Digitaliseringspanelet 6. møde Dagsordenens pkt. 4 Bilag 3 Automatisering, digitalisering og teknologisk arbejdsløshed 1. Baggrund og sammenfatning Ny teknologi i form af eksempelvis automatisering og digitalisering ændrer løbende på jobbene på vores arbejdsmarked, vores hverdag og hele vores samfund. Jo hastigere udvikling, jo større er kravene til vores omstillingsevne for at alle kan høste gevinsterne ved den nye teknologi. Nye teknologiske muligheder f.eks. industri 4.0, nye digitale forretningsmodeller m.m. har genoplivet en debat om især følgende tre spørgsmål: 1. Vil accelererende implementering af ny teknologi føre til kraftigt stigende (produktivitets-)vækst? 2. Vil ny teknologi revolutionere arbejdsmarkedet, så mennesket bliver unødvendigt? 3. Fører den hastigere teknologiske udvikling til øget ulighed? Diskussionen af, hvorfor den aktuelle udvikling skulle være anderledes end tidligere udviklinger som f.eks. den industrielle revolution, tager udgangspunkt i singularitetshypotesen om, at udviklingen inden for computerkraft og kunstig intelligens er ved at nå et punkt, hvorefter vi vil se eksponentielt accelererende vækstrater. Dette skulle være et resultat af Moores Lov, hvor prisen på computerkraft i gennemsnit falder med 50 pct. om året. Stærk teknologisk udvikling fører ikke nødvendigvis til økonomisk vækst Den teknologiske udvikling går stærkt, og nye produkter udbredes stadigt hurtigere. Det har givet et betydeligt bidrag til velstandsudviklingen i Danmark og vil også i fremtiden gøre samfundet rigere. Der er dog af de historiske data for Danmark (eller andre vestlige lande) ikke tegn på, at den hastige udvikling af nye produkter fører til, at økonomien udvikler sig hurtigere. Snarere tværtimod. Produktivitetsvæksten er således både herhjemme og i mange andre vestlige lande bremset kraftigt op de senere år. Sagsnr.:
Det danske arbejdsmarked er tilpasningsdygtigt Der er rundt om i verden, herunder i USA, eksempler på, at den teknologiske udvikling har ført til øget arbejdsløshed og øget ulighed i samfundet, f.eks. som konsekvensen af lukningen af en stor del af mine- og bilindustrien i USA. Dette er dog ikke tilfældet i Danmark, hvor der ikke er grupper eller områder på arbejdsmarkedet med meget høje ledighedsgrader, ligesom lønningerne for alle grupper på arbejdsmarkedet er steget, som følge af den teknologiske udvikling. Frygten for teknologisk udvikling, og heraf følgende stigende teknologisk arbejdsløshed og ulighed, der har været fremført i den danske debat, bygger således på en forventning om en eksponentiel udvikling, der vil overflødiggøre mange job/funktioner samt på en overførsel af en udvikling i særligt USA til Danmark. Der er dog ikke evidens for, at en eksponentiel udvikling er slået igennem, ligesom det kan være svært at genfinde erfaringerne fra bl.a. USA i de danske data. Dette kan bl.a. skyldes den danske model, der bygger på en langt større parathed til at omstille sig til ny teknologi, og hvor der er højere kompetencer blandt en bredere befolkningsgruppe. Fortsat betydelige gevinster af automation og digitalisering for danskerne Selvom der ikke er tegn på en eksponentiel udvikling, så er der fortsat betydelige gevinster at hente fra yderligere automation og digitalisering for det danske samfund som helhed i form af blandt andet højere vækst og for den enkelte dansker. Det kræver dog, at man fortsat bygger videre på de vilkår og strukturer, der netop har gjort det danske samfund i stand til at tage den teknologiske udvikling til sig. Det gælder især forsknings-, uddannelses- og videreuddannelsesindsatsen, men også et veludviklet arbejdsløshedsforsikringssystem, der kan sikre ledige mod bortfaldet af erhvervsindkomst i kortere perioder, og ikke mindst den fleksible danske arbejdsmarkedsmodel. 2. Medfører accelererende teknologisk udvikling stigende økonomisk vækst? Danmark har ligesom mange andre højtudviklede lande haft en vedvarende og relativt stabil fremgang i velstanden siden den industrielle revolution. En udvikling, der blandt andet er båret af teknologiske fremskridt og har øget produktiviteten betydeligt. Perioden med opbygning af it kan sammenlignes med andre markante perioder i historien, hvor ny teknologi har ført til gennemgribende ændringer i samfundet. Således udvikler produktiviteten sig gennem it-æraen tilsvarende som produktivitetsudviklingen under elektrificeringen. 2
Væksten i arbejdsproduktiviten gennem elektriceringen (1890-1937) og IT-æraen (1970-2016) i USA 1915=100 og 1995=100 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 2015 180 160 140 120 100 80 60 Elektrificering IT 40 1890 1895 1900 1905 1910 1915 1920 1925 1930 1935 Kilde: Syverson (2013): "Will history Repeat Itself? Commens on "Is the Information Technology Revolution over?" Opdateret med data fra BLS frem til 2016. Indførelse af it har bidraget væsentligt til produktivitetsudviklingen de senere år. F.eks. viser McKinsey i en analyse fra tidligere i år, at 0,6 pct. point af den globale produktivitetsvækst i perioden 1995 til 2005 kan tilskrives it. 1 Ligeledes viser tal fra Danmarks Statistik, at investeringer i it fra 2000 til 2010 stod for 37 pct. af den gennemsnitlige vækst i arbejdskraftproduktivitet i den private økonomi i Danmark 2. Over de seneste 20 år har Danmark haft en samlet produktivitetsvækst på godt 1,2 pct. om året. Det er væsentligt mindre, end vi har set tidligere, og mindre end i en lang række øvrige OECDlande, som vi normalt sammenligner os med. En af de primære årsager til vores svage produktivitetsvækst er, at vi har investeret for lidt i ny teknologi og nyt udstyr. Svag dansk produktivitetsvækst Årlig vækst i produktiviteten (realt BNP pr. arbejdstime), 1995-2016, pct. Letland Sydkorea Irland Slovakiet Polen Tyrkiet Chile Slovenien Tjekkiet Ungarn Island Sverige US Australien Finland Japan Østrig Israel Frankrig Tyskland UK Portugal Canada Holland New Zealand Schweiz Belgien Grækenland Danmark Norge Mexico Spanien Luxembourg Italien 0 1 2 3 4 5 Anm: Australien, Belgien, Chile, Israel, Island, Japan, Sydkorea, Mexico, New Zealand, Slovakiet, Schwiz, Tyrkiet og US kun frem til 2015. Pct. 1 Kilde: McKinsey Global Institute (2017), A future that works: Automation, Employment and Productivity. 2 Kilde: Erhvervs- og vækstministeriet (2014), Vækstteam for IKT og digital vækst, anbefalinger. http://em.dk/~/media/files/2014/anbefalinger-vaekstteamet-for-ikt-og-digital-vaekst-24-01-14.ashx 3
Ikke tegn på accelererende vækst På globalt plan er der imidlertid også en tendens til, at produktivitetsudviklingen bremser op særligt efter finanskrisen har mange vestlige lande oplevet en relativt begrænset produktivitetsvækst. Det understøtter ikke en betragtning om, at den hastige teknologiske udvikling skulle føre til eksponentiel vækst. Faldende produktivtetsvækst på globalt plan Produktivitetsvækst i Danmark og andre udvalgte lande 1974-2016 Pct. 5 DK USA Sverige Tyskland UK 4 3 2 1 0-1 Anm: Rullende 5-års gennemsnit. USA kun frem til 2015. Opgjort som BNP pr. time. Kilde: OECD Udviklingen i efterspørgslen påvirker også den samlede produktivitetsudvikling Lønkvoten er heller ikke faldende Det kan hænge sammen med, at den økonomiske udvikling ikke alene bestemmes af den teknologiske udvikling på forskellige områder. Udviklingen i efterspørgslen efter forskellige varer og tjenester har også betydning. Eksempelvis har produktivitetsudviklingen i industrien og den heraf afledte velstandsudvikling øget serviceefterspørgslen. Det skyldes, at en højere stigning i produktiviteten inden for en branche giver lavere priser på de producerede varer her set i forhold til andre brancher. Den velstandsgevinst kan forbrugerne bruge på at øge deres forbrug af andre typer af varer og service, og det vil føre til en forskydning af beskæftigelsen mod brancher med lavere produktivitetsvækst. For at accelererende teknologiske fremskridt skal påvirke hele økonomien forudsættes derfor, at de nye produkter og tjenester skal fylde mere i virksomheder og forbrugeres samlede forbrug. Et andet aspekt af accelererende teknologiske fremskridt er, at det i højere grad vil kunne føre til øgede investeringer i ny kapital end i stigninger i reallønnen. Dermed ville der kunne ske en forskydning mellem kapital og produktion i økonomien og tilsvarende mellem forholdet mellem kapitalafkast og lønindkomst. Dette synes der heller ikke at være tegn på, idet lønkvoten i økonomien har været uændret siden 1990. 4
Stort potentiale i årene fremover Forskerne Carl Frey og Michael Osborne lavede i 2013 en model for, hvilke jobs, der kunne automatiseres, og derfor kunne forventes at forsvinde over en årrække. Hovedkonklusionen er, at op imod halvdelen af alle amerikanske jobs forventes at kunne automatiseres. 3 40 pct. af alle arbejdstimer i DK kan automatiseres Denne konklusion er siden blevet nuanceret af OECD, der skønner, at det for en tredjedel af alle jobs i Danmark er mere end halvdelen af arbejdsopgaverne, der kan automatiseres. 4 Et tilsvarende resultat opnås i en McKinsey-analyse, som skønner, at 40 pct. af de samlede arbejdstimer i Danmark går med opgaver, der kan automatiseres med eksisterende teknologi. 5 Hvornår og med hvilken hastighed det sker, påvirkes ifølge analysen blandt andet af dynamikken på arbejdsmarkedet, omkostningerne og regulatoriske forhold. At 40 pct. af arbejdstimerne kan automatiseres betyder ikke, at det er 40 pct. af de beskæftigede, for hvem, alle opgaver kan automatiseres. Mange job tilpasses løbende med automatisering og ny teknologi, hvilket fører til, at medarbejderen tilføres nye kompetencer. Ifølge samme analyse skønnes en sådan automatisering at kunne levere et bidrag til den økonomiske vækst på 0,8 til 1,4 procentpoint årligt fremadrettet. Der er med andre ord store gevinster at hente for samfundet i form af øget produktivitetsvækst ved brug af ny teknologi uanset om der er tale om eksponentiel vækst eller ej. En helt ny analyse fra Erhvervsministeriet viser også, at der er en positiv sammenhæng mellem digitalisering og produktivitet i danske virksomheder. Såfremt de mindst digitale virksomheder løfter deres digitale niveau til mellemgruppen og de mellemdigitale virksomheder løfter deres digitaliseringsniveau til det højeste, vil det kunne øge værdiskabelsen i danske virksomheder med mindst 20 ansatte med godt 8 mia. kr. årligt. 6 Samlet må det derfor konkluderes, at automatisering og digitalisering har væsentlig betydning for produktivitetsvæksten, men der er ikke tegn i økonomien på, at omfanget heraf er accelererende. 3 Kilde: Frey and Osbourne (2013), The future of employment, University of Oxford. 4 Kilde: OECD (2016), The Risk of Automation for Jobs in OECD Countries: A Comparative Analysis, Employment and Migration Working Papers, No. 189. 5 Kilde: McKinsey (2017), A future that works. The impact of automation in Denmark 6 Kilde: Erhvervsministeriet (2017), Digitalisering og produktivitet - vækstpotentiale i danske virksomheder. 5
Arbejdskraft er ikke blevet overflødiggjort Ændret indhold af arbejdsopgaver og brancher Ny teknologi kan både erstatte mennesker og gøre dem mere produktive Det kræver omstillingsevne 3. Teknologisk arbejdsløshed? I takt med at produktiviteten er steget gennem de seneste snart 150 år er antallet af personer på arbejdsmarkedet øget. Den teknologiske udvikling med omfattende automatisering af arbejdsopgaver har således ikke ført til, at arbejdskraft er blevet overflødiggjort. Der er sket store ændringer i indholdet af arbejdsopgaver, som udføres på de danske arbejdspladser, ligesom der er sket store ændringer i, hvor mange de enkelte brancher beskæftiger. Går vi godt 500 år tilbage, skulle vi bruge næsten hele befolkningens arbejdskraft til at skaffe os mad på bordet. I dag kan 4 pct. af befolkningen producere langt mere mad, end vi skal bruge herhjemme. Grundlæggende kan man sige, at ny teknologi kan substituere eller overtage nogle arbejdsopgaver fra arbejdskraften, men også kan komplementere eller øge værdien af andre arbejdsopgaver. Hvis nogle af arbejdsopgaverne automatiseres, bliver den menneskelige arbejdskraft overflødig i forhold til disse specifikke opgaver. På den anden side kan f.eks. robotter, computersoftware mv. betyde, at den menneskelige arbejdskraft kan skabe mere værdi i mindre rutineprægede opgaver, som kræver en mere kreativ tilgang til opgaveløsning. Ny teknologi kan altså gøre medarbejderne i stand til at løse opgaver, som ikke tidligere var mulige. Men det kræver som nævnt omstillingsevne. En omstillingsevne som ikke alle lande har været gode nok til at sikre og understøtte via indretningen af samfundet. Det amerikanske rustbælte er et godt eksempel på dette. Her forsvinder der masser af arbejdspladser i bil- og mineindustrien. Nogle af disse erstattes af arbejdsintensiv og lavproduktiv service. Men der opstår næsten ingen arbejdspladser inden for it-tjenester i rustbæltet. Disse tjenester produceres mestendels i Californien, hvor it-arbejdspladserne til gengæld skabes. Den danske arbejdsløshed har gennem de seneste mange årtier henover konjunkturer haft en faldende tendens. Og selvom der er forskel på ledigheden for forskellige grupper, så er arbejdsløsheden lige nu grundlæggende lav på det danske arbejdsmarked faktisk på det laveste niveau i 40 år med undtagelse af de to år lige op til finanskrisen. Når Danmark i dag er et af de rigeste og mest lige lande i verden, hænger det sammen med evnen til at håndtere omstillinger og dermed til løbende at sikre høj og vellønnet beskæftigelse til de danske arbejdstagere. Derfor har den danske fleksible arbejdsmarkedsmodel helt grundlæggende betydning for det danske samfunds evne til at omstille sig. 6
Op til 800.000 får nyt job hvert år 10 pct. af jobbene nedlægges hvert år - og tilsvarende oprettes Jobomsætning i en dansk sammenhæng Det er ikke nyt, at nogle job forsvinder, mens der skabes nye job på det danske arbejdsmarked. Om andelen af job, der kan automatiseres, er stort eller lille bør ses i lyset af den jobomsætningen, der allerede er i dag. Jobomsætningen måles typisk ved, hvor mange gange et job bliver besat af en ny medarbejder. Den årlige jobomsætning i Danmark udgør mellem 600.000 og 800.000 afhængigt af konjunktursituationen. 7 Det svarer til mellem 25 og 30 pct. af lønmodtagerbeskæftigelsen. Der er også arbejdsfunktioner, der helt forsvinder, mens andre opstår. Det Økonomiske Råds Sekretariat skønner i deres efterårsrapport fra 2013, at der i de neutrale konjunkturår 2004 og 2005 på årsbasis blev oprettet og nedlagt job svarende til ca. 10 pct. af beskæftigelsen i de private byerhverv (120.000 personer alene i de private byerhverv. Med samme rate for joboprettelse og nedlæggelse svarer det til 250.000 job i hele økonomien) 8. Oprettelsen og nedlæggelsen kommer af, at nye virksomheder opstår, og eksisterende virksomheder udvider, indskrænker eller helt lukker. Det er således ikke nyt, at ny teknologi, globalisering, ændret efterspørgsel mv. overflødiggør arbejdskraft ét sted. Men samtidig opstår nye jobmuligheder andre steder. Mange job påvirkes af automatisering og digitalisering, men i forhold til, hvor stor jobomsætningen allerede er på det danske arbejdsmarked, bør den omstilling også kunne håndteres. Det er i det lys, at resultatet fra McKinseys analyse om automatisering af op mod 40 pct. af arbejdstimerne skal ses. De job, hvor medarbejderen helt overflødiggøres erstattes af nye stillinger. Det betyder dog ikke, at der ikke vil være individer, der i kortere eller længere tid vil opleve arbejdsløshed, som følge af, at deres job nedlægges, hvorfor indretningen af vores arbejdsløshedssystem har meget stor betydning for fleksibiliteten på arbejdsmarkedet. 4. Fører ny teknologi til øget ulighed? Et andet meget aktuelt stridspunkt omkring ny teknologi er, hvorvidt udviklingen fremover vil føre til øget ulighed. I debatten har der også på dette punkt været meget fokus på udviklingen i USA. Her har der siden starten af 70-erne har været tegn på, at lønudviklingen er blevet frakoblet fra produktivitetsudviklingen. Dette er blandt andet blevet fremført af Martin 7 Kilde: DI (2016): Transforming Denmark winning the future. 8 Kilde: De Økonomiske Råd (2013), Dansk Økonomi, efterår 2013. 7
Ford (forfatter til bogen Rise of the Robots) på DI s topmøde i 2016. Stigende afstand mellem produktivitet og timeløn siden 1973 - i USA Produktivitetsvækst og timeløn 1948-2015 Akkumuleret pct.vis ændring siden 1948 300 250 200 150 Gennemsnitlig timeløn Produktivitet 100 50 0 1950 1955 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 2015 Kilde: Economic Policy Institute I Danmark har der over de seneste 50 år været en tæt sammenhæng mellem udviklingen i arbejdsproduktiviteten og udviklingen i reallønnen i hele økonomien. Og der har været en meget mere ensartet lønudvikling på tværs af brancher og medarbejdergrupper Løn og produktivitet følges ad i Danmark Udvikling i timeproduktivitet og aflønning pr. præsteret time, 1966-2016 Indeks, 1966 =100 350 300 250 200 150 100 50 Produktivitet i faste priser Realløn pr. time 0 1966 1970 1974 1978 1982 1986 1990 1994 1998 2002 2006 2010 2014 Anm: Beregningerne foretaget for hele økonomien. Timetproduktiviteten udregnet i kædede 2010-priser og reallønnen er deflateret med forbrugerpriserne Kilde: DI-beregninger på baggrund af Danmarks Statistik I enkelte perioder er lønnen steget mere end produktiviteten, hvilket har givet sig udslag i højere enhedslønomkostninger, typisk med forringelser af konkurrenceevnen til følge. Efterfølgende har der været en periode med genopretning af konkurrenceevnen. I dansk kontekst er der historisk altså ikke meget, der tyder på, at ny teknologi skulle føre til øget ulighed, hvilket igen skal ses 8
i lyset af den danske model, hvor private lønstigninger efterfølgende afspejles i de offentlige lønninger og i reguleringen af overførselsindkomsterne. Den danske arbejdsmarkedsmodel har fortsat meget stor tilslutning blandt lønmodtagerne og på trods af dagpengereformer, hvor dagpengeperioden blev afkortet til 2 år, har danske lønmodtagere en lang dagpengeperiode, når man sammenligner med andre lande. Arbejdsstyrken har været i stand til at tilpasse sig nye krav og været i stand til at udnytte indførelsen af ny teknologi og dermed øget indkomsten bredt set over arbejdsmarkedet. Dette er igen overført til overførselsindkomstmodtagerne via den automatiske regulering af overførselsindkomsterne. Der er derfor heller ikke tegn på, at ny teknologi vil øge uligheden fremover, men dette vil i høj grad afhænge af, at det danske arbejdsmarked fortsat understøtter forandringer, hvor lønmodtagerne gennem hele livet tilføres nye kompetencer. 9