvirksomhed herom. Motion og aktive samarbejdsøvelser er entydigt det delelement, som både elever og lærere vægter som det mest givende ved projektet. Aktiviteterne vurderdes klart bedst, når de var lærerstyrede, krævede deltagelse af alle og havde et socialt element. Der blev tilkendegivet, at det gav mere ro i klassen, større grad af koncentration, mindre træthed og uoplagthed samt et bedre socialt klima. Kendskabet til de enkelte elevers læringsstile blev ikke brugt i særlig høj udstrækning, hverken i forhold til den generelle undervisning eller i forhold til at højne udbyttet hos den enkelte elev. I flere sammenhænge oplevede vi, at undervisningen stadig i høj grad var præget af auditiv og ofte analytisk undervisning. Typisk havde ¼ af eleverne ikke fanget budskaberne fra lærerne i første omgang og måtte have ting gentaget, forklaret eller vist på anden måde efterfølgende. Dette må klart ses som en demotiverende indgang for eleverne, der let påvirkes selvtillids- og/eller selvværdsmæssigt ved ikke at kunne forstå undervisningen. Vores konklusion er derfor, at det samlede pilotprojekt ville have kunnet opnå endnu større succes for både de enkelte elever og for klasserne som helhed, hvis der i langt højere grad blev arbejdet på at bevidstgøre både elever og lærere om de forskellige elevers læringsstile og læringsstrategier samt givet mulighed for at tilrettelægge undervisningen mere i forhold hertil. Ligeledes mener vi, at anerkendelse og ros sagtens kan bruges i langt større udstrækning. Vi har arbejdet med pilotprojektet i seks uger med tre forskellige klasser samt deres tilknyttede lærere. I forhold til både den begrænsede tid og det begrænsede antal deltagere konkluderer vi ligeledes, at det faktisk er lykkedes os at skabe et bedre skoleliv i forhold til en række faktorer i særdeleshed for drengegruppen og her i størst udstrækning i forhold til de svageste drenge i dårligst trivsel men at det samtidig har givet et godt udbytte for hele elevgruppen samt for lærerne tilknyttet projektet.
Projektet er beskrevet udførligt i projektbeskrivelsen Motivation og mestring med særligt fokus på drenge. Et pilotprojekt i Gladsaxe Kommune august 2010-juni 2011. Projektet om "Motivation og mestring" skal helt eller delvist implementeres i skolepolitikken i Gladsaxe med opstart fra august 2012.