Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2

Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk flertal bag en skattereform, som kan træde i kraft 1. januar 2010. Skatten skal omlægges, så det bedre kan betale sig at arbejde. Når vi i Danmark skal diskutere, hvordan vi skal indrette vores skattesystem bedst muligt, bliver debatten hurtigt meget følelsesladet. Særligt rigmandsskatterne, mellem- og topskatten, har de fleste danskere en stærk holdning til. For at kvalificere skattedebatten tager DI her fat i udbredte myter om mellem- og topskat, så debatten om det danske skattesystem fremover kan føres på et mere sagligt grundlag. Du kan læse om, hvem der betaler topskat, hvordan vi med anderledes beskatning kan bruge vores tid bedre og om, hvordan vores velfærdssamfund vil fungere uden mellem- og topskat. Skattekommissionen Regeringen har nedsat en skattekommission, som senest den 1. februar 2009 skal fremlægge forslag til, hvordan vi kan indrette det danske skattesystem, så skatten på arbejdsindkomst reduceres markant. Det skal blandt andet ske ved at sænke skatten på den sidst tjente krone. Skattereformen skal være økonomisk holdbar inden for rammerne af regeringens 2015- planen. Der ud over skal skattereformen fremme regeringens ambitioner på klima- og energiområdet og være fordelingsmæssigt afbalanceret. 2 Udgivet af DI Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN: 978-87-7353-748-0 1200.10.08 3

Myte: Det er kun de allerrigeste, der betaler mellem- og topskat. De høje marginalskatter påvirker derfor ikke almindelige mennesker. Tre ud af fem fuldtidsbeskæftigede er berørt af topskatten. Da mellem- og topskatten blev indført, var den tænkt som en skat, der skulle ramme de få med de allerhøjeste lønninger. Men sådan er det langt fra i dag. Uddannelsesniveauet er steget, og det samme er lønningerne. Derfor bliver en stor del af den danske befolkning berørt af topskatten. I dag er direktøren langt fra ene om at bidrage til topskattekassen. Hun får følgeskab af blandt andre tømreren, elektrikeren og slagteriarbejderen. Det skyldes, at Danmark som det eneste land i verden har en topskat, der sætter ind allerede ved en almindelig industriarbejderløn. For første gang nogensinde nærmer antallet af topskatteydere sig én million personer, svarende til godt hver femte skatteyder. Blandt de fuldtidsbeskæftigede er det næsten halvdelen, nemlig 44,2 procent, der betaler topskat. Hertil kommer, at yderligere ca. 15 pct. af de fuldtidsbeskæftigede er påvirket af topskatten, fordi deres indkomst ligger lige under topskattegrænsen. Derfor svækker topskatten deres lyst til at yde en ekstra indsats. I dag er topskatten altså ikke bare en skat for de få. De høje marginalskatter berører tværtimod rigtig mange danskere. I dag betaler flere end fire ud af ti fuldtidsbeskæftigede topskat. I 1983 var dette tal kun en ud af ti. 4 5

Myte: Det er mellem- og topskatten, der finansierer velfærden Den danske velfærd optager de fleste danskere. Og her fristes mange til at tro, at uden indtægterne fra mellem- og topskat hives tæppet væk under skoler, plejehjem og vuggestuer. Men det er ikke de høje marginalskatter, der udgør fundamentet for vores velfærd. Tværtimod. For de penge, som finansierer velfærden, kommer ikke fra Folketinget eller det offentlige. De kommer af den velstand, som danske virksomheder skaber. Mellemog topskatten betyder, at det for mange ikke kan betale sig at yde en ekstra indsats på arbejdet. Og når virksomhederne ikke kan skaffe den nødvendige arbejdskraft, går det ud over væksten og dermed velfærden. Mellem- og topskatten bidrager i dag kun med samlet set tre procent af statens indtægter. Som det er i dag, udgør de høje marginalskatter altså kun en meget lille del af statens budget. Hvis vi fjerner mellem- og topskat, vil det have så positive effekter, at nye skatteindtægter i vidt omfang vil erstatte de tabte. Det skyldes blandt andet, at det bedre kan betale sig at arbejde. Også Skatteministeriet har foreslået, at der er betydelige positive økonomiske effekter ved at fjerne mellem- og topskatten. Uden mellem- og topskat vil Danmark altså blive et rigere land til gavn for hele den danske befolkning. Hvis vi fjerner mellem- og topskat, vil det have så positive effekter, at nye skatteindtægter i vidt omfang vil erstatte de tabte. Fordeling af skatteprovenu, 2008 Indtægterne fra mellem- og topskat udgør i dag en meget lille del af statens samlede budget. Indirekte skatter ekskl. moms 15 pct. Moms 21 pct. Øvrige skatter 9 pct. Selskabsskat 8 pct. Kilde: Økonomisk Redegørelse, maj 2008 Kommune- og kirkeskat 22 pct. Sundhedsbidrag 7 pct. Topskat 2 pct. Mellemskat 1 pct. Bundskat 6 pct. Arbejdsmarkedsbidrag 9 pct. Lavere marginalskat»» Giver danskerne flere penge mellem hænderne til forbrug og opsparing»» Øger gevinsten ved at yde en ekstra indsats på arbejdet og tilskynder til at søge større ansvar og forfremmelser»» Reducerer gevinsten ved sort arbejde og ineffektivt gør-det-selv arbejde»» Giver højtuddannede kvinder råd til at købe sig til husligt arbejde frem for at gå ned i tid»» Øger gevinsten ved at tage en uddannelse, og det tilskynder de studerende til at vælge en efterspurgt uddannelse, der giver et stort afkast»» Får de bedste og dygtigste til at blive i Danmark i stedet for at søge til lande med lavere beskatning»» Får flere til at blive flere år på arbejdsmarkedet 6 7

Myte: Vi kan ikke arbejde mere, end vi allerede gør Ca. en tredjedel af de danske lønmodtagere arbejder på nedsat tid. Danske kvinder bruger i gennemsnit 20,5 timer om ugen på husarbejde og det er endda eksklusive børneomsorg. Danske mænd bruger i gennemsnit godt 200 timer om året på gør-detselv arbejde. For kvinder er tidsforbruget godt 60 timer om året Vi har alle sammen travlt. Med job, børn og et hjem, der skal passes, slår døgnets 24 timer slet ikke til. Derfor er det svært for mange at forestille sig, at danskerne kan arbejde mere, end de allerede gør lige meget hvor mange penge de så får ud af det. Men øget arbejdstid er ikke et spørgsmål om at at få mere travlt. Det er et spørgsmål om at bruge sin tid bedst muligt. For når vi oplever at have travlt, er det ikke kun arbejdets skyld. Det er fordi, at før vi for alvor kan slappe af med familien, skal vi også lige nå at:»» Støvsuge og støve af»» Slå græs og klippe hæk»» Købe ind og lave mad»» Pudse vinduer og vaske gulv»» Bygge carport og lægge fliser»» Vaske tøj»» Male»» og så videre I de fleste andre lande har man indrettet sig mere fornuftigt. Her bliver man ikke i samme grad som i Danmark brandbeskattet af en ekstra indsats. Derfor har den enkelte i langt højere grad mulighed for at bruge sin uddannelse på det, han eller hun rent faktisk er uddannet til, og så betale sig fra en række opgaver i hjemmet. Danskerne kan altså godt arbejde mere, hvis det blot kunne betale sig at få andre til at løse nogle af de praktiske opgaver i hjemmet. Men det kræver naturligvis, at vi indretter vores samfund, så den enkelte får bedre mulighed for at bruge sin tid og sine kompetencer dér, hvor de kommer alle mest til gavn at hver enkelt gør det, de er bedst til. Uden mellem- og topskat vil det i højere grad kunne betale sig for slagteriarbejderen at tage vagten på slagteriet, mens en professionel tømrer bygger hans carport. Og sygeplejersken vil kunne arbejde fuld tid på operationsstuen, fordi familien har råd til rengøringshjælp. De høje skatter har stor betydning for, om det kan betale sig at yde en ekstra indsats på arbejdet. I Danmark skal en topskatteyder tjene næsten 500 kr., før man efter skat og moms kan betale en ufaglærts timeløn på ca. 140 kr. 8 9

Myte: Uden mellem- og topskat vil det ikke længere være de bredeste skuldre, der bærer de tungeste byrder. Fordeling af skattebyrden på indkomstgrupper 10. decil 33,3% 9. decil 16,8% 1. decil 0,1% 2. decil 1,9% 3. decil 3,7% 4. decil 4,9% 5. decil 6,6% 8. decil 13,1% 6. decil 8,8% 7. decil 10,8% En decil er en tiendedel af befolkningen. Figuren viser, hvorledes skattebyrden er fordelt på 10 lige store befolkningsgrupper. Den tiendedel, som betaler mindst i skat, betaler 0,1 pct. skatterne, medens den tiendedel, som betaler mest, står for 33,3 pct. Kilde: Skatteministeriet og DI-beregninger Note: 2006-tal og -regler I Danmark har vi indrettet vores samfund sådan, at dem, der har mest at give også er dem, der trækker det største læs. Det er med andre ord dem med de højeste indkomster, der betaler mest til statskassen. Og sådan vil det fortsat være, hvis vi fjerner mellemog topskatten. Som det er nu, betaler den højst lønnede femtedel af danskerne halvdelen af de samlede indkomstskatter. Det tal vil falde med bare tre procentpoint, hvis mellem- og topskat afskaffes. Dermed vil de 20 procent med de højeste lønninger stadig betale en større del af skatten end de 70 procent med lavere indkomster. Samtidig er de fleste økonomer enige om, at folk vil arbejde mere, hvis marginalskatten falder. Derfor vil de tidligere mellem- og topskatteydere få en ekstra indtægt, som de også skal betale skat af. Det samme gælder den store gruppe danskere, som tjener lige under mellem- og topskattegrænsen, men som med ét vil få en tilskyndelse til at yde en ekstra indsats. Dertil kommer, at lavere marginalskat også vil gøre det lettere at holde på vores egne kloge hoveder og ikke mindst tiltrække nye kloge hoveder udefra, som dermed kan bidrage til velfærden i Danmark. Det vil med andre ord fortsat være de bredeste skuldre, der bærer den største byrde, hvis mellem- og topskatten afskaffes. Og måske vil vi endda kunne tiltrække og fastholde flere af de højtuddannede, der kan være med til at bære de fælles byrder. Det giver grundlag for øget velfærd. Uden mellem- og topskat vil dem med de 20 procent højeste lønninger stadig betale en større del af skatten end de 70 procent med lavere indkomster. 10 11

Myte: Uden mellem- og topskat vil uligheden eksplodere I dag er Danmark det absolut mest lige lande i verden, når man kigger på forskellen i indkomster. Og det vil vi fortsat være, hvis vi fjerner mellem- og topskatten. En afskaffelse af mellem- og topskatten vil først og fremmest betyde, at de, der i dag betaler de meget høje marginalskatter, vil arbejde mere til gavn for statskassen og dermed hele Danmark. Til gengæld vil det ikke have nogen nævneværdig betydning for indkomstfordelingen: I dag er Danmark det mest lige land i OECD, med Sverige som nærmeste konkurrent. Hvis mellem- og topskatten bliver afskaffet, vil Danmark stadig konkurrere med Sverige om denne placering. Samtidig skal man huske, at uligheden i indkomst kun viser et øjebliksbillede. De flestes danskeres indkomst stiger meget i løbet af et arbejdsliv, så selvom man ikke har en høj indkomst i dag, er det sandsynligt, at man får det senere. Derfor er der stor udskiftning i, hvem der har de højeste og de lavere indkomster. En fjernelse af mellem- og topskatten vil derfor have mindre betydning for uligheden, når man ser på indkomsten livet igennem, end hvad de almindelige øjebliksberegninger viser. Ulighed i OECD-lande Gini-koefficienten beskriver indkomstfordelingen efter skat på en skala fra 0 til 100. Jo lavere gini-koefficient, desto mere lige er indkomsten fordelt. DANMARK SVERIGE HOLLAND ØSTRIG TJEKKIET FINLAND LUXEMBOURG NORGE SCHWEIZ BELGIEN FRANKRIG TYSKLAND UNGARN CANADA SPANIEN IRALND AUSTRALIEN JAPAN UK NEW ZEALAND GRÆKENLAND ITALIEN PORTUGAL USA POLEN TYRKIET MEXICO 12 Kilde: OECD Note: Gini-koefficienterne er fra 2000, undtagen Belgien og Spanien (1995); Australien, Østrig og Grækenland (1999); Tyskland, Luxembourg, New Zealand og Schweiz (2001); Tjekkiet, Mexico og Tyrkiet (2002) 13

Velkommen til skattedebatten På letskatten.dk kan du hver uge frem mod offentliggørelsen af skattekommissionens rapport kommentere på nye indlæg fra toneangivende stemmer i den danske skattedebat. Du kan finde fakta om det danske skattesystem. Du kan også læse om, hvordan den hårde danske beskatning påvirker ganske almindelige danskere og fortælle din egen historie. Og så er det her, du bliver opdateret på nyheder om skat. 14

Deltag i skattedebatten på letskatten.dk > DI 1787 København V Telefon 3377 3377 di@di.dk www.di.dk 1